1.
Musik.mag marts‐maj 2010
Fokus på fankultur og dansk rock

2.
Fankultur og dansk rock
I 2013 åbner Danmarks Rockmuseum i Roskilde, men allerede i år kan man få en forsmag på museets
indhold, når den mobile udstilling ROCK ME tager på turné til landets fire største byer. Dette Musik.mag
hylder den danske rockmusiks historie og de fans, der har været med til at forme den.
Indhold
2 ‐ Leder Det at være fan handler ikke blot om at 14 ‐ Skrig, hvin, hyl Om den ekstreme fandyrkelse
turde gå i noget tvivlsomt tøj. Det spænder lige fra omkring to herrer gennem de sidste 40 år
massehysteri til deciderede eksperter
3 ‐ Fans kommer på museum Læs om løgn og latin i 17 ‐ Mit liv som fan Musiker Kenneth Thordal
Beefeaters’ fanklub og om at skrive fanbreve til mindes sin første koncert som ung knægt og ivrige
Franz Beckerlees mor polske fans
6 ‐ Er kvinder bange for det grimme? Rockmusikken 19 ‐ Rockmuseet turnerer med udstilling Fankultur
er lidt af et mandereservat. Læs om syv kvindelige er noget alle kan relatere til. Derfor er rockhistorien
musikeres holdning til musikken vores alle sammens historie
10 ‐ Spillestedernes rockhistorie Det er på landets 21 ‐ Hvem slog hipsteren ihjel? Musik er ikke
spillesteder, at idoler og fans mødes og deler længere bare musik. Den er en symbolsk del af den
oplevelser med musikken evigt omskiftelige livsstil, hipsterkulturen
12 ‐ Svendborg Statsgymnasium 1975 Af en
gymnasiedrengs musikalske erindringer anno 1975
Musikbibliotek.dk‐redaktionen: Ingrid Rothgardt Andersen, Jens Laigaard, Gitte Lose, Niels Mark Petersen, Jakob
Wandam og Camilla Thomsen. Ansvarshavende redaktør: Amalie Ørum Hansen.
Repræsentation fra Danmarks Rockmuseum: Lise Hammershøj, Jacob Westergaard Madsen og Martin Rovang Jensen.
Forsidefoto: Colourbox.com. Foto denne side: Stephen Poff.
1

3. Fan, aficionado, supporter…
Kært barn har mange navne… Personligt har jeg Musik.mag tager forskud på dette spændende
selv, siden jeg var teenager været trekkie (dedi‐ emne og giver dig et indblik i fankulturens mange
keret Star Trek‐fan, red.). Det betyder, at jeg til stræder og gyder – det er nemlig ikke bare en
enhver tid vil kaste mig begejstret ud i at disku‐ motorvej af ensrettet massehysteri, der definerer
tere, hvorfor Star Trek er bedre end Star Wars, og en fankultur.
at jeg gladeligt tager en alt for stor næsten søn‐
dervasket t‐shirt på, som har et skønt billede af Når læseren har gennemtygget dette Musik.mag.,
Spock med sin særlige vulcan‐hilsen – fordi den er kan det desuden anbefales at besøge det kom‐
fra 70’erne… original, autentisk og indforstået. mende rockmuseums hjemmeside:
Men det at være fan handler ikke blot om at www.danmarksrockmuseum.dk, se L.O.C. og Si‐
turde gå i noget tvivlsomt tøj. Det spænder lige mon Kvamm spille på BeatBlocks på YouTube og
fra idoldyrkelse, massehysteri, ironisk selviscene‐ snuse rundt i museets arkiv: www.flickr.com/
sættelse, nørderi og til deciderede eksperter. rockmuseum.
Musik.mag stiller denne gang skarp på fankultur‐ Rigtig god fornøjelse, Live long and prosper.
en inden for den danske rock. Dette gør vi lige nu,
fordi Danmarks Rockmuseum om få år åbner i
Roskilde. Allerede nu kan man få en forsmag på På vegne af Musikbibliotek.dk‐redaktionen,
museet. Den mobile mini‐udstilling ROCK ME gi‐
ver de besøgende indblik i fankulturens verden, Amalie Ørum Hansen, ansvarshavende redaktør.
og udstillingen er i år på turné rundt til landets
fire største byer: Århus, Odense, København og
Aalborg.
Rockmuseet skriver selv om udstillingen, at:
L.O.C., Tim Christensen, Annisette, Kira Skov og
Jacob Binzer er blandt de danske musikere, der
fortæller om fans, egne idoler og idolernes ind‐
flydelse på deres musik. Du får en introduktion til
fanbegrebet. Hvordan er det opstået, hvilken rolle
har medierne spillet og hvordan mødes fans og
idoler? Hvad får fans ud af at være fans? Lige fra
den fanatiske stalker til entusiasten, der aldrig
misser en koncert med sit yndlingsband.
2

4. Fans kommer på museum special‐magasin for the Beefeaters”, som forsi‐
derne stolt proklamerede. Bagmanden var den
Af Martin Rovang Jensen, museumsinspektør, 16‐årige skoledreng Preben, der efter en telefon‐
Danmarks Rockmuseum samtale med bassisten Søren Seirup fra yndlings‐
gruppen Beefeaters besluttede at leve drømmen
Når museumsgæster træder ind på det kommen‐ ud som formand for en fanklub med eget med‐
de Danmarks Rockmuseum, vil de blandt andet lemsblad. Oprindeligt var Prebens plan, at bladet
opleve, at deres egen rolle som fans og musik‐ både skulle dække Beefeaters og The Kinks, men
elskere står centralt i formidlingen af den danske som Seirup indskærpede over for den unge fan,
rock‐ og populærmusiks historie. For uden fans, kunne man ikke for alvor være fanatisk i forhold
ingen idoler. Publikum og pladekøbere er tradi‐ til to grupper. Sådan blev det, og Beefeaters fan‐
tionelt drivkraften for musikindustriens udvikling, klubben var født.
men udgør også mere end det. Fortællingen om
de mange, der gennem tiden har båret det hjem‐
lige musikmiljø frem, vidner også om musikkens
rolle som identitetsskaber og holdningsmarkør –
over for skolekammerater, forældre og samfun‐
det.
Fælles for alle os, der flittigt har læst de kulørte
popblade, plastret teenageværelserne til med
idolplakater, skrevet til fanklubberne og gået i
ekstase til koncerter, er, at musikken er med til at
forme vores personlighed, livssyn og holdninger.
Vi har gennem musikken søgt og taget del i fæl‐
lesskaber med ligesindede og har identificeret os
med yndlingsmusikkens budskaber, mode og til‐
knyttede subkultur. Dette perspektiv hører natur‐
ligvis med til museets formidling af den danske
rock‐ og popmusiks historie. Danmarks Rock‐
museum føjer derfor løbende genstande til sam‐
lingen, der kan fortælle om dansk fankultur og
musikkens betydning for den enkelte musikfan.
Lad os gå i gemmerne og vise to eksempler på de
pudsige og nogle gange skøre udtryk, det kan føre
til.
Løgn og latin i Beefeaters‐fanklubben I 1960’erne skød fanklubber for alvor op som
paddehatte over hele landet. Begrebet ”Fan
Blandt de mange glitrede popblade og magasiner Club” var første gang blevet introduceret her‐
i museets samling findes et par sort/hvide blade hjemme i 1959 af bladet Tempo, der på dette
fra 1965, der umiddelbart ikke gør meget væsen tidspunkt var overgået fra et familieblad til et
af sig. Men skinnet kan som bekendt bedrage og egentligt ungdomsblad. Bladet oprettede ”Tem‐
ved nærmere undersøgelse blotlægger The Offi‐ pos Fan Club”, som fungerede som en paraply‐
cial Beefeaters Fan Club, som bladet hedder, et klub for en masse mindre klubber, drevet af Tem‐
væld af sjove og skæve artikler. Bladet udkom pos læsere som kunne tilmelde deres klub og få
faktisk kun dét ene år og var ”Verdens eneste nyheder om den trykt i bladet. Ifølge Tempos
3

