SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo

Andersen storlockout og_septemberforlig

•
•
SFAH
SFAH

Andersen: Storlockout og Septemberforlig

Präsentationen & Vorträge
1 von 59
Downloaden Sie, um offline zu lesen
2?er1. P.
v › V I 7 u H H WWW W T mv w 7 r; › v ' ' ' ' - 7""1 "" - -z ;-4 “r , "r “7:7 5", 6A, 7 (r . ; v: v; ›, v . 9 I 7 ' ”Fl rw' “Tyv”- " " '*-3??<$⁄:""?“.*«'“u , › F7. n. YFM w Mr', ,1 _, , - " . , . , y › , '1 m, « ,1 ,mig 4 'T' W? Septemberforlig x Kilder til belysning af storkonflikten 1899 SELSKABET TIL FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE FREMAD
Storlockout og Septemberforlig Kilder til belysning af storkonflikten 1899 © Indledning og tekstudgave: Dorrit Andersen/Fremad, København 1974 ' 1 Udgivet i samarbejde med >I “ Selskabet til forskning i arbejderbevægelsenshistorie ' under redaktion af Sven Sødring Jensen, Claus Larsen, Leif Larsen, Vagn Oluf Nielsen og Johan Klinge Sørensen .å Omslag: Michael Clante ' ,i 7 Bogen er sat med Times og trykt hos i L 7' Th. Laursens Bogtrykkeri A/S ;I Printed in Denmark 1974 › L ' ISBN 87 557 0523 5 : , SELSKABET TIL FORSKNING I j” ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE › f',_, ' Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv › " * ' Folkets Has › Rejsbygade l 1759 København V ._ , I serien foreligger: Gerd Callesen SOCIALDEMOKRATIET OG INTERNATIONALISMEN Kilder til belysning af det danske socialdemokratis syn på det Slesvigske spørgsmål Mogens Nielsen ENHED I ARBEJDERBEVÆGELSEN : Kilder til belysning af forhandlingerne mellem › Danmarks kommunistiske Parti og Socialdemokratiet 1945 ' Vagn Oluf Nielsen DANMARKS FØRSTE ARBEJDERFLERTAL i 1: Kilder til belysning af det parlamentariske samarbejde mellem Socialdemokratiet og Ål' ' , Socialistisk Folkeparti 1966-1967 Jørgen Olsen og Bjarne Schoubye i, I REFORMPOLITIK ELLER REVOLUTION ; V i'. Kilder til belysning af brydninger i › “ idansk arbejderbevægelse 1908-22
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 INDLEDNING: LOCKOUTENS FORUDSÆTNINGER OG FORLØB Organiseringen af arbejdsmarkedets parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Oversigt over lockoutens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Organisationemes arbejde under lockouten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 SNEDKERKONFLIKTEN › Reaktionen i Arbejdsgiverforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 DSF og Snedkerforbundet . . -. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ll Reaktioner i to lokalforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Et angreb påxarbejderledeme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 GENERALLOCKOUTEN: ÅRSAG OG FORMÅL Lockoutens årsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 centralisme - decentralisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 ARBEJDERNES TAKTIK UNDER LOCKOUTEN Fra lockoutudbruddet til Enighedskamrets opløsning . . . . . . . . . . . . . . 24 Ved Enighedskamrets opløsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Reaktioner på det Bing-Heide-Trierske forligsforslag i tre lokalforeninger . . . 32 Arbejdermøde i Århus d. 9. august 1899 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Omkring forligets sprængning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Tre anonyme breve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Taktikdiskussion eñer lockoutudvidelsen . . . . ., . . . . . . .' . . . . . . . . . 37 ARBEJDSGIVERREAKTIONER UNDER LOCKOUTEN En vrangvillig arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kritik af Arbejdsgiverforeningens politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 INTERNATIONALT SAMARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 SEPTEMBERFORLIGET Septemberforligets tilblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Hovedorganisationemeog forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Lokale reaktioner på forliget _ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .' . 