1. Status over revisions-
forskningen i Danmark (1)
Denne artikel udgør første del af en artikel om revisionsforskningen i Danmark. På
universiteter og handelshøjskoler landet over bliver der blandt andet forsket inden for
revisionsområdet, ligesom der bliver forsket inden for en række fagområder, som på
forskellig måde har betydning for revisors virke. I artiklen gør ph.d.-studerende, cand.
merc.aud. Jesper Seehausen fra Aalborg Universitet og lektor, ph.d. Claus Holm fra
Handelshøjskolen i Århus status over revisionsforskningen i Danmark. Der fokuseres
på den forskning, som gennemføres og publiceres i form af ph.d.-afhandlinger. I nær-
værende første del af artiklen tages der afsæt i en artikel om samspillet mellem revisi-
onsforskning, undervisning og praksis, som tidligere er bragt i Revision & Regnskabs-
væsen. Dernæst redegøres der kort for det danske forskningsmiljø inden for revisions-
området. Herefter gives der en kort beskrivelse af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden,
hvilket efterfølges af en redegørelse for de muligheder og pligter, man har som ph.d.-
studerende inden for revisionsområdet. I anden og sidste del af artiklen, som bringes i
næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen, gives der på baggrund af beskrivelsen
af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden en oversigt over indholdet i de hidtidige danske
ph.d.-afhandlinger inden for revisionsområdet.
Indledning
Denne artikel udgør første del af en artikel om revisions-
forskningen i Danmark. På universiteter og handelshøj-
skoler landet over bliver der blandt andet forsket inden
for revisionsområdet, ligesom der bliver forsket inden for
en række andre fagområder, som på forskellig måde har
betydning for revisors virke. En del af denne forskning
omhandler revisorlovgivningen og revisionsreguleringen
i øvrigt. I denne del af forskningen fokuseres der ofte
på analyse af den gældende revisionsregulering med
henblik på at afdække betydningen af denne regulering
for revisor og revisionsfunktionens interessegrupper. En
anden del af forskningen omhandler revisorers adfærd i
praksis. I denne del af forskningen fokuseres der ofte på
analyse af denne adfærd med henblik på at afdække hen-
sigtsmæssigheden af den gældende revisionsregulering
og på denne baggrund fremkomme med anbefalinger til
ændringer heraf. Andre dele af forskningen omhandler
eksempelvis revisors ansvar (revisionsfagligt, disciplinær-
retligt, erstatningsretligt eller strafferetligt), revisors rolle i
relation til corporate governance, revisionsmarkedet eller
forholdet mellem revisor og klient, men mange andre
forskningsområder kunne nævnes. Formålet med artiklen
er at gøre status over revisionsforskningen i Danmark. I
artiklen fokuseres der på den forskning, som gennemfø-
Af ph.d.-studerende, cand.merc.aud. Jesper Seehausen, Aal- res og publiceres i form af ph.d.-afhandlinger.
borg Universitet, og lektor, ph.d. Claus Holm, Handelshøjsko- Nærværende første del af artiklen er struktureret på
len i Århus følgende måde. I første afsnit om revisionsforskning i
6 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) R&R nr. 7 · 2005

2. samspil med undervisning og praksis tages der afsæt i
en artikel om samspillet mellem revisionsforskning, un-
dervisning og praksis, som tidligere er bragt i Revision &
Regnskabsvæsen (Holm, 1999). I denne artikel redegør
den ene af forfatterne til nærværende artikel for de gen-
sidige relationer mellem revisionsforskningen, revisions-
undervisningen og revisionspraksis. Artiklen kan derfor
anvendes til at indplacere revisionsforskningen dels i
forhold til revisionspraksis, dels i forhold til de under-
visningssituationer, som foregår både på universiteter og
handelshøjskoler og i revisionsvirksomheder. Formålet
med afsnittet er ikke at referere artiklen men at frem-
hæve nogle af de centrale budskaber i artiklen. Interes-
serede læsere henvises derfor til selve artiklen. Dernæst
redegøres der kort for det danske forskningsmiljø inden
for revisionsområdet, og der gives en kort beskrivelse af
Ph.d.-uddannelsen er præget af et ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden. Afslutningsvist re-
forskningsmiljø med et snævert sam- degøres der for de muligheder og pligter, man har som
spil mellem forskning, undervisning og ph.d.-studerende inden for revisionsområdet. Formålet
praksis. med afsnittet er ikke at foretage en udtømmende redegø-
relse for ph.d.-studerendes muligheder og pligter inden
for dette fagområde men at skitsere nogle af de centrale
muligheder og pligter på et overordnet niveau.
I anden og sidste del af artiklen, som bringes i næste
nummer af Revision & Regnskabsvæsen, gives der på
baggrund af beskrivelsen af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-
graden en oversigt over indholdet i de hidtidige danske
ph.d.-afhandlinger inden for revisionsområdet. Det er
valgt at placere denne oversigt i en særskilt artikel, da
oversigten er ganske omfattende, desuagtet at revisions-
området efter en dansk betragtning må betegnes som et
forskningsmæssigt snævert område.
Det er vores forhåbning, at artiklen kan medvirke til
at øge kendskabet til ph.d.-uddannelsen og ph.d.-gra-
den i revisorbranchen – i det mindste blandt læserne
af nærværende tidsskrift. Dette vil forhåbentligt kunne
virke befordrende for et frugtbart samspil mellem
revisorbranchen og nuværende og fremtidige
ph.d.-studerende inden for revisionsområdet
og andre fagområder, som har betydning for
revisors virke. Det er også vores forhåbning,
at artiklen kan medvirke til at øge kendska-
bet hertil blandt cand.merc.aud.-studerende
og andre. Dette vil forhåbentligt kunne
virke befordrende for en forøgelse af antal-
let af studerende, som får øjnene op for, at
man som færdiguddannet ikke kun har
mulighed for at søge ansættelse i en re-
visionsvirksomhed eller en anden type
R&R nr. 7 · 2005 Foto: image100 7

3. Reseach
Identifikation Identifikation of
of research research oppor- mellem revisionsforskningen, revisi-
ideas: support- tunities through onsundervisningen og revisionsprak-
collaboration Introduc- Introduction teaching and stu-
tion of new of new know- sis ikke er ensidige.6 For det første
dent discussion
knowledge; ledge and orien- udføres revisionsforskning, revisions-
identification tation; talented undervisning og revisionspraksis af
of emerging faculty attracted to hovedgrupper – forskere og prakti-
practice issues to field
serende revisorer – men ingen af dis-
se grupper har monopol på nogen af
Development of skills/values of those entering the disse funktioner. Dette komplicerer
profession; continuing education of practitioners
samspillet mellem de tre elementer.
PRactice education For det andet fremgår det af figuren,
Orientation of curriculum towards pre- at relationerne mellem revisions-
sent and future needs of practice forskningen, revisionsundervisnin-
gen og revisionspraksis går begge ve-
je og derfor er gensidige. Forfatteren
Figur 1: Samspillet mellem revisionsforskning, revisionsundervisning og revisionspraksis5
anfører, at det overordnede budskab,
som kan udledes af figuren, er, at
’[d]e indbyrdes forbindelser mellem
forskning, praksis og undervisning
virksomhed. Såfremt interessen er kan forske i noget, der er praktisk orienteret skal opfattes som et forsimplet bil-
til stede, har man også mulighed for som revision, men det kan man selvfølgelig. lede af en samarbejdsproces’, som
at søge ansættelse som ph.d.-stude- Der er ingen tvivl om, at samfundsudviklin- ’… omfatter en fælles og indbyrdes
rende på et universitet eller en han- gen og den teknologiske udvikling kræver, afhængig indsats mellem dem som
delshøjskole. at både de grundlæggende principper og de arbejder i revisorbranchen (praktise-
mere praktisk orienterede metoder udfor- rende revisorer) og dem som arbejder
skes.’ med professionens problemstillinger
Revisionsforskning i samspil fra en akademisk angrebsvinkel’. Her
med undervisning og praksis Forfatteren præsenterer herefter skal kort redegøres for de enkelte
I en artikel med titlen ’Revisions- omstående figur, som netop viser relationer i figuren. Redegørelsen er
forskning i samspil mellem under- de gensidige relationer mellem baseret på Holms (1999) kommenta-
visning og praksis’, som blev bragt i revisionsforskningen, revisionsun- rer til figuren.
Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 fra dervisningen og revisionspraksis. Figuren viser for det første en
1999, redegør den ene af forfatterne Figuren er hentet fra indledningen gensidig relation mellem revisions-
til nærværende artikel for de gensidi- til en antologi med titlen ’Auditing forskningen og revisionspraksis. I
ge relationer mellem revisionsforsk- practice, research, and education. A nudansk ordbog beskrives forskning
ningen, revisionsundervisningen productive collaboration’, som blev som ’en grundig undersøgelse af et
og revisionspraksis (Holm, 1999).1 udgivet i 1995 af den amerikanske bestemt emne for at finde frem til
Forfatterens overordnede budskab er, revisororganisation American Insti- ny viden om det …’.7 Det vil sige, at
at revisionsforskningen som følge af tute of Certified Public Accountants formålet med forskning er at opnå
gensidige relationer til revisionsun- (AICPA) i samarbejde med American ny viden. Forskning kan være ret-
dervisningen og revisionspraksis ikke Accounting Association (AAA) (Bell tet mod udvikling af nye teorier,
kan fungere uden et samspil med & Wright (red.), 1995). Antologien empirisk afprøvning af eksisterende
denne undervisning og praksis.2 er selv et produkt af et samarbejde teorier eller undersøgelse af teoriers
Forfatteren tager afsæt i statsautori- mellem en række bidragydere un- anvendelighed i praksis. En anden
seret revisor Viggo Gunni Pedersens der redaktion af Timothy B. Bell fra sondring går mellem grundforskning
leder fra Revision & Regnskabsvæsen KPMG Peat Marwick og Arnold M. og anvendt forskning. Ved grund-
nr. 3 fra 1989 med titlen ’Grund- Wright fra Boston College. I antolo- forskning fokuseres der på at opnå
forskning i revision’ (Pedersen, gien præsenteres figuren under be- ny viden, mens der kun i mindre
1989).3 I denne leder anfører den tegnelsen ’[t]he collaborative process grad skeles til, hvorvidt og hvordan
daværende ansvarshavende redaktør of research, practice, and education’. denne viden er anvendelig i praksis.
for tidsskriftet blandt andet følgende En tilsvarende figur præsenteres og Ved anvendt forskning er den prak-
om revisionsforskning: diskuteres hos Kaplan (1989) under tiske anvendelighed derimod i fokus.
betegnelsen ’the Research-Teaching- Revisionsforskning kan udføres af
’Revision er et pragmatisk fag præget af, at Practice triangle’.4 Denne figur inde- såvel forskere som praktiserende
fagets udøvere i vid udstrækning er uddan- holder tilsvarende elementer og rela- revisorer, både hver for sig og i fæl-
net gennem en praktisk uddannelse supple- tioner, som den figur der præsenteres lesskab. I sin leder påpeger Pedersen
ret med teoretisk viden. Der er sikkert en del hos Bell & Wright (red.) (1995). (1989) imidlertid, at det er nødven-
af fagets udøvere, som mener, at man ikke Forfatteren anfører, at relationerne digt at skelne mellem det udviklings-
8 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) R&R nr. 7 · 2005

4. arbejde, som foregår i revisionsvirk- vision & Regnskabsvæsen, som har delbare interesse for praktiserende
somheder, og egentlig forskning: en tæt tilknytning til Foreningen af revisorer. I sin leder anfører Pedersen
Statsautoriserede Revisorer (FSR), Re- (1989) således følgende:
’Mange af de revisionsfirmaer, der er knyttet visorBladet, som udgives af Forenin-
til de udenlandske store revisionsfirmaer, gen af Registrerede Revisorer (FRR), ’For mig at se bliver det største problem
får selvfølgelig meget materiale, som kan samt Inspi, som udgives af Revifora tålmodighed. Det er svært at få forskere og
anvendes i Danmark. Dette materiale bear- – foreningen for revision, økonomi praktikere til at forstå hinanden. Ofte vil
bejdes og implementeres i de danske revi- og ledelse. Realiteten er imidlertid, praktikerne opfatte forskernes arbejde som
sionsfirmaer, og indgår som en integreret at langt de fleste forskningsresultater unyttigt, fordi sammenhængen til det prak-
del af firmaernes udviklingsarbejde. Dette udelukkende formidles i fora, som tiske ikke er umiddelbar.
udviklingsarbejde må ikke forveksles med reelt kun er tilgængelige for andre Jeg vil derfor appellere til alle praktikere,
forskning. forskere. Det følger også af relatio- der kommer i forbindelse med forskerne i
Grundforskning kan kun foregå på insti- nen mellem revisionsforskningen de kommende år om at have tålmodighed.
tutioner, der er uafhængige af merkantile og revisionspraksis, at en anden Forskning kan give store resultater og forsk-
interesser, idet forskning ikke må være base- væsentlig opgave for forskere inden ning kan være resultatløs, men al forskning
ret på kortsigtede forretningsmæssige mål, for revisionsområdet består i hele danner på en eller anden måde grundlag for
men tage udgangspunkt i at udforske det tiden at have kendskab til de pro- noget, som bringer os videre.’
ukendte, uden skelen til relationer mellem blemer og udfordringer, som praksis
eventuelle forskningsresultater og økonomi- for indeværende står over for. Dette Det er imidlertid vigtigt at have for
ske gevinster.’ kan eksempelvis ske ved at holde sig øje, at ikke alene anvendt forskning
orienteret om de emner, som aktuelt men også (det meste) grundforsk-
Relationen mellem revisionsforsk- debatteres i de faglige tidsskrifter. ning er anvendelig forskning. Dette
ningen og revisionspraksis viser på På den anden sider viser relationen er vigtigt at have for øje for prakti-
den ene side, at forskningen kan mellem revisionsforskningen og re- serende revisorer i forbindelse med
bidrage til praksis med introduktion visionspraksis, at praksis kan bidrage fortolkningen af forskningsresultater.
af ny viden og identifikation af nye til forskningen med identifikation Det er imidlertid mindst lige så vig-
problemstillinger for praksis. Det føl- af nye forskningsområder og -ideer tigt at have for øje for forskere i for-
ger heraf, at en væsentlig opgave for samt gennem støtte og samarbejde. bindelse med formidlingen af deres
forskere inden for revisionsområdet Støtten kan være af økonomisk forskningsresultater til praksis, idet
består i at formidle deres forsknings- karakter, men velvillig deltagelse i denne formidling kræver fokus på re-
resultater til praksis på en hensigts- forskningsprojekter og andre former sultaternes praktiske anvendelighed
mæssig måde. Med henblik på at for samarbejde mellem forskere og og konsekvenser.
sikre at formidlingen af forsknings- praktiserende revisorer er mindst lige For det andet viser figuren en gensi-
resultaterne i størst muligt omfang så vigtigt. dig relation mellem revisionsforsk-
når de praktiserende revisorer, bør Sondringen mellem grundforsk- ningen og revisionsundervisningen.
formidlingen til praksis foregå gen- ning og anvendt forskning, som er Denne relation viser på den ene
nem revisorbranchens egne faglige præsenteret ovenfor, har ikke alene side, at forskningen ikke alene kan
tidsskrifter. I Danmark omfatter disse betydning for forskningens karakter bidrage til praksis men også til un-
tidsskrifter primært nærværende Re- men også for forskningens umid- dervisningen med introduktion af
Med Stellar Hosting kan klienten når som helst trække sine data ud, hvis det bliver nødvendigt.
Som revisor betaler du ingenting for at bruge Stellar Hosting, da det er din klient, som har lejeaftalen på systemet.
