SFAH: Kend din historie

1. › ”J Kend din historie ;
Råd og vink til lokal arbejderhistorie
Udgivet af
Selskabet til Forskning i
ArbejderbevægelsensHistorie
'

2. Udgiverne
Pjecen er udgivet af Lokalhistorieudvalget under SFAH -
SELSKABET TIL
FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE, der har til formål »at in-
spirere til og befordre studiet af arbejderbevægelsens historie«.
Pjecen er udarbejdet af en række folk, der har arbejdet med arbejderhistorie i mange
år. Følgende har ydet bidrag: Carl Erik Andresen, Erik Bartram Jensen, Kirsten Har-
rits, Søren Kolstrup, Keld Dalsgaard Larsen, Hilda Rømer, Lars Stigel og Peter Thor-
ning. De fire sidstnævnte udgør SFAH,s lokalhistorieudvalg og har forestået den en-
delige udformning af pjecen. Layout: Anette E. Hansen og Ulla Kleisdorff.
Skulle nogen være interesseret i yderligere hjælp eller råd i forbindelse med deres 10-
kalhistoriske arbejde, kan vi kontaktes på følgende adresse:
SFAH
Lokalhistorieudvalget
Rejsbygade l
1759 København V.
Hvad er SFAH?
Selskabet skaber et fagligt forum for forskning i arbejderklassens og arbejderbevægel-
sens historie og formidler denne forskning gennem publikationer, seminarer, foredrag
m.v.
Hovedgrundlaget for SFAHs virksomhed udgøres af medlemskontingentet, som i
1986 udgør 175 kr.
Kontingentet dækker årbog og to tidsskrifter årligt. Desuden gives subskriptionstilbud
og favørpriser på SFAHs udgivelser.
F orsidebillede: N. P. Utzons Netfabrik, ca. 191 7.
Udgivet med støtte fra Eduard Walthers Legat.
2

3. Den lokale arbejderhistorie er en meget
vigtig del af historien, når det gælder
om at belyse og forstå samfundets udvik-
ling i de sidste 100 år. Til trods herfor
er området kun sparsomt undersøgt og be-
skrevet. I det hele taget hersker der
stor uvidenhed på området. Og ofte lever
kendskabet til den lokale arbejderhistories
forskellige personer og hændelser kun vi-
dere som personlige erindringsbrudstyk-
ker hos de gamle, der engang selv var med
i begivenhedemes centrum.
Hvis du gerne vil vide noget om, hvor-
dan almindelige arbejdere har levet i
det lokalsamfund, hvor du bor, må du væ-
re parat til at kaste dig ud i et histo-
risk undersøgelsesarbejde. For skal den 10-
kale arbejderhistorie undersøges og vide-
regives, er der brug for både indsats og ini-
tiativ. Din interesse vil da kunne omsættes
til konkrete resultater til glæde og gavn for
både dig selv og andre nysgerrige og in-
teresserede.
Denne pjece vil forhåbentligkunne støtte
dig i arbejdet med lokal arbejderhisto-
rie -
såvel den side, der foregik i bevægel-
sen, som den mere uorganiserede. Pje-
cen er skrevet for folk uden særlige for-
kundskaber med lokalhistorisk arbejde.
Den er langtfra nogen komplet håndbog,
men er ment som en slags vejledende
idékatalog med en række råd og vink, som
vil være til hjælp ved starten på en
undersøgelse.

4. Pjecens indhold
Vi ønsker med pjecen at give nogle råd
omkring de tre hovedfaser i et lokalhi-
storisk arbejde: indsamling, bearbejdning
og formidling. Disse råd vil blive gi-
vet inden for områderne fagforeningshi-
storie, arbejdspladshistorie og arbejder-
familiehistorie.
Pjecen' er en helhed. Derfor vil det være en
fordel at gennemse hele pjecen, inden
man fordyber sig i et af afsnittene. Nog-
le af oplysningerne, som er givet i et af-
snit, kan være nyttige at erindre sig, selv
om man har besluttet sig for at arbejde
med et andet afsnits emne. Et fælles vigtigt
område for alle emnerne er således anven-
delse af erindringer. Vi har derfor lavet et
særskilt afsnit om, hvordan man laver in-
terviews og indsamler erindringer. Desu-
den har vi lavet et separat afsnit om for-
midlingen af det lokalhistoriske arbejdes
resultater. Bagest i pjecen findes endelig
en kort litteraturliste samt relevante adres-
ser for det videre arbejde.
Vi har ikke kunnet introducere alle em-
ner af betydning for arbejderhistorien med
denne pjece. Feks. har vi ikke et særskilt
afsnit om arbejderpartiemes lokale histo-
rie, men i dette tilfælde kan interesserede
hente inspiration i afsnittet om fagfore-
ningshistorie.
Studiekreds fra Roskilde Højskole i midten af
40 'erne
I denne pjece giver vi nogle råd til de tre
faser i lokalhistorisk arbejde: Indsamling,
bearbejdning og formidling. Man kan starte
med at gå på det lokale bibliotek og
i de lokale fagforeninger. Hvis man har
brug for mere materiale kan Arbejderbevægel-
sens Bibliotek og Arkiv kontaktes. Her findes
forhandlingsprotokoller, fagblade, aviser,
billeder og meget andet kildemateriale, samt
bøger om arbejderbevægelsenshistorie.

