År 1 med udbudsloven - for ordregivere. Præsentation fra vores oplæg om det første år med den nye udbudslov - for ordregivere.

1. side 1
ÅR 1 MED UDBUDSLOVEN: FOR ORDREGIVERE
Andreas Christensen, advokat
Charlotte Kunckel, advokat
26. oktober 2016

2. side 2
− Begrebet ”Gensidigt bebyrdende”
− Kontrakter under tærskelværdien
− Udbud med forhandling
− Det Fælleseuropæiske Udbudsdokument (ESPD)
− Udelukkelse og egnethed
− Offentliggørelse af evalueringsmetode
− Muligheden for at reparere fejl og mangler i ansøgninger og tilbud
− Kontraktændringer (og lidt om profylakse)
− Kædeansvar – og lidt om proportionalitetsprincippet
− Begrundelsespligt
EMNER

3. side 3
GENSIDIGT BEBYRDENDE

4. side 4
• Udbudslovens § 24, nr. 24:
• ”Offentlige kontrakter: Gensidigt bebyrdende kontrakter, der indgås skriftligt
mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivere, og som
vedrører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller
tjenesteydelser.”
UDBUDSLOVEN

5. side 5
• Lovbemærkningerne:
• Det er således kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor parterne forpligter sig til
at gengælde ydelse mod ydelse, der er omfattet af begrebet. Modydelsen fra
ordregiveren behøver ikke at være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i
penge.
• Det følger af retspraksis fra EU-Domstolen, at det er et krav, at ordregiveren
skal have en direkte økonomisk interesse i den ydelse, som ordregiveren
modtager mod ordregiverens vederlag. Bliver ordregiveren ejer af genstanden
for kontrakten, vil den økonomiske interesse f.eks. være godtgjort.
UDBUDSLOVEN

6. side 6
• Delkendelse af 30. marts 2016 (OneMed A/S mod Københavns Kommune).
• Prisindhentning på urologiske hjælpemidler.
• Profylaksebekendtgørelse offentliggjort => klage indgivet i frivillig standstill-
periode.
− Aftale om køb og levering af hjælpemidler indgås direkte mellem Aftaleparten og
borgeren, mens Københavns Kommune, indenfor rammerne af bevillingen, forestår
betaling af støttebeløb til Aftaleparten. Køb uden for bevillingens rammer afregnes
direkte mellem Aftaleparten og borgeren.
”UROLOGI-SAGEN”

7. side 7
• Klagenævnet:
− […], er det, for at der kan være tale om en gensidigt bebyrdende aftale i
udbudsretlig forstand, en betingelse, at den ordregivende myndighed får leveret en
ydelse, som myndigheden har en direkte økonomisk interesse i, mod at betale et
vederlag.
− En leverandøraftale vil – som parterne foreløbigt har forelagt sagen - i udbudsretlig
forstand have karakter af en rammeaftale, og dermed være udbudspligtig. Har
kommunen ikke indgået en leverandøraftale, bliver refusionsbeløbet fastsat efter
regning dog ”højest med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og
billigste hjælpemiddel”. Det er dette kriterium, som Københavns Kommune oplyser,
man har søgt fastlagt ved ”prisindhentningen”.
”UROLOGI-SAGEN”

8. side 8
− Det fremgår af såvel de oprindelige som de reviderede
”prisindhentningsbetingelser”, at formålet med ”prisindhentningen” er at
priserne skal danne et grundlag for kommunens bevilling af tilskud til
urologihjælpemidler, at den, der har afgivet pristilbuddet med den samlet set
laveste pris, ikke garanteres nogen minimumsomsætning, at det er borgeren,
der foretager indkøbet af de urologiske hjælpemidler, og at hjælpemidlet er
borgerens ejendom. Der er således ikke heri indikationer af, at kommunen har
truffet beslutning om at indgå en leverandøraftale/rammeaftale med Mediq,
hvor kommunen kan eller skal købe urologiske hjælpemidler. Kommunen kan
derfor, på det foreløbige grundlag, der foreligger, ikke antages mod vederlag at
få leveret en ydelse, som kommunen har en direkte økonomisk interesse i.
”UROLOGI-SAGEN”

9. side 9
− EU-domstolens dom af 2. juni 2016, sag C-410/14, Falk Pharma
− Autoriseringsprocedure med henblik på at indgå rabataftaler vedrørende lægemidler med
indholdsstoffet mesalazin.
− Denne procedure foreskrev, at alle interesserede virksomheder, der opfyldte adgangskriterierne, blev
godkendt, og at man med hver af disse virksomheder indgik identiske kontrakter, hvis affattelse var
fastsat på forhånd og ikke kunne forhandles. Endvidere havde enhver anden virksomhed, der opfyldte
disse kriterier, på de samme betingelser fortsat mulighed for at tiltræde de samme
rabataftaleordninger under ordningens løbetid.
− Domstolen: Når en offentlig enhed tilsigter at indgå kontrakter om levering med
alle de økonomiske aktører, der ønsker at levere de pågældende varer på de vilkår,
som denne enhed har anført, betyder den manglende udvælgelse af en økonomisk
aktør, som tildeles eneretten til en kontrakt, følgelig, at det ikke er nødvendigt at
lade denne ordregivende myndigheds handlinger være omfattet af de præcise
regler i direktiv 2004/18 med henblik på at forhindre den i at tildele en kontrakt ved
begunstigelse af indenlandske erhvervsdrivende.
− Hvis intet valg, ingen udbudspligt.
FALK PHARMA: GODKENDELSESORDNINGER

10. side 10
KONTRAKTER UNDER TÆRSKELVÆRDIERNE

11. side 11
Udbudslovens § 10:
”Afsnit IV gælder for indgåelse af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter,
der ikke er omfattet af afsnit II eller III, hvis kontrakten eller projektkonkurrencen
har klar grænseoverskridende interesse.”
− Afsnit II = offentlige kontrakter over tærskelværdien
− Afsnit III = sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien
− § 10 er ikke en implementering af en bestemmelse fra udbudsdirektivet, men
er indsat i loven efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget.
KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE

12. side 12
Hvilke elementer indgår ved vurderingen af den klare grænseoverskridende interesse?
− Uddrag fra forarbejderne:
− ”En kontrakt har ikke en klar grænseoverskridende interesse, hvis en ordregiver
vurderer, at der ikke er en virksomhed i en anden medlemsstat, der kan være
interesseret i at byde på en kontrakt.”
− ”Det beror på ordregiverens konkrete vurdering, om en kontrakt har klar
grænseoverskridende interesse. Ved vurderingen skal der lægges vægt på
kontraktens genstand, kontraktens anslåede værdi, forholdene i den pågældende
branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis samt det
geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres.”
KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE

13. side 13
Hvilke elementer indgår ved vurderingen af den klare grænseoverskridende interesse?
− Andre relevante elementer fremhævet i forarbejderne:
− Kontraktens varighed (længere kontrakt giver bedre mulighed for at afskrive
investeringer).
− Mulighed for at opnå EU-finansiering af grænseoverskridende projekter.
− Svag indenlandsk konkurrence.
KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE

14. side 14
Klagenævnets kendelse af 24. maj 2016 – Danske Care A/S mod Egedal Kommue:
− Klagen angår en kommunes beslutning i 2016 om at indgå en kontrakt med en
virksomhed om virksomhedens udførelse af forskellige hjælpe- og aflastningsydelser i
henhold til serviceloven til personer med funktionsnedsættelse.
− Klagen: Kommunen skulle have fulgt fremgangsmåden efter udbudslovens afsnit III (light-
regimet) eller eventuelt lovens afsnit IV om kontrakter under tærskelværdien med klar
grænseoverskridende interesse.
− Vedrørende om kontrakten havde klar grænseoverskridende interesse:
− ”[Klager] har ikke underbygget, at en virksomhed i nogen anden medlemsstat kunne
være interesseret i at afgive tilbud på kontrakten. Kontraktens genstand og
begrænsede værdi samt det forhold, at levering skal ske af fysiske personer til fysiske
personer (…) taler også med vægt herimod”.
PRAKSIS

15. side 15
EU-domstolen i sag C-318/15 af 6. oktober 2016, Tecnoedi Costruzioni Srl mod Commune di Fossano:
− Hvad angår de objektive kriterier, der kan indikere, at der foreligger en grænseoverskridende interesse, har
Domstolen allerede fastslået, at sådanne kriterier bl.a. vil kunne bestå i størrelsen af det beløb, som kræves
for den pågældende kontrakt, i kombination med stedet for arbejdernes udførelse og kontraktens tekniske
egenskaber samt de pågældende varers særlige egenskaber. Der kan i denne sammenhæng også tages
hensyn til, om der er blevet indgivet klager af operatører i andre medlemsstater, forudsat at disse er reelle
og ikke fiktive […].
− Med hensyn til den i hovedsagen omhandlede kontrakt synes den forelæggende ret at antage, at en klar
grænseoverskridende interesse ikke kan udelukkes, idet det i denne henseende er et indicium, at Fossano
ligger mindre end 200 km fra den fransk-italienske grænse, og at flere af de tilbudsgivere, som deltog i
proceduren, er italienske virksomheder med sæde i regioner med en afstand på 600 km eller 800 km fra
stedet for arbejdernes udførelse.
− Det skal i denne forbindelse fremhæves, at en klar grænseoverskridende interesse ikke hypotetisk kan
udledes af visse oplysninger, som rent abstrakt betragtet kunne udgøre holdepunkter til støtte herfor, men
positivt skal fremgå af en konkret vurdering af den pågældende kontrakts omstændigheder.
PRAKSIS

