1. TEMA: Mød beboerne
i Den Sønderjyske By. En
ejendom fuld af forskellige
lejere, som dog alle har én
ting til fælles. De elsker
deres lille landsby i byen.
Husrum
Nr. 3 • April 2008 •
4 Spar penge
Læs om hvordan du kan spare
op til 1.000 kr. på din elregning
ved hjælp af enkelte ændringer.
19 Beboerkonkurrence
Hvem har den flotteste altan-
kasse på Frederiksberg? Vær med
i konkurrencen.
12 Ventelisten
Der kommer nye regler for ven-
telisten. Læs hvilke muligheder
interne beboere har fremover.

2. Indhold
Frederiksberg Boligfond
C/O PrivatBo
Dahlerupsgade 5, 4 tv
1603 København V
husrum@privatbo.dk
www.frederiksbergboligfond.dk
Redaktionen
Ansvarshavende redaktør:
Mikkel Toft-Olsen
Redaktionen: Ella Elbæk
Sørensen, Maj Britt Søballe,
Lars Larsen
Fotograf
Klaus Sletting, Erik Romme,
Lokalhistorisk billedsamling,
Frederiksberg Hovedbibliotek
Illustration
Lars Andersen
Grafisk design og produktion
Boje & Mobeck as
Skrifttype
Fedra Serif
Oplag
3000 stk.
Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig-
fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en
privat fond, der ejer 21 ejendomme på
Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode
tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks-
berg. Alle 2400 lejligheder administreres af
administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A,
som også varetager blandt andet byggesager
og informationsopgaver for Boligfonden.
Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Få 1.000 skattefri kroner! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
En dag i lektiecafé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
TEMA Den sønderjyske landsby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Seneste nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Hvad betaler jeg egentlig for? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Frederiksberg, Boligselskabet og Boligfonden . . . . . . . . . . . . . . .15
Ryger I med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Beboerkonkurrence: Flotteste altankasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Boliggruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Er en pizzaæske pap? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
19
4
15

3. GRIB ORDET
Att: Du kan helt sikkert hjælpe
Af Hanne Hørlyck, Boligsocial Koordinator,
Frederiksberg Kommune
Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det, men
i Lindebutikken på Dalgas Boulevard 115, st. sidder en
boligsocial koordinator. De fleste af jer kender mig nok bare
som Hanne, og I er sikkert stødt på mig på den bemandede
legeplads i Lindevangsparken eller til vores årlige markeds-
dag. I samarbejde med kommunen, andre boligsociale med-
arbejdere, boligorganisationerne og borgere på Frederiksberg
arbejder jeg med at skabe et velfungerende byområde, hvor
beboerne er trygge og glade for at bo.
Mit arbejde handler især om integration af de borgere, der
har svært ved at blive en del af fællesskabet og som har
svært ved at deltage i det omkringliggende samfund på
lige fod med andre. Det kan være, fordi de ikke taler dansk,
ikke har noget netværk eller har sociale problemer. For
mig handler det om at fokusere på almindelige dyder som
imødekommenhed, respekt og tolerance – noget der især
er vigtigt, når man bor så tæt på hinanden, som vi gør på
Frederiksberg.
Om du kan hjælpe? Helt sikkert! Du kan deltage i de aktivi-
teter, der er i Lindevangsparken eller i Lindebutikken og her
Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til
en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan
være en beboer, en beboerrepræsentant, en politiker, en
administrationsmedarbejder, en bestyrelsesformand,
en leder eller noget helt tredje. Det eneste krav er, at
personen har noget på hjerte og har grebet ordet.
møde din nabo på en anden måde. Du skal også være meget
velkommen til selv at tage initiativ til at starte en aktivitet
– Lindebutikken er nemlig til låns for aktiviteter, som er
åbne og til glæde for andre. Du kan også gøre en frivillig
indsats i vores lektiecafé, hvor vi hjælper kvarterets skole-
børn med deres lektier. Og vi mangler altid hænder til vores
markedsdag – det kunne være skønt, hvis der kunne komme
nogen og stå for noget underholdning. Der må være nogle
musikkyndige eller andre badutspringere blandt beboerne?
Jeg oplever ofte, at der er mange beboere, der har mange
gode ideer og forslag – og de imødekommes gerne, men I
skal selv på banen.
Frederiksberg Kommune, mine kollegaer og alle de frivil-
lige gør en kæmpe indsats allerede, men hvis vi skal have
flere til at se Lindebutikken – så skal vi alle hjælpe til. Ring
endelig – mit telefonnummer er 28 98 42 74.
Læs mere om Lindebutikken og lektiecafeen på side s. 6
3