5. _
i," :Vi: i
g
.
§›
1 . F agforeningshistorie
Et oplagt emne for en studiegruppe vil væ-
re en undersøgelse af en lokal fagforenings
historie. Et jubilæum for fagforeningen vil
være en naturlig anledning til et sådant
studiekredsarbejde, men selv om man ik-
ke har denne gode anledning, så er der al
mulig grund til at gå i gang alligevel.
En fagforenings historie er en vigtig side af
den lokale arbejderbefolknings historie,
men der er immervæk kun tale om en del
af medlemmernes (og deres families) sam-
lede historie. Det vigtige og centrale for en
fagforenings virke historisk og aktuelt er,
at igennem den har dens medlemmer i
fællesskab i tidens løb forsøgt at påvirke
og forbedre deres arbejds- og levevilkår.
Ved en undersøgelse af en lokal fagfore-
nings historie vil man kunne få et indblik i
de problemer, som arbejderne tidligere
stod overfor, og hvordan man dengang
søgte at løse dem. Og gennem et sådant
studium vil man kunne opnå en
større for-
ståelse af medlemmernes generelle histo-
riske forhold, fordi arbejdet og debatterne
i fagforeningen' netop afspejler medlem-
mernes situation igennem tiderne.
En undersøgelse af en lokal fagforenings
historie kan gribes an på mange måder.
Det afhænger blandt andet af, hvor mange
kræfter der er til arbejdet, og af, hvilke kil-
der der findes til belysning af netop denne
fagforenings historie.
Man står derfor allerede fra starten over
for to vigtige spørgsmål, som skal bearbej-
des: Hvilket materiale eksisterer om fag-
foreningen? Og hvad vil man bruge mate-
rialet til?
Start med at gå på det nærmeste bibliotek
(og på det lokalhistoriske arkiv, hvis et så-
dant findes). Her vil man kunne finde de
lokalhistoriske værker, egnens aviser og
(evt.) tidligere jubilæumsskrifter fra den
pågældende fagforening. Førhen eksistere-
de der i hver større dansk by en Social-
Demokrat, hvor begivenheder af interes-
se for datidens arbejdere blev omtalt. Et
godt tip er, at man finder ud af fagforenin-
gens stiftelsesdato og derefter læser aviser-
ne ved 10 års, 25 års og 50 års jubilæet.
Naturligvis kan man også starte avislæs-
ningen fra en ende af, men det tager tid.

6. Kvinder og Mænd
paa Dampveavexiema!
Forener Ederl
lii
men 1.011er martin!
KapitalistnManila Edernu Slam!
Kauilalixmbliverllilliuuærladen:I alle!
Løbeseddel fra væ-
vernes strejke i 1884.
Løbesedler, annon-
cer 0g mærkater kan
ofte give oplysninger
om arbejdskampe og
fagforeningsinitiati-
ver.
KapilalisltnxBunlhun afdelælmlcRetter,min: ElmBun[aaklædtl Pjallcr!
Tænkpaatm tænkma Klarulv!
Mød talrig i Aften. den 9de April 1884, Kl. 8 paa
Solitudevei3 hos Andersen.
Pan Vlvemn Fagforenlnul Veuno
J. J. Møller.
n. 0. min... Bow., Routing-uld E, lønsum;-
Den helt centrale kilde for en undersøgel-
se af en fagforenings historie er imidlertid
fadorem'ngens protokol. En fagforenings
protokol kan ofte være svær at orientere
sig i; derfor er det vigtigt, at man laver sig
nogle rettesnore for, hvordan man læser
protokollen. Man kan lige så godt fra
starten af begynde at tage notater sidelø-
bende med protokollæsningen (med hen-
visning til sidetal og mødedato), ellers
glemmer man protokollens oplysninger.

7. Udover at protokolleme selv kan fortælle
historie, så er de fortræffelige til at stille
spørgsmål ud fra til interview-personer el-
ler til andre kilder.
Ofte befinder protokolleme sig i den på-
gældende fagforenings arkiv eller i det 10-
kalhistoriske arkiv, men det er desværre
ikke ualmindeligt, at fagforeningens proto-
koller (eller nogle af dem) er bortkommet i
tidens løb. Man undersøger da, om den/de
kan opspores. F.eks. kan fagforeningen
være slået sammen med andre, hvorved en
protokol måske er havnet i en anden by,
eventuelt hos Forbundet eller på Arbej-
derbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA).
Man kan også undersøge, hvem sekretæ-
ren var i den efterfølgende protokol eller
den forudgående, hvis man er i besiddelse
af denne, og så kontakte vedkommende
eller arvingerne for at se, om de måske
skulle ligge inde med den. Findes proto-
kolleme -
eller nogle afdem -
ikke, så bli-
ver man nødt til at støtte sig desto mere på
andre kilder: aviser, fagblade, trykte over-
enskomster og interviews.
Siifiü d.22'Maris WEM,
Skruebrækkerrubrik
fra tobaksarbejder-
bladet nr. 6, 1889. I
fagblade 0g aviser
findes bla mødeind-
,7
'
kaldelser 0g refera-
/⁄7 ter, samt diskussio-
cç ner, der giver et godt
indtryk affagets ud-
vikling 0g arbejds-
kampe.
Fane fra bødkernes
afdeling i Horsens
1891.

8. Organ for. ingen antenna.
Avlerløl er :Uni Mimi«,r... hmm
Vf-mlidçnl Kirle' vil bliv! 'ungt-t.
I'. Ilt-allt.
Nr. 1.
.'l
"
Hoved til T obaksarbejdernes F agblad.
Fagblade er ofte en god kilde. Flere fag-
blade indeholdt førhen mødereferater fra
lokale fagforeninger, og ligeledes omtales
oftest jubilæer for fagforeningerne. Endvi-
dere giver fagbladene et godt indtryk af fa-
gets udvikling og problemer. De gamle
fagblade 'kan lånes på ABA, Det kongelige
Bibliotek i København og Statsbiblioteket
i Århus. Bladene kan bestilles hjem til det
lokale bibliotek.
Kongresberetninger og -referater er også
en mulig kilde. Dels giver disse indblik i
fagets debat, dels kan man læse, hvordan
den pågældende fagforening har optrådt.
Eksempelvis vil en større konflikt for den
pågældende fagforening ofte blive diskute-
ret og vurderet på forbundets kongres.
Malerier ogfotogra-
*
fier kan være gode kilder
til at undersøge hvem,
der deltog i arbejder-
bevægelsens arrange-
menter. Billedet viser,
at hele familien mød-
te op på arbejderbe-
vægelsens store dage.
Oktober I887.
I'rnløhrnr i nlln lnmlu:
annM Hul".
Karl Mn rx.
Til Danmarks Tobaksarbejdere.
Interviews er en anden meget vigtig kilde.
Igen er det vigtigt at gøre sig klar på for-
hånd: hvem vil man interviewe, hvorfor
man netop vil interviewe vedkommende,
og hvad man vil spørge om.
Fagforeningen vil ofte ligge inde med an-
det materiale f.eks. kassebøger, medlems-
lister, mæglingsprotokoller, lærlingeklub-
protokoller og fotografier.
Ved undersøgelse af en lokal fagforenings
historie vil man ofte kunne indhente vigti-
ge oplysninger fra arbejdsgiverside. Det
være sig lønningsbøger, oversigt over ar-
bejdets art, billeder. Det er en oplagt mu-
lighed, som man ikke bør afstå fra.