53 1 Et arbejdetmøde i Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 En arbejdets kommentar til Septemberforliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Senere vurderinger af forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Kilder og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Personregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Hensigten med denne kildesamling er især at belyse centrale, tildels stadig aktuelle principspørgsmál under en arbejdskon- flikt, ikke at give et dækkende indtryk af _ alle de specifikke forhold under lockou- ten 1899 eller at følge detaljerne i for- handlingerne under lockouten. Samtidig er kildeudvalget forsøgt sammensat på en måde, der skulle give mulighed for at vur- dere og sammenligne forskellige kildety- per: fremstillinger, avisstof, internt mate- riale fra organisationerne mv. I kildesamlingen følges overvejelserne på 'det organisatoriske topplan, men ud- dybet med reaktioneme på lokalt plan, især ved eksempler fra Århus. Det skal fremhæves, at kildesamlingen er »åben« på den måde, at den enkelte lærer har mu- lighed for at supplere den med yderligere, lokalt materiale, hvis samlingen anvendes i en forbindelse, hvor der er tid til det og in- teresse for det. Netop ved en kildesam- ling, der dækker en tidsmæssigt så be- grænset periode, kan man ret hurtigt ind- drage i hvert fald lokalt avisstof og derved give eleverne et indtryk af, hvordan stor- lockouten forløb i deres egen by. Iøvrigt er kildehæftet udarbejdet efter det princip, at det skal være muligt at an- vende det uden brug af supplerende mate- riale. Men naturligvis er det en umulig op- gave for en udgiver at dække alle de as- pekter og undervisningssammenhænge, som kildesamlingen kan tænkes anvendt i. Ved kildeudvalget og indledningen hertil er hovedvægten lagt på de organisatori- ske forhold. Derimod vil det i høj grad være op til den enkelte bruger selv at ind- drage bredere samfundsmæssige per- spektiver. Indledningen tager i hovedsa- gen sigte på at give den nødvendigste orientering om organiseringen af arbejds- markedets parter før lockouten og at give et rids af lockoutens forløb, så vidt mulig uden at foregribe de slutninger, der skal forsøges draget af selve kildeudvalget. Af hensyn til overskueligheden er bag- grundsstoffet i stort omfang samlet i ind- ledningen, og kildeudvalgets afsnit er der- for kun forsynet med korte introduktio- ner. For at lette brugen er de enkelte kilder forsynet med en række forslag til spørgs- mål, som dog ikke nødvendigvisudtøm- mer alle materialets muligheder, og som man derfor ikke skal føle bigalt for stærkt bundet af. Hver kilde er forsynet med et nummer for at lette muligheden for kryds- henvisninger. Stoffet er opdelt systema- tisk, dog svarer første og sidste afsnit og- ' så til begyndelsen og afslutningen af lock- outen; men det vil muligvis lette forståel- sen af de foregående afsnit, hvis man be- gynder gennemgangen med kilderne om Septemberforliget. Jeg vil gerne takke de institutioner, der har hjulpet med fremskaffelsen af mate- riale, især Arbejderbevægelsens Biblio- tek og Arkiv, Erhvervsarkivetog Det kgl. Bibliotek. En særlig tak skal rettes til LO, der har stillet Dst forhandlingsproto- koller fra 1899 til rådighed for udgivel- sen, og til Dansk Arbejdsgiverforening, der har givet adgang til de sager, der fin- des i foreningens arkiv Wedr. lockouten. Åbenrå juni 1974 Dorrit Andersen. › :b f
INDLEDNING: LOCKOUTENS FORUDSÆTNINGER OG FORLØB Organiseringen af arbejdsmarkedets parter Organiseringenaf arbejdsmarkedets par- ter i Danmark var begyndt alleredei 1870,- eme; men først i 1898 var organisations- dannelsen så vidt fremskredet, at arbejde- re og arbejdsgivere samlede deres kræfter i to landsomfattende organisationer: De samvirkende Fagforbund (DSF) og Dansk Arbejdsgiver og Mesterforening. Arbejdernes organisering havde særlig taget fart i 1890,eme, hvor industrialise- ringsprocessen for alvor begyndte at slå igennem i dansk erhvervsliv. Der danne- des i dette tiâr årligt mellem 50 og 100 fag- foreninger. Fagforeningerne