Komplet system med finans, debitor, kreditor, varekartotek, fakturering og rapportdesigner
Vest: Øst:
Søren Frichs Vej 52 8230 Åbyhøj Københavnsvej 170 4000 Roskilde
Tlf. 86 15 49 00 info@allerup.com Tlf. 46 75 71 22 info@allerup.com
www.stellar.dk www.stellar.dk
R&R nr. 7 · 2005 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) 9

5. ny viden. Dette er udtryk for det, forskning og undervisning, hvor der i 1988 etableret et forsknings-
der inden for universitetsverdenen undervisningen ikke alene tilstræbes center med det formål at fremme
betegnes som forskningsbaseret un- at være forskningsbaseret, men hvor forskningen inden for økonomiske
dervisning. Holm (1999) påpeger, at forskningen også styrkes gennem fagområder, herunder særligt revi-
formidling af forskningsresultater til undervisning. sion, controlling, regnskabsvæsen
praksis sker både direkte (forskning For det tredje viser figuren en og økonomistyring. Disse forskere,
– praksis) og indirekte (forskning gensidig relation mellem revisions- som indtil da havde samarbejdet i
– undervisning – praksis), og at ’… praksis og revisionsundervisningen. et uformelt netværk, blev enige om
meget tyder på, at den direkte for- Denne relation er af mindre betyd- nogle fælles værdier og målsætnin-
bindelse fra forskning til praksis … ning i denne sammenhæng, hvor ger samt en fælles ledelse. Ideen bag
ikke står så stærkt, som den indi- fokus er på revisionsforskningen. dette forskningscenter var at etablere
rekte forbindelse til praksis gennem Relationen viser på den ene side, at et forskningsmiljø, som kunne virke
forskningsbaseret undervisning …’.8 undervisningen bidrager til praksis appellerende i en anstrengt rekrut-
Herudover kan forskningen bidrage gennem udvikling af færdigheder teringssituation samt at formalisere
til undervisningen med tiltrækning og værdier hos kommende revisorer interessefællesskabet mellem delta-
af lærerkræfter. samt gennem efteruddannelse. Un- gerne. I regi af forskningscenteret
På den anden side viser relationen dervisningen finder sted både som blev der afviklet forskellige forsk-
mellem revisionsforskningen og re- den teoretiske kvalifikation til reviso- ningsaktiviteter. Blandt andet blev
visionsundervisningen, at undervis- rerhvervet og som efteruddannelse, der afviklet metodeundervisning for
ningen kan bidrage til forskningen eksempelvis som en del af forbere- ph.d.-studerende og interesserede se-
med identifikation af nye forsknings- delsen til eksamen som statsautori- niorforskere, ligesom der blev afholdt
områder og -ideer gennem under- seret revisor. På den anden side viser en række konferencer. Herudover
visning og andre former for relationen, at praksis kan bidrage til blev der taget initiativ til udarbej-
samspil mellem forskere undervisningen gennem orientering delse af en oversigt over aktuelle
og studerende. Heri af undervisningen mod nuværende forskningsprojekter inden for revisi-
ligger ikke så meget, og fremtidige behov i revisorbran- onsområdet. Dette initiativ udmøn-
at en forsker får chen. Dette har til formål at sikre, tede sig i Faglige Artikler nr. 23 fra
nye ideer direkte at undervisningen opfylder de ud- 1989, som er et temanummer med
fra de studerende dannelsesbehov, som praksis har for titlen ’Aktuelle forskningsprojekter
men snarere, at kvalificeret arbejdskraft. i og omkring revision’ under redak-
forberedelsen til og Forfatterens overordnede budskab tion af Bent Warming-Rasmussen fra
afviklingen af undervis- er som nævnt, at revisionsforsknin- den daværende Handelshøjskole Syd
ningen tvinger forskeren gen ikke kan fungere uden et samspil (nu Syddansk Universitet) og Lennart
til at sætte til grundigt ind med revisionsundervisningen og Nørreklit, som dengang var ansat på
i stoffet og forholde sig kri- revisionspraksis. Dette skyldes de Handelshøjskolen i Århus.10 Ved at
tisk hertil. Kaplan (1989) gensidige relationer mellem de tre betragte dette temanummer er det
formulerer det på følgende elementer. muligt at danne sig et indtryk af de
underfundige måde: ’Apart forskelligartede interesser, som del-
from imminent hanging, tagerne i forskningscenteret havde.
nothing focuses the mind Forskningsmiljøet inden for re- Temanummeret indeholder således
more than preparing to visionsområdet tretten artikler, som falder inden for
teach large numbers of stu- Det må indledningsvist erkendes, tre emneområder: (1) ’Revisionsfagets
dents …’.9 Dette kan betegnes at der er relativt få danske forskere funktion’, (2) ’Revisionsmetodologi,
som undervis- inden for revisionsområdet sammen- metodelære og teknik’ og (3) ’Revi-
ningsbase- lignet med andre samfundsviden- sionens genstandsfelt, metodernes
ret forsk- skabelige fagområder, eksempelvis anvendelsesfelt’. I forordet til tema-
ning og regnskabsområdet. Dette sætter na- nummeret redegøres der for forsk-
er udtryk turligvis en grænse for omfanget af ningscenteret og dets formål. I den
for et forskning inden for dette fagområde forbindelse anføres der følgende om
samspil og dermed omfanget af publicerede samspillet mellem revisionsforskning
mel- forskningsresultater af betydning for og revisionspraksis:11
lem revisors virke.
I slutningen af 1980’erne ’Centeret er af den opfattelse at forskning
blev der iværksat en egentlig i revision og controlling ikke udelukkende
indsats for at styrke revisions- bør være et spørgsmål om at nå til ny erken-
forskningen. Med udgangs- delse. Det bør tillige på sigt komme praksis
punkt i et interessefællesskab til gode.
mellem en række forskere blev Centeret har tillige den opfattelse at prak-
10 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) R&R nr. 7 · 2005

6. tikerne gennem deres produktudvikling Forskningsrådets initiativ har som hoved- forskere med interesse for finansiel
har en del viden, som centeret kan have formål at fremme grundforskningen, dels rapportering, herunder revision. På
glæde af – centeret tillægger således gensidig i fagets grundlæggende metode, dels i den Syddansk Universitet bliver der for-
respekt og interesse mellem teoretikere og tværfaglighed der udspringer af den nære sket inden for revisionsområdet ved
praktikere stor værdi, hvorfor dialogen mel- tilknytning til regnskabsvæsen, skatteret og Institut for Regnskab og Finansiering
lem disse søges fremmet.’ erhvervsret.’ og Institut for Entreprenørskab og
Relationsledelse.19 Endeligt udføres
Dette er i god overensstemmelse Forskningsrådets initiativer er altid der revisionsforskning ved Institut
med, hvad der i foregående afsnit tidsbegrænsede, som regel femårige. for Erhvervsstudier på Aalborg Uni-
blev anført om dette samspil. I for- Da initiativet om revision og revi- versitet.20
ordet til temanummeret anføres det sorer var et såkaldt miniinitiativ, Denne karakteristik af det danske
desuden, at det var intentionen, at blev det imidlertid nedlagt allerede forskningsmiljø inden for revisions-
temanummeret skulle efterfølges ved udgangen af 1991. I denne området er naturligvis ikke udtryk
af et nummer om revision som en relativt korte periode i begyndel- for, at revisionsforskningen foregår
samfundsmæssig institution, og at sen af 1990’erne blev der i regi af på de enkelte uddannelsesinstitu-
dette nummer skulle udgøre et kom- Forskningsrådet afholdt en række tioner isoleret fra forskningen på
pendium i revisionsfilosofi.12 Denne forskningsseminarer og forskerkurser, de andre uddannelsesinstitutioner.
intention blev imidlertid aldrig reali- ligesom der blev ydet tilskud til en Tværtimod gennemføres mange
seret, idet Faglige Artikler nr. 23 blev række forskningsprojekter, herun- forskningsprojekter i samarbejde
den sidste i rækken af disse artikel- der nogle af de ph.d.-afhandlinger mellem forskere fra to eller flere ud-
samlinger. inden for revisionsområdet, som dannelsesinstitutioner. Herudover er
I 1989 iværksatte det daværende præsenteres i næste afsnit. Det stod der etableret en uformel sammen-
Statens Samfundsvidenskabelige imidlertid klart, at man blev nødt til slutning af danske forskere inden
Forskningsråd (SSF) (nu Forsknings- at involvere revisionsområdets be- for revisionsområdet og personer fra
rådet for Samfund og Erhverv – FSE) røringsflader med andre fagområder erhvervslivet med forskningsmæssig
et såkaldt miniinitiativ om revision såsom regnskabsvæsen, skatteret og interesse for dette fagområde. Denne
og revisorer. Derved kom der en ny erhvervsret for at tiltrække personer sammenslutning, som bærer navnet
partner – en finansieringskilde – på nok til en hensigtsmæssig afvikling Netværket for Revisionsforskning,
banen. I Revision & Regnskabsvæsen af forskningsaktiviteterne. Dette afholder med jævne mellemrum
nr. 6 fra 1989 redegør statsautorise- medførte naturligt en udvanding forskningsseminarer, hvor deltagerne
ret revisor Andreas Nicolaisen som af interessefællesskabet mellem for- mødes for at præsentere og diskutere
repræsentant for Forskningsrådet skerne. Da initiativet blev nedlagt, igangværende og afsluttede forsk-
for formålet med dette initiativ (Ni- ophørte derfor interessen i at afvikle ningsprojekter. Et sådant forsknings-
colaisen, 1989). Forfatteren anfører, fælles aktiviteter. seminar er senest blevet afholdt i
at initiativet ’… sigter på at styrke I dag bliver der forsket inden for sommeren 2004. Endeligt skal det
forskningen og forskningsmiljøerne revisionsområdet på de samme ud- nævnes, at danske forskere inden for
indenfor området, som i flere år har dannelsesinstitutioner, som udbyder revisionsområdet også mødes med
stået svagt’.13 Denne karakteristik af cand.merc.aud.-uddannelsen. Der ses udenlandske forskere i forbindelse
revisionsområdet som et forsknings- her bort fra det udviklingsarbejde, med de forskellige konferencer, som
mæssigt svagt fagområde understøt- som foregår i revisionsvirksomheder, er af interesse i relation til dette fag-
tes af Dahlgaard (1989). I en artikel da dette udviklingsarbejde – som område. Disse konferencer er kort
om udviklingen i revisionsforsknin- påpeget af Pedersen (1989) i sin leder skitseret neden for i afsnittet om de
gen anfører forfatteren således, at om grundforskning i revision – ikke muligheder og pligter, man har som
’[r]evisionsfaget er et fagområde, der kan sammenlignes med egentlig ph.d.-studerende inden for revisions-
i en lang årrække forskningsmæssigt forskning. På Handelshøjskolen i Kø- området.