16. side 16
EU-domstolen i sag C-318/15 af 6. oktober 2016:
− Der er i denne forbindelse ikke belæg for at antage, at en bygge- og anlægskontrakt som
den i hovedsagen omhandlede, der vedrører et beløb, som end ikke udgør en fjerdedel
af den i henhold til de EU-retlige bestemmelser fastsatte tærskelværdi, og hvis
udførelsessted ligger 200 km fra grænsen til en anden medlemsstat, kan have en klar
grænseoverskridende interesse alene med den begrundelse, at der blev indgivet bud af
virksomheder med hjemsted i den berørte medlemsstat og beliggende i betydelig
afstand fra udførelsesstedet for de pågældende arbejder.
− Dette element er således klart utilstrækkeligt, når henses til omstændighederne i
hovedsagen, og kan under alle omstændigheder ikke være det eneste, som skal tages i
betragtning i det omfang, hvor eventuelle tilbudsgivere fra andre medlemsstater
risikerer at stå over for begrænsninger og yderligere byrder, bl.a. vedrørende
forpligtelsen til at tilpasse sig den fuldbyrdende medlemsstats administrative og retlige
rammer samt sprogkrav.
PRAKSIS

17. side 17
Hvad med kontrakter, der værdimæssigt ligger over tærskelværdien, men er omfattet af
en undtagelsesbestemmelse?
− Også pligt til at vurdere den klare grænseoverskridende interesse i forhold til sådanne
kontrakter og potentielt annoncere på udbud.dk?
− Eksempelvis kontrakt vedr. indkøb af programmateriale, jf. undtagelsesreglen i
udbudslovens § 21, stk. 1, nr. 2. (kendelse af 4. februar 2013 - SDI Media vs. Danmarks
Radio).
− Ikke omfattet af afsnit IV, men potentielt pligt til at skabe gennemsigtighed og dermed
passende grad af offentlighed omkring kontraktindgåelsen, hvis klar
grænseoverskridende interesse, jf. Klagenævnets praksis.
KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE

18. side 18
Anbefaling:
− Sørg altid for at udarbejde (kort) notat, der kan dokumentere, at man som ordregiver har
forholdt sig til den klare grænseoverskridende interesse.
G4S-kendelsen, kendelse af 6. marts 2014:
− ”Den ordregivende myndighed har ansvaret for at vurdere, om den påtænkte
kontrakttildeling har grænseoverskridende interesse. […]
− Indklagede har foretaget denne vurdering, jf. arbejdsnotatet af 6. september 2013.”
− Den del af notatet, der vedrørte den klare grænseoverskridende interesse (for en bilag II
B-ydelse), var på under en A4-side.
− Stor betydning for bevisbyrden i tilfælde af en klagesag, at ordregiver kan dokumentere
den foretagne vurdering.
KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE

19. side 19
UDBUD MED FORHANDLING

20. side 20
− De interesserede økonomiske aktører tilkendegiver deres interesse ved en ansøgning om
prækvalifikation
− Ordregiver kan begrænse antallet af virksomheder, der får mulighed for at afgive tilbud
− Der gennemføres forhandlinger med tilbudsgiverne
UDBUD MED FORHANDLING
Bekendtgørelse Ansøgningsfrist Prækvalifikation Tilbudsfrist Tildelingsbeslutning
Mulighed for forhandling Standstill

21. side 21
Udbudslovens § 61:
− ”En ordregiver kan anvende udbud med forhandling i følgende tilfælde:
− 1) Ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der opfylder et eller flere af
følgende kriterier:
− a) Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige
løsninger,
− b) kontrakten omfatter design eller innovative løsninger,
− c) kontrakten kan på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksitet
eller de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke tildeles uden
forudgående forhandling, eller
− d) ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske specifikationer tilstrækkelig præcist med
henvisning til en standard, en europæisk teknisk vurdering, en fælles teknisk specifikation eller
en teknisk reference […]
UDBUD MED FORHANDLING

22. side 22
− Forarbejderne:
− ”Proceduren kan f.eks. anvendes, når der kræves en tilpasning af allerede
tilgængelige løsninger, jf. § 24, nr. 2, designindsats eller i forbindelse med
komplekse indkøb såsom avancerede produkter, intellektuelle tjenesteydelser, f.eks.
visse former for konsulent-, arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, eller it-projekter.”
− ”Det kan f.eks. omfatte itløsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske
platforme, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer m.v. Det kan
også omfatte avanceret teknisk udstyr og medicinsk udstyr, der skal tilpasses
ordregiverens behov for uddannelse af personale samt driftsrelaterede logistiske
ydelser.”
UDBUD MED FORHANDLING

23. side 23
Udbudslovens § 66:
− ”En ordregiver skal forhandle med tilbudsgiverne om de indledende og alle efterfølgende
tilbud, medmindre ordregiveren har forbeholdt sig ret til at tildele kontrakten på
grundlag af det indledende tilbud.
− Stk. 2. Det indledende tilbud skal danne grundlag for den efterfølgende forhandling. Der
kan ikke forhandles om de endelig tilbud og grundlæggende elementer, herunder
mindstekrav og kriterier for tildeling.
− Stk. 3. Forhandlingen kan finde sted i flere successive faser med henblik på at begrænse
antallet af tilbud, der skal forhandles. Begrænsningen skal ske på grundlag af de kriterier
for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale.
UDBUD MED FORHANDLING - GENNEMFØRELSE

24. side 24
Forarbejderne:
− ”Ordregiveren kan indlede forhandlinger med tilbudsgivere, der har afgivet tilbud med
forbehold over for mindstekrav medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet.
Forhandlingerne må dog ikke medføre ændringer i mindstekravet, og tilbudsgiveren skal,
i det endelige tilbud, have frafaldet ethvert forbehold over for mindstekrav.”
− I overensstemmelse med udbudsdirektivet?
UDBUD MED FORHANDLING - GENNEMFØRELSE

25. side 25
− Er en ordregivende myndighed berettiget til, at shortliste på baggrund af det indledende
tilbud og derefter alene føre forhandlingen med den begrænsede kreds af tilbudsgivere?
− Eller skal ordregiver gennemføre minimum 1 forhandlingsrunde med samtlige tilbudsgivere
eller tildele på baggrund af det indledede tilbud (hvis ordregiver har forbeholdt sig retten)?
− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: § 66, stk. 1 fastsætter forhandlingsfasens hovedregel om
at der skal forhandles med (alle) tilbudsgiverne om de indledende og efterfølgende tilbud.
Hovedreglen modificeres i § 66, stk. 3 ved angivelsen om, at forhandlingerne kan findes sted i
flere successive faser med henblik på at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles.
Lovens udgangspunkt er altså, at der skal forhandles med alle tilbudsgiverne om de indledende
tilbud bortset fra de tilfælde, hvor kontrakten tildeles på baggrund af det indledende tilbud.
Angivelsen om at forhandlingerne kan finde sted i flere faser mhp. at begrænse antallet af
tilbud, der skal forhandles indebærer, efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at
der kun kan ske frasortering af tilbudsgiverne under forhandlingsfasen, dvs. tidligst efter første
forhandlingsrunde.
UDBUD MED FORHANDLING - GENNEMFØRELSE

26. side 26
− Klagenævnets kendelse af 5. januar 2016 (MultiLine A/S mod Aarhus Universitet)
− Klagenævnet:
− Ifølge håndhævelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1, finder bestemmelsen i stk. 1 om en 10-dages
standstill-periode ikke anvendelse, hvis en kontrakt tildeles ved udbud uden forudgående
udbudsbekendtgørelse.
− Bestemmelsen omfatter efter sit indhold udbud med forhandling uden forudgående
udbudsbekendtgørelse efter udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, 2. pkt.
− Det udbud, som denne klagesag vedrører, er et udbud med forhandling uden forudgående
udbudsbekendtgørelse efter udbudsdirektivets artikel 30, stk. 1, litra a, 2. pkt. Den
omstændighed, at udbuddet er sket i fortsættelse af et udbud med forudgående
udbudsbekendtgørelse, ændrer ikke på, at der er tale om et nyt udbud, og herunder et udbud
uden forudgående udbudsbekendtgørelse […].
− Den standstill-periode, som Aarhus Universitet i tildelingsmeddelelsen af 27. november 2015
har anført at ville afholde, er herefter ikke omfattet af håndhævelseslovens § 3, stk. 1 […]
UDBUD MED FORHANDLING - STANDSTILL

27. side 27
DET FÆLLESEUROPÆISKE UDBUDSDOKUMENT (ESPD)

28. side 28
Udbudsloven § 148, stk. 1
− ”En ordregiver skal kræve, at ansøgere eller tilbudsgivere benytter det fælles europæiske
udbudsdokument som foreløbigt bevis for,
1) at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde […]
2) at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder de minimumskrav til egnethed […]
3) hvis det er relevant, hvordan ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder de objektive og
ikkediskriminerende kriterier for udvælgelsen […]”
− Det fælles europæiske udbudsdokument er en egenerklæring for, at tilbudsgiveren opfylder de
ovennænvte kriterier.
− Senest før kontrakten tildeles, skal ordregiver kræve, at den vindende tilbudsgiver fremlægger
dokumentation for oplysningerne i ESPD’en.
DET FÆLLES EUROPÆISKE UDBUDSDOKUMENT (ESPD)

29. side 29
− Udbudslovens afsnit II? Ja!
− Forsyningsvirksomhedsdirektivet afsnit II? Mest ja og lidt nej …
− Light-regimet? Nej!
− Koncessionsdirektivet? Ja og nej …
− Udbudslovens afsnit IV og V? Nej!
− Tilbudsloven? Nej!
HVORNÅR SKAL ESPD ANVENDES?