4. Når forbruget består af ingenting, hvorfor så forbruge? En
stor del af elforbruget går til, at computer eller fjernsyn står
på standby, at lys er tændt i værelser, hvor vi ikke opholder
os, eller lignende. På denne side kan du læse en masse gode
spareråd, som du kan bruge i bytte for besparelser på din
elregning.
• Brug sparepærer. Hvis en husstand udskifter 7 alminde-
lige pærer til elsparepærer, kan den spare 500 kr. om året.
• Køb bærbar computer og fladskærm. Begge bruger væ-
sentlig mindre strøm end alternativet.
• Køb hvidevarer med energimærket A eller A+. Spørg for-
handleren inden du køber.
• Pas på dine apparaters standby-forbrug. De kan let udgøre
10-15 % af dit elforbrug. Især ældre apparater er strømslu-
gere.
• Tænd først ovnen, når maden er sat ind, og sluk ovnen,
før maden er helt færdig, så du kan udnytte eftervarmen.
Lav gerne flere ting i ovnen samtidig og brug brødrister
eller mikroovn, hvis de kan erstatte ovnen.
Få 1.000 skattefri kroner!
De fleste beboere kan med få ændringer sænke deres elforbrug og på den måde spare op til 1.000 kr. om
året. En stor del af årets elforbrug går nemlig til ingenting, og hvorfor ikke sløjfe det til gengæld for en
ekstra tur i biografen én gang om måneden?
Dong overtager el-forsyningen på Frederiksberg
Driften af el-forsyningen på Frederiksberg og afregning af forbrug overgår ved udgangen af april 2008 til DONG. Det
betyder, at du kun betaler et aconto beløb til Frederiksberg Forsyning indtil 30.4.2008, hvorefter du modtager en
slutopgørelse. Herefter sender DONG dig en velkomstpakke i juni måned. Husk at udfylde det selvaflæsningsbrev,
som du modtager i april.
• Opvarm vand i elkoger i stedet for i gryde. Brug kun lidt
vand til at koge fx grøntsager, og sluk kogepladen før ma-
den er helt færdig, så du kan udnytte eftervarmen. Sæt
altid låg på gryder.
• Optø madvarer i køleskabet. Maden skal nok tø op, og den
kulde, som den frosne mad afgiver, sparer køleskabet for
lidt arbejde.
• Hvis du har vaskemaskine, bør den fyldes helt op hver
gang. Vask generelt på mindre temperaturer og spring
forvasken over.
• Hvis du har opvaskemaskine, bør den fyldes helt op før
brug. Skyl ikke det brugte service, inden det sættes i
maskinen.
Læs flere gode råd på www.elsparefonden.dk.
4

5. Kilde: ’Elmodelbolig”.
Fordeling af elforbrug for elapparater i
2006 blev således:
Lys: 15 %
Diverse: 14 %
Køl/frys: 19 %
Madlavning: 8 %
Vaskeapparater: 15 %
TV/Video: 9 %
PC: 7 %
Varme: 13 %
5

6. Af MikkelToft-Olsen
Da jeg ankommer til Lindebutikken torsdag omkring kl.
16, møder jeg Anna i døren. Anna er ansvarlig for dagens
lektiecafe og arbejder også på Lindevangsparkens beman-
dede legeplads, hvor hun arrangerer de aktiviteter, som
foregår derovre hver dag. Lidt senere ankommer Mathilde og
Nerima, som begge er frivillige medhjælpere i lektiecafeen
hver torsdag. Der er en afslappet og hyggelig stemning i
Lindebutikken, og der er tid til at sidde og snakke. Normalt
kommer de fleste børn i lektiecafeen ikke før halv fem, og i
dag er ikke anderledes.
Efter en halv time er der ’kunder i butikken’. Fire piger om-
kring de 14 år med tre drenge lige i hælene. En af pigerne
sætter sig med det samme foran computeren og fordyber
sig i sin opgave, mens de andre går omkring, snakker og
virker rastløse. Skal vi gå lidt ud i gården, hvem er du, gider
vi overhovedet være her og den slags. Pigerne virker i tvivl
om, hvad de kunne tænke sig, og drengene er der nok mest,
fordi pigerne er der. Efter 10 minutters rastløshed bliver der
En dag i lektiecafé
Lindebutikken på Frederiksberg er et boligsocialt tilbud, der afholder forskellige aktiviteter for Lindevangs-
kvarterets beboere. Om torsdagen afholdes den populære og velbesøgte lektiecafé.
Lindebutikken er en del af Frederiksberg Kommunes
boligsociale indsats, hvis mål er at skabe en endnu bedre
by, hvor der er trygt og rart at bo. I Lindebutikken løses
den opgave blandt andet ved at arbejde med integration,
herunder at forebygge potentielle konflikter ved at skabe
alternativer til at hænge ud på gaden. Der er arrangemen-
ter for alle, men især for dem, som mangler et sted at være,
og noget at være sammen om.
Lindebutikken holder til i stuen på Dalgas Boulevard 115 i
ejendommen Wilkenbo. Frederiksberg Boligfond hjælper
det sociale arbejde i området ved at udlåne lokaler til Lin-
debutikken gratis og ved at give tilskud til arrangementer,
inventar og lignende. Herudover er ejendomsmestre og
gårdmænd vigtige samarbejdspartnere, idet de oplever de
boligsociale problemer på tæt hold og er med til at hjælpe,
hvor de kan.
sat en grænse. Her laver vi lektier, og I skal ikke forstyrre
dem, som er her for at arbejde. Så forsvinder drengene, og
pigerne sætter sig ved et bord, hvor de snakker stille, læser
i blade, tegner og maler. Kort tid efter kommer nogle yngre
børn, som arbejder med dansk eller matematik, og som får
hjælp af Nerima og Mathilde. Forældrene har fulgt børnene
derhen og går først, da børnene er faldet til.
Dagens mest fokuserede lektielæser er Amira, som ankom
som den første sammen med sine veninder. Hun går i 7.
klasse på Lindevangsskolen, og har månedsopgave for i
Lindebutikken og Frederiksberg Boligfond
6

