1. | 1 | LandbrugsAvisen |
laen@landbrugsavisen.dk - tlf: 3339 4740 l sbu@landbrugsavisen.dk - tlf: 3339 4743
Henning Laen Sørensen & Stig Bundgaard er ansvarlige for‘Den faglige baggrund’@
Nordjysk landmand står bag
opfindelse, som gør gylle til en
handelsvare. Opfindelsen er bare
ét eksempel fra et innovativt
dansk landbrug
Af Thomas Mølgaard
Gruset knaser under sålerne. En frisk
vestenvind blæser hen over gårdspladsen.
Det store, røde stuehus rager op i det
flade landskab. Ved første øjekast ligner
Vrejlev Møllegård så mange andre gårde.
Men helt almindelig er gården ikke, for
på dette sted i det nordjyske gemmer der
sig en vaskeægte innovation.
Gårdejer Kristian Kjær rækker
venligt sin hånd frem og præsenterer sig.
Kort efter sætter han kursen mod den
østligste ende af gårdspladsen, forbi de
hvide grisestalde, hvorfra der kommer en
fjern lyd af grynt og hvin. Herude findes
ejendommens store gyllebeholdere, og
ved siden af står en grøn tank, som mest
af alt ligner en stor affaldscontainer.
Den grønne tank skyldes, at Vrejlev
Møllegård har et anlæg som forsurer
gylle. Anlægget giver bedre luftforhold i
stalden, og gør gyllen mere miljøvenlig.
Bag opfindelsen står Jens Østergaard
Jensen, som er tidligere landmand.
En række omstændigheder gjorde, at
hans opfindelse blev til en vaskeægte
innovation i landbruget. Han gik dog
ikke i gang med tanken om at være
innovativ. For ham handlede det kun om
at finde ud af, hvordan hans gylle kunne
gøres mere miljøvenlig.
Hvad er innovation?
Lektor Jesper Lindgaard Christensen
er tilknyttet et nyt forskningsprojekt på
Aalborg Universitet, som undersøger
innovation i blandt andet landbruget.
”Når man tænker på begrebet
’innovation’, så tænker man også på
ordet ’nyt’,” siger Jesper Lindgaard
Christensen, og fortsætter:
”Nyskabelser er innovation.
Nytænkning er også innovation, men
først når man fører tanken ud i livet.”
Ifølge Jesper Lindgaard Christensen
kan tankerne føres ud i livet hvor som
helst: I virksomheden, i landbruget, på
markedet, eller et helt fjerde sted. Han
fortæller også, at innovation kan være
både et nyt produkt, men også en ny
proces – for eksempel en ny måde at
udføre en arbejdsopgave på.
Gustaf Bock, som er leder i
Udviklingsafdelingen hos Dansk
Landbrugsrådgivning, Landscentret,
fremhæver innovationen omkring den
bedre udnyttelse af gylle, som et godt
eksempel på innovation i landbruget:
”Fra at gylle før i tiden var et
affaldsprodukt, er gylle i dag guld. Det
er blevet til en handelsvare. Af andre
eksempler på innovation kan nævnes
biogas, som oprindeligt bygger på en ide
fra en landmand. Men det kan gå begge
veje, for eksempel hvis Danish Crown
udvikler et nyt produkt til et marked,
hvor grisen skal veje mindre eller være
mere fedtfattig.”
Ideen til forsuring af gylle fik Jens
Østergaard Jensen dog selv, mens han
stadig var landmand.
Forsuring af gylle
”Jeg havde hørt, at man i Holland havde
lavet nogle ret restriktive regler for
udledning af ammoniak fra gylle. Jeg
tænkte, at det nok snart ville blive det
samme i Danmark, og det blev det så
også,” beretter Jens Østergaard Jensen
Diplomerne, som hænger på
væggene hjemme i Vodskov, bevidner
at han har været interesseret i kemi,
siden han var ung. Det var også denne
interesse, som drev ham til at bruge sine
aftener på research. Og det han fandt
frem til, testede han på sin egen gård:
”Først prøvede jeg at putte syre i en
enkelt svinesti, og der kunne jeg se at
det virkede. Derfra udvidede jeg gradvist
forsøget fra en enkelt sti til en hel stald,
og til sidst til forsøg i stor skala.”