samlede sig i høj grad i fagforbund, d.v.s. landsomfat- tende forbund af lokalforeninger inden for samme fag. I 1898 fandtes 39 sådanne for- bund. Også på lokalt plan skete en vis cen- “ tralisering ved Oprettelsen af de såkaldte fællesorganisationer,organer for samar- bejde mellem de forskellige fagforeninger i én by. Fagbevægelsen arbejdede i nær forbindelse med den politiske arbejderbe- vægelse, der virkede gennem det socialde- mokratiske parti; men organisatorisk var de to sider af bevægelsenadskilt. Fagbe- vægelsen virkede især for højere løn, kor- tere arbejdstid og ændringer i arbejdsfor- holdene i det hele taget.Det mere langsig- tede arbejde for politiske og økonomiske 'ændringer i samfundet opfattedes i prak- sis som partiets opgave, der skulle løses in- den for det eksisterende parlamentariske systems rammer. Med den stærke udvikling af de faglige organisationer i'1890,erne voksede beho- vet for et koordinerende, overordnet or- gan bl.a. til at varetage den omfattende ad- ministration af den gensidige understøt- telse under arbejdskonflikter og i det hele taget til at samordnearbejdernes faglige bestræbelser. Denne sammenslutningske- te omsider i begyndelsen af 1898 med op- rettelSen af DsF. Ved stiftelsen udtalte DsF,s formand, maler J. Jensen, sig om sammenslutnin- gens formål: »Den armé, vi skaber, må være stærk .og fast, thi den skal erobre en verden; men den må være demokratisk ordnet, thi vi skal udvikle menneskem. › Med disse ord var et karakteristisk træk ved DsF,s fremtidige historie foregrebet, nemlig brydningen mellem ønsket om den størst mulige selvstændighed for de en- kelte tilsluttede organisationer og hensy- net til helhedens interesser. I DsF byggede organisatorisk på fag- forbundene, ikke på fællesorganisatio- nerne. Enkeltforeninger kunne kun opta- ges, hvis der ikke eksisterede fagforbund i de pågældende fag. Organisationens øver- ste myndighed var delegeretrnødet,der af- holdtes hvert tredje år af repræsentanter for de tilsluttede forbund og foreninger. Delegeretmødet valgte et repræsentant- skab, d.v.s. en bestyrelse, på 23 medlem- mer, hvoraf 5 fungerede som forretnings- udvalg. De to af repræsentantskabets medlemmer repræsenterede det socialde- mokratiske parti. Repræsentantskabet og forretningsudvalget styrede ikke organi- sationen enevældigt i valgperioden, for »ved alle større spørgsmål, hvor repræ- sentantskabet er i tvivl, skal det forelægge sagen på et møde, bestående af de inden for centralisationen stående fagforbunds- hovedbestyrelser og én repræsentant for hver af de fagforeninger, som ikke tilhø- rer noget forbund«. (Lovenes § 20). Dette skete således ofte under lockouten 1899. DSF-ledelsens myndighed over for for- bundene grundede sig især på den centra- le bestemmelse om, at kun strejker, der var godkendt af forretningsudvalget el- ler, i tilfælde af uenighed mellem forret- ningsudvalget og organisationen, af re- præsentantskabet, kunne nyde godt af for- bundenes gensidige økonomiske støtte. Herved frk DsF en slags vetoret over for strejkeerklæringer og fortsættelse af kon- flikter. Men alligevel havde forbundene et ganske stort spillerum i forholdet til DsF- ledelsen under konflikters førelse. Under arbejdsstandsninger havde de implicere- de forbund sáledes kun pligt til at rådføre sig med DsF vedrørende forhandlinger . med arbejdsgiverne og henvendelser til of- fentligheden. DsF havde efter 1898-love- ne ingen ret til at tvinge et forbund til at gå ind på et forlig, det ikke brød sig om. Arbejdsgivemes politik gik imidlertid ud på at få lønfastsættelsen centraliseret så meget som muligt, for at fordele, som et fagforbund havde tilkæmpet sig, ikke skulle tjene som murbrækker for gen- nemførelsen af lignende krav i andre fag. Arbejdsgiverforeningen anvendte derfor snart den taktik at sammenkoble de for- skellige fags overenskomstsituationer, så- ledes at fagforbundene blev tvunget til en tilsvarende ensartet optræden. Dette måt- te kollidere med de enkelte forbunds øn- ' ske om suverænitet. Den faglige