Aalborg Kommunes publikation om ledelseskommunikation på sociale medier.

1. Ledere på
de sociale
medier
- skal jeg det?
2

2. 2
Indhold
Hvordan anvender
lederne de
sociale medier?............................. 3
Lederen foran logoet
ved Anne Frost............................... 5
Indlæg fra lederne
Eik Møller........................................................ 8
Per Christiansen....................................... 10
Katja Kjær Rask........................................ 12
Christian Roslev....................................... 14
Søren Tousig.............................................. 16
Allan Jensen............................................... 18
Hanne Bak Lumholt................................ 20
Karsten Lynge Simonsen..................... 22
Claus Drachmann.................................... 24
Pernille Fruergård Simonsen............. 26
Martin Østergaard Christensen........ 28
Jakob Ryttersgaard................................ 30
Kristina Østergaard Kristoffersen.... 32
Anders-Peter Østergaard.................... 34
Brian Klitgaard.......................................... 36
Jakob Borup.............................................. 38
Astrid Stæhr Kilt-Lindblad.................. 40
Pernille Halberg Salamon..................... 42
Annette Solskov....................................... 44
Jan Nielsen................................................. 46
Kirja Holland Thomsen.......................... 48
Rasmus Greve Henriksen...................... 50
René Zeeberg............................................ 52
Jan Lund-Andersen................................ 54
Jeanett Kaare............................................ 56
Gode råd fra
Benjamin Rud Elberth........................... 58
Astrid Haug................................................. 62
Skoleforvaltningens
Kommunikationsteam........................... 66

3. 3
Hvordan anvender lederne
de sociale medier?
Det kan du få svar på i denne publikati-
on, som er skrevet af forskellige ledere
fra forskellige organisationer. Publika-
tionen tager udgangspunkt i indlæg
fra Facebooksiden https://www.face-
book.com/ledersocialemedier/.
I sommeren 2017 udgav vi en tilsva-
rende publikation skrevet af en række
ledere. De fleste af disse ledere med-
virker igen sammen med nye ledere,
der har skrevet indlæg. Alle indlægge-
ne er personlige og afspejler ledernes
holdninger og erfaringer med de so-
ciale medier.
Lederne skriver i høj grad, at de bru-
ger de sociale medier til at holde sig
opdateret om det, der foregår inden
for deres arbejdsområder. Derudover
anvendes de sociale medier til at kom-
munikere ud om forhold, der vedrører
dem som ledere og deres organisation.
Flere nævner desuden, hvordan de
bruger de sociale medier til at deltage i
debatter, hvor de ofte bliver klogere på
egne holdninger og ikke mindst andres
holdninger. En række ledere fortæller
dog, hvordan de er forsigtige med at
deltage i følsomme politiske debatter,
hvorfor de helst forholder sig politisk
neutrale.
Lederne bruger primært Twitter, Lin-
kedIn og Facebook.
Brugen af Twitter er ikke lige så ud-
bredt som de to øvrige kanaler. De le-
dere, der anvender Twitter, benytter
mest kanalen til at holde sig opdateret
om aktuelle politiske emner og til at
tweete om interesser, der falder inden
for deres arbejdsområde.
Lederne bruger især LinkedIn til deres
professionelle netværk. Opfattelsen
er, at lederne hovedsageligt bruger
LinkedIn til videndeling og formidling
af fagligt indhold.
Facebook anvendes, modsat Twitter,
både som opdateringskanal i forhold
til ledernes arbejdsområde og som
en kanal, hvor der også deles ting om
privatlivet. Andre bruger udelukkende
kanalen til at tilegne sig ny inspiration,
der kan bruges i arbejdsøjemed og til
opslag med et fagligt indhold.
Dyk selv ned i de spændende indlæg
og læs mere.
God fornøjelse!

4. 4

5. 5
Anne Frost, rådgiver,
ledercoach i kraftfuld
kommunikation, Employee
Advocacy og ledelse
med sociale medier
Tillad mig at starte lidt højtragende ud.
Ledelse på sociale medier er større
end dig.
Det handler om at opretholde vores
høje grad af institutionel tillid, kampen
om at tiltrække talenter, den demokra-
tiske samtale, og at dele viden, for at vi
sammen kan blive klogere og gøre ting
bedre.
Jeg forestiller mig, at du nu enten laver
stående applaus til lyden af violiner, el-
ler at du ryster på hovedet og forhand-
ler med dig selv om, hvorvidt du skal
læse de næste 5 linjer. Gør det!
For tillad mig nu at trække os ned i sik-
kerhed igen.
Ledelse på sociale medier får ingen
effekt på ovenstående, hvis ikke vi re-
spekterer, hvem du er. Som person og
som leder.
I de årlige globale tillidsmålinger ser vi
et fald i tilliden til blandt andet firmaer
og institutioner. Det kan både være et
tegn på noget sundt og det modsatte,
men lad os nu ikke fortabe os i kom-
pleksiteten i sådan en global under-
søgelse lige nu. Det giver sig udslag i
vores adfærd på sociale medier. Som
kunder, brugere og borgere vil vi ikke
dikteres af, hvad vi skal gøre, mene el-
ler købe af et logo. Vi vil tales med.
Helt konkret betyder det, at vi lytter
mere og engagerer os mere i indhold,
der kommer fra mennesker. Vi skal
fornemme en form for digital øjenkon-
takt. Det forekommer os mere trovær-
digt, mere ægte, mere autentisk.
Og nu tilbage til dig som leder.
Hvis min indledning gav dig en lidt
presset fornemmelse af, at sociale me-
dier er noget, du SKAL, så har vi lidt vej
igen. Din opgave bliver at ændre den
følelse til, at det er noget, du gerne VIL.
Hvis du deltager i den fælles samtale
på sociale medier med et brændende
ønske om egentlig bare at blive fri, kan
man nemt forestille sig, at dine ord
kommer til at smage for meget af pligt
til, at du reelt får givende samtaler ud
af det. Det autentiske udebliver.
Forord
Lederen foran logoet

6. Du er ikke nødvendigvis en ringere
leder af at vælge de digitale samtaler
fra. Måske tværtimod? Men du har alt
andet lige et noget stærkere grundlag
for at træffe et oplyst (fra)valg, hvis du
har givet det en chance.
Inden du bliver alt for komfortabel i
tanken om at træffe et fravalg, vil jeg
blot bemærke en enkelt åbenlyshed.
En leder, der fortæller positive histo-
rier, rækker ud efter viden og giver
organisationen et menneskeligt ansigt
online, er et 100 gange mere klart sig-
nal til de resterende medarbejdere end
nogen guideline nogensinde bliver. Der
er i dag massive sprækker i væggen
imellem ekstern og intern kommuni-
kation.
Planlæg mindre, gør mere
Nu hvor du læser dette, må det være
rimeligt at antage, at du er, om ikke
decideret begejstret for, så i alt fald
nysgerrig på emnet ”Ledere på sociale
medier”.
Du er godt på vej. For lige præcis nys-
gerrighed kan være afgørende for, at
du får noget ud af din tid på sociale
medier.
Den største barriere for danske ledere
i forhold til at være aktive på sociale
medier er nemlig ikke manglende res-
sourcer eller evner. Det er lysten til at
finde ud af, hvad det rent faktisk kræ-
ver. Af lederen selv. Af dig.
De store kommunikationstiltag er ikke
altid det helt rigtige. De store model-
ler og styregrupper og de store lance-
ringer er ikke nødvendigvis en forud-
sætning for, at noget sker. Med andre
ord er det i højrisikozonen for at miste
pusten. Ikke mindst når det i virkelig-
heden bare gælder det at samtale med
jeres interessenter. Tænk hvis du brug-
te tre uger af din egen og dine med-
arbejderes tid til at forberede dig på
hverdagens samtaler?
6

7. Formålet med dette forord er at give
din nysgerrighed plads. Når du læser
de forskellige indlæg, vil jeg invitere
dig til at lede efter eksempler på det,
du selv kan gøre anderledes og mere
af på de sociale medier i morgen.
Uanset om du er en dreven onlinekom-
munikatør, eller om du ikke har været
logget ind, siden du ved en fejl opret-
tede en profil på LinkedIn i 2005, så er
der inspiration at hente.
Du skal med andre ord bare planke
alt, hvad du kan fra andres erfaringer.
På sociale medier kalder vi det nemlig
ikke det. En af de mest vidunderlige
ting ved den forbundethed, vi opnår
digitalt, er nemlig adgangen til al den
viden, der er uden for os selv.
Møder du op til denne fest, giver du
samtidig borgeren, brugeren, den
kommende medarbejder, din kollega i
din anden ende af landet, og dem, der
sætter dagsordenen for dit felt, ad-
gang til alt det, du ved.
Det er ingen blevet dummere af.
Hvis du efter endt læsning har fundet
inspiration til at bruge bare 5 minutter
mere hver anden dag på at være en
synlig leder i de digitale samtaler, er du
allerede i bevægelse.
Første skridt til topform er som be-
kendt at tage løbeskoene på.
Jeg ønsker dig nysgerrig læsning, og
vil slutteligt bemærke, at det at være
leder på sociale medier ikke skal tages
alt for højtideligt, men derfor kan du
stadig godt tage det alvorligt.
Anne Frost, efteråret 2018
7

