Slideshow fra Generalforsamlingen 2017
•Als PPTX, PDF herunterladen•
0 gefällt mir•778 views
Præsentation fra Økologisk Landsforenings generalforsamling 2017.
Empfohlen
Empfohlen
Weitere ähnliche Inhalte
Ähnlich wie Slideshow fra Generalforsamlingen 2017
Ähnlich wie Slideshow fra Generalforsamlingen 2017 (20)
Mehr von Økologisk Landsforening
Mehr von Økologisk Landsforening (20)
Slideshow fra Generalforsamlingen 2017
- 1. Udspil fra ØL: Vi skubber til økologiens næste udvikling! Økologi 1.0 Pionerfasen! Tæt på forbrugeren=tillid Ejerskab af økologi Fælles værdier Involvering Nytænkning af praksis Udenfor landbruget 2.0 Faste rammer og vækst! Fælles standarder/cert.=tillid Faste krav og rammer Markedsudvikling Professionalisering Politisk støtte Innovation/faglig udvikling Indenfor landbruget 3.0 Dynamisk/Bæredygtig! Nærhed og transparens=tillid Ejerskab/frihed i udvikling Lokal forankring/food systems Samarbejde/partnerskaber skaber nye løsninger Systematisk arbejde med bæredygtighed Centralt i samfundsudvikling
- 2. Vores mål med udspillet • Vi vil videre med økologi. • Vi vil udvikle økologi ift. vores og FN’s bæredygtighedsmål.Udvikling • Økologer ønsker mere indflydelse på, hvordan økologi og deres egen produktion udvikles. • Vi ønsker at genetablere dialogen om, hvor vi rykker - sammen. Involvering • Vi ønsker at fastholde og styrke økologiens position på markedet, imødekomme forbrugerkrav. • Vi vil lægge mere værdi i økologi og varerne – og skabe værdi på bedrifterne. Værdiskabelse
- 3. Vores dna er involvering – et gammelt citat: ”I det daglige arbejde må midlerne tilnærmes vores idealer under hensyntagen til økonomiske og praktiske muligheder. Foreningens formål er at styrke hinanden i kampen. I basisarbejdet – mellem medlemmerne – må en livlig diskussion af metode og kompromisser være med til at trække grænserne op med hensyn til, hvor kompromiserne hører op i respekt for målene.” Fra LØJs avlsgrundlag, 1982
- 4. Solid faglig udvikling og omlægning - og stærk momentum i markedet! Vækst i DK detailhandel Vækst i DK Food Service Vækst i Eksport
- 5. Forhold som udfordrer økologiens og Ø-mærkets position • Konkurrence om forbrugernes/detailhandelens opmærksomhed – Nye dyrevelfærdsmærker og miljømærker udfordrer nedefra – Nye koncepter markedsfører sig på delelementer – Uden GMO f.eks. – Nye forbrugerønsker: klimaet samt danske og lokale varer. • Organisationer og producenter sælger på ”bedre end økologi” • Økologi og Ø-mærket får kritik. Især klima-performance. – Forbrugertvivl ang. bæredygtighed. Huller skaber også mistillid. – Politikere foreslår nye mærker for klima og bæredygtighed.
- 6. Vi ønsker at handle på disse forhold, MEN: Vi har meget få muligheder for at lægge mere værdi i Ø-mærket • EU-standarder styrer Ø-mærket. Lægger loft for hvad vi kan. • Og EU flytter sig ikke. Vi oplever langvarig, kronisk træghed i EU. • Selvom vi fik lov til at hæve nogle krav i DK, styrker det ikke Ø-mærket (vi kan ikke anprise Ø’et for krav, som udenlandske varer med Ø’et ikke lever op til). At gøre ingenting er ikke en mulighed. Der er behov for nytænkning!
- 7. Vi kører på med kommunikation om økologi og Ø-mærket! Der er et stort uforløst potentiale. Fortællingen om værdier og mennesker bag økologi. Nærhed, oplevelse af økologi, økologer, dyr og natur. Og vi igangsætter nu den største kampagne for Ø- mærket/økologi nogensinde: 25 mio. kr. over tre år.