I dag er anlægget videreudviklet,
og et separeringssystem skiller gyllen
i tre dele: En fiberdel der ligner knust
halm, og som kan bruges som brændsel.
En del vand, der er så rent det faktisk
kan drikkes. Og til sidst en væske, som
udgør en sjettedel af den oprindelige
gyllemængde.
Væsken indeholder det kvælstof,
som skal køres ud på markerne. Denne
reducerede mængde giver en bedre
udnyttelse af de nærende stoffer fra
gyllen. For stor udledning af de nærende
stoffer kan nemlig have negativ effekt på
natur og miljø. Separeringen bevirker,
at miljøet ikke udsættes for så stor
belastning, som hvis gyllen ikke havde
været gennem anlægget. Dertil kommer,
at der findes et filter til systemets
udluftning, der gør at der om sommeren
dufter mere af blomster end af gylle.
Jens Østergaard Jensen er et typisk
eksempel på, hvordan innovation opstår i
landbruget.
Landmænd står bag de fleste ideer
”Hvis vi ser bort fra fødevareprodukter,
så vil jeg sige, at mellem fem og seks
ud af ti ideer kommer fra landmændene
selv,” udtaler Gustaf Bock fra Dansk
Landbrugsrådgivning.
Og ifølge Jesper Lindgaard
Christensen fra Aalborg Universitet
tegner der sig et billede af stort initiativ
blandt landmænd:
”Før vores undersøgelser gik i
gang havde vi i forskningsgruppen
ikke forventet, at landmændene tager
så stort initiativ til innovation. Vi
havde forventet, at det i højere grad
var leverandører og aftagere, som tog
initiativ. Specielt supermarkedskæderne.”
Jesper Lindgaard Christensen er dog
heller ikke i tvivl om, hvordan det kan
lade sig gøre, at landmanden kan være så
innovativ:
”Det er karakteristisk, og vigtigt,
for dansk landbrug, at forskning og
udvikling i høj grad er samlet i fælles
institutioner. Dette giver en større
spredning af den viden, der bliver
produceret.”
I Danmark er der et stort
rådgivningssystem til rådighed for
landbruget, i form af blandt andet
landboforeningerne og en række andre
institutioner. Rådgivningssystemet
adskiller sig væsentligt fra andre erhverv,
i og med forskning og udvikling i det
øvrige private erhvervsliv ofte er møntet
på den enkelte virksomhed.
”I dansk landbrug har vi det helt
unikke, at vi har et rådgivningssystem,
som udelukkende fokuserer på
at skabe ny viden. Det giver en
sammenhængskraft, som er til gavn for
hvert enkelt led i kæden, inklusive den
enkelte landmand,” understreger Gustaf
Bock
Også Jens Østergaard Jensen brugte
rådgivningssystemet til at føre sin egen
ide ud i livet. Han lavede nogle forsøg
sammen med Rådet for Agroindustri, og
sammen med dem tog han patent på sin
ide. Senere blev patentet solgt videre til
en maskinfabrik, hvor han også arbejdede
som konsulent under udviklingen af
forsuringsanlægget. Siden har Grundfoss
købt patentet og sælger anlægget, der
ifølge Jens Østergaard Jensen er opført
mellem 60 og 70 af i Danmark.
Det er ideer, som den fra Jens
Østergaard Jensen, der holder dansk
landbrug i gang.
Innovation er vigtigt for landbruget
Jesper Lindgaard Christensen fra Aalborg
Universitet mener, at innovation er
grundlaget for dansk landbrug:
”Innovation har altid foregået i dansk
landbrug, lige siden andelsbevægelsen
blev formet i 1800-tallet. Men i en
verden hvor det er så nemt at kopiere,
kan man ikke blive ved med at leve på
historier, traditioner og kultur omkring et
effektivt landbrug.”