5. egne angivelser udfyldte klubben et tomrum og fans, hvilket flere af de indsendte breve bærer
havde året efter 100.000 medlemmer! Antallet præg af. Blandt andet hedder det på et postkort
skal nok tages med et gran salt, men der er ingen fra Italien: ”Jeg synes, det var så pænt af dig at
tvivl om, at der landet over var en frodig fan‐ skrive til mig fra Grækenland, så jeg vil lige skrive
kultur, der gjorde det muligt for musikglade unge til dig. Der er skønt i Venedig og smadder varmt.”
hurtigt at stampe en fanklub op i lokalområdet. Heldigvis er en meget stor del af de fanbreve,
klubben modtog, bevaret, og de er nu en del af
For The Official Beefeaters Fan Club var medlems‐ Danmarks Rockmuseums samling.
tallet dog begrænset. Preben husker: ”I begyn‐
delsen var det skolekammerater og venner, der Gasolin’‐fanbrevene udgør et både spændende
blev medlemmer, og lidt efter lidt kom også deres og direkte øjebliksbillede af 1970’ernes unge og
bekendte med. Jeg kunne jo ikke reklamere og deres tidstypiske slang, holdninger og interesser.
sprede det store budskab over internettet, så Mange af brevene kredser om fællesskabet med
medlemstallet nåede ikke over de ca. 50.” Bladets andre fans af gruppen, og om, hvordan man som
læsere kunne hver måned more sig over et ind‐ Gasolin’‐fan ser sig selv som medlem af en eks‐
hold, der var væsentligt mere bramfrit og skørt klusiv kerne, der fx adskiller sig fra fans af andre
end de professionelle popblades. Det var der, grupper. De to piger Gitte og Bente fortæller i et
ifølge Preben, en god forklaring på: ”(…) en stor fælles brev om, hvordan de fleste i deres klasse
del af bladenes indhold er ren fiktion – et pænere heldigvis er fans af gruppen: ”Det fandt vi ud af
ord end løgnehistorier. Jeg digtede og fabulerede, en aften, vi holdt fest. Vi var lidt nervøse før fes‐
og de ting, som medlemmerne kunne købe havde ten, for vi havde ikke andre bånd end med jer. (…)
aldrig været i nærheden af Beefeaters. Jeg klip‐ Det er helt mærkeligt at komme fra en skole,
pede hårlokker af mig selv og solgte dem som hvor man blev hylet helt ud, fordi vi var Gasolin’‐
Søren Seirups, jeg solgte røde silkebånd, som ef‐ fans, og så komme til en anden, hvor vi er blandt
ter en tur i en snavset vandpyt blev solgt som venner.”
Erlings snørebånd. Jo, opfindsomheden fejlede ik‐
ke noget.” Gasolin’ gav simpelthen tilværelsen mening for
mange af brevskriverne. Pigen Alis beskriver nær‐
I sidste ende holdt Preben dog kun dampen oppe mest dét at lytte til gruppens musik som en reli‐
frem til årets udgang. Da Søren Seirup stoppede i giøs oplevelse i et brev overdænget med læbe‐
gruppen og kort efter blev erstattet af Peter Tho‐ stift‐kys til Kim Larsen: ”Jeg flippede totalt ud.
rup, mistede han interessen og lukkede fanklub‐ Det gør jeg for øvrigt hver gang, jeg hører din
ben ned. stemme. Jeg kan nemlig flippe rigtigt ud, når jeg
hører dig. Din stemme er den skønneste stemme
”Undskyld skriften, men vi har fysik” i verden. (…) Jeg har været fan af mange popido‐
ler i tidens løb. Men nu er jeg klar over, at jeg har
Sådan stod der sidst på et ternet ark, indsendt af fundet det helt rigtige. Nemlig dig og så grup‐
pigen Marianne til Gasolin’s fanklub i 1976. Hun pen.” Yvonne kan fortælle om, hvordan hende og
havde tydeligvis sneget sig til at skrive til ynd‐ hendes kammerater har været helt vilde med en
lingsgruppen i en kedelig skoletime! udsendelse om gruppen: ”I vores ungdomsklub
sagde jeg til lederne, at de skulle optage pro‐
Marianne var blot én ud af hundredvis af unge, grammet med Gas. Det gjorde de så, men det er
der i 1970’erne var medlem af fanklubben, som allerede helt slidt ned! Det´ klart. De spiller det
Franz Beckerlees mor bestyrede. Hun svarede hver aften!”
pligtskyldigt på de mange henvendelser og bestil‐
linger af plakater, klistermærker og t‐shirts. Ofte
fik hun et helt venskabeligt forhold til de unge
4

6. En rigtig fan kan nemlig aldrig få nok af sine ido‐ Særligt ønsket om at få en autograf går igen i
ler, ligesom pigen Karen Marie: ”I er så fede, brevene. Rigtig mange håber på, at Kim, Franz,
simpelthen bare sagen. Hele mit værelse er fyldt Willi og Søren vil sende en personlig hilsen til‐
med Gasolin’‐plakater. Jeg har været med til 3 af bage, som så kan vises frem for kammeraterne i
jeres koncerter, og jeg oplever aldrig noget så skolen. Og nogle er endda så heldige at møde
godt igen.” gruppen efter koncerterne og få en souvenir, som
fx denne pige: ”Hils Willi og sig tak for hans tør‐
klæde, som min veninde og jeg fik af ham i Ho‐
vedgård. Vi har delt det lige over. Det passer lige,
så vi kan gå med det rundt om halsen.”
Selvom fanklubben var populær og talte rigtig
mange medlemmer blev administrationen af den
dog uholdbar på sigt. Mængden af fanbreve vok‐
sede efterhånden til uoverskuelige højder, og det
betød, at fans måtte vente længere og længere
på at få svar på deres forespørgsler fra Mama
Beckerlee, som fansene kaldte hende. Derfor tog
man beslutningen om at stoppe fanklubben,
mens legen stadig var god i slutningen af
1970’erne.
Hjælp Danmarks Rockmuseum
Har du selv nogle fanrelaterede genstande, som
kan være spændende for os? Eller måske andet,
der fortæller om den danske rock‐ og popmusiks
Koncerterne er skelsættende for gruppens fans
historie?
og er den direkte grund til, at mange af dem be‐
slutter sig for at skrive og melde sig ind i klubben.
Danmarks Rockmuseum er altid på udkig efter in‐
En hel del beskriver ligefrem koncerterne som en
teressante genstande til vores samling. Vi sætter
ud‐af‐kroppen oplevelse, hvor man glemmer tid
nu ekstra fokus på vores indsamling til museet og
og sted. Som Eva henført skriver om sin seneste
har brug for din hjælp. Derfor hører vi meget ger‐
Gasolin’‐koncert: ”Jeg stod helt foran og én gang
ne fra dig, hvis du har gemt sjove genstande, som
var jeg oppe og stå på scenen, men så blev jeg
du vil donere til museet og dele med resten af
smidt ned, men jeg kom op og sidde på kanten af
landets befolkning – eller hvis du kender andre,
scenen flere gange; bagefter fik jeg jeres auto‐
som kunne tænkes at have gode genstande.
grafer.” Og man skulle være hurtigt ude, når
gruppen kom til byen. ”Det var meningen, at jeg
Ring til os på tlf. 46 31 68 68 eller skriv til
skulle have været i Grindsted og se jer, men BØF!
rockmuseum@roskilde.dk
Der var udsolgt”, fortæller en skuffet fan. Og så er
Peter knust over, at Gasolin’ ikke kommer forbi
Thisted på deres turné: ”(…) vi er hundredevis af
unge mennesker, hvis hjerter brast i gråd, da det
gik op for os, at Gasolin’ havde svigtet os.”
5

