2. GYMLIFE
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på
mange niveauer. Vi ved, at en tidlig, langsigtet indsats er den bedste
investering for samfundet i forhold til børn, unge, forældre, skole og
integration. Alle vores aktiviteter er forebyggende og langsigtede – og
bygger på tværgående samarbejde mellem den frivillige, private og
offentlige sektor. Vi gør det, der virker, og vi er med til at løfte infra-
strukturen på hele det frivillige sociale område. Vi deler åbent vores
erfaringer, viden og værktøjer til gavn for andre.
ALLE BØRN, UNGE
OG DERES FAMILIER
SKAL HAVE EN CHANCE
OG ALLE TRE SEKTORER
SKAL I SPIL
3. En meget stor del af den danske befolkning bruger hele eller dele af
deres fritid på frivilligt arbejde, og de frivillige indsatser er det sociale
enzym,derbinderdetoffentlige,detprivateogcivilsamfundetsammen.
I Fonden for Socialt Ansvar udfordrer vi de tænkemåder, som præger
dengængseorganiseringafdetfrivilligearbejde,ogserdefrivilligeind-
satser som en langsigtet investering, som gør en konkret og evaluerbar
forskel i det danske samfund.
Vi mener, at hvis frivillighed skal gøre en afgørende forskel, handler
det ikke kun om at opfinde dybe tallerkener, men i lige så høj grad om
at samarbejde på tværs og anvende al den tilgængelige viden, der al-
lerede findes, til at vælge de bedste metoder. Vi skal opdage, hvad der
virker, så vi kan gøre mere af dette til gavn for alle. Det er her Fonden for
Socialt Ansvar spiller en afgørende rolle.
FRIVILLIGHED DER
GIVER RESULTATER
KRÆVER ET
PROFESSIONELT
BAGLAND
Stig Kjerulf
formand
Fonden for Socialt Ansvar
Thit Aaris-Høeg
adm. direktør
Fonden for Socialt Ansvar
4. Fonden for Socialt Ansvar driver selv en række tryghedsskabende
og/eller forebyggende frivillige sociale indsatser, en rugekasse, hvor
både enkeltpersoner og andre foreninger eller organisationer kan få
hjælp til at udvikle deres idéer, samt en række netværk på det frivillige
sociale område, hvor vi byder andre aktører på området velkommen til
videndeling og samarbejde.
Vi interesserer os primært for tidlig indsats og forebyggelse og arbejder
foratingenforældre,børnogungehavnerudenforsamfundetidet,som
kaldes ”udenforskabet”. Vores tilgang til det offentlige er offensiv, og
vi ønsker således gennem tæt dialog at hjælpe til dér, hvor kommuner
og regioner ser de største udfordringer. Vi ønsker ikke at overtage det
kommunale eller regionale borgeransvar, men blot at supplere med
frivilligekræfterdér,hvordererbehov.Defrivilligepådetsocialeområde
møderiøvrigtofteborgeren/barnet/denungelængeførkommuneneller
regionen får den første henvendelse. De frivillige indsatser kan gøre, at
denne første henvendelse udskydes eller helt undgås.
Vores tre aktivitetsområder
■ Egne indsatser med tryghedsskabende og forebyggende
frivillige sociale indsatser.
■ Rugekassen, som hjælper enkeltpersoner og foreninger med
at udvikle og kvalificere deres idéer hen mod en bæredygtig
samfundsmæssig forankring.
■ Netværk på det frivillige sociale område, som byder
andre aktører velkommen til videndeling og samarbejde.
Rugekassen
Optager nye aktiviteter i 2016, der hjælper
enkeltpersoner, foreninger og organisationer.
Egne indsatser
Natteravnene
Familieiværksætterne
Bydelsmødre
Erhvervsguiderne
Baba
Gymlife
Netværk
Girltalk
Hjælp Voldsofre
Home start
Børns Voksenvenner
High Five
Fryshuset
Broen Danmark
Gadespejlene
Brandkadetterne
INSP
Bryd Tavsheden
Rotary
5. Forebyggelse og frivillighed betaler sig både menneskeligt og økonomisk.
Organiseringen af det frivillige arbejde er ikke gratis, men den er utrolig
billig, og forebyggelse betaler sig.
Frivillighed skaber sammenhængskraft både lokalt, nationalt og globalt. I
Fonden for Socialt Ansvar arbejder vi os frem til modeller/indsatser, som
virker, og så replikerer vi dem for på den måde at opnå den størst mulige
samfundsøkonomiske besparelse. Ikke mange børn og unge skal rette sig,
og ikke mange nye danskere skal integreres, før den samfundsøkonomiske
besparelse, som man kan se fx over en 20-årig periode, bliver enorm.
