2. Kurset baseres på forskning i
p g
læringsmiljøernes betydning for barns
utvikling.
g
Den teoretiske tilgang er den kognitive
udviklingspsykologi og nevropsykologi i et
kontekstuelt perspektiv.
3. Designprosessen
Opgave: At designe læringsrum
Input: Teoretisk grundlag
g g
Hvordan gør de andre steder?
Kodeord: Rum for
Sprog, Relationer,
Opmærksomhed
Registrering: Hvordan ser institutioner ud?
Udførelse: Hvordan kan det gøres på en
anden måde?
5. Kvalitet i daginstitutioner
1. samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med
børnene
2. der veksles mellem børne- og vokseninitierede
aktiviteter
3. viden om, hvordan små børn lærer og udvikler sig
4. uddannet personale
5.
5 Forældreinvolvering
F ld i l i
6. dialog med børnene – konflikter løses gennem
samtale
6. Kvalitet i daginstitutioner
Børnene virker mere sociale og positivt
engagerede i kammeraterne, når
g g ,
personalet er sensitive og positive over
for dem, samt når barn-voksen ratioen er
mindre – det vil sige, at antal børn pr.
voksen har betydning.
For
F mange børn k vanskeliggøre en
b kan k li
positiv og udviklende kontakt mellem
voksne og børn.
9. Neurale netværk
Tværsnit gennem storhjernebarken
Først billede ved fødslen,
I midten: tre måneders alderen. Højre: efter 15 måneder.
10.
11. Opmærksom?
”Opmærksomhed er grundlaget for at lære.
De der ikke kan rette opmærksomheden
derhen, hvor det sker, på det vigtige, det
spændende, de andre, og på muligheder for
oplevelser - og blive der, de bliver snydt for
erfaringer” (Hansen 2002, s. 9.)
12. Børn og opmærksomhed
”Opmærksomhed er næsten usynlig i d
”O k h d t li den
almindelige pædagogik, og dukker kun op, når børn
mangler opmærksomhed.
g p
Måske skyldes det især, at de fleste af os ikke
y
regner opmærksomhed eller koncentrationsevne for
en færdighed, som man skal lære ved megen
øvelse,
øvelse ligesom at gå cykle og læse De fleste
gå, læse.
voksne, og det gælder også de professionelle:
pædagoger, lærere og psykologer betragter nok
opmærksomhed som noget d udvikler sig gennem
k h d t der d ikl i
modning og ikke gennem læring”….
• ( Hansen 2002, s. 11)
, )
13. Og her må vi konstatere at det at kunne
udvikle evnen til at opmærksomhed er
afhængig af de pædagogiske
iscenesættelser, hvor det skal foregår. Det er
ikke proces som følger med en naturlig
udvikling, men er afhængige af andre
mennesker og de kulturelle og mentale
betingelser, vi kreerer for hinanden.
14. Interaktion/dyade
Hobson (1994, 2002) suggests that it is
early affective engagement that provides
the essential ingredients for the
establishment of shared attention
The development of a ”nasty” mind
p y
17. Relationer
selv anden
Læringsmiljø
Opmærksomhed Sprog
objekt
18. Relationer
Relationen og de følelsesmæssige bånd mellem
mennesker er udgangspunkt for læirng
Børn h b
B har brug f et godt samspil med
for t dt il d
relationskompetente voksne for at udvikle sig til
sunde,
sunde ressourcerige og socialt kompetente børn
Målet er at styrke det enkelte barns selvtillid gennem
a
aktiviteter i hverdagen
ee e dage
19. Opmærksomhed, sprog og relationer
- er der et link?
At være social gennem sprog
Fælles opmærksomhed er grundlag for udvikling af social
forståelse
f tå l
Mangel på fælles opmærksomhed er et tidligt bekymrende tegn
The
Th capacity to share attention seems to b required f
i h i be i d for
language development and engaging in culture (Carpendale,
Lewis,
Lewis 2007)
21. Hvis vi vil forstå, hvordan børn tilegner sig
deres modersmål, må vi se i øjnene, at det
j
ikke kun er et spørgsmål om ordforråd og
grammatik, men også om at kunne ”gøre
sig
sig” i samspil med andre
22. Form
Grammatikken, sprogets
formelementer.
