Hva slags byer har Norge bruk for?
Det er en tett sammenheng mellom samfunnsutvikling, byform og organisering av bysamfunn. Den nordiske samfunnsmodellen, tillit, verdier og samfunnsutfordringer har stor betydning for byutvikling. Hva betyr dette for måten vi planlegger og samarbeider om byutvikling på?
2. Den nye urbanisering
Nye muligheder og udfordringer
Den regionale by
Politisk lederskab
Nye metoder
3. Før jeg siger
noget – er der
noget jeg lige
vil sige!
Byudvikling
må øverst på
den politiske
agenda!
PROLOG
BYERS BETYDNING
UDFORDRINGER
REALISERING
BYPLANÆGNING
EPILOG
4. Prolog
Hvad er en by?
Det åbne samfund i Norge
Byudvikling som middel – ikke mål
Nordic City Network
Det nordiske perspektiv på byer og byrum
5. Hvad er en by?
Det er et fællesskab på en begrænset plads!
9. Nordic City Network
Det nordiske perspektiv på byudvikling
Aalborg
Aarhus
Fredericia
Sønderborg
Odense
Tromsø
Trondheim
Stavanger.
Kristansand
Skedsmo
Umeå
Uppsala
Eskildstuna
Norrköping
Linköping
Göteborg
Lund
Malmø
Vasa
Direktør Per Riisom
At udvikle de nordiske byer til
holdbare, attraktive, innovative
og kulturelle bysamfund!
Ar sætte mennesker, fællesskab,
velfærd og demokrati i centrum
for bykultur og byudvikling!
10. Det nordiske perspektiv på byen og byrummet
Det funktionelle byrum
Plads, tilgængelighed og sammenhæng
Det attraktive byrum
Oplevelse og samvær
Det innovative byrum
Næringsudvikling og tilvækst
Det vi skal leve af!
Det kulturelle og demokratiske byrum
Fællesskab og demokrati
Den måde vi lever sammen på!
De 4
byrum
Det
nordiske
bidrag
Det
alle
gør
13. Triumph of
the city!
Byen er
menneskehedens
største
opfindelse.
Edward Glaeser
Byer består af:
bykultur og borgerskab
urbane fællesskaber
bysamfund
urbane virksomheder
by, byrum og bygninger
Byer er:
menneskelige
fællesskaber
kultur
civilisation
orden (i kaos)
innovationscentre
kollektiv intelligens
social kapital
14. Den 4.urbansering
De fleste mennesker ønsker at leve,
bo og arbejde i byer
Urbaniseringen vil
forandre os,
vort samfund,
virksomhederne,
vor kultur og værdier
Byerne vil blive
forandret radikalt
15. Industri
samfundet
Middelklassen
vokser
Den
4.urbnisering
Stedets betydning (face to face)
Stærk byudvikling
Centralisering
Nye byboere
Det attraktive byrum/by
Nye urbane livsformer
Nye urbane arbejdskulturer generationXX
Urbane virksomheder kollektive netværk
Det innovative byrum/by
Ny bykultur
Nye urbane fællesskaber
Fornyelse af demokrati og velfærd
Fornyelse af de urbane institutioner
Det kulturelle demokratiske byrum/by
Den funktionelle by - tilgængelighed
Den regionale by
Kollektiv trafik som rullende arbejdspladser
Samfundets
kompleksitet
Urbanisering
Teknologi
Globalisering
Urbaniseringen,
en megatrend
17. ..men de kommer ikke af sig selv!
Borgmester
Anker Boye,
Odense
Den stærke centralisering i Hovedstaden giver barske
udfordringer.
Vi har gode muligheder, men de kommer ikke af sig selv.
Politisk lederskab og regional samarbejde er helt afgørende.
19. Udfordringer og opgaver
Nye urbane fællesskaber
Nye urbane virksomheder
Byens institutioner
Nye bystruktur
Den regionale by
Det nye urbane klassesamfund
25. Torvet og foyen
er åbne rum
Gaden går
gennem foyeren
Unilever
Hamburg
Et hus der
skaber
innovation,
møder
med alle
og vækst
Nye urbane virksomheder.
Et arbejds-fællesskab og mødested
for medarbejdere
34. Byens institutioner
Vi skal fejre
vore fælles
institutioner
og det
samfund de
bidrager til.
De er en fortælling om
vort samfund. Om at
finde fælles løsninger
på fælles opgaver
Vore urbane institutioner er fællesskaber . De danner os som
samfundsborgere. De skal have plads i vores kulturelle byrum.