7. Aktivitetskalender for Lindebutikken
Alle aktiviteter i Lindebutikken er gratis, og alle er
velkomne til at kigge forbi.
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
dansk. Ifølge Amira selv, kan hun godt være en af dem, som
larmer engang imellem, men i dag bruger hun lektiecafeen
til at få ro og til at få lavet sin opgave. Amira er kommet
i Lindebutikkens lektiecafé, siden hun var helt lille. Mest
fordi der er fred og ro, men også fordi hun kan få hjælp med
de ting, hun synes er svært. Derhjemme er der tit meget
larm, så hun forsøger enten at gå i lektiecafé her eller på
biblioteket. Hun ved nemlig godt selv, at hun bliver ukon-
centreret, når der er larm omkring hende.
Da klokken nærmer sig seks, begynder børnene ligeså stille
at forlade Lindebutikken. Lektiecafeen har været præget
af den forestående vinterferie, og kun få har egentlig lavet
lektier. Til gengæld har der været en hyggelig stemning med
kage og saftevand, og alle har arbejdet roligt og koncen-
treret. Om så det var lektier, tegning eller bare at læse. Og
Amira fik ro til at fordybe sig i sin opgave.
En flittig lektielæser Hanne Hørlyck til et arrangement i
kvindeklubben
Lindebutikken udefra
Der er også plads til afslapning og leg i lektiecaféen
1. mandag i måneden kl. 17.30-20
– Madklub for 12-15 årige piger
kl. 10-12 – Strikkeklub
kl. 10-16 – Pensionistidræt
kl. 16-18 – Lektiecafe for alle skolebørn
kl. 13-17 – Arabisk undervisning for
arabisk talende kvinder
kl. 16-18 – Pakistansk kvindeklub
kl. 11-16 – Arabisk kvindeklub
Onsdag aften i sommerperioden er der sommer-
gymnastik for store og små i Lindevangsparken.
D. 29. juni er der markedsdag i Lindevangsparken.
Læs mere på www.frederiksberg.dk/lindevangskvarteret.
7

8. Den sønderjyske landsby
Af Mikkel Toft-Olsen
Hvis man tager en snak med et tilfældigt udsnit
af beboerne i Den Sønderjyske By står en ting
hurtigt klart. Bor du her – så bliver du boende. Og
hvis du alligevel er flyttet, så er der stor sandsyn-
lighed for, at du kommer tilbage. Den Sønderjy-
ske By er en helt særlig landsby, hvor alle kender
alle, og hvor snakken trives på godt og ondt. Det
er et af de få tilbageværende steder, hvor man
stadig kommer hinanden ved.
Alle i Den Sønderjyske By kender
Jørgen Jønsson – eller Skrædder Jørgen,
som han altid er blevet kaldt. Jørgens
forældre flyttede ind i de helt nybyg-
gede lejligheder tilbage i 1923, da
Jørgen var 2 år, og han har haft en til-
knytning til området lige siden. Jørgen
fortæller om sin barndom: ”Dengang
var de stadig i gang med at bygge dele
af den Sønderjyske By, og fundamentet
blev gravet med spader og skovle, og
hestevogne bragte byggematerialerne.
Jeg kan huske, at vi børn løb efter
hestene og samlede hestepærerne sam-
men, så de kunne bruges som gødning
i vores haver”.
Jørgens far var selvstændig skrædder-
mester og havde sit værksted i deres
tre-værelses lejlighed, hvor også Jørgen
og hans to søskende boede. Siden hen
flyttede familien og værkstedet til
en lidt større lejlighed. Efter krigen
blev Jørgen udlært som skrædder og
begyndte at arbejde i sin fars værksted,
og da forældrene gik bort, fik han lov
til at overtage lejligheden for at fort-
sætte skræddererhvervet. Jørgen har
Jørgen, 87, Skrædder
Tema
8

9. derfor haft sin gang i Den Sønderjyske
By i 85 år.
Jørgen fortæller om det særlige ved
Den Sønderjyske By: ”Jeg føler, at min
familie har præget og er præget af Den
Sønderjyske By og den gode tradition
for at holde sammen. I rigtig mange år
havde jeg et fantastisk forhold til alle
mine naboer, hvor vi mødtes en gang
om ugen og spiste middag og drak
en øl. Jeg passede også deres børn og
sådan”.
9

10. Tommy, 26
Kørestolsræser
Tommy er 26 år og tidligere dan-
marksmester i kørestolsræs. Som spæd
fik han konstateret en hjertefejl og
mistede under en operation ilttilførs-
len til benene, som ”hoppede lidt af”,
som han selv kalder det. Faktisk fik
Tommy at vide, at han skulle sidde
i en kørestol resten af livet, men det
passede ham dårligt, og i dag bruger
han kun en kørestol, når han skal
langt omkring, eller når det skal gå
rigtig stærkt. ”Jeg kan godt lide fart, og
sådan en specialdesignet kørestol kan
jeg få op omkring de 30 km/t”, fortæl-
ler Tommy, som faktisk var på vej til
en udtagelse til OL. Men som så mange
andre teenagere blev prioriteringen
mellem træningen og livets andre op-
levelser ikke helt hensigtsmæssigt, og
Charlotte og Brian har lige fået deres
første barn sammen. Niklas er fire
måneder gammel og kan se frem til at
vokse op i Den Sønderjyske By, ligesom
Charlotte selv gjorde: ”Mine forældre
flyttede hertil, da jeg var fem, så jeg
er vokset op herude og har haft mine
teenageår her – så det er jo lidt mit
barndomshjem. Jeg har faktisk fået
den lejlighed, der støder op til det
værelse, jeg boede i hos mine forældre,
så du kan sige, at jeg er flyttet hjem
igen”, fortæller Charlotte. Hun og Bri-
an har lige overtaget deres nye lejlig-
hed og efter en anstrengende periode,
har de endelige fået ro på livet.
Før boede Charlotte og Brian i Solbjerg-
gård i en to-værelses lejlighed. Men
med et lille barn og Brians teenagedat-
ter fra et tidligere forhold på besøg, så
blev pladsen pludselig trang. Proble-
mer under fødslen gjorde, at Charlotte
Charlotte 41
Nybagt forælder
ikke psykisk kunne overskue at være i
den lille lejlighed og med en anvisning
fra hendes læge, søgte de Frederiksberg
Boligfond om hurtig hjælp til en større
lejlighed. Frederiksberg Boligfonds
bestyrelse godkendte deres ansøgning,
og efter lidt ventetid var de så heldige
at få deres drømmelejlighed. I øjeblik-
ket er de begge på barsel, og den lille
familie har endelig fået lidt ro.
For Charlotte er Den Sønderjyske By
noget helt særligt: ”Da jeg voksede op
herude, var der jo en milliard børn, og
det er stadig mine legekammeraters
forældre, som bor her i dag. Det er en
speciel lille by på godt og ondt, hvor
alle kender alle og snakken går lystigt.
Haverne er dejlige – især om somme-
ren – og naboerne har også været rigtig
søde til at byde os velkommen. Det er
nærmest sådan en stor familie”.
Tema
10

