1. STRATEGISK KOMMUNIKATION
HVORDAN HÅNDTERER MAN STRATEGISK
TILSTEDEVÆRELSE I ET MEDIE, SOM INGEN HAR
OVERBLIK OVER?
2. DAGENS FORELÆSNING
1. Kampagneplanlægning og kommunikationsformer på
internettet + miniopgave
2. Pause
3. Troværdighed på nettet + miniopgave
4. Evt. diskussion
5. Gruppedannelse
3.
4. Mange kommunikationskampagner opfylder ikke afsenderens
mål eller har uklare og beskedne mål, hvis opfyldelse ikke er
vigtige for afsenderens egentlige mål - Sepstrup
6. ...men hvis afsender anskues som kommunikationsbureauet
bag kampagnen, opfylder den til fulde sine mål
7. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
8. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
9. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
10. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
11. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
36. PROBLEMER VED SEPSTRUP
Tilskriver ikke mediet megen betydning
Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen
I opposition til Medium Theory
37. PROBLEMER VED SEPSTRUP
Tilskriver ikke mediet megen betydning
Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen
I opposition til Medium Theory
Er ikke bevidst om Internettets betydning
Fokuserer på kommunikation som få-til-mange
Ser dialog som noget, der foregår offline
40. CORPORATE BRANDING
Samlet kommunikationsindsats
Konsistens på tværs af medier og kampagner
41. CORPORATE BRANDING
Samlet kommunikationsindsats
Konsistens på tværs af medier og kampagner
Udgangspunkt i organisationens corporate identity
42. CORPORATE BRANDING
…a corporate brand is founded on an integrated and cross-
disciplinary mindset based on the central ideas of who the
organization is. It focuses on developing relationships with all
stakeholders and engages stakeholders in defining who the
organization is – and aspires not to be - Schultz, 2005
44. CORPORATE BRANDING
- og sociale medier
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med
interessenter om organisationens værdier og identitet
45. CORPORATE BRANDING
- og sociale medier
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med
interessenter om organisationens værdier og identitet
...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis
der er mange flere organisations-medlemmer, der
kommunikerer
46. CORPORATE BRANDING
- og sociale medier
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med
interessenter om organisationens værdier og identitet
...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis
der er mange flere organisations-medlemmer, der
kommunikerer
Og tilbagemeldingerne til organisationen indgår i
kommunikationen. Brandet bliver - ligesom ethos - en
kollaborativ konstruktion mellem organisation og
interessenter
47. SEPSTRUP OM BRANDS
Fra vare til mærke(vare)
Mærke(vare)
Symbolsk
merværdi
(Vare)mærke
Navn, logo
Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
48. SEPSTRUP OM BRANDS
Fra vare til mærke(vare)
Mærke(vare)
Branding
Symbolsk
merværdi
(Vare)mærke
Navn, logo
Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
54. Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion
og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det
projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i
forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
55. Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion
og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det
projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i
forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
62. ETHOS
Perceived authoritativeness
Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden
og kompetencer på det område, der kommunikeres om
63. ETHOS
Perceived authoritativeness
Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden
og kompetencer på det område, der kommunikeres om
Perceived character
Modtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed og
moralske karaktér
64. Der er forskel på, hvad de forskellige
dimensioner af ethos betyder for
forskellige typer organisationer
78. Kollaborativt ethos
Fremstillingen af bloggerens
karakter i teksten er altså et produkt
af retorens inventive indsats, men
også af interaktion med andre
undervejs i webloggens fortsatte
tilblivelse og af de tekstspor, som
interaktionen efterlader. Blog-
læsernes metatekster og bloggerens
reaktioner er dele af webloggens
samlede udtryk
- Hoff-Clausen, Online Ethos
80. I forhold til sociale medier:
Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør
også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
81. I forhold til sociale medier:
Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør
også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
Sociale medier medfører en radikalisering af begrebet ‘kollaborativ
ethos’. Den dialogiske natur af kommunikationen gør at
initiativtageren (virksomheden) kan ikke altid beskrives som den
primære kilde til ytringer
97. NÆSTE GANG:
Empiriske undersøgelser (Helle)
Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og
universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af
kommunikation.
98. NÆSTE GANG:
Empiriske undersøgelser (Helle)
Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og
universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af
kommunikation.