har sakket bag efter andre økono- benhavn, som er den uddannelses-
miske fagområder’.14 Derpå anfører institution, som hvert år uddanner
Nicolaisen (1989) følgende om bag- flest cand.merc.aud.’ere, bliver der Ph.d.-uddannelsen og
grunden for initiativet:15 forsket inden for revisionsområdet ph.d.-graden
ved Institut for Regnskab og Revi- En ph.d.-uddannelse er – firkantet
’Den samfundsmæssige udvikling har skabt sion.16 På Handelshøjskolen i Århus sagt – en forskningsbaseret over-
et voksende behov for at analysere reviso- er revisionsforskningen henlagt bygning på en kandidatuddannelse.
rernes rolle og ansvar som både rådgivere og under Institut for Regnskab, Finan- Ph.d.-graden er således en akademisk
kontrollanter for virksomhederne. siering og Logistik.17 På dette institut grad, som rangerer mellem en kan-
Den hidtidige forskning har været præget af er der etableret en forskningsgruppe, didatgrad (cand.) og en doktorgrad
fagets meget tætte forbindelse med praksis som bærer navnet Financial Re- (dr.). Af samme grund betegnes
og har derfor været meget anvendelsesori- porting Research Group.18 Denne ph.d.-graden undertiden som ”den
enteret. forskningsgruppe omfatter en række lavere doktorgrad” og doktorgraden
R&R nr. 7 · 2005 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) 11

7. som ”den højere” ditto. Erhvervelse at opfylde nuværende og fremtidige kan være fuldt ud finansieret af det
af ph.d.-graden giver ret til at an- behov for kvalificeret arbejdskraft til universitet eller den handelshøj-
vende betegnelsen ph.d., som er en forsknings-, udviklings- og under- skole, hvor man er indskrevet som
forkortelse for det latinske philoso- visningsopgaver i relation til uni- ph.d.-studerende. Stipendiet kan
phiae doctor eller på engelsk doctor versiteter, andre institutioner, virk- dog også være delvist finansieret af
of philosophy. Ph.d.-graden blev tid- somheder og organisationer samt til denne uddannelsesinstitution og del-
ligere betegnet som licentiatgraden offentlige og private funktioner, hvor vist finansieret af en ekstern partner,
(lic.), men denne betegnelse blev der forudsættes et bredt kendskab til eksempelvis Statens Samfundsviden-
i 1988 erstattet af den nuværende forskning’.23 Ph.d.-uddannelsen er skabelige Forskningsråd/Forsknings-
betegnelse, som svarer til den inter- normeret til tre helårsstudier.24 Om rådet for Samfund og Erhverv, pri-
nationale betegnelse PhD. I dag er ph.d.-graden hedder det, at denne vate fonde, legater eller lignende.32
en ph.d.-grad som hovedregel en tildeles ’… som anerkendelse af, at For det andet kan en ph.d.-uddan-
betingelse for at opnå fastansættelse den, der får graden tildelt, tilfreds- nelse gennemføres i kombination
ved en højere læreranstalt. På denne stillende har gennemført en ph.d.- med et såkaldt kandidatstipendium.
måde har disse uddannelsesinstitu- uddannelse, og ved en afhandling, I dette tilfælde er uddannelsen ikke
tioner medvirket til at formalisere en som er forsvaret ved en offentlig for- normeret til tre men til to et halvt
generel forskningsinteresse, herunder svarshandling, har dokumenteret at års studier. En ph.d.-studerende,
en forskningsinteresse inden for revi- være i stand til at gennemføre et vi- som gennemfører uddannelsen efter
sionsområdet. denskabeligt projekt ved selvstændig denne model, betegnes ikke over-
En beskrivelse af ph.d.-uddannel- anvendelse af fagets videnskabelige raskende som en kandidatstipendiat.
sen kan tage afsæt i kronikken med metoder og derved har ydet en forsk- Det er en betingelse for indskrivning
titlen ’Ph.D’er – hvem er de og har vi ningsindsats svarende til internatio- som kandidatstipendiat, at man har
brug for flere?’, som blev bragt i Jyl- nal standard for ph.d.-grader inden mindst to års relevant erhvervserfa-
lands-Posten den 9. juli 1998 (Fejer- for fagområdet’.25 Disse beskrivelser ring efter opnåelse af sin kandidat-
skov, 1998). Kronikken er skrevet af af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-gra- grad. For det tredje kan en ph.d.-ud-
Ole Fejerskov, som var rektor for det den antyder nogle af elementerne i dannelse gennemføres under den
daværende Forskerakademi (senere en ph.d.-uddannelse. For det første såkaldte erhvervsforskerordning.33 I
Forskeruddannelsesrådet). I kronik- består uddannelsen af gennemførelse dette tilfælde gennemføres uddan-
ken giver forfatteren følgende beskri- af et selvstændigt forskningsarbejde nelsen i samarbejde med en ekstern
velse af ph.d.-uddannelsen: under vejledning – det såkaldte samarbejdspartner, som oftest en
ph.d.-projekt – og udarbejdelse af en privat virksomhed. Erhvervsforske-
’Bag betegnelsen Ph.D. skjuler sig en fælles ph.d.-afhandling på grundlag heraf.26 rens forskningsprojekt vil da normalt
betegnelse for forskere, som har gennemført For det andet består uddannelsen indgå i den pågældende virksomheds
en formaliseret forskeruddannelse af mindst af deltagelse i forskerkurser – de så- forsknings- og udviklingsstrategi. For
tre års varighed. Forskeruddannelsen er en kaldte ph.d.-kurser.27 For det tredje det fjerde kan en ph.d.-uddannelse
eliteuddannelse med det primære formål at består uddannelsen af deltagelse i gennemføres på privatistvilkår. I det-
starte unge i en forskerkarriere ved, under forskningsmiljøer, herunder et mil- te tilfælde gennemføres uddannelsen
vejledning, at planlægge, gennemføre og jøskift.28 For det fjerde – og endeligt uden finansiering fra det universitet
analysere resultaterne af et forskningspro- – består uddannelsen af opnåelse af eller den handelshøjskole, hvor man
jekt. Arbejdet afsluttes med en afhandling, erfaring med undervisning og anden er indskrevet som ph.d.-studerende,
hvis resultater skal have et sådant niveau, form for vidensformidling.29 Efter eksempelvis fordi ph.d.-stipendiet
at den som regel kan offentliggøres i inter- indlevering af ph.d.-afhandlingen er fuldt ud finansieret af en ekstern
nationale videnskabelige tidsskrifter i form bedømmes afhandlingen af et sag- partner. Kravene til en privatist er de
af et eller flere enkeltarbejder. Afhandlingen kyndigt bedømmelsesudvalg.30 Des- samme som kravene til en ph.d.-sti-
forsvares ved en offentlig eksamination.’ uden skal afhandlingen forsvares ved pendiat og – når der bortses fra den
et offentligt forsvar.31 nedsatte studietid – kravene til en
En uddybende beskrivelse af ph.d.- En ph.d.-uddannelse kan gennem- kandidatstipendiat. Endeligt skal det
uddannelsens formål og indhold føres og finansieres på flere forskel- nævnes, at det på nogle universiteter
kan gives på baggrund af ph.d.-be- lige måder. For det første kan uddan- og handelshøjskoler men kun inden
kendtgørelsen, som indeholder den nelsen gennemføres i kombination for nogle ganske få fagområder er
overordnede regulering af ph.d.-ud- med et ph.d.-stipendium. Dette er muligt at blive indskrevet som ph.d.-
dannelsen.21 22 Det fremgår af denne grundmodellen for en ph.d.-uddan- studerende forud for opnåelse af sin
bekendtgørelse, at ’[p]h.d.-uddannel- nelse, og i dette tilfælde er uddan- kandidatgrad mod en tilsvarende for-
sen er en forskeruddannelse, der har nelsen som nævnt normeret til tre længelse af ph.d.-uddannelsen. Dette
til formål i samspil med den interna- helårsstudier. En ph.d.-studerende, er den såkaldte 4+4 ordning, hvor
tionale forskningsverden at uddanne som gennemfører uddannelsen efter kandidatuddannelsen – firkantet sagt
forskere på internationalt niveau’, denne grundmodel, betegnes som en – forkortes til fire år, mens ph.d.-ud-
og at uddannelsen ’… tager sigte på ph.d.-stipendiat. Et ph.d.-stipendium dannelsen omvendt forlænges til fire
12 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) R&R nr. 7 · 2005

9. år. Denne ordning udbydes (endnu) medvirke til at øge kendskabet til er indskrevet som ph.d.-studerende,
ikke inden for hverken regnskabs- el- ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden i eller andetsteds.