Læringsmiljø
Indhold Funktion
Hvad barnets ytring tjener til I
Hvad det er, barnet siger situationen, dvs. Hvilken
noget om, dvs udsagnets talehandling barnet udfører, eller
indhold hvilken funktion ytringen har
23. Tale
Privat tale social tale
Mislykket vellykket
egocentrisk tilpasset
24. Tre former for Fem former for
egocentrisk tale socialiseret tale
Gentagelser (af lyde, ord
lyde Tilpasset information
eller små-sætninger, barnet Kritik og drilleri
selv lige har sagt) Ordrer, anmodninger og
Enetale = monologer trusler
t l
Kollektive monologer Spørgsmål, dvs. ”ægte
spørgsmål”, der kræver
svar
Svar (på ”ægte spørgsmål”
og ordrer)
25. Danske undersøgelser
Børnenes talesproglige kunnen ved skolestarten
spiller en betydelig rolle for deres læsefærdigheder i 2.
klasse
Børn som i 4-6 årsalderen havde udviklet en
bevidsthed om forskellige forhold ved sproget, klarede
sig bedre når de i 7 årsalderen beg ndte på at sk lle
bedre, 7-årsalderen begyndte skulle
læse og skrive.
Både børn som i øvrigt klarede sig godt, og børn, der
havde
h d svært ved skriftsproget, klarede sig relativt
t d k ift t kl d i l ti t
bedre, hvis de havde fået fremmet deres
opmærksomhed over for sproget.
26. 90% b under 4 å tilb i
børn d år tilbringer mere end 40
d
timer i daginstitution pr. uge.
”det betyder at danske børn tilbringer
det
størstedelen af deres tid i sammenhænge,
hvor der er få voksne…. til mange børn, og
samlet på et begrænset fysisk område med
højt støjniveau til følge
Vejleskov, 2007
27. De praktisk pædagogiske milepæle
p p g g p
for udvikling af sproget
At tale med andre om personligt
meningsfyldte oplevelser.
At beskrive objekter, begivenheder og
sammenhænge.
At have sjov med sproget, lytte til digte og
historier samt at opdigte egne historier og
rim og remser
High Scope, 2009
28. Dialogen
At børnene introduceres til et b dt og varieret iindhold d k skabe f d
b i t d t bredt i t dh ld der kan k b fundament t
for en god dialog.
Et meningsfyldt indhold.
En d dialog f d tt
E god di l forudsætter, at børnene er b k dt med emnet.
tb bekendt d t
At indholdet bestemmes af voksne og børn i fællesskab. Den voksnes rolle er at
byde ind med en række samtaleemner, men skal også være meget åben
overfor at diskutere og give plads for børns egne temaer
temaer.
At pædagogerne skal have fokus på kvaliteten af indholdet i dialogen og ikke så
meget på dens former.
At fiktion indgår som en del af temaerne
temaerne.
Sjov med sproget.
Ligeværdighed og engagement.
Grupper
Gr pper af både store og mindre børn samt grupper af jæ naldrende
gr pper jævnaldrende.
Deltagelse i både mindre grupper og større grupper.
29. Mundballade og fjol
Børn må mærke sanseligt og kropsligt
kropsligt,
hvordan sproget virker æstetisk. De må
lære at lege med sproget selv
g p g
30. Skrivning
Sk i i og llæsning er en af d vigtigste akademiske
i f de i ti t k d i k
færdigheder i forhold til skoleparathed, idet skolen bygger på,
at man kan læse.
Det er anerkendt, at det at lære at læse er afhængigt af
børns sproglige kompetence, specielt ordforrådet. Dvs. at
forståelse og anvendelse af det mundtlige sprog(lytte og tale)
er det første skridt mod mestring af det trykte sprog(læsning
og skrivning).
At tale, lytte, læse og skrive udvikler sig samtidigt og
afhængigt af hinanden og ikke efter hinanden.
Udviklingen af sprog-, læse- og skrivefærdigheder er af
social art. Udviklingen opstår, når børn er motiveret for at
interagere og kommunikere med andre.
Udviklingen af sprog-, læse- og skrivefærdigheder opstår
gennem meningsfulde interaktioner, erfaringer og aktiviteter.
38. Kom godt i gang
1.
1 Modtagelsen – Det er vigtigt med god aflevering og god afhentning At
afhentning.
både børn og forældre føler sig modtaget, set og mødt positivt og
personligt. Modtagelsen er altid bemandet.
2. Ritualer er fællesskabende, giver tryghed og genkendelighed.
3. Børnene skal kunne være både ude og inde hele dagen med henblik
på at kunne opsøge aktiviteter, der særligt motiverer dem. Det må ikke
hindre flow i leg og aktiviteter, at der er regler om, hvor børnene må
færdes.
4. Aktiviteterne/stationerne skal være åbne/bemandede. Både ude og
inde. De er et tilbud om fælles opmærksomhed mellem børn og mellem
børn og voksne.
voksne
5. Aktiviteter er både vokseninitierede og hentet i børnenes
interesser.
interesser Der skal være aktiviteter der anerkender alle børn
aktiviteter, børn.