11. Isabella og Vanessa er henholdsvis 6
og 4 år. De bor i Den Sønderjyske By
med deres mor Alia, som har boet i sin
stuelejlighed med have i 21⁄2 år, og
som er vokset op i Den Sønderjyske By.
Alias forældre bor her stadig, ligesom
hendes to søstre også har fået hver
deres lejlighed herude. For Alia er Den
Sønderjyske By et hyggeligt sted, hvor
folk kender og hjælper hinanden. Hun
kan huske området, fra da hun var
mindre og finder det trygt og rart. Og
Isabella og Vanessa har masser af lege-
siden da har kørestolsræset mere været
en fritidsinteresse.
I stedet for kørestolsræset har Tommy
overført sit engagement til musik og
mobiltelefoner. Han har arbejdet for
tre af de største teleselskaber herhjem-
me og bruger mere end almindeligt
mange penge på altid at have den ny-
este telefon. Og musikken kører altid i
hans lille lejlighed i Den Sønderjyske
By, hvor hans eneste problem med
lejligheden er, at den er lidt for lydt. I
hans gamle lejlighed var det ikke nød-
vendigt at tage ligeså meget hensyn til
de næsten døve naboer, så Tommy har
været forbi hans nye naboer og fortalt,
at de endelig skal sige til, hvis han
larmer for meget. Der er også et tæppe
på vej til stuen, som forhåbentligt kan
tage lidt af lyden.
Tommy er vokset op i den Sønderjyske
By, og det er for ham det naturlige
sted at bo. ”Jeg har altid følt, at det
var her, jeg skulle være, så nu, hvor
jeg har fået min egen lejlighed, er alt
ligesom faldet på plads. Her er der ro,
og man tager hensyn til hinanden. Når
jeg møder nogen på gaden, så spørger
de tit, hvordan du har det, og du skal
lige høre et eller andet. Det er sådan
et sted, hvor alle kender alle, og det
viser jo bare, at man bekymrer sig om
hinanden”. Med tiden håber Tommy at
kunne flytte ned i stuen, men foreløbig
holder benene fint til 2. sal, så nu skal
der bare kræses for den nye lejlighed.
Alia, 33
Det bedste fra to kulturer
kammerater i omegnen, selvom kun få
bor i Den Sønderjyske By.
Alia er uddannet frisør, hun er tidlige-
re receptionist, nuværende pelssælger
og har udgivet en kogebog. Mens Alia
var på barsel i 2004, skrev hun ’Alias
arabiske køkken’, som er en kogebog
med mellemøstlige opskrifter. Da den
udkom, blev den en succes, og Alia var
i både formiddagsprogrammet Brunch
og Go’morgen Danmark for at præsen-
tere retterne fra sin bog. Succesen har
givet hende blod på tanden, og hun går
i øjeblikket og overvejer endnu en bog.
Alia har en arabisk baggrund. Hendes
far er fra Jordan, og hendes mor er
palæstinenser, og ifølge hende selv er
hun 100 % dansk og 100 % arabisk. ”Jeg
synes selv, jeg har taget det bedste fra
de to verdener – og ønsker det samme
for mine børn”, fortæller Alia. Hendes
arabiske rødder ses tydeligst i hendes
forhold til hendes naboer: ”Det har
nok noget med kultur at gøre, for jeg
har hørt, fra jeg var lille, at man skal
komme sine naboer ved og hjælpe til,
så for mig er det naturligt. Min nabo
inde ved siden af fandt mig vist en
smule frembusende til at starte med,
men nu er vi rigtig gode veninder, og
hun passer fx børnene, hvis jeg lige
skal noget”, fortæller Alia med et smil.
Så Alia passer perfekt ind i Den Søn-
derjyske Landsby.
Tema
11