ler revisionsområdet. revisorbranchen og derved medvirke Med hensyn til pligterne erindres
Et er imidlertid, at en ph.d.-grad til at råde bod på denne lakune. det, at en ph.d.-uddannelse – med-
i dag er en betingelse for at opnå mindre man er ansat som kandi-
fastansættelse ved en højere læreran- datstipendiat – er normeret til tre
stalt. Noget ganske andet er, i hvilket Ph.d.-studerendes muligheder helårsstudier. I løbet af disse tre år
omfang man i revisorbranchen har og pligter skal man for det første gennemføre
kendskab til ph.d.-uddannelsen og Som ph.d.-studerende inden for revi- et selvstændigt forskningsarbejde un-
ph.d.-graden. Dette kendskab må an- sionsområdet er man – ligesom alle der vejledning – det såkaldte ph.d.-
tages at være relativt begrænset, så- andre ph.d.-studerende – underlagt projekt – og udarbejde en ph.d.-af-
fremt kendskabet i revisorbranchen den overordnede regulering af ph.d.- handling på grundlag heraf.36 Som
blot nogenlunde svarer til kendska- uddannelsen i ph.d.-bekendtgørel- ph.d.-studerende får man tilknyttet
bet i det øvrige erhvervsliv. I 1998 sen.35 Denne bekendtgørelse regule- en eller flere vejledere; dels tilknyt-
udsendte det daværende Forskera- rer blandt andet, hvilke pligter man tes man en hovedvejleder, som har
kademi en rapport med titlen ’Ph. har som ph.d.-studerende. Derved ansvaret for den samlede ph.d.-ud-
d.-uddannede. Udbud og efterspørg- afstikker bekendtgørelsen samtidig dannelse, dels tilknyttes man en
sel 1998-2006’ (Forskerakademiet, de overordnede rammer for, hvilke eller flere projektvejledere, som har
1998). I denne rapport påpegede For- muligheder man har. Herudover ansvaret for den faglige vejledning.37
skerakademiet, at der ’[s]elv blandt afhænger mulighederne som ph.d.- Hoved- og projektvejlederen kan
det erhvervsliv som forhåbentligt studerende i høj grad af, hvilket fag- være men er altså ikke nødvendigvis
fremover vil være en væsentlig af- område man arbejder inden for. identiske.38
tager af ph.d.-uddannede, … Med hensyn til mulighederne kan For det andet skal man deltage i
endnu [er] et manglende man overordnet sige, at en ph.d.-ud- forskerkurser – de såkaldte ph.d.-
kendskab til ph.d.- dannelse er en enestående mulighed kurser.39 Disse kurser skal have et
uddannelsernes for at fordybe sig i et givet emne. samlet omfang svarende til omkring
indhold’, og at ’… Valget om at søge ansættelse som 30 European Credit Transfer System
en række aftagere ph.d.-studerende bør derfor primært (ECTS) point.40 Der findes i Danmark
i det omgivende være motiveret af et ønske om at få ikke nogen etableret forskerskole el-
samfund langtfra mulighed for og ikke mindst tid til ler noget integreret ph.d.-program
endnu [har] klarhed at fordybe sig i et emne og derigen- inden for revisionsområdet.41 Som
over, hvilke funktioner nem opnå en større viden om det ph.d.-studerende inden for dette
man bedst kan styrke ved pågældende fagområde. Derimod fagområde er der derfor nødvendigt
at ansætte personer med bør valget ikke være motiveret af, at at sammensætte et individuelt kur-
en ph.d.-grad’.34 Intet synes andre ansættelsesmuligheder ikke susprogram bestående af forskellige
umiddelbart at skulle have har vist sig. Ej heller bør valget være danske og udenlandske kurser.42
øget erhvervslivets kend- begrundet i en overbevisning om, at Overordnet kan kurserne inddeles
skab til ph.d.-uddannelsen en ansættelse som ph.d.-studerende i (1) projektspecifikke kurser og (2)
og ph.d.-graden nævne- er mindre krævende end en ansæt- metodekurser og andre generelle
værdigt siden offentliggø- telse i – eksempelvis – en revisions- kurser. Med hensyn til de projekt-
relsen af Forskerakademiets virksomhed. Man vælger principielt specifikke kurser er det naturligvis
rapport. Akademiets budskab selv, hvilket emne og hvilken pro- ønskeligt, at kurserne er så relevante
gælder derfor formentlig blemstilling inden for dette emne, som muligt i forhold til det valgte
stadig. Der er som man ønsker at beskæftige sig emne og den valgte problemstilling.
som nævnt med. Dog skal der naturligvis tages Omvendt er det vigtigt at have for
vores for- hensyn til emnets og problemstil- øje, at formålet med en ph.d.-ud-
håbning, lingens faglige relevans, ligesom dannelse ikke blot er at gennemføre
at nær- der skal tages hensyn til, hvorvidt et ph.d.-projekt og udarbejde en
værende behandlingen af den valgte pro- ph.d.-afhandling inden for det valgte
artikel blemstilling må forventes at kunne emne men tillige at opnå en større
kan danne grundlag for udarbejdelse af generel viden om det pågældende
en ph.d.-afhandling. En an- fagområde. Med hensyn til metode-
den vigtig overvejelse går kurserne og andre generelle kurser
på, hvorvidt der vil kunne afhænger valget af disse kurser i høj
ydes kvalificeret vejledning grad af, hvilken metode man ønsker
inden for det valgte emne, at anvende, og hvordan man i øvrigt
enten på det universitet eller vælger at gennemføre ph.d.-projek-
den handelshøjskole, hvor man tet.
14 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) R&R nr. 7 · 2005

10. For det tredje skal man deltage i værk.45 I bemærkningerne til cirku- hjemmeside, at organisationen
forskningsmiljøer, herunder gen- læret anføres det, at arbejdsopgaver- har til formål ’… to contribute
nemføre et miljøskift.43 Med hensyn ne kan bestå i ’… formidling, forsk- to the development of manage-
til deltagelsen i forskningsmiljøer ning, undervisning, biblioteksarbejde ment researchers and teachers in
sker dette blandt i form af samarbej- eller andre faglige opgaver bortset Europe’. EIASM afholder blandt
det med sin(e) vejleder(e). Herudover fra opgaver af administrativ karakter, andet konferencer inden for et
afhænger mulighederne for at del- som kan aflaste det øvrige viden- bredt udsnit af økonomiske og
tage i forskningsmiljøer i høj grad skabelige personale’. Arbejdsforplig- erhvervsøkonomiske fagområder.