30. side 30
Udbudsloven § 151, stk. 1
− ”Før ordregiverens beslutning om tildeling af kontrakten skal en ordregiver kræve, at den
tilbudsgiver, som ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægger
dokumentation i henhold til § 152 for de oplysninger, der er afgivet i det fælles
europæiske udbudsdokument i henhold til § 148, jf. dog stk. 3 og 5. Ordregiveren skal
fastsætte en passende tidsfrist for tilbudsgiveren til at fremlægge dokumentationen.”
− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener, at en passende frist er mindst 2 til 2½ uger,
da det er denne tid, Erhvervsstyrelsen bruger på at udarbejde en serviceattest (se
Vejledning til udbudsloven, 2016, s. 201).
− Kan vi forlænge fristen undervejs?
INDHENTNING AF DOKUMENTATION

31. side 31
Udbudsloven § 151
− ”Stk. 2. Ordregiveren kan på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren kræve, at ansøgeren
eller tilbudsgiveren fremlægger dokumentation som nævnt i § 152, jf. dog stk. 3 og 5,
når dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt. I disse situationer skal
ordregiveren fastsætte en passende tidsfrist for ansøgeren eller tilbudsgiveren til at
fremlægge dokumentationen.”
INDHENTNING AF DOKUMENTATION

32. side 32
− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (bedreudbud.dk):
− Der er kun pligt til at indhente dokumentation inden tildelingen, for de oplysninger i
ESPD, der ikke allerede er dokumenteret enten via adgangen til at indhente
dokumentationen på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen i henhold til § 151, stk. 2
eller via § 151, stk. 5.
− I henhold til bemærkningerne til § 151, stk. 2 skal omfanget af den dokumentation, som
ordregiveren anmoder om i løbet af udbudsprocessen begrænses til det nødvendige, og
der skal således kun anmodes om den dokumentation, der er nødvendig for at sikre
korrekt gennemførsel af proceduren. Hvis der således er dele af dokumentationen, der
ikke er indhentet tidligere i udbudsprocessen, og ordregiver ikke har adgang hertil via §
151, stk. 5, er ordregiver forpligtet til at indhente den manglende dokumentation.
− Det er tilstrækkeligt at bede tilbudsgiverne bekræfte, at dokumentationen (fortsat) er
retvisende?
INDHENTNING AF DOKUMENTATION

33. side 33
− Er det et krav, at referencerne er ledsaget af attester for tilfredsstillende udførelse og
resultat? Eller kan man godt have referencer, som har været vurderet ift. mindstekrav
til egnethed og ift. udvælgelse, som kan dokumenteres via en referenceliste uden
disse attester for tilfredsstillende udførelse og resultat?
− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Idet § 155, nr. 1, efter styrelsens opfattelse har til
formål at sikre proportionalitetsprincippet, vil det efter Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens opfattelse være muligt for ordregivere at kræve referencelister, jf. §
155, nr. 1, uden at de betydeligste referencerne skal ledsaget af attester for
tilfredsstillende udførelse og resultat.
INDHENTNING AF DOKUMENTATION

34. side 34
− Er det korrekt, at på trods af, at § 135, stk. 2 ikke er nævnt i § 152, så er vi stadig forpligtede
til at afvise tilbudsgivere, som ikke har indleveret passende dokumentation for, at ingen i
ledelsen mm. er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde? Eller er vi "kun" berettiget
hertil?
− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: § 152, stk. 1, angiver alene, hvad ordregiveren skal
kræve dokumentation for. Hvilken dokumentation der skal kræves, og hvem der skal kræves
dokumentation fra, er ikke fastslået i § 152, stk. 1, men fremgår af øvrige bestemmelser i
udbudsloven. Ordregiveren skal i henhold til § 152, stk. 1 kræve dokumentation for, at der ikke
er grundlag for udelukkelse, og derfor henvises der i § 152, stk. 1 alene til
udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 eller 3 samt frivillige udelukkelsesgrunde i § 137, stk. 1 nr.
2 eller nr. 7.
− Det er korrekt, som du anfører, at § 135, stk. 2, medfører pligt for ordregivere til at udelukke
en ansøger eller en tilbudsgiver, hvis en person fra bestyrelsen, direktionen eller tilsynsrådet er
dømt eller har modtaget bødeforlæg vedr. udelukkelsesgrundene nævnt i § 135, stk. 1. Det
betyder, at i henhold til § 152, stk. 1 sammenholdt med § 135, stk. 2, skal ordregiveren kræve
dokumentation for, at virksomheden der ansøger eller afgiver tilbud (samt bestyrelse, direktion
eller tilsynsråd, jf. § 135, stk. 2) ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1.
INDHENTNING AF DOKUMENTATION

35. side 35
− Ordregivende myndighed kan komme til at behandle oplysninger om strafbare forhold
via selve ESPD'et/dokumentationen herfor – pga. de obligatoriske udelukkelsesgrunde,
hvor der bl.a. skal oplyses om de strafbare forhold for personer i tilbudsgivers bestyrelse,
direktion eller tilsynsråd m.v., jf. udbudslovens § 135, stk. 2.
− Der skal indhentes dokumentation, jf. udbudslovens § 152, stk. 1 og jf. svar på bedre
udbud.dk.
− Hvis en offentlig myndighed eller privat virksomhed indhenter og behandler oplysninger
om strafbare forhold for fysiske personer, kan dette i henhold til persondataloven kun
gøres, efter at Datatilsynets udtalelse henholdsvis tilladelse er opnået efter anmeldelse.
− Persondataforordningen – som finder anvendelse fra 25. maj 2018 - har intet krav om
anmeldelse.
INDHENTNING AF DOKUMENTATION OG PERSONDATA

36. side 36
− Persondataforordning finder anvendelse fra 25. maj 2018.
− Indeholder meget udvidede krav til databehandleraftale, som gælder umiddelbart:
− Betydelig skærpelse af kravene til indholdet af databehandleraftaler (artikel 28 i persondataforordningen). Skal bl.a.:
− Fastsætte genstand og varighed af behandlingen
− Behandlingens karakter og formål
− Typen af personoplysninger
− Kategorierne af registrerede
− Den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder
− Fastsætte navnlig, at databehandleren:
− Handler efter instruks.
− Sikrer fortrolighedspligt/tavshedspligt hos behandlende personer
− Overholder kravene til behandlingssikkerhed (artikel 32)
− Bistår den dataansvarlige i en række henseender, f.eks.:
− Opfyldelse af forpligtelserne til at besvare anmodning er om udøvelse af de registreredes rettigheder
− Anmeldelse af og evt. underretning om brud på persondatasikkerheden
− Konsekvensanalyser
− Sletter/tilbageleverer personoplysninger til den dataansvarlige, når behandlingen er ophørt.
− Stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise overholdelse af kravene, til rådighed for den dataansvarlige og giver mulighed for og bidrager til revisioner.
− Krav om, at databehandleren underretter den dataansvarlige, hvis databehandleren mener, at en instruks er i strid med
persondataforordningen eller national ret.
− Skal være skriftlig, herunder elektronisk
HUSK I ØVRIGT OM PERSONDATA (1)….

37. side 37
- Og den dataansvarlig må kun bruge databehandlere, som kan stille de fornødne
garantier for at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så
forordningen opfyldes, og den registreredes rettigheder beskyttes (artikel 28 i
persondataforordningen).
- Hvorvidt der kan stilles de fornødne garantier skal i henhold til præamblens betragtning
81 vurderes navnlig ud fra ekspertise, pålidelighed og ressourcer.
- Bør dette krav give anledning til udbudsretlige overvejelser ved vurdering af egnethed
m.v.?
HUSK I ØVRIGT OM PERSONDATA (2)….