Vi mener, at alle tre sektorer har et ansvar for at være med til at skabe mere
velfærd for færre midler, og vi er således utroligt glade for vores gode sam-
arbejde med det offentlige, det private erhvervsliv og resten af den frivillige
sektor.
www.socialtansvar.dk
DET BETALER SIG
AT DRIFTE
FRIVILLIGE SOCIALE
INDSATSER
6. Natteravnene består af frivillige voksne, som i grupper på 3 går tur i gule Natteravnejakker om
aftenen, når de unge tager i byen. Målet er at skabe større tryghed og øget livsglæde, trivsel
og integration i nattelivet.
www.natteravnene.dk
Hvem passer på de unge i byernes nat-
teliv? Hvem hjælper den berusede teen-
ager, der er faldet i søvn på en bænk i
frostvejr? Hvem lytter til sorger og glæ-
der? Det gør Natteravnene, som spreder
tryghed i det offentlige rum.
Natteravnene er både i ind- og udland
et forbillede for, hvordan samarbejdet
mellem frivillige, erhvervslivet og det of-
fentlige kan organiseres effektivt og for
et minimum af omkostninger. Det fran-
chise-koncept, som Natteravnene bygger
på, nyder stor anerkendelse i alle tre sek-
torer. Grundtanken er at skabe frivillige
initiativer, der kan vækste hurtigt og ud-
bredes i stor skala til gavn for samfundet.
Franchisekonceptet sikrer, at Natterav-
nene har samme profil overalt i landet.
Alle lokalforeninger bygger på samme
koncept og regler. Natteravnenes Lands-
sekretariat sørger for alt fra vedtægter,
materialer, hjemmesidedesign og start-
pakker. De frivillige kan derfor fokusere
helt og fuldt på indsatsen med at skabe
tryghed for de unge. Natteravnene sam-
arbejder med kommuner, politi og SSP,
mens det lokale erhvervsliv støtter op
med donationer og sponsorater.
Hvad er effekten af Natteravnene?
Natteravne gør unge og deres forældre
trygge ved nattelivet. Mere end ni ud af ti
forældre kender Natteravnene, og både
de unge og deres forældre føler sig mere
trygge, når Natteravnene går ture i byens
natteliv. Natteravnene er lige så tryg-
hedsskabende for de unge, som hvis de
havde en ven med i byen . Det viser en
evaluering af Natteravnene, som KORA
har gennemført for TrygFonden i 2013.
Siden Natteravnene blev stiftet i 1998 har over 35.000 voksne været aktive i den gule jakke. Natteravnene har ingen beføjelser, griber ikke ind
og agerer aldrig som vagtværn. Deres blotte tilstedeværelse har stor psykologisk gennemslagskraft og er med til at forebygge hærværk, vold
og andre konflikter.
5.000 aktive Natteravne
i over 150 byer øger trygheden
Stort varmt tak for hjælpen. Det betyder virkeligt noget, at I er derude. Jeg er så fuld af taknemmelighed over jeres indsats.
Mor til dreng, som blev fuld og fik hjælp af Natteravnene.
Det giver en tryghed, når der er nogle voksne til at kigge efter en, når man har fået lidt indenbords og ikke kan tage vare på sig selv
eller sine venner. Mathilde, gymnasieelev
”
”
7. Familieiværksætterne er et forløb for alle førstegangsforældre. Formålet er at styrke forældre-
skabet og den lokale sammenhængskraft ved at give viden og råd og ved at skabe netværk, så
både mor, far og barn får en god start på livet som familie privat og i lokalområdet.
www.familieiværksætterne.dk
Hvad nu, hvis vores barn ikke vil sove?
Hvad betyder det for vores økonomi at
få barn? Hvordan er vi sikret, hvis vi ikke
er gift? Familieiværksætterne styrker
nybagte børnefamilier allerede fra gra-
viditeten og forebygger marginalisering
af familier i en udsat livssituation. Hvor
sundhedssektoren traditionelt kun har
haft fokus på mødregrupper for mor og
barn, så involverer Familieiværksætter-
ne både mødre og fædre.
Familieiværksætterne tager udgangs-
punkt i forældrenes behov og har fokus
på oplysning, refleksion om det at blive
forældre, relationer og brug af netværk.