af, hvilket fagområde man arbejder telsen vil normalt blive afviklet i Blandt andet afholdes der med
inden for. Der er som nævnt relativt form af undervisning, vejledning, omkring to års mellemrum en
få danske forskere inden for revisi- eksamination og lignende. Afviklin- workshop inden for revisionsom-
onsområdet. Dette sætter naturligvis gen af arbejdsforpligtelsen vil derfor rådet. Denne workshop er senest
en grænse for omfanget af forskning normalt indebære, at man samtidig blevet afholdt i efteråret 2004
inden for dette fagområde, ligesom opnår erfaring med undervisning og ved Handelshøjskolen i Køben-
det sætter visse begrænsninger for anden form for vidensformidling og havn.46
deltagelsen i forskningsmiljøer. Dog derved opfylder bekendtgørelsens
er der som også nævnt etableret en krav herom. (2) European Accounting Associa-
uformel sammenslutning af danske Herudover er der mulighed for tion (EAA):
forskere inden for revisionsområdet at deltage i forskellige konferencer,
og personer fra erhvervslivet med seminarer, workshops, kollokvier Det fremgår af EAA’s hjem-
forskningsmæssig interesse for dette og lignende. I det følgende omtales meside, at organisationen har
fagområde. Sammenslutningen af- disse aktiviteter alle som konfe- til formål ‘… to link together
holder med jævne mellemrum forsk- rencer, uanset at der – selvom lig- the Europe-wide community
ningsseminarer om igangværende og hederne dog er dominerende – er of accounting scholars and re-
afsluttede forskningsprojekter. Med visse forskelle mellem de forskellige searchers, to provide a platform
hensyn til miljøskiftet er det ikke typer af aktiviteter. Det er ikke et for the wider dissemination of
et krav, at dette gennemføres ved et krav, at man som ph.d.-studerende European accounting standards
udenlandsk universitet, idet der også deltager i konferencer. Dette vil dog and to foster and improve re-
er mulighed for at gennemføre mil- normalt være en naturlig del af en search’. EAA udgiver blandt
jøskiftet ved et andet dansk univer- ph.d.-uddannelse, dels fordi delta- andet det videnskabelige tids-
sitet eller en anden dansk handels- gelse i sådanne konferencer er en skrift The European Accounting
højskole. Omvendt vil et ophold ved nærliggende mulighed for at sup- Review. Herudover afholder EAA
et udenlandsk universitet ofte være plere ph.d.-kurserne med den nyeste en årlig kongres, som omfatter
mest befordrende for den faglige og forskning og de aktuelle nationale både regnskabs- og revisions-
personlige udvikling. Dette gælder og internationale tendenser inden området. Umiddelbart foruden
ikke mindst, når der henses til det re- for det pågældende fagområde, dels for kongressen afholdes der et
lativt få antal danske forskere inden fordi der senere i ph.d.-forløbet eller kollokvium for ph.d.-studerende
for revisionsområdet og internatio- efterfølgende vil være mulighed for inden for de relevante fagområ-
naliseringen af revisionsforskningen at opnå erfaring med vidensformid- der. Kongressen er senest blevet
og revisionsreguleringen. Miljøskiftet ling i form af præsentationer på kon- afholdt i maj ved Göteborgs Uni-
vil normalt være af tre til seks måne- ferencerne. Nedenfor opregnes nogle versitet og afholdes næste gang
ders varighed og eventuelt foregå ad af de konferencer, som er af interesse i marts 2006 ved University Col-
flere omgange. i relation til revisionsområdet. De tre lege Dublin.47
For det fjerde skal man opnå er- førstnævnte konferencer er europæi-
faring med undervisning og anden ske, den fjerde er amerikansk, mens (3) European Auditing Research Net-
form for vidensformidling. Ligesom den femte og sidste er international. work (EARNet):
de ovennævnte elementer er dette Uanset konferencernes nationale ba-
efter ph.d.-bekendtgørelsen et påkræ- se kan der på alle konferencerne for- EARNet er en sammenslutning
vet element i en ph.d.-uddannelse.44 ventes at være deltagere fra mange af europæiske forskere inden for
Forskelligt fra kravet i bekendtgørel- forskellige lande. revisionsområdet. Det fremgår
sen er den arbejdsforpligtelse, som er af EARNet’s hjemmeside, at sam-
knyttet til et ph.d.-stipendium. Det (1) European Institute for Advanced menslutningen har til formål ’…
fremgår af et cirkulære fra Personale- Studies in Management (EIASM): to foster research and exchange
styrelsen, at en ph.d.-studerende har ideas among auditing scholars
pligt til at udføre arbejdsopgaver for EIASM er en paraplyorganisation and researchers on a European
ansættelsesinstitutionen efter denne for en række organisationer, level’. Med henblik på at opfylde
anvisning i et omfang, som svarer til herunder EAA, jf. punkt 2 ne- dette formål har sammenslut-
840 timer, det vil sige et halvt års- denfor. Det fremgår af EIASM’s ningen følgende to overordnede
R&R nr. 7 · 2005 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) 15

11. målsætninger: (1) ’Promotion astricht, Nanyang Technological er det vores forhåbning, at nærvæ-
of European Auditing Research University i Singapore og Univer- rende artikel kan medvirke til at øge
(primary objective)’ og (2) ’Con- sity of New South Wales i Austra- kendskabet til ph.d.-uddannelsen og
tribution to European Policy lien. Symposiet afholdes næste ph.d.-graden i revisorbranchen og
Making (secondary objective)’. gang i juni og juni ved Nanyang derved virke befordrende for et frugt-
EARNet afholder et symposium Technological University.51 bart samspil mellem revisorbranchen
hvert andet år. Umiddelbart for- og nuværende og fremtidige ph.d.-
uden for symposiet afholdes der Selvom der er relativt få danske for- studerende inden for revisionsom-
et kollokvium for ph.d.-studeren- skere inden for revisionsområdet, rådet og andre fagområder, som har
de inden for revisionsområdet. som derfor efter en dansk betragt- betydning for revisors virke. Et frugt-
Symposiet afholdes næste gang i ning må betegnes som et forsknings- bart samspil mellem revisorbranchen
oktober ved Universiteit van Am- mæssigt snævert fagområde, er der og disse ph.d.-studerende er ikke kun
sterdam.48 således rig mulighed for at deltage i til fordel for de ph.d.-studerende,
konferencer i udlandet. som derigennem vil få mulighed for
(4) American Accounting Associa- at forbedre kvaliteten af deres ph.d.-
tion (AAA): projekt og dermed slutproduktet af
Afslutning dette projekt – ph.d.-afhandlingen.
AAA er en sammenslutning af Som nævnt indledningsvist er det Et sådant samspil er også til fordel
personer med en forsknings- el- overordnede budskab i Holms (1999) for revisorbranchen, idet en ph.d.-
ler uddannelsesmæssig interesse artikel om revisionsforskning i sam- grad ikke kun er en betingelse for at
for regnskabsområdet, herunder spil mellem undervisning og praksis, opnå fastansættelse ved en højere
revisionsområdet. Det fremgår af at revisionsforskningen som følge læreranstalt. Ph.d.-uddannelsen gi-
AAA’s hjemmeside, at sammen- af gensidige relationer til revisions- ver også nogle kvalifikationer, som
slutningen har til formål ’[t]o undervisningen og revisionspraksis revisionsvirksomhederne vil kunne
foster worldwide excellence in ikke kan fungere uden et samspil drage fordel af, eksempelvis – men
the creation, dissemination and med denne undervisning og praksis. ikke kun – i deres faglige afdelinger.