12. Ændring af regler for ventelisten
Frederiksberg Boligfonds bestyrelse har aftalt nye regler for både den interne
og den eksterne venteliste. Reglerne træder i kraft senest 1. januar 2009, og de
væsentligste er:
• Beboere kan skrive sig op på den interne venteliste, når de har boet 2 år
i deres nuværende lejemål.
• Flyv-fra-reden ordningen kan bruges af beboerbørn, når deres forældre
har boet 1 år indenfor Frederiksberg Boligfond.
• Internt opnoterede og beboerbørn kan kun være skrevet op til deres
egen ejendom og én mere.
• Der indføres grænser for, hvor lavt ansøgere kan sætte deres husleje-
maksimum.
Den interne og den eksterne venteliste vil blive ajourført i forhold til de
nye regler i løbet af 2008. PrivatBos hjemmeside vil senere orientere om,
hvornår reglerne træder endeligt i kraft, og hvornår den eksterne venteli-
ste åbner igen.
Nyt logo og ny hjemmeside
Frederiksberg Boligfond har fået en ny grafisk profil. Dermed gennemgår
Frederiksberg Boligfond – ligesom de fleste ejendomme – en velfortjent
modernisering. Logoet kan ses her og vil løbende afløse det eksisterende.
Logoet kan også ses på Frederiksberg Boligfonds nye hjemmeside, som
blandt andet præsenterer ejendommene og bestyrelsesmedlemmerne.
Se mere på www.frederiksbergboligfond.dk
FrederiksbergNet
konkurs
Andelsselskabet Frederiksberg Net
er blevet tvangsopløst og erklæret
konkurs. I forlængelse af en retssag
omkring rettigheder til at benytte
boligfondens bredbåndskabler har alle
bestyrelsesmedlemmer trukket sig
fra Frederiksberg Net. Det betyder, at
organisationens andelshavere – som i
meget stor udstrækning var Frederiks-
berg Boligfonds lejere – har mistet det
indskud, som de betalte, da de indgik en
aftale med selskabet.
Frederiksberg Boligfond har indgået en
samarbejdsaftale med Dansk NetA/S,
som i flere år har leveret den tekniske
løsning for Frederiksberg Net. Samar-
bejdsaftalen betyder, at lejere kan indgå
en aftale om bredbånd, telefoni og digi-
taltTV direkte med Dansk Net uden krav
om køb af andelsbevis. Som kunde hos
Frederiksberg Net overgår man til Dansk
Net uden videre. Udover Dansk Net har
det også siden 2006 været muligt at
tegne abonnement hos virksomheden
Dansk BredbåndA/S.
Se mere om muligheder for bredbånd på
www.dbnet.dk og www.dansknet.dk.
12

13. AfTorben Nygaard, Controller
Din opkrævning indeholder mange beløb, som beregnes ef-
ter krav i lovgivningen. Det største beløb betegnes ”husleje”.
Beløbet består dog reelt af posterne budgetleje, indvendig
vedligeholdelse, udvendig vedligeholdelse og forbedringsfor-
højelser.
Budgetleje
Posten budgetleje udregnes efter princippet om ”om-
kostningsbestemt husleje”. Det betyder, at omkostninger
forbundet med driften af ejendommen bestemmer postens
størrelse, og derved at budgetlejen ikke kan være højere end
de udgifter, ejeren kan dokumentere. Udgifter ved driften af
ejendommen er blandt andet skatter og afgifter, rengøring,
forsikring, løn til ejendomsfunktionærer, el til ejendommen
og forbrug af vand. Herudover indgår også lovbestemte beløb
for administration og afkast til ejer.
Indvendig vedligeholdelse
Posten indvendig vedligeholdelse er den del af din husleje,
som overføres til dit lejemåls indvendige vedligeholdel-
seskonto, og som kan bruges til løbende vedligeholdelse af
indvendige vægge og gulve. Beløbets størrelse er lovbestemt
og afhængigt af lejemålets størrelse. Én gang om året får du
et brev fra PrivatBo, hvor du kan se, hvor meget der står på
dit lejemåls vedligeholdelseskonto.
Udvendig vedligeholdelse
Posten udvendig vedligeholdelse går til det vedligeholdel-
sesarbejde, som ikke er indvendig vedligeholdelse – uanset
om det foregår indenfor eller udenfor lejligheden. Beløbene
overføres til en fælleskonto for hele ejendommen og kan
bruges af ejer til at vedligeholde ejendommen. Beløbets stør-
relse er lovbestemt og afhængigt af lejemålets størrelse.
Hvad betaler jeg
egentlig for?
Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvad du betaler i husleje, og hvad mar-
kedsprisen ville være for at udleje din lejlighed. På disse sider har vi forsøgt at lave et
generelt billede af huslejen for alle lejligheder.
13

14. Forbedringsforhøjelser
Posten forbedringsforhøjelse opkræves på grund af en fore-
taget forbedring af lejligheden eller ejendommen. Det vil
sige et stykke arbejde, som har forbedret noget – i modsæt-
ning til udelukkende at vedligeholde. For lejligheder er det
normalvis et nyt køkken og bad, og for en ejendom kan det
være alt fra mere belysning på fællesarealer til altaner og
elevatorer.
Udover husleje indgår følgende poster også i din månedlige
opkrævning:
Tv-udgifter
Posterne Antenne og Copy-dan er udgifter forbundet med
TV-signalet til ejendommen. Hver enkelt ejendom har en
fælles kabeltv-aftale, hvortil disse to poster hører under.
Varme
Du opkræves et acontobeløb afsat til betaling af varme. Hvis
dit årlige forbrug er markant anderledes end den sum, du
har betalt i løbet af året, kan du kontakte administrationen
for at få beløbet rettet.
Beboerrepræsentation
Du betaler et beløb til beboerrepræsentationen for ejendom-
men, som bestemmes på beboermøderne.
Sådan fordeler lejen sig for en tilfældig moderniseret
2 værelses lejlighed til omkring 4.200 kr. pr. måned.
Budgetleje Invendig vedligeholdelse
Forbedringer Udvendig vedligeholdelse
Antenne Varme
Diverse
17%
9%
4%
40%
24%
1%
5%
Kablingsafgift
De lejere, som vælger at bruge af Frederiksberg Boligfonds
højhastigheds bredbåndskabler, afdrager normalvis kab-
lingsafgiften over deres husleje. Afdragsperioden er på mel-
lem 36 og 72 måneder.
Hvis du har spørgsmål til din specifikke husleje, kan du
kontakte administrationen. Se kontaktoplysninger på bag-
siden af Husrum.
14