38. side 38
UDELUKKELSE OG EGNETHED

39. side 39
Udbudsloven § 135
− Obligatorisk udelukkelse, hvis ansøger eller tilbudsgiver er dømt eller har vedtaget
bødeforlæg for:
o Deltagelse i en kriminel organisation, jf. stk. 1, nr. 1
o Bestikkelse, jf. stk. 1, nr. 2
o Svig, jf. stk. 1, nr. 3
o Terrorhandlinger eller strafbare handlinger i forbindelse hermed, jf. stk. 1, nr. 4
o Hvidvaskning af penge eller finansiering af terror, jf. stk. 1, nr. 5
o Børnearbejde, jf. stk. 1, nr. 6
o Ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrørende
skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger, jf. stk. 3.
TVUNGEN UDELUKKELSE

40. side 40
Udbudsloven § 135, stk. 2
− Ordregiver skal udelukke ansøgere/ tilbudsgivere, når:
o en person, der er dømt ved endelig dom eller vedtaget bødeforlæg for de handlinger,
som er nævnt i stk. 1, er medlem af ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse,
direktion eller tilsynsråd.
− Ordregiver skal ligeledes udelukke ansøgere/tilbudsgivere, hvis
o den dømte person har beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe
beslutninger i ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd.
TVUNGEN UDELUKKELSE

41. side 41
−Varighed af udelukkelse efter § 135, stk. 1:
” […] 4 år fra datoen for endelig dom eller vedtaget bødeforlæg […]”
(udbudslovens § 138, stk. 5)
− Medmindre self cleaning efter udbudslovens § 138, stk. 1-3.
TVUNGEN UDELUKKELSE

42. side 42
Udbudsloven § 136
− når ordregiveren kan påvise, at
1) en interessekonflikt, der ikke kan afhjælpes med mindre indgribende foranstaltninger,
2) en konkurrencefordrejning som følge af teknisk dialog, der ikke kan afhjælpes med
mindre indgribende foranstaltninger eller
3) ansøgeren eller tilbudsgiveren i det pågældende udbud har:
− givet groft urigtige oplysninger,
− har tilbageholdt oplysninger eller
− ikke er i stand til at fremsende supplerende dokumenter vedrørende
udelukkelsesgrundene, de fastsatte minimumskrav til egnethed eller udvælgelsen.
TVUNGEN UDELUKKELSE

43. side 43
Udbudsloven § 137: Mulighed for frivillig udelukkelse, hvis ansøger eller tilbudsgiver:
− Har tilsidesat miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1
− Er under konkurs, skifte, tvangsakkord, likvidation eller lignende, jf. stk. 1, nr. 2
− Har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelse af sit hverv, der sår tvivl om ansøgers
eller tilbudsgivers integritet, jf. stk. 1, nr. 3
− Med tilstrækkelig sandsynlighed har indgået konkurrencefordrejende aftaler, jf. stk. 1, nr. 4
− Tidligere har været i væsentlig misligholdelse af en kontrakt, jf. stk. 1, nr. 5 –
− NB ordregivers bevisbyrde!
− Groft uagtsomt har afgivet vildledende oplysninger, eller har forsøgt at påvirke beslutningsprocessen
uretmæssigt på anden vis, jf. stk. 1, nr. 6
− Er i restance mht. betaling af skatter og afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger, jf. stk. 1, nr. 7
FRIVILLIG UDELUKKELSE

44. side 44
− Klagenævnets kendelse af 13. juli 2016 (B. Nygaard Sørensen A/S mod Bygningsstyrelsen
− Udbud med forhandling efter udbudsloven en hovedentreprise på 2. etape af byggeriet på Copenhagen
Plant Science Centre 2 (CPSC2).
− Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 18. marts 2016 havde Bygningsstyrelsen
modtaget 7 ansøgninger, herunder ansøgninger fra G.V.L. Entreprise A/S, Hoffmann A/S, MT Højgaard
A/S, NCC Construction Danmark A/S og B. Nygaard Sørensen A/S.
− Ved brev af 9. maj 2016 meddelte Bygningsstyrelsen, at B. Nygaard Sørensen A/S i medfør af
udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 5 var blevet udelukket fra at deltage i udbudsprocessen.
− Klagenævnet: Bygningsstyrelsen har ikke prækvalificeret BNS og har dermed udelukket
virksomheden fra udbudsproceduren. Begrundelsen er, at styrelsen har ophævet en
entreprisekontrakt med BNS vedrørende byggeriet KUA 3 på Amager som følge af, at BNS efter
styrelsens opfattelse væsentligt misligholdt kontrakten ved uberettiget at standse arbejderne.
Ophævelsen skete den 9. oktober 2015.
− Det er ubestridt, at hvis det ved den anlagte voldgiftssag konstateres, at BNS uberettiget
standsede arbejderne, var der tale om væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten, og
Bygningsstyrelsen var dermed berettiget til at ophæve kontrakten.
FRIVILLIG UDELUKKELSE

45. side 45
− Klagenævnet (fortsat):
− Efter forarbejderne til udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 5 […]. Det er således ikke et krav, at der
f.eks. skal foreligge en endelig dom eller en voldgiftskendelse, idet Bygningsstyrelsens egen
erfaring med BNS kan være tilstrækkelig begrundelse for at udelukke BNS.
− Klagenævnet skal ikke foretage en fuldstændig prøvelse af, om Bygningsstyrelse var berettiget
til at ophæve kontrakten med BNS på KUA 3-byggeriet, men efter en samlet vurdering af de
foreliggende oplysninger om parternes tvist vedrørende KUA 3-byggeriet og forløbet op til
Bygningsstyrelsens ophævelse af kontrakten finder klagenævnet, at Bygningsstyrelsen har
påvist, at kontrakten er ophævet på grund af forhold, som efter styrelsens skøn kan kvalificeres
som væsentlig misligholdelse, og at styrelsen dermed har dokumenteret i tilstrækkeligt
omfang, at udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.
− Efter det anførte, da Bygningsstyrelsen forud for beslutningen om at udelukke BNS har
gennemført en høring af virksomheden, og da BNS ikke har fremlagt tilstrækkelig
dokumentation for virksomhedens pålidelighed (”self cleaning”), jf. udbudslovens § 138, tager
klagenævnet ikke påstanden til følge.
FRIVILLIG UDELUKKELSE

46. side 46
− Kendelse af 28. juni 2016 (Johs. Gram-Hanssen A/S, Hauschildt Marine A/S og Western
Marine Shipyard Ltd.mod Thyborøn-Agger Færgeoverfart)
− Begrænset udbud efter direktiv 2004/18/EF om en ny færge til Thyborøn – Agger
overfarten.
− Ved brev af 10. marts 2016 meddelte Thyborøn-Agger Færgeoverfart JHW, at JHW ikke
var blevet prækvalificeret til at afgive tilbud.
− Klagenævnet: Thyborøn-Agger Færgeoverfart har ikke stillet krav om fremsendelse af et
bestemt antal referencer, men har alene stillet krav om, at referencerne skulle være
”relevante” og indeholde ”billeder og beskrivelse”. Ved evalueringen har Thyborøn-Agger
Færgeoverfart benyttet sagkyndig bistand bl.a. til vurderingen af referencernes relevans. JHW
har i forhold til to andre ansøgere påpeget forhold, der muligt kunne give indtryk af, at de,
trods mindre relevante referencer, er tildelt højere point end JHW. De to angivne ansøgere er
ikke blevet prækvalificeret og eventuelle fejl ved evalueringen af deres referencer ville derfor
ikke kunne føre til annullation af prækvalifikationen.
EGNETHED

47. side 47
− Klagenævnet (fortsat):
− JHW’s bemærkninger til de øvrige ansøgeres referencer benytter den meget
skønsprægede betegnelse ”ikke super relevant”. Det fremgår ikke nærmere, hvad denne
vurdering bygger på.
− Det fremgår af klagenævnets faste praksis, jf. senest klagenævnets del-kendelse af 20.
april 2016, Backbone Aviation A/S mod Danmarks Meteorologiske Institut, at en
ordregivers evaluering af de modtagne ansøgninger skal ske på grundlag af de enkelte
ansøgningers indhold. En ordregiver kan således ikke inddrage tidligere erfaringer med
en konkret ansøger til fordel for denne, hvis ikke der er konkret grundlag herfor i den
indleverede ansøgning. Da det ikke kan afvises, at prækvalifikationen ville have fået et
andet udfald, såfremt Thyborøn-Agger Færgeoverfart ikke havde begået overtrædelser
som fastslået i påstand 1, tages påstand 2 til følge.
EGNETHED

48. side 48
− Kendelse af 2. september 2016 (Fayard A/S mod Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse)
− Rammeaftale om vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer til en anslået værdi af 100
mio. kr. Aftalen blev udbudt som udbud med forhandling efter udbudsloven. Det fremgik af
udbudsbekendtgørelsen, at FMI forventede at prækvalificere 5 ansøgere.
− Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 19. maj 2016 havde Fayard A/S
(herefter Fayard) og 6 andre virksomheder anmodet om prækvalifikation.
− Klager: Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at FMI har handlet i strid med det
udbudsretlige princip om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2, ved at
have afvist Fayards ansøgning om prækvalifikation begrundet i, at Fayard i relation til
opfyldelsen af udvælgelseskriteriet i udbudsbekendtgørelsens pkt. III.1.3 ikke har angivet
typen og mængden af benyttet stål i de enkelte referencer, selvom relevante og klare
referencer var angivet i ansøgningen.
EGNETHED

49. side 49
− Klagenævnet:
− Afgørelsen af, om en reference er relevant, må træffes dels ud fra beskrivelsen af den
udbudte kontrakt i udbudsbekendtgørelsens punkt II.1.4, dels ud fra de krav til
referencerne, som er beskrevet i punkt II.2.9, hvorefter []…
− FMI har undladt at prækvalificere Fayard med henvisning til, at virksomhedens
referencer samlet set ikke anses for relevante. Som det fremgår af klagenævnets praksis,
bl.a. den ovenfor citerede kendelse af 20. april 2016, ville FMI i den foreliggende
situation ikke lovligt kunne se bort fra kravet i udbudsbetingelserne om nærmere
oplysninger bl.a. om opgavens karakter i forbindelse med referencerne. Ansøgerne
bærer efter helt fast praksis tillige risikoen for ufuldstændigheder eller uklarheder i
ansøgningen.
EGNETHED