9. 2. Arbejdspladsens
historie
Hvor finder vi materialet?
Der er mulighed for, at det lokale museum
eller det lokalhistoriske arkiv har et indu-
striregistreringsarkiv. Arkivet bygger på
oplysninger fra en erhvervstælling i 1935,
hvor forhold vedrørende virksomheder
med mere end 5 arbejdere er trukket ud.
Ved hjælp af dette kan man få et kortfattet
overblik over de eksisterende virksomhe-
ders oprindelse samt de ændringer, som de
er blevet underkastet i tidens løb. Samti-
dig vil der være en kort omtale af ejerfor-
hold og af produktionens karakter. Hvis
man går forgæves efter arkivet på mu-
seet eller det lokalhistoriske arkiv, kan
man kontakte Nationalmuseets afdeling
i Brede (tlf. (02) 853475) og få en kopi af
det materiale, der har med ens lokalom-
råde eller udvalgte arbejdsplads at gøre.
Ældre årgange af telefonfagbøger, Kraks
Vejviser, den lokale vejviser samt Trap
Danmark 's 5 udgaver kan desuden være
nyttige håndbøger, hvis man skal have et
overblik over arbejdspladserne i lokalom-
rådet.
Egentlige virksomhedsarkiver er svære
at få fat i, da de (som private arkiver iøv-
rigt) langtfra altid afleveres offentligt til-
gængeligt.
Har det lokale bibliotek eller arkiv intet
eller kun lidt materiale om en bestemt
virksomhed, kan man forsøge sig på
Erhvervsarkivet i Århus eller på nærme-
ste Landsarkiv (se adresseme bagest).
Materiale herfra kan bestilles hjem til
det lokale arkiv eller bibliotek. (Om ar-
kiverne og deres muligheder: se bogen
»Grav hvor du står«, s. 43-46 og s.
147-155).

10. Det er også et forsøg værd at få materiale
fra nuværende eller tidligere arbejdsgive-
re/ejere. Når man skal have oplysninger
om ejerne, er der mulighed for at finde
fortegnelser over mindre erhvervsdriven-
de, håndværksmestre, købmænd og fabri-
kanter i f.eks. C.C. Clausen: Danske
byer og deres mænd. Tilsvarende forteg-
nelser over arbejdsgivere inden for for-
skellige brancher findes i en række andre
bøger. Få bibliotekaren til at hjælpe med
at skaffe dem hjem.
I mange virksomheder har man anvendt
arbejdsbøger, hvor den enkelte arbejder
har ført nøje regnskab med, hvad han/
hun har lavet -
ofte dag for dag i en år-
række. De kan findes hos firmaet, men
de ansatte selv kan også have dem lig-
gende i skrivebordsskuffen. Mange store
virksomheder har i efterkrigstiden udgi-
vet personaleblade. De giver det billede
af virksomheden, som ledelsen ønsker at
give, men til den tekniske udvikling på
arbejdspladsen kan de give værdifulde
oplysninger. Disse blade skaffes gennem
det lokale bibliotek, hvis de ikke kan lå-
nes på selve virksomheden.
Hvis en arbejdsplads er af en vis størrel-
se eller registreret som et aktieselskab, er
der registreret oplysninger om ejerfor-
hold, regnskab, bestyrelse m.v. i hånd-
bøger som Greens (siden 1870), Kompas
Danmark (siden 1961) og Kraks firma-
registrering(siden 1963).
1 en dyberegående undersøgelse vil de
skriftlige kilder imidlertid ikke altid væ-
re tilstrækkelige. Mundtlige kilder har
stor supplerende værdi. Især når man
skal se på arbejdspladsens historie med
arbejdernes øjne. Arbejderne kan berette
historien, som de selv husker den. En
del er måske gået på pension, og andre
arbejder endnu på den samme arbejds-
plads. Måske har de ovenikøbet gemt
noget materiale, som du kan låne: ud-
klip, billeder, lønsedler, kontrakter mv.
10
Landarbejderfamilien på høstarbejde. Børnene måtte mn
Spandau hmmm
rækkeme oste. små 1: Å
i
selv kunne
i

11. pege/gaa??
/. Ø20.
gåaow á/mm7mnm4742/14
på im 06m/ m MZ; Æzøâ
M ,M mdf/.2% z 15%”142 %andmøå97m⁄id
m 422
/Åarrá/ø,mai man
vmdámlmâg/nzidaÅww/, ;nr/139744' 'WQÅMZWU /MZä(gf/md
% WWW
Øh mém,
/møom;
Åfmzm,,dn 0/2sz 0
»WW %ämw/mm ;ør
427M*
M25 Wi?
%Ærz[fw/"må ;and
/ØÅØP⁄
⁄
4/3154;7/17mmm/az Åwømm .da/,M51
.lyrm
2. Øm
4%W Æ/éy/Ø/ØØWWMÅ,
Æáaá
'
Møn/Æ
Ø57,WII;
MÆZM ÆMÅ?? 5% ,m
07%
ZømøvWWW/7M;.
"I
'
WÅmwm'
,Åm ÆM
,r24le ÅWÆ
Lock-out vise fra 1899. Sangefortæller ofte om
arbejdslivet 0g arbejdskampe.
Erindring fra 1940'erne. En landarbejderkone
fortæller om sin hverdag.
11

