Suche senden
Hochladen
Børn, unge og de sociale medier
•
0 gefällt mir
•
2,016 views
M
Malene Charlotte Larsen
Folgen
Foredrag ved Malene Charlotte Larsen på Munkevængets Skole
Weniger lesen
Mehr lesen
Diashow-Anzeige
Melden
Teilen
Diashow-Anzeige
Melden
Teilen
1 von 69
Empfohlen
Analyse af sociale meider
Analyse af sociale meider
Malene Charlotte Larsen
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Seismonaut
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
Malene Charlotte Larsen
Data Living Through Unification
Data Living Through Unification
Seismonaut
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Malene Charlotte Larsen
Foredrag egmont højskolen
Foredrag egmont højskolen
Malene Charlotte Larsen
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Malene Charlotte Larsen
Sociale medier, communities & relevant indhold
Sociale medier, communities & relevant indhold
Bysted
Empfohlen
Analyse af sociale meider
Analyse af sociale meider
Malene Charlotte Larsen
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Sociale Netværk og Digital Ungdomskultur
Seismonaut
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
A snap of intimacy_Larsen and Kofoed_AoIR 2016
Malene Charlotte Larsen
Data Living Through Unification
Data Living Through Unification
Seismonaut
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Medieteknologi, kommunikation og samfund
Malene Charlotte Larsen
Foredrag egmont højskolen
Foredrag egmont højskolen
Malene Charlotte Larsen
Facebook og den digitale ungdomskultur
Facebook og den digitale ungdomskultur
Malene Charlotte Larsen
Sociale medier, communities & relevant indhold
Sociale medier, communities & relevant indhold
Bysted
Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
Peter Vittrup
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Trine-Maria Kristensen
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Anders Hjortskov Larsen
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Trine-Maria Kristensen
It i dagtilbud 2. kursusgang
It i dagtilbud 2. kursusgang
Line Skov Hansen
Netværk
Netværk
Claus Toft-Nielsen
Digitale indfødte
Digitale indfødte
Christie Stauning Andersen
Oplæg dansklive
Oplæg dansklive
YourWaves
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Christie Stauning Andersen
Sociale medier for startups på Studentervæksthus Aarhus
Sociale medier for startups på Studentervæksthus Aarhus
Daniel Ord Rasmussen
Weitere ähnliche Inhalte
Ähnlich wie Børn, unge og de sociale medier
Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
Peter Vittrup
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Trine-Maria Kristensen
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Anders Hjortskov Larsen
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Trine-Maria Kristensen
It i dagtilbud 2. kursusgang
It i dagtilbud 2. kursusgang
Line Skov Hansen
Netværk
Netværk
Claus Toft-Nielsen
Digitale indfødte
Digitale indfødte
Christie Stauning Andersen
Oplæg dansklive
Oplæg dansklive
YourWaves
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Christie Stauning Andersen
Sociale medier for startups på Studentervæksthus Aarhus
Sociale medier for startups på Studentervæksthus Aarhus
Daniel Ord Rasmussen
Ähnlich wie Børn, unge og de sociale medier
(10)
Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Update forår 2012_dag1_introduktion_twitter_fb_linkedin
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Introforelæsning - Kommunikationsmiljøer E14
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
Update_Dag1 Twitter, Facebook, LinkedIn
It i dagtilbud 2. kursusgang
It i dagtilbud 2. kursusgang
Netværk
Netværk
Digitale indfødte
Digitale indfødte
Oplæg dansklive
Oplæg dansklive
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Sociale medier: Facebook og LinkedIn
Sociale medier for startups på Studentervæksthus Aarhus
Sociale medier for startups på Studentervæksthus Aarhus
Børn, unge og de sociale medier
1.
Børn, unge og
de sociale medier Foredrag på Munkevængets Skole, den 11. juni 2012 © Malene Charlotte Larsen © Malene Charlotte Larsen Assistant Professor, PhD Adjunkt og Ph.d.-studerende Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Institut for Kommunikation http://malenel.wordpress.com Aalborg Universitet
2.
•
Adjunkt, ph.d. og cand.mag., Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet • Forsker i sociale medier og digital ungdomskultur • Ph.d.-afhandling om 12-18- åriges brug af sociale netværkssider (2007-2010) • Speciale om Arto (2005) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
3.
Hvad er sociale medier og sociale netværkssider? Hvad kendetegner børn og unges sociale mediekultur? Hvordan praktiserer børn og unge venskab på nettet? PAUSE Hvordan konstruerer børn og unge identitet på nettet? Hvordan håndterer børn og unge risici på nettet? Hvordan skal voksne/forældre forholde sig? Spørgsmål og debat © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
4.
Seks års kvalitative feltstudier ◦ Virtuel etnografi Deltagende observationer Passive observationer ◦ Fokusgruppeinterview ◦ Individuelle, uformelle samtaler ◦ 2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
5.
Jeg oprettede profiler (som mig selv) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
6.
Jeg fik ‟venner‟ © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
7.
Jeg skrev feltnoter ”Jeg kan mærke, jeg har svært ved at holde styr på mine forskellige venner (hvem der er hvem – hvem der har skrevet hvad til mig, og hvem jeg har skrevet hvad til). Især er det forvirrende for mig, fordi folk frit kan skifte profilnavn og profilbillede […]. Ud fra dette kan jeg konstatere, at det må være lettere ”at finde rundt i sine venner”, hvis man kender dem IRL.” (Fredag den 25. marts 2005 i (Larsen, 2005, p. 223)) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
8.
Jeg tog (rigtig mange) screenshots © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
9.
Jeg havde uformelle samtaler online © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
10.
Jeg brugte SNS-features til at indsamle data © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
11.
Jeg havde en anderledes tilgang til indsamling af spørgeskema- data © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
12.
Via kodning dannede jeg overblik over de mange data © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
13.
Godt spørgsmål! Mange medier er da ‟sociale‟ Et populært begreb i lighed med ‟Web 2.0‟ eller ‟social software‟ Paraply-betegnelse for en række „nye‟ teknologier og praksisformer Nøgleord: samarbejde, deling og kommunikation (= internettet) Kan I huske, da internettet hed „cyberspace‟? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
14.
Forskningsmæssigt eksisterer der ikke en entydig definition Det særligt ‟sociale‟ er evnen til at skabe løbende kontakt og sammenhørighed + at producere indhold i fællesskab Sociale netværkssider (SNS‟er) som Facebook, MySpace, YouTube, Twitter osv. er ofte dem, folk mener, når de taler om sociale medier © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
15.
At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”: ◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter Gaming- Nyhedsgrupper Online-fora communities • .tv • ”Hestenettet” • Multiplayerspil • .pileflet • Sæbeoperaer • ”Wow” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
16.
Venskabs- frem for interessedrevne praksisser Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet ◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
17.
SNS‟er er i modsætning til communities blevet hvermandseje (Danmarks Statistik (2011): "Befolkningens brug af internet - 2010", http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15239/it.pdf) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
18.
SNS‟er har dog ikke erstattet communities Communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider SNS‟er: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
19.
Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
20.
Profilerne en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende Brugerne anvender ofte funktioner på SNS‟er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side • Sociale og kontaktskabende funktioner: • gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv. • Personlige og profilerende funktioner: • profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, reklame-sms‟er osv. • Underholdning: • spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. • Support og praktisk information: • regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion (Larsen, 2009) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
21.
Grundvilkår
Vedholdenhed: ◦ Det, der skrives/siges/gør, forbliver der ◦ Kommunikationen optages/gemmes til eftertiden Søgbarhed: ◦ Derfor er kommunikation søgbar ◦ Ens ‟digitale krop‟ kan let findes (trods geografiske afstande) Gentagelighed: ◦ Kommunikationen kan gengives ordret fra et sted til et andet ◦ Kan ikke skelne original fra kopi Usynlige publikummer: ◦ Vi kan ikke se, hvem der lytter/læser med (nu eller senere) (boyd, 2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
22.
Et bredt felt Mange aktører, diskurser og symbolske elementer på spil Figur fra ph.d. (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
23.
Kommende
arbejdsgiver De mest fremtrædende aktører/diskursive fællesskaber Figur fra ph.d. (Larsen, 2010) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
24.
(Larsen, 2010)
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
25.
Fatisk kommunikation ◦ Uden indhold, vedligeholde kontakt ◦ ”Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hinanden" (13-årig pige) ◦ ”Man kan ikke svare på hvad man synes til sådan en besked ? Men det viser da at der er nogle der tænker på en ? :D (Der er MANGE der tænker på mig)” (14-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
26.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
27.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
28.
Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
29.
SNS‟er er en ”selskabelig teknologi” ◦ Et socialt rum i sig selv En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til- ansigt Og samværet fastholdes: ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.” [15-årig pige i fokusgruppeinterview, 2005 ] © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
30.
Statusopdateringer og mikroblogging giver en følelse af konstant tilstedeværelse © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
31.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
32.
Forskningsmæssigt et noget uklart – og underudforsket – begreb Dets præcise mening er både historisk og kulturelt varierende (Pahl, 2000) I klassisk forstand baseret på tillid, engagement og loyalitet En essentiel form for „social glue‟ (Pahl, 2002; Spencer & Pahl, 2006) Er kategorien ven - med de sociale netværkssiders popularitet – blevet ”the new default mode of social relations” (Boellstorff, 2010, 2008)? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
33.
En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være venner © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
34.
Andre midler må tages i brug © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
35.
Html-koder alternative vennelister © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
36.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
37.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
38.
Både online og offline: ◦ ”Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. […] de to har altid været der for mig. Forstået og trøstet mig som ingen andre har. Og det gode er at jeg aldrig har mødt dem i virkeligheden.” (17-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
39.
En udvidet forståelse af venskabsbegrebet © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
40.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
41.
De store følelser i centrum © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
42.
På tværs af SNS‟er og diverse funktioner © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
43.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
44.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
45.
◦ ”Jeg savner
dig & jeg elsker dig.” Det var sødt, og det gør en glad. (15-årig pige) ◦ ”Elsker dig.” At vide man er elsket, er rart. (16-årig dreng) ◦ ”ELSKER ELSKER ELSKER min sødeste skat. - Jeg håber du ved jeg altid vil være her for dig hvis du kommer i problemer. Du er min verden <33 hugs” fordi den viser min veninde holder af mig. (14-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
46.
◦ ”jeg elsker
dig. (L)” ”fordi det betyder meget for mig når nogen siger at de elsker mig og at jeg ved at de mener det.” (15-årig pige) ◦ “Jeg elsker dig brow <3” ”Fordi at min kærlighed til min bedste ven er gensidigt.” (15-årig dreng) Bekræftelse, intimitet og autenticitet i det virtuelle rum Tager dog afstand fra en tom kærlighedsdiskurs Understreger, at de ved, at deres venner mener det © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
47.
◦ ”… det
er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han skriver det offentligt så andre kan se hvor glad han er for mig :D” (15-årig pige) Online- og offline-praksisser smelter sammen: © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
48.
Er med-konstruktører af hinandens identitet Bruger strategisk hinanden som ‟medierende midler‟ © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
49.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
50.
Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
51.
Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
52.
Ӂeha skaat<333 du
bare så smuuk :'D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333” Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og Nationx, fra en bekendt. Pigen skriver: ”Blev rigtig glad og lidt smigret, da det var et billede af mig selv ;) ... Dejligt når folk skriver sådan til én - det betyder næsten ligeså meget som når de siger det direkte.” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
53.
”årh. det er...fantastisk”
Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og MSN, fra en pige, hun ikke kender. Pigen skriver: ”Jeg blev glad for jeg elsker at få positive kommentarer om mit udseende. Men hvem gør ikke det? Det var en pige på min alder og hende vil jeg klart tage kontakt til nu. Så alt i alt blev jeg rigtig glad. (:” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
54.
Den tidlige forskning pegede på, at man på internettet kan sammensætte forskellige identiteter som et puslespil Internettet er blevet et betydningsfuldt socialt laboratorium til at eksperimentere med konstruktioner og rekonstruktioner af selvet (Turkle, 1995: p. 180) Der er dog langt fra 1990‟ernes online-fora eller nyhedsgrupper til hverdagspraksisser på internettet i dag Vi optræder ofte ”som os selv” – fx med fulde navn på Facebook og Google– er gået fra avatarer og brugernavne til et online/offline-blend © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
55.
Hvordan kan vi forstå identitetsbegrebet i dag, hvor online- og offline-aktiviteter ofte smelter sammen? Et bud på en differentiering (Lemke (2007): ◦ Identitet i praksis De dele af identiteten, man opfører i de konkrete situationer, hvor man handler ◦ Identitet over tid Konstitueret gennem mange handlinger på tværs af tid, forskellige situationer og situationstyper © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
56.
Med inspiration fra
Lemke (2007) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
57.
En opførsel af identitet i praksis Situationel/kontekstafhængig Selviscenesættelse Men bruger andre som ‟med-konstruktører‟ (Larsen, 2005, 2010, 2011) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
58.
En forståelse af identitet over tid Konstrueret gennem mange handlinger Men på nettet stadig et udvalgt udsnit/redigeret indblik i den enkeltes identitet! (Larsen, 2005, 2010, 2011) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
59.
Ubehagelige oplevelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
60.
Ubehagelige oplevelser ”Skal vi camme frækt?” ”Jeg smadrer dig!” © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
61.
Håndtering af ubehagelige oplevelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
62.
◦ "der skal
med end bare "Luderdreng!” til :D” (16-årig dreng) ◦ "Det var jo bare en simpel trussel :)” (15-årig dreng) ◦ ”nogle klamme gamle nogle der skriver, men dem sletter jeg bare :)” (14-årig pige) ◦ ”Jamen, bare alle de klamme hoveder...” (14-årig pige) ◦ "så længe det ikke er noget personligt er det jo bare til at overse" (13- årig pige) ◦ "jeg ignorede det bare, så slemt var det ikke" (15-årig pige) ◦ ”jeg sletter bare beskeden..” (16-årig dreng) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
63.
◦ ”Folk har
for mange fordomme omkring nettet. Hvor svært kan det lige være at lukke siden ned?” (14-årig pige) ◦ ”Internettet er fint. Der er idioter og farer overalt, i det virkelige liv, er der jo også nogle der prøver at ødelægge alt for alle - lad være at give hele internettet og dets brugere skylden for det, der er også mange gode ting der”. (16-årig dreng) ◦ ”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser - Er det ikke bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig mand når man f.eks sidder ved bussen?” (16-årig pige) © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
64.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
65.
Spørgeskemaundersøgelsen som kommunikationssituation og strategi/chance for at blive hørt: ◦ ” Der foregår altså mange positive episoder på nettet, men medierne tager kun hånd om de negative.” (15-årig dreng) ◦ ”Lad være med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder de "gamle mænd", det kunne jeg da aldrig finde på.” (12-årig pige) ◦ ”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksempler og gør noget stor ud af det.. Der er garanteret flere gode end dårlige..” (15-årig dreng) ◦ ”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (14-årig pige) Konstruerer sig som ‟erfarne internetbrugere‟ eller ‟fornuftige unge mennesker‟ Nedtoner med vilje risici-perspektiverne? © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
66.
… hjælper SNS‟er unge med at være unge (med at konstruere deres identitet) De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen (venner, interesser osv.) En forlængelse af hverdagen/offline-liv Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber En database over venner og (mulige) kontakter Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet Unge har brug for, at deres oplevelser bliver forstået og taget seriøst © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
67.
Forholde jer til, hvorfor sociale medier er vigtige for jeres børn Sætte jer ind i deres sociale mediekultur Selv besøge de hjemmesider, børnene benytter Klikke fordomsfrit rundt blandt profilerne og siderne Snakke med børnene om deres kommunikation på nettet (om både det positive og det negative) Spørge om I må se deres profiler – måske siger de ja! Oplysning frem for forbud Tillid og kommunikation frem for kontrol Betragt deres profiler som deres private rum/deres værelser © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
68.
© Malene Charlotte
Larsen http://malenel.wordpress.com
69.
•
Mail: malenel@hum.aau.dk • Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984 • Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com • Twitter: http://twitter.com/malenel • Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications © Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com