8. 8

9. 9
Eik Møller
Kommunaldirektør i Ballerup Kommune
For et års tid siden leverede jeg et indlæg om lederes brug og tilstedeværelse
på de sociale medier, der konkluderede, at det ikke længere er et spørgsmål ”om
tilstedeværelse” men ”hvordan tilstedeværelse”. Jeg kom frem til, at for mange
ledere nok var for bange for at blive opfattet som politiserende. Jeg konkludere-
de, at det måtte man som leder komme ud over og komme i gang med de sociale
medier.
I dag – et års tid senere – er jeg blevet spurgt, om noget har ændret sig i min egen
anvendelse og tilstedeværelse, og om jeg har nogle gode råd.
Det første først. Nej, der er ikke så meget, der har ændret sig i min tilstedeværelse
og anvendelse. Jeg er fortsat på Twitter, LinkedIn og Facebook.
Jeg kaster mig fortsat engageret og levende ind i forskellige debatter og diskussi-
oner. Hvis der er en ting, jeg har justeret på, så er det en refleksion over, at selvom
jeg kunne gå ind i en debat, orker jeg så de mange opdateringer fra andre, der
kommenterer? Jeg er blevet lidt mindre tilbøjelig til at indtage et kritisk stand-
punkt og nok lidt mere tilbøjelig til at lade mindre væsentlige ting ligge.
Jeg synes desværre, at særligt LinkedIn er blevet en semi-professionel version
af Facebook. Det betyder, at likes og feelgood opslag fylder mere og mere, og
seriøse debatemner fylder mindre. Det er ærgerligt, for hvor skal de debatter så
reelt foregå?
Jeg har det fortsat sådan, at SoMe er en naturlig del af lederes hverdag i dag. Jeg
mener fortsat, at den enkelte leder skal være til stede, og derfor finde modet i sig
selv til også at mene noget, når man er på de sociale medier. Hvis man i øvrigt op-
træder sobert og ordentligt, så kan der faktisk ligge nogle spændende muligheder
i tilstedeværelsen.

10. 10

11. 11
Per Christiansen
Direktør på Rigshospitalet
De sociale medier udvikler sig i rivende hast, og vi kan som ledere ikke være fra-
værende, hvis vi vil være med til at påvirke retningen på de områder, vi leder. Vo-
res medarbejdere er der og vores politikere er der. #Metoo og #DetKuVæreMig
kampagnerne viser, at bevægelser på de sociale medier kan vælte mastodonter.
Jeg har efterhånden været på Twitter i 4 år og har fulgt udviklingen. Jeg tweeter
hovedsagelig om de emner, der falder indenfor mit arbejdsområde, vel vidende
at man ikke kan være der som privatperson. Men jeg tweeter også indimellem
om mine private interesser. Jeg er forsigtig med at deltage i følsomme politiske
debatter, og alt hvad der ligner partipolitik, holder jeg mig helt fra.
Jeg har overvejet at udvide antallet af venner på Facebook til at omfatte langt
flere arbejdsrelaterede, end de gør i dag, primært fordi, jeg ikke har kunnet holde
den privat alligevel - det kan være det sker i det kommende år.
Jeg tænker netop, at det ikke gør noget med det private – når man deltager i en
ophedet debat på Twitter, gør det jo ikke noget, at man ved, at den person, man
er uenig med, faktisk elsker sin kone og sin kat og kan lide at spise god chokolade
og chilli og i øvrigt dyrker motionscykling som en selv. Så kommer der en mere
menneskelig dimension ind over.
Jeg er nok lidt betænkelig ved de sociale mediers generelle evne til at skabe gode
demokratiske debatter, hvor synspunkter ikke bare brydes, men også flyttes. De
bliver i stedet lidt et battle mellem to kombattanter med hver sine følgere, og
kampens udvalg afgøres så af, hvor mange likes, og hvor mange nye følgere. Det
animerer ikke ligefrem til at søge enigheden.
Men eftersom de skrevne og elektroniske medier, i stadig højere grad, henter de-
res stof fra de sociale medier, er det vigtigt for os at være til stede der, hvis vi vil
præge dagsordenen og sørge for, at emner vi ved noget om, bliver udviklet mere
vidensbaseret end holdningsbaseret.

12. 12
Katja Kjær Rask
Forhenværende viceskoleleder på Gl. Hasseris Skole, nu
forstander på VUK
At være loyal opadtil og samtidig fungere som filter nedadtil…
...det er et af de dilemmaer, der fylder for mig i forhold til de sociale medier lige nu.
Lad mig folde det lidt ud; jeg er en del af en meget visionær Skoleforvaltning, der
tager storytelling, branding og i særdeleshed kerneopgaven omkring skolen og
dens indsatsområder meget seriøst. Den gør det godt. Og tydeligt. Og det er her
mit dilemma opstår. For jeg vil gerne bakke op. Gerne sprede det gode budskab
og gerne dele alt.

13. 13
Jeg har valgt at være på LinkedIn og på Facebook som privat menneske. Desuden
administrerer jeg min skoles Facebookside. Sidstnævnte er dog primært skolens
talerør, så i denne sammenhæng er den ikke særlig relevant.
Det efterlader mig med LinkedIn og min egen Facebookside, som mulige kanaler
for deling. Og det er her dilemmaet opstår. For jeg har bevidst valgt til at være
venner med mine ansatte på Facebook.
Kort fortalt, fordi det knytter bånd og styrker kendskabet til hinanden. Og det
betyder også, at min private Facebook er, ja privat. Og dermed ikke arbejdsrela-
teret undtagen i meget særlige sammenhænge. Om det forsat skal være sådan,
ved jeg ikke. Måske kunne jeg arbejde med mine egne fortællinger som leder via
udvalgte opslag og delinger og derigennem potentielt styrke relationen til mine
medarbejdere?
En del af min ledelsesopgave er at fungere som filter i forhold til mine medarbej-
dere. De arbejder hårdt hver dag, er ærekære og meget dygtige. Men det forstyr-
rer dem, hvis de skal informeres om alt, hvad vores skolevæsen gør. Især hvis det
helt konkret kun vedkommer en udvalgt del af dem eller eleverne. På min skole
taler vi ofte om, at informationsmængden har taget overhånd. På forældre- og
personaleintra i særdeleshed. Konsekvensen er overinformation, og intet rigtigt
bliver set. Og det betyder, at vi øver os i at være selektive og ikke sende alt videre.
Tilbage står jeg med LinkedIn som mulig videndelingsplatform. Og det er nok her
min øvebane er. For jeg har ikke rigtigt kørt ind på den platform endnu. Måske
handler det om, at jeg har været for dårlig til at selektere i forhold til, hvem jeg
er på LinkedIn med. For den strøm af opslag, der kommer, er en lind blanding af
viden, jobopslag, reklame for velmenende forlag og oplægsholdere, selvpromove-
ring og gode indspark.
Men igen - også her er informationsstrømmen markant. Og bliver de opslag, vi
så virkelig ønsker at dele, så ikke bare en del af den strøm? Og er det de rigtige,
der ser dem? Eller handler det blot om at få et tilpas højt “reach”? Hvad sikrer, at
informationen og den gode viden rammer de relevante, dem, der har interesse i
emnerne?
Jeg er med andre ord stadig søgende på, hvad jeg, som leder, præcis vil med de
sociale medier. Jeg øver mig stadig. Og vil gerne blive klogere - også på dette
område.

14. 14

15. 15
Christian Roslev
Kommunaldirektør i Aalborg Kommune
Valgkampen i efteråret 2017 om pladserne i byrådet viste for første gang, hvor-
dan de sociale medier er et afgørende værktøj for politikerne. Det får mig til at
tænke tilbage på et oplæg, jeg hørte i sensommeren 2017.
Her fortalte en kommunikationsekspert, over for en samling af kommunaldirek-
tører fra hele Danmark, og skar det ud i pap for os, at hvis vi som kommunale
topchefer ikke sørger for at følge med i aktiviteter, synspunkter og debat på de
sociale medier i lokalområderne, svarer det til ikke at læse aviser. Til det vil jeg
sige, at jeg er fuldstændig enig!
Til gengæld oplevede jeg også, at det blev vanskeligere for en som mig at navigere
på de sociale medier, når der rasede en valgkamp, og en af mine fornemste opga-
ver er naturligvis at holde mig partipolitisk neutral.
Jeg har normalt ikke problemer med at ”like” opslag fra vores politikere om sager,
de kæmper for, eller tiltag i kommunen, de er særligt stolte over, men lige pludse-
lig var det betydeligt vanskeligere at navigere.
I løbet af foråret 2018 skal jeg have fundet tilbage til en måde at navigere, hvor
jeg igen ytrer mig om andet end familie- og motionsbegivenheder. For jeg vil ger-
ne bruge medierne til også at kommunikere om forhold, der optager mig som
topchef i Aalborg Kommune. Men med den forsigtighed jeg optrådte med i valg-
kampen opdagede jeg også, hvor nemt og bekvemt det er bare at nøjes med at
indtage en rolle som passiv iagttager på for eksempel Facebook.
Så hvis man kan tale om en ambition for min optræden på de sociale medier i
2018, så må det være, at jeg igen finder og fornyer min ageren som professionel
på de sociale medier.

