Sør-Rogaland Familievernskontor Schæffergården 15. oktober 2013

Sør-Rogaland Familievernskontor
Schæffergården
15. oktober 2013

Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby
Om at styrke mentalisering
i Par og familier
Relations Fokuseret Terapi
Seidenfaden & Draiby
www.relationsterapi.dk

1


2

Fra London Parent-Child Project (Påbegyndt i 1986):
”Med baggrund i omfanget af den evidens der foreligger,
finder vi det uomgængeligt nødvendigt at foreslå at
For at hjælpe børns vækst fra den tidligste barndom
til deres fulde sociale og emotionelle potentiale,
må et centralt mål for intervention og forebyggelse være
at styrke den refleksive funktion hos forældre og kommende forældre.
(Howard Steele& Miriam Steele i K. Grossmann & E. Waters (eds.):
Attachment from infancy to adulthood:
The major longitudinal studies, Guilford Press 2005)


Mentaliseren
er
- en evne vi kan udvikle livet
igennem!


4

Tryg tilknytning ser ud til at fremme evnen for
Mentaliseren
•
•
•
•
•
•

Følelsesmæssig afstemning
Følelsesmæssig balance
Kropsregulering (stress)
Fleksible reaktioner
Evne til at forstå sammenhænge
Modulering af angst


5


6

En prototypisk par-session / 2 timer
1. Kontakten mellem parret og terapeuten etableres
2. Rummet og kontakten i parret etableres
– via en værdsættelse
3. Mit ”stræk”
4. Valg af tema til fordybelse, udforskning og undren
4. En gensidig værdsættelse af "mødet”
6. Afrunding / Tilbagemelding til terapeuten

8

Anerkendelse og Værdsættelse
Metaforen med broen:
Når vi anerkender hinanden går den ene over broen til den
anden og anerkender den virkelighed der levet i "dit land" ud
fra dit perspektiv.
Når vi værdsætter hinanden så bliver vi på vores side af broen
og taler til den anden som står på den anden side af broen om
hvad jeg værdsætter hos ham/hende set fra "mit land"/ set fra
mit perspektiv.

9

Værdsættelse

------

Anerkendelse

Medfølelse

------

Indføling


Broen & Rummet imellem
Pejlemærkerne er:
TRYGHED
og
KONTAKT i MØDET


Den Anerkendende Dialog
Dialogen er kendetegnet ved
turtagning og følelsesmæssig afstemning
og er en nænsom måde at skabe gensidig
forståelse på mellem parterne.
Består i grundformen af tre trin.
Spejling - anerkendelse - Indføling

15


16

Formål med ”Den Anerkendende Dialog”
 En tryg ramme – et trygt rum
 En klar struktur - broen
 Etablering af kontakt i parret
 Ro og ned i tempo

17

Spejling - spilleregler
Det er lytterens ansvar at være:
1. Opmærksom over for det, som den anden siger.
2. Nærværende gennem hele processen.
3. Nysgerrig over for den andens måde at opleve tingene på.
4. Villig til at opleve den andens virkelighed og midlertidigt at afstå
fra egne tanker og følelser.
5. Ubetinget lydhør.
Det er fortællerens ansvar:
1 At tale om sig selv i jeg-form.
2 At undgå kritik og nedgøring af partneren.
3 At udtrykke sig så kortfattet og præcist som muligt.
4 At holde sig til en fortælling.
5 At lytte til modtagerens spejling uden at afbryde.

1.Videoklip
Valg af tema
Konflikt og frustration
- Hvordan forstår vi det?

Den relationelle hjerne
Det usynlige væksthus


21


22

Tilknytning

Følelsesmæssig afstemning og spejling
Opmærksom og forudsigelig

23

Mønstre for relation bliver
grundlagt i barndommen
Hvordan?


24

Relationel neurobiologi
• Forestillingen om at hjernens udvikling i al
væsentlighed bestemmes af relationens
kvalitet - livet igennem


Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk

26

Nedbrud i Mentaliseringen:

Klingerne og Gearskiftet


27

Mentaliseren nedbrydes
– Når der er stærke følelsesmæssige situationer i
familien
– Som reaktion på tanker og følelser der udløser høj
arousal og ikke-mentaliserende reaktivitet
– Når repræsentationen af andres sind er stoppet
op og erstattet af tomme og fjendlige skematiske
billleder
– Når barnet er utydelig med egen sindstilstand og
gør det vanskeligt for forælderen at finde ud af
det

28

Nedbrud fortsat:
– Hos børn med forældre der har høje arousalniveauer (ex kronisk angst) som er overdrevent
optaget af barnets mentale verden og fylder den
med ængsteligt eget stof
– I form af pseudomentaliseren, teleologisk modus,
psykisk ækvivalens og Som-om- modus


29


30

Genetablering
af
Mentaliseringen


31

Fra Reaktivitet til Mentaliseren
Reaktivitet:
Jeg kan kun handle og reagere.
Der er rigid og stereotyp tænkning og høj
arousal
Mentaliseren: Jeg kan identificere følelser i
kroppen, kan holde et
opmærksomhedsfokus og ”trykke på
pauseknappen”


33

Ingredienser i god mentaliseren
•
•
•
•
•
•
•
•

Åbenhed for nye opdagelser
Tålmodighed med foreløbighed – utydelighed
Refleksiv overvejelse
Perspektivtagning
Tilgivelse
Opmærksomhed på påvirkning
Tillidsfuld holdning
ydmyghed

34

Ingredienser forts.
•
•
•
•
•

Legesyg og selvironisk humor
Villighed til turtagning
Tror på foranderlighed
Tager ansvar og er pålidelig
Autobiografisk kontinuitet
– De anerkendende dialogprocesser forstærker hver
af disse elementer


35

Fuld mentaliseren:
Jeg kan tænke symbolsk, fortolkende, er
iderig mht.
Tænkning om selv og anden.
Jeg har autobiografisk kompetence


36


37

2. Videoklip
Barndomsmindet


38

Den Autobiografisk integration
Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi
er.
Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøge
hændelser og mentale processer i vores liv vil vores
selvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang.
Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen og
andre menneskers righoldige indre verden.
Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006),
”Forældre Indefra”, Akademisk forlag


"Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag af
arten af de samspil, vi har haft med andre".
"Ways of being together with".
Daniel Stern


Børn (og voksne!) udvikler mentalisering når vi:
• giver plads og tid til at repetere handlinger
• giver plads til at begynde at tænke over egne tankeprocesser
• giver plads at opleve og opretholde en fornemmelse både af nærvær og
adskilthed
• giver mulighed for at bearbejde følelsesmæssige oplevelser
• og allerbedst når det for os voksne lykkes at forstå og mærke hinanden,
vores barn og os selv samtidig, og vi er så meget i ro, at vi kan opleve det!


I Mentalisering indgår
Stress-robusthed / Stress-regulering
Evnen til at regulere intensiteten af følelser
Opmærksomhedsevne
Evnen til at opretholde en adskilt opmærksomhed
Indlevelsesevne / evne for anerkendende nærvær
Evnen til at forstå andre indefra


43

3.Videoklip
Længsel og stræk


Hvordan skabe forandring?


45

Sør-Rogaland Familievernskontor Schæffergården 15. oktober 2013

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Sør-Rogaland Familievernskontor Schæffergården 15. oktober 2013

Ähnlich wie Sør-Rogaland Familievernskontor Schæffergården 15. oktober 2013 (20)

Sør-Rogaland Familievernskontor Schæffergården 15. oktober 2013