Landsbyens (nye) organisering
•
0 gefällt mir•129 views
Fra foreningsdemokrati til sociocracy Landsbyhøjskolens kursus efteråret 2017 i Holbæk kommune for lokalområderne.
Empfohlen
Empfohlen
Weitere ähnliche Inhalte
Mehr von Tyge Mortensen
Mehr von Tyge Mortensen (20)
Landsbyens (nye) organisering
- 17. Demokrati….. hvornår? • I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Rober A. Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: ”intet moderne samfund kan være helt demokratisk.” • I stedet opstiller han 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne "måle" graden af demokrati: 1: Effektiv deltagelse – ytringsfrihed 2: Lige beslutningsdeltagelse – en person, en stemme 3: Informations tilgængelighed - åbenhed 4: Kontrol af dagsordenen – ingen korruption og skjulte dagsordener 5: Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere
- 18. Demokrati ….... eller polyarki? • Polyarki er de mange magters styre hvor demokratiet er folkets styre. • Begrebet blev introduceret af Robert A. Dahl med det formål at kunne skelne mellem to ting, den ideelle demokratiske proces og de faktiske institutioner, som til daglig kaldes for demokrati. • Polyarkiets vigtigste fællestræk: • valgte beslutningstagere, • frie og retfærdige valg, • almindelig valgret, • almindelig valgbarhed, • ytringsfrihed, • informationsfrihed samt • forenings-og forsamlingsfrihed.
- 26. Vi forenede os • 1844: første højskole, 1851nummer to (Kold) ca 5 omkring 1864, …. ca 50 omkring 1880’erne • 1853: første friskole (Kold), nr 5 i 1858 ….. Ca 50 omkring 1870’rne • 1861:første skytte forening (inspiration fra Engl.)…..ca 2500 foreninger omkring 1870 • 1864: Det store nederlag der kickstartede forsamlingsiveren • 1866: første brugsforening i Thisted (inspiration fra Engl.) introduktion af andelsprincipperne ifm samlet indkøb/salg og overskudsdeling. • 1872: første forsamlingshus i Ryslinge (øvelseshuset), ca 1700 omkring 1890’rne der blev den lokale rygrad i foreningsbevægelsen. • 1882: første andelsmejeri, ca 1200 omkring 1890’rne der skabte et ligeværdigt økonomisk system • 1856/1903: meninghedsråd i hvert sogn, kvinders første stemmeret
- 27. Første idrætsforeninger • Danmarks første idrætsforeninger, dannet fra 1861 på initiativ af kaptajn Valdemar Mønster (1822-66), der var inspireret af de frivillige skyttekorps i England. Fra første færd havde foreningerne tætte bånd til staten, der nok ville opmuntre befolkningens forsvarsvilje, men ikke ønskede en egentlig folkevæbning. • Specielt efter 1864 eksploderede det landet over med gymnastik- og skytteforeninger hvor der blev oprettet ca 2500 foreninger frem mod 1870
- 28. Andelsprincipperne • Den første levedygtige brugsforening i Danmark var Thisted Arbejderforening, som blev etableret i 1866 på initiativ af præsten Hans Christian Sonne, men inden da var flere gange gennem 1850'erne forsøgt etableret brugsforeninger i København. Det lykkedes dog kun disse at eksistere i få måneder. • Inspirationen til de danske brugsforeninger stammer fra Rochdale ved Manchester i England, hvor 28 arbejdere i 1844 åbnede den første brugsforening med mel, sukker og smør til fordelagtige priser. Dengang formuleredes de kooperative grundprincipper, som stadig er gældende: • Åbent medlemskab, • demokratisk styrelse, • begrænset forrentning af medlemskapitalen og • fordeling af udbyttet i forhold til omsætningen.