7. Er kvinder bange for det grimme? Bogen portrætterer en række aktuelle kvindelige
musikere, og et af de emner, jeg var nysgerrig på,
Af Anya Mathilde Poulsen, DR‐journalist og for‐ var deres bud på årsagerne til den kvindelige
fatter til Feminint forstærket – syv samtaler med manko. Som etablerede musikere havde de jo
kvindelige musikere førstehåndsmulighed for at have gjort sig erfarin‐
ger og tanker.
Rockmusikken er lidt af et mandereservat. Hvad
holder kvinderne tilbage? Musikjournalist Anya Rollemodeller savnes
Mathilde Poulsen giver et bud, baseret på bogen
Feminint forstærket. Fælles for de interviewede kvinder var en udtalt
oplevelse af mangel på forbilleder. Signe Høirup
Der er sket meget med rockmusikken, siden den i Wille‐Jørgensen fra Speaker Bite Me og Jomi
1950’erne udkrystalliserede sig som et af den Massage illustrerede det ganske tænkevækkende
moderne populærkulturs vigtigste udtryk. Nye med et eksempel fra sine tidlige teenageår. Hun
genrer og nye udtryksformer er kommet til, men havde fået en kæreste, der var musiker og var
én ting bliver ved med at kendetegne den, både derfor begyndt at hænge ud i øvelokalet, når han
internationalt og herhjemme: Der er langt flere spillede med sit band.
mandlige end kvindelige kunstnere. Prøv at tage
et kig på en gennemsnitlig pladesamling eller på
listen over kunstnere i en mp3‐afspiller. Med
mindre ejeren i særlig grad interesserer sig for
musik af kvinder, vil vægtskålen helt sikkert tippe
kraftigt ned på den mandlige side.
Men hvorfor er det sådan? Og ikke mindst: hvor‐
for ændrer det sig ikke hurtigere? På langt de
fleste andre samfundsområder er der sket en ri‐
vende udvikling over det seneste halve århund‐
rede i forhold til, hvad mænd og kvinder kan, gør
og interesserer sig for. Men indenfor rockmusik‐
ken, som ellers betragtes som en progressiv og
normbrydende kunstart, er ændringerne til at
overse.
Musikernes egne forklaringer
Min egen nysgerrighed omkring emnet går langt
tilbage. Som musikjournalist har jeg haft det tæt Men skridtet fra at være benovet tilskuer til
inde på livet i årevis – der var få kvindelige kol‐ selv at spille var stort:
leger, og få kvinder blandt de musikere, jeg inter‐ ”I dag ved jeg, at det var spændende at kigge
viewede. Samtidig finder jeg kvinders musikalske på samarbejdsmetoderne, men hvis man fryser
udtryk spændende, simpelthen fordi jeg selv er billedet af mig, der sidder i det øvelokale, så kan
kvinde og nogle gange oplever en særlig gen‐ det godt se lidt trist ud. Jeg sad bare der, time
kendelse i de emner, erfaringer eller udtryksmå‐ efter time, og gloede på nogle andre, der lavede
der, jeg støder på hos musikere af mit eget køn. I noget,” fortæller hun.
2007 blev det grundlaget for en radioserie på P2,
som samtidig udkom som bogen Feminint for‐ Flere af musikerne har lignende fortællinger om‐
stærket – syv samtaler med kvindelige musikere. kring, hvordan manglen på oplagte forbilleder har
gjort det svært for dem at komme i gang. De har
6

8. simpelthen ikke kendt til kvinder, der udtrykte sig Konkurrence‐aspektet motiverer ikke piger
på måder, som de selv var draget imod. Derfor
var det sværere at finde måder at gøre det på, og Et andet punkt, hvor disse kvinder ser en forskel
først langt senere har de opdaget, at de musikere mellem dem selv og deres mandlige kolleger,
fandtes. ligger i det, de kalder hangen til nørderi.
For Signe Høirups vedkommende var det mø‐ ”Det med at sidde på mit værelse ti timer syv
det med Breeders‐pladen Pod, der gav hende dage om ugen og øve mig på mit instrument og
kickstarten til at gøre det selv. Simpelthen erken‐ blive helt vildt god til en eller anden ting – det
delsen af at, ”Hov, det er kvinder, der spiller her. gider jeg simpelthen ikke. Jeg synes ikke, det er
Det kunne jeg faktisk også gøre.” spændende,” siger Kirstine Stubbe Teglbjærg fra
Blue Foundation.
Den skøre alf eller hende den sure med guitaren For hende var det svært men vigtigt at nå der‐
til, hvor hun kunne forlige sig med, at hun ikke gik
I en relateret problematik kritiserer flere af musi‐ op i at være ekvilibrist på et instrument men godt
kerne mediernes begrænsede fremstillinger af kunne skabe musik alligevel.
kvindelige musikere. Det er meget udbredt at
blive sammenlignet med PJ Harvey eller Björk,
siger de. ”Enten er man den skøre alf eller også er
man hende den sure med guitaren,”´ som Maria
Laurette Friis fra Tys Tys nøgternt udtrykker det.
Hvis musikpressen var i stand til at trække på
et bredere spektrum af kvindelige musikere, når
der skulle drages sammenligninger, ville det have
den fordel, at flere kvindelige musikere fik deres
historie genfortalt og dermed blev husket i se‐
nere generationer, lyder det. Hvilket ville give ef‐
terfølgende generationer af piger en bredere vif‐
te af forbilleder at hente inspiration og motiva‐
tion fra.
Det er et ærgerligt faktum ved vores kulturhis‐
torie, at den af forskellige årsager har haft en ten‐
dens til at glemme kvinders bidrag. Det har køns‐
forskningen påpeget i årevis. Mænds bidrag hus‐ Og så handler det også om, hvad der psykologisk
kes og kanoniseres, mens kvinder meget tit er motiverer og ansporer drenge og piger. Noget
gledet i baggrunden, når historien har skullet som kan være vidt forskelligt, nærmest modstrid‐
skrives. Og hvis du tror, det hører gamle dage til, ende:
så er der Kulturkanonen fra 2006. På den popu‐ ”Konkurrenceaspektet skræmmer mig også
lærmusikalske liste over albums er der ét værk væk. Der er ingen piger, der tør gå op til en jam‐
begået af en gruppe med et kvindeligt medlem, session og spille. Så skal man eddermame være
nemlig Savage Rose. Ellers er det rendyrket man‐ god. Det er lidt den der mandeting med hvem der
deterritorium. er bedst og hurtigst. Det kan være dybt inspi‐
rerende og motiverende for mange drenge, men
det motiverer ikke mig, og sådan tror jeg, at
mange piger har det,” siger Kirstine Stubbe
Teglbjærg.
7

9. Pigeopdragelsen er en stopklods tekniske ekvilibrisme og klassiske skønhedsidea‐
ler har været sat i skammekrogen fx i punkkultu‐
Konkurrencetrangen er måske biologisk mere ren. Ikke fordi kvindelige musikere ikke er teknisk
knyttet til drenges og mænds omgangsform, men dygtige, men fordi det fjernede fokus fra noget,
et andet punkt handler om, hvad vi som samfund der blev oplevet som et åg og skabte et frirum. På
fremelsker og værdsætter hos piger. Det ser Kira samme måde var der i 1990’erne en opblom‐
Skov som en væsentlig forklaring. Hun siger: string af kvindelige musikere i USA og England i
”Alle de kunstnere, jeg er tiltrukket af, laver subkulturen Riot Grrrl, der overtog punkens Do It
noget musik, der ikke bare er smukt. Det inde‐ Yourself‐filosofi og samtidig forsøgte at skabe
holder også noget grimt. Noget som ikke er tilpas‐ muligheder for, at piger kunne danne bands i om‐
set og fint og rart og blødt og venligt. Det grimme givelser, hvor der ikke var drenge til stede. Det
er ikke så fremmed i mænds udtryk. Kvinder vil jo lyder måske radikalt, men det virkede. I Sverige
gerne være smukke. Det ligger så meget i vores har man i de senere år gjort sig lignende erfarin‐
kultur og vores opdragelse, at vi skal tale pænt, ger med sommerkolonierne Popkollo, der hen‐
og vi skal være søde og helst bløde og blide og vender sig til teenagepiger og hvor musikken er i
smukke og kønne. Det med at lave noget, der er centrum. Her får pigerne coaching af erfarne
grimt og beskidt, er ikke blevet fremelsket i små kvinder, og der bliver dannet bands, skrevet mu‐
piger og kvinder. Jeg tror, man bliver nødt til ikke sik og spillet koncerter i stor stil. Så meget tyder
at være bange for det grimme, hvis man vil lave på, at man kan komme langt ved at opmuntre pi‐
noget, der betyder noget inden for den her gen‐ ger i et miljø, hvor de føler sig trygge.
re. Så skal man kunne rumme det hele. Det bliver
for glat ellers og så bliver det ikke rigtig smukt. Så Husk kvinderne – en opfordring
bliver det bare glat og pænt og ukonfronterende
og ikke særlig noget som helst.” Da radioprogrammerne i Feminint forstærket‐
serien blev sendt, blev de omtalt i Politiken med
ordene: ”Nævn dansk musiks mest markante
kvindeskikkelser. Hvis du svarer Anne Linnet,
Annisette og Sanne Salomonsen, er det måske en
god idé at stille ind på P2 i weekenden for at lære
noget nyt.”
Jeg har aldrig fået takket skribenten, men jeg
synes, det var skarpt set. At der kan være en klar
tendens til, at førnævnte efterhånden ældre da‐
mer er dem, der nævnes og huskes, når man
snakker om de vigtige kvinder i dansk populær‐
musik. Men der er jo mange, mange andre.
I England og USA findes der en række frem‐
ragende bøger om køn og musik, både historiske
fremstillinger og sociologiske analyser. Gillian G.
Gaars She’s A Rebel: The History of Women in
Rock & Roll er måske ikke helt ny, den er udgivet i
1992, men det er en velskrevet og vidende gen‐
nemgang af den amerikanske rockhistories kvin‐
Trygge omgivelser kan være vejen frem
der. Man opdager, hvor mange væsentlige kvin‐
delige musikere, der har været, som med tiden er
De to pointer forklarer måske også, hvorfor de af
blevet glemt. Simon Reynolds og Joy Press’ The
rockens subkulturelle genrer, hvor kvinder for
Sex Revolts: Gender, Rebellion and Rock’n’Roll er
alvor har trængt sig på, har været der hvor den
8