Erfaringerne viser, at Familieiværksæt-
terne er med til at skabe øget tværfag-
lighed mellem sektorerne og mellem de
enkelte afdelinger i kommunen, og at
forældrene oplever, at der er en rød tråd
i kontakten til det offentlige både under
graviditeten og efter fødslen.
Hvad er effekten af
Familieiværksætterne?
Det er mest optimalt for samfundet at
investere i børns udvikling og trivsel, når
de er mellem 0 og 6 år gamle. Aarhus
Kommune undersøger netop nu i sam-
arbejde med TrygFondens Børneforsk-
ningscenter, Aarhus Universitet og Aar-
hus Universitetshospital, hvad forløbet
i Familieiværksætterne betyder for fa-
miliens og barnets trivsel. Undersøgel-
sen skal skabe viden om netværksska-
bende tværfaglige og tværsektorielle
forældreforløb som effektiv forebyggel-
sesindsats. Projektet følger 2.800 for-
ældrepar fra november 2014 og frem til
skolestart.
Konceptet og rådgivningen i Familieiværksætterne er til rådighed for alle kommuner. Hvert forløb ledes af en sundhedsplejerske og består af
op til 10 forældrepar, som er sammensat ud fra terminsdato. De tilbydes mindst 12 møder fra sidst i graviditeten og frem til barnet er 1 til 1½
år. Temaerne er bl.a. fødsel, økonomi, familieliv, barnets udvikling, trivsel, sprog, kost og søvn. Familieiværksætterne er et bredt partnerskab
mellem kommune, region, erhvervsliv og frivillige.
Hver 4. kommune styrker nybagte mødre
og fædre med Familieiværksætterne
Kilde: Professor James J. Heckman.
Familieiværksætterne giver os mulighed for at arbejde med andre metoder i Sundhedsplejen, fordi familierne indgår i en gruppe.
Den sundhedsfaglige læring kan ske i gruppen, mens vi som fagfolk får en anden rolle end nu. Vi bliver guider til familiernes interne
læring og erfaringsudveksling. Majken Kofoed Pedersen, sundhedsplejerske, Kolding Kommune.
”
Som far og som mand har jeg fået en masse viden,
som jeg kan se, vores vennepar er gået glip af, når
kvinderne er med i en almindelig mødregruppe.
Henning Holbæk, far og deltager i Familieiværksætterne
”
8. Bydelsmødre er frivillige kvinder, typisk med etnisk minoritetsbaggrund, som støtter og
hjælper andre kvinder til at blive aktive medborgere i deres lokalsamfund. Indsatsen styrker
kvinderne, deres familier og deres fælles integration.
www.bydelsmor.dk
At ankomme til et nyt land uden kend-
skab til samfundets opbygning, sprog
og kultur er en udfordring, som nemt
kan medføre isolation og ensomhed.
Bydelsmødrene kan bygge bro mellem
samfundet og kvinder i Danmark, som
lever isoleret, som ikke ved meget om
samfundet, som har udfordringer med
det danske sprog eller som har mistillid
til det kommunale system.
Fordi Bydelsmødrene selv har erfa-
ring med at begå sig i et nyt land, har
de og kvinderne, de hjælper, en fælles
erfaring, en fælles kulturel viden og et
fælles modersmål. Disse sproglige og
kulturelle kompetencer betyder at By-
delsmødrene kan etablere en tillidsfuld
og ligeværdig relation. Den viden By-
delsmødrene videregiver, får de ved at
gennemgå en grunduddannelse med
viden om muligheder, rettigheder og
pligter inden for forskellige emner, der
vedrører familien.
Hvad er effekten af Bydelsmødre?
Bydelsmødrenes arbejde supplerer
det offentlige system ved at kunne nå
kvinder, som det offentlige system har
svært ved at nå. De tilbyder lokale fæl-
lesskaber og viden om samfundets til-
bud og inspirerer til at blive aktive med-
borgere. En Deloitte-evaluering fra 2015
konkluderer, at indsatsen giver både
Bydelsmødrene og kvinderne, de hjæl-
per, større selvtillid, større tilknytning
lokalt samt mod til at løse egne proble-
mer selv. Derudover styrker indsatsen
kvindernes og Bydelsmødrenes forank-
ring i de danske samfund.
Bydelsmødrenes Landsorganisation driver p.t. 36 Bydelsmødregrupper fordelt i 25 kommuner. Bydelsmødrenes Landsorganisation tilbyder
alle, som ønsker Bydelsmødre i deres lokalområde, en startpakke, som indeholder alt fra en vejledning, der går fra opstart til forankring, til en
grunduddannelse og løbende rådgivning fra Landssekretariatet.
