http://www.nationalttestcenter.dk formidler al information vedr. regeringen og Miljøministeriets planer om at fælde 15 kvadratkilometer skov i østerild, thy. Det over 30 kvadratkilomter store område der skal inddrages skal give plads til verdens største (nationale) testcenter for havvindmøller på land. Testcenteret skal drives af bl.a. RISØ og DTU - Vestas og Siemens skal teste deres nye teknologier på centeret.
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar testmøller øSterild 091019
19.10.2009, Frans Bennetsen: Indsigelse Akt nr. 52, skovloven, genplantning, alternativer
1. Page 1 of 1
Hansen, Gitte
Fra: Brøndum, Jette
Sendt: 19. oktober 2009 16:38
Til: 'frans_bennetsen@hotmail.com'
Emne: VS: Testcenter til vindmøller Frans Bennetsen. Høringsnotat
Vedhæftede filer: Høringsnotat.pdf
Hermed bekræftes modtagelsen af høringsnotatet.
Med venlig hilsen
Jette Brøndum
Teknisk Designer
Plankontoret
Dir tlf.: (+45) 72 54 8288
jebro@aar.mim.dk
Miljøministeriet
Miljøcenter Århus
Lyseng Allé 1
DK-8270 Højbjerg
TLF.: 7254 0500
www.aar.mim.dk
Fra: Frans Bennetsen [mailto:frans_bennetsen@hotmail.com]
Sendt: mandag 19. oktober 2009 14:05
Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse
Emne: Testcenter til vindmøller
Miljøcenter Århus
Hermed fremsendes høringsnotat til brug i den videre behandling af projekteringen af et
testcenter for vindmøller.
Venligst bekræft modtagelsen af denne mail.
Med venlig hilsen
--------------------------------------------
Frans Bennetsen
Nygårdsvej 133, 1. th.
6700 Esbjerg
frans_bennetsen@hotmail.com
Har du set den nye Windows Live Messenger? Hent den her!
20-10-2009
2. Høringsnotat for etablering af
Nationalt Testcenter for Vindmøller
Reetablering
Størstedelen af projektområdet (testområde + vindfelt) udgøres i dag af klitplantager underlagt Skovlovens
bestemmelser om fredskovspligt, jf. 3, hvorfor plantagerne som det klare udgangspunkt ikke må fældes, jf.
SL § 8 og bebygges med tekniske anlæg, jf. SL § 11.
Som projekteringen af testcenteret er præsenteret, er der imidlertid grund til at frygte, at plantagerne i
testområdet helt ryddes og bebygges med vindmøller og tekniske anlæg og i vindfeltet erstattes med
klithede.
Da det bliver mere end umuligt for Skov- og Naturstyrelsen at etablere erstatningsskov, jf. SL § 38, stk. 2, jf.
39, stk. 1, nr. 5, af samme størrelse (op til 1.600 ha) i det berørte område/kommune, uden at gennemføre
ekspropriation hertil, vil en gennemførelse af projektet umiddelbart stride mod Skovloven.
Dette kan naturligvis løses med en anlægslov, der permanent ophæver fredskovspligten i projektområdet, jf.
princippet i SL § 6, stk. 1. En sådan umiddelbar ophævelse vil imidlertid stride mod hundredårig restriktiv
praksis på området.
Da det ikke på forhånd er muligt at forudsige testcenterets levetid, er det værd at se på tidligere projekter af
denne slags. Atomforskningscenter Risø fik en levetid på ca. 45 år. Selv om Vindmøllecenteret ikke skulle få
så lang en levetid, er der grund til at tro, at de fældede arealer i løbet af blot få år vil overgå til naturområder
underlagt Naturbeskyttelseslovens § 3. Dermed er mulighederne for at genplante de skovede plantager
definitiv væk; medmindre man da ophæver NBL § 3 ved endnu en lov. Endvidere er der grund til at frygte, at
projektområdet ved testcenterets eventuelle nedlæggelse overgår til alm. vindmølleområde eller anden
industri, da fredskovspligten alligevel er ophævet.
Da plantagerne er af afgørende økologisk betydning for egnes fugle- og dyreliv, bør projektet gennemføres
som en midlertidig suspension af fredskovspligten for plantagerne. Dette kan gøres enten ved at betragte
anlægsloven som en dispensation fra fredskovspligten, jf. SL 38 eller ved at fastsætte bestemmelse om at
fredskovspligten genindtræder, når testcenteret ikke længere opfylder sit formål, jf. SL § 39, stk. 1, nr 2.
Retableringspligten bør indeholde pligt til at genplante skov - arealmæssigt svarende til det fældede –
indenfor projektområdet. En sådan bestemmelse vil definitivt fjerne en udbredt frygt for, at der opereres med
en skjult dagsorden, hvor man - under dække af testcenteret – benytter lejligheden til at fjerne fredskov til
fordel for klithede.
Genplantningsbestemmelsen kan passende tinglyses på projektområdet, jf. SL § 40.
Det er i denne sammenhæng afgørende, at testcenterets (anlægslovens) formål bliver beskrevet så snævert,
som muligt, således at området ikke udlægges til ”vindmølleområde, fortrinsvis til test” eller
”industriudvikling, navnlig af vindmøller”, da dette kan føre til en uoverskuelig fremtidig udvikling.
Endelig bør det præciseres, at den maksimale vindmøllehøjde er 250 m. regnet til en lodret møllevinges top.
3. Miljøvurderinger
Da det er besluttet, at der skal udarbejdes en ”Miljøvurdering af projektet (VVM-redegørelse)”, må det
antages at Planlovens § 11g, stk. 1, jf. 11e, stk.3 iagttages. Henset til projektets omfang og karakter bør
samtlige punkter i bilag 4 til VVM-bekendtgørelsens § 7 undersøges og beskrives.
Navnlig bør VVM-redegørelsens behandling af alternativer gennemføres grundigt, jf. VVM-vejledningens pkt.
5, navnlig ved undersøgelse af samtlige indkomne forslag til alternativer.
Da lovforslaget med tilhørende VVM-redegørelse vil fastlægge rammerne for arealanvendelse af
projektområdet til fremtidigt anlæg af testcenter skal der iht. Miljøplanvurderingsloven endvidere udarbejdes
en miljørapport (SMV) for det pågældende projekt (jf. MPVL § 11a). Også her bør samtlige punkter i lovens
bilag 1 og 2 undersøges og beskrives.
Også denne Miljørapport bør grundigt belyse alternative fremgangsmåder, jf. MPVL § 7, stk. 1, herunder 0-
alternativet, jf. SMV-vejledningens afsnit VII, alternativer.
Særligt bør begge miljøvurderinger undersøge og beskrive
• Jordrystelser fra vindmøllernes vibrationer og
• Lavfrekvent lyd og infralyd, herunder lydenes udbredelse og genevirkning.
Med venlig hilsen
Cand.jur.
Frans Bennetsen
Nygårdsvej 133, 1. th.
6700 Esbjerg