10. en anden vigtig bog – en fremragende analyse af
kønnets betydning indenfor rockgenren. Det er
yderst tankevækkende læsning. Lignende bøger
kunne vi godt bruge om dansk rockhistorie. Lån
dem på biblioteket, næste gang du låner musik –
og husk at låne nogle cd’er med kvindelige kunst‐
nere. Der gemmer sig mange gemte, glemte skat‐
te imellem.
Feminint forstærket – syv samtaler med kvinde‐
lige musikere er udgivet i 2007 på DRs forlag og
portrætterer Signe Høirup Wille‐Jørgensen fra
Speaker Bite Me og Jomi Massage, Kirstine
Stubbe Teglbjærg fra Blue Foundation, Henriette
Sennenvaldt fra Under Byen, Kira Skov, Marie
Laurette Friis fra Tys Tys, Ane Østergaard alias
Band Ane, og Soma Allpass.
Radioudsendelserne kan hentes som podcast på:
http://www.dr.dk/P2/feminintforstaerket
Udover ovennævnte musikere finder du her også
portrætsamtaler med Pernille Rosendahl fra
Swan Lee og The Storm samt den klassiske violin‐
ist Andrea Rebekka Alsted.
Musik og ligestilling
 Tre ud af de nuværende 150 studerende på
Rytmisk Musikkonservatorium er kvindelige
instrumentalister
 Ud af 35 specialister, der de seneste tre år
har nomineret navne til Danish Music
Awards, har kun tre været kvinder
 Ved Emergenza Festvialen i 2009 deltog 448
musikere. 21 var kvinder og kun fire af dem
spillede et instrument
 På Roskilde Festival 2009 spillede kun om‐
kring 48 kvinder i forskellige bands, selv om
festivalen i alt havde 180 bands på plakaten
 Til Copenhagen Jazzfestival var kun 27 kvin‐
der repræsenteret, hvilket svarer til 5,5
procent. Der var i alt 489 instrumentalister på
plakaten i 2009
Kilde: Dr.dk (Information, Politiken og Tænke‐
tanken), oktober 2009
Alle fotos: Kajsa Gullberg
9

11. Hjælp med at dokumentere Club Gemini levede især på sin natbevilling, der
gjorde det muligt at holde åbent helt til kl. 2 og,
spillestedernes rockhistorie efter en kort 3 timers pause, at starte op igen i kl.
5. I 1980 gjorde for mange klager fra naboerne
Af Lise Hammershøj, Danmarks Rockmuseum
dog en ende på spillestedets natbevilling. De
skulle nu lukke for udskænkning ved midnat, og
Det er på landets spille‐ og mødesteder, at idoler
det betød et så markant fald i besøgende, at de til
og fans mødes og deler oplevelser med musikken.
sidst måtte dreje nøglen om.
Den danske rockhistorie har i høj
grad fundet sted her. Måske var
du tilstede den gang i 80'erne, da
Marquis De Sade spillede på Han‐
sens Værtshus i Odense og blev
mødt af vrede, demonstrerende
rødstrømper! Har du billedet, bil‐
letten, plakaten eller program‐
met? Og kan du fortælle histo‐
rien?
Club Gemini
Et af de små spillesteder i Køben‐
havn, som har haft betydning for
blandt andet punkfans er Club
Gemini. Det intime og meget po‐
pulære undergrundsspillested ek‐
sisterede fra 1978 til 1980. Stedet Danmarks Rockmuseum har fået overdraget en
havde kun plads til 150 gæster og var populært. omfattende scrapbog med materiale om Club
Club Gemini var spillestedet, hvor de små og Gemini. Men hvis du ligger inde med fx billetter
ukendte bands fik mulighed for at optræde. De til glorværdige koncerter, billeder eller andet, vil
medbragte selv udstyr, instrumenter og sågar Rockmuseet gerne høre fra dig.
dørmænd, der skulle opkræve gæsterne den en‐
tré, bandet fandt passende for deres optræden. Spille‐ og mødesteder
Nogle af tidens nye punkgrupper såsom Sods Der findes med garanti gode historier fra andre
(senere Sort Sol), Brats og Kliché spillede på spillesteder rundt i landet. Mange gange vil histo‐
Gemini. Ejeren husker i den forbindelse, at det rierne være tilknyttet en koncertoptræden. Gen‐
godt kunne gå ret heftigt til, når punkpublikum‐ standene vil fortælle om specielle legendariske
met mødte op. De smuglede deres egne drikke‐ koncerter. Andre effekter vil vidne om publikums‐
varer med ind, og overskrev spillestedets vægge forhold eller kontakten mellem optrædende og
og facader med rebelske slogans. Store navne publikum. Som fan eller musikelsker har du mu‐
som Kim Larsen, Peter Thorup og Gnags fandt ligheden for at bidrage til landets kommende
dog også vej til spillestedet. Populariteten førte rockmuseum. Måske genkender du et af spille‐
til, at DR live‐transmitterede flere koncerter, stederne på listen nedenfor og har en god his‐
ligesom Roskilde Festivalen engang holdt presse‐ torie, der knytter sig til stedet.
møde på stedet.
Rockmuseet kan kontaktes på e‐mail:
rockmuseum@roskilde.dk
10

12.
København og omegn: Odense:
Thomas P. Hejles Ungdomshus Fyens Forum (Hot House, Top Twenty Club)
KB Hallen Yankie Club
Ungdommens Parkdans i Enghaveparken Ny Skandia
Montmartre TomRud Music Hall
Hit House Hansens Værtshus
Saltlageret Magasinet
Gladsaxe Pop Club Badstuen
Brøndby Pop Club Pakhuset
Boom‐In Rytmeposten
Loppen Kansas City
Den Grå Hal
Ungdomshuset på Jagtvej Aalborg:
Diverse lokale mælkepopper
Århus: MultiMaren
Boom Inn Club
Electrical Popklub 1000Fryd
Vestergade 58 – Musikernes hus Fru Jensen
Musikcafeen i Mejlgade Revolution
Train Skråen
Musikhuset Thy Lejren
Æsken Huset i Hasserisgade
SPOT Festival
11

13. Svendborg Statsgymnasium 1975 – og så sammensatte han altså akkorderne på en
overraskende måde.
Hørt, set og husket af Peter Elmelund
I 1.g lånte jeg en guitar (og en guitarbog) af en
Sy’fyn, Svendborg, Statsgymnasiet, sol & som‐ gammel skolekæreste – og så var jeg solgt. Jeg
mer. Eller: Gymnasietiden – tiden fra Konfir‐ lånte på folkebiblioteket, hvad jeg kunne finde af
mandKnægten til Uovervindelig Ungersvend! nye noder og fik dem med besvær kopieret. Og
øvede. Så vi var en del, der opmærksomt fulgte
Jeg boede i tornerosebyen Faaborg, hvor der den‐ Sebastians fingre på gribebrættet; hjem og lytte
gang ikke var et gymnasium. Så selvfølgelig skulle til pladerne og klø på.
jeg til Svendborg, hvor gymnasiet emmede af
musik (i hvert fald set nu – det var nok egentlig Til en fest var det helt store navn Gnags hyret. Jeg
fordi, min storesøster havde gået der). hjalp til med at slæbe anlæg – og fik snakket med
Alternativerne var gymnasierne i Glamsbjerg musikerne. Jeg husker deres honorar – helt vildt:
og Ringe – begge ”langt ude på landet” set fra 2.000 kr.! Og det var da vist nok endda billigt,
den 15‐åriges udsyn. Og musikken var i real‐ blev der sagt. Jeg husker koncerten bedst med et
klasserne begyndt at fylde mere og mere. enkelt tillægsord: Rytmisk. Jamen, det var al
Gasolin’s tekstsmed Mogens Mogensen
havde sommerhus på den lille ø Bjørnø
ud for Faaborg. Her var Gasolin’ i træ‐
ningslejr – og sejlede over for om aftenen
at spille deres splinternye numre for os
benovede faaborgensere på Færgegaar‐
den. Men det er en anden historie…
På Svendborg Statsgymnasium var et
stort kor, ledet eminent af Lars Davidsen,
og hvor der var flere piger end drenge. Så
det var herligt at være tenor! Vi sang ikke
kun klassiske værker, men også rytmiske
– eksempelvis Bobrowitz & Porters ”The
Creation”; et værk, der blev sunget af
mange gymnasieelever på 70’ernes pro‐
gressive gymnasier i Danmark.
Og så var der festerne og koncerterne!
Gymnasiets aktive musikforening DUSK
(noget med diskussion og koncert…) var
fremme i skoene og fik Danmarks førende
orkestre til Svendborg. Både til de tradi‐
tionelle fester fredage aftener og til deci‐
derede koncerter.
En sådan koncert var fx med den nye
folkesanger Sebastian, der med sin
westernguitar og en flot Orange‐forstær‐
ker spillede en lydhør koncert med sine
kringlede tekster og et eminent fingerspil
12