Ifølge Jesper Lindgaard Christensen
er dansk landbrug nødt til at være på
forkant med udviklingen for at holde sig i
live. Det skyldes, at krav fra forbrugerne
når hurtigere frem til producenterne. Og
kravene skal efterleves hurtigt, ellers
forsvinder kunderne fra butikken:
”Det dur ikke, hvis dansk landbrug
er ligesom en supertanker, hvor det tager
fire-fem kilometer at dreje skuden,” siger
Jesper Lindgaard Christensen.
Denne opfattelse tilslutter Gustaf
Bock fra Dansk Landbrugsrådgivning
sig:
”Hvis ikke vi innoverer i dansk
landbrug, så dør vi.”
”Gyllene tider” lader vente på sig
Tilbage i det forblæste Nordjylland er
det endnu ikke kommet dertil, hvor
gårdejer Kristian Kjær tjener penge på at
forsure og separere sin gylle. En række
regulativer står i vejen for, at han kan
sælge fiberdelen som brændsel. Kristian
Kjær håber dog på, at reglerne snart
bliver ændret, så han kan føje endnu
et punkt til listen over positive følger
af Jens Østergaard Jensens innovative
opfindelse.
Sådan ser en vaskeægte innovation ud. Innovationen er et anlæg, som forsurer gylle og dermed mindsker fordampningen af ammoniak med 70 procent. Opfindelsen
blev til en innovation da løsningen kunne bruges på andre gårde. Foto: Thomas Mølgaard
Forsuring af gylle er en proces, hvor
svovlsyre tilsættes gylle for at gøre den
”sur”. At gøre gyllen ”sur” betyder, at
man sænker PH-værdien. Det resulterer
i, at 70 procent af den ammoniak,
som normalt ville fordampe fra gyllen
og gøre luften tung og ubehagelig,
forandres og forbliver i gyllen. Den
forsurede gylle cirkuleres mellem
gyllebeholder og staldene, og det
resulterer i bedre luftforhold i staldene.
Anlægget kan forsure svinegylle såvel
som kvæg- og minkgylle.
Derudover er ammoniak et stort
miljømæssigt problem. Ammoniakken
fordamper fra stalde, gyllebeholdere
og når det køres ud på marken. Den
fordampede ammoniak falder senere
ned på både jord og hav eller søer. Hvis
nedfaldet sker uden for sæsonen for
afgrødernes vækst, kan ammoniakken
sive ned og forurene grundvandet.
Hvis ammoniakken lægger sig på
naturområder, kan det desuden ændre
den naturlige vegetation i området.
Forsuringsanlægget gør, at den
omdannede ammoniak optages direkte
i landmandens afgrøder. Svovlen fra
svovlsyren optages også direkte i
afgrøderne, fordi svovl er et nærende
stof. Alt dette gør gyllen mere skånsom
overfor miljøet, fordi gødningen af
afgrøderne bliver mere effektiv.
Innovation
Innovation forvandler gylle til guld
Forsuring af gylle
Et nystartet forskningsprojekt på
Aalborg Universitet skal undersøge
innovation i landbruget, herunder
blandt andet kilderne til innovation,
omfang og barrierer for innovation.
Projektet startede i 2007 og
afsluttes i 2009.
Forskningsprojektet kaldes
’feat2015’ og er finansieret af
Direktoratet for FødevareErhverv.
Forskningsprojektet skal generelt
skabe mere viden om mulighederne
for udvikling og konkurrence i
landdistrikterne. Undersøgelserne
omfatter også fiskeri- og
skovbrugserhvervene, og er ledet af
Forskningscenter Risø.
Mere information kan findes på:
http://www.feat2015.risoe.dk
Definition af innovation
innovation [enova’sjo’n] subst.
1. skabelse af noget nyt, fx af
teknisk art; også om det nyskabte
= FORNYELSE, NYSKABELSE,
NOVATION
Kilde: Politikens Store
Fremmedordbog
Forskning i innovation i landbruget
| LandbrugsAvisen | 2 |
Jens Østergaard Jensen er manden bag ideen om forsuring af gylle. I dag er han ikke
længere landmand, men kalder sig selv opfinder. Lige nu er det en metode til at trække
ethanol ud af træstoffer, som er på tegnebrættet. Foto: Thomas Mølgaard