1. Etik 8/11-06: Dydsetik I
1. Dydsbegrebet
2. Dyderne og det gode liv
3. Tynde og tykke moralbegreber
4. Dydsetik: supplement eller alternativ?
5. De normative teoriers begrebsmæssige bånd
6. Moralen og det gode liv: fem alternativer
2. Dydsbegrebet
• Gr. aretē = duelighed/dygtighed, at du til noget
• Lat. virtus kendes fra "virtuos"
• Generelt egenskaber, der gør en naturlig ting til
en god ting af sin slags, gør den velfungerende
• En knivs aretē: skarphed; en jagthunds aretai:
hurtighed, lydighed, skarpe sanser osv.
• Dyderne er fordelagtige ift. tingens funktion (gr.
ergon)
3. Menneskelige dyder
• Knytter sig til menneskelivets formål (ergon): at
komme til udfoldelse som rationelt og socialt
væsen ("gensidigt afhængige, rationelle dyr")
• I modsætning til regler og principper: ikke bare en
handlemåde, men et rodfæstet karaktertræk
ledsaget af karakteristiske holdninger & følelser
• Moralske dyder = karaktertræk, som er nødv. for
at lykkes som menneske blandt mennesker
(gælder hverken dyr eller guder)
• Men ikke tilstrækkelige: der er et stort element af
held & uheld involveret (jf. de græske tragedier)
5. Moralske dyder
• Dyd i modsætning til regler og principper: ikke bare
en handlemåde, men et rodfæstet karaktertræk
ledsaget af karakteristiske holdninger & følelser
• Moralske dyder som second nature, dvs.:
– ikke medfødte, men resultat af en bestemt
formning/dannelse
– lige så indgroede som vor first nature ("hellere
sluge en tudse end forråde en ven")
6. Eudaimoni-begrebet
Dyderne gavner, alt andet lige, deres ejermand
ved at føre til eudaimoni
Aristoteles' rekonceptualisering:
Fra: "god dæmon" (eu- + daimōn), dvs. en
godartet besættelse eller heldig skæbne.
Til: hvad et menneske ud fra egne evner og
potentialer har at gøre for at blive et godt
menneske, dvs. at leve et liv, der i eminent/
eksemplarisk grad virkeliggør de specifikt
menneskelige dyder.
7. Tynde moralbegreber (1)
• God, slet, rigtig, forkert, pligt, ret, forbud, påbud.
• Begreber med hvilke vi bedømmer en persons
handling ud fra abstrakte træk ved den, fx dens
universaliserbarhed eller om den maksimerer
samlet velfærd.
• Handlinger bedømmes på deres
overensstemmelse med moralske maksimer
8. Tykke moralbegreber
• Fej, modig, gavmild, løgnagtig, krysteragtig,
ærlig, venlig, omsorgsfuld, hensynsløs m.m.fl.
• Begreber med hvilke vi etisk bedømmer enten
en persons karakter direkte eller en handling ud
fra den handlendes karakter.
• Fokus på den handlendes karakter i stedet for
sindelag eller konsekvenser. Og på karakter-
trækkets forenelighed med at få et godt liv.
9. Tykke moralbegreber (2)
Indebærer både en beskrivelse og en vurdering –
både "er" og "bør".
Eksempel:
• 2 børn sidder oven på 1 kat
• 1 barn hopper ekstatisk op & ned på kattens hoved
• 1 barn trækker beslutsomt kattens knurhår ud
• Katten jamrer højt
Er det et "åbent spørgsmål", om børnene er
grusomme mod katten?
Er det et "åbent spørgsmål", om børnene gør noget
forkert?
10. Hares indvending
Denne type slutninger er snyd, fordi de forudsætter
et bestemt sprogspil (her for ordet "grusom")
This often happens in philosophy: it is argued that
'all we find' is such-and-such, and it turns out that
the arguer has excluded from his idea of 'finding'
the sort of thing he says we don't 'find'.
Elisabeth Anscombe
11. Moralbegreber og moralisme
• Tynde MB indebærer en tendens til moralisme:
at handlemotivet er, at gøre det moralsk rigtige
• Men: "Alt, hvad der afholder folk fra at give
moralen behørig vægt, bør undgås, herunder
moralfilosofi" (W. Kymlicka)
• Jf. de overvejelser, der fx knytter sig til en
konkret abort-problematik…
12. Virtue Theory som supplement
1. Bestemte, fast forankrede karaktertræk øger
sandsynligheden for at vi overholder de moralske
pligter
2. Visse karaktertræk er nyttige: de frembringer
mere samlet lykke end lykkeprincippet (som
handlemotiv)
Men rigtighedskriteriet er stadig enten
deontologisk eller konsekventialistisk
13. Nytteetikkens begrebslige bånd
Rigtig handling konsekvenser lykke
1. En handling er moralsk rigtig hviss den har de
bedste konsekvenser.
2. De bedste konsekvenser er dem, der maksimerer
lykke i form af:
i) behagelige bevidsthedstilstande (Bentham)
ii) opfyldelse af ønsker/præferencer (Singer)
iii) velfærd i bredere forstand
14. Pligtetikkens begrebslige bånd
Rigtig handling moralregel rationalitet
1. En handling er moralsk rigtig hviss den følger en
moralregel.
2. En moralregel er begrundet
i) som indstiftet af Gud
ii) som indstiftet af fornuften (Kant)
iii) som indstiftet af alm. enighed blandt
fornuftige personer (Habermas, Scanlon)
iv) som indstiftet af "moralske intuitioner"
15. Dydsetik som alternativ
Dydsetikkens begrebslige bånd (R. Hursthouse):
Rigtig handling en dydig person et godt liv
1. En handling er moralsk rigtig hviss en dydig
person ville vælge den i den givne situation.
1a. En dydig person er én, der handler dydigt, dvs.
som har erhvervet og nu praktiserer dyderne.
2. En dyd er et erhvervet karaktertræk, som et
menneske behøver for at leve et godt liv.
16. Moralen og det gode liv
Fem alternativer:
1. Det moralske liv er defineret i kraft af det gode liv
(Aristotles)
2. Det gode liv er defineret i kraft af det moralske liv
(Platon, Mill?)
3. Det gode liv har forrang ift.det moralske liv
(Nietzsche, Williams)
4. Det moralske liv har forrang ift. det gode liv (Kant,
Bentham)
5. Hverken det moralske liv eller det gode liv har
generel forrang (Nagel)