14. musik da? Ja, men her gik rytmen virkelig helt ind Jeg husker faktisk ikke, at der var gymnasiefes‐
i den unge gymnasieelev og gav en lykkelig følel‐ ter uden live‐musik. Og det er jo så fordi, der ikke
se. Og det var orkestrets hele samspil, der bare var – eller at den båndede musik netop gør det til
bankede. Godt anført af den karismatiske forsan‐ noget, man ikke husker…
ger og markante bassist, Peter A.G., der svingede
sit meget lange hår rundt og staccerede sine tek‐ Og den musik, man opsuger, når man er 15‐20 år,
ster, som ærlig talt var svære at høre rigtigt. Det er musik, som altid vil have en varm plads i ens
var da lige meget – det drejede sig om stemnin‐ hjerte. Og det er skønt, at den nyeste musik hviler
gen! på skuldrene af den næst‐nyeste musik, der hviler
på... Derfor er der i dagens musik altid noget,
Vi skrålede med på teksten til den tidstypiske som bare ”er hørt før”. Den rytmiske musiks
Komsammensang: historie er jo ikke ældre, end at vi alle eller vores
Travle ven, dig der går forbi forældre eller vores bedsteforældre har været
Udenfor og tænker indeni med fra starten. Det giver en levende reference,
Hejdihej, nej, hvor kunne jeg så vi sammen kan nyde eksempelvis Rumour Said
Tænke mig at snakke lidt med dig Fire (frisker Simon & Garfunkel‐erindringen op)
og Bikstok Røgsystem (70’ernes reggae og dance‐
Og alle var med; wow, hvor kom man tæt på den hall).
allersødeste pige på jorden. Og når jeg så sam‐
tidig kunne fortælle om musikken og blandt an‐ At hele formidlingsprocessen ændres radikalt fra
det den venstrehåndede guitarist Jacob Riis‐Olsen køb af plader til gratis streaming, betyder, at der
med sin hvide Fender Stratocaster. skal tjenes penge på en anden måde. Men det
drejer sig om – og vil altid dreje sig om – den
I disse år kom også Culpeper’s Orchard (med syn‐ levende musik.
gende trommeslager Tom McEwan), Bifrost (med
danser) og Secret Oyster forbi. Mums, at få lov til Et lydspor: (*findes på netmusik.dk)
at synge frisk og frejdigt med på Bifrosts ”Det er
morgen”: ‐ Gasolin’: 2 (1972)*
Det er morgen, og solen står op ‐ Bifrost: Bifrost (1976)*
du ligger stadig og strækker din krop og alting er ‐ Gnags: På vej (1973), Del af en ring (1975)*
– så roligt nu ‐ Gunner Møller Pedersen: Live Electronic
Denne nat har jeg sovet så tung som en sten, Octophonic Panopticoncert (1974), Et Lydår
man ligger så godt imellem dine ben – du er så (1977‐82)*
go’! ‐ Culpeper’s Orchard: Second Sight (1972), All
Dressed Up And Nowhere To Go (1977)*
Det var også lokale orkestre, der blev benyttet. ‐ Sebastian: Blød Lykke (1974)*
Her husker jeg især Tempus Fugit (med blandt an‐ ‐ Secret Oyster: Sea Son (1974)*
det Bjarne Korsgaard, Klaus Thormann og Kim
Füchsel (to sidstnævnte fra Faaborg)) og Senor
Mouse med brødrene Lars og Peter Nielsen.
En speciel koncertoplevelse var også en fælles‐
time med Gunner Møller Pedersen og hans elek‐
troniske musik. I flere år havde hans musik været
brugt på Glyptoteket, og han turnerede nu med
sin Panoptikoncert på sit kæmpe 8‐kanals lyd‐
anlæg, som vi blev forberedt godt på i musik‐
timerne.
13

15. Skrig, hvin, hyl George kaster et blik i deres retning. Tænk på
limousinerne, der sidder fast i menneskehavet –
Af Jens Laigaard, red. Musikbibliotek.dk og tænk så på tv’s billeder fra begravelser i Mel‐
lemøsten. Og tænk: en gruppe, der ikke længere
I dagens avis ser jeg et billede af fem teenage‐ vil give koncerter, fordi de skrigende fans gør det
piger, som ligger i soveposer og fuld vintermun‐ umuligt at høre, om der bliver spillet eller ej.
dering op ad en mur. Rundt om dem flyder støv‐
ler, juicekartoner og poser. De er naturligvis ikke Har vi nogensinde haft sådan en virak omkring
hjemløse – ikke i den alder. Teksten oplyser, at de et dansk musiknavn? Nok ikke. Men måske
er "hardcore fans", som venter på de forreste noget, der snerper derhen ad ...
pladser til koncerten med Tokio Hotel i Forum,
København. Vi plukker lidt. Blandt de navne, som lige nu er på
Det er unødvendigt at kalde pigerne hardcore banen, har D:A:D sikkert den mest trofaste fan‐
fans. De er bare fans i ordets egentlige betydning. skare. Folk, der holder ved i årevis og gennem
Fan, som vi har importeret fra det engelske, er jo tykt og tyndt. Lidt i retning af den trofasthed, fans
kortform af fanatiker. En rigtig fan er en person, af Metallica og AC/DC udviser, og her er jo ofte
som nærer en lidenskabelig kærlighed til et eller tale om de samme personer. Så var der Malurt i
andet – og her gælder det altså rock. En hen‐ sin tid, for en kort bemærkning. Poul Krebs har i
givenhed, der kan give udslag i kostbar samler‐ mange år haft en fanklub – men her kan man nok
mani (plader, merchandise etc.) og i underlig of‐ overveje, om det er fanatisme eller måske sna‐
fentlig opførsel, undertiden med præg af religiøs rere umulig kærlighed, der driver medlemmerne.
ekstase (typisk ved koncerter). Thomas Helmig har fået piger til at skrige, som de
ikke har gjort siden børnehaven. Gasolin' havde
Den slags fans har de masser af i USA og Japan. selvfølgelig også fans. Steppeulvene, som lavede
Men nu er vi altså danskere, kølige nordboer, og en af dansk rocks helt skelsættende plader, burde
det må siges, at vi her i landet har mange grader have haft en fanskare af de store. Men folk var
af at være fan. Mange, der erklærer sig som fan stenede og opdagede først, hvad de var gået glip
af et eller andet musiknavn, kunne mere pas‐ af, da Eik Skaløes flyvende tæppe var nødlandet i
sende betegnes som "tilhængere" eller "varme Nepal. Før Steppeulvene var der Peter Belli & Ri‐
tilhængere". Men selvfølgelig findes der også til‐ valerne – jo, han havde fans af den vilde slags. Og
hængere, som er mere dedikerede. Som køber før dem, Otto Brandenburg ... længere tilbage
hver ny skive og hvert download, der bliver ud‐ rækker min kikkert ikke.
givet. Som rejser langt efter en koncert. Som altid
er på udkig efter piratoptagelser og sjældne film‐ Men hvis jeg igen drejer den lidt frem i tiden, får
klip. Og som selv starter en fanklub, hvis der ikke jeg øje på et navn, som måske er det tætteste vi
allerede findes en. her i landet er kommet på Beatles‐hysteriet. For
en kort stund, javist, men alligevel: de havde fans,
Men hvad med rigtige fans? Dem, der kører på der opførte sig, så pæne folk måtte tage sig til
grænsen til galskab? hovedet.
Det bedste eksempel på fandyrkelse i musik må Hemingway havde et motto: Il faut (d'abord)
være den, der udfoldede sig omkring The Beatles durer – frem for alt må man holde ud – og det
i gruppens første år. Den slags er aldrig set før og passer også storartet på de to herrer, det her
sjældent siden. Tænk, at hundredvis af piger ma‐ drejer sig om. De startede tidligt og har med stæ‐
ser hinanden til plukfisk mod hegnet til en luft‐ dig vedholdenhed overlevet to kolossale døgn‐
havn, hvor de fantastiske fire netop er landet. flue‐succeser.
Tænk, at de græder som piskede, fordi Paul eller
14