16. 16

17. 17
Søren Tousig
Lærer på Skansevejens Skole
Cirka et år efter ”Ledere på de sociale mediers første publikation” har jeg på nogle
punkter ændret min brug af de sociale medier. Der var rigtig mange gode råd fra
de 20 indlæg i publikationen, som jeg arbejder med i min kommunikation på de
sociale medier.
På Facebook har jeg forsøgt at være endnu mere målrettet i forhold til Astrid
Haugs råd om at lytte til den gratis fokusgruppe – hvad siger de om dig/jer – hvad
kommenterer de på?
Tidligere anvendte jeg min årgangs Facebookgruppe samt skolens officielle Fa-
cebookside udelukkende til faglige og sociale budskaber, samt det at forme hi-
storien om vores organisation i forhold til at fortælle og bevidne de mange gode
historier og læringssituationer med eleverne. Nu lytter samtlige forældre på egen
årgang, ca. 84 medlemmer, og rigtig mange følger med i alt, hvad vi kommunikerer
på den officielle side (ca. 700 personer følger nu skolens side). Hertil kommente-
rer de nu endnu mere aktivt, hvilket selvfølgelig er positivt og givende.
Men hvis jeg skal være professionel, må jeg også lytte til fokusgruppen, lytte aner-
kendende, skabe positiv dialog og være troværdig, som alt andet end lige skaber
gode resultater i skole-hjem-samarbejdet. I forlængelse heraf gav Thomas Thom-
sen det gode råd: ”lav din egen kommunikationsplan”. I mit team forsøger vi nu at
planlægge opslag og være endnu mere strategiske i forhold til budskaber og de
gode historier. Men det kræver, at vi giver os selv tid og rum til refleksioner og
svar til forældregruppens kommentarer og feedback. Jeg holder stadig fast i de
impulsive opslag og det at dele de umiddelbare glimt, hverdagshistorier i lærings-
situationerne og succeserne med eleverne.
Erik Møllers budskab var – vær ikke bange for at løbe en risiko. Vær ikke bange for
at blive misforstået.
Jeg tænker, det er vigtigt, som leder, at kommunikere åbent, dele succeserne og
skabe nysgerrighed på dig og din organisation og ikke mindst dele din viden. Men
skal der så ikke også være plads til at kommunikere og dele fiaskoerne, hvis vi skal
være troværdige? Det gjorde jeg ikke tidligere, men forsøger nu at være endnu
mere åben og ærlig – være mig selv, som person, og som den lærer, jeg er.

18. 18

19. 19
Allan Jensen
Skoleleder på Sebber Skole
Gør op med, hvilke medier du vil bruge, og ikke mindst, hvordan du vil bruge dem.
Det er min efterrationalisering efter et års tid med brug af diverse sociale medier.
Hvilke medier vil du bruge i professionel sammenhæng, og hvilke vil du bruge i
privat sammenhæng?
Diskussionen om tilstedeværelsen og tidsforbruget på de sociale medier handler
til syvende og sidst om, at man som leder skal have en strategi for sin brug af me-
dierne – på linje med, at man har en strategi for, hvad man i øvrigt foretager sig i
ledergerningen.
Man skal ikke springe på samtlige sociale medier for bare at kunne prale i net-
værket eller på arbejdspladsen. Ved man ikke, hvad man vil bruge de forskellige
medier til, er det bedre at vente, til man har lagt en strategi for, hvad de hver især
kan udnyttes til.

20. 20

21. 21
Hanne Bak Lumholt
Direktør i Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)
Hvilke refleksioner har jeg gjort mig, som leder, om de sociale medier her et år
efter, at jeg har været med i den første publikation.
Ja, noget er der da sket.
LinkedIn er blevet min træningsbane, og jeg begiver mig i højere grad ud i at skrive
opslag, følge med i, hvad andre deler og selv ”like” og dele på LinkedIn.
Jeg får meget inspiration fra de mange delinger – for eksempel fra skoleområdet.
Jeg tænker meget over, hvad jeg lægger på LinkedIn. Herunder antallet af opslag,
venneanmodninger og hvem, jeg optræder som.
Jeg er fortsat novice på Facebook, som jeg ikke orker at bruge tid på. Jeg har fået
en profil, men bruger den ikke aktivt og er usikker på, hvem der modtager det, jeg
skriver, hvis jeg overhovedet skriver noget. Jeg har det fint med et bevidst fravalg
af dette medie.
Når man bruger de sociale medier, åbner man op. Personen og funktionen smelter
sammen. Jeg tænker en del over de ledelseskasketter, jeg har på henholdsvis som
direktør for en fælleskommunal organisation og en række medarbejdere og som
politisk leder i bestyrelsen for Foreningen Roskilde Festival.
Her overvejer jeg nøje, hvornår jeg skriver noget som én frivillig blandt mange
andre, og hvornår nogle vil opfatte det som et signal fra bestyrelsen.
I Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har vi udarbejdet en politik for
brug af de sociale medier for blandt andet at øge synligheden af COK. Vi har tilrette-
lagt sidemandsoplæring og er i fuld gang med at afprøve medierne. Vi har en række
ambassadører, og ledelsen går forrest med at afprøve og samle erfaringer sammen.
Vi har i COK opfordret medarbejderne til at bruge primært LinkedIn og Facebook,
men vi har ikke presset dem til det, så det er op til den enkelte, hvordan man vil
anvende medierne, og om man vil være med. Vi er på vej, men kan garanteret
skærpe vores profil.

22. 22

23. 23
Karsten Lynge Simonsen
Formand for Aalborg Lærerforening
Hvilke erfaringer har jeg her et år efter, at jeg har været med i den første publika-
tion af ”Ledere på de sociale medier”?
Jeg bruger fortsat de samme medier, men er måske blevet endnu mere afklaret om-
kring de forskellige kanalers anvendelsesmuligheder og min egen holdning til dem.
Twitter er ikke på daglig basis. Jeg bruger kanalen, når der er aktuelle politiske
temaer oppe at vende, eller når der lige opstår en pause.
LinkedIn er fortsat et fagligt netværk, hvor videndeling og faglig opmærksomhed
er i fokus.
Jeg har sammen med en konsulent lagt en strategi med konkrete principper og
mål for arbejdet med sociale medier i Aalborg Lærerforening.
Vi afholder SoMe-møder hver tredje uge, hvor vi fastlægger opgaver og opslag i
en simpel overskuelig plan. Her er vi opmærksomme på, at det ikke kun er poli-
tiske budskaber, der kommer gennem kanalen, og vi drøfter budskaber, form og
relevans.
Min egen Facebookprofil er efterhånden stort set kun arbejdsrelateret, og så
bruger jeg Instagram mere personligt og privat. Jeg udvider langsomt min ven-
nekreds på Facebook til samarbejdspartnere, meningsdannere og medlemmer af
foreningen, samt bruger Messengerkontakten.
De ændrede algoritmer i Facebook har også medført, at jeg går mere og mere op
i, hvem jeg følger, hvem jeg vil se opslag fra først, og på hvilke opslag jeg vil have
notifikationer på.
TV2 Nord har inviteret mig til at være en del af et nystartet bloggerhold, så det er
også nyt. Jeg blogger om familieliv, fællesskab, samfund og skole. Gennem skri-
veproces og debatterne, bliver jeg klogere på egne og andres holdninger. Hvis jeg
kan skabe en lille smule debat og hjælpe nogle modtagere på vej med at danne
deres egen mening og holdning til emner, er det værd at bruge tid på.

24. 24

25. 25
Claus Drachmann
Forhenværende skoleleder på Filstedvejens Skole,
nu skolechef i Viborg Kommune
Ledelse på og via sociale medier handler, for mit ledelsesteam, ikke kun om at
synliggøre vort arbejde over for vores borgere. SoMe, mener vi, kan og bør også
anvendes som et internt kommunikationsredskab og anerkendelsesværktøj.
I 2011 lancerede jeg YouTubekanalen ”Skolelederens Blog”. Bloggen var både
tænkt som en informationsplatform til forældre, og i særlig grad, et informations-
og kommunikationsværktøj til medarbejderne.
Ved siden af videobloggen på medarbejdersiden oprettede jeg i 2015 en dispo-
sition på nettet, så de emner, jeg berørte i podcasten, var et punkt i en dags-
orden. Nogle med link til uddybende materiale – nogle med en tilhørende video
med mere omfattende forklaringer. Målet var at få en stringent og struktureret
ledelseskommunikation, hvor medarbejderne følte sig velorienterede om stort og
småt i skolen.
Som med megen anden SoMe kommunikation er meningerne om, at lederen op-
tager sig selv på video, og deler dem på MedarbejderIntra, delte. Som forudset
indeholdt dele af feedbacken, at videobloggen kunne opfattes som prætentiøs og
selvpromoverende. Der var, og er, heldigvis også en del feedback, der indikerer, at
medarbejderne finder informationen nyttig, relevant og rettidig. En medarbejder
skrev, at det var rart, at alle medarbejdere havde mulighed for at få samme infor-
mation på samme tidspunkt.
Det er blevet til godt 300 videoer siden 2011. I dag er frekvensen mindst en
ugentlig podcast af cirka 5 minutters varighed til alle medarbejderne på Filsted-
vejens Skole.
Da videobloggen oftest udkommer om fredagen, har jeg kaldt den ”Fredagsbøn”.
Du kan se kanalens eksterne videoer her:
http://www.youtube.com/user/ClausDrachmann

