Good Stuff Happens in 1:1 Meetings: Why you need them and how to do them well
p276fokus
1. Forsvarsfokus nr. 9 20. maj 2005
18
Forsvarsfokus nr. 9 20. maj 2005
19
Kuriosum Kuriosum
Ny abonnent på Nyhedsmagasinet Forsvarsfokus
Er du ny abonnent, så indsend eller fax denne kupon til:
Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste
Ryvangs Allé 1
Postboks 857
2100 København Ø
Fax 39 27 61 60
Nyhedsmagasinet Forsvarsfokus udkommer 20 gange om året og koster pt. 6,- kr. pr.
nummer. Abonnementsafgiften dækker udgifterne til forsendelse. Ved tilmelding i
løbet af året opkræves abonnementsafgift for årets resterende numre via et girokort,
som sendes til dig, når FOV modtager denne blanket.
Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Nyhedsmagasinet Forsvarsfokus.
Navn: ___________________________________________________
Adresse: _________________________________________________
Postnummer: ______________ By: ______________________
Ja tak, tilmeld mit abonnement til BetalingsService
Bankoplysninger:
Min banks registreringsnummer: ______________________
Mit kontonummer: _________________________________
Mit CPR-nummer: ____________-______
Underskrift:
_______________, den / 200 ________________________________________
Forudbetalt abonnementsafgift kan ikke refunderes ved opsigelse af abonnementet i løbet af året.
Om eftermiddagen den 9. april 1944
kunne indbyggerne i Holte nord for
København se et enligt amerikansk bom-
befly komme flyvende i nordgående ret-
ning. Det var let at se at der var tale om en
såkaldt flyvende fæstning - et B17 bombe-
fly - der er kendetegnet ved sine fire mo-
torer og de mange maskinkanoner over,
under og på siden af flyet. Kort efter dre-
jede flyet mod vest i retning af Værløse og
der hørtes maskinkanonsalver.
Det amerikanske B-17 bombefly,
der ved 16-tiden, dukkede op nord for
København hed Punchboard og dets 10-
mand store besætning havde haft lidt af en
Tycho Brage dag. Godt nok havde de fuld-
ført deres mission og havde smidt deres
bombelast over Focke-Wulff jagerfabrik-
ken i Poznan i den vestlige del af Polen,
men ellers havde hele dagen formet sig
som et forhindringsløb.
For det amerikanske B-17 bombefly Punchboard blev
manglende geografisk viden om Sverige og Danmark
skæbnesvanger.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Flyvende fæstning på afveje
Dårligt vejr og kraftig
beskydning
Sigtbarheden var elendig.
Allerede da de 151 bombefly fra 542.
bombegruppe i den 8. amerikanske luft-
styrke havde forladt deres base i Deopham
Green i England, havde det været over-
skyet. Efterhånden som flyene nærmede
sig Poznan blev skydækket endnu tættere
og bombekommandoen i England beslut-
tede at aflyse angrebet, men ordren nåe-
de ikke frem til Punchboard, der fortsat-
te sammen med 33 af de 151 bombefly.
Resten fulgte bombekommandoens ordre
og vendte hjem.
Efter angrebet på Focke-Wulff fabrik-
ken i Poznan opdagede besætningen, at
de var blevet truffet af det tyske antiluft-
skyts, der hidsigt havde forsvaret fabrik-
ken. Den højre vinge var blevet beskudt og
brændstoftanken var utæt. Værre var det
gået mange
af deres kammerater og der var nu
kun 20 fly tilbage.
På vej over Østersøen nord for Rügen
var den lille gruppe bombefly blevet an-
grebet af raketbevæbnede tyske Juncker
JU-88 jagere. Andenpiloten i Punchboard
Sekondløjtnant Clyde Cleveland Freemann
talte 32 tyske jagere. ”De så ud som en
sværm af humlebier”, har han senere for-
talt barnebarn Bill Freemann. Kampen
med jagerne resulterede i yderligere
skrammer til Punchboard, da glasset i fly-
ets cockpitt blev splintret.
Sverige sidste udvej
Det stod efterhånden klart for besætnin-
gen, at de måtte opgive at nå tilbage til
England, da flyet på grund af den utætte
motor havde mistet en del brændstof, og
de satsede i stedet på at lande i det neu-
trale Sverige. Desværre havde navigatø-
ren ikke et kort over Østersøen, men han
mente at Sverige befandt sig mod nord.
Flyet dykkede ned lav højde og fløj nord-
på langs havoverfladen. Snart efter pas-
serede de en kystlinje og mange steder i
de små landsbyer og gårde, de kunne se,
vejede der røde flag med et hvidt kors.
Besætningen kendte ikke det svenske flag,
men de kunne se at flagene nede under
dem i hvert fald ikke var tyske og det så
de som et tegn på, at de kunne være i
Sverige, så humøret steg i det rampone-
rede bombefly.