50. side 50
− Kendelse af 28. juli 2016 (UCplus A/S mod Esbjerg Kommune, Vejen Kommune og
Varde Kommune v/Esbjerg Kommune)
− Offentligt udbud efter udbudslovens afsnit III (light-regimet) om udførelse af
danskundervisning til voksne udlændinge m.fl. i henhold til lovgivning herom.
− Udbudsbetingelserne indeholdt bl.a. følgende krav til tilbudsgivernes økonomiske og
finansielle formåen:
− Etablerede virksomheder: Krav om omsætning i 2015 på mindst 40 mio. kr. for
danskundervisning til voksne udlændinge m.fl. samt bankgaranti.
− Nystartede virksomheder: Krav om erfaring hos ledende medarbejdere samt krav om en
bankgaranti på 10 mio. kr. i form af en anfordringsgaranti.
EGNETHED

51. side 51
− Klagen blev indgivet af en etableret virksomhed, der havde afstået fra at afgive tilbud, da
klageren ikke opfyldte kravet om en omsætning på 40 mio. kr. Klageren nedlagde
følgende påstande:
− 1) Kravet om en minimumsomsætning på 40 mio. kr. er usagligt og disproportionalt og derfor i
strid med ligebehandlingsprincippet.
− 2) Forskellen mellem kravene til etablerede og nystartede virksomheder har ikke saglig grund og
er derfor i strid med ligebehandlingsprincippet.
− 3) Klagenævnet skal pålægge kommunerne at lovliggøre udbudsproceduren, således at
kommunerne skal aflyse udbuddet.
− Klageren anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
EGNETHED

52. side 52
− Klagenævnet:
− Henvist til, at der ved udbud efter light-regimet kan stilles samme krav til tilbudsgiverens
økonomiske og finansielle kapacitet som ved udbud efter udbudslovens afsnit II.
− ”Ordregivere har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke krav til økonomisk og finansiel
kapacitet det er påkrævet at stille i relation til den enkelte udbudte opgave. Ordregivere
skal dog respektere kravene om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet og
herved undlade at stille krav, som går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå
formålet”.
− ”Selvom der i nogen grad kan stilles lempeligere krav til nyetablerede virksomheder
indebærer den betydelige forskel i de dokumentationskrav, der stilles i forhold til
etablerede virksomheder (…) henholdsvis nyetablerede virksomheder (…), en
forskelsbehandling, som ikke kan begrundes i den forskellige situation, som
virksomhederne er i.”
− ”Der er dermed foreløbigt vurderet udsigt til, at påstand 2 vil blive taget til følge.”
EGNETHED

53. side 53
OFFENTLIGGØRELSE AF EVALUERINGSMETODE

54. side 54
− § 160: En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive kriterierne for tildeling, beskrive
evalueringsmetoden og beskrive, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.
− Stk. 2. En evalueringsmetode, der er beskrevet i udbudsmaterialet i overensstemmelse
med stk. 1, kan ikke tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig og
overholder ligebehandlingsprincippet.”
§ 160 gennemfører ikke en artikel i direktivet, men er indført efter anbefaling fra
Udbudslovsudvalget. Bestemmelsen fraviger dansk praksis fra Klagenævnet for Udbud.
EVALUERING

55. side 55
− Forarbejderne:
− Ordregiverens beskrivelse skal gøre det klart for de potentielle ansøgere og
tilbudsgivere, hvad ordregiveren vil tillægge betydning vedrørende det enkelte
under- og delkriterium, således at ordregiveren ikke har et ubetinget frit valg ved
evalueringen, og således at de potentielle ansøgere og tilbudsgivere har et grundlag
for at vurdere, om de ønsker at bruge ressourcer på at udarbejde en ansøgning eller
et tilbud og hvordan tilbudsgivere kan optimere deres tilbud.
− Ordregiveren må derfor ikke ved evalueringen lægge vægt på forhold, som ikke
har været angivet i udbudsmaterialet, og som en rimeligt oplyst og normalt
påpasselig tilbudsgiver ikke har kunnet udlede af dette, og som kunne have været af
betydning for tilbudsgiverne ved udformningen af deres tilbud eller ved deres
stillingtagen til, om de ønskede at afgive tilbud.
EVALUERING

56. side 56
Forarbejderne (fortsat):
− ”Evalueringsmetoden kan eksempelvis basere sig på en prosamodel, prismodel eller
pointmodel. Modellen skal være beskrevet klart i udbudsmaterialet Det er ikke et krav, at
evalueringsmetoden kan beskrives ved hjælp af en matematisk formel, jf. dog § 162, stk.
1, nr. 2, angående tildelingskriteriet »omkostninger«.”
− Blåstempling af praksis vedrørende særligt statens brug af prosamodeller.
EVALUERING

57. side 57
− Forarbejderne (fortsat)
− ”Ordregiveren kan også frit vælge, om tilbuddene skal evalueres relativt i forhold til
hinanden på økonomiske eller kvalitative kriterier, eller om de skal evalueres i forhold til
en absolut standard, og dette skal ligeledes fremgå af beskrivelsen i udbudsmaterialet.”
− Klar overruling af Klagenævnets praksis, jf. Dansk Høreteknik mod Københavns
Kommune!
RELATIV VURDERING

58. side 58
− Klagenævnets kendelse af 26. april 2016 (Bekey A/S mod Viborg Kommune)
− Offentligt udbud efter direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) af 5-årig kontrakt om et
elektronisk låsesystem med option på visse yderligere leverancer samt forlængelse.
− Klagenævnet:
− Hvis ordregiveren vurderer, at flere forskellige evalueringsmodeller kunne være egnede,
kan ordregiveren inden for de nævnte rammer vælge den model, som efter
ordregiverens vurdering er den sagligt set mest velegnede til at identificere ”det
økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Den omstændighed, at forskellige modeller fører til
forskellige resultater, og at ordregiveren først har truffet valget mellem modeller efter at
have modtaget tilbuddene, ændrer ikke herpå, men kravene til ordregiverens
begrundelse for modelvalget vil imidlertid som udgangspunkt blive forøget.
EVALUERINGSMETODE

59. side 59
− EU-Domstolens dom af 14. juli 2016 i sag C-6/15, TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewes:
− Hverken artikel 53, stk. 2 i direktiv 2004/18 eller nogen anden bestemmelse heri
pålægger imidlertid en forpligtelse for den ordregivende myndighed til gennem
offentliggørelse i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at oplyse eventuelle
tilbudsgivere om den bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed har
anvendt med henblik på at vurdere og konkret klassificere tilbuddene i forhold til
tildelingskriterierne og den relative vægtning heraf, der forud blev fastsat i
dokumenterne vedrørende den pågældende kontrakt.
− En sådan generel forpligtelse fremgår heller ikke af Domstolens praksis.
− Denne frihed er ligeledes begrundet i praktiske hensyn. Den ordregivende myndighed skal
kunne tilpasse den bedømmelsesmetode, som den vil anvende med henblik på at vurdere
og klassificere tilbuddene, i forhold til den konkrete sags omstændigheder.
EVALUERINGSMETODE

60. side 60
− EU-Domstolens dom af 14. juli 2016 i sag C-6/15, TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewes:
− I overensstemmelse med de i artikel 2 i direktiv 2004/18 fastsatte principper for
indgåelse af offentlige kontrakter og for at undgå enhver risiko for favorisering kan den
bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed anvender med henblik på at
vurdere og konkret klassificere tilbuddene, i princippet ikke fastsættes efter den
ordregivende myndigheds åbning af tilbuddene. I det tilfælde, hvor fastsættelsen af
denne metode af påviste grunde ikke er mulig inden denne åbning, kan det, som den
belgiske regering har anført, ikke foreholdes den ordregivende myndighed, at den først
fastsatte metoden efter, at den selv eller bedømmelsesudvalget fik kendskab til
indholdet af tilbuddene.
EVALUERINGSMETODE

61. side 61
− Klagenævnets kendelse af 13. september 2016 (Forenede Service A/S mod SKAT)
− Rammekontrakt vedrørende rengøring.
− Klagen vedrørte miniudbud under rammeaftalen.
− Klagenævnet udtaler:
− Der er ikke i forarbejderne til udbudsloven taget udtrykkeligt stilling til, om kravet om
offentliggørelse af evalueringsmetode gælder ved miniudbud i henhold til en
rammeaftale, der tidsmæssigt ligger før lovens ikrafttræden den 1. januar 2016.
− Klagenævnet finder på den ovenfor under pkt. 1 anførte baggrund, at kravet efter
udbudslovens § 160 om offentliggørelse af evalueringsmetoden ikke gælder ved
miniudbud i henhold til en rammekontrakt, der har været i udbud før lovens ikrafttræden
den 1. januar 2016.
EVALUERINGSMETODE