12. Arbejdsgiveren, direktøren eller arbejds-
lederen kan også være værd at inter-
viewe, selv om han nok har et lidt andet
syn på udviklingen end arbejderne. Under
alle omstændigheder har virksomhedseje-
ren nøglen til virksomhedens arkiv.
Forholdene på offentlige arbejdspladser
-kommunale værker, institutioner, of-
fentlige kontorer -
er der gode mulighe-
der for at finde arkivmateriale til, fordi
kommunernes ældre arkiver ofte kan
findes på landsarkivet, undertiden på
ziw
5V
det lokalhistoriske arkiv, eller ved den
kommunale administration.
Arbejdernes situation på arbejdspladsen
kan desuden også belyses gennem fag-
forenings- 0g klubprotokoller. Især er en
klubprotokol ofte en guldgrube med op-
lysninger om de konflikter, der har væ-
ret på arbejdspladsen i forhold til ledel-
sen og blandt arbejderne indbyrdes. Li-
geledes kan referater af samarbejdsud-
valgsmøder være en god kilde -
især til
arbejdspladsens nyeste historie.
Arbejdsreglement fra en cykelfabrik i slutningen afforrige århundrede. Arbejdskontrakter,
reglementer 0. lign. fortæller om forholdene til arbejdsgiverne 0g arbejdspladsen.
12

13. Brevhoved fra et bogtrykkeri i 1914.
Hovedet viser forskellige arbejdsst-
tuationer på bogtrykkeriet.
Arbejdsvilkärene bliver bla.
bestemt af den tekniske udvikling.
Derfor kan man undersøge tek-
niske tidsskrifter, leksika eller gå
på teknisk museum/industrimu-
seet
Endelig kan der findes materiale i gamle
lokale aviser. Indtil 2. Verdenskrig hav-
de de større provinsbyer mindst én bor-
gerlig og én socialdemokratisk avis, hvor
henholdsvis arbejdsgivernes og arbejder-
nes synspunkter kunne komme til orde.
Der kan feks. være omtaler af virksom-
hedsjubilæer, af virksomhedsejernes run-
de fødselsdage og nekrologer ved en
virksomhedsejers død, der kan give brug-
bare oplysninger om pågældende arbejds-
pladser. Men selv om det er meget spæn-
dende at læse i de gamle aviser, fordi man
her kan finde materiale om en lang række
andre lokale forhold af betydning for ar-
bejderne, skal der bruges lang tid for at
finde oplysninger til en arbejdspladshisto-
rie.
Fagbladene har af og til omtale af kon-
flikter mellem arbejdere og arbejdsgivere
eller en omtale af arbejdet på en arbejds-
plads. Men det er et større (og måske
forgæves) søgearbejde at finde noget om
lige netop den arbejdsplads, man inter-
esserer sig for. Vedrørende konflikter kan
man derfor gå vejen om ad mæglingsproto-
koller, som ofte ligger på det lokale fagfor-
eningskontor. Mere principielle fagretsli-
ge domme er optrykt i tillæg D til Soci-
alt Tidsskrift (før 1977). Hvis man øn-
sker arbejdsrettens dom i en konkret sag,
skal man have oplyst den pågældende
sags nummer fra sit forbund. Derefter
kan man skriftligt henvende sig til Ar-
bejdsrettens Sekretariat, Sankt Annæ
Plads 5, 1250 København K, og få en
kopi af Arbejdsrettens retsbog.
Billeder findes både i firmaet og især hos
arbejderne selv, men måske også på det
lokalhistoriske arkiv eller museum. Bil-
leder er ofte gode at bruge som udgangs-
punkt i et interview med ældre arbejde-
re.
13

14. 3. Arbejderfami
årsag til konflikter i arbejderfamilien -
ik-
ke sjældent blandet op med druk og vold
mod kvinder og børn.
Arbejderfamiliens historie har længe væ-
ret et ubeskrevet blad. Familielivet er ble-
vet anset for et privat område, som ikke
har haft historieskrivemes interesse. Dette
på trods af, at økonomiske forhold, bolig-
lovgivning og sociallovgivning tit har haft
øjeblikkelige følger for arbejderfamilien.
Sygdom og sundhed
De amtslige Medicinalberetninger inde-
holder statistikker om fødselstal 0g børne-
dødelighed og tal på børn født uden for æg-
teskab. Desuden findes der oplysninger
om sygdom og dødsârsager for amtets be-
folkning.
En arbejderfamilie i midten af 1 940 'erne
En stor del af arbejderfamiliens histo-
rie drejer sig om, hvordan fattigdom
og knaphed er blevet forvalter. Nøden
førte ofte til sammenhold og solidari-
tet mellem arbejderfamilieme. Og her
var kvinderne ofte drivkraften: det var
dem, som skabte og opretholdt bistands-
systememe uden om den offentlige hjælp.
Men samtidig var nød og elendighed ofte
14

15. liens historie
Endvidere er der redegørelser for den of-
fentlige hygiejne som kloakering 0g reno-
vation, der havde stor betydning for folke-
sundheden. Og grove forureningstilfælde
er også omtalt.
Medicinalberetningeme er udkommet
amtsvis en gang pr. år fra 1896 frem til
1969.I 1981 startede udgivelsen igen. Me-
dicinalberetningeme kan bestilles på bib-
lioteket.
Boligforhold
Boligforholdene spiller en central rolle i
arbejderfamiliens liv. Man kan skaffe sig
oplysninger om lejlighedernes 0g huslejer-
nes størrelse ved at henvende sig til bolig-
selskaber og boligforeninger -
især arbej-
dernes egne foreninger. I større provinsby-
er er boligmanglen opgjort med mellem-
Regnskabsbogen er en guldgrube, når det gæl-
der det kontante billede af arbejderfamiliens
liv.
De enkelte poster fortæller om indtægterfor
mand og kvinde, om faste udgifter som husleje,
kost ogfagforeningskontingent og 0m fritiden
-
læsning og fornøjelser.
Regnskabet her er fra I 945f0r en ufaglært
arbejderfamilie på 3 personer i provinsen.
rum, tit offentliggjort i den lokale arbej-
derpresse. Desuden kan Medicinalberet-
ningerne (se ovenfor) indeholde oplysnin-
ger om boligbyggeriets størrelse og antal-
let af nedlagte lejligheder.
En samlet nøgle over arkivmateriale for
ejendomme i byerne findes i »Kilder til
købstadsejendommenes historie i lands-
arkiverne«.
15