26. 26

27. 27
Pernille Fruergård Simonsen
Sekretariatschef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Jeg var også med i den første udgave af ”Ledere på de sociale medier” for halvan-
det år siden. Siden er der sket meget af det samme som tidligere. Og så alligevel
ikke.
LinkedIn bruger jeg stadig i arbejdsmæssige og professionelle sammenhænge.
Eksempelvis har jeg fokuseret på at opbygge et bredere netværk af offentlige
ansatte personer. Det har jeg gjort for at dele og få erfaringer fra kollegaer rundt
omring i Danmark, som til dagligt sidder med nogle af de samme opgaver og ud-
fordringer som jeg selv.
Jeg bruger LinkedIn til at finde og connecte med personer, som jeg tror vil være
gavnlige i mit netværk – og som jeg håber, synes, at jeg kunne hjælpe i deres. Og
så bruger jeg efterfølgende mobilen, Messenger eller mailen til at kommunike-
re med netværket. Jeg synes, det giver mening at bruge platformen sådan, og
arbejdsmæssigt er det en gevinst at kunne sparre med andre mennesker om op-
gaver og udfordringer.
Min brug af Facebook har gennem nogle år ændret karakter til i højere grad at bli-
ve brugt i arbejdsrelaterede sammenhænge. Jeg fortæller om, hvad vi er optaget
af i Skoleforvaltningen, og så bruger jeg også kanalen til at holde mig opdateret
på, hvad skoler og kollegaer er optaget af. Så det private islæt er faldet lidt i bag-
grunden, men det er der stadig, for jeg tror ikke på, at man behøver adskille privat-
og arbejdsliv fuldstændig.
Til gengæld er kommunikation med familie og nære relationer flyttet over på In-
stagram og Messenger i lukkede grupper, hvor vi deler billeder, hverdagshistorier
og lignende. Så konklusionen siden sidst må være, at de sociale medier stadig
levner plads til det hele - det faglige, det sociale, det professionelle og det private
– kommunikationen flytter bare lidt rundt på kanalerne af og til. Og som leder,
chef, networker, mor, veninde, ville jeg ikke undvære det.

28. 28
Martin Østergaard Christensen
Forhenværende direktør i Skoleforvaltningen, Aalborg
Kommune, nu direktør i Aarhus Kommune, Børn og Unge
Nu har jeg i 3 år brugt sociale medier i mit professionelle liv, og hvor synes jeg, at
det bærer frugt. Naturligvis var det angstprovokerende - det er det stadig af og
til - men det er jo mig, der er lederen, og jeg er jo allerede synlig i organisationen.
Hvorfor så ikke også være det på sociale medier?
Jeg tog valget og springet, og jeg mærker mulighederne og gevinsterne i indsat-
sen stærkere end nogensinde.

29. 29
Jeg mener, at offentlige organisationer SKAL blive bedre til at dele. Både med
hinanden og med omverdenen. Gode og dårlige erfaringer, viden, projekter og
indsatser.
Sociale medier er selvfølgelig ikke den eneste måde at dele på, men de er en op-
lagt mulighed, og i hvert fald en mulighed, min organisation og jeg anvender flit-
tigt. (Find os på #ViDelerAlt).
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken på ny i hver skoleforvaltning i
hele landet, hvis vi blot ved at se os omkring i stedet kan ændre lidt på noget ek-
sisterende, undgå andres begynderfejl eller slet og ret kopiere en gennemprøvet
succes.
Jeg mener ikke, at ledelsen kan løfte opgaven med sociale medier alene. Sociale
medier vil have masser af fakta, historiefortælling og mennesker af kød og blod
med begge hænder i bolledejen. Men det er min klare overbevisning, at ledelsen
er en nødvendig del af organisationens ansigt udadtil på sociale medier. Lederen
er allerede synlig – så selvfølgelig også på de sociale medier!
Her finder du mig:
1. En professionel Facebookprofil
En del af min daglige, professionelle Facebookrutine er at gennemgå og en-
gagere mig i alle kommunens skolers Facebooksider. Det tager tid, men det
holder mig orienteret og viser skolerne, at jeg bakker op om deres indsats.
2. Min personlige LinkedInprofil
Jeg ser et kæmpe potentiale i LinkedIn for offentlige ledere. Jeg bruger det
selv til at vise vores medarbejderes gode arbejde, holde mig ajour med tidlige-
re og kommende talenter til forvaltningen og til at sætte fokus på vores ind-
satser. LinkedIn er ubetinget det bedste sted at udvide sit netværk og komme
i dialog med faglige kapaciteter.
3. Twitter (@MoscSkole)
Min erfaring er, at dynamikkerne og brugerne er meget forskellige på de 3
nævnte medier, og indtil videre er det Twitter, jeg ikke får produceret målret-
tet indhold til. Twitter står for tiden lidt omsorgssvigtet hen, men platformen
har også potentiale, og jeg har ikke givet op.

30. 30

31. 31
Jakob Ryttersgaard
Konstitueret direktør i Skoleforvaltningen,
Aalborg Kommune
Jeg var også med i den første udgave af ”Ledere på de sociale medier”, og jeg
bruger stadig de sociale medier.
Som jeg beskrev i sidste udgave, bruger jeg Facebook til at anerkende skolerne
for deres store arbejde og deres projekter med et like. Vores skoler laver rigtig
mange spændende ting, og Facebook giver mig en god mulighed for at følge med.
Jeg kommer tæt på vores skolers dagligdag ved bl.a. at følge dem på Facebook.
Facebook synes at være en rigtig god kanal at bruge som fortællingskanal om fol-
keskolen. Skoleforvaltningens Facebookside giver i hvert fald et godt og varieret
billede af alle de spændende ting, der foregår på kommunens skoler sammen med
alle skolernes egne Facebooksider.
På LinkedIn følger jeg med i faglige netværk. Det er min nye træningsbane. Her er
jo rig mulighed for at udveksle mange ideer, få faglige inputs og gå i dialog med
kollegaer rundt om i landet. Dette er inspirerende, og jeg får mange ideer og fag-
lige input via LinkedIn.
Senest har jeg brugt LinkedIn som eksponering for et stillingsopslag som skolele-
der til Den nye Stigsborg skole. Jeg synes, at det har været spændende at se den
rækkevidde og feedback, som Skoleforvaltningens eksponering af stillingsopslag
har medført ved at bruge LinkedIn.
Jeg mener, at de sociale medier er spændende at bruge, men jeg skal også være
ærlig at sige, at jeg ikke synes, at det er nemt, og jeg kan blive bedre til at få de
sociale medier ind under huden. Det kræver træning. Som alt mulig anden træning
kræver det vedholdenhed i træningslokalet, hvis det skal give resultater, så i den
kommende periode er mit fokus fortsat på Facebook og LinkedIn.

32. 32
Kristina Østergaard
Kristoffersen
Læringschef i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Jeg er tosset med de sociale medier - og samtidig er jeg også lidt på vagt!
Jeg tror, at overskriften egentlig er grundlaget for min anvendelse af de sociale
medier. Jeg synes, at vi har set, at de sociale medier kan anvendes til at skabe
stærke fællesskaber, bringe tydelige budskaber frem, give indsigt og indblik i hin-
andens liv og holdninger osv. Men vi har også set, hvordan en forkert anvendelse
af de sociale medier både kan give utryghed, mangel på demokrati, mobning og
andre ting med sig…
Derfor prøver jeg mig lidt frem i forhold til hvad, der virker – både privat og ar-
bejdsmæssigt.

33. 33
Jeg synes, at LinkedIn virker for mig, når det handler om faglige synspunkter eller
statements, når vi taler om at dele viden eller konkrete materialer, produkter eller
lignende - eller når jeg gerne vil bakke andres holdninger eller arbejde op.
På LinkedIn kan jeg også holde mig ajour på forskellige faglige tematikker, både
dem, der kommer fra den pædagogiske verden og dem, der kommer fra andre
professioner – her er der nemlig også meget at hente! Jeg har oplevet, at mit
netværk er blevet markant udvidet gennem LinkedIn – og det er positivt, at jeg
har mulighed for at indgå i forskellige faglige drøftelser med både vores med-
arbejdere og med andre fagpersoner. Men jeg oplever også, at LinkedIn-opslag
stiller krav om meget tydelig kommunikation, så der ikke opstår misforståelser
eller tolkningsrummet bliver alt for stort – for så kan debatterne godt løbe i en
uhensigtsmæssig retning.
Som topchef i en offentlig forvaltning har jeg oplevet, at Facebook virkelig kan
skabe involvering af mange borgere gennem åbne debatter, åbne spørgsmål og
afstemninger, samt masser af fortællinger om hverdagen i ens profession.
Vi har med Facebook fået et medie, hvor vi kan åbne op for folkeskolen, ungdoms-
skolen, kulturskolen mv. og give adgang til at kigge indenfor på en ny måde. Det
skaber tillid – og desuden kan vi godt være stolte af det, vi gør. Jeg bruger Face-
book fagligt til at sprede interessante budskaber fra vores Skoleforvaltning – og
til at vise, hvad jeg arbejder med som chef i en skoleforvaltning.
Jeg følger med på Twitter, nogle gange intensivt og nogle gange mere sporadisk –
alt efter, hvad der lige er oppe. Her handler det mest for mig om at følge med i de
uddannelsespolitiske debatter – og engang imellem markere et fagligt synspunkt
ind i debatterne.
Der er hele tiden for mig en balance mellem politik, faglighed og personlighed i
min anvendelse af de sociale medier. Jeg skal forstå min rolle som fagperson og
embedsmand, men omvendt har jeg også en forpligtigelse til at formidle faglige
budskaber og faglige holdninger – samtidig med at jeg fastholder min egen per-
son i al den debat og alle oplæggene. Det er et spændende dilemma, som jeg hele
tiden har med i min anvendelse af de sociale medier.