16. I 1965 dannede de sammen med to andre pig‐ ste kanal, DR, lørdag aften i den bedste sendetid.
trådsgruppen The Kids, og selv om den yngste af For det andet havde drengene udseendet og ud‐
dem endnu ikke var teenager, fik de lov at varme strålingen med sig. Niels med det lange bølgende
op for The Kinks. Meget mere blev det ikke til, hår så lige så engleagtig ud som Sebastian i de un‐
men efter medvirken i den danske opsætning af ge år, og Jørgen lignede en lidt hårdkogt udgave
musicalen Hair fik de to mod på at gå solo. Sang‐ af Eddie Skoller. De klædte sig moderat hippie‐
ene skrev de selv, pladen blev indspillet i London agtigt, drak mange øl og røg hash – men aldrig så
og produceret af Johnny Reimar (ja ja, man meget, at det satte spor på scenen eller i slad‐
bruger også grise til at finde trøfler). I 1972 kom derpressen. De var den perfekte idolplakat til
lp'en ud, og titlen var så enkel som muligt – ungpigeværelset, hvor der virkelig havde manglet
Olsen, som brødrene selv hed – Jørgen og Niels et dansk indslag mellem Sweet og Slade. Og for
("Noller"). Den blev den første plade, som solgte det tredje, for det må jo også med: pladen var
over 100.000 eksemplarer i Danmark, og de to god. Stærke sange og forrygende vokalharmoni‐
brødre blev genstand for en overvældende fan‐ er, som ikke lød som noget andet på tidens dan‐
dyrkelse, især blandt unge piger. ske scene. Snarere måtte man tænke på Crosby,
Stills & Nash, Simon & Garfunkel eller brødrenes
egne idoler nr. 1 – The Beatles.
De næste år blev lystige for brødrene Olsen
Turneer verden over, vilde fans, en ny succes‐
plade ... men allerede ved tredje udgivelse midt i
70'erne gik gassen af ballonen. Så kom det lange
seje træk, hvor det gjaldt om at holde ud. De var
store i Tyskland i en årrække, og brødrene slap
ikke musikken, om de så skulle skrabe bunden og
synge på tysk. Og så blev det år 2000. Sejr i Dansk
Melodi Grand Prix og derefter i det europæiske.
På scenen lignede brødrene det, de var, et par
halvgamle grånende mænd – hvilket var forfris‐
kende anderledes i den højglanspolerede Grand
Prix‐sammenhæng – og så var "Smuk som et
stjerneskud" jo en skøn sang. Kæmpesucces nr. to
var hjemme.
Jeg kan aldrig høre Olsen uden at tænke på et tv‐
indslag, som bedre end noget andet fortæller,
hvad der var på færde dengang i deres gyldne år,
i 1972. Indehaveren af en radioforretning bliver
interviewet, og han fortæller om to unge piger,
Brødrene Olsen som påklædningsdukker som i lang tid står uden for forretningen og stirrer
på en plakat af brødrene Olsen. Til sidst vover de
Man kan pege på tre årsager til succesen sig indenfor og spørger, om de må få plakaten.
Det må de godt. "Og da de kom ud på fortovet
For det første bragte tv en portrætudsendelse om igen, stod de bare og kiggede på billedet, og så
brødrene, hvor de blandt andet spillede deres sig‐ begyndte de at græde. Så forstod jeg, at det her
natursang "Angelina" – og det var på landets ene‐ ville blive noget stort."
15

17. Og hvor fik han ret. Mit personlige bud er, at der Folk med den rette alder kan sikkert selv huske et
aldrig er blevet skreget højere og mere hysterisk i og andet fra den tid. Små ting kan spejle den stør‐
danske koncertsale end i 1972 og 73, når Olsen re sammenhæng, så lad mig slutte med en bitte
lagde vejen forbi. "Ved en koncert i Køge opleve‐ detalje fra Nordjylland. To veninder på 12 og 13
de vi ligefrem, at pigerne besvimede foran sce‐ år i en lille by. Den ene havde en hest, og den
nen," fortæller Niels. kaldte hun – Noller. Hvilke drømme, tænker man,
når hun flettede fingrene ind i dens lange man ...
Brødrene Olsen
16

18. Min liv som fan Efter en tid fik jeg sågar en kassettebåndoptager,
så jeg kunne høre musikken derhjemme – når jeg
Af Kenneth Thordal, musiker ellers havde råd til batterier.
Da jeg var ni år gammel, flyttede vi. På min gamle En dag tog min mor og jeg bussen ind til Brønshøj
Københavnerskole havde vi sunget salmer og bør‐ Torv. Jeg skulle have nye sko. I skobutikken for‐
nesange, og på et tidspunkt ville vi måske få lov elskede jeg mig i et par flødefarvede laklædersko
at prøve at spille på en ægte blokfløjte. med fem centimeter høje grønne plateauhæle.
Ren Sweet‐stil. Ekspedienten trak min mor til side
Nu befandt jeg mig pludselig på en enorm beton‐ og sagde, at skoene var til piger. Normalt var jeg
skole i en forstad. Der var proppet med unger i en et meget beskedent barn, men for en gang skyld
sådan grad, at man havde inddraget skoletandlæ‐ var jeg urokkelig. Jeg skulle have de sko. Næste
gens venteværelse til undervisning. dag havde jeg dem på i skole. Det blev en meget
lang dag, og siden gik jeg aldrig i skoene igen.
Musiklærerens eneste ambition var til syneladen‐
de at slippe levende fra timerne, så vi hørte vores Til gengæld fik jeg mit første band. Min bror spil‐
egne medbragte kassettebånd, og når pædago‐ lede trommer (på en plasticskraldespand), min
gikken var på sit højeste, dansede vi stoledans til. ven Claus spillede guitar (lavet af et stykke pap og
en lamel fra min brune skibsbriks), og jeg sang (i
Ikke, at jeg havde nogen bånd med. Den eneste en gulvskrubbemikrofon). Forrest stod min kas‐
musik, jeg kendte hjemmefra, var ”Historien om settebåndoptager i en forstærkerbemalet pap‐
det lille tog”, som var en vinylplade med en op‐ kasse og spillede Sweet. Naturligvis.
læst historie og altså ikke musik, samt jazzpianis‐
ten Earl Garner, som var det eneste, datidens P3 Mit liv som fan kulminerede med, at jeg på en el‐
spillede om morgenen, mens min mor kogte min ler måde havde fundet ud af, at Sweet skulle spil‐
havregrød og smurte min madpakke. Jeg husker le i Brøndbyhallen. Min billet kostede 55 kroner –
det især, fordi hun blev skide irriteret over Gar‐ adskillige måneders lommepenge der midt i
ners vane med at bræge som et får, når han spil‐ 70'erne. Min far og min morfar fulgte mig derud
lede sine klaversoli. Og nå ja, så sang min far en på cykel. Jeg var 10‐11 år gammel, og det var min
sang, om en mand, der faldt ned fra Rundetårn første koncert, så jeg satte mig artigt på min
og gik i 1000 stykker. Drabelig sag, som jeg siden nummererede plads 50 meter fra scenen – og
har lært mine børn. desværre også lige bag en betonsøjle. Der var
godt nok masser af ledige pladser rundt omkring,
Heldigvis var andre unger i klassen mere velbe‐ men jeg var meget velopdragen og for første
vandrede i tidens toner. De pæne piger kunne li‐ gang alene i den store, halvvoksne verden.
de Abba, de to flippertøser (rødhårede og med
briller) kunne lide Gasolin’, og nogle drenge kun‐ Efter en halv times tid vovede jeg dog at stikke
ne lide Slade. Og så var der Sweet! Jeg blev fan på hovedet lidt frem og kigge forbi den store beton‐
stedet; Elektrisk guitar! Trommer! Falsetsang! Og søjle, for ligesom at se, hvad der foregik på sce‐
ikke mindst mænd i glimmersparkedragter, tårn‐ nen. Jeg var begyndt at blive lidt bekymret, for
høje hæle og hår, der var bukket indad med krøl‐ jeg kunne ikke genkende et eneste af de numre,
lejern! der kom deroppefra. Ja, faktisk lød det overho‐
vedet ikke som Sweet, og til min forfærdelse så
I løbet af kort tid var mine vægge oversmurt med jeg nu, at de fire læderklædte musikanter så helt
Sweet‐plakater, som jeg på en eller anden måde forkerte ud.
havde fået byttet mig til, selvom jeg ikke mindes
nogensinde at have købt et ungdomsblad selv.
17