62. side 62
− Klagenævnet udtaler (fortsat):
− Efter fast praksis fra klagenævnet havde den ordregivende myndighed under den hidtidige
retstilstand (dvs. før indførelsen af udbudslovens § 160) ikke pligt til at offentliggøre
evalueringsmetoden i udbudsmaterialet, medmindre der anvendtes en helt usædvanlig og for
tilbudsgiverne upåregnelig bedømmelsesmetode, jf. klagenævnets kendelse af 8. oktober 2013,
Ansaldo STS S.p.A. mod Banedanmark. En forpligtelse for den ordregivende myndighed til at
offentliggøre evalueringsmetoden i udbudsmaterialet i forbindelse med et miniudbud som i
den foreliggende sag kan heller ikke antages at følge af EU-retten, jf. i den forbindelse EU-
Domstolens dom af 14. juli 2016 i sag C-6/15, TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewest.
− KFST’s har ændret udmelding om offentliggørelse af evalueringsmodeller og tilbudsloven
− KFST’ begrundelse for § 160 holder ikke?
− Betydning for fortolkningen af § 160?
EVALUERINGSMETODE

63. side 63
REPARATION AF FEJL OG MANGLER

64. side 64
Udbudsloven § 159, stk. 5
− ”Ordregiveren kan under overholdelse af principperne i § 2 anmode ansøgeren eller
tilbudsgiveren om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre ansøgningen eller
tilbuddet ved at indsende relevante oplysninger eller dokumentation inden for en
passende frist, hvis de oplysninger eller dokumenter, som ansøgere eller tilbudsgivere har
indsendt i forbindelse med en ansøgning eller tilbud, er ufuldstændige eller
fejlbehæftede, eller når der mangler specifikke dokumenter. Anmodningen må ikke føre
til, at ansøgeren eller tilbudsgiveren fremsætter en ny ansøgning eller et nyt tilbud.”
REPARATIONSREGLEN

65. side 65
Udbudsloven § 159, stk. 5
− Forarbejderne: ”[…] kan ordregiveren som udgangspunkt uden tilsidesættelse af
ligebehandlingsprincippet anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at supplere, præcisere eller
fuldstændiggøre oplysninger i det fælles europæiske udbudsdokument. Dette finder også anvendelse i
den situation, hvor en ansøger eller tilbudsgiver ikke har fremsendt det fælles europæiske
udbudsdokument til ordregiveren. I denne situation kan ordregiveren som udgangspunkt anmode
ansøgeren eller tilbudsgiveren om at fremsende det fælles europæiske udbudsdokument efter
ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb.”
− ”[…] ansøgeren eller tilbudsgiveren må ikke opnå en fordel i viden eller tid ved at få mulighed for at
indsende relevante oplysninger og dokumentation efter ansøgning- eller tilbudsfristens udløb. […] En
anmodning om relevante oplysninger eller dokumentation skal rettes mod alle virksomheder i samme
situation i samme udbud.”
REPARATIONSREGLEN

66. side 66
Hvornår er der tale om fremsættelse af et nyt tilbud?
Forarbejderne: ”[…] Det vil eksempelvis ikke betragtes som en fremsættelse af et nyt tilbud, hvis
ansøgeren eller tilbudsgiveren efter anmodning, indsender relevante oplysninger, hvis det objektivt kan
konstateres, at de relevante oplysninger forelå på tidspunktet for ansøgnings- eller tilbudsfristens udløb.
Det er ikke et krav, at selve dokumentet forelå på tidspunktet forud for ansøgnings- eller tilbudsfristens
udløb, men det skal objektivt konstateres og dokumenteres, at oplysningerne forelå, og at ansøgeren eller
tilbudsgiveren ikke har opnået nogen konkurrencemæssig fordel […]
”Ordregiver kan også anmode ansøgeren eller tilbudsgiveren om at genfremsende et dokument med den
manglende datering, såfremt de relevante dele af ansøgningen eller tilbuddet kan anses for bindende,
uden den manglende underskrift eller datering. Endvidere vil det være muligt for ordregiver at anmode en
ansøger eller tilbudsgiver om at udbedre formelle fejl, såsom for få indsendte eksemplarer eller
indsendelse i et forkert format.”
NB: EU-Domstolen fastlagde tilsvarende betingelser i Manova-dommen (C-336/12)
REPARATIONSREGLEN

67. side 67
KONTRAKTÆNDRINGER

68. side 68
− Meget begrænset adgang til at foretage kontraktændringer uden pligt til fornyet udbud!
− Beskyttelseshensyn
• Ligebehandling
• Gennemsigtighed  der må ikke opstå tvivl om, hvorvidt andre leverandører kunne
have deltaget i udbuddet på andre vilkår
• Forhandlingsforbuddet
− Modstående hensyn
• Ressourcehensyn
• Tidsfaktor
KONTRAKTÆNDRINGER

69. side 69
− Udbudslovens § 178, stk. 1: simpel hovedregel
− Ændring af grundlæggende elementer  pligt til at gennemføre nyt et udbud!
− Hvornår foretages ændring af grundlæggende elementer?
− Udbudsloven § 178, stk. 2:
− ”En ændring af en kontrakt eller rammeaftale anses for at være en ændring af
grundlæggende elementer, når den bevirker, at kontraktens eller rammeaftalens karakter er
væsentlig forskellig fra den oprindelige kontrakt.”
KONTRAKTÆNDRINGER

70. side 70
- Udbudsloven § 178 indeholder fire ”kasser”. Husk: disse er ikke udtømmende, så man kan godt forestille
sig andre ulovlige ændringer.
− En ændring anses altid for at være en ændring af grundlæggende elementer, når:
− 1) ordregiveren indfører betingelser, som ville have givet adgang for andre ansøgere end de oprindelig
udvalgte eller givet mulighed for at acceptere et andet tilbud end det oprindelig accepterede eller ville
have tiltrukket yderligere deltagere i udbudsproceduren,
− 2) kontraktens eller rammeaftalens økonomiske balance ændres til leverandørens fordel på en måde,
som den oprindelige kontrakt eller rammeaftale ikke gav mulighed for,
− 3) ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesområde
eller
− 4) en ny leverandør erstatter den, som ordregiveren oprindelig havde tildelt kontrakten.
− Hvis et forhold bliver omfattet af en kasse, er det en ændring af grundlæggende elementer  pligt til at
foretage nyt udbud!
• Undtagelse: ”Medmindre andet følger af §§ 179-183”.
KONTRAKTÆNDRINGER

71. side 71KONTRAKTÆNDRINGER
Undtagelserne
− Ændringsklausuler § 179
− Bagatelgrænsen § 180
− Supplerende anskaffelser § 181
− Særlige former for leverandørskifte § 182
− Uforudsigelige ændringer § 183

72. side 72KONTRAKTÆNDRINGER
Ændringsklausuler:
- Ændringer i en kontrakt, der er et resultat af klare, præcise og entydige klausuler fastsat i
udbudsmaterialet, betragtes ikke som en ændring af væsentlige elementer.
Bagatelgrænsen:
- Mindre ændringer af en kontrakt medfører ikke fornyet udbudspligt. Det er dog en
betingelse, at den økonomiske værdi af ændringen er under tærskelværdierne i
udbudsloven, samt at værdien af ændringerne er lavere end 10 pct. af den oprindelige
kontrakt for vare- eller tjenesteydelser og lavere end 15 pct. for bygge- og anlægsarbejder.
Supplerende anskaffelser:
- Supplerende leverancer fra den oprindelige leverandør anses ikke som ændringer af
grundlæggende elementer, når ændringen er nødvendig for gennemførelsen af kontrakten.
- Det er yderligere en betingelse, at anvendelse af en anden leverandør ikke kan lade sig gøre
uden væsentlig ulempe og vil forårsage betydelige problemer.

73. side 73KONTRAKTÆNDRINGER
- Leverandørskifte
- Ordregiver kan i visse tilfælde tillade, at den valgte tilbudsgiver foretager visse
omstruktureringer i løbet af kontraktens løbetid. De oprindelige kriterier for
egnethedsvurderingen skal opfyldes af den nye leverandør, og udskiftningen må
ikke være et forsøg på omgåelse af udbudslovens regler.
- Uforudsigelige ændringer:
- Et uforudset behov kan retfærdiggøre en ændring af en kontrakt, hvis:
- Kontraktens overordnede karakter ikke ændres.
- Værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.

74. side 74KONTRAKTÆNDRINGER
− EU-domstolen sag C-396/14 (MT Højgaard og Züblin) – dom af 24. maj 2016
- Dommen er et svar på et spørgsmål fra Klagenævnet for Udbud, stillet ved
klagenævnets kendelse af 18. august 2014 i samme sag.
- Sagen angår et begrænset udbud med forhandling efter
forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det fremgik af udbudsbekendtgørelsen, at
udbyderen ønskede at prækvalificere 5 ansøgere. Der indkom tilbud fra 5
ansøgere om prækvalifikation, og udbyderen prækvalificerede alle ansøgere.
Senere udtrådte en af dem, således at der kun var fire prækvalificerede.
- Blandt de fire tilbageblevne prækvalificerede var et I/S, der bestod af to
virksomheder, Per Aarsleff og E. Pihl og Søn A/S. Virksomhederne stiftede I/S’et
dagen før tilbudsfristens udløb, og senere samme dag blev E. Pihl og Søn A/S
erklæret konkurs. I/S’et afgav på trods heraf tilbud.