34. 34
Anders-Peter Østergaard
Direktør for Børn, Skoler, Familier og Kultur, Hillerød Kommune
Jeg er med en vis skepsis begyndt at bruge LinkedIn inden for de sidste par år,
men er blevet mere og mere fortrolig med det. Det er min opfattelse, at det er et
brugbart medie til at interagere både med mit eget professionelle netværk, samt
med, og om Hillerød Kommune som organisation – internt og eksternt, herunder
med lokalsamfundet.

35. 35
Jeg vælger ikke at bruge LinkedIn eller andre sociale medier som platform for mit
privatliv.
Som topleder er det vigtigt at være autentisk, og jeg er bevidst om, at min private
person, derfor som oftest afspejler sig i mit professionelle virke. Jeg overvejer
fortløbende balancer, når jeg lægger noget op, herunder hvor tit jeg poster noget,
samt hvor meget, og hvor lidt af mig selv og mit arbejde, jeg vil offentliggøre.
Jeg arbejder med at bruge videoer på Vimeo, når jeg for eksempel vil sende som-
mer- og julehilsner til mine cirka. 100 ledere. Jeg oplever, at det er en mere per-
sonlig kommunikationsform end for eksempel en mail. Ligesom det giver lederne
en mulighed for at se ”giraffen” på slap line, samtidigt med at jeg får et budskab
og en retning frem.
Som direktør i Hillerød Kommune er jeg opmærksom på balancen mellem, og ef-
fekterne af, at udtale mig som repræsentant for organisationen, og dermed bran-
der og informerer om kommunens tiltag og samarbejdsfora, og at dele mine egne
tanker og overbevisninger, primært om organisations- og ledelsesudvikling.
På samme måde tilstræber jeg, også på de sociale medier, at være bevidst om,
hvordan min (envejs-) kommunikation opfattes af forskellige målgrupper. Af re-
spekt for alle modtagere er det vigtigt for mig at give respons på de kommentarer,
der kalder på det. Jeg er opmærksom på, at denne proces er tidskrævende. Blandt
andet derfor er jeg ikke hoppet på andre sociale medier endnu.
For jeg er ikke i tvivl om, at SoMe (også) på den professionelle bane er kommet
for at blive, og at jeg også er i gang med at udvikle min ledelsesstil til at omfavne
disse medier. SoMe har og vil få større og større betydning både for organisatio-
ner som sådan, herunder i forhold til muligheder for at brande sig selv, videndele
med andre, samt ikke mindst i rekrutteringsøjemed. Det giver også den enkelte
medarbejder mulighed for, i princippet, at arbejde med helt de samme formål.
Jeg tænker, at dette og andre indbyggede dilemmaer i tilstedeværelsen på de
sociale medier er en vigtig dimension, som den enkelte medarbejder og organisa-
tion, herunder topledelsen, skal forholde sig til – på linje med andre dilemmaer i
forhold til for eksempel ansattes ytringsfrihed.

36. 36

37. 37
Brian Klitgaard
Sektorleder for kvalitet i inklusion i Skoleforvaltningen,
Aalborg Kommune
Jeg bruger Facebook og LinkedIn som mine kanaler til opdatering, videndeling og
opdatering på de sociale medier. Jeg har været på Facebook siden 2008 og an-
vender primært kanalen, som en mulighed for at orientere mig om familie, venner
og kollegaer.
Jeg skelner ikke imellem forskellige kategorier af mennesker på Facebook. Jeg
er venner med alle, der beder om det. Jeg søger ikke selv aktivt nye venner eller
bekendtskaber.
Min strategi er at like alle de skolerelaterede opslag, som jeg finder. Jeg støtter på
den måde op om alskens initiativer fra Aalborgs Skoler, både stort og småt.
På LinkedIn er det udelukkende i professionelt øjemed, jeg agerer. Mine kontakter
er alle netværks- eller arbejdsrelaterede, og her liker jeg også interessante opslag,
nyheder eller relevant fra skole- og uddannelsesverdenen. En sjælden gang blan-
der jeg mig også med kommentarer.
Jeg er ikke på Twitter og har på nuværende tidspunkt heller ingen intention om
at komme det.

38. 38

39. 39
Jakob Borup
Sektorleder for kvalitet i ledelse i Skoleforvaltningen,
Aalborg Kommune
Jeg benytter mig af Facebook og LinkedIn. Jeg finder det mere og mere interes-
sant, men de sociale medier kan også blive en tidsrøver for mig, så jeg forsøger at
gøre det på bestemte tidspunkter i løbet af ugen.
Facebook bruger jeg arbejdsmæssigt til at like skolernes og forvaltningens op-
slag. Sommetider kommenterer jeg også på disse opslag. Det er rigtigt dejligt,
at Skoleforvaltningen bruger #ViDelerAlt i Aalborg Kommune. Ellers benytter jeg
Facebook til at ønske folk tillykke med fødselsdagen.
LinkedIn bruger jeg meget i forhold til videndeling og netværk i mine professionel-
le og arbejdsmæssige sammenhænge. Her forsøger jeg at være up-to-date med
ledelse og skoleverdenens temaer generelt. Her poster jeg og kommenterer på
især ledelsesmæssige emner.
Jeg har gode erfaringer med at videndele med mit netværk på LinkedIn. Det vil jeg
helt klart anbefale andre at benytte sig af, hvis de har et emne, som de skal blive
klogere på. Jeg bruger ofte søndag morgen til at løbe LinkedIn igennem for nye
opslag og skrive ud til mit netværk.

40. 40

41. 41
Astrid Stæhr Kilt-Lindblad
Sektorleder for samarbejde og innovation i
Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Min SoMe-strategi er for mig enkel og ligetil, hvilket er vigtigt for, at den overho-
vedet kan leve. Jeg nægter at lade mig styre af de sociale medier, og hver gang
jeg åbner for et socialt medie, skal det være et tilvalg, der giver merværdi, og ikke
røver hverken tid eller værdi fra noget andet. Derfor kan jeg nogle dage være
mere på end andre.
Jeg har begrænset mig til Facebook og LinkedIn.
LinkedIn bruger jeg kun til at følge arbejdsnetværk inden for interesse og dermed
på tværs af alle grænser, både lande, kommuner, faglige og sociale grænser, for
det er det, der giver den merværdi, som jeg ikke kan finde tid til hver dag. Det er
her, jeg er forbundet til verden, får inspiration og følelsen af mulighedernes uen-
delighed.
Facebook bruger jeg mere målrettet, og jeg har derfor delt venner op i ”smart
lists”. Det vil sige, at nære venner ikke altid bliver bombarderet med ”work news”
og omvendt. Når jeg får LYST til at poste, har jeg altid en modtager i tankerne, og
derved vælger jeg den ”smart list”, som er tiltænkt til formålet.
Jeg tror på samarbejde og innovation, og at vi alle står midt i en digital transfor-
mation til en digital verden, som vi knapt nok kan forestille os med hologrammer
og ”Gobots”, og jeg byder alt det innovative velkommen. Men det må aldrig være
på bekostning af den fysiske kontakt og det menneskelig nærvær.

42. 42

43. 43
Pernille Halberg Salamon
Kommunaldirektør i Hørsholm Kommune
Er det overhovedet interessant, hvordan jeg som leder bruger de sociale medier?
Det er i virkeligheden mere interessant at spørge, hvilken strategi organisationen
har for brug af sociale medier?
En strategi for sociale medier skal ifølge forfatter og debattør Peter Svarre ikke
handle om teknologi, men om at forstå sine produkter, sine kunder og sine med-
arbejdere.
Jeg vil vove den påstand, at brugen af sociale medier afhænger af, hvordan vi som
ledere opfatter de sociale medier: Er de sociale medier et eldorado for epokegø-
rende nye måder at kommunikere på, eller skaber de med professor Vincent F.
Hendricks ord “grobunde for noget, der minder om narcissistiske personligheds-
forstyrrelser”?
For mig er det helt naturligt at bruge de sociale medier, hvis jeg som topleder skal
tegne min kommune, lytte og forstå verden. Det er jo her vores borgere, politikere
og samarbejdspartnere er.
Jeg bruger LinkedIn til faglig opdatering og til at fortælle om, hvad vi gør i Hørs-
holm Kommune og dele artikler. Og jeg har en helt åben profil, hvor jeg accepterer
alle venneanmodninger - og lever med irriterende sælgere. Det er min erfaring, at
jeg på forhånd skal beslutte, hvis jeg skal poste et opslag fra en begivenhed, fordi
det kræver forberedelse at tage et billede og finde en vinkel.
På Facebook henter jeg viden, inspiration og nye vinkler, som jeg kan bruge i mit
arbejde, fordi jeg her får serveret artikler, kommentarer og andet, som jeg ellers
ikke ville få fra de nyhedssites, aviser, og andet jeg læser. Min Facebookprofil er
lukket, og jeg er kun venner med mennesker, jeg ikke arbejder direkte sammen
med.