- 33. De sociokratiske principper • Principper 1. Beslutninger tages ved samtykke 2. Der tages beslutning indenfor en kreds 3. Dobbelt sammenhæng mellem kredsene 4. Rollerne besættes ved samtykke 5. Effektiv dagsorden
- 34. Princip 1: Samtykke • Beslutninger træffes ideelt set ved samtykke ikke ved flertalsafstemning. • At samtykke vil sige at man ikke nødvendigvis er helt enig (konsensus), men man samtykker og har "ingen indvendinger." Man kan samtykke, så længe den foreslåede afgørelse ikke strider imod organisationens overordnede mål. At samtykke vil sige at man kan ”leve med” og accepterer afgørelsen. • Hvad der besluttes bestemmer, en organisations udvikling. At samtykke involvere alle i beslutningen og er væsens forskellig fra flertalsbeslutninger eller forhandlede forlig. • Beslutninger omfatter ressourcefordeling, budgetter, opgave og fordeling af roller og ansvar, hvordan der arbejdes eller arrangementer. • Der anvendes metoden ’runder’ til at fremme samtykke erklæringer.
- 35. Princip 2: Kredse • Kredse er semi-selvstændige og selvorganiserende grupper. • De har en klar vision, mission og mål. • De tager selv beslutninger indenfor deres virkefelt og sammensættes af interesserede beslutningstagere - en afdeling, et team, en arbejdsgruppe mv. • Til kredsens møder fungerer alle medlemmer lige og de vælger selv deres egne ledere til de forskellige roller: • en operationel leder, • en facilitator og • en sekretær. • en representant til overliggende kredse • Rollerne er ikke faste, men kan rotere mellem medlemmerne på skift. • Daglige operationelle beslutninger træffes af den operationelle leder inden for de retningslinier, der er fastsat af kredsen og den større organisation. Den operationelle leder er et ligeværdigt medlem af kredsen.
- 36. Princip 3: Dobbelt link • Den operationelle leder og mindst en repræsentant valgt af kredsen deltager i den overordnede kreds. • Kredsene organiseres i et hierarki. For eksempel: 1. et forretningsudvalg, 2. en koordinationsgruppe (representantskab) 3. Foreningskredse/virksomhedskredse/kirken/skolekreds/ad hoc gruppe/ mm. • Den dobbelte representation sikre overlapning mellem kredsene og styrker kommunikation både op og ned i organisationen. • Dobbelt links er en unik konstruktion ift den sociokratiske måde at organisere sig på.
- 37. Princip 4: Beslutningsprocessen • Der vælges følgende roller: operationel leder, møde facilitator, sekretær og representanter til forskellige poster uden for kredsen (dobbelt link). • Rollerne er funktioner ikke personer. Derfor kan de nemt udvikles via feed back. • Der roteres ex. Efter hver andet møde, hvert halve år, hele år eller hver andet år. Rollerne skal ikke klæbe sig fast. • Aftal løbende hvilke opgaver der ligger på hver rolle og hvilke kompetencer der er brug for. Det får alle til at føle ’medledelse’. • Runder: 1. Nomineringsrunde: • Hver medlem nominerer sin kandidater til en rolleog • Argumenterer for hvorfor 2. Ændringsrunde: • Mulighed for at ændre sin oprindelige nominering • Facilitator samler sammen og foreslår kandidat 3. Samtykke runde: • Hvert medlem udtrykker sit samtykke og/eller sine indvendinger (der laves evt en ny ændringsrunde) • Beslutningen foretages ved samtykke 4. Feed back runde 5. Efter hvert møde giver hvert medlem feed back til mødets forløb. Dvs hvordan rollen som facilitator blev varetaget og hvordan medlemmerne ladeer sig underlægge facilitatorens ledelse. • Valgprocessen skal sikre åbenhed omkring mulighederne og at alle argumenter fra alle kommer frem.
- 38. Princip 5: Møderne og dagsordenen • Kredsens møder består af runder og åbne diskussioner. • ALLE deltager i de forskellige former for runder. • Tjek in runden (åbner mødet, ”hvordan har du det?”) • Foreslagog spørgsmålsrunder • Hurtige respons runder – høring • Ændrings runder – forslag til ændringer eller uddybninger af stillede forslag • Samtykke runder – beslutning og commitment • Tjek ud runder (feed back på hvordan mødet oplevedes) • Dagsordens struktur • Tjek in 1. Opfølgning på løbende sager, opgaver, driftsområder (siden sidst, ændring 2. Nye initiativer, opmærksomhedspunkter 3. Opgavefordelinger • Tjek ud
- 42. Backcasting
- 49. Tak for idag