1. CORPORATE INTERNET
HVORDAN HÅNDTERER MAN STRATEGSK
TILSTEDEVÆRELSE I ET MEDIE, SOM INGEN HAR
OVERBLIK OVER?
2. DAGENS FORELÆSNING
1. Inddeling i grupper vol.1
2. Kampagneplanlægning og kommunikationsformer på
internettet
3. Inddeling i grupper vol.2
4. Pause
5. Troværdighed på nettet
6. Gruppearbejde, diskussion
7. Næste gang
3.
4. Mange kommunikationskampagner opfylder ikke afsenderens
mål eller har uklare og beskedne mål, hvis opfyldelse ikke er
vigtige for afsenderens egentlige mål - Sepstrup
5. ...men hvis afsender anskues som kommunikationsbureauet
Janus: hvis kamppagneafsenderen anskues som
organisationen bag brandet eller produktet har Sepstrup ret...
bag kampagnen, opfylder den til fulde sine mål
6. De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad,
at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af
kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer
med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
16. PROBLEMER VED SEPSTRUP
Tilskriver ikke mediet megen betydning
Baserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen
I opposition til Medium Theory
Er ikke bevidst om Internettets betydning
Fokuserer på kommunikation som få-til-mange
Ser dialog som noget, der foregår offline
17. PRODUSAGE
- modtageren som medskaber
...the collaborative and continuous building and extending
of existing content in pursuit of further improvement. –
Bruns, http://produsage.org/node/9
21. Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion
og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det
projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i
forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
22. LOGOS
Perceived authoritativeness
PATHOS
Modtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden
og kompetencer på det område, der kommunikeres om
Perceived character
ETHOS
- the attitude toward a source of communication held at a
Modtagerens opfattelse af afsenderensatroværdighed og
given time by receiver - McCroskey
moralske karaktér
23. Der er forskel på, hvad de forskellige
dimensioner af ethos betyder for
forskellige typer organisationer
26. Kollaborativt ethos
Fremstillingen af bloggerens
karakter i teksten er altså et produkt
af retorens inventive indsats, men
også af interaktion med andre
undervejs i webloggens fortsatte
tilblivelse og af de tekstspor, som
interaktionen efterlader. Blog-
læsernes metatekster og bloggerens
reaktioner er dele af webloggens
samlede udtryk
- Hoff-Clausen, Online Ethos
27. I forhold til sociale medier:
Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør
også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
Sociale medier medfører en radikalisering af begrebet ‘kollaborativ
ethos’. Den dialogiske natur af kommunikationen gør at
initiativtageren (virksomheden) kan ikke altid beskrives som den
primære kilde til ytringer
34. - Gå ud i jeres nye grupper
- Vælg én af jeres cases ud
- Analysér den ud fra noget af dagens teori (Sepstrup,
Hoff-Clausen, Bruns)
- Lav blogindlæg
35. NÆSTE GANG:
Communities v. Janus
- Hvad kendetegner fællesskaber på internettet?
- Hvad betyder fællesskabet for kommunkationen?
- Hvordan kan man udnytte internetfællesskaber i en
organisation?
- Opgave: Lav i grupperne en brainstorm over jeres emne. Hvad
kunne man skrive bachelor om. Lav et googledoc og del det
med Anders (andershjortskov@gmail.com) og Janus
(janusaaen@gmail.com) Alternativ: mindmeister