550 aktive Bydelsmødre fra 41 nationaliteter
løfter en stor integrationsopgave
■ En beboer henvendte sig til en Bydelsmor i bekymring for sin nabo. Naboen var blevet forladt af sin mand og var alene med to børn.
Bydelsmoren opsøgte kvinden, som hverken havde penge, mad eller netværk – ud over mandens familie. Hun kunne ikke dansk og
vidste ikke, hvordan hun kunne søge hjælp. Bydelsmoren hjalp med at få børnene skrevet op til institution og fik kvinden tilmeldt
jobcentret og et danskkursus. Med den indsats blev kvinden og hendes børn sikret. Nu drømmer kvinden om en uddannelse.
9. Skole- og Erhvervsguiderne tilbyder alle elever i Folkeskolen et mentorforløb med en frivillig
mentor. Målet for Skoleguiderne er at hjælpe eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet ved
at styrke deres ressourcer og talent. Målet for Erhvervsguiderne er i udskolingen at eleverne
gennemfører 9. klasse og kommer godt videre i en ungdomsuddannelse.
www.erhvervsguiderne.dk
16 procent af eleverne i 9. klasse får ikke
en ungdomsuddannelse. Det er ikke kun
et tab for den enkelte elev, det er også
et økonomisk problem for samfundet.
Den frivillige mentorordning kobler
skoletrætte eller udsatte børn og unge
sammen med lokale ressourcestærke
voksne og aktive erhvervsfolk i men-
torforløb, som motiverer den unge til at
målrette hverdagen og fremtidsplaner-
ne. Omdrejningspunktet for mentormø-
derne kan være alt fra en snak om hver-
dagen, skolen og fremtiden til besøg
på Erhvervsguidens arbejdsplads eller
andre virksomheder. Det afgørende er,
at den unge oplever stabil og positiv
voksenkontakt.
Skole- eller Erhvervsguiden skal mødes
med barnet/den unge cirka fire timer om
måneden i mindst et år. Skole- eller Er-
hvervsguiden får et mentorkursus inden
det første møde, så han/hun er klædt
godt på til sin nye rolle.
Målgruppen er børn og unge, som har
potentiale til at klare sig bedre i skolen,
men som fx er skoletrætte, triste, mang-
ler opbakning fra hjemmet eller har
sværtvedathåndterehverdagenogsko-
len. Skole- og Erhvervsguiderne bidrager
med viden, erfaringer, netværk, omsorg
og personligt engagement.
Hvad er effekten af Erhvervsguiderne?
Flere unge bliver rustet til at få en ud-
dannelse, og skolerne oplever, at skole-
træthed bliver vendt til motivation. Hver
gang man giver en erhvervsuddannelse
til en ung, der i dag kun har en grund-
skoleuddannelse, er der en samfunds-
mæssig gevinst på 3 mio. kr. set over
den unges liv. Hvis de udsatte unge får
en tilknytning til arbejdsmarkedet i lig-
hed med øvrige kortuddannede unge,
opnås en permanent gevinst på 12 mia.
kr. pr. år.
Skole- og Erhvervsguiderne samler skoler, virksomheder og frivillige om at tilbyde mentorstøtte til elever, der har brug for ny motivation. Er-
hvervsguiderne er blevet til i samarbejde mellem Fonden for Socialt Ansvar, High:Five og Foreningen Nydansker. De første 3 år blev Erhvervs-
guiderne finansieret af Det Obelske Familiefond. Siden er Skoleguiderne kommet til og hele konceptet drives i dag af Fonden for Socialt Ansvar.
1.158 Erhvervsguider hjælper 705 elever
fra 105 skoler med at blive skoleglade
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Rockwool Fonden
Vi deltager i Erhvervsguiderne ud fra en tro på, at det kan hjælpe med at fastholde de unge i skolen. Via en mentor kan mange
af de unge, der er kørt skoletrætte, få nogle nye impulser. Og nogle gange kan det være godt, at det ikke er skolelærere eller
forældre, men en udefrakommende, der kan inspirere dem. Skoleleder Peter Hertz, Rødovre skole
”
10. Baba bringer etniske minoritetsfædres ressourcer i spil, så de involverer sig mere i deres
børns liv og i lokalsamfundet. Baba er et ord for far, der går igen i mange kulturer.
www.baba.dk
Hvordan vil du være som far? Vil du
gerne have, at dine børn kommer og
spørger dig til råds? Baba skaber foran-
dring i farrollen hos fædre, der ønsker
at arbejde med udfordringer i farrollen i
forhold til børnene og i forhold til børne-
have, skole og kommune.