19. Jeg var dybt skuffet. Indtil Sweet gik på. Ja, hvor‐ blog/hjemmeside, en Reverbnation‐profil, en pro‐
dan skulle jeg kunne vide noget om opvarmnings‐ fil på LinkedIn, Last.fm, Plaxo, Naymz (bare for en
bands? sikkerheds skyld) og sikkert også en del steder,
jeg lige har glemt i farten. Halvdelen af mine så‐
Sweets koncert startede med en film, hvor en kaldte venner er naturligvis andre private næ‐
kvinde æltede sine kæmpestore bryster til Elmer ringsdrivende, der i lighed med mig prøver at
Bernsteins bigband‐tema fra filmen The Man prakke omverdenen et eller andet på: Deres køn,
With The Golden Arm. Derefter kom tromme‐ deres ego og ikke mindst deres musik.
slager Mick Tucker på scenen og spillede en ti
minutter lang trommesolo, der endte med, at han Men der er da også en del, der reelt er interesse‐
stod og jonglerede med trommestikkerne mellem rede i mig og min musik – nogle af dem kalder sig
fingrene helt ude på scenekanten. Af og til smed sågar fans. Vi skriver sammen, og jeg kan reklam‐
han en stik ud til det ellevilde publikum og til ere for mit univers. Tovejs‐kommunikation mel‐
allersidst smed han en stik ned på scenegulvet, så lem idol og fans – i hvert fald i teorien. (I virkelig‐
den eksploderede. Rock'n'roll! heden er et fremadstormende medie som Twitter
jo dybt hierarkisk, men det er en anden snak).
Jeg kan ikke huske resten af koncerten, men un‐
der ekstranumrene blev dørene åbnet, så de Fint nok, men måske går lidt af magien tabt. Alt
mange forældre kunne komme ind og hente de‐ og alle er tilgængelige. En googling, og du kan fin‐
res unger. Min far og min morfar kommenterede de hvad som helst, når som helst. Jeg måtte med
”larmen fra bandet”. Jeg kunne ikke lide at ind‐ min mor ind til Bristol på Strøget for at finde
rømme, at jeg syntes, det var fedt, så jeg fandt på Sweet på bånd. Næste helt store ryk var et par år
en historie med, at de havde spillet alle de num‐ efter, da jeg var med mine forældre i London og
re, de skulle, og derfor var kommet til at spille fire købte Bob Marley, The Clash og Adam and The
forskellige numre på en gang. Hm... Ants i en uskøn blanding. Selvfølgelig er det fedt,
at der er så meget musik et klik væk, og det er
13 år senere i den polske industriby Lodz: Jeg nok også helt oldnordisk at frygte, at den unikke
havde lige spillet en koncert med mit band Stalin oplevelse, som har krævet lidt kamp, forsvinder.
Staccato. Nu stod der en flok piger, som ville have Fx har min 12‐årige datter i flere år været fan af
autografer på deres jeans. Polen, inden murens Elvis, ja hun sover sågar i Elvis‐sengetøj. Hun gi‐
fald... Sådan et par jeans har kostet mindst to må‐ der sgu da ikke være fan af Lady Gaga som alle de
nedslønninger. Og så ville de have min grimme andre i klassen. Sejt!
klo på den. Langt ude. Nå, what the fuck.
Kenneth Thordahl
Og endnu ti år senere, Hovedbanegården, Køben‐ har siden 1980’erne
havn: Jeg har spillet i Go’morgen Danmark. Som været aktiv på den
sædvanlig står der et par tilsyneladende voksne danske musikscene i
og nogenlunde almindelige mennesker udenfor, bands som An Ulti‐
og forsikrer mig om, at de er vilde med min mu‐ mate Choice og Sta‐
sik, og at de gerne vil have min autograf. Jeg er lin Staccato og si‐
godt klar over, at de skyder på alt, der har været den 1995 også som
med i programmet, og at de ikke aner, hvem jeg solist. Har senest
er, men spiller naturligvis spillet, sludrer lidt med skrevet musikken til
dem og giver dem et par autografer. Syret. PLEXs teaterforestil‐
ling Villa Reqiuem.
2010: Jeg har 2400 MySpace‐venner, 1350 Face‐
book‐venner, 221 Twitter‐followers, en Foto: Jens Bangsbo
18

20. Rockmuseet turnerer med fortælle om stemningen på landets pop‐ og rock‐
klubber, og om hvordan det var at sidde på teen‐
fanudstilling ageværelset med ørerne klistret til radioen, rejse‐
grammofonen eller mp3‐afspilleren, alt afhængig
Af Jacob Westergaard Madsen,
af hvornår man har været ung. Alle har en del i
museumsinspektør, Danmarks Rockmuseum
denne historie, kan spejle sig i den og kan derfor
have noget at byde ind med – måske kan man
Fra marts til august kommer Danmarks Rockmu‐
blive mindet om den Beatles‐paryk, det glamrock‐
seum til landets fire største byer for at præsente‐
outfit eller de billeder, man har liggende på loftet
re sig selv med udstillingen ROCK ME, som hand‐
– og måske endda tænke at tingene kommer bed‐
ler om fankultur. Hermed får Danmarks befolk‐
re til deres ret på det kommende rockmuseum.
ning mulighed for at stifte bekendtskab med mu‐
seet, inden det er bygget – vi forventer at slå dø‐
Hvad byder ROCK ME på?
rene op i 2013. Og museet får lejlighed til at mø‐
de sine kommende gæster, få input og forhåbent‐
På udstillingen kan du møde en række danske
lig nogle interessante genstande, som kan indgå i
kunstnere, der repræsenterer forskellige perioder
den samling, der i disse år er ved at blive bygget
og genrer i dansk rockhistorie: Ib ”Rock” Jensen,
op.
Annisette, Jakob Binzer, Tim Christensen, Kira
Skov og L.O.C. I samarbejde med Politikens rock‐
Hvorfor fans?
anmelder Dorte Hygum Sørensen har vi inter‐
viewet dem om det at være idol, samtidig med
Udstillingstemaet er valgt for at vise bredden på
selv at være fan af sine egne forbilleder, og resul‐
det kommende museum. De fleste har prøvet at
tatet vises i små udstillingsfilm.
være – eller er stadig – mere
end almindeligt optaget af en
speciel kunstner, hvis musik
betyder alt i en speciel perio‐
de af ens liv. Som Martin Ro‐
vang Jensens artikel her i ma‐
gasinet viser, er der følelser
på spil, når man er fan – det
handler om identitet, fælles‐
skab og mening i tilværelsen.
Tit forbindes fanskab med det
at være ung, men for mange
varer det ved. Og alle har prø‐
vet at være unge kan for‐
mentlig genkalde sig de følelser, der er forbundet
med at spejle sig i et idol – for nogen alene fordi Du kan også høre et par fanberetninger og blive
musikken har ramt noget specielt i dem, for and‐ klogere på udstillingens undertemaer: Mediernes
re fordi idolets hele person bliver genstand for rolle, Fantyper og Mødet mellem fan og idol. Du
beundring. Fankultur er derfor noget, alle kan kan quizze og opdage, hvem udvalgte folketings‐
relatere til. politikere er fans af.
Det er altså vores allesammens historie, der skal
vises og fortælles på rockmuseet. Nok er vi ude
efter de store musikeres historier, men vi vil også
19