16. Dansk arbejder Idræts Kredsdag 1932.
Vil man have helt præcise oplysninger
om, hvem der boede i en bestemt gade, må
man gå i F olketællingerne. Den sidste Fol-
ketælling, som er offentlig tilgængelig, er
fra 1901. (der er 80 års klausul på offent-
liggørelse). I Folketællingeme er der op-
lysninger om samtlige beboeres køn, al-
der, arbejde og jødested. Det vil sige, at
også gifte kvinder, tjenestefolk og børn er
talt med.
Det er nødvendigt på forhånd at afgrænse
hvilke oplysninger, man ønsker. F.eks.
sammensætningen af beboere i en bestemt
gade eller i et bestemt hus. Ellers drukner
man i materialet, som er meget omfatten-
de. Folketællingsmaterialet kan bestilles
fra Rigsarkivet gennem dit lokale biblio-
tek eller arkiv. Muligvis har lokalarkivet
allerede kopier af materialet liggende.
16
Fritiden
I det følgende gives der nogle råd om,
hvordan man kan finde frem til de fore-
ninger, der var med til at organisere arbej-
derfritiden, og om de spørgsmål, der kan
stilles til dem.
Man bør være opmærksom på, at Fælles-
organisationen mange steder var initiativ-
tager til kulturelle arrangementer.
Det første man må finde ud af er, hvilke
foreninger, der har været i byen eller på
egnen. Det letteste er at gå til en lokal for-
eningsoversigt, hvis en sådan eksisterer,
(på biblioteket eller på lokalhistorisk ar-
kiv). Her kan være oplysninger om fore-
ningens navn, dens stiftelsesår og måske
henvisning til, hvor den er omtalt (i bøger
og aviser). Vær opmærksom på, at mange
af den slags foreninger har haft en længere
og især kortere levetid.

17. Herefter kan man stille spørgsmål som:
1. Hvilket formål havde foreningen, og
hvilke arrangementer har der været
(medlemsmøder, udflugter, fester, rej-
ser m.v.)? Det bedste er at få fat i fore-
ningsprotokollen (på arkiv eller hos
gamle bestyrelsesmedlemmer). Lige-
som fagforeningsprotokolleme kan for-
eningsprotokolleme være af vekslende
kvalitet. Hvordan blev foreningsarbej-
det finansieret (kontingenter, tilskud)?
Var der stor medlemsaktivitet?
2. Hvem var medlemmer af foreningen og
de skiftende bestyrelser (mænd, kvin-
der, unge, ældre, politisk holdning
osv.)? Hvilken betydning havde fore-
ningen for de enkelte medlemmer (det
sidste kan efterspores ved interviews
med foreningsmedlemmer)?
3. Tog foreningsarbejdet udgangspunkt i,
at medlemmerne var arbejdere? Ad-
skilte arbejdet sig feks. fra det, der blev
lavet i mere borgerlige foreninger (sang
og underholdning)? Havde foreningen
kontakt med tilsvarende foreninger i
Danmark eller i udlandet? ,m
,s
Det er vigtigt at tænke på, at arbejderne
også er indgået i andre fritidssammenhæn-
ge end de, der udgik fra arbejderorganisa-
tioner (feks. religiøse foreninger, idræts-
foreninger, afholdsforeninger). Desuden lå
arbejdernes egne kulturinstitutioner lige
fra begyndelsen i skarp konkurrence med
byens og egnens øvrige forlystelsesliv -
biografer, teatre og danserestauranter. Her
kan man undersøge hvilke steder, der blev
besøgt, og hvorfor de havde appel til ar-
bejdeme.
Den fritid, som blev brugt uden for de
organiserede sammenhænge er knap så
håndfast at arbejde med.
KajTedrikning i kolonihave, Christianshavns-
vold, 1895.
,mmm
“nr-u
MMM...
,
'WM
17

18. Et vigtigt kildemateriale er interviews og
erindringer. Der kan stilles spørgsmål
vedrørende fritidskulturen i dagligdagen:
samværet i familien og med venner, hob-
byarbejde, naboskabsforhold, radioens og
fjemsynets betydning og om læsning. Der
kan stilles spørgsmål til, hvordan fritiden
blev brugt på de forskellige årstider (uden-
dørs/indendørs, havearbejde osv.). Hvil-
ken betydning havde fritiden i forhold til
arbejdstiden for arbejderfamliens forskel-
lige medlemmer? Endelig er der områder
som fester, udflugter og ferier. Spørg også
efter private fotografier. De er gode kilder
til arbejderfritiden.
Arbejderkvinder med strikketøj på søndags-
udflugt.
Kvindernes ansvar for arbejdet i hjemmet har
betydet kortere fritid og en fritid med et andet
indhold end mændenes. Familiens behov
forsvandt sjældent ud af arbejderkvindernes
tanker og hænder.
18
Erindringer er én kilde blandt mange an-
dre til organisationernes historie, men det
er en særlig kilde til hverdagslivets histori-
e. Arbejdererindringer bliver både fortalt
og skrevet ned. Er man heldig, kan der
måske findes nogle få nedskrevne erin-
dringer, der berører det emne, man arbej-
der med. Men gennem interviews har man
ofte mulighed for at skabe sit eget værdi-
fulde kildemateriale til belysning af de si-
der af den daglige tilværelse, som sjældent
er synlige i det skriftlige kildemateriale.
Interviewtekniske problemstillinger
De personer, man interviewer, bør selv-
følgelig orienteres på forhånd om, hvad
det er, man ønsker at vide noget om.
Ønsker man at indsamle hele livsforløbs-
beretninger, kan det være tilstrækkeligt at
sige, at man gerne vil høre om hele deres
tilværelse fra barndom til pensionisttiden
sådan nogenlunde i kronologisk rækkeføl-
ge. Men er det mere afgrænsede områder,
man ønsker at høre noget om, kan det væ-
re en god idé på forhånd at sende nogle
spørgsmål sammen med en orientering
om, hvad interviewet skal bruges til.