application of accounting know- Dette budskab gælder stadig. Tilsva- Det er også vores forhåbning, at
ledge and skills’. AAA udgiver rende anfører Pedersen (1989) i sin artiklen kan medvirke til at øge
blandt andet en lang række vi- leder om grundforskning i revision, kendskabet til ph.d.-uddannelsen og
denskabelige tidsskrifter, eksem- at ’[d]en fremtidige forskning … ikke ph.d.-graden blandt cand.merc.aud.-
pelvis Accounting Horizons, The kun [kræver] økonomiske ressourcer, studerende og andre og derved virke
Accounting Review, Auditing: men også at branchen stiller sig til befordrende for en forøgelse af antal-
A Journal of Practice & Theory rådighed, i det omfang forskerne let af studerende, som får øjnene op
og Journal of International Ac- har brug for det’. Samtidig påpeger for dette alternativ til en ansættelse i
counting Research.49 Herudover forfatteren, at ’[d]et er svært at få en revisionsvirksomhed eller en an-
afholder AAA blandt andet en år- forskere og praktikere til at forstå den type virksomhed. En ph.d.-ud-
lig kongres. Kongressen afholdes hinanden’, idet praktikerne ’… [o]fte dannelse er ganske enkelt en enestå-
næste gang i august i San Fran- vil … opfatte forskernes arbejde som ende mulighed for at fordybe sig i et
cisco. AAA består af en række unyttigt, fordi sammenhængen til givet emne. I forordet til den seneste
forskellige sektioner, herunder det praktiske ikke er umiddelbar’. danske ph.d.-afhandling inden for
en revisionssektion. Denne sek- Også dette budskab gælder stadig. revisionsområdet formulerer Agge-
tion afholder blandt andet en Der er derfor vigtigt, at man i revi- stam-Pontoppidan (2005) det såle-
årlig kongres, som er halvårligt sorbranchen er imødekommende des, at en ph.d.-uddannelse i hendes
forskudt i forhold til AAA’s årlige over for ph.d.-studerende og andre tilfælde har været ’… a three and a
kongres. Denne kongres er senest forskere, som ønsker at samarbejde half year journey, through which I
blevet afholdt i januar i New Or- med en eller flere revisionsvirk- have been allowed to start climbing
leans. Det fremgår endnu ikke af somheder om et forskningsprojekt. a mountain of knowledge’.52
revisionssektionens hjemmeside, Omvendt er det også vigtigt, at for- I 2002 udsendte Videnskabsmini-
hvor og hvornår kongressen af- skere inden for revisionsområdet er steriet en rapport med titlen ’Næ-
holdes næste gang.50 opmærksomme på at udnytte den sten-kandidat og ph.d.-uddannelse’
ekspertise, som er til rådighed i bran- (Videnskabsministeriet, 2002).53 I
(5) International Symposium on chen. Herudover er det vigtigt, at rapporten præsenteredes resultaterne
Audit Research (ISAR): forskningsresultater ikke udelukken- fra en spørgeskemaundersøgelse af
de formidles i fora, som reelt kun er opfattelsen af ph.d.-uddannelsen
ISAR er etableret som et samar- tilgængelige for andre forskere, men blandt femteårsstuderende på en
bejde mellem fire universiteter, også til praksis gennem branchens række universiteter og handelshøj-
nemlig University of Southern egne faglige tidsskrifter. skoler.54 Formålet med undersøgelsen
California, Universiteit Ma- Som også nævnt indledningsvist var at afdække årsagerne til disse
16 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) R&R nr. 7 · 2005

12. Litteratur
Aggestam-Pontoppidan, Caroline (2005):
From an idea to a standard: The UN
and the global governance of ac-
”næsten-kandidaters” valg eller fra- steriets kommentarer hertil samt de countants’ competence, ph.d.-afhand-
valg af ph.d.-uddannelsen. I forordet beskrivelser af uddannelsen, som ling, Handelshøjskolen i København,
Ph.D.serie 8.2005, 2005
til rapporten anfører Ministeren føl- findes i forskellige udformninger på Andersson, John Eli & Helle Hedegaard
gende om det nuværende og fremti- universiteternes og handelshøjsko- Hein (2002): Ph.d.-processen – kom
dige behov for ph.d.-studerende:55 lernes hjemmesider. Der kan også godt i gang, København: Forlaget Sam-
fundslitteratur, 2002
henvises til Phillips & Pugh (2000), Bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002
’Der er en stor og stigende efterspørgsel efter som på en særdeles læseværdig måde om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden
forskere i hele det danske samfund. Det gæl- redegør for de overvejelser, som man (ph.d.-bekendtgørelsen)
Bell, Timothy B. & Arnold M. Wright (red.)
der på universiteterne, på sektorforsknings- bør gøre sig, før man søger ansæt- (1995): Auditing practice, research, and
institutioner og i store dele af erhvervslivet telse som ph.d.-studerende, og for de education. A productive collaboration,
….… udfordringer og faldgruber, som man New York: American Institute of Cer-
tified Public Accountant og American
Det er nu flere unge skal vælge forskervejen. støder på undervejs i et ph.d.-forløb. Accounting Association Auditing Sec-
Dansk forskning står nemlig om 5-6 år over En mindre omfattende – men dansk tion, 1995
for et omfattende generationsskifte på de – fremstilling af disse emner gives af Dahlgaard, Jens Jørn (1989): Om udvik-
lingen i revisionsforskningen. I: Han-
danske universiteter. De bedste unge talen- Andersson & Hein (2002). Der kan delshøjskolen i Århus 50 år. Festskrift i
ter skal tilskyndes til at gå i gang med en endvidere henvises til Loft (2004), anledning af Handelshøjskolens 50-års
forskeruddannelse, ellers vil der om 5-6 år som redegør for sine personlige erfa- jubilæum 31. august 1989, Århus: Han-
delshøjskolen i Århus, 1989, pp. 184 ff
være en stor risiko for et fald i forskningens ringer med et gennemføre en ph.d.- Faglige Artikler, nr. 23, 1989 (temanummer
kvalitet, og der kan blive forskningsområder, uddannelse – i forfatterens tilfælde med titlen ’Aktuelle forskningsprojek-
hvor Danmark ikke længere kan være med dog inden for regnskabsområdet. ter i og omkring revision’)
Fejerskov, Ole (1998): Ph.D.er – hvem er de
i front.’ Anne Loft udarbejdede sin ph.d.- og har vi brug for flere?, kronik i Jyl-
afhandling ved London Business lands-Posten, 9. juli 1998, 1. sektion,
Overordnet viste undersøgelsen School (Loft, 1988). Hun har indtil p. 11
Forskerakademiet (1998): Ph.d.-uddannede.
blandt andet, at ”næsten-kandidater- for nylig været ansat som professor Udbud og efterspørgsel 1998-2006,
ne” kan inddeles i tre grupper efter ved Institut for Regnskab og Revision 1998
deres forhold til ph.d.-uddannelsen. på Handelshøjskolen i København Holm, Claus (1999): Revisionsforskning i
samspil med undervisning og praksis.
Omkring en femtedel af de stude- men er i dag ansat som professor ved I: Revision & Regnskabsvæsen, vol. 68,
rende var sikre på, at de ville søge Institutet för Ekonomisk Forskning nr. 5, 1999, pp. 29 ff
ansættelse som ph.d.-studerende. på Lunds Universitet. Kaplan, Robert S. (1989): Connecting the
research-teaching-practice triangle.
Omkring halvdelen af de studerende Det er vist passende at slutte nær- I: Accounting Horizons, vol. 3, nr. 1,
syntes at afvise ph.d.-uddannelsen af værende første del af artiklen af med 1989, pp. 129 ff
den grund, at de ikke havde interesse statsautoriseret revisor Viggo Gunni Loft, Anne (1988): Understanding ac-
counting in its social and historical
i at forske og trængte til at forlade Pedersens (1989) tidligere citerede context: The case of cost accounting
universitetet. Endeligt havde om- ord: in Britain 1914-25, New York: Garland
kring en tredjedel af de studerende Press, 1988
Loft, Anne (2004): ’Nice work’: Writing a
overvejet muligheden men havde ’Forskning kan give store resultater og forsk- Ph.D. thesis in accounting. I: Christo-
ikke tænkt sig at søge ansættelse som ning kan være resultatløs, men al forskning pher Humphrey & Bill Lee (red.): The
ph.d.-studerende.56 Særligt med hen- danner på en eller anden måde grundlag for real life guide to accounting research.
A behind-the-scenes view of using qua-
syn til de erhvervsøkonomiske ”næ- noget, som bringer os videre.’ litative research methods, Amsterdam:
sten-kandidater” viste undersøgelsen Elsevier, 2004, kapitel 6, pp. 95 ff
imidlertid, at mere end to tredjedele I anden og sidste del af artiklen, som Nicolaisen, Andreas (1989): Revisionsforsk-
ning. I: Revision & Regnskabsvæsen,
af disse studerende hverken havde bringes i næste nummer af Revision vol. 58, nr. 6, 1989, pp. 49 ff
overvejet eller tænkt sig at søge & Regnskabsvæsen, gives der på Pedersen, Viggo Gunni (1989): Grundforsk-
ansættelse som ph.d.-studerende. baggrund af beskrivelsen af ph.d.- ning i revision. Leder i: Revision &
Regnskabsvæsen, vol. 58, nr. 3, 1989,
Dette var den højeste andel blandt uddannelsen og ph.d.-graden en p. 9
de uddannelsesretninger, som indgik oversigt over indholdet i de hidtidige Personalestyrelsens cirkulære nr. 31 af 4.
i undersøgelsen.57 Dette antyder, at danske ph.d.-afhandlinger inden for april 2003 om protokollat til overens-
komst for akademikere i staten om
der særligt inden for dette fagområde revisionsområdet.  ph.d.-stipendiater samt aftale om afløn-
er behov for at øge kendskabet til ning af ph.d.-studerende for arbejdsop-
ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden. gaver i forbindelse med forskeruddan-
nelsen (perst.nr. 031-03)
Der er som nævnt vores forhåbning, Phillips, Estelle M. & Derek S. Pugh (2000):
at nærværende artikel kan yde et be- How to get a PhD. A handbook for stu-
skedent bidrag hertil. dents and their supervisors, 3. udgave,
Maidenhead: Open University Press,
Studerende eller andre, som gen- 2000
nem artiklen eller på anden måde Politikens nudansk ordbog (2003), 18.
har fattet interesse for ph.d.-ud- udgave, København: Politikens Forlag,
2003
dannelsen, kan henvises til ph.d.- Videnskabsministeriet (2002): Næsten-kan-
bekendtgørelsen, Videnskabsmini- didat og ph.d.-uddannelse, 2002
R&R nr. 7 · 2005 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) 17

13. Noter
1. Det bemærkes, at Holms ph.d.-afhandling er en af de afhandlin- 33. Der kan henvises til hjemmesiden www.erhvervsphd.dk, som er
ger, som er medtaget i oversigten i anden del af artiklen. etableret af Videnskabsministeriet.