- 8. Hvad har vi hørt om, hvor vi skal løfte økologi med fælles mål og handling: Klimaet Biodiversitet Socialt ansvar Recirkulering Næringsstoffer Dyrevelfærd
- 9. Udviklingsdynamik i økologi: i bunden og i toppen! Frontløber Gårdudviklingsplaner Gårdudviklingsgrupper Brancheaftaler EU øko-krav/Ø-mærket Udvikling via: Forskning, faglig udvikling Best practice spredes via: Rådgivning, vidensformidling, staldskoler, ERFA, mentorer
- 10. Større dynamik og et frivilligt plusmærke kan baseres på brancheaftaler og gårdudvikling Gård- udviklings- plan Overblik Klare mål Frihed Bæredygtighedstjek. Inspiration fra Rise, Klimahandlingsplaner m.m. Klare mål for udvikling på gårdniveau, på klimaet m.m. Landmanden skal have større frihed til at vælge hvilke handlinger (fra f.eks. katalog af klimatiltag), som bruges til at nå nye mål på egen gård. One-size-fits-all-regler passer ikke til mange nye udfordringer. Kan hæmme udvikling.
- 12. Merværdien kan mærkes, men der er også kommet alternative forslag på møderne Frontløber Gårdudviklingsplaner Gårdudviklingsgrupper Brancheaftaler EU øko-krav/Ø-mærket Udvikling via: Forskning, faglig udvikling Best practice spredes via: Rådgivning, vidensformidling, staldskoler, ERFA, mentorer
- 13. Vi fornemmer interesse for gårdplaner, gårdudviklingsgrupper og et Øko-diplom som: Skaber motivation og ramme for at arbejde med udvikling. Løfter økologi, så det bliver mere bæredygtigt. Bygger på fremadrettede mål og visioner for økologien. Er forankret hos landmænd, der selv tager ansvar, vælger mål og løsninger. Skaber involvering, også via Gårdudviklingsgrupper Ikke udfordrer Ø-mærket.
- 14. Foreløbig respons på udspil til plusmærke: Armene op… eller blodtrykket! Økoplus Status quo Devaluerer Ø Forvirring A og B økologi Udvikling Tillid Alternativet er værre!
- 15. Efter bred involvering fornemmer vi: • Hovedfokus er udtrykkeligt på UDVIKLING. Mærkning af denne udvikling er sekundært. • Udspil om frivilligt plusmærke er stadig i spil, men som én af flere scenarier. • Anerkendelse af ekstra bæredygtighedsindsats kan evt. opnås og synliggøres via et diplom, fremfor mærkning. • Brancheaftaler skal søges udvidet - også ud over dyrevelfærd - så de omfatter f.eks. klima, recirkulering, natur, socialt ansvar mm. • Holdning: mere lokalt samarbejde er centralt i udvikling af økologi. • Vi har sat en dagsorden for udvikling. “Change is a comin´!”
- 16. Nu er det op til jer! Spørgsmål 1 Regionale møder peger på fem områder, hvor økologi skal løftes: Klimaet, biodiversitet, socialt ansvar, dyrevelfærd recirkulering/næringsstofforsyning. Hvad kunne være de overordnede mål på disse fem områder?
- 17. Spørgsmål - runde 2 Kan Gårdudviklingsplaner og Gårdudviklingsgrupper fremme udvikling mod bæredygtighed? Kan et diplom fungere som symbol ved opnåelsen af disse mål og være en måde at synliggøre en ekstra bæredygtighedsindsats?
- 18. Spørgsmål - runde 3 Hvor ser I, at mere lokalt eller regionalt samarbejde vil kunne løfte økologi i jeres område? Hvordan kan foreningen bedste bakke op?
- 19. Involveringen fortsætter! Jan-feb: 22 møder om udspillet. Marts: Generalforsamling med diskussion og debat. Forår: Konkretisering af udspil. 2017 - feb. 2018: Videre drøftelser og involvering med udvalg, samarbejdspartnere og lokale møder. Test af nye idéer. Vær med! Marts 2018: Fremlæggelse og beslutning på generalforsamlingen. 2018: Forventet start på nye tiltag, herunder evt. ny mærkning.
- 20. Tak for jeres indspark Ses til festen!