19. Et nødvendigt forarbejde og hjælpemiddel
til et sådant interview kan være udfærdi-
gelsen af et spørgeskema eller en spørgeli-
ste. Udfærdigelsen af en række spørgsmål
tjener flere formål:
For at få interviewet til at fungere må den
interviewede kunne mærke, at det, ved-
kommende fortæller, opfattes som betyd-
ningsfuldt. Interviewpersonen er samta-
lens hovedperson. Det er en fordel, hvis
intervieweren har orienteret sig i den 10-
kale og generelle historie. Baggrundsviden Landarbejderepå høstarbejde. 1922.
skal bruges til at sætte det fortalte ind i en
større sammenhæng og til at få stillet de
rigtige spørgsmål.
Af betydning for interviewets forløb er, at
intervieweren forstår, at det at erindre og
det at lytte er et arbejde, der kræver kon-
centration. Derfor er det naturligt med
pauser under samtalen, hvor man kan
samle sine tanker.
Inden man går i gang med at interviewe,
er det vigtigt at gøre sig klart på forhånd:
hvem vil man interviewe, hvorfor vil man
netop interviewe vedkommende, og hvad
vil man spørge om. Lige så vigtigt er det at
være åben for det uforudsete -
den ny vi-
den, som interviewpersonen bidrager
med, og som gør det nødvendigt at stille
andre spørgsmål ud over dem, man på for-
hånd havde tænkt sig at stille.
19

20. En spørgelistes udformning afhænger af, hvad man ønsker at
få oplysninger om. Derfor er der forskellige typer:
-
livsforløbsinterview,hvor man starter Sanitære forhold? Sammenhold eller
med at spørge om barndom, skole,
arbejde/leg, ungdom, voksenliv, ar-
bejde, familie osv. Til hvert livsafsnit
kan man stille en række spørgsmål.
F.eks. vedrørende barndommen:
Hvor mange søskende? Bopæl som
barn? Hjemmets indretning? Ar-
bejdsdelingen i hjemmet? Hvilke le-
ge? o.s.v. Livsforløbsinterviews er of-
te meget omfattende, men det er den
vigtigste kilde til belysning af de dele
af historien, som ellers ikke er så
grundigt belyst: familiehistorien,
dagligdagshistorien, fritiden, livsop-
fattelser og holdninger.
interview 0m arbejdspladsen: Hvis
konflikter på arbejdspladsen? For-
holdet til ledelsen?
interview om en bestemt periode:
Man kan f.eks. være interesseret i et
emne som ungdomsarbejdsløshed i
1930,eme eller i tyskerarbejde under
besættelsen. I så fald skal spørgeske-
maet tilpasses hertil. F.eks. ung-
domsarbejdsløsheden i 30*eme:
Kunne man leve for understøttelsen?
Boede man hos forældrene? Hvordan
var det at komme på beskæftigelses-
arbejde? Hvad brugte man den me-
gen fritid til? Lavede man nogen ak-
tion for at gøre opmærksom på pro-
blemet med ungdomsarbejdsløshed?
Var vilkårene ens for unge mænd og
kvinder?
man udelukkende ønsker oplysnin-
ger om arbejdet på en bestemt ar-
bejdsplads, skal spørgeskemaet mål-
rettes netop i forhold til arbejdsplad-
sen. Eksempelvis: Hvor mange arbej-
dede der? Med hvad? Forholdet mel-
lem faglærte/ufaglærte, mænd/ kvin-
der, svende/lærlinge? Arbejdsmiljø?
Der kunne nævnes flere skematyper.
Det vigtigste er imidlertid, at man før
interviewet gør sig klart, hvad det er
man vil -
og derefter udfærdiger et
spørgeskema ud fra disse ønsker.
Kø af arbejdsløse chaufører ca. 1930 'erne
BÅSTS7110 §M( “UU
MyTK
»mmm u n*
20

21. Hjælpemidler til interviewet
En båndoptager vil forøge udbyttet af et
interview væsentligt. Dels får man alt med
på båndet, og dels kan man så koncentrere
sig om interviewet/samtalen. Man kan
selvfølgelig komme ud for, at ældre ikke
vil vide af båndoptager -
hvilket bl.a. kan
skyldes en frygt for at blive »fanget«af si-
ne egne ord. Denne frygt kan dog imøde-
gås, når man forklarer vedkommende, at
båndoptageren er et hjælpemiddel for in-
tervieweren, og at den interviewede vil få
det færdige resultat forelagt, inden det evt.
kommer ud til en større kreds.
Ved et interview kan man også stenografe-
re -
eller notere sideløbende med intervie-
wet. Men det er en besværlig sag, og det
kan virke som en forstyrrende hindring for
en samtale.
Interviews er ofte en guldgrube til belys-
ning af historiske forhold. Erindringer er
subjektive kilder og er derfor meget an-
vendelige til belysning af f.eks. arbejderfa-
miliens historie, kammeratskabet på en
arbejdsplads og til historien om udviklin-
gen i holdninger og bevidsthed. Derimod
kan man ikke umiddelbart benytte erin-
dringer som den eneste kilde til belysning
af f.eks. lønforhold, datoer, årstal m.v.
Erindringer må derfor søges efterprøvet
for deres pålidelighed.
21