35. Rådhuset:
Se hvad vi kan i
fællesskab!
Skolen i lokalsamfundet:
At læse og skrive.
At blive samfundsborger.
Biblioteket: Her kan du se hele verden.
Det vi gør i fællesskab.
36. Det nye
rådhus i
Tallin er et
åbent
demokratisk
hus for alle -
midt i byen
Det demokratiske hus!
Med nye bygningsformer og byrum skal det være
et demokratisk dannelsesrum.
40. En helt ny bygnings- og bystruktur.
En ny urban infrastruktur, der skaber vækst, udvikling og
fællesskab.
Den innovative by
En helt ny kombination af
virksomheder og bymiljøer.
Netværks
virksomheder
Byrum
42. Den store rejse mod den regionale by
Fra selvstændig by til bynetværk.
Hvor langt er vi kommet på
den rejse?
43. Det
regionale
hverdagsliv
– det
regionale
menneske
Mor arbejder i nabobyen. Far pendler
til en anden by. Den store datter
uddanner sig i Trondheim. Lillesøster
går til sport og dans i to andre byer.
Lillebror går i børnehave i hjembyen.
Mor og far rejser tit til Oslo og udlandet
Vi er allerede godt
på vej!
47. Det nye urbane klassesamfund
Byer med succes er dyre at bo i.
Stadig flere borgergrupper har ikke råd til at bo i det ’urbane
paradis’.
De risikerer at blive kvalt i egen succes.
Det er uacceptabelt i de nordiske samfund.
Med små befolkninger er det nødvendigt at alle er med.
Ellers går det ikke.
Oslo – et urbant
paradis for
velhavere!
München
- styr på
prisudvikling
en!
50. U = (H + S)u
E = MxC2
u= (1/a2 1/b h k)
Byers værdi:
Urban kapital - Milliarder af kroner
51. Mindre planlægning – mere plads til livet
Hvad er en by?
Det er mennesker i
fællesskab. Bysamfundet er en
selvregulerende
organisme. Der skaber
hele tiden nye muligheder
Byplanlægning er som
besat af orden og
regulering
For meget
byplanlægning
begrænser byens
skabende kraft
52. Styringsmidler og markedskræfter
Brug markedskræfterne i
byerne udvikling
Korriger markedskræfterne
om nødvendigt
Udnyt kommunens planlægning
monopol
Noget for
noget!
53. Politisk lederskab i byudviklingen
Byer med succes
bygger på politisk
lederskab
Ilmar Reepalu,
borgmester i
Malmø.
Han har leveret
politisk
lederskab, der
forvandlede
Malmø
* Taler den fælles vision op
* Fjerner forhindringer
* Coacher alle aktører
54. Et byforum - Partnerskaber i byudviklingen
Hvem er det der
skaber byens
udvikling?
Det er der mange
der gør!
Et byforum for alle
partnere:
opbyg tillid og
fordel opgaverne
En aftale
kontrakt
55. Regionalt byforum :Trekantområdet
25 års samarbejde –
Danmarks næst største by
360.000 indbyggere,
120.000 arbejdspladser
1.500 nye virksomheder pr år
Ambitiøst samarbejde
Stærkt politisk lederskab
Fælles læringsproces
Fælles strategier:
1) Metropol, en fortælling om et fællesskab på vej frem,
2) Vækstplan for erhverv og uddannelse, økonomisk vækst og kompetence,
3) Kulturaftale, grundlæggende folkelig sammenhængskraft,
4) Byudvikling, fælles kommuneplan, byen er den nye vækstfaktor,
5) Infrastruktur, tilgængeliggørlse af de fælles ressourcer
56. Bedømmelse af Trekantområdet
25 års udvikling af samarbejde
Fælles læreproces
Tillid
Resultater
Realisme
Pragmatisme
Konkurrence og samarbejde
57. Esbjerg Byforum
Danmarks bedste bysamarbejde
50 borgere der arbejder sammen
Samtaler (P
Netværk
Tillid
Resultater
Vækst
Esbjerg Danmarks 5.
by på 100 år
65. 30 år med forspildte chancer!
Flot og
spektakulært – men
forkert!
66. Samfundsform, byform og
bygningform hænger sammen!
1500 tallets
verdens handel
skabte en helt ny
byform.
Den hollandske
byform
inspirerede
mange byer med
ambition og
handel.
70. Stationsområdet er et regionalt byrum.
Et regionalt symbol og knudepunkt.
Et demokratisk rum, som kulturcenter og mødested.
Bygninger, station, byrum og landskab samples på
helt nyt måder.
Nyskabende og radikal innovation