9. METROPOL FOR
MENNESKER OG
MILJØMETROPOLEN
• Byliv for alle
• Flere går mere
• Flere bliver længere
• Centrum for verdens klimapolitik
• Verdens bedste cykelby
• En grøn og blå hovedstad
• Ren og sund storby
Evaluering viser, at
metropolvisionerne har givet:
• Fælles fortælling
• Retning
• Prioritering
• Dialogredskab
• Kulturændring
• Ledelsesværktøj
METROPOL FOR MENNESKER OG
MILJØMETROPOLEN
10. SKABE KØBENHAVN SAMMEN MED KØBENHAVNERNE
Politikere og forvaltere skal turde afgive noget
kontrol og afvige fra vante rutiner. Omvendt skal
borgerne vænne sig til ikke blot at være krævende
kunder i velfærdsbutikken, men de skal også i
højere grad gå ind og tage et medansvar. Det
kræver tilvænning for alle parter!
Annika Agger, forsker ved Roskilde Universitet (RUC)
11. FÆLLESSKAB
KØBENHAVN
FÆLLESSKAB
KØBENHAVN
pejlemærker 2025
En levende
by
En by
med kant
En ansvarlig
by
• Første CO2-neutrale hovedstad
• Intet spild af ressourcer
• Klimasikker med mere værdi
• En bedre hverdag i byrummet
• Verdens bedste cykelby
• Mere bynatur
• Fleksibel og kreativ brug af byen
• Unikke kvarterer i sammenhæng
FÆLLESSKAB KØBENHAVN
12. En levende by
Københavnerne er blevet rigtig gode til at sidde
udenfor og bruge tingene i deres nærområde. Jo
flere muligheder, der er for det, jo flere
mennesker vil være der. Det skaber højere
kvalitet. (Peter 40 år)
13. EN BEDRE HVERDAG I BYRUMMET
t
Mennesker mødes
Smarte m2 med flere funktioner
Ro og balance
Byliv for alle
Hverdagslivet
Flere bliver længere
17. EN BY MED KANT
Det ville være meget positivt, hvis kommunen
sørgede for at sprede arrangementer over hele
København. Det vil hjælpe til at få folk til at
komme ud og bruge byens mangfoldige bydele,
der er meget forskellige i karakter. (Birgit 53 år)
18. FLEKSIBEL OG KREATIV BRUG AF BYEN
t
Forskellige boformer
Fællesskaber
Eksperimenter
Midlertidighed
19. UNIKKE KVARTERER I SAMMENHÆNG
t
Lokal identitet
Kulturhistoriske spor
Byens mellemrum
Kontraster
Forbindelser
20. EN ANSVARLIG BY
Den største motivation for at spare på forbruget er
miljøet, samt at det er en god forretning. (Henning
Andersen, TDC)
24. FÆLLESSKAB
KØBENHAVN
FÆLLESSKAB
KØBENHAVN
pejlemærker 2025
En levende
by
En by
med kant
En ansvarlig
by
• Første CO2-neutrale hovedstad
• Intet spild af ressourcer
• Klimasikker med mere værdi
• En bedre hverdag i byrummet
• Verdens bedste cykelby
• Mere bynatur
• Fleksibel og kreativ brug af byen
• Unikke kvarterer i sammenhæng
FÆLLESSKAB KØBENHAVN
26. 01 EGENART
Mål: vi skal styrke den
københavnske egenart gennem
både bevaring og udvikling.
Indsatser: egenartsanalyser,
kulturmiljøer, diversitet i lokalplaner,
sikre steders potentialer,
byfornyelse, områdeløft,
designpolitik, eksempelsamling for
kulturmiljøer
27. 01 EGENART
Hvad er det særlige ved
København?
Københavns profil
anno 1750 og 2009
36. 02 ARKITEKTUR
Mål: Vi skal fremme bæredygtig
arkitektur, der tilfører byens
sammenhænge og helheder nye
kvaliteter.
Indsatser: helhedstænkning,
sammenhængende byrumsplan,
fleksibilitet i lokalplaner, kvalitet i
boligpolitik, evalueringer,
retningslinier, eksempelsamling
med bæredygtig arkitektur
40. 03 BYRUM
Mål: Vi skal skabe byrum og
urbane landskaber af høj
arkitektonisk kvalitet, der
inviterer til et mangfoldigt byliv
Indsatser: byrumsplanlægning,
bylivsregnskab,
belysningsstrategi, lommeparker
og storbyhaver, nye parker,
evalueringer, kantzonestrategi,
havnestrategi
41. 03 BYRUM
Mål: Vi skal skabe byrum og
urbane landskaber af høj
arkitektonisk kvalitet, der
inviterer til et mangfoldigt byliv
Indsatser: byrumsplanlægning,
bylivsregnskab,
belysningsstrategi, lommeparker
og storbyhaver, nye parker,
evalueringer, kantzonestrategi,
havnestrategi
Det er Københavns
kommunes mål, at der
tænkes byliv, før der
tænkes byrum, og at
der tænkes byrum, før
der tænkes huse
42.
43. HVAD ER EN KANTZONE?
Kantzonen er der hvor bygningen møder byen.
Det er en arkitektonisk bearbejdning af overgangen mellem
bygningernes stueetager og byrummet.
58. 04 PROCESSER
Mål: Vi skal udvikle og fremme
processer, der sikrer
arkitektonisk kvalitet og
bæredygtige løsninger
Indsatser: værktøjer og
retningslinier, fokus på
programmering og
forudsætninger,
arkitektkonkurrencer, focus på
vækstlaget (Europan),
bygningspræmiering,
arkitekturpolitiske temahæfter,
samarbejder og partnerskaber,
netværk, dialog og processer,
kommunikationsindsatser
62. ZYGMUNT BAUMAN
”Det er min oplevelse, at hvis vi i dag tænker på, hvordan man
kan gøre vores samfund bedre, så må vi have tillid til, at det
kan ske igennem menneskelige fællesskaber …..I arkitekter
og bybyggere bør ikke se jer selv som ledere, men som
frigørere, animatorer, inspiratorer, der inspirerer mennesker til
at gøre interessante ting selv, som hjælper mennesker med at
forløse deres eget potentiale, frem for at kvæle det.”
04. Hvordan planlægger vi god urbanitet?
63. STIG LENNART ANDERSON, Venice Biennale 2015
EMPOWERMENT OF AESTHETICS
”That we have repressed the importance of aesthetics and instead solely
rely on rationality as that which shall guide us forward. This approach has
failed us for the last hundreds of years. And it will continue to fail unless we
start taking seriuosly the essential complementary to the rational: The
aesthetics”
w
05. Hvordan planlægger vi god urbanitet?