22. 5. Formidling
Et godt råd er allerede ved starten på en
undersøgelse at overveje på hvilken måde,
man vil videregive sine resultater til an-
dre. Så kan man samtidig med, at under-
søgelsen står på, indsamle nødvendigt
materiale som billeder og genstande, opta-
ge interviews osv. Hvis der er tid, kræfter,
materiale og økonomi til det, er det fint at
lade flere formidlingsformer supplere hin-
anden. F.eks. lysbilleder med tilhørende
foredrag, en udstilling suppleret med
skriftligt materiale, eller lysbilleder og
båndoptagelser i en lyd-dias serie. Hver
form har sine stærke og svage sider. Bille-
det virker mere tilgængeligt og taler til
andre sanser end det skrevne ord. Til gen-
gæld er det svært at få forklaringer og ud-
dybninger frem ved billedmaterialet ale-
ne. Her er bogen eller et foredrag bedre til
at nå mere i dybden med stoffet.
Teateret kan også bruges til at formidle den
lokale arbejderbevægelseshistorie. De senere
år har man i forskellige egne af landet brugt
denne form. Bla. i Sønderjylland,på Born-
holm ogpä Amager. Her er et eksempel fra
Kbhvn. 1985, »Balladen om Vesterbr0«.
22

23. Bøger og artikler
En undersøgelse af den lokale arbejder-
historie vil traditionelt blive fremlagt på
skrift, lige fra avisartikler over pjecer og
tidsskriftartikler til egentlige bøger. For-
delen ved bogformen er, at man her kan gå
mere i dybden med stoffet og få flere
nuancer med. En anden fordel er, at bogen
foreviger gruppens arbejde på en anden
måde end f.eks. en udstilling.
Selve udfærdigelsen af en bog er et større
arbejde. Og bogformen kan godt virke
tung og overvældende for læserne. Derfor
bør man altid skrive i korte sætninger og
korte afsnit. Og man bør ikke rode alt for
mange emner eller oplysninger sammen i
et afsnit. For at opnå så stor klarhed om
emnet som muligt bør man forklare tin-
gene grundigt. Pas på indforståetheden!
Brug mange billeder til at illustrere det
skrevne med.
HOMEPafole5 de
E.POTTIER
*
⁄
ARBEJDER
⁄
,
HISTORIEIQ
OMVFDRSKNIVNGI lRBEâBERBEVÆGfLSEHSHISTORIE OKTOBER1982MEnnéLELsai
I det sidste år har mange nye projekter set
dagens lys. F .eks SiD 's Arbejdsmandens
historie. I Viborg, Silkeborg, Århus og mange
andre steder er man begyndt at indsamle
erindringer 0g billedmateriale. Selskabet til
Forskning i Arbejderbevægelsens Historie
(SFAH) udgiver et tidsskrift »Arbejderhisto-
rie«, hvor man samler informationer om, hvad
der sker rundt i landet.
Bogformen er imidlertid ikke nogen billig
formidlingsform. En mere overkommelig
formidlingsform -
både økonomisk og
arbejdsmæssigt- kan være at skrive en ar-
tikel til den lokalhistoriske årbog eller at
lave nogle artikler om undersøgelsen,
f.eks. til den lokale avis.
Mange lokale aviser ser meget positivt på
sådanne lokalhistoriske artikler. I lighed
med bogens afsnit bør en artikel skrives i
korte sætninger og dreje sig om et over-
skueligt emne. En avisartikel vil normalt
svare til 3-4 maskinskrevne sider.
23

24. ødch mus 60ml',
GELLERUPSTÆT/.STIK
Lysbilleder
Den mest enkle form for brug af lysbille-
der er som illustration til et foredrag. Det
er en glimrende måde at supplere den
mundtlige fremstilling på. Det giver mu-
lighed for spontanitet både hos foredrags-
holder og tilhørere. Og det giver mulighed
for at skrue foredraget sammen, så det
passer til skiftende interesser blandt til-
høreme.
En anden mulighed er lyd-dias serien
(d.v.s. lysbilleder med tilhørende lyd-
bånd), som har den fordel, at den kan vi-
deregives uden medvirken af en foredrags-
holder -til gengæld er der ingen mulighe-
der for at variere fra gang til gang. Lyd-
dias serien er ved at være en meget popu-
lær formidlingsform. Bl.a. er det muligt at
gøre billedet »levende« ved hjælp af for-
skellige tekniske hjælpemidler. Se videre
om mulighederne i Victorias Lyd-Billed-
bog.
Lav en udstilling
Det er en god ide' at tænke sine egne erfa-
ringer med udstillinger igennem, før man
går i gang med at lave en. Prøv at bruge
både gode og dårlige erfaringer i jeres ud-
stillingsarbejde. Og husk -
en udstilling
skal ses og opleves, ikke læses!
24
Tegninger
kan bruges
til at anskue-
liggøretal og
statistik. Her
er et eksem-
pelpå, hvor-
dan beboer-
sammensæt-
ningen er i et
forstadskvar-
ter iÅrhus.
Der kan skabes liv på en udstilling ved at
veksle mellem plancher med billede/text
og »miljøer« bygget op af tidstypisk ud-
styr: redskaber, tøj, møbler. Man kan også
lade plancheme veksle med lydbånd med
interviews, med musik eller samtidige ra-
dioudsendelser, gamle film eller lysbille-
der. Tænk på publikum undervejs i udstil-
lingen. Se endvidere på mulighederne i
» Vi gör en utställning«.