organisering på arbejdsgi- versiden havde fra begyndelsen i høj grad haft præg af at være en reaktion på arbej- dernes organisering. Oprettelsen af Ar- bejdsgiverforeningen skete i november 1898, efter at DsF var dannet. I den nye forening forenedes efter flere forudgåen- de sarnlingsforsøg arbejdsgivere fra hånd- værk og industri i hele landet. Før lock- outudbruddet var 38 foreninger tilsluttet Arbejdsgiverforeningen, svarende til ca. 1⁄6 af arbejdsgiverne i landet, men omfat- tende de fleste, der beskæftigede et bety- deligt,arbejderantal. I Arbejdsgiverforeningen fik 'ledelsen større indflydelse på medlemsorganisa- tionerne, end det var tilfældet i DsF. F ore- ningens øverste myndighed var general- forsamlingen, der var sammensat af be- styrelsesrepræsentanter fra samtlige med- lemsforeninger. Generalforsamlingen valgte en bestyrelse, der som første for- mand havde entreprenør Niels Andersen. Generalforsamlingen havde myndighed til at erklære lockout med % majoritet, og de underordnede organisationer havde pligt; til at følge trop. Men Arbejdsgiverfore- ningens formålsparagraf sagde i øvrigt,at foreningen havde »til formål at danne en A centralorganisation, der ved fælles op- træden kan varetage arbejdsgiverforenin- gernes fælles interesser og danne et værn mod overgreb fra arbejderorganisationer- nes side, samt at bidrage til, at alle tvistig- heder imellem arbejdsgivere og arbejdere afgøres på en upartisk og fredelig måde uden arbejdsstandsninger«. Med den
8 Oversigt over lockoutens forløb upartiske måde hentydes til brugen af voldgift ved bilæggelseaf konflikter. Her- ved ønskedes de langvarige økonomisk belastende strejker undgået, og man har formentlig også følt sig så meget i defen- siven over for fagforeningerne, at man reg- nede med bedre resultater for arbejdsgi- verne ved voldgiftsafgørelser. 1890'erne havde nemlig været præget af en højkonjunkturmed den deraf føl- gende mangel på arbejdskraft. Under så- danne forhold var det altid lettere for ar- bejderne at tvinge deres krav igennem, og tiáret var da også præget af talrige ar- bejdsstandsninger. På denne baggrund kom det ikke overraskende, at Arbejdsgi- verforeningen i 1899 lod en mindre kon- flikt udvikle sig til en afgørende styrke- prøve med DsF, en kamp, der i høj grad opfattedes som vendt også mod den poli- Oversigt over lockoutens forløb Fra 1. april 1899 strejkede ca. 370 sned- kere i de 7 jyske byer Hjørring, Thisted, Ålborg,Silkeborg, Horsens, Kolding og Fredericia med det formål at opnå sam- me løn som 'snedkersvendene på øerne. Den 15. april vedtog Snedkerforbundet og Snedkermestrenes Centralforening en overenskomst, som så ifølge forbundets love skulle vedtages af de implicerede lo- kalforeninger. Overenskomsten vedtoges af mestrene, men forkastedes af svende- ne, der ikke fandt deres krav imødekom- met i tilstrækkelig høj grad. Snedkerfor- bundet lod imidlertid efter forhandling med DsF foretage en ny afstemning 28. april; men påny forkastedes overenskom- sten. Herefter erklærede Arbejdsgiver- foreningen lockout for alle Dansk Sned- kerforbunds medlemmer i Jylland fra 29. april, i resten af landet fra 2. maj. Den 10. maj vedtoges overenskomsten ved en landsomfattende afstemning. En sådan havde ikke kunnet foretages, før alle for- bundets medlemmer var irnpliceret i kon- flikten. Forinden vedtagelsen havde bygnings- snedkeme i København meldt sig ud af forbundet i forståelse med dettes ledelse og deltog derfor ikke i afstemningen. Der- ved kunne lockouten ikke afsluttes for det- , te fags vedkommende uden efter fornyet forhandling,og hele godkendelsen af over- enskomsten fik derfor en pro forma ka- rakter. Arbejdsgiverforeningen fandt der- for anledning til at rejse nye stridspunkter og valgte at betragte overenskomsten som bortfaldet med henvisning til de to forka- stelser. ' Den 15. maj fremsatte Arbejdsgiver- foreningen en række principkrav over for DsF, de såkaldte 8 punkter (nr. 5 1). Da de afvistes helt af DsF erklæredes så fra 24. maj generallockouti samtlige byggefag og jernindustrien, i