Farver og fossiler

1. Fossiler og Farver

2. En Guldlaks fra det 55 millioner år gamle moler.
Perfekt bevaret, endda med oprindelige farve i øjet – sort!
Den røde farve er kommet til senere som indfarvning med rødlig rust!
Øjet der gav den fossil verden ægte farver

3. Fossiler har normalt kun uorganiske jordfarver.
Øjets sorte farve er normalt rent kulstof, ligesom den røde farve blot er iltet jern.
Men moleret er noget særligt. Det sorte farve molekyle fisken dannede for
55 millioner år siden sidder der endnu – bevaret 55 millioner år gammelt
organisk pigment.
Faktisk en verdens sensation med bevaret farve.
Det gamle øje med sin oprindelige sorte farve

4. Den lille Guldlaks levede i molerhavet,
hvor den spiste kiselalger. Da den døde
sank den til bunds sammen med døde alger.
De mange døde algers forrådnelse gav massivt iltsvind.
Med massivt iltsvind sker der bevarelse af det afdøde.
Det omformes til naturlig bevaret kopi af liv – et fossil.
En guldlaks bliver til fossil

5. Moleret indeholder over 200 farvede vulkanske askelag, samt en masse fossiler.
Moler er kisel alger og ler, der evner at bevare alt, både gammelt liv og aske.
Moleret kaldes ”Fur Formationen”, og bedste sted at se det er Knudeklint på Fur.
Fossiler fra moleret er verdensberømte for deres ekseptionelle detaljer og tydelige
fremtoning med excellent kontrast.
Knudeklint på Fur

6. Billede modificeret fra Google Earth
For 55 millioner år siden dækkede et hav det område, der her meget senere
blev til Danmark. Stærke vinde bar aske ned fra skabelsen af Island og Grønlandshavet.
Danmark for 55.000.000 år siden
Askesky
Kiselalger
”Skive”

7. Molerets fossiler beretter om
livet på land, i vandet og i luften.
Liv fra luft og land er flyttet af
floder og vinde ud på havet.
Her sank det ned i moleret og
blev til fossiler sammen med
havets liv.
Dette skete for
55 millioner år
siden, i den Eocæne tid,
hvor det nye liv blomstrede
efter dinosaurernes død.
Moleret fortæller
denne historie.
Der er helt Unikt !
Verdensklasse Fossiler
Stankelben med bevaret øjne
Smør fisk med fossile hudfarver
Frugt
Isfugle med fisk i maven

8. Den store skildpadde blev
fundet i 1957 og har gjort
både moleret og
fundstedet, Knudeklint,
verdensberømte.
Den store skildpadde – har sin grå farve fossilt bevaret

9. Fossiler iklædt ægte farver kom på lærredet med filmen Jurassic Park.
I 2002 påviste den danske geolog Jacob Vinter, at fuglefjer i moleret har farvekorn bevaret.
I 2012 påviste svenskeren Johan Lindgren, at farvekornene indeholder den oprindelige farve
endnu bevaret som pigment molekyler. I første omgang påvistes farven sort i et fiske øje.
Moleret gav verden ægte farver fra Urtiden

10. Opdagelsen gør at man gennem forskning kan give en fjeret dinosaurer
fra Kina sine rigtige farver – sort, rød og hvid.
Mere praktiske farver end prangende.
Uden opdagelsen i molerets fossiler fugle og fisk havde dinosaurer farver
Været ren fantasi, nu er de fakta (nogle af dem).
Fossilet af fjeret dinosaurer fra Kina og en tegning af de ægte farver
Moleret gjord man kunne finde ægte dinosaurer farver

11. Men hvad er farver egentligt ?
Farver er samspil mellem lysindfald og materialets pigmenter.
I det følgende forklares solens lys, himlen og regnbuens farver.

12. Solens lys indeholder alle farver. Rammer lyset en blomst, der reflekterer
alt lys opleves blomsten som havende en hvid farve.
Reflekterer blomsten næsten ingen lys ses den som sort blomst.
Er blomsten rød eller blå, har blomsten et pigment, der
reflekterer netop den farve. Alle andre farve
tilbageholdes og bliver til varme og fotosyntese.
Farver er ofte blomstens signal til bier og andre
insekter, der lokkes med nektar mod, at bien bærer
pollen rundt Blomster og Bier.
Farven på en blomst kommer fra lyset, blomsten
og øjet der ser

13. Isaac Newton opdagede, at hvidt lys kan brydes i en regndråbe eller et prisme.
Han kalder farverne rød, gul, grøn, blå, indigo og violet for spektralfarverne.
Newton kan dog ikke helt forklare hvorfor det er sådan.
Det kan Max Planck forklare i år 1900. Lys er bølger - og bølger brydes forskelligt,
Afhængigt af om de er lange eller korte. Blå er f.eks. kortere bølgelængde end rød.
Derfor splittes hvidt til spektre farverne i prismet eller en regndråbe.
Sir Isaac Newton og hans Principia fra 1686 (foto fra Wikipidia)
Isaac Newton 1643 til 1727

14. Sendes hvidt sol lys ind i et prisme sker der forskellig brydning –
og ud af hvis kommer alle farver.
En grundfarve kan afbøjes i et prisme,
men ikke splittes yderligere op, da det har
samme bølgelængde. Derfor er f.eks. violet
stadig violet, uanset om det får en tur til i et
nyt prisme.
Illustration fra wikipidia
Lysets brydning giver spekterets farver

15. Goethe lavede en farve lære. Da Goethe er meget fascineret af, hvordan farver bliver
mere intense i en solnedgang. Goethes farvecirkel er fra 1793 og i 1810 kom
værket Zur Farbenlehre.
Men Goethe beskriver uden at kende årsagen.
Den er nemlig en fysisk lov, der giver blå himmel og rød solnedgang.
Loven om spredning også kaldet dispertion. Fænomenet beskrives i år 1900 af Lord Rayleigh.
Rayleighs lov forklarer, at lys der rammer himlens luft og mikro partikler, spredes.
Johan Wolfgang Goethe og hans farvecirkel – billeder fra wikipidia
Goethe 1749 til 1832

16. Hvidt lys fra solen rammer atmosfæren. De
blå lystoner er kortere i bølgelængde end
de røde.
Derfor spredes de blå toner ud i
atmosfæren og giver os den smukke blå
himmel.
Da havets vand er uden farve, reflekterer
det himlen og ser derfor blåt ud.
De røde lystoner med længere
bølgelængde spredes mindre. Så ved
solnedgang, hvor solen står lavt, og det
hvide lys fra solen passeres rigtigt meget
atmosfære, spredes de blå toner
helt, og kun de røde og gule når vort øje.
Himlen og Solnedgangens farver

17. Farver i malerkunsten er pigmenter. I gamle dage hentede man pigmenter i naturen.
Man brugte kulstof, planter, mineraler og iltet metaller.
Azur-blå kommer fra mineralet Azurit, der knuses til pulver. Det var dyrt, så man brugt i stedet
planten Vejd. Men Vejd var krævende, så da ærteplanten Indigo blev opdaget, blev den brugt
i stedet.
Purpur er en farve der kommer fra en snegl i middelhavet bl.a.
Farvepigmenter

18. I dag er der to meget anvendte farvesystemer med grundfarver:
RGB (Rød, Grøn, Blå)
CMYK (Cyan, Magenta, Gul (Yellow) og Kontrast (Sort/Hvid)
De to farve systemer fungerer på hver sin måde,
men det handler om det samme: at blande
grundfarver til at opnå mange farver.
Illustration fra wikipidia

19. CMYK kan blandes på alle
måder og ved at tilsætte
enten hvid eller sort
skabes lyse og mørke toner.

20. Udstillingen er tilrettelagt af:
Bo
med assistance af:
Marlene
Turit
Søren
Bjørn