25. Tegnin-
gen er
god som
supplement
til foto-
grafiet. F . eks.
til at illustre-
re noget som
man ikke har
dækkende
billedmate- I
riale til.
1V"64
L ';3
'
H I,
,,
.
i 7
Fotografiet har mange muligheder
De mest oplagte steder at søge fotografier
er:
Lokalarkivernes billedsamlinger, lokala-
visemes billedarkiver, foreningsarkiver,
fagbladenes billedarkiver og ikke mindst
private fotoalbums. Endelig skal Arbej-
derbevægelsens Bibliotek og Arkivs bil-
ledsamling nævnes.
Når man laver formidlingsarbejde, er det
tit nødvendigt at affotografere ældre bil-
ledmateriale. Har man ikke selv det nød-
vendige udstyr -
lamper, kameraer og
speciallinser, kan man undersøge mulig-
hederne for at låne det: I skolernes Amts-
centraler for undervisningsmidler, på bib-
lioteker og arkiver. Ellers kan det måske
lejes hos en fotograf. Selvfølgelig kan man
betale en fotograf for at gøre arbejdet. En
anden mulighed er at alliere sig med den
lokale fotoklub eller med lokale EFG lær-
linge på basisåret. I Victorias Lyd-Billed-
bog er der en kortfattet anvisning på affo-
tografering.
En spændende mulighed er at eksperi-
mentere med fotograñer og andet billed-
materiale ved at lave udsnit, forstørrelser
og collager.
Som en stor familie . . . Billedet viser Rubens
dampvæveri i København 1909. Billedet fortæl-
[er om arbejdskraftens sammensætning
(mænd, kvinder og børn).
25

26. Litteraturliste
Peter Brock m.fl., Grav hvor Du står, Soc.
1982.
(En meget omfattende og grundig håndbog
om lokal arbejderhistorie).
Kraks Firmaregistrering
Kompas Danmark
Green, Håndbog om dansk erhvervsliv
(3 håndbøger om danske virksomheder og
deres data).
J.P. Trap, Danmark. (Udkommet i 5 ud-
gaver siden 1858)
(Et egnsbeskrivende hovedværk).
C.C. Clausen, Danske byer og deres
mænd.
(Bogen indeholder oplysninger om bl.a.
en række mindre erhvervsdrivende i for-
skellige byer).
Helle Damgård, Kilder til købstadsejen-
dommenes historie i landsarkiverne,
1983, (Arkivserien nr. 20).
(Oversigt over arkivmateriale for ejen-
domme i byerne).
Victorias Lyd-Billedbog. (Udgivet af me-
diegruppen Victoria).
(Vejviser og håndbog i alt, hvad angår lyd
og billede).
Ronny Knutson, Vi gör en utställing, 1976
(Svensk bog om at lave en udstilling).
Andre hiælpemidler
Søren Federspiel, Lokal arbejderhistorie -
en bibliografisk oversigt, Lokalhistorisk
Journal nr. 1-3, 1983.
(Bibliografien er en geografisk/amtsvis
oversigt over, hvad der er skrevet af lokal
arbejderhistorie).
26
Therese Høegh Jacobsen, Lokale små-
tryk, fortegnelse over småtryk vedrørende
danske lokaliteter uden for København
registreret i Småtryksafdelingen i Det Kon-
gelige Biblioteks danske afdeling 1983.
(I denne bog kan man finde frem til pjecer
og lignende udgivet af lokale arbejderor-
ganisationer mv i de forskellige lokalom-
råder, hvis småtrykkene findes i Det Kon-
gelige Biblioteks samling).
Birthe Poppe, Jubilæumsskrifter udgivet
af fagforbund og fagforeninger, 1984.
(Bibliografi over samtlige jubilæumsskrif-
ter inden for LO-området i perioden 1894
til 1983).
Anden litteratur:
Kirsten Folke Harrits, Når vi rykker frem,
Gyldendal 1983.
(En arbejder-erindrings antologi).
Eva Junge-Jensen m.fl (red.), Tekster om
arbejderfamilien i 1950,eme. Arbejder-
museet 1984.

27. Adresseliste
ABA, Arbejderbevægelsens Bibliotek og
Arkiv, Rejsbygade 1, 1759 København V.
Tlf. (01)24 15 22.
SFAH, Selskabet til Forskning i Arbejder-
bevægelsens Historie, (samme adresse
som ABA).
Arbejderbevægelsens Udstillingsudvalg,
c/o ABA v⁄ Willy Markvad.
Tlf. (01) 24 31 22 (mandag 9-12).
Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362
København K., tlf. (01) 13 01 52.
Det Kongelige Bibliotek, Christians Bryg-
ge 8,1219 København K., tlf. (01) 15 0111.
Statsbiblioteket i Århus, Universitetspar-
ken, 8000 Århus C., tlf. (06) 12 20 22.
Nationalmuseet, 3. afd., Brede, 2800 Lyng-
by, tlf. (02) 85 34 75.
Erhvervsarkivet, Vester Allé 12, 8000
Århus C., tlf. (06) 12 85 33.
Landsarkivet for Nørrejylland, Lille St.
Hansgade 5, 8800 Viborg, tlf. (06) 62 17 88.
Landsarkivet for Sønderjylland, Hader-
slevvej 45, 6200 Åbenrå,tlf. (04) 62 58 58.
Landsarkivet for Fyn, Jernbanegade 36,
5000 Odense, tlf. (09) 12 58 85.
Landsarkivet for Sjælland, Jagtvej 10,
2200 København N., tlf. (01) 39 35 20.
Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 Kø-
benhavn K., tlf. (01) 12 38 78.
SLA, Sammenslutningen af Lokalhistori-
ske Arkiver, Peder Barkes Gade 5, box
1353, 9100 Aalborg, tlf. (08) 12 85 77.

28. Selskabet til forskning i
arbejderbevægelsens historie
Årbogfor Arbejderbevægelsens Historie
Årbogentager et nyt tema op hvert år. Den består af artikler, dokumentarisk
materiale, forskningslitteratur- og tidskriftoversigter. Årbogener ikke bare skrevet af
og for historikere, men afspejler den tværfaglige udvikling af arbejderhistorien, der har
præget de senere års forskning.
Medlemskab
opnås
ved
at
henvende
sig til
SFAH
Rejsbygade l
1759 Kbhvn. V.
Tlf.: 01-24 15 22
Giro: 6 18 04 50
Arbejderhistorie
Arbejderhistorie udkommer to gange årligt og er et hjælpemiddel for alle, der arbejder
med arbejderhistorien. Tidsskriftet rummer:
-
artikler, kilder og anmeldelser
-
forskningsoversigter, arkivregistraturer og bibliograñer
-
introduktioner til institutioner og samlinger
-
oversigter over igangværende og afsluttede forskningsprojekter
-
orientering om SFAHs virksomhed
-
omtaler eller referater af danske og internationale seminarer m.v.