alt af ca. 30.000 arbejde- re. I løbet af hele lockouten impliceredes ca. 40.000 arbejdere og ca. 4.500 ar- bejdsgivere. DsF appellerede nu stærkt til den gen- sidige solidaritet i arbejderbevægelsen og til støtte fra sympatisører i andre befolk- ningslag og forsøgte til det yderste at ud- nytte de muligheder, der lå i, at DsF var den angrebne part. I forholdet til Arbejds- giverforeningen valgtes en afventende, de- fensiv kurs. Det første modtræk lå på det juridiske plan og bestod i en klage til Fæl- lesudvalget til afgørelse af Arbejdsstri- digheder. Dette udvalg var nedsat i april 1898 af DsF og Arbejdsgiverforeningen af 1896 (den forening, der i 1898 sam- lede arbejdsgiverne i Dansk Arbejds- giver og Mesterforening). Udvalgets op- gave var at afgøre, hvorvidt der ved op- ståede stridigheder mellem foreninger un- der de to organisationer var begået brud på bestående overenskomster. Det be- stod af 7 medlemmer, 3 valgt af hver ho- vedorganisation og én formand, valgt af de 6 i forening, nemlig venstremanden, den juridiske professor J.H. Deuntzer. Indankningenfor Fællesudvalget var fra DsF's side et forsøg på at bremse Ar- bejdsgiverforeningens bestræbelser for at betragte alle foreninger under DsF under ét. Det skulle ved indankningen fremhæ- ves, at arbejdsstandsningen omfattede fag, hvor der ikke havde foreligget aktuel- le stridsspørgsmål, og hvor eksisterende aftaler om erklæring og bilæggelse af kon- flikter ikke var fulgt ved iværksættelsen af storlockouten. Lockouten som helhed havde udvalget ikke kompetence til at tage stilling til. Den 24. juni afsagdes følgende kendel- se for syv af de indankede formentlige overenskomstbrud: »Den stedfmdende lockout skønnes “ikke at indeholde rets- brud, som kan medføre erstatning eller bø- de, men derimod for så vidt at være i mod- strid med de mellem parterne sluttede overenskomster som lockouten skønnes at være i uoverensstemmelse med de for- udsætninger, som klagerne kunne have haft føje til at gå ud fra ved overenskom- i tiske arbejderbevægelse.Mendenne even- tuelle hensigt proklameretåspåingen må- de otfentligt. Arbejdsgivetforeningensle- delse begrundede lockouten ganske snæ- vert med helt konkrete organisatoriske forhold og arbejdspladsproblemer. Fra arbejderside blev klassekampsaspekter- ne derimod stærkt fremhævet. lige fra be- gyndelsen. sternes oprettelse«. Kendelsen fik ingen indflydelse på lockoutens videre forløb, om end den udnyttedes agitatorisk af beg- ge parter. Imidlertid havde Fælleeudvalget frem- sat tilbud om videre mægling. Man må nemlig huske på, at forligsmandsinstitu- tion mv, som vi kender i dag i forbindelse med bilæggelseaf arbejdskonflikter, ikke fandtes i 1899, hvor formaliserede regler for forhandlinger mellem hovedorganisa- tioneme endnu ikke var blevet til. - Den 1. juli konstituerede udvalget sig som Enig- hedskamret, udvidet med 4 nye medlem- mer, valgt af hver af parterne. , Arbejdsgiverne føjede nu 11 punkter mere til de 8 punkter fra maj (nr. 51). DsF formulerede nu også noglemodkrav. Men mæglingsforsøget forblev resultatløst, og den 15. juli opløstes Enighedskamret. Den 24. juli fremsatte Arbejdsgiver- foreningen et forligstilbud, der 27. juli af- vistes af DsF. Men nu greb udenforståen- de ind, bl.a. fordi der i fmanskredse synes at have hersket frygt forien økonomisk krise som følge af lockouten. Under for- handling med parterne udarbejdedes så et forligsforslag af vekselerer Laurids Bing, den københavnske borgerrepræsenta- tions formand Herman Trier, begge ven- stremænd, samt den liberale højremand, bankdirektør Axel Heide. Den 31. juli var mæglingsforslaget klar (nr. 54), og det vedtoges af Arbejdsgiverforeningen 3. og 4. august. DsF opgav at gennemførenog- le ændringsforslag og vedtog forliget den 8. august med et forbehold. Forinden hav- de DsF nemlig på uopklaret vis fået fat i et udkast til værkstedsreglementer (nr. 32) for virksomheder under Arbejdsgiver- foreningen og for anmeldelseskontorer (nr. 33), der evt. kunne bruges til at orga- nisere boykotning af bestemte arbejdere. Disse forslag skulle diskuteres i Arbejds- giverforeningen, og derfor knyttede DsF den betingelse til vedtagelsen, at der ikke - på noget værksted eller pånogen arbejds-
