SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo
1 von 1
Downloaden Sie, um offline zu lesen
28
JORD OG PLANTER
GEM
GYLLEN
VIRKNING Omsætning og udnyt­-
telse af kvælstof har stor indflyd­
else på klimaregnskabet. Om-
dannelse af kvælstof til lat­­tergas
skal begrænses, og så meget
kvælstof som muligt skal gavne
afgrøden. Ud­nyttelsen af kvæl-
stof i gylle er større om foråret
end om sommer­en og om efter-
året. Derfor skal du gemme gyl-
len og udbringe den på det mest
optimale tids­punkt.
Kør gyllen ud om foråret når udnyttelsen
er højest. Foto: Erik Kristensen.
ØKONOMI Prisen for at bygge en gylletank er ca. 180 kr./m3 ekskl. for­
tank, pumper og evt. overdækning.
I PRAKSIS Da mælkeproducent Peter Jørgensen udvidede sin pro-
duktion til 240 årskøer, blev han udfordret af, at gylletankens kapaci-
tet var begrænset i forhold til antallet af dyr. Tanken var den samme
som før udvidelsen og dækkede kun lige det lovpligtige krav. Derfor
måtte gyllen udbringes om sommeren og om efteråret, selv om det
var den næstbedste løsning. Peter Jørgensen valgte at bygge en gyl-
letank på 2.200 m3. Økologer har ikke for meget husdyrgødning, og
det er vigtigt, at udnyttelsen er i top.
FAKTA Kvælstoffet i husdyrgødningen udnyttes 10 % bedre ved ud-
bringning om foråret frem for om efteråret. Bring ikke gylle ud i vådt
føre, da det vil frigive lattergas. Gyllens tørstofprocent har samtidig
stor betydning for, hvor følsom gyllen er over for fordampning via
vind og temperatur. Des højere tørstofprocent, des ringere udnyttel-
se. Udbring altid gylle i stille vejr og ved lave temperaturer. I kløver-
græs fremmes kløverandelen ved forårsudbringning til gavn for den
biologiske kvælstoffiksering og udbyttet. Beregn behovet for lager-
kapacitet og lej eller byg en tank.
KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver.
KLIMAEFFEKT: 4,37 KG CO2e KAN SPARES FOR
HVERT KILO AMMONIUM, DER UDNYTTES BEDRE

Weitere ähnliche Inhalte

Mehr von Økologisk Landsforening

Mehr von Økologisk Landsforening (20)

Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøderManual for frivillige økologiske efterafgrøder
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
 
Aggressivt frøukrudt
Aggressivt frøukrudtAggressivt frøukrudt
Aggressivt frøukrudt
 
Råvarer plakater
Råvarer plakaterRåvarer plakater
Råvarer plakater
 
Klimatiltag #31
Klimatiltag #31Klimatiltag #31
Klimatiltag #31
 
Bundgaard sharemilker
Bundgaard sharemilkerBundgaard sharemilker
Bundgaard sharemilker
 
DØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdageDØG: Invitation til uddannelsesdage
DØG: Invitation til uddannelsesdage
 
Klimatiltag #5
Klimatiltag #5Klimatiltag #5
Klimatiltag #5
 
Klimatiltag #35
Klimatiltag #35Klimatiltag #35
Klimatiltag #35
 
Klimatiltag #6
Klimatiltag #6Klimatiltag #6
Klimatiltag #6
 
Klimatiltag #36
Klimatiltag #36Klimatiltag #36
Klimatiltag #36
 
Klimatiltag #21
Klimatiltag #21Klimatiltag #21
Klimatiltag #21
 
DM i hø 2017: Dommernes kommentarer
DM i hø 2017: Dommernes kommentarerDM i hø 2017: Dommernes kommentarer
DM i hø 2017: Dommernes kommentarer
 
Afgørelse: DM i hø 2017
Afgørelse: DM i hø 2017Afgørelse: DM i hø 2017
Afgørelse: DM i hø 2017
 
Invitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdageInvitation til uddannelsesdage
Invitation til uddannelsesdage
 
Inspirationskatalog
InspirationskatalogInspirationskatalog
Inspirationskatalog
 
Modelark driftsfællesskab
Modelark driftsfællesskabModelark driftsfællesskab
Modelark driftsfællesskab
 
Modelark delelandbrug
Modelark delelandbrugModelark delelandbrug
Modelark delelandbrug
 
Modelark abonnemenstordning
Modelark abonnemenstordningModelark abonnemenstordning
Modelark abonnemenstordning
 
Modelark sociale arbejdspladser
Modelark sociale arbejdspladserModelark sociale arbejdspladser
Modelark sociale arbejdspladser
 
Modelark nye landbrugsvirksomheder
Modelark nye landbrugsvirksomhederModelark nye landbrugsvirksomheder
Modelark nye landbrugsvirksomheder
 

Klimatiltag #28

  • 1. 28 JORD OG PLANTER GEM GYLLEN VIRKNING Omsætning og udnyt­- telse af kvælstof har stor indflyd­ else på klimaregnskabet. Om- dannelse af kvælstof til lat­­tergas skal begrænses, og så meget kvælstof som muligt skal gavne afgrøden. Ud­nyttelsen af kvæl- stof i gylle er større om foråret end om sommer­en og om efter- året. Derfor skal du gemme gyl- len og udbringe den på det mest optimale tids­punkt. Kør gyllen ud om foråret når udnyttelsen er højest. Foto: Erik Kristensen. ØKONOMI Prisen for at bygge en gylletank er ca. 180 kr./m3 ekskl. for­ tank, pumper og evt. overdækning. I PRAKSIS Da mælkeproducent Peter Jørgensen udvidede sin pro- duktion til 240 årskøer, blev han udfordret af, at gylletankens kapaci- tet var begrænset i forhold til antallet af dyr. Tanken var den samme som før udvidelsen og dækkede kun lige det lovpligtige krav. Derfor måtte gyllen udbringes om sommeren og om efteråret, selv om det var den næstbedste løsning. Peter Jørgensen valgte at bygge en gyl- letank på 2.200 m3. Økologer har ikke for meget husdyrgødning, og det er vigtigt, at udnyttelsen er i top. FAKTA Kvælstoffet i husdyrgødningen udnyttes 10 % bedre ved ud- bringning om foråret frem for om efteråret. Bring ikke gylle ud i vådt føre, da det vil frigive lattergas. Gyllens tørstofprocent har samtidig stor betydning for, hvor følsom gyllen er over for fordampning via vind og temperatur. Des højere tørstofprocent, des ringere udnyttel- se. Udbring altid gylle i stille vejr og ved lave temperaturer. I kløver- græs fremmes kløverandelen ved forårsudbringning til gavn for den biologiske kvælstoffiksering og udbyttet. Beregn behovet for lager- kapacitet og lej eller byg en tank. KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. KLIMAEFFEKT: 4,37 KG CO2e KAN SPARES FOR HVERT KILO AMMONIUM, DER UDNYTTES BEDRE