21. Udstillingen har også interaktive elementer i form
af de højteknologiske BeatBlocks, som er udviklet
i samarbejde med Center for Playware, DTU/DPU.
Med BeatBlocks kan du remixe aktuelle danske
kunstnere som Nephew, L.O.C., Volbeat og A Kid
Hereafter, eller du kan tage på en rockhistorisk
”tour de genre” og skabe fx et surfrock‐, disko‐
eller metal‐nummer (11 genrer i alt) og få resul‐
tatet sendt til din mailadresse.
Hvor og hvornår?
Udstillingen kommer til at stå følgende steder:
(Foto: Flickr.com/rockmuseum)
Århus BØRGE var et kulørt popblad grundlagt i 1966, der fo‐
Musikhuset Aarhus kuserede på popmusik, mode og film for et ungt publi‐
Lørdag den 20. marts ‐ torsdag den 8. april kum.
Odense Ungdomsblade var så småt dukket op i Danmark i
Musikbiblioteket slutningen af 1950’erne, og op gennem 1960’erne kom
Mandag den 12. april ‐ lørdag den 8. maj flere blade for unge, der bragte læserne helt tæt på
deres idoler. BØRGEs redaktion blev ledet af Erik
Haaest, der på alle måder tegnede bladet udadtil.
København
Koncerthuset, DR Byen Nogle gange bidrog også udøvende musikere til bla‐
Onsdag 12. maj ‐ søndag den 20. juni det, bl.a. Peter Belli som interviewer og Ole Bredahl og
Daimi som brevkasseredaktører. BØRGE havde end‐
Aalborg videre aftaler med forfattere som Leif Panduro, Klaus
Studenterhuset Rifbjerg, Benny Andersen og Hans Scherfig om at leve‐
Fredag den 25. juni ‐ lørdag den 7. august re noveller til bladet.
I hver by har rockmuseet i samarbejde med Børge var bladets maskot, som nogle gange var trykt i
højre hjørne af forsiden og som Årets BØRGE statuet‐
værtsstedet sammensat et spændende program
ten forestillede. BØRGE udkom for sidste gang i decem‐
med foredrag, interview og interaktive koncerter,
ber 1967.
som sætter lys på fankultur, den lokale rock‐
historie og det kommende museum. Læs mere
om indhold og åbningstider på www.danmarks
rockmuseum.dk
Udstillingen og de omtalte arrangementer er gra‐
tis. Det samme er de skoleforløb for folkeskolens
ældste klassetrin samt gymnasier, som kan bestil‐
les hos museet (andre gruppebesøg kan også ar‐
rangeres).
Send en e‐mail til rockmuseum@roskilde.dk
20

22. Hvem slog hipsteren ihjel? Kulturen er løst bundet sammen af en række skif‐
tende tøjmærker, butikker som Colette i Paris og
Af Lasse Lavrsen, Dagbladet Information Wood Wood i København, street kultur, snap‐
shotfotografi og magasiner som det anarkistiske
Hipsteren er rebellen, der møblerer med IKEA og verdensomspændende Vice Magazine. En samp‐
genopfinder sig selv ved konstant at suge næring lingskultur, der bryder sig om kunst og kunst‐
ud af alle de andre ungsdomkulturer. Han er fester, lo‐fi kameraer, skinnyjeans, gamacher,
livsnerven i det kommercielle system, han prø‐ genbrugstøj og neonfarvede briller uden styrke.
ver at slå ihjel De har en stærk holdning til alle typer musik og
finder et æstetisk tilhørsforhold i alt lige fra cykler
Cykler og grunge og bydele til dørhåndtag og dagligvarer. De har
lært at simulere rebel med den ene hånd, imens
Hipsterkulturen er det mest dominerende forsøg de møblerer en lejlighed med IKEA‐møbler med
på en modkultur, vores samfund har haft, efter den anden, og så er de eksperter i at skrælle tid‐
punk blev plastificeret, hiphop hængt på bøjle, og ligere modkulturer som beat, hippie, hiphop,
Kurt Cobain skød hovedet af grungen. Kritikere punk og grunge. De ernærer sig ligeså heftigt gen‐
kalder det en snyltende og overfladisk kultur, der nem det åbenlyst u‐smarte og elsker at simulere
har svært ved at formulere andet end ironiske white trash og narkohærg samtidig med, at de
svar til samfundet. Men hipsterkulturen har det ukritisk suger næringen ud af alle mulige sub‐
middel mod kommercialiseringen af subkulturer, kulturer som country, rockabilly og bikerlivstil. Og
som ingen anden subkultur har kunnet mønstre: så er hipsteren kulturbærende. Og det er der
Forbrug. Et utilregneligt, afsindigt og uhæm‐ penge i – derfor elsker ejendomsmæglere, tøj‐
met forbrug. fabrikanter, gallerister, pladeselskaber og stor‐
kapitalen hipstere.
Hipsterkulturen er den første subkultur, der er
født i en ultrakommercialiseret virkelighed, og Det samlede ståsted for hipsterkulturen er så
hipsteren er først og fremmest en forbruger‐ svagt, at nogen ligefrem tvivler på kulturens eksi‐
gruppe. De bruger deres penge på at signalere stens, men et særligt samlende træk for hipster‐
individualitet og autenticitet, men i det øjeblik en en er dog undvigelsen fra reklamerne og de store
trend, et band, en kunstretning, en lyd eller en firmaer. Problemet er bare, at det træk har den
stil får for meget opmærksomhed, dør det om‐ kommercielle verden regnet ud for længst, så
gående. Individualiteten forsvinder, og forbruget hipsteren er dømt til konstant at skulle gen‐
bliver kanaliseret et andet sted hen som mod‐ opfinde sig selv for at bevare illusionen om, at
svar. Det handler om at være independent. han er fri.
“Hipsterne indgår i æstetiske smagsfællesskaber,
og det er det, der forbinder dem mere end noget
faktisk indhold eller budskab,” forklarer cand.
scient.soc Morten Meldgaard, der skrev speciale
om livsstilsbaseret forbrugskultur og i dag er
ansat af en de mest kendte modebutikker
i København.
“Det er en art fluktive stammer – eller neotribes –
Lomo‐kamera som teoretikere kalder dem. De har de samme
identitetsskabende elementer, som kendetegner
stammer, men de har ikke nogen fast rod. Man
21

23. har ingen pligt til at blive i den identitet, der bli‐ “Men der er en indbygget selvmodsigelse: Det
ver bygget op, men det betyder ikke, at iden‐ vigtigste er at være hip. Det handler ikke om at
titeten er svag, når du er i den,” slår Morten mene, det du udtrykker, men om at udtrykke det
Meldgaard fast. rigtige. Til gengæld betyder autenticiteten utro‐
ligt meget i det øjeblik, du bekender dig til en
“Lægger du din identitet i noget, der minder om kultur. Derfor søger man altid en pondus inden
punken, kan den være afsindig stærk den ene for den stamme, man tilhører – så man dykker
dag, men når du ugen efter hævder din identitet ned i den kultur på den mest nørdede facon og
gennem hip‐hop‐kulturen er den ligeså stærk.” dyrker en helt specifik subkultur ud i det bizarre.
Men i det øjeblik den autenticitet bliver angrebet
Hipsteren er tvunget ind i flygtigheden for at af mainstreamen, og det går op for folk, at alle
undgå mainstreamen, forklarer Morten Meld‐ andre også dyrker det her, må de hippeste
gaard. Det anerkender man i kulturen, og derfor medlemmer af stammen hurtigt videre.”
er det også helt legitimt at være illoyal og glat.
Det er nærmest et hædersmærke inden for De store internationale firmaer forsøger at
denne neo‐tribe. imødekomme denne frihedstrang ved selv at
postulere uafhængighed. Som når Sony kaster
milliarder efter viral markedsføring på YouTube,
eller som når denne måneds udgave af Vice
Magazine udkommer med et reklametillæg af
Nike, der ikke er lavet af et reklamebureau, men
af kunstnere, fordi skogiganten har givet en
række undergrundskunstnere “frie hænder til at
fortolke Nikes klassiske produkter, som de ser
dem,” hedder det i tillægget.
“Det er en såkaldt Co‐Lab, hvor Nike forsøger at
brande sig selv ved hjælp af uafhængige under‐
grundsmærker, designere og kunstnere, selv om
de jo er et milliondollar‐firma – det har særligt
Nike været afsindig dygtige til,” siger Mor‐
ten Melgaard. “Og det virker. For en stund.”
Semiotisk dans
Svend Brinkmann er ph.d. fra Psykologisk Institut
i Århus og forfatter til bogen Identitet – Udfor‐
dringer i forbrugersamfundet. Han beskriver kul‐
turen som en slags kunstig virkelighed, der er
skabt af tegn, der kun henviser til hinanden.
“Det er tegn, der kun henviser til andre tegn og
derfor aldrig hæfter sig på virkeligheden. Som en
slags semiotisk dans,” siger Svend Brinkmann.
Indie‐hipster (flickr.com/subcow)
“Den virkelighed, man forsøger at agere i – og
adskille sig fra andre i – er en fuldkommen kon‐
22