Baba gør op med fordommene om, at
minoritetsfædre ikke vil deres børn. Det
vil de. Men det er ikke løftede pegefingre
og ordrer, der er løsningen. Fordi Baba
sætter fokus på børnene og deres be-
hov, og ikke på hvad fædrene kan og ikke
kan, så folder fædrene sig ud. Fagfolk,
fx sundhedsplejersker, skolelærere og
andre, der deltager i møderne, fungerer
som igangsættere ved at stille spørgs-
mål om børns behov og udvikling. Fæd-
rene byder ind med deres viden og ide-
er, og eksperterne kvalificerer og sætter
teori på erfaringerne. Metoden er base-
ret på den nyeste viden inden for for-
andringsledelse og identitetsskabelse
både teoretisk og praktisk.
Samtidig kvalificerer Baba fædrene til
også at skabe forandring for andre fæd-
re og til at samarbejde med kommunale
aktører og dermed bidrage til et større
fællesskab på tværs af lokale bolig-
områder.
Hvad er effekten af Baba?
Baba blev startet i 2014 med en treårig
bevilling fra Udlændige-, Integrations-
og Boligministeriet. Resultaterne viser
sig allerede i form af fædre, der oplever
et mere harmonisk familieliv med fær-
re konflikter. Center for Boligsocial Ud-
vikling (CFBU) har indgået samarbejde
med Baba om at måle og evaluere ind-
satsen i 2016 og 2017 og derigennem
kortlægge effekterne af Baba.
Baba er implementeret i Fredensborg og skal i 2016 udbredes i yderligere 4 byområder. Et Baba-forløb har ca. 15-20 deltagere, som mødes 9
gange gennem 9 måneder, hvor deltagerne arbejder med temaer og visioner og laver handlingsplaner. Deltagerne finder ud af, hvordan de vil
være fædre, og hvordan de kan hjælpe andre fædre. Baba er et udviklingsprojekt, som løbende justeres ind efter de metoder, der giver bedst
effekt. Målet er at etablere en Landsorganisation med lokale grupper.
9 moduler gør mænd til fædre,
som vil deres børn det bedste
Min kone kom til mig og var lidt jaloux – på en god
måde. Hun spurgte, om jeg ikke havde opdaget, at vores
piger nu kom langt mere til mig end hende for at få råd om
ting. Det slog mig straks, at det var rigtigt. Jeg er blevet
vejviser for mine børn. Baba-frivillig i Fredensborg
”
11. GYMLIFE arbejder med børn og unges livsmod. Et netværk af fagfolk, med mange års
erfaring med børn og unges trivsel, rækker ud og hjælper de unge, deres forældre og
fagfolk på skoler og ungdomsuddannelser.
Mange gymnasieelever føler sig pres-
sede af kravene til det perfekte liv. Man
skal være unik, populær, lækker, klog
og klare sig godt i gymnasiet. Nogle er
også pressede med skilsmisse, karak-
terpres, eksamensangst og andre følel-
sesmæssige udfordringer.
Denne ”selvværdsepidemi” bliver ita-
lesat af GYMLIFE, som udvikler den ny
smartphone app, der skal hjælpe gym-
nasieelever til at mestre forskellige ud-
fordringer og problemer.
Gennem videoklip, fortællinger, reflek-
sion og vejledning bliver de motiveret
til at række ud efter hjælp til deres livs-
modsproblematikker. Hvis den unges
problemer er af en sådan karakter, at
der er behov for hjælp fra eksperter og
professionel rådgivning, guider app´en
videre til rådgivende institutioner og or-
ganisationer – både inden for gymnasi-
et og eksternt i form af kommunale og
statslige institutioner og ikke mindst de
frivillige sociale rådgivningstjenester
Undersøgelser viser, at de unge mener,
at de skal klare problemerne selv. De
undlader at fortælle om deres proble-
mer til deres forældre, fx fordi de ikke
vil gøre deres forældre urolige eller kede
af det. Mange går derfor helt alene med
problemerne. Nogle bryder tavsheden
og taler med lærere og andre voksne i
deres omgangskreds, og det hjælper de
unge rigtigt meget, men det er endnu
alt for få, der rækker ud efter hjælp.
Hvad er effekten af GYMLIFE appen?