15. Kommunen bygger
Boligkrisen blev så markant, at Frederiksberg Kommune så
sig nødsaget til aktivt at deltage i byggeriet, hvilket var en
iøjnefaldende udvikling i den konservative kommune, som
ellers normalt stoler på, at markedets mekanismer regulerer
boligbehov og -udbud. Fra afslutningen af krigen og frem til
midten af 1920’erne byggede Frederiksberg kommune derfor
flere større beboelsesejendomme med sammenlagt næsten
1.000 lejligheder, og da Socialdemokratiet fik regeringsmag-
ten i 1924, satte det yderligere skub i udviklingen. I perioden
fra 1918 til 1930 rejste kommunen i alt 1780 lejligheder og
36 butikker i 17 ejendomme.
Frederiksberg Kommune stod i tiden omkring 1. verdens-
krig (1914-1918) overfor en udfordring. Kommunen var i
vækst med tilflytning af erhvervsvirksomheder som NKT og
Nilfisk og offentlige institutioner som Radiohuset og den
udvidede Landbohøjskole. Væksten skabte et øget behov for
arbejdskraft og dermed en større tilflytning til kommunen.
Samtidig medførte en generel afmatning af byggeriet pga.
dyre byggepriser og dårlige finansieringsforhold, at der ikke
blev bygget tilstrækkeligt til at imødekomme den stigende
efterspørgsel. De to forhold skabte en reel boligkrise, hvor
mange familier boede sammen i barakker eller små lejlighe-
der, hvor huslejerne var skyhøje, og hvor mange endte som
husvilde.
Frederiksberg,
Boligselskabet og Boligfonden
I mere end 75 år har Frederiksberg Boligfond været Frederiksbergs største udlejer af private lejelejligheder.
Men hvad er historien bag boligfonden? Hvem har bygget ejendommene og hvornår? Hvad er forskellen på
Frederiksberg Boligfond, Frederiksberg Boligselskab og Frederiksbergs forenede Boligselskaber, og er det
rigtigt, at boligfonden engang købte Frederiksberg Rådhus?
Kommunen bygger
Rolfshus
Kommunen bygger
Bjarkeshus
Kommunen bygger
Møllehuset
Kommunen bygger
Peter Bangs Hus
Kommunen bygger
Svalegården
Kommunen bygger
Malthe Bruuns Gård
Kommunen bygger
Storkereden
Kommunen bygger
Lindehuset
Kommunen bygger
Tvillingegården
Kommunen bygger
Lauritz Sørensens
Gård
1922
1918 1919 1920 1921
Denne artikel er første skridt i en række artikler om Frederiksberg og Frederiksberg Boligfonds ejendomme.
(Peter Bangs hus)
(Bjarkehus)
(Rolfshus)
(Storkereden)
(Lindehuset)
15

16. Frederiksberg Boligselskab
I slutningen af 1920’erne var boligkrisen ligeså stille klinget
af, og Kommunalbestyrelsen begyndte at diskutere, hvorvidt
Frederiksberg Kommune principielt burde være udlejer af
ejendomme. Det førte til forslaget om oprettelsen af Frede-
riksberg Boligselskab – det som i dag hedder Frederiksberg
Boligfond. Under fordelagtige økonomiske vilkår skulle
Frederiksberg Boligselskab købe kommunens 17 ejendomme
til gengæld for som selvejende selskab at forvalte disse uden
at ”tilstræbe erhvervsmæssig fortjeneste” og generelt for
at tjene kommunens tarv. Frederiksberg Boligselskab blev
stiftet 15. december 1930.
Under de forudgående forhandlinger opstod en pudsig
episode, da den sekretær, som havde ført forhandlingsproto-
kollen, opdagede, at han under indførelsen af ejendomme-
nes matrikelnumre ved en fejltagelse også havde medtaget
Frederiksberg Rådhus. Fejltagelsen blev dog korrigeret med
det samme ved, at C.F. Boldsen – som var direktør i KAB og
en af hovedaktørerne bag stiftelsen – rejste sig og takkede
for den tillid, man havde vist boligselskabet ved at lade dem
forvalte Rådhuset, og at han hermed leverede ejendommen
tilbage til Borgmesteren.
Byggeriet fortsætter
1930’erne blev kriseår med faldende byggeaktivitet som
konsekvens. Det medførte vedtagelsen af en støttelov med
Kommunen
bygger
Barfoeds Gård
Kommunen
bygger
Mønsterbo
Kommunen
bygger
Den Sønderjyske By
Kommunen
bygger
Lineagården
Kommunen
bygger
Firkløveren
Kommunen
bygger
Trekanten
Stiftelse af
Frederiksberg
Boligselskab
Frederiksberg
Boligselskab bygger
Roskildegården
Kommunen
bygger
Wilkenbo
1923 1924 1927 1928 1930 1935
1925
(Den sønderjyske By)
(Firkløveren)
16