44. 44
Annette Solskov
Chef for botilbud i EKKOfonden
Se Youtube videoen ”Monk learning the new book system”, og du ser et eksempel
på min tilgang til sociale medier. Lige der er jeg en langsom ”learner”.
Det er ikke selve det tekniske, der falder mig sværest. Det er det angstprovoke-
rende i at være SÅ offentligt til skue. LinkedIn faldt mig nemt at komme i gang

45. 45
med – her kunne jeg i første omgang øve mig ved at promovere min organisation,
andre organisationer og mine medarbejdere eller samarbejdspartnere.
Jeg kunne distancere mig bag faglighed og andres succes og holdninger og skå-
ne mig selv lidt. Så tog pokker ved mig. Nu er LinkedIn det medie, jeg læser - før
netaviserne.
Jeg holder mig ikke tilbage for at give mig til kende, promovere min organisation
og mig selv.
Ændringen er sket i forbindelse med jobskifte og i forbindelse med en master-
class med Soulaima Gourami i foråret 2017, hvor hun introducerede mig til hen-
des strategi omkring de sociale medier – og den er, kort fortalt med mine ord,
brug dem – de er der for det samme.
Når vi er på de sociale medier, så deler vi. Jeg deler mit budskab, jeg deler mig, og
den jeg er, det jeg er stolt af, det jeg vil bidrage med, det jeg står for, det du som
modtager af budskabet, kan regne med.
Hvorfor skal jeg holde det tilbage, holde mig tilbage? Jeg vil gerne fortælle og
bidrage, jeg elsker dialog og at blive klogere. Det bliver jeg i interaktioner.
For ganske nylig måtte jeg så i gang med Facebook og Instagram, som er en side-
gevinst.
Du fredsens, det tog min datter 30 sekunder at oprette mig begge steder, og så
rejste hun om på den anden side af jorden. Det tog mig flere dage at finde min
egen Facebookprofil, og jeg vil slet ikke ind på, hvor længe jeg brugte på at få et
profilbillede ind. Jeg er lige nu af den overbevisning, at Facebook og Instagram, for
mit vedkommende, bliver til den private del. Måske.
Når du er leder – er du altid leder, sagde en vis mand engang til mig.
Kommer mine private indlæg og likes på Facebook og Instagram til at definere mig
som chef i mit arbejde? – jeg er ikke afklaret med det endnu.
Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke vil ende op som en video på Youtube, med
overskriften ”Fra Runesten til Sociale Medier” og så bliver jeg klasseeksemplet
på hende, der ikke har forstået at: Forandringer spørger ikke om lov, de kommer
bare. Så kan jeg slutte her med at skrive … still in progress – følg med på de sociale
medier?

46. 46

47. 47
Jan Nielsen
Direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen,
Aalborg Kommune
Sociale medier er et element i Ældre- og Handicapforvaltningens mediestrate-
gi, hvor vi primært anvender Facebook og LinkedIn. Forvaltningen er ligeledes til
stede på Aalborg Kommunes Facebookprofil med historier eller kommentarer til
”trådene”.
Jeg er aldersmæssigt ikke en del af de digitale indfødte – generation Z, der er
vokset op med internettet og de sociale mediers forurening af den menneskelige
kommunikation.
Hermed signaleres samtidig min personlige holdning til SoMe og de faldgrupper
og uhensigtsmæssigheder, der følger med en uhæmmet og ukritisk brug af disse
medier. Den opdragelse, et menneske får gennem sin opvækst - og som skaber
basis for sunde sociale relationer – forsvinder i den ansigtsløse digitale verden.
Generelt er jeg begejstret for ny teknologi, og de muligheder teknologien giver,
herunder hvad den digitale udvikling rummer for udvikling af samfundet, og ska-
belse af et bedre liv for det enkelte menneske, men i sin begejstring har man over-
set de sociale mediers skræmmende uhensigtsmæssigheder.
De facto har de skabt en monopolsituation, hvor de toneangivende sociale medier
kan styre meningsdannelsen uden demokratisk kontrol eller blive udnyttet til at
skabe bestemte holdninger.
Jeg har derfor som direktør for en stor forvaltning bevidst fravalgt eksponeringen
på de sociale medier og anvender primært Facebook - hvilket er et alderssvarende
socialt medie. Jeg poster til mine personlige venner/klubber (løbe- og cykelklub)
samt harmløse begivenheder samt liker og kommenterer kun apolitiske opslag.
LinkedIn anvendes i forhold til at holde styr på mit professionelle netværk, og jeg
poster kun strengt arbejdsrelaterede begivenheder.

48. 48

49. 49
Kirja Holland Thomsen
Marketing- og kommunikationschef i Tradium
”Hvis du vil have, at andre mennesker skal interessere sig for dig, kan du passende
starte med at interessere dig mere for dem”. Sådan skrev Dale Carnegie allerede
i 1933 i sin bog om at få venner og indflydelse. Det er for mig en fin reminder, når
jeg er leder på de sociale medier.
Facebook og Linkedin er for mig nogle af de vigtigste værktøjer til både at dele
viden og især blive inspireret af andre om, hvad de går og arbejder med. For ek-
sempel så jeg forleden en tidligere kollega, der havde udviklet en app til børn, der
kunne guide dem igennem et operationsforløb, og jeg tænkte straks, om Tradium
kunne bruge en lignede app til at guide unge gennem et uddannelsesforløb.
Jeg ser de sociale medier som et netværk, hvor vi kan udveksle viden og ideer
med andre. De sociale medier hjælper mig med at holde kontakt med for eksem-
pel tidligere kollegaer, og ligesom jeg tagger venner, hvis jeg ser noget, der kan
være interessant for dem.
Derudover mener jeg, at vi skal smide jante over bord, være nysgerrige på, hvad
andre er optaget af og anerkende hinanden, uanset om vi har oplevet noget sjovt,
spændende, anderledes eller frustrerende derhjemme eller på arbejde. Del din
viden, giv et like eller et godt råd, få et smil på læben eller bliv inspireret til at gøre
noget nyt.
Der findes ikke en manual for, hvad der er den rigtige måde at være på de sociale
medier. Vi er på, på vores egen måde. Kommunikation er en stor del af jobbet som
leder. Derfor er de sociale medier også noget, vi må forholde os til som ledere og
en mulighed for at fortælle, hvad vi har på hjertet og brænder for.

50. 50

51. 51
Rasmus Greve Henriksen
Leder af Pædagogisk og Digital Udvikling i
Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
Jeg bruger primært LinkedIn, hvor jeg følger med i, hvad der sker i mit netværk og
ved forskellige samarbejdspartnere som EVA, Undervisningsministeriet mv. Jeg
følger også skoleledere, mine medarbejdere og kollegaer i andre kommuner.
Jeg skriver indlæg om de emner, som jeg arbejder med og er leder for. Det kan
fx være om videnproduktion, digitalisering eller to-sprogsområdet. Eller jeg kom-
menterer på andres indlæg, og på den måde får jeg mange gode dialoger i gang
og meget viden retur.
Når medarbejderne skriver indlæg, deler eller kommenterer jeg, og på den måde
anerkender jeg dem i deres kommunikation og arbejde. Jeg deler også mit net-
værk med medarbejderne, hvis der er nogle af mine kontakter, som ønsker at
connecte med dem på deres fagområder. Det bliver til overlappende netværk.
Et af de emner, som jeg har meget fokus på som ny leder, er digitalisering. Vi har
en stor digitaliseringsopgave her i forvaltningen, og her følger jeg med i, deler
viden, vedligeholder og udvider mit netværk løbende. Jeg deler også Skolefor-
valtningens indlæg på LinkedIn, så jeg viser de indsatser og projekter, vi arbejder
med i forvaltningen.
Rent arbejdsmæssigt kan jeg anbefale Google Keep, hvor jeg holder styr på mine
egne opgaver og koordinerer med kollegaer og med min nærmeste leder.
Et interessant tip, jeg har fået fra mit netværk, er at bruge Instagram og Pinterest
til videndeling, hvor man hurtigt kan tage et billede af noget interessant og dele
med kollegaerne/medarbejderne med en kommentar. Det er en måde at sætte
retning og få aktiveret de idéer og gode eksempler, som man løbende falder over.
Jeg er pt. ikke aktiv på Facebook, men er i overvejelse om at oprette en profil, som
jeg kan bruge på semiprofessionel eller professionel vis.

52. 52
René Zeeberg
Direktør i Turisthus Nord
Sociale medier er nogle af de vigtigste kommunikative redskaber i dag – naturlig-
vis også for mig. LinkedIn er den seriøse storebror eller opslagsværket, hvor jeg
præsenterer mig selv og har kontakt til det vigtige netværk. Det er min foretrukne
kanal, når jeg omtaler vores visioner og strategiske indsatser hos Turisthus Nord.

