2. What did we learn last time?
• Remember attendance!
• Communication models
3. Bruno Ingemann (2003)
The new circle model
Objective - Premis
Target Group
(Audience)
Content
Media
Sender
Communication
Environment
Shaping/
Design
Effect
4. Todays program
• Target group analysis
• What are target group analysis good for?
– What is important to know?
– Which methods should we use?
• Pro’s and cons’
5. Learning goals
You should be able to:
• Collect and evaluate empirical data on
audiences and use cases
• Use methods and tools to describe a
target group in relation to multimedia tasks
Quote from the curriculum
6. ”I ONLY TRUST IN STATISTICS
THAT I DOCTORED MYSELF”
Winston Churchill
7. What is a target group good for?
• Exercise: Diskuss 2 and 2, why we work
with target groups.
• Give an example of a target group
description (you must write your
description on paper (readable) and it
must be rather detailed)
Available time: 15 min.
8. The target group description
New assignment:
• Exchange your target group description
with your neighbour group.
• Describe what you get of the other groups
target group description. If you have the
time: Make a sketch of the target group.
11. New assignment
• Discuss in groups: Which information do
you need in relation to this fourthnights
theme project?
– Create a poster with your results
Available time: 20 min.
15. Qualitative analysis
• Open questions
• Seek for new maybe surprising knowledge
• Based on an interest in the target group
• Relation to product and sender
19. Assignment
• Prepare a target group analysis for the two
target groups in the theme project.
Hinweis der Redaktion
Her kommer jeg kort forbi Laswells kommunikationsmodel – som er bedst egnet med få involverede. Går derfra videre til bollemodellen, som er skræddersyet til mere kompleks kommunikation – hvor design og web fx indgår.
Pædagogiske overvejelser: De studerende har typisk svært ved at forholde sig til målgruppe-begrebet Derfor første del af opgaven. Samtidig er forestillingen om beskrivelse af målgrupper meget forsimplet. Den typiske idé om målgruppebeskrivelse er alder, køn, socialklasse, geografisk data, job evt. Livsstil-defineret a la minerva. Næste skridt bliver diskussion af værdien af deres målgruppebeskrivelse.
Formål: At sensibilisere de studerende i forhold til, hvilke oplysninger, man har brug for, når man skal indsamle målgruppe data. Min formodning er, at beskrivelserne af målgrupperne vil være meget upræcise og derfor svære for partnergruppen at stille noget op med.
Oplæg til diskussion i klassen om, hvad man kan gøre for at lære sin målgruppe at kende.
En anden vinkel, der skal lægge op til opgaven på næste slide…
Målet med denne opgave er at arbejde videre ind i en forståelse af, hvad det er man gør, når man gennemfører en målgruppeanalyse. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man har brug for at vide, før man går i gang med en målgruppe-analyse.
Diskussion af, hvad vi kan bruge kvantitative data til i forhold til målgruppeanalyser. Skulle gerne føre hen til, at kvantitative data mest er egnet til segmentering – altså inddeling i forskellige delgrupper. Men den er ikke videre egnet til at forså, hvad der ligger bag målgruppens handlinger.
Spørgsmålet om spørgeskema stilles for at gøre de studerende bevidste om metodiske problemstillinger med selv at lave spørgeskemaanalyser, når svarmængden typisk bliver forsvindende lille. Fokus skal rettes mod andre kilder med kvantitative data – som brancheanalyser, DS, andre analyser foretaget af analysebureauer, der styr på metoder, der kan generere valide data og som har værktøjerne til den matematiske side af statistikken.
Hvis der er tid tilbage efter persona-oplægget, foreslår jeg, at du gør brug af denne opgave.