2. Holm (1999, p. 35). 34. Citeret efter Fejerskov (1998).
3. Holm (1999, pp. 29 f). 35. Jf. note 21.
4. Kaplan (1989, p. 129). 36. Jf. note 26.
5. Bell & Wright (red.) (1995, figur 1, p. 5). Figuren findes i oversat 37. §9.
form hos Holm (1999, figur 1, p. 30). 38. Til eksempel kan det nævnes, at den ene af forfatterne til nær-
6. Holm (1999, p. 30). værende artikel som nævnt er indskrevet som ph.d.-studerende
7. Politikens nudansk ordbog, 18. udgave, København: Politikens ved Aalborg Universitet, og at forfatterens hovedvejleder er
Forlag, 2003, p. 348. professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, hvorimod
8. Holm (1999, p. 34). forfatterens projektvejleder er lektor Claus Holm fra Handels-
9. Kaplan (1989, pp. 131 f). højskolen i Århus – den anden af artiklens forfattere.
10. Det bemærkes, at også Warming-Rasmussens ph.d.-afhandling 39. Jf. note 27.
er en af de afhandlinger, som er medtaget i oversigten i anden 40. 60 ECTS point svarer til den gennemsnitlige arbejdsbelastning i
del af artiklen. et år og 30 ECTS point dermed til den gennemsnitlige arbejds-
11. Faglige Artikler, nr. 23, 1989, p. 6. belastning i et halvt år.
12. Faglige Artikler, nr. 23, 1989, op.cit. 41. På Handelshøjskolen i København er der dog etableret en
13. Nicolaisen (1989, p. 49). erhvervsøkonomisk forskerskole. Her udbydes der imidlertid
14. Dahlgaard (1989, p. 184). ikke ph.d.-kurser inden for revisionsområdet. Der kan henvises
15. Nicolaisen (1989, pp. 49 f). til forskerskolens hjemmeside (www.cbs.dk/forskning_viden/
16. Der kan henvises til instituttets hjemmeside (www.cbs.dk/forsk- forskeruddannelser/forskerskoler/oekonomi/erhvervs_kono-
ning_viden/fakulteter_institutter_centre/institutter/oekonomi/ misk_forskerskole). På Syddansk Universitet er der etableret et
rr). erhvervsøkonomisk ph.d.-program, herunder et ph.d.-program
17. Der kan henvises til instituttets hjemmeside (www.asb.dk/de- inden for regnskabsområdet. Her udbydes der dog heller ikke
partments/afl.aspx?lang=da). Instituttet blev oprettet i 2004 ved ph.d.-kurser inden for revisionsområdet. Der kan henvises til
en sammenlægning af Institut for Regnskab, Institut for Finan- hjemmesiden for det erhvervsøkonomiske ph.d.-program (www.
siering og Institut for Driftsøkonomi og Logistik. sam.sdu.dk/phd/eoek.shtml).
18. Der kan henvises til forskningsgruppens hjemmeside (www.asb. 42. På Forskningsstyrelsens hjemmeside (www.forsk.dk) findes der
dk/departments/afl/research/frrg.aspx). under menupunktet ’Forskeruddannelsesudvalget’, ’Forskerud-
19. Der kan henvises til hjemmesiden for Institut for Regnskab og dannelse’, ’Forskeruddannelseskurser i Danmark’ en oversigt
Finansiering (www.sam.sdu.dk/depts/accfin/index.shtml). Insti- over danske ph.d.-kurser.
tut for Entreprenørskab og Relationsledelse blev oprettet tidli- 43. Jf. note 28.
gere på året. Instituttet omfatter de medarbejdere, som tidligere 44. Jf. note 29. Efter sin ordlyd går bestemmelsen i henvisningen
var ansat i Kolding på Institut for Regnskab og Finansiering, på opnåelse af erfaring med undervisning eller anden form for
Institut for Organisation og Ledelse samt Institut for Marketing. videnskabsformidling. Ofte vil der dog være tale om et både og,
Institut for Regnskab omfatter herefter de medarbejdere, som hvor man som ph.d.-studerende både underviser, vejleder, eksa-
er ansat i Odense eller Sønderborg. Der er endnu ikke oprettet minerer, foretager præsentationer og så videre.
nogen hjemmeside for Institut for Entreprenørskab og Relati- 45. §7, stk. 2, i Personalestyrelsens cirkulære nr. 31 af 4. april 2003
onsledelse. om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om
20. Der kan henvises til instituttets hjemmeside (www.business.aau. ph.d.-stipendiater samt aftale om aflønning af ph.d.-studerende
dk). for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen (perst.
21. Bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen nr. 031-03).
og ph.d.-graden. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 46. Der kan henvises til EIASM’s hjemmeside (www.eiasm.org).
989 af 11. december 1992 om Ph.D.-graden. Fejerskovs (1998) 47. Der kan henvises til EAA’s hjemmeside (www.eaa-online.org).
beskrivelse af ph.d.-uddannelsen er i sagens natur baseret på 48. Der kan henvises til EARNet’s hjemmeside (www.ear-net.de).
denne bekendtgørelse og ikke den nugældende. 49. Tidsskriftet Accounting Horizons repræsenterer et forsøg på
22. Videnskabsministeriets (Ministeriet for Videnskab, Teknologi at kombinere et fagligt og et videnskabeligt perspektiv. Holm
og Udvikling) kommentarer til bekendtgørelsen findes på Mi- (1999) anfører således, at tidsskriftet ’… til en vis grad [er] ori-
nisteriets hjemmeside (www.videnskabsministeriet.dk) under enteret mod praktikere …’ men – understreger forfatteren – ’…
menupunktet ’Lovstof’, ’Retningslinier’, 2002, ’Kommentarer til mere i princip end i realiteten’ (Holm, 1999, p. 31).
ph.d.-bekendtg[ø]relsen’. I forbindelse med kommentarerne er 50. Der kan henvises til AAA’s hjemmeside (aaahq.org) og særligt
selve bekendtgørelsen også optrykt. revisionssektionens hjemmeside (aaahq.org/audit/index.htm).
23. §1, stk. 1 f. 51. Der kan henvises til symposiets hjemmeside (www.isarhq.org).
24. §4, stk. 1. 52. Aggestam-Pontoppidan (2005, p. 1).
25. §3, stk. 1. 53. Rapporten findes på Ministeriets hjemmeside under menupunk-
26. §8, stk. 1, nr. 1 f. tet ’Rapporter’, 2002, ’Undersøgelse af næsten-kandidaters op-
27. §8, stk. 1, nr. 3. fattelse af ph.d.-uddannelsen’.
28. §8, stk. 1, nr. 4. 54. Undersøgelsen omfattede studerende fra Syddansk, Københavns,
29. §8, stk. 1, nr. 5. Århus og Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet,
30. Kapitel 6 f, §§16 f. Roskilde Universitetscenter samt Handelshøjskolerne i Køben-
31. Kapitel 8, §§21 ff. havn og Århus. De uddannelsesretninger, som indgik i undersø-
32. Til eksempel kan det nævnes, at den ene af forfatterne til nær- gelsen, var datalogi, matematik, fysik, kemi, civilingeniør, jura,
værende artikel er indskrevet som ph.d.-studerende ved Aalborg statskundskab, økonomi, erhvervsøkonomi, dansk/nordisk og
Universitet, og at forfatterens stipendium for halvdelens ved- historie (Videnskabsministeriet, 2002, p. 4 og bilag 2, pp. 42 f).
kommende er finansieret af universitet, mens den anden halv- 55. Videnskabsministeriet (2002, p. 3).
del velvilligt er finansieret af Foreningen af Statsautoriserede 56. Videnskabsministeriet (2002, p. 4).
Revisorers Studie- og Understøttelsesfond. 57. Videnskabsministeriet (2002, p. 7).
18 Status over revisionsforskningen i Danmark (1) R&R nr. 7 · 2005