75. side 75KONTRAKTÆNDRINGER
− Senere accepterede udbyderen, at Per Aarsleff indtrådte som tilbudsgiver i stedet for
I/S’et, og efter at Per Aarsleff havde afgivet to efterfølgende tilbud, indgik udbyderen
kontrakt med Per Aarsleff.
− En anden tilbudsgiver indgav herefter en klage til klagenævnet og klagede bl.a. over,
at udbyderen havde tilladt Per Aarsleff at indtræde som tilbudsgiver i stedet for I/S’et.
- Klagenævnet forelagde sagen for EU-domstolen med følgende spørgsmål:
- Hvorvidt princippet om ligebehandling ”skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en
ordregiver tillader en økonomisk aktør, som indgik i en sammenslutning af to virksomheder,
der var blevet prækvalificeret og havde afgivet det første tilbud i et udbud med forhandling
om tildeling af en offentlig kontrakt, at fortsætte deltagelsen i denne udbudsprocedure i sit
eget navn efter opløsningen af den nævnte sammenslutning.”
- Klagenævnet udtalte herved, at EU-domstolen kunne lægge til grund, at Peer Aarsleff var
blevet prækvalificeret, hvis selskababt havde ansøgt om prækvalifikation alene.

76. side 76KONTRAKTÆNDRINGER
− EU-domstolen:
− ”En streng anvendelse af princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne (…) leder til den
konklusion, at alene de økonomiske aktører, der er blevet prækvalificeret som sådanne, kan
afgive tilbud og blive tilslagsmodtagere.”
− Det ”anførte krav om juridisk og materiel identitet kan dog sænkes med henblik på i et udbud
med forhandling at sikre en tilstrækkelig konkurrence.”
− ”Det kræves imidlertid ydermere, at en økonomisk aktørs fortsatte deltagelse i sit eget navn i
et udbud med forhandling – efter opløsningen af den sammenslutning, som vedkommende
indgik i, og som var blevet prækvalificeret af ordregiveren – sker på vilkår, som ikke krænker
princippet om ligebehandling af samtlige tilbudsgivere.”

77. side 77KONTRAKTÆNDRINGER
− EU-domstolen:
− ”I denne forbindelse tilsidesætter en ordregiver ikke dette princip, når denne tillader den ene
af de to økonomiske aktører, som indgik i en sammenslutning af virksomheder, der som sådan
var blevet anmodet om at afgive tilbud af denne ordregiver, at træde i stedet for denne
sammenslutning efter dennes opløsning og at deltage i sit eget navn i et udbud med
forhandling om tildeling af en offentlig kontrakt, forudsat at det er fastslået, dels at denne
økonomiske aktør selvstændigt opfylder de af vedkommende ordregiver fastsatte krav, dels at
denne økonomiske aktørs fortsatte deltagelse i den pågældende udbudsprocedure ikke
medfører en forringelse af de øvrige tilbudsgiveres konkurrencemæssige stilling.”

78. side 78
- Er ordregiver i tvivl om, hvorvidt en kontrakt er udbudspligtig, kan ordregiveren
vælge at offentliggøre en profylaksebekendtgørelse efter proceduren i
håndhævelseslovens § 4. Det tilkendegives herved, at ordregiver agter at tildele en
kontrakt til en leverandør uden udbud.
- Offentliggør ordregiver en profylaksebekendtgørelse, er ordregiveren som
udgangspunkt sikret mod at blive mødt med sanktionen ”uden virkning” og/eller en
”økonomisk sanktion”.
- Ordregivers tildelingsbeslutning kan dog fortsat annulleres, såfremt kontrakten ifølge
Klagenævnet for Udbud er blevet indgået i strid med udbudsreglerne.
PROFYLAKSEBEKENDTGØRELSE

79. side 79
− EU-domstolens dom af 7. september 2016 (sag C-549/14, Finn Frogne)
− Sagen angår en ordregivende myndigheds indgåelse af en kontrakt med en leverandør om
ændring af en oprindelig kontrakt om en it-ydelse. Den oprindelige kontrakt var indgået efter et
udbud, hvorimod ændringskontrakten blev indgået uden udbud.
− Ændringskontrakten havde karakter af en forligsmæssig løsning i anledning af problemer med
gennemførelsen af den oprindelige kontrakt. Ordregiveren havde forinden ændringskontrakten
indrykket en profylakse-bekendtgørelse om ændringen i EU-Tidende.
− EU-domstolen:
− Principperne om ligebehandling og gennemsigtighed er til hinder for væsentlige ændringer i en
udbudspligtig kontrakt uden nyt udbud. Dette gælder også, selvom ændringen er en
forligsmæssig løsning mellem ordregiveren og leverandøren med det formål at undgå en
retstvist i anledning af, at der er opstået problemer med gennemførelsen af kontrakten.
PRAKSIS

80. side 80
− Klagenævnets kendelse af 4. maj 2016 CGI Danmark A/S mod Moderniseringsstyrelsen
− Sagen angår en kontrakt indgået i 2015 mellem en ordregivende myndighed og en virksomhed
om virksomhedens levering af en it-ydelse. Kontrakten var en tillægskontrakt til en oprindelig
kontrakt mellem ordregiveren og virksomheden, indgået i 2012 efter et udbud.
− Tillægskontrakten blev indgået uden udbud, men efter en forudgående profylakse-
bekendtgørelse. I profylakse-bekendtgørelsen var angivet, at tillægskontrakten ikke var
udbudspligtig, fordi den var omfattet af en ændringsklausul i den oprindelige kontrakt.
− Klagenævnet:
− Tillægskontrakten var udbudspligtig, idet den ydelse, som den angik, ikke var omfattet af den
oprindelige kontrakt, og idet det ikke i udbudsmaterialet for den oprindelige kontrakt var
beskrevet, at kontrakten kunne blive ændret til også at omfatte den pågældende ydelse. En
ændringskontrakt skal klart beskrive den mulige ændring, således at den har været forudsigelig
for tilbudsgivere og potentielle tilbudsgivere.
PRAKSIS

81. side 81
− Klagenævnet:
− Tillægskontrakten blev erklæret for uden virkning og ordregiveren blev pålagt en økonomisk
sanktion.
− Klagenævnet henviste herved til, at en profylakse-bekendtgørelse om en påtænkt kontrakt kun
kan fritage ordregiveren for at få kontrakten erklæret for uden virkning, hvis ordregiveren ”har
udvist den fornødne omhu” ved sin vurdering af, at kontrakten ikke er udbudspligt.
− Henvisning til EU-domstolens dom af 11. september 2014 i sag C 19/13, Fastweb.
PRAKSIS

82. side 82
− Klagenævnets kendelse af 14. december 2015, Abott Laboratories A/S mod Region
Syddanmark
− Sagen angår en klage over, at en ordregivende myndighed ville indgå en kontrakt med en
virksomhed uden udbud. Klagen var foranlediget af en profylakse-bekendtgørelse fra
ordregiveren.
− Kontrakten omhandlede levering af laboratorieudstyr til et sygehus, og kontrakten skulle være
en tillægskontrakt til en eksisterende kontrakt, der var indgået efter et udbud mellem
ordregiveren og samme virksomhed om levering af tilsvarende ydelser til nogle andre sygehuse.
− Klagenævnet:
− Klagenævnet tillagde ved kendelsen klagen opsættende virkning, og ordregiveren annullerede
som følge heraf sin beslutning om at indgå den omhandlede kontrakt. Klageren hævede herefter
sagen.
− Klagenævnet udtalte, at de pågældende ydelser ikke kunne tilkøbes uden udbud som et tillæg til
den eksisterende kontrakt. Klagenævnet henviste herved til ydelsernes omfang og karakter samt
til, at der var tale om væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende kontrakt.
PRAKSIS

83. side 83
− Tænk ændringsbehov og -muligheder ind i kontrakten!
− Fastsæt objektive reguleringsklausuler, så der ikke bliver behov for forhandling af priser.
− Overvej at anvende optioner – bemærk dog, at disse skal være klare!
− Ved udvidelser af kontrakt på grund af uforudsete forhold – overvej om udbudslovens §
83, eller delydelsesbestemmelsen i udbudslovens § 8, stk. 2, kan danne grundlag for en
lovlig tillægsaftale.
− Profylaksebekendtgørelse
GODE RÅD I FORHOLD TIL ÆNDRINGER

84. side 84
KÆDEANSVAR

85. side 85
− Klagenævnets kendelse af 2. august 2016 (Dansk Byggeri mod Region Hovedstaden):
− Region Hovedstaden udbød i juli 2014 en entreprisekontrakt ved et begrænset
udbud.
− Udbudsmaterialet indeholdt bl.a. krav om, at entreprisen skulle leveres med respekt
for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Den
valgte tilbudsgiver skulle have et såkaldt kædeansvar for underentreprenørens og
underleverandørens manglende overholdelse af sædvanlige overenskomstmæssige
krav til løn og arbejdsvilkår og for deres anvendelse af folk uden krævet opholds-
eller arbejdstilladelse.
− Dansk Byggeri indgav en klage til Klagenævnet med påstand om, at disse krav var i
strid med de grundlæggende EU-retlige principper om proportionalitet og
gennemsigtighed.
KÆDEANSVAR

86. side 86
− Klagenævnet:
− ”Den omstændighed, at en hovedentreprenør ved arbejdsklausuler med kædeansvar
hæfter over for bygherren for en underleverandørs manglende overholdelse af en
arbejdsklausul, er i overensstemmelse med sædvanlige obligationsretlige principper
inden for entrepriseretten, hvor hovedentreprenøren ved f.eks. mangler ved
underentreprenørens arbejde er henvist til efterfølgende at rette krav mod
underentreprenøren.”
− Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at proportionalitetsprincippet ikke
finder anvendelse i forhold til vurderingen af, om varetagelsen af de hensyn, der
ligger bag et kontraktkrav, er de omkostninger værd, som kravet vil medføre.
Proportionalitetsprincippet finder derimod anvendelse i forhold til vurderingen af,
om et krav til kontraktens gennemførelse kunstigt indskrænker konkurrencen.
KÆDEANSVAR