Alt var dog ikke som det skulle være,
for de blev forfulgt af en af Juncker JU-
88 jagerne, der havde skudt flere af deres
kolleger ned, og på et tidspunkt affyrede
en raket i mod dem, men uden at ramme.
Få minutter senere blev de beskudt af et
skib, der muligvis har befundet sig i stræ-
derne mellem Falster, Møn og Sjælland.
Besætningen begyndte nu at tvivle på,
om de var på rette vej, men der var ikke
andet for end at fortsætte i håb om, at de
kunne ryste deres forfølger af.
Med jageren i hælene fik besætningen
ti minutter senere øje på en landingsplads.
Førstepiloten premierløjtnant Ernest Lee
Racener besluttede at lande, da det ville
være selvmord at tage kampen op mod
jagerflyet i den forslåede tilstand som
Punchboard var i. Her svandt det sidste
håb om at nå det neutrale Sverige, da de
kunne se hagekors-bemalede fly ved fly-
vepladsen, hvorfra der blev skudt varsels-
skud med antiluftskyts. Inden landingen
skyndte besætningen sig at ødelægge det
fortrolige kort over dagens bombemål i
Poznan og de smadrede også deres vær-
difulde bombesigte, så det ikke faldt i ty-
skernes hænder.
Klokken 16.01 blev Punchboards ti be-
sætningsmedlemmer, der alle var uskadte,
taget til fange af det tyske mandskab på
Værløse flyveplads. Ifølge Clyde Freemann
blev de blandt andet modtaget af jagerpi-
loten, der havde forfulgt dem siden luft-
kampen ved Rügen. Han optrådte i fuld
uniform og havde mange dekorationer, og
slog fast, at de havde handlet klogt ved at
lande, for ellers ville han have skudt dem
ned. Den dekorerede officer var major
Walter Barte, der under krigen fik ram på
omkring 20 allierede fly.
Forhør og fangenskab
Den 10. april 1944 blev besætningen trans-
porteret til Dulag Luft ved Frankfurt Am
Main, hvor de skulle underkastes forhør.
Clyde Freemann syntes han fik en rimelig
behandling af mandskabet i Dulag, selv om
han fik nogle knytnæveslag, da han blev
ved med at gentage sit navn, rang og num-
mer, og ikke kom med yderligere oplysnin-
ger. Forhørslederen talte perfekt engelsk
og hævdede han var fra Californien. Han
var i besiddelse af en masse information
om besætningsmedlemmerne, blandt an-
det fødested og hvilke eskadriller de tid-
ligere havde været tilknyttet. De kunne
ligeså godt fortælle dem noget mere, for
tyskerne vidste det hele alligevel, sagde
han.
Efter forhøret blev besætningsmedlem-
merne overflyttet til fangelejren Stalag 1
ved Barth i nærheden af Stralsund. Clyde
Freemann husker, at det var sparsomt med
tøj og mad, men har ellers ikke fortalt me-
get om opholdet her. I maj 1945 forlod de
tyske vagtposter pludselig lejren. Få dage
efter blev de befriet af to fulde soldater
fra den røde hær, der i en jeep kom rullen-
de ned af en bakke, mens de skød på alt,
hvad der rørte sig. De sultne krigsfanger
fandt nogle skjulte røde kors pakker på
en nærliggende bondegård, som de tyske
vagter havde gemt, selv om de var bereg-
net til fangerne.
Kort før Clyde Freemann døde i juni
2004 fortalte han i et tre timer langt vi-
deointerview sit barnebarn Bill Freemann
om sine oplevelser i Anden Verdenskrig.
Punchboard blev fotograferet af en modstands-
mand, mens det holdt i Værløse. Kort efter blev
maskinen overført til en forsøgsanstalt, hvor ty-
skerne forsøgte at aflure B-17 bombemaskinens
hemmeligheder. Foto: Buch og Flensted.
Punchboard i Værløse. Billedet er taget af det tyske mandskab på flyvepladsen, der under
krigen fungerede som skydeskole for tyske flyvere. Et Punchboard er en slags spilleplade, der
på daværende tidspunkt var forbudt at anvende. Clyde Freemann havde foretrukket navnet
”nasty pants”til flyet, men førstepiloten premierløjtnant Ernest Lee Racener fik det afgørende
ord. Punchboard og besætning var tilknyttet 731. eskadrille i 542. bombegruppe. Foto: Buch
og Flensted.
Kuriosum
Ligesom i alle livets andre henseen-
der, findes der i forsvarets verden
masser af historier, der kan vække
undren eller overraskelse. Under tit-
len kuriosum, bringer Forsvarsfokus
af og til eksempler på disse, fundet
på arkiver eller ude i marken.
Denne artikel er hovedsageligt baseret på
Bill Freemanns oplysninger fra samtalen
med sin farfar.