17. Frederiksberg Boligselskab fik nyt navn i 1992 og hed
fremover Frederiksberg Boligfond. Baggrunden var,
at organisationen forinden var blevet registreret som
en erhvervsdrivende fond som en følgevirkning af en
ændring af fondslovgivningen.
henblik på at sætte mere gang i byggeriet. Frederiksberg
Boligselskab byggede i denne periode yderligere tre ejen-
domme, hvoraf to opnåede markante lånegarantier fra kom-
munen. Det medførte, at lejlighederne kunne udlejes meget
billigt.
I samme periode kunne byggeriet af almene boliger opnå
store tilskud fra staten til gengæld for en øget statslig
kontrol med ejendommenes efterfølgende forvaltning. Den
slags var ikke i Frederiksberg Boligselskabs interesse, og i
stedet oprettede administrationsselskabet KAB Frederiks-
berg forenede Boligselskaber, som overtog initiativet med
byggeaktiviteter på Frederiksberg i de næste mange år.
Frederiksberg
Boligselskab
bygger Sønder-
jyllandsgården
Frederiksberg
Boligselskab
bygger
Solbjerggård
Den Sønder-
jyske By
renoveres
Bjarkeshus
renoveres
Rolfshus
gårdreno-
vering
Tid til modernisering
I 1970’erne var Frederiksberg en fuldt og tæt udbygget kom-
mune. Befolkningstætheden var høj, og mulighederne for at
bygge nyt minimale. Samtidig havde den generelle vedlige-
holdelse af byens boliger i mange år været en overset opgave
– også i Frederiksberg Boligselskab.
Frederiksberg Boligselskabs første projekt med vedligehol-
delse af en ejendom var i Den Sønderjyske By. Et ambitiøst
projekt for den tid med centralvarme, indretning af tageta-
ger, nye badeværelser, maskinvaskerier og mere. De mar-
kante huslejestigninger, som fulgte, skabte dog oprørsstem-
ning, og beboernes repræsentanter strittede imod i lang tid,
før et mindre projekt blev accepteret. Sagen var et historisk
Møllehuset
renoveres
1999
1992
1991
1973
1938
1936
(Sønderjyllandsgården)
(Den Sønderjyske By )
(Bjarkeshus) (Møllehus)
(Sønderjyllandsgården
og Solbjerggård )
17

18. Teksten er skrevet på baggrund af bogen ”Boligkvalitet i
75 år”, af Helga Mohr og Henning Bro i anledning af Fre-
deriksberg Boligfonds 75 års jubilæum. Hvis du har lyst
til at vide mere om Frederiksberg Boligfond, kan du hente
en gratis version af bogen på dit ejendomskontor – eller
på www.frederiksbergboligfond.dk.
eksempel på, at beboerne havde en mere fremtrædende ind-
flydelse på moderniseringssager.
I 1983 blev en lov om byfornyelse vedtaget. Loven gav kom-
munerne et rammebeløb til at støtte byfornyelsesinitiativer.
Det gavnede Frederiksberg Boligselskab som moderniserede
to ejendomme i Svømmehalskvarteret med nye badeværel-
ser, mens en tredje indgik i et stort gårdrenoveringsprojekt.
I 1992 skiftede Frederiksberg Boligselskab navn til Frederiks-
berg Boligfond, og i 1998 gik boligfonden i gang med en hel-
hedsorienteret byfornyelse i Lindevangskvarteret. I forhold
til projekterne i Svømmehalskvarteret var den helhedsori-
enterede byfornyelse af Lindevangskvarteret mere gennem-
gribende med nye køkkener og bad i næsten alle lejemål,
tagboliger, elevatorer, nye gårde, affaldssug og meget andet.
Udover de to store områdefornyelser moderniserer Frederiks-
berg Boligfond også løbende enkeltejendomme som Tvillin-
gegården – der også ligger i Svømmehalskvarteret – og Ros-
kildegården. I 2005 kom der også et nyt skud på stammen,
da Nimbusparken blev indviet. En nybygget ejendom med
60 familieboliger som et vigtigt supplement til boligfondens
fortrinsvis små lejligheder. Det betyder, at Frederiksberg Bo-
ligfond i dag råder over 21 ejendomme, som næsten alle er
moderniserede og klar til fremtidens lejere – og det på trods
af, at Frederiksberg Rådhus blev returneret.
2009
Mønsterbo
renoveres
Tvillingegården
renoveres
Roskildegården
renoveres
Lindehuset
renoveres
2005
Malthe Bruuns Gård
renoveres
Nimbusparken
købes og udlejes
Barfoeds Gård
renoveres
Lauritz Sørensens
Gård renoveres
2002 2003 2006 2007
(Lauritz Sørensens Gård)
(Nimbusparken)
(Malthe Bruuns Gård)
(Lindehuset)
18

19. Af Flemming Brank, Formand for PrivatBos bestyrelse.
Artiklen og en orientering til beboerrepræsentanterne fik da
også et par af beboerrepræsentanterne op af stolene. Både
fordi de mente, at der ikke skulle sættes begrænsninger for
rygernes udfoldelser på deres ejendom, men nok i særde-
leshed fordi, at der blev foreslået generelle regler for alle
ejendomme uden at inddrage beboerrepræsentationerne.
Reaktionerne var tilpas markante til, at Frederiksberg Bolig-
fonds bestyrelse har besluttet ikke at udpege generelle ret-
Ryger I med?
I sidste nummer af Husrum tog vi fat på et følsomt emne. Rygning på indendørs fællesområder
som fx trapper, køkkentrapper, vaskerum, affaldsrum, elevatorer og beboerlokaler.
ningslinjer, men i stedet at lade det være op til den enkelte
beboerrepræsentation og ejendommens beboere at diskutere
rygning. Hvis du som beboer har et ønske om at få lavet
regler for rygning på jeres ejendom, skal du derfor kontakte
din lokale beboerrepræsentant.
Vi beklager, hvis de tidligere artikler har skabt forvirring
omkring reglerne på jeres ejendom.
Har du den flotteste af dem alle?
Er du stolt af din altankasse? Vi ved, at mange lejere sætter en ære i at holde en smuk
altankasse, og det vil vi gerne belønne. Send et billede af din eller din nabos altankasse,
så deltager I i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til Frederiksberg Centret.
Send billedet til husrum@privatbo.dk eller PrivatBo, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 Køben-
havn V, Mrk. Altankasse. Vi skal have dit billede senest den d. 1. juli 2008. Vinderen
bliver offentliggjort i næste nummer af Husrum.
Beboerkonkurrence: Flotteste altankasse
19

20. BOLIGGRUPPEN
Den daglige administration af ejendommene bliver varetaget af Boliggruppen, som hver dag håndterer de
mange henvendelser fra lejerne. Det er Boliggruppen, du kontakter med spørgsmål om ventelisten, frem-
leje, husleje, fraflytning, bytning og meget mere.
Telefontid mandag til onsdag 10-12 og 13-15, torsdag 13-17 og fredag 10-13.
Mail privatbo@privatbo.dk
MARIANNE JENSEN
• Ansat siden 1997
• Ejendomsadministrator for
ejendomme i København
ANETTE GÅRDEN
• Ansat siden 1982
• Leder af Boliggruppen
JEANET ANDERSEN
• Ansat siden 1999
• Ejendomsadministrator for
bl.a. Rolfshus, Møllehuset,
Bjarkeshus, Storkereden,
Den Sønderjyske By,Tvillinge-
gården og Mønsterbo.
CARINA MOOS
• Ansat siden 1990
• Ejendomsadministrator for
bl.a. Malthe Bruuns Gård, Lau-
ritz Sørensens Gård, Wilkenbo
og Barfoeds Gård.
20

21. BIRTHE SNEUM
• Ansat siden 2008
• Ejendomsadministrator for
Lineagården, Firkløveren og
Trekanten
ANITA NØRAGER LARSEN
• Ansat siden 2005
• Ejendomsadministrator for
bl.a. Lindehuset og Nimbus-
parken,
DAVID PARNA
• Ansat siden 1993
• Ejendomsadministrator
for bl.a. Peter Bangs Hus,
Svalegården, Roskildegården,
Sønderjyllandsgården og Sol-
bjerggård.
21

22. Er en pizzaæske pap?
At gå ned med skraldet er ikke så nemt, som det var engang. I dag skal vi sortere vores affald i forhold til,
om det er pap, papir, elektronik, farligt affald, storskrald og meget mere. Der er mange forskellige regler at
huske for affaldssortering, og for det meste er alle dygtige til at sortere deres affald. På næste side finder
du dog fem tilfælde, som mange er i tvivl om, når der skal sorteres affald.
Ting du måske ikke vidste, hvor skal afleveres
• Pistoler og andre våben skal afleveres til
politiet.
• Brugte biler skal afleveres til en registreret
autoophugger.
• Fortroligt materiale kan afleveres diskret på
Amagerforbrændingen. Husk at bestille tid.
• Beton skal afhentes af en transportør, der er
godkendt af Teknisk Direktorat.
• Krigsskibe ophugges normalt påAssens værft.
22

23. Ikke alle store genstande skal til storskrald. En tommelfin-
gerregel er, at storskrald skal kunne løftes af to personer
uden hjælpemidler. Hvis ikke skal genstanden direkte på
genbrugspladsen.
Glaslåg må godt komme i glascontaineren. Dine glas skal
tømmes og rengøres for madrester, men lågene må godt
blive på, da de bliver genanvendt sammen med glasset.
Drikkevareemballage skal fordeles i beholdere til både hård
plast, metal og glas. Flasken eller dåsen skal altså i forskelli-
ge beholdere afhængig af materialet – med mindre det hører
under pant-ordningen.
En rudekuvert skal i papircontaineren. En tommelfingerre-
gel er, at stort set alt, som kommer ind ad din brevsprække,
skal i papirbeholderen og deriblandt også rudekuverter – på
trods af ’ruden’.
En pizzaæske skal ikke i papcontaineren. Al emballage, der
har været i berøring med madvarer såsom pizzaæsker og
mælkekartoner, skal betragtes som almindeligt hushold-
ningsaffald.
23

24. Ejendomskontorer
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden
og Tvillingegården
Leon Reingard:Tlf.: 38 86 58 91, 301fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00
Personlig henvendelse kl. 7.00-8.00
• Peter Bangs Hus, Svalegården
Flemming Lindgren:Tlf.: 38 86 34 78, 304fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård,
Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken
Lars Larsen:Tlf.: 38 86 09 41, 306fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30.
Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag,
fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00.
Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Den Sønderjyske By
Ernst Günther:Tlf.: 38 71 44 49, 309fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00.
• Lineagården, Firkløveren, Trekanten
Stig Gorm Petersen:Tlf.: 38 19 49 55, 322fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt
torsdag kl. 16.00-18.00.
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag
kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00.
• Roskildegården
John Hansen:Tlf.: 38 71 31 73, 326fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00.
• Sønderjyllandsgården, Solbjerggård
Bjarne Skovboel:Tlf.: 38 71 30 59, 327fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag
kl. 16.00-16.30.
Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00
samt onsdag kl. 16.30-17.00
Telefon og e-mail
PrivatBos Administration
Tlf.: 33 11 20 80
Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15.
Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.