Oplæg om Social økonomi og Socialt entreprenørskab af Lars Hulgård, professor ph.d på Frie Børnehavers Kongres 2010

1. 1
LH
Roskilde Universitetscenter
Lars Hulgård, professor ph.d.
Roskilde Universitet
Center for Socialt Entreprenørskab
hulg@ruc.dk
1.Professor i socialt
entreprenørskab
2.Formand for EMES European
Research Network
3.Leder af Forskningsgruppen
Social Innovation
4.Leder af RUCinnovation

2. 2
EMES i Europa Parlamentet på vegne af
400 forskere

3. 3
EMES: Innovation and
Social Entrepreneurship in
Social Services In a historic situation marked
by the challenges of financial
crises and increasing global
competition on the one hand,
and the growing needs arising
from an ageing and
increasingly diverse European
population, on the other hand,
it is necessary both to innovate
existing social service
industries and to engage all
sides and sectors of society to
find new and better ways to
meet these demands with
more and better quality
services, directed to the whole
population, independently of
origin, income and place

4. 4
LH
1.Forandringer i velfærdsstaten og den nye
socialøkonomiske bølge
2.Privatisering eller Co-production
3.Socialøkonomi og Socialt
entreprenørskab?
4.…kan krisen blive en mulighed for
Frie Børnehaver?
Roskilde Universitetscenter
Frie Børnehaver:
program for oplæg
Europas udfordring /
Danmarks udfordring

5. 5
LH
Danmark og Europa står på en
brændende platform som gør
socialt entreprenørskab
påtrængende
…..fire forskellige billeder
Roskilde UniversitetscenterAktualitet

6. 6
Mandag Morgen
År 2050
• Statsgæld på 2.083 milliarder kr
• Nettogæld på 120 pct. Af BNP
Konsekvens
• 10 dogmeregler hvis
velfærdssamfundet skal overleve
1. billede

7. 7
Mandag Morgens 10 dogmeregler som til
sammen udgør et årligt besparelsespotentiale
på 50 mia.
1. Forebyggelse
2. Afbureaukratisering
3. Digitalisering
4. Videndeling
5. Uddannelse
6. Egenbetaling
7. Sundhedsprioritering
8. Arbejdskraft
9. Skat
10. Partnerskaber

8. 8
Europas udfordring /
Danmarks udfordring
• Europas aldring
• Øgede forventninger om bedre
service
• Begrænsede offentlige budgetter til
social service (uddannelse, sundhed,
velfærd)
• Øget diversitet
2. billede

9. 9
Tre hoved scenarier
1. Drastiske nedskæringer i de offentlige
udgifter til velfærdsservice,
2. Massiv privatisering af
velfærdsservice,
3. Større rolle til den tredje sektor
Victor Pestoff (2009) A Democratic Architecture for the Welfare State
3. billede

10. 10
State
State
Figure 4. Development of the Swedish Welfare State, ca. 1980 - 2030
For-profit
firms
3rd
sect
alternative
provision
3rd
sect.
State
3rd sector
For-profit firms
(ca. 1980)
(ca. 2005)
(ca. 2030)
(ca. 2030)
State
Rampant privatization
2 alter-
natives
Welfare pluralism
For-profit
firms
V. Pestoff: A Democratic Architecture
for the Welfare State

11. 11
Globalt opbrud i
velfærdssystemerne
The Silent Surrender of Public Responsibility:
– Et skifte fra den Skandinaviske velfærdsmodel til en
markedsorienteret version, den Anglo-Amerikanske
– arbejdsorienterede politikker, privatisering af social
velfærd, øget målretning af ydelser
– Bevægelsen i disse retninger foregår med tydelighed i
næsten alle industrialiserede nationer
– NPM som styringsfilosofi
Neil Gilbert, 2002: ”Transformation of the Welfare State”
4. billede

12. 12
Det globale opbruds
anden side
• Øget forventning til ”Community”,
Civilsamfund, Tredje sektor
– Som omkostningerne ved globalisering af
økonomien bliver tydelig, og hverken det
offentlige eller markedet synes i stand til klare
udfordringerne, er ’community’ blevet ”
brought back in from the cold” (Taylor, 2003)

13. 13
LH
Skabelse af en social værdi ved hjælp af
innovation med deltagelse af det civile
samfund
Socialt entreprenørskab handler om at finde nye og
bedre måder at skabe social værdi ……….ikke om at
starte ny virksomhed eller om at blive mere
kommerciel
G. Dees, J. Emerson, P Economy: Strategic Tools for Social Entrepreneurs, 2002
Roskilde Universitetscenter
SE - hvad
taler vi om? Socialt
entreprenørskab

14. 14RUC/OU Roger Spear
Social entrepreneurship themes
• Paradigm shift: entrepreneurship, social investment,
social capital vs traditional welfare system
• Influence: Jeffrey Sachs: Philanthropy now has more
capacity to address problems in Africa than
Governments
• UK increase of sales of Fairtrade products in 2007 to
£493m (Kr5m.) up 81% on 2006
• UK: Brown invests £100m (Kr1m.) in health and
social care social enterprise
• Over 100 Leisure trusts are social enterprise
• New Social enterprise legal forms: UK, Italy, Poland,
Greece, Portugal

15. 15
Kriterier for ”social enterprise”
Økonomiske kriterier
1. En kontinuerlig aktivitet
målrettet produktion af
varer eller
serviceydelser
2. Høj grad af autonomi
3. Et vist niveau af
økonomis risiko
4. Minimum af lønnet
arbejde
Sociale kriterier
1. Initiativ lanceret af en
gruppe borgere
2. Beslutningsproces ikke
pba kapital andel
3. Deltagerorientering,
involverer de personer,
der berøres af aktiviteten
4. Begrænset profit
distribution
5. Udtalt ønske om at
komme lokalsamfundet til
gavn

16. 16
Socialt entreprenørskab i form af
socialøkonomisk virksomhed
• Roskilde Festivalen - lokalsamfundet
• Grameen Bank - fattige
• Dagsverket – misbrugere
• Proremus – sindslidende
• Specialisterne - autister
• SydhavnsCompagniet – integration og lokalt
• FUNCAS – Obra Social
• Hus Forbi – hjemløse
• Allehånde – i samarb. m. verdens ældste
døveforening
• Café Retro – frivillige / profit til Indien og Afrika

17. 17
LH
• Penge og opmærksomhed
• Regeringsinitiativer: politikker og
programmer
• Nobelpris to gange til personer med
tæt berøring til socialt
entreprenørskab
Roskilde Universitetscenter
Tendenser
SE som en stærk
agenda

18. 18
LH
• Borgerdeltagelse;
• Co-production;
• Fælles aktiver kan forvaltes
fremgangsrigt af foreninger og
sammenslutninger af borgere;
• Kritik af økonomisk teori
Roskilde Universitetscenter
Nobelpriser til
Yunus og Ostrom
Elinor Ostrom (2009):

19. 19
LH
• Forældredrevne
daginstitutioner
• Integration af socialt udsatte
• Workintegration Social
enterprise (WISE)
Roskilde Universitetscenter
Eksempler på SE
som sætter
dagsordenen

20. 20
Forældrestyrede daginstitutioner som
eksempel: udfordring: arbejdsdeling!
Mellem forældrene og den professionelle stab
– “Medarbejderne går ikke på seminarier og universiteter i tre år
for at lære at feje gulv, føre regnskaber, vedligeholde bygninger
eller lave mad. Deres kernekompetencer vedrører pædagogiske
spørgsmål ikke husligt rutinearbejde. I Sverige overtager
forældre normalt ikke kernekompetencer, men udfører blandt
andet rutinearbejde” Victor Pestoff
Udfordringen kræver en klar arbejdsdeling
– Forældre må ikke udføre pædagogiske kernefunktioner
– Samproduktion kan give et bedre arbejdsmiljø for de ansatte
såfremt de ikke behøver at udføre praktiske opgaver og når
arbejdsdelingen er klar (Svenske undersøgelser; BUPL
konference)

21. 21
Tre udfordringer for
’private’ daginstitutioner
1. Sproget: Privatisering eller co-production
2. Arbejdsdelingen mellem professionelle /
pædagoger og forældre
3. Magtrelationen mellem pædagoger og
forældre

22. 22
Konklusion og udfordringer
• Tankevækkende at mange eksempler på SE
ligger på kanten af det legale
• Risikovillighed: stop urealistiske succeskriterier
• ”Det tager mindst 10 år at opnå tilstrækkelige
modningsprocesser i interorganisatoriske
netværk” (Seemann, 1996)
• Væk fra forsøgstankegangen: mere end 3 år;
eksperimenterende evalueringskultur
• Tænk i partnerskaber i stedet for NPM
• hvordan bliver mikset mellem virksomhed /
serviceproduktion og ”schools of democracy”

23. 23
Offentlige organisationer
Innovativ socialpolitik
Satspuljen
§ 115
Kvarterløft
EU & Europarådet
Civilsamfundet
Frivillige foreninger
NGO’er
Fortalervirksomhed
Tredje sektor
Socialøkonomi
Kooperativer
Private virksomheder
Virksomhedernes sociale ansvar
CSR / CSI
Sponsorater
Partnerskaber
Donation af handlinger og kompetence
SE
Som løftestang for
•Social innovation
•Co-production
•Hybride organisationer
•Ressource mix
MY
C4
Kvindekri
secentre
Forsøgsprogrammer

24. 24
Placering af Social Enterprise i syv verdens
regioner i forhold til stat, marked, civilsamfund
og international bistand
CIVIL SOCIETY
STATE
MARKET
Argentina
United
States
Japan
Western
Europe
East
Central
Europe
SE Asia
Zambia
Zimbabwe
Kilde: J. A. Kerlin, 2009.
INTERNATIONAL AID

25. 25
LH
Dynamik
SLUT