53. 53
Jeg har det sådan, at det er mine medarbejdere, som er eksperter i at styre virk-
somhedens information til omverdenen. De fortæller vores gæster om de mange
events og overnatningssteder, og understøtter vores turisterhverv i at komme ud
med netop deres budskaber til relevante målgrupper. Derfor skal jeg som leder
ikke bruge de sociale platforme til at gøre reklame for området, men i højere grad
på at fortælle om virksomhedens formål og visioner - hvorfor gør vi det, vi gør, og
hvad får vi ud af det som virksomhed, som kommune og som mennesker?
Jeg går derfor gerne forrest og giver ”et kig ind bag kulissen” i et område, der
er kendt af mange og i udlandet. Fx var den schweiziske ambassadør på besøg i
Skagen her i sommer og det giver god corporate PR, når jeg går offentligt ud og
viser den opmærksomhed, som er på Toppen af Danmark. Eller når The Wall Stre-
et Journal bringer en historie om Skagen på forsiden af deres avis, og jeg poster
den på de sociale medier. Så giver det stolthed og styrker arbejdsmoralen - ikke
kun hos mig personligt, men også hos mine medarbejdere og i turistbranchen ge-
nerelt. Jeg tror meget på de positive afsmittede effekter af et åbent og dynamisk
lederskab.
Personligt var Facebook engang min foretrukne sociale platform, det er den ikke
mere. Der er for meget ligegyldig information. På et tidspunkt slettede jeg appen,
men jeg måtte kort tid efter installere den igen, da jeg gik glip af alle min søns
fodboldinformationer og dermed missede et par kampe. Det viser egentligt me-
get godt hvor styrende de sociale medier er blevet for vores hverdag – på godt
og ondt.
Instagram bruger jeg mere privat. Her ser du billedet fra ferien, fødselsdagen, bør-
nenes optræden, i det hele taget de mere private øjeblikke. Jeg har også en privat
Facebookprofil, som kun deles med familien. For mig er det vigtigt at have et rum,
som jeg kun deler med de nærmeste, hvor jeg kan være ægtefælle og far uden at
have tilskuere på.
Jeg har tilpasset den model, som jeg finder bedst. Jeg er bevidst om at kommu-
nikere både succes og visioner ud i det offentlige rum. Jeg ved godt, at de sociale
medier er en unik mulighed for at tegne en profil udadtil – både som person og
som virksomhed, men jeg er også bevidst om udfordringerne. Så jo, jeg bruger
absolut de sociale medier – men med nordjysk omtanke og god sund fornuft.

54. 54

55. 55
Jan Lund-Andersen
Direktør i Kultur- og Familieforvaltningen,
Skive Kommune
Jeg er en flittig bruger af de sociale medier privat, og jeg er også begyndt at bru-
ge de sociale medier meget i mit arbejde. Jeg poster oplæg fra mit arbejde som
direktør for Kultur- og Familieforvaltningen i Skive. Jeg har skrevet opslag om Ski-
ve Handicap Festival, åbningen af Skive Museum og Børne- og Familieudvalgets
møde med Danske Skoleelever.
Det giver et godt billede, når ledere går foran og profilerer deres organisation, og
fortæller om de tiltag, der rører sig i organisationen. Organisationen bliver på en
eller anden måde mere transparent, og viser borgerne, hvad der sker, og at vi som
ledere støtter op om tingene som fx i Skive Kommune. Det viser, at det er noget,
vi mener og føler for og er en del af.
Det er meget vigtigt i en mindre kommune for at få alle med – også ildsjælene, for
det smitter positivt af hele vejen rundt. Jeg spænder både over kultur- og familie
området, så der er en masse spændende emner, jeg kan dykke ned i.
Jeg mener, at der foregår rigtigt meget godt på Facebook, men der følger også en
del ”bras” med. Men hvis man ”skal nå” mennesker og tale til følelserne, så er det
på denne platform. Det er også på denne platform, jeg holder mig orienteret om
lokale møder, begivenheder, motionsløb og mine børns håndboldkampe mv. Det
meste af min skriftlige kommunikation med min familie er via Messenger.
Jeg er ikke på LinkedIn, men det vil jeg gerne senere. Her vil jeg dyrke det faglige
netværk og ”connecte” med mange forskellige interessenter inden for mit områ-
de. Jeg glæder mig til, at jeg skal i gang med LinkedIn.

56. 56

57. 57
Jeanett Kaare
Grafisk formidler, kreativ konceptudvikler og partner
i bureauet Weltklasse
Jeg elsker de sociale medier. Jeg indrømmer det. Jeg storbruger dem. Jeg
shopper. Jeg inspireres. Jeg holder øje. Jeg arbejder. Jeg netværker. Jeg deler.
Jeg følger med. Jeg praler!
Om jeg bruger dem professionelt som en del af mit arbejde? Er du gal? Grænserne
mellem privat og professionel er for længst udvasket. Hos Weltklasse lever vi vo-
res brand. Faktisk er jeg sikker på, at selv et strikke-billede på Instagram kan have
effekt for min virksomhed.
Jeg er ikke bange for at bruge min private person som blikfang - en omvandrende
reklamesøjle. Jeg elsker Weltklasse og jeg er Weltklasse - både ved køledisken og
på nettet.
Jeg er stolt af vores arbejde - og det praler jeg med og viser gerne frem.
Hvis du følger mig på Instagram, kan du ikke undgå at blive ramt af garnnøgler og
strikke-nørderi. Dét er min helt store hobby - og det giver mig en stemme i et helt
andet fællesskab. Her er Instagram det perfekte medie. Det er visuelt og æstetisk.
Og det er jo sådan, jeg tænker og oplever - både når jeg strikker og arbejder med
kreativitet på reklamebureauet. Derfor vil jeg nok kalde Instagram mit foretrukne
sociale medie, og her jeg bruger mest tid.
Min brug af de enkelte sociale medier har ændret sig over tid. Jeg griner nogle
gange, når jeg bliver mindet om en gammel statusopdatering. Og tænker - sagde
jeg virkelig det.
Jeg tror, at vi i dag tænker mere over vores opslag end nogensinde før. Og vores age-
ren på sociale medier er mere kompliceret end nogensinde før. Jeg er personligt ble-
vet langt mere kritisk for, hvem jeg selv følger. For mange kattebilleder og du er ude!
For mig skal det give mening - og du skal bidrage. Være hyggelig, inspirerende, spæn-
dende. Og ikke mindst positiv. Ellers holder du ikke min opmærksomhed ret længe.
Ja - jeg googler også en gang imellem mit navn. Indrømmet. Bum!

58. 58

59. 59
Gode råd fra
Benjamin Rud Elberth
Specialist i at flytte holdninger og påvirke mediebilledet,
ejer af bureauet Elberth Kommunikation og rådgiver
Leder du på sociale medier?
Jeg plejer at understrege, når jeg skal rådgive den moderne leder, at man ikke kan
gøre en skildpadde til en hare. Eller en maratonløber til en sprinter. I begge tilfæl-
de er der simpelthen fysiske begræsninger og noget genetik, der bare aldrig kan
transformere den lidt langsommere til at komme hurtigst over målstregen. Det er
det samme med lederne. Uanset hvordan man vender det, er der ledere, der aldrig
kommer til at være tweeps, snappere, relationsskabende på LinkedIn eller smide
selfies på Instagram. Det ligger simpelthen ikke i deres kommunikations-dna.
En leder, der kan brænde fuldkommen igennem på en tv-skærm, holde en brand-
tale med patos, ethos, logos og en masse lækre ordspil, eller uproblematisk vink-
ler en pressemeddelelse efter en nyhedstrekant og en perfekt vækkende, dæk-
kende og æggende overskrift, kan være elendig til at skrive 280 tegn på Twitter.
Kan skrive verdens kedeligste uinspirerende blogposts på LinkedIn eller være
fuldkommen tonedøv billedmæssigt, når der skal smides et Instagram-billede fra
konferencen.
Er du en af de ledere, plejer jeg at sige, at så skal du gøre to ting: Være allerhelve-
des dygtig til at give det varmeste håndtryk i det virkelige liv. Skildpadden kommer
også af og til først og vinder anerkendelse, fordi den er klogere end haren og vir-
kelig satser på det, skildpadden er god til – at gå i et solidt fast tempo uden pauser.
Og så skal du begynde at sætte dig ind i, at alle de førnævnte klassiske kommu-
nikationsdiscipliner i stadig højere grad bygger på elementer fra sociale medier
– Den klassiske tale, der indeholder retoriske aristoteliske greb, skal både være
patosfyldt, som da far var dreng, og også gerne indeholde to-tre lækre punchlines,
der er egnet til at blive tweetet – altså såkaldte tweetables.