plads'mâtteindføresnoget nyt reglement, , som ikke var fremgáet af forhandlinger med hovedorganisationerne.Arbejdsgi- verforeningen krævede dette forbehold trukket tilbage, og da DsF ikke ville det, var forliget bortfaldet. Organisationemes arbejde under lockouten 9 Den 12. august vedtoges en udvidelse af lockouten. Den omfattede især tegl- værksarbejdere, cementfabrikkernes ar- bejdere, skræddere og tekstilarbejdere. Men mæglingsforsøgene fortsattes bl.a. af Bing, Heide og Trier. Til sidst forhandle- des for førstegang under konflikten di- rekte mellem de to hovedorganisationer, og det endelige forlig, Septemberforliget, vedtoges den 5. september (nr. 55). Organisationernes arbejde under lockouten Af organisationernesarbejde under lock- outen skal fremhævesfølgende træk. DsF fik indsamlet betydelige beløb, over 2 mill. kr. fra Danmark, især ved pâlignede og frivillige bidrag fra de ikke-lockoutede arbejdere. Fra iudlandet kom næsten 680.000 kr. Samtidig gjordes en stor ind- sats for at skaffe de udelukkede arbejde hos uorganiserede mestre og i udlandet. Endelig oprettede arbejderne flere koope- rative selskaber til at føre arbejdet videre, og i det hele taget styrkede lockouten in- teressen i arbejderbevægelsen for den ko- operative tanke. Pâ arbejdsgiverside kan man særlig be- mærke det hidtil ukendte omfang af den økonomiske krigsførelse, der iværksattes dels mod uorganiserede mestre, dels mod de udelukkede. Med ret stort held fik man materialeleverandørerne til at love kun at levere materialer til Arbejdsgiverforenin- gens medlemmer-0g sympatisører. Orga- nisatorisk bragte lockouten en fornyelse, idet der rundt omkring i byerne oprette- des tværfaglige arbejdsgiverudvalgtil at organisere bestræbelserne for at gøre lockouten effektiv og for at få uorganise- rede arbejdsgivere til at træde ind i for- eningerne. Disse udvalg blev senere ofte › udgangspunkt for oprettelsen af egentlige lokale arbejdsgiverforeninger, idet ar- bejdsgiverne ikke før havde haft organer svarende til arbejdernes fællesorganisa- tioner. Til slut skal nævnes den storstilede agi- tation, soln begge parter iværksatte i pres- sen, i flyveskrifter og ved afholdelse af mø- der, et vidnesbyrd om den store princi- pielle betydning, man tillagde denne kon- flikt.
* " :".xn › « Forløbet af snedkerkonflikten er blevet meget diskuteret, fordi det blev den, der førte ud i storlockouten. Under denne konflikt og i den sam- tidige debat aktualiseredes centralisme/decentralisme problematikken i DsF, og den er hovedemnet i dette afsnit. Hovedspørgsmâlenetil hele afsnittet er: Hvilken indstilling havde DsF's og Snedkerforbundets ledelser til konflikten? Hvordan forsøgte DsF at få sine synspunkter accepteret i Snedkerforbundet? Reaktionen i Arbejdsgiverforeningen 1. Uddrag af Dansk Arbejdsgiverforenings forhandlingsprotokol. Forretningsudvalgsmøde 12. april 1899 Med'hensyn til snedkerstrejken i Jylland oplyste hr. Haslund, at denne omfattede 7 byer og 3 á 400 snedkersvende. Det oply- stes tillige, at Snedkerforbundet over for den jyske mesterorganisation var optrådt med en hidtil ukendt overlegenhed, idet forbundet gentagende havde vægret sig ved at lade mestrene deltage i udarbejdel- sen af den nye priskurant og overhovedet nægtet at gøre dem bekendt med samme, forinden mestrene forud havde godkendt svendenes fordring om forhøjet timebeta- ling. Forbundet var i det hele optrådt på en så udfordrende måde, at enhver forhand- ling havde været umulig, hvorfor man så sig nødsaget til at påkalde Arbejdsgiver- foreningensassistance. Forretningsudvalgsmøde 13. april 1899 Formanden indledede mødet med en ud- førlig og ret skarp kritik over Snedkerfor- bundets fremgangsmåde over for Cen- OPGAVER: tralforeningen af jyske Snedkermestre i henhold til den redegørelse, som hr. Has- lund havde fremsat i gårsmødet. Forman- den pointerