2. Agenda
■ perspektiver på e-læring, og hvad det betyder
for de didaktiske valg, underviseren skal træffe.
■ Udformning af et didaktisk design med it som et
naturligt element og eleven som didaktisk
meddesigner.
■ Flipped Classroom/Flipped Learning –
muligheder og udfordringer i et didaktisk
perspektiv.
3. Læringsmål – modul 2
Læringsmål Modul 2 – Undervisningsplanlægning og didaktik
Kompetencer
Det er målet, at den studerende
gennem praksiserfaring og
udviklingsorientering opnår
kompetencer til at
- Håndtere forskellige didaktiske teorier og kunne reflektere over deres betydning for egen og andres erhvervspædagogiske undervisning
- Udvikle egen erhvervspædagogiske praksis i spændingsfeltet mellem uddannelse, erhverv og samfund
- Tage ansvar for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, der bygger på didaktiske overvejelser og refleksioner
over egen praksis
- Indgå i tværprofessionelt samarbejde om udvikling af det erhvervspædagogiske praksisfelt
Viden
For at opnå disse kompetencer
skal den studerende
- Have indsigt i didaktisk teori og betydninger heraf for det erhvervspædagogiske felt og egen undervisningsplanlægning
- Have viden om dannelses- og kompetenceteorier og betydninger heraf for det erhvervspædagogiske felt
- Have forståelse af sammenhænge mellem professionel viden, magt, dannelse og etik
Færdigheder
For at opnå disse kompetencer
skal den studerende
- Kunne drøfte og formidle didaktiske problemstillinger og løsningsmodeller
- Kunne vurdere, begrunde og udvikle undervisnings- og læringsforløb med afsæt i didaktiske refleksioner i samspillet mellem uddannelse,
erhverv og samfund
- Kunne omsætte politiske mål og organisatoriske strategier til undervisning
4. Lektionsplan
Undervisningsdage
Fælles arbejde med tekster
Præsentation af didaktisk
model/metode
Arbejde med studiegruppeopgave
Studiedage
Opdatere bloggen
Læse litteratur
Arbejde med/besvare ”didaktikkens
ni hv-spørgsmål”
Notere det, der er vanskeligt at forstå
5. Prøveform nr. 8
Mundtlig prøve kombineret
med praktisk produkt og
synopsis.
Synopsen tager
udgangspunkt i lærernes
refleksioner fra deres
portfolio. Det praktiske
produkt tager afsæt i et
undervisningsforløb.
Det er væsentligt, at emnet
er fagligt og professionelt
relevant.
Erhvervsspecifikke
læreprocesser og
erhvervsfunktioner
6. ”didaktikkens ni hv.-spørgsmål”
Hvor foregår det
(værksted / teorilokale)?
Ved hjælp af hvad skal
der læres?
Hvornår skal der
læres?
Hvem skal lære?
Hvad skal
læres?
Hvorfor skal der
læres?
Hvad er resultatet?
Hvilken problematik
vil jeg arbejde
videre med?
Hvad skal læres?
Ved hjælp af
hvad skal der
læres?
Hvordan skal der
læres?
Af hvem skal der
læres?
Hvordan skal der
læres?
Ved hjælp af hvad
skal der læres?
7. teamopgave
Integration af it i alle faser, jf. Hiim & Hippe (afdækning elevforudsætninger,
rammer, mål, indhold, læreproces, evaluering)
Hvad er problemstillingen? Vi udformer en master for et e-læringsforløb, BL.
Flipped classroom skal indgå.
Vi tager udgangspunkt i den e-didaktiske overvejelsesmodel.
Vi skal inddrage dagens teori, som inspiration og argumentation for de valg vi
træffer.
Vi skal forholde os til didaktikkens 9 grundlæggende spørgsmål
Vi udfylder den skematiske oversigt (fildeling) – poster til bloggen
8. Introduktion, e-læring
eVidenCenter: Læring, der er helt eller
delvist medieret af digitale medier.
EVA: En særlig organisatorisk
udformning af læringsmiljø
i tid og rum
UCS: Kvalitativ og/
eller kvantitativ
forbedring
9. Introduktion, e-læring
Læringsmiljø?
”…de vilkår og tidsmæssige og fysiske
rammer, hvorunder en uddannelse
udbydes og gennemføres…”
Læringsdesign?
”…læringssyn og læringsprincipper et
givet læringsmiljø designes ud fra…”
ELYK-rapport 9, s. 15
10. Ex definition af læringsdesign
ELYK9-rapporten:
Behavioristisk
Læring = ændring af adfærd.
Design: Organiseret og styret af underviser.
Kognitivt
Læring = ændring af mentale modeller og
konstruktion af mening.
Design: Interaktion med uv.-materialer og
medlærende.
Socialkonstruktivistisk
Læring = deltagelse i sociale processer og
situationer.
Design: læringsfællesskab og interaktion ml.
lærende.
E-didaktiske overvejelsesmodel:
Instruktivistisk
Læring = bearbejdning af information.
Design: understøtter lær med underviser.
Konstruktivistisk
Læring = ændring af mentale modeller og
konstruktion af mening.
Design: understøtter lær selv. Interaktion
underviser / materialer.
Socialkonstruktivistisk
Læring = deltagelse i praksisfællesskaber.
Design: understøtter lær selv med andre.
11. + flipped classroom / learning
Knewton / Gyldendal Uddannelse
DK: Henning Rommel Lund, Anders Schunk Pedersen samt Roland Hachmann
og Peter Holmboe.
Image courtesy of Flickr user AJC1.
13. Læringsmiljø og -design
Forskellige paradigmer / potentialer:
Pædagogiske, faglige, teknologiske og markedet.
den
lærende
opgaver-
aktiviteter
ressourcer
deltagelse
feedbackLMS
PLE
rum
tid
15. obs
1. Materialeform, analyse - kunne Peter og Casper´s brug af Mintimeter være et eksempel... har vi
andre? Kan vi uddrage nogle rammer / retningslinjer for, hvad et materiale skal bestå af?
2. Hvordan udformer vi fx en video, der opfylder kravene til et specifikt læringssyn? Se fx Dema....
find eksempler på YouTube og forklar, hvorfor og hvordan de kan være inspirationsmateriale,
hvilke 5 pkt. skal fx altid være til stede i videoen?
3. Bemærk, at linkene til værktøjerne fungerer ikke. Brug i stedet apps til opgaven:
http://www.appstilopgaven.dk/om-apps-til-opgaven/ og
http://www.fremtidslaboratoriet.dk/redskaber Vi skal afgøre hvilke værktøjer, vi vil anvende....
4. Polyfonisk kommunikation, etc. - hvordan etablere vi den? Skal vi anvende digitale teknologier...
hvorfor og hvorfor ikke?
5. Hvordan afdækkes den lærendes og lærerens forudsætninger? Kom med eksempler, find
materiale i fx uddannelsesforbundets plakat / hjemmeside
https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/2877/dendigitaleerhvervsskole.jpg
6. Hvordan kan vi evaluere forløbet, hvilket muligheder har vi?
16. teamopgave
Integration af it i alle faser, jf. Hiim & Hippe (afdækning elevforudsætninger,
rammer, mål, indhold, læreproces, evaluering)
Hvad er problemstillingen? Vi udformer en master for et e-læringsforløb, BL.
Flipped classroom skal indgå.
Vi tager udgangspunkt i den e-didaktiske overvejelsesmodel.
Vi skal inddrage dagens teori, som inspiration og argumentation for de valg vi
træffer.
Vi skal forholde os til didaktikkens 9 grundlæggende spørgsmål
Vi udfylder den skematiske oversigt (fildeling) – poster til bloggen
17. Oversigt, uv.-forløb, fildeling
Skematisk oversigt, undervisningsforløb
Problemstilling
Hvem planlægger og hvor lang tid
varer forløbet?
Hvilke læremidler benyttes i
forløbet? (Ved hjælp af hvad skal
der læres?)
Hvem er målgruppen?
(Hvem skal lære?)
Hvilken didaktisk teori tager
forløbet afsæt i? (Hvordan skal der
læres?)
Aktivitet (Hvornår skal der læres?
Med hvem skal der læres?)
Hvad skal læres? Af hvem skal der
læres?
Hvor skal der læres? Hvorfor skal der
læres?
Indhold:
Under dette tema vil vi beskæftige os med forskellige perspektiver på e-læring, og hvad det betyder for de didaktiske valg, underviseren skal træffe.
Vi skal drøfte, hvordan man kan udforme et didaktisk design, hvor it er et naturligt element, og hvilke muligheder vi har for at inddrage eleven som didaktisk meddesigner. Derudover får I en kort introduktion til Flipped Classroom/Flipped Learning - herunder drøfter vi muligheder og udfordringer i et didaktisk perspektiv.
Didaktisk model:Den eDidaktiske overvejelsesmodelObligatorisk læsning:
Hansen, J. J (2012). At designe e-læring - E-læringsparadigmer, didaktiske modeller og didaktiske værktøjer. I Læring & Medier (LOM) – nr. 9 – 2012 (30 sider).Kan hentes via: https://tidsskrift.dk/lom/article/view/6162/6107 (besøgt 03.10.18)
Den digitale erhvervsuddannelse - inspirationskatalog fra EVA, 2015 (s.30-32 og s. 47-49, dvs. 6 sider). Kan hentes via: https://www.eva.dk/projekter/2014/inspiration-til-den-digitale-erhvervsuddannelse (besøgt 02.10.18)
It som pædagogisk værktøj – EVA, 2017 (alle læser resume og indledning (9 sider) de 3 afsnit fordeles mellem de studerende (10+6+3 sider)). Kan hentes via: https://www.eva.dk/erhvervsuddannelse/it-paedagogisk-vaerktoej-0 (besøgt 08.11.18).
Supplerende læsning:
Strategi for den digitale erhvervsuddannelse, UVM, 2015 – Ret fokus mod de fem strategier (ca. 5 sider) Kan hentes via: http://www.emu.dk/sites/default/files/Strategi%20for%20den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20marts%202015.pdf (besøgt 02.10.18)
Flipped Classroom / Learning, se materiale på EMU: http://www.emu.dk/modul/flipped-learning-og-classroom-definition-og-materiale (besøgt 02.10.18)
Plakat – dialogværktøj, den digitale erhvervsskole. Uddannelsesforbundet (2018). Kan hentes via: https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/2877/dendigitaleerhvervsskole.jpg(besøgt 04.10.17)
Vi har lagt stor vægt på studiegruppearbejdet på dagen (det vender vi tilbage til) derfor er der stor vægt af videns- og færdighedsmålene på alle undervisningsdage – med henblik på at udvikle kompetencerne.
Forslag til en anden form for studiegruppearbejdet i dag. Alle et fælles team med en fælles agenda og slutprodukt. Næste slide – her drøfter vi mit forslag.
Hilde Hiim og Else Hippe - særlig definition på erhvervsrettet didaktik:
”Praktisk – teoretisk planlægning, gennemførelse, evaluering og kritisk analyse af erhvervsspecifikke læreprocesser og brug af erhvervsfunktioner som grundlag.”
Forslag – vi drøfter i plenum uddannelsesforbundets plakat igennem og begrunder vha læst teori, dvs vi øver os i at argumentere vha teorien vi har læst. Vi laver dernæst en fælles master for et forløb med it, hvor vi anvender den edidaktiske overvejelsesmodel.
2 min., hvor I overvejer om der er nogle spr. i forhold til dagens tekster.
Didaktikkens ni hv-spørgsmål
(i forhold til læring, eftersom didaktikkens opgave er: at give lærere praktisk anvendelig handlingsorientering)
Hvem skal lære?
Hvad skal læres?
Af hvem skal der læres?
Hvornår skal der læres?
Med hvem skal der læres?
Hvor skal der læres?
Hvordan skal der læres? (metoder)
Ved hjælp af hvad skal der læres? (læremidler)
Hvorfor skal der læres?
Hiim og Hippe - relationsmodel, en almen didaktisk model, hvis formål er:
- etablere oversigt og orden
- reducere kompleksitet
- retningsgivende funktion
Handlingsorientering
Obligatorisk læsning:
Hansen, J. J (2012). At designe e-læring - E-læringsparadigmer, didaktiske modeller og didaktiske værktøjer. I Læring & Medier (LOM) – nr. 9 – 2012 (30 sider).Kan hentes via: https://tidsskrift.dk/lom/article/view/6162/6107 (besøgt 03.10.18)
Den digitale erhvervsuddannelse - inspirationskatalog fra EVA, 2015 (s.30-32 og s. 47-49, dvs. 6 sider). Kan hentes via: https://www.eva.dk/projekter/2014/inspiration-til-den-digitale-erhvervsuddannelse (besøgt 02.10.18)
It som pædagogisk værktøj – EVA, 2017 (alle læser resume og indledning (9 sider) de 3 afsnit fordeles mellem de studerende (10+6+3 sider)). Kan hentes via: https://www.eva.dk/erhvervsuddannelse/it-paedagogisk-vaerktoej-0 (besøgt 08.11.18).
Supplerende læsning:
Strategi for den digitale erhvervsuddannelse, UVM, 2015 – Ret fokus mod de fem strategier (ca. 5 sider) Kan hentes via: http://www.emu.dk/sites/default/files/Strategi%20for%20den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20marts%202015.pdf (besøgt 02.10.18)
Flipped Classroom / Learning, se materiale på EMU: http://www.emu.dk/modul/flipped-learning-og-classroom-definition-og-materiale (besøgt 02.10.18)
Plakat – dialogværktøj, den digitale erhvervsskole. Uddannelsesforbundet (2018). Kan hentes via: https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/2877/dendigitaleerhvervsskole.jpg(besøgt 04.10.17)
E-læring og blended learning på VEU-området (EVA, 2011:21)
E-læring opfattes i denne undersøgelse som læring og undervisning der udelukkende er tilrettelagt fleksibelt ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi og uden fysisk tilstedeværelsesundervisning, mens blended learning dækker over kombinationer af e-læring og tilstedeværelsesundervisning hvor lærere og kursister/studerende er fysisk til stede på samme tid og sted. I deres rapport af 2014 ligger de helt i tråd med eVidenCenterts definition.
(Se nedenstående rapport s. 26)
Rapporten ”Kan vi lære af de andre” (s.26) går et skridt videre og definerer e-læring som: ”planlagt undervisning, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse.”
Vi kunne også kalde det et didaktisk design eller et design for læring
ELYK-rapport 9 og den e-didaktiske overvejelsesmodels definitioner af et læringsdesign stillet op overfor hinanden. Formålet er vise, at læringssynet har indflydelse på det didaktiske design.
Et design kan fremmes eller hæmmes af de vilkår, tidsmæssige og fysiske rammer som er mulige på den aktuelle uddannelse. Vælger man fx en socialkonstruktivistisk tilgang til læring, er det ikke uvæsentligt om de digitale muligheder på fx en e-læringsplatform gør det muligt at arbejde kollaborativt.
Huske - Kan eleven genkalde eller huske information?
Forstå - Kan eleven forklare ideer og koncepter?
Anvende - Kan eleven bruge informationen i nye sammenhænge?
Analysere - Kan eleven skelne mellem og identificere de forskellige delelementer der udgør helheden?
Vurdere - Kan eleven argumentere for et synspunkt eller en beslutning?
Skabe - Kan eleven sætte delelementer sammen til et nyt, sammenhængende hele, eller lave et fuldstændigt originalt produkt.
ELYK-rapporten kalder det paradigmer og UCS taler om potentialer:
Det pædagogiske paradigme. Det pædagogiske paradigme har fokus på at e-læring grundlæggende skal understøtte de lærendes læreprocesser – og dette perspektiv overordnes faglige, teknologiske og erhvervsmæssige vilkår.
Mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og læringsudbytte i form af: hurtigere læring, mere læring, dybere læring og anderledes læring.
Fagparadigmet. Fagparadigmet ser e-læring som en forlængelse af traditionel nærundervisning.
Teknologiparadigmet. Teknologiparadigmet ser e-læring som en teknologisk udfordring. ….et system der på driftsikker og billig vis kan distribuere et forudstruktureret læringsindhold til en bred modtagerskare.
Markedsparadigmet. Det markedsbaserede paradigme tager udgangspunkt i erhvervslivets behov – og dette behov er det styrende kriterium for udvikling af e-læring. Det erhvervsmæssige udgangspunkt har betydning for både design af det faglige indhold og de pædagogiske arbejdsformer. Ny pædagogisk praksis, der kan nå flere målgrupper eller dække et behov hos nuværende elever… bedre ressourceudnyttelse af lærerkræfter etc.
Følg linket og gennemgå kort modellen. Drøft hvordan den ser ud i forhold til Hiim & Hippe´s relationsmodel. Overvej hvilke andre didaktiske modeller, vi kan inddrage.
1. Materialeform, analyse - kunne Peter og Casper´s brug af Mintimeter være et eksempel... har vi andre? Kan vi uddrage nogle rammer / retningslinjer for, hvad et materiale skal bestå af?
2. Hvordan udformer vi fx en video, der opfylder kravene til dette? Ex snurring af materiale.... find eksempler på YouTube og forklar, hvorfor og hvordan de kan være inspirationsmateriale, hvilke 5 pkt skal fx altid være til stede i videoen?
3. Bemærk, at linkene til værktøjerne er ikke fungerende. Brug i stedet apps til opgaven: http://www.appstilopgaven.dk/om-apps-til-opgaven/ og http://www.fremtidslaboratoriet.dk/redskaber Vi skal afgøre hvilke værktøjer, vi vil anvende....
4. Polyfonisk kommunikation - hvordan etablere vi den? Skal vi anvende digitale teknologier... hvorfor og hvorfor ikke?
5. Hvordan afdækkes den lærendes og lærerens forudsætninger? Kom med eksempler, find materiale i fx uddannelsesforbundets plakat / hjemmeside https://www.uddannelsesforbundet.dk/media/2877/dendigitaleerhvervsskole.jpg
6. Hvordan kan vi evaluere forløbet, hvilket muligheder har vi?
Det praktiske produkt:
Er et undervisningsforløb
Tager udgangspunkt i skematisk oversigt (ramme for synopsis til eksamen)
Kan være digitalt, fysisk, tegnet, skrevet o.a.
Udform et google docx – alt efter, hvad I bliver enige om i forhold til løsningen af opgaven.
Forud for præsentationen skal gruppen bede om feedback på et udvalgt element, som de medstuderende skal være opmærksomme på undervejs i præsentationen.
Struktur:
14.00-14.45: Præsentation af undervisningsforløb, vi ser på de enkelte dele af forløbet (hvert område præsenteres, der bruges