87. side 87
BEGRUNDELSESPLIGT

88. side 88
Udbudslovens § 171, stk. 1 og 2:
- En ordregiver skal hurtigst muligt og samtidig underrette alle berørte ansøgere og
tilbudsgivere skriftligt om, hvilke beslutninger ordregiveren har truffet, herunder beslutninger
om
1) udvælgelse af økonomiske aktører,
2) begrænsning af antallet af tilbud og løsninger,
3) tildeling af en kontrakt,
4) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og
5) annullation af udbudsproceduren.
- Stk. 2. Underretning om beslutninger som nævnt i stk. 1, nr. 1, skal til forbigåede ansøgere
være ledsaget af en begrundelse for, hvorfor ansøgerens anmodning om deltagelse er blevet
afvist, og navnet på de ansøgere, som er blevet udvalgt.
UNDERRETNING

89. side 89
Udbudslovens § 171, stk. 4:
− En ordregiver skal i underretninger om beslutninger som nævnt i stk. 1, nr. 3, angive,
hvornår standstillperioden udløber, jf. § 3 i lov om Klagenævnet for Udbud.
Beslutningerne skal være ledsaget af følgende begrundelser:
1. Til tilbudsgivere, der afgiver et uantageligt tilbud, skal ordregiveren angive
grundene til, at tilbudsgiverens tilbud er afvist.
2. Til tilbudsgivere, som har afgivet et antageligt tilbud, skal ordregiveren angive det
vindende tilbuds karakteristika og fordele set i forhold til det afviste tilbud og
navnet på den vindende tilbudsgiver eller parterne i rammeaftalen. Ved
innovationspartnerskab, udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog
skal ordregiveren herudover redegøre for forløbet af forhandlingerne eller dialogen
med tilbudsgiverne.”
UNDERRETNING - TILDELINGSBESLUTNING

90. side 90
− Forarbejderne
• ” § 171 gennemfører artikel 55, stk. 1 og 2, og viderefører § 2 i lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v. Bestemmelsen er en indholdsmæssig
videreførelse af gældende ret.”
FORSKEL FRA TIDLIGERE?

91. side 91
”Berørte tilbudsgivere/ansøgere”
• Tilbudsgivere anses for at være berørte, hvis de endnu ikke er endeligt udelukket. En
udelukkelse er endelig, hvis den er meddelt de berørte tilbudsgivere og enten er fundet
lovlig af en uafhængig klageinstans eller ikke længere kan blive genstand for
klageprocedure.
• Ansøgere anses for at være berørt, hvis den ordregivende myndighed ikke har stillet
oplysninger til rådighed om, at deres ansøgning er afvist inden meddelelsen om
tildelingsbeslutningen til de berørte tilbudsgivere.
− I praksis betyder den foreslåede bestemmelse, at ordregiveren som udgangspunkt skal
underrette samtlige virksomheder, der har været involveret i udbudsforretningen, og som
har afgivet et tilbud. De virksomheder, der ikke blev prækvalificeret, men som havde ansøgt
herom, skal dog også underrettes, hvis ordregiveren ikke, når der træffes en
tildelingsbeslutning, har oplyst virksomheden om, at denne ikke er blevet prækvalificeret.
Ligeledes har ordregiveren ikke pligt til at underrette en ansøger, som havde ansøgt om at blive
prækvalificeret, men som ikke blev det.
HVEM SKAL UNDERRETTES?

92. side 92
− Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. april 2016 (Bekey A/S mod Viborg Kommune):
− Offentligt udbud vedrørende levering af et låsesystem med tildelingskriterium det
økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kendelsen angår alene, hvorvidt klagen skulle
tillægges opsættende virkning.
− Klagenævnet: Hvis ordregiveren vurderer, at flere forskellige evalueringsmodeller kunne
være egnede, kan ordregiveren inden for de nævnte rammer vælge den model, som
efter ordregiverens vurdering er den sagligt set mest velegnede til at identificere ”det
økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Den omstændighed, at forskellige modeller fører til
forskellige resultater, og at ordregiveren først har truffet valget mellem modeller efter at
have modtaget tilbuddene, ændrer ikke herpå, men kravene til ordregiverens
begrundelse for modelvalget vil imidlertid som udgangspunkt blive forøget.
− Mindre relevant henset til § 160.
PRAKSIS

93. side 93
− Klagenævnet for Udbuds kendelse af 27. juni 2016 (Konsortiet QVARTZ P/S og Copenhagen
Economics A/S mod Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S):
− Begrænset udbud af en rammeaftale med flere aktører om managementkonsulentydelser. Tildelingskriteriet var
det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af underkriterierne Kvalitet og Pris.
− Klageren nedlagde bl.a. påstand om, at udbyderen havde givet klageren en utilstrækkelig begrundelse for, at
klageren ikke havde fået tildelt en rammeaftale.
− Klagenævnet:
− Begrundelsen indeholdt ud over nogle generelle bemærkninger hovedsageligt en
evaluering af klagerens tilbud og en forklaring på, hvorfor klageren ikke var blandt de 7 ud
af 9 tilbudsgivere, der havde fået tildelt en rammeaftale. Udbyderen havde i meddelelsen
redegjort for, på hvilke punkter klagerens tilbud blev vurderet som ringere end tilbuddet
fra den ”sidst tildelte”, men begrundelsen indeholdt ikke herudover oplysninger om
evalueringen af de vindende tilbud eller af tilbuddet fra den ”sidst tildelte”.
− Begrundelsen levede derfor ikke op til kravet om, at begrundelsen skal ”angive det
vindende tilbuds karakteristika og fordele set i forhold til det afviste tilbud”.
PRAKSIS

94. side 94
− Klagenævnet for Udbuds kendelse af 26. juli 2016 (Holmris.Designbrokers A/S mod Statens og
Kommunernes Indkøbs Service A/S):
− Begrænset udbud af en rammeaftale med en enkelt leverandør om levering af møbler m.m. Tildelingskriteriet
var det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
− Klageren nedlagde bl.a. påstand om, at udbyderen havde givet klageren en utilstrækkelig begrundelse for
tildelingsbeslutningen.
− Klagenævnet:
− Klagenævnet udtalte, at udbyderen ikke havde givet klageren nærmere oplysninger om vurderingen af det
vindende tilbud og ikke havde givet en kort overordnet forklaring på, hvilke kvalitative forskelle mellem klagerens
tilbud og det valgte tilbud der førte til en forskellig pointtildeling.
− Der manglende dermed centrale oplysninger om det vindende tilbuds karakteristika og relative fordele, som
kunne gøre det muligt at forstå, hvorfor det vindende tilbud var fundet mere økonomisk fordelagtigt end
klagerens tilbud.
− Klagenævnet udtalte videre, at en mangelfuld begrundelse for tildelingsbeslutningen ikke kan føre til annullation
af tildelingsbeslutningen.
PRAKSIS

95. side 95
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og
statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i
Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas
Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige
virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.
Andreas Christensen
Partner
Specialer
Konkurrenceret
Udbudsret
Statsstøtte
Offentlige private samarbejder
EU-ret ＆ menneskerettigheder
Erhvervsstrafferet
Retssager
Dir: +4533344226
Mob: +4552344226
E-mail: ac@horten.dk
Karriere
Certificeret som projektleder (PRINCE2
Practitioner), 2012
Møderet for Højesteret, 2011
Partner, Horten, 2005
Møderet for landsret, 2005
Advokatbeskikkelse, 2002
Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun
Dragsted, 2001-2005
Justitsministeriet, 1998-2000:
PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN
Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet 1998

96. side 96
Charlotte Kunckel rådgiver primært offentlige myndigheder og private virksomheder om
udbudsret, persondataret samt udfærdigelse af komplekse kontrakter, herunder særligt it-
kontrakter. Herudover rådgiver hun om offentlig ret, herunder om EU-ret, statsret, energi-
og forsyningsret og miljøret. Endvidere har Charlotte Kunckel omfattende erfaring med
førelse af retssager og klagesager inden for de ovennævnte områder.
Charlotte Kunckel
Specialistadvokat
Specialer
Udbudsret og EU-ret
Persondataret
It-ret＆ telekommunikation
Offentlig ret
Miljøret, planret ＆ byggeret
Energiret ＆ forsyningsret
Retssager
Dir: +45 3334 4366
Mob: +45 5234 4366
E-mail: CKU@horten.dk
Karriere
Certificeret juridisk ekspert i IT-tvister, 2013-2015
Advokat, Horten, 2013
Advokat, Accura, 2011-2013
Certificeret IT-advokat, 2010-2015
Møderet for Højesteret, 2008
Møderet for landsret, 2003
Advokatbeskikkelse, 2003
Advokatfuldmægtig og advokat,
Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith,
2000-2011:
PROFIL | CHARLOTTE KUNCKEL
Uddannelse
Eksamineret projektleder (DJØF), 2009
Mediatoruddannelse med overbygning i IT-
mediation, 2007
Cand.jur., Aarhus Universitet, 2000
LL.M. with Commendation, University of Bristol,
England, 1998