60. 60
De er cirka 120 tegn, så de passer ind i tilhørernes hjernevindinger og deres te-
lefoner. Efterhånden er folks telefoner og hjernevindinger i øvrigt koblet så tæt
sammen, at Søren Schultz ligefrem hævder, at vi er blevet cyborgs. Det behøver
du ikke at blive. Men du skal begynde at strække din egen forståelse af de klas-
siske formater.
Har du til gengæld sprinter-dna. Er du haren, der har masser af den rigtige farve
blodlegemer i hurtigløberbenene. Og har du evner til at optage nye teknikker, nye
platforme og kaste dig ud i sociale medier, der ikke er så nye længere endda, så er
der et stort potentiale for helt konkrete gevinster.
Allerførst: At signalere, at man er på medierne, med på beatet som leder, sender
et så potent signal, at hele organisationen vil blive inspireret bare af initiativet.
Noget andet er den inspiration, du får ved at være f.eks. på LinkedIn og Twitter.
De ledere, der bruger platformene i første omgang til at lede – efter interessante
samtaler og inspiration – vil også finde det. Det er en voldsomt undervurderet
gevinst, at lederen, der bare er en smule aktiv på sociale medier, rent faktisk også
opnår en langt større forståelse af den verden, lederen leder i. Og i forlængelse, at
det interessentbillede, der udfolder sig på sociale medier, hvor lederen selv bliver
en del.
Det er derudover efterhånden muligt at udkrystallisere, efter mange års erfarin-
ger med sociale medier i Danmark, hvad det er, man kan få ud af f.eks. LinkedIn
og Twitter som leder. Der i øvrigt er to helt forskellige platforme: På LinkedIn, der
bliver stadig mere brugt af flere, er der et stort potentiale for at skabe gode solide
relationer og forvandle de relationer til noget meningsfuldt, hvis man selv er god
til at skabe det faste relationelle rytmeslag af indhold, likes og kommentarer.
På Twitter, der efterhånden kan betragtes som LinkedIn for journalister, lobby-
ister, politikere, og et par store grupper fritids-sportsinteresserede, får man for-
æret et forsæde til hele det politiske Danmark og til nyheds-Danmark. Her handler
det i første omgang om at betragte mediebilledet, hvordan interessenter agerer,
og hvordan bestemte emner udvikler sig time for time – ikke kun nyheder, men
også diskurser. Den måde vi taler om emnerne på. Kan du betragte, berige og
berigtige på den platform, er du med til at bestemme, hvordan de diskurser skal
være – ikke mindst om de emner, der er vigtigst for dig.

61. 61
Det får du ud af, at være god til LinkedIn, Twitter og digital interessevaretagelse
som leder.

62. 62

63. Gode råd fra Astrid Haug
Digital Rådgiver & Forfatter
Det er kun et år siden, at jeg sidst skrev et forord til ”Ledere på de sociale medier”.
Men sikke et år for sociale medier! For mens Facebook på den ene side har skru-
et så meget ned for den organiske rækkevidde, at flere medier og virksomheder
overvejer at forlade mediet, fyger kritikken af både Twitter og Facebook i luften.
De har ikke gjort nok for at forhindre bots og fake news, som var en del af forkla-
ringen på Trumps succes ved valget i 2016, ligesom de (her kan tilføjes Youtube)
ikke har fået bugt med hatespeech og terroristers brug af platformene. Så lige
da vi gik og troede, at de sociale medier var en styrkelse af demokratiet og den
enkeltes mulighed for at skabe sit eget medie, bliver sociale medier sat under en
meget skarp projektør.
Men hvad betyder det alt sammen for den offentlige lederes brug af sociale me-
dier?
Det betyder, at LIGE NU er en god anledning til at genoverveje, hvordan du bedst
bruger din tid på sociale medier, og hvor du finder det netværk, du selv har lyst til
at bidrage til.
Personligt finder jeg for tiden størst fornøjelse i at anvende en kombination af
LinkedIn og Instagram. På LinkedIn kan man være faglig, og det er spændende
at netværke med både bekendte og nye mennesker. På Instagram kan man tage
sine følgere med på arbejde, med ’behind the scenes’ og med helt ud på scene-
kanten. Det er mere personligt og kan også være lidt mere fjollet end det mere
seriøse LinkedIn. For andre vil Facebook stadig give rigtig god mening, da det er
her, deres brugere, borgere og interessenter er mest aktive. For andre igen er
Twitter stedet, især hvis man er meget optaget af, hvad der sker i dansk politik og
på Christiansborg.
Mange offentlige ledere er stadig ved at finde deres ben at stå på, når det gæl-
der sociale medier. De er ikke nødvendigvis uddannet til at skulle være en slags
talsperson, og slet ikke til at tænke på personlig branding. Det er sådan noget for
politikere og andre kendte. Men i denne digitale tid har vi alle et personligt brand
på nettet – det er det, der dukker op, når folk googler dit navn.
63

64. 64
For nylig var jeg blevet inviteret til at tale foran et par hundrede mennesker, nogle
fysisk og andre var online, om, hvad er et personligt brand, og hvorfor skal man
have sådan et i en digital verden?
Tor Nørretranders beskriver i bogen ”Se frem”, at der er tre måder at dagdrømme
på, hvilket vi bruger knap halvdelen af vores vågne timer på. Vi bearbejder forti-
den, vi tænker på fremtiden, og vi tænker over, hvordan andres blik på os er. Det er
helt naturligt og en god proces. Personlig branding handler om alle tre ting.
Hvordan fremstiller du din fortid, hvordan skaber du din egen fremtid – og hvor-
dan arbejder du med, hvordan andre ser dig?
Personlig branding er dog ikke målet i sig selv, med et middel til det, du gerne vil
opnå, hvad end det er en personlig ambition eller en større mission, du arbejder
for. Så hvis du ønsker at styrke dit personlige brand med sociale medier, hvad vil
du så gerne sætte fokus på? Hvad er dit bidrag til samtalen? Og hvad motiverer
dig til at blive ved?
Brug sociale medier til at blive klogere – på dit fagområde, på hvad der rører sig.
Brug sociale medier til at fortælle om den rejse, du er på – både som leder og som
talsperson for jeres organisation. Brug sociale medier til at skabe nye relationer.
Kort sagt brug sociale medier til at være nysgerrig, til at lære nyt, og til at brande
dig selv og din organisation. Bidrag med din stemme.
Man kan bruge enormt meget tid på sociale medier, men der er ingen, der har en
forventning om, at du er på hele tiden. Så find ud af med dig selv, hvor meget tid
du vil bruge på sociale medier, og slet eventuelt de sociale medie-apps på telefo-
nen, som ender med kun at blive tidsfordriv.
God fornøjelse derude, og lad os endelig ’connecte’.

65. 65

66. 66
Gode råd fra
Skoleforvaltningens
Kommunikationsteam
#ViDelerAlt på LinkedIn
I Skoleforvaltningen bruger vi et hashtag, der hedder #ViDelerAlt. Det gør vi, fordi
vi gerne vil dele vores erfaringer og viden på vores sociale medier. Vi vil gerne for-
tælle om alt det, vi laver, og alt det vi bøvler med. Vi vil gerne dele ud af vores viden
om de indsatser, og de projekter, vi arbejder med. Vi håber på, at vores kollegaer
uden for forvaltningen i andre kommuner og andre interessenter vil gøre brug af
vores erfaringer, og at vi får noget retur fra dem. For vi vil gerne være med til at
videndele - på den måde mener vi, at vi udvikler os mest i den offentlige sektor. I
Skoleforvaltningen vil vi gerne vise, at vi tør fortælle, hvad vi kan, og at vi er first
movers på mange områder. En af de greb, vi bruger her, er at medarbejdere står
frem på vores kanaler som troværdige talsmænd for vores arbejde og spejl af
organisationen.
3 hurtige til LinkedIn:
• Skriv korte statusopdateringer, og tænk over, hvilke billeder, video eller grafik,
du bruger.
• Link til artikler, videoer og undersøgelser, som du synes er interessante, og som
er relevante i forhold til dine interesser, din organisation og branche.
• Brug kommentarfelterne og vær positiv og vis interesse. Det er en god måde at
opbygge og connecte med folk, du har mødt før. Brug ikke LinkedIns standard-
kommentarer.

67. 67
Følelser baner vej for information på Facebook
Overrækkelse af dronningens fortjenstmedalje, en 9. klasses tanker om fremti-
den, skoleindvielser og andre følehistorier er stort set altid et hit på Facebook
– men det ved du nok efterhånden godt. Der, hvor vi synes, at Facebook bliver
rigtig interessant, er, når vi kan bruge en følelseshistorie til at snige lidt informa-
tion med og gøre brugeren klogere. Gennem levende mennesker fra alle hjørner
af forvaltningen fortæller vi nye, dagligdags og/eller overraskende sider af, hvad
folkeskolen er. Vi omfavner altså kanalens præmis og lægger vægt på følelser og
personlighed, men vi gør samtidig, hvad vi kan, for at koble vores egen vinkel og
målsætning på.
3 hurtige til Facebook:
• Skriv til målgruppen og ikke til dig selv
• Varier dine posts mellem tekst, billeder og video
• Giv noget af dig selv, så modtageren føler, at han/hun kommer med ’i klubben’
Læs mere om Skoleforvaltningen:
www.nogetathavedeti.dk
www.aalborg.dk/skoleforvaltningen
Følg os på:
www.facebook.com/aalborgkommunesskoler
Følg os på:
www.linkedin.com/company/
skoleforvaltningen-aalborg-kommune