Hinweis der Redaktion
- Pers indledning, hvor han siger at Jeg vil gerne sige et par ord om hvor vi er med økologi Derefter vil Mads og Paul præsentere udspillet, og samtidig sige ”hvad vi har hørt” ud på de mange møder—vi har talte op til 31 oplæg heriblandt 10 regionale møder og 2 stormøder for vores virksomhedsmedlemmer-- i hele landet. Og så er der spørgsmål til jer—vi vil høre om vi er på rette spor ift begge elementer af vores udspil: dels ny platform for udvikling af økologi; dels det forslag om at denne udvikling kan få et mærke på. Der bliver ikke træffet beslutninger idag, men GF bruges til at sætte retning på de konkrete udviklings og evt mærkningsinitiativer, som foreningen udarbejder i foråret…… Derefter vil vi præsentere ny forslag i en brede og involverende runde ) Vores udspil markerer næste fase i Økologiens Udvikling, Økologi 3.0. Økologi 1.0 Pioneer fasen, var kendetegnet ved……………. Økologi 2.0 var kendetegnet ved…………………. Økologi 3.0 er kendetegnet ved Dynamik og Bæredygtighed…….. I forhold til producenters relation til forbrugerne og kilden til TILLID f.eks. Er vi gået fra: Tæt direkte relation og fælles værdier i pioneer fasen som basis for Tillid til Fælles juridisk standarder, certificering og kontrol som basis for tillid Og i økologi 3.0 forsøger vi at bygger videre på Fælles EU standarder, til at genskabe nærhed og transparens som basis for tillid Det er vores udspil om synliggørelse af gårdudviklingsplaner og bæredygtighedløft, samt involvering og lokal samarbejde et udtryk for. I forhold til landmænds rolle, er vi gået fra: Ejerskab og dialog om fælles krav i pioneer fasen til Deponering af ejerskab på defination af økologi i EU til I Økologi 3.0 et genskabe ejerskab over hvilke konkrete handlinger løfter os videre, på basis af EU og Ø mærket. Vores udspil er udtryk for at vi, når vi bygger ovenpå Ø mærket, at der ikke er tale om mange nye one-size-fits-all regler fra EU. Fremtidens udvikling handler om ejerskab, indflydelse, frihed til at vælge mellem handlingerer, og tilpasning af indsatser til gård og lokal forhold. Det giver bedre økologi og glædere og mere engagerede økologer ! I forhold til vores rolle i landbruget og samfundet er vi gået fra: Nogle pioneerer som kom, ofteste udfra landbruget Til en værdimæssige-, ekperimenterende- og magtfaktor indenfor landbruget Til nu, at bygge på den rolle og gør økologi til en central faktor i samfundsudvikling. Det gør vi når vi arbejder med bæredygtighed, lokal fødevaresystemer, og finder løsninger i tæt samspil med lokal samfundet. Vores udspil er udtryk for at når vi bygger ovenpå Ø mærket at vi gør det på områder som samfundet skriger efte løsninger på, og hvor mange løsninger kræver en tæt samspil, forankring og samarbejde med lokalsamfund—om det er klimaet, recirkulering, socialt ansvar eller det at skabe mere lokal mad systemer. Økologi er ikke en niche. Ikke en konceptproduktion. Økologi er et dynamisk tilgang som er basis for fremtidens fødevareproduktion. Og derfor er et fælles regelsæt ned i EU, som har været vigtigt i opbygning af en niche og i fri og fair handel, ikke nok. Vi har behov for at skabe nye systematisk udvikling på gårdniveau, lokalt og i tæt samspil med lokalsamfundet. Centralt i samfundsudvikling netop fordi vi laver lokal food systemer, løser mange flere udfordringer i samfundet mm Fra løsning på enkelt gård til løsninger i samarbejde. Vores evne til at fornye os er udfordret af den succes med institutionalisering, standardisering mv. Vi skal bryde ud. Navn 3.0: bæredygtigt og forankret. Det samarbejdende økologi.
- Vi har især 3 mål med udspillet…………… Udvikling—vi vil videre med økologi Udspillet er også vores måde at forholde os til FNs bæredygtighedsmål Vi har oplevet på de regionale møder en meget STORE lyst til udvikling. Og det var NETOP denne Involvering, som var vores mål for både de mange regionale møder men også for udspillets indhold Vi ønsker både Større indflydelse til den enkelte økolog i udvikling af egen bedrift og Større indflydelse til os i fællesskab om hvordan vi løfter økologi i fællesskabet. VI ØNSKER EJERSKABET TILBAGE TIL ØKOLOGI Og endelig, har vi et mål om Værdiskabelse Vi ønsker at fastholde og styrke økologiens position på markedet, imødekomme forbrugerkrav. Vi vil lægge mere værdi i varerne – og skabe mere værdi ud på bedrifterne. Vi vil gøre økologi endnu mere værdifuld for forbrugerne, men sandelig også for samfundet! Med de mål om udvikling af økologi, indflydelse på vores egen produktion, og øget værdi i økologi for forbrugerne, og en stærk positionering af økologi, at vi er nået frem til et forslag om hvordan økologien kan rykke for alvor nu.
- Per beskriver den massivt ikke før set involvering……………at der er tydelig interesse for større involvering (Vi er klare!)………….og at vi fortsætter af denne vej med store involvering, både i forhold til: Processen, hvor vi skynder os langsomt og alle høres…………. Økologi, hvor vi kæmper for at økologer får ejerskab og den livlig debat tilbage!
- Det går skide godt…………….. Fælles for alle tre markedsområder er SAMARBEJDE Fælles også er MÆRKNING ”via nært samarbejde med detailhandelen er det lykkedes………” Vores politisk indsats for 60% økologi og mobilisering i food service branchen……… Vores fælles eksportfremme og academy for mindre virksomheder………. Noget andet der kendetegner udviklingen er væsentligheden af MÆRKNING som redskab. På EU niveau sikrer EU logoet platform for vores eksportvirksomheder. SPISEMÆRKER—SOM OGSÅ VAR KONTROVERSIELLE—GRADBØJNING AF ØKOLOGI?? Øet Bom stærk—stærkest i verden. Tillid til staten og tillid økologerne selv, jer. Hvorfor kigge på Ø mærket? Nogen mener at ØL er ved at ødelægge Ø mærket. Nu hvor ØL har stået for 95% af al den information, events, presse arbejde, og samspil med detailhandelen osv der har bragt kendskab, troværdighed og tillid til de høje niveauer—skal vi naturligvis ikke sætte det overstyr. Men netop fordi vi er i frontlinierne for økologi i markedet og i pressen ser vi forhold der udfordre økologi……………………… Det er også når det går godt at man skal se på udvikling. Vi i frontlinierne…..
- Så det går godt, og tillid til økologi—også på dyrevelfærdsområdet—er højt. Vi skal være tunet inde til hvad der foregår på markedet, og handle for at sikre økologiens stærke position også fremadrettet. Fra vores arbejde i frontlinien for afsætning, herunder vores daglig samspil med supermarkeder og pressen, kan vi konstatere at der er en række forhold der udfordrer økologiens troværdighed og forbrugernes og detailhandelens fremtidig fokus på økologi. Konkurrerence om forbrugernes og detailhandelens opmærksomhed Nye dyrevelfærdsmærker & nye koncepter udfordrer nedefra—Dele af detailhandelen, DC og Landbrug & Fødevarer er blevet enig om at vi har behov for en statsstempling på kød, æg, og andre produkter, hvor der er prisværdig forbedringer, men som ikke kommer i nærheden af at skabe det vi opfatter som et godt dyrliv—har man styrket konkurrenter ift økologi. L&F siger at vi ikke skal lave mærkningsforslag der undergraver økologi—NATURLIGVIS skal vi ikke det—men hvorfor har de givet en mærke der underbyder økologi? Når man mærker de små skridt, undergraver man høj velfærdsproduktioner som økologi. Nye koncepter tager et element af økologi og markedsføre sig på det: GMO-fri mælk. Nye forbrugerinteresse i danske og lokale varer. En udvikling vi hilser velkommen og ift det lokal, har vi samarbejdet intensivt med detailhandelen for at sikre af økologi fylder meget i lokal varer. Vi ønsker ikke den postioneringskamp som i UK og USA hvor det diskutteres meget hvad er bedste ”enten øko eller lokale” hellere ”både og”. Men det konkurrere om både forbrugernes og detailhandelens opmærksomhed. Som økologi, giver danske og især lokal varer tillid og nærhed. Meget vigtige for forbrugerne. Koncepter ledsaget af ”bedre end økologi” skaber usikkerhed. Dyrenes Beskyttelse tilføjer enkelte krav for at overgå økologi---landsdækkende aviser for at sige at nu kan man få mælke med høje dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer/Seges har også lavede en mærke for bæredygtighed med teksten ”vil du økologi og noget mere?”. Flere og flere producenter omtaler ”når økologi ikke er nok” Differentiering er også dynamik i økologi og positivt. Kritik: BL og Lomborg. Vi svarer igen, rette fejl, forklare i pressen, men noget af det er legitimt Og det er problematisk hvis der er for mange ridser i økolakken Det handler om både at udvikle og fix the pains Vi vil gerne høre om I deler vores samme vurdering af de aktuelle forhold, der udfordrer økologi (nye mærker, lokale varer, kritik på klima og bæredygtighed mv.)?
- Når man har en stærk brand der er udfordret af konkurrence, nye forbrugerkrav, og kritik—skal man HANDLE! Vi ønsker at handle på disse forhold, MEN Vi har meget få muligheder for at lægge mere værdi i Ø-mærket, Det har været en meget store overraskelse for mange. Og svært for folk at forstå. At…………..i vores unikke statslig system styrer EU standarder vores Ø mærke. Det lægger loft for hvad vi kan…………… Nogle turnerer med et sympatisk budskab om at vi skal udvikle økologi under Ø mærket—BARE VI KUNNE!! Det vil vi også fortrække udviklingsmæssigt. MEN DET ER IKKE EN REALISTISKE FORESTILLING. Det vil ikke være et problem med et EU loft over vores Ø mærke, hvis EU udviklede sig dynamisk. Men EU økologi flytter sig ikke! Vi oplever en langvargi træghed……………. Vi er bundet i hænder og fødder netop som vi har behov for at rykke offensivt. Der er ganske få om Planteavlsregler er ikke blevet forbedret siden 1991 (på nær GMO-forbud). Husdyrregler er ikke blevet forbedret siden 1999. ….planteavlsregler…..eneste undtagelse er gmo forbud i EU økologiforordningen, som var resultat af en kampagne ledet af økologisk landsforening i dengang 15 EU lande. Det er også gået den anden vej.—høns hvor national krav underkendes. Vi har arbejdet med Ø mærket i 25 år, og intensivt de sidste 15 år med videre udvikling af Ø mærket og EU logoet, samt brancheaftaler. Vi har gjort fremskridt, men det har ikke sikret udviikling, involvering eller reel positionering ift nye koncepter, mærker eller kritik. 33 mdr efter igangsættelse af den aktuelle revurdering af Eu’s økologiforordning—ligger der en resultat som indeholder INGEN forbedringer der udvikler økologi frem mod vores mål, og INGEN ny værdi i økologi for forbrugerne, der vil styrke forbrugerinteresse, afsætning og en markedsdrevet udvikling af økologi. Vi står her i 2017 med et udspil der ikke løfter økologi en millimeter ift klimaet. Hvordan kan det være året efter selv industriinteresser indgik i et globalt klimaaftale. Mens virksomheder verden over integrerer FNs bæredygtighedsmål i deres arbejde, får vi en revidering af ØKOLOGI KRAV som slet ikke bidrager til FNs mål. Det er en skandale. Og en fallit erklæring. Stort set alle interesser som brænder for økologi ønsker forslaget fortastet og sendt til hvor øko peber gror! Og vi har haft ønske om at komme videre i mere end 15 år—deltaget i al mulige udredninger, lobbiede for udvikling mv. Det kan være det er fordi jeg fik den hjernerystelse, at jeg selv ikke har lyst til at banke hovedet mod muren ned ved EU. Jeg ved ikke om nogen af vores kritikkere—der mener at EU tilbyder muligheder for dynamik—om de bare er mere tålmodigt, om de ser bort fra åbenlys forbrugerkrav og lige så åbenlys juridisk forhold, eller om de bare har lavere ambitioner for udivkling af økologi, men én ting er klare: At påstå at der har været store dynamik fra EU er illusion. Ligesom det at påstå at der kommer meget dynamik nu fra EU er brændende naive. Vi flygter IKKE fra fællesskabet—det er ikke et ØKO EXIT!—men vi skal tage vores erfaringer med EU (OG vores høje ambitioner OG forbrugerkrav) alvorligt! Og erkende at dynamikken kommer ikke fra EU. Vi er nødt til at skabe det selv! Som det altid har været. Og selv om det lykkedes, kan EU regler på mange områder ikke skabe den dynamik, som en målrettet udviklingsindsats lokalt og regionalt. One-size fits all regler har store begrænsninger. Lad os fokusere på udvikling, og ikke mere af det samme: regler, regler og regler Til de der bare siger ”vi skal værne om Ø mærket” ja, naturligvis er svaret. Men, som med kærlighed, skal det ikke være blind. Man kan elske Ø mærket og alligevel åbne øjnene og se på den, også dens begrænsninger. Eller som Peder Jessen fra Thise sagde, det røde Ø bliver mere gråt med tiden. At gør ingenting er ikke en mulighed. Forbrugertillid til økologi bygger ikke kun på Ø mærket, den bygger på en tillid til at de økologiske producenter vil handle konkret og ansvarligt i forhold til problemer med miljø, dyrevelfærd, natur, klima. Der er også behov for nytænkning. ------ Det er ikke et oprør mod EU eller en flytge fra fællesskabet, men en erkendelse af at dynamikken ikke kommer derfra. Vi arbejder naturligvis videre, også på EU niveau. Men det er ikke nok til at sikre en: Dynamisk udvikling af økologi At økologer, i samspil med andre, har en stærk involvering i udvikling af økologi, eller ejet bedrift Eller at vi fastholder og udbygger økologiens værdi og frontløber position på markedet
- Bare så det er sagt………………………Vi kører videre derudaf med vores elskede Ø mærket som vi altid har i ØL!
- Klimaet! –Klart top prioritet. Også med stikord som kulstoffiksering, fornybare energi, klimaneutrale? Biodiversitet Socialt ansvar --arbejdsforhold og rummelighed ift folk med fysiske eller psykiske udfordringer, flere unge i praktik og engagement lokalt eller i ulande. Recirkulering, lokal forankring og næringsstof forsyning Dertil Dyrevelfærd—som ikke var så langt fra de andre top fire emner. Men som evt kunne tænkes løftet i brancheaftaler. Der var også mange andre emner: Mere lokal økologi, lokal salg og lokal samarbejde Fokus på dansk oprindelse Skånsomme forarbejdning, Smag
- Foreningens udspil er et UDSPIL til hvad vi vurderer er fremtidens platform for en dynamisk udvikling af økologi. Alt er til diskussion! I bunden har vi……………………. EU og Ø mærkets krav er bunden I økologi. En solid bund, men ikke dynamisk. Sammen med rådgivning, vidensformidling, staldskoler og ERFA og mentor ordninger—sikre vi at best practice spredes til alle økologer, nuværende der bokser med dyrevelfærdsudfordringer eller som ikke er med på godt praxis med klima (klima katalog) Bunden skaber bestemt troværdighed. Og skal udvikles. Vi bliver ved. Branche aftaler—det er klart fra respons på de mange regionale møder at folke mener at vi skal arbejde for at brancheaftaler revitaliseres. Det er vi igang med på alle brancheområder. Men der er også kommet forslag om at brancheaftaler udvides til at omfatte prioriterede emner som klima, natur og recirkulering. Og at yderligere brancher, så som æg og fjer, kommer med. Lidt sværer bliver det når vi ser på planteavl og frugt og grønt, hvor der ikke helt er den same koncentrations af forarbejdning. På kvæg og svin området er det relative få aktøerer som skal blive enig for at vi har en dækkende aftale. Men det er toppen der trækker udviklingen, som Flemming Birk, komm og detail ekspert sagde I respons til vores udspil Og det ved vi også I branchen. Der er nogen der går foran og inspirere. Økologi er I sig SELV et udtryk for at det er I toppen at dynamikken finds. Tegningen her er bare toppen af isbjerget. Men vi skal ikke være selvfed, vi skal videre, og vi bliver også udfordret på flere områder af det konv landbrug. Og der er gode redskaber, som mads og jeg kort vil uddybe. Gårdudvikingsplaner—her fremmer vi at der arbejdes systematisk med udvikling på hver bedrift. Gårdudviklingsgrupper ved vi fra vores arbejde med udvikling og drift af staldskoler at det virker—de fremmer en udvikling. Thise andelshaver reducerede antibiotikaforbruget med 50%, andre har reducerede klima trykket eller forbedret dyrevelfærd. Vi ønsker at arbejde systematisk med bade det der løfter I bunden og løfter I toppen!! Det er det foreningens udspil går ud på.
- Vi fornemmer fra de regionale møder at der er opbakning til at dynamik kan fremmes via brancheaftaler og mere systematisk arbejde med bæredygtighed på den enkelte gård. Det er ikke top down, men bottom up udvikling!!! Vores klare mål er at fremme, og støtte de økologiske landmænd i at arbejde systematisk med udvikling. Vi mener at udvikling på gård niveau i fremtiden fremmes ved at landmanden har Overblik, Klare Mål og Frihed Vores erfaringer fra arbejde med bæredygtighedsvurderinger som Rise, og klimahandlingsplaner er at det er muligt at give den enkelte landmand et overblik over hvordan det står til med klima performance eller bæredygtighed bredt—hvor socialt ansvar, biodiversitet, jordens frugtbarhed er alle i fokus. Det er basis for udvikling—og det er motiverende når man kan se f.eks. Hvilke konkrete klima handlinger gør største forskel. Landmænd vil udvikling, men skal se hvad der giver største effekt for indsats. Der er også behov for klare mål. Dels de mål landmanden selv sætter men…………… Det kan tænkes at en mere simpelt model for de væsentligste bæredygtighedsområder, vil evt kunne danne grundlag for en form for minimumskrav for performance under et evt nye mærkning. Og så FRIHED. Der er nye konkrete krav, der kan give mening for alle i økologi. Men udvikling i fremtiden skal ikke primært drives frem af one-size-fits-all regler. Dels har forskellige mulige handlinger på områder som klimaet meget forskellige betydning for klimaet afhængige af den enkelte produktion (der er forskel på jordkvalitet, stalde, husdyrracer, adgang til næringsstoffer og jord—mange faktorer), og dels kan samme krav have vidt forskellige konsekvenser for den enkelte bedrift (jeg skal have et eksempel her). Vi barsler på en ny tid. Hvor vi ikke baserer fremtidens udvikling på et tygt lag af nye generelle øko regler, men hvor handling fortsat garanteres, også på nye områder som klimaet. Handlinger kan bare være forskelligt på forskellige gård, så længe der handles og mål nås. Helt konkrete står landmanden med et katalog over mulige handlinger på f.eks. Klimaet eller biodiversitet, der kan få hende i mål med performance på disse områder. Landmanden skal f.ek.s have 1-2 ekstra naturtiltage per 5 ha. Men vælger selv f.eks. Om krav til yderligere biodiversitet sikres via flere læhegn, markskel, bistader, vådeområder eller andre småbiotoper. Denne idé om større frihed og valgmuligheder udviklede Økologisk Landsforening fordi vi mener at det giver bedre økologi, og fordi vi mener at det er langt mere motiverende for landmænd. Vi tror også på at det kan formidles til forbrugerne. På socialt ansvar er der kommet mange forslag til hvad der kan indgå i kataloget for både landmænd og virksomheder—og der er tale om både lokale og globale engagement: --Garanti for uddannelse af medarbejdere --Engagement i enten næste generation (praktik- og lærlingspladser, fast aftaler om skolehaver), --eller arbejdspladser for mennesker med psykisk eller fysiske udfordringer. --Virksomheder (og landmænd) kan vise engagement i udvikling af økologi i u-lande --Hvad tænker I?
- Mads er på Her. Vores udspil bygger på Ø mærket Landmanden er i centrum—det handler om hans/hendes arbejde med udvikling, og store indflydelse på alle dele af udspillet: Brancheaftaler Egen gårdhandlingsplan, hvor han selv vælger mellem mulige indsatser. Det kunne vi mærke en interesse i på de regionale møder. Deltagelse i Gårdudviklingsgruppe Involvering sikres via Gårdudviklingsgrupper, der kan have flere former: Kan være ligesom staldskoler med 5 fra samme branche Kan være meget forskellige bedrifter, evt flere der samarbejder lokalt om udvikling Kan være en model jeg selv tænker på……………….
- Hvis vi kigger på pyramiden for dynamik I økologi I top og I bunden, tænker vi at en landmand der overholder bade brancheaftaler og som løfter sin produktion via en gårdudviklingsplan og gårdudviklingsgruppe, kan få en mærkning, der synliggøre indsatsen ud I markedet. Så vi mener at merværdien kan mærkes—men der er også kommet alternative forslag til et nyt mærke. Men der kunne også være tale om et diplom.
- Så det vi fornemmer fra de mange regionale møder er en interesse for gårdplaner, gårduviklingsgrupper og måske en Øko-diplom som……………
- Der er helt klart større interesse I udvikling end I mærkning. Mens der er store opbakning til vores udviklingsudspil, og meget positive engagement I medudvikling på foreningens udspil til fremtidens brancheaftaler, fremtidens arbejde med bæredygtighed og idéer til gårdudviklngs planer, gårdudviklingsgrupper og diplom ideen, har reaktioner på anden del af udspillet—dvs at denne løft til økologi vil kunne få sit eget mærkning ved siden af Ø mærket…..ja de spænder vidt! Det har skabt såvel fan mail som forundret udbrugd. Armene er op for et nyt mærke—hos mange. Sådan! På tid! Blodtrykket er op for andre! WTF Ikke på nogen måde! Nogle er meget positive fordi……………(3-4 punkter) Det driver udvikling, som Ø mærket har drevet udvikling. Det sender et signal om at økologerne vil videre—det skaber tillid. Det forventer folk af os. Det er meget vigtig at huske at tillid til økologi er ikke første og fremmest tillid til statskontrol og Ø mærket—selv om det er vigtigt!—det er en tillid til jer økologer, at I vil handle konkret og ansvarligt I forhold til hvad der er godt for nature, dyrene og os allesammen som mennesker. Det er den tillid vi understøtter når vi vil videre med økologi ift f.eks klimaet, natur mm. Økologi er en pagt mellem forbrugere og producenterne. Landmænd sætter baren højt –og handler konkrete ift det. Forbrugerne har tillid og betaler ekstra for de varer—dvs de sætter også baren højt, og handler på det. Andre oplever at der er en differentiering igang, vi kan selv komme med mest troværdig mærke Nyt mærke kan sikre værdi I markedet—belønning af ekstra indsats for bæredygtighed Det giver de mest ambitiøs økologer mulighed for at kigge efter de mest ambitiøse producenter At alternativet er værre, som Peder Jessen fra Thise har sagt. Det røde Ø bliver gråt med tid, mærket bliver udfordret i fremtiden, fordi det står stille. Risikoen for devaluering er allerede til stede. risikerer at blive devalueret af mange nye øko koncepter, andre mærker, og kritik, hvis ikke vi udvikler videre. Modstander af nye mærkning, rejser flere forhold: Der er bl.a. et par helt legitimt bekymringer om påvirkning af forbrugernes syn på økologi og Ø mærket Bekymring om en devaluering af Ø mærket, når økologer selv italesætter flere niveauer. Og signalerer at Ø mærket mangler noget. Legitimt argument—selv om vi bare siger sandheden. Bekymring om mulig forbruger forvirring, at det gør økologi mere komplekst—vi ved at det er svært I forvejen at sikre forståelse af hvad Ø mærket er. Helt reelt. De to bekymrings punkter indeholder nogle reele kommunikationsudfordringer., som vi går I dybden med at vurdere. Det er en god fortælling om at økologer vil videre, men modtageren tolker selv på det og vil forenkle—og den forenkling kan være at Ø mærket ikke er bedste valg mere og ikke er så god som det var. Så er der virksomheder og aktøre I detailhandelen der ser en del problemer med logistiske udfordringer med to niveauer, som skal holdes adskilt, emballeres anderledes og hvad sker der med krav om danske råvarer elller plusmærkede råvarer når råvarer slipper op et par måneder. Bekymring om tabt sammenhold I foreningen—at vi arbejder mere for nogle producenter end andre. Det er lykkedes os at samle stort set alle øko virksomheder I én organization, det skal vi ikke sætte oversteer. Det er basis for så meget af vores markedssucces! Så er der en bekymring, som jeg selv er lidt lorenved—at vi skal fastholde at økologi er én ting og et niveau. Ingen A og B økologi. At et nyt mærke er udtryk for en elitær “bedre end” tankegang. Vi skulle gerne holde sammen alle økologer, ja da!, men samme argument blev brugte til at sige at der slet ikke var behov for økologi, at økologi og alle jer løkologer er bare nogen der kigger ned på konventionelle producenter. Det er en holdning vi møder fortsat efter 30 år! Selv om vi stort set ikke omtale konv landbrug. OG same argument om én sniveau kæmpede vi med I alle andelsvirksomheder, når vi skulle start op en anderledesproduktion, ot ønskeede en bedre pris på de økologiske varer. Ensretning kunne have dræbt økologi, men det lykedes at vinde accept. Og idag, er der og B økologi. Der er også C og D og Z økologi. Der er diversitet, og der er forskillige ambitionsniveauer. Den dag alle økologer skal rette sig efter den mindst ambitiøs er økologiens Død. Hvordan det tipper er noget afhængige af hvordan man vægter argumenterne.
- 5 år for tidlig ud, men som Per siger, det tager nok også 5 år!
- Kim styrer Et spørgsmål ad gangen Evt et par ord hen af vejen som Sybille foreslog. F.eks. Ift local samarbejdet “er der f.eks. Behov for samarbejde om næringsstoffer? Deling af maskiner? Afsætning? Mere økologi I kommunen?..............”
- Per takker for de mange inputs—vi tager dem alvorligt! Og siger hvad der sker nu………………..