Hver 4. elev tænker ofte eller dagligt på
at droppe ud af gymnasiet. GYMLIFE
skal vise eleverne, at de ikke er alene
med deres usikkerhed, og at de ikke er
unormale. Målet er af få dem til at bryde
tabuet, søge hjælp og rådgivning. GYM-
LIFE er på udviklingsplan og forventes
at være klar i sin 1. udgave i december
2016.
GYMLIFE er en helt ny aktivitet i Fonden for Socialt Ansvar, som på længere sigt ønskes udvidet til hele ungdomsuddannelsesområdet.
Indsatsen foregår i tæt samarbejde med fem gymnasier i øst og vest i form af rektorer, studievejledere, lærere samt elever. Forskere og
eksperter inden for de respektive problemstillinger inddrages med det formål at kvalificere GYMLIFEs vejledning.
Hver 4. gymnasieelev overvejer at droppe ud.
GYMLIFE skal give dem livsmodet tilbage
GYMLIFE
GYMLIFE app’en er bedre end
en traditionel hjemmeside. Den
er mobil og fleksibel, og netop
det giver mulighed for, at man
kan sidde for sig selv og svare.
Man kan tage den med sig
forskellige steder på fx på café
eller i toget.
Kommentar fra GYMLIFEs
advisory board – en række
gymnasieelever fra Helsingør
Gymnasium, som har rådgivet
i udviklingen af app’en.
”
12. 2015■3% til FSA, Rugekasse og Netværk
■3% til Gymlife
■55% til Natteravnene
■19% til Bydelsmødrene
■9% til Baba
■1% til Familieiværksætterne
■10% til Erhvervsguiderne
Her har vi
anvendt midlerne
■32% offentlige tilskud
■4% egenfinansiering via likviditet
■ 64% private tilskud
Sådan blev
vi finansieret
13. IKEA
IBM
Statens Museum for Kunst
KAB
CFBU
Politi og SSP i hele Danmark
De Danske Kommuner
De Danske Regioner
Social- og Indenrigsministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Rotary Danmark
Tuborgfondet
Realdania
Parabole
McDonald’s
Arriva, Metroselskabet, Movia og lokale trafikselskaber i hele landet
Tak til
hovedsamarbejdspartnere i 2015
Formand Stig Kjerulf
adm. direktør,
Kjerulf og Partnere
Søren Kaare-Andersen
direktør, Bikubenfonden
Anne Baastrup
MF
Jesper Nygård
adm. direktør, Realdania
Kurt Bardeleben
partner, LETT
Advokatpartnerselskab
Johan Reimann
direktør, Kriminalforsorgen
Bestyrelsen for
Fonden for Socialt Ansvar
f o n d e n
SIMON
SPIES
14. Arrivas medarbejdere
Asta og Jul. P. Justesens Fond
Bodil Pedersen Fonden
Danske Banks Fond
Carlsen-Langes Legatstiftelse
Det Arnstedtske Familiefond
Det Warburgske Legat
Dorte, Enid og Viggo Carstensens Fond
Fabrikant Adolph Møller og Hustru Antoinette Møllers Fond
FL Smidth Gavefond
Fondation Juchum
Fonden af 1982
Georg og Johanne Harders Legat
Henry og Mary Skovs Fond
Kjerulf Partnere
Linje Kommunikation
Majas Selskabsdinner
Margrethegaardens Legat
Metro Schrøder Fonden
Nejstgaard Vetlov Revisionsfirma
Norstat Danmark
Oda Hans Svenningsens Fond
Otto og Gerda Bings Mindelegat
Ragnhild Bruuns Fond
Seniorsocialrådgiverne Kbh. V
Show You Care
Søs Fenger og Frederik Vedersø i Hvem vil være millionær
Toubro-Fonden
Toyota-Fonden
Tømmerhandler Johannes Fogs Fond
Velfærds- og Forskningsfonden for pædagoger
- samt en lang række anonyme donationer.
Tak til Lions Club og en lang række andre lokale sponsorer landet
rundt, som støtter vores aktiviteter direkte.
Tak til fonde, legater og andre donorer
TAK
15. Fonden for Socialt Ansvar
70 12 12 99
fonden@socialtansvar.dk
www.socialtansvar.dk
www.socialtansvar.dk/stoet-os
VI HAR FORTSAT BRUG
FOR DIN STØTTE TIL VORES
FOREBYGGENDE ARBEJDE
MED BØRN OG UNGE
OG DERES FAMILIER.
VI VIL SKABE MERE VELFÆRD
FOR FÆRRE MIDLER.
