Inspireret af den klassiske, norske "Medieval helpdesk": Kunne man forestille sig, at nye medier i fortiden er blevet modtaget med nogle af de samme betænkeligheder, som nye medier idag? Nej - sikkert ikke. Eller måske alligevel?
2. Det kan være godt nok, med sådan en runesten. Men hvad med sikkerheden? Du kan jo ikke vide, om en eller anden nidding kommer og hugger den i stykker. Det kan ske den dag i morgen. Næh – jeg foretrækker et kvad. Når det er kvædet, så kan det ikke laves om. Det er osse mere personligt selv at sejle over med det.
3. Bevares, det er da bestemt flot med guld og farver! Men det er jo kun formen. Er det ikke indholdet, der tæller? Har du i øvrigt tænkt på, at pergament kan brænde? Dét, der er hugget i sten, forgår ikke lige så let!
4. De dér trykte bøger i massevis.. Mon det ikke bare er en dille? Det er slet ikke sikkert at det holder. At sidde i en god stol, med et velillumineret pergament går aldrig af mode. Der vil altid være nogen, der har sans for kvalitet.
5. I teorien er det da fint med det her postvæsen, som kongen har opfundet. Men hvor mange er det mon lige, som vil bruge det? Hvis det er vigtigt, så sender man jo ikke et brev! Næh, man sender et bud, eller man rider selv hen og snakker med folk.
6. Åbne postkort? Dét får vist ingen lang levetid! Hvem i alverden vil sende noget, hvor enhver kan læse med? Hvem forhindrer postbudet i at læse alle kortene? Og hvorfor skal der post ud flere gange om dagen? Vi har vel ikke mere travlt, end vi kan vente en dag eller to?
7. En telefon kan måske bruges i særlige nødstilfælde. Men det er ikke det samme som et brev. At skrive breve er en kunst. Det ved folk skam godt, og det sætter de pris på. ...og når nu posten kommer flere gange om dagen, hvem har så i det hele taget brug for at telefonere?
8. Altså – alle de aviser og tidsskrifter, der efterhånden bliver udgivet! Man kan jo slet ikke nå at læse det hele. Det er det samme med alle de foreninger, der kommer! Hvis man skal være med i alt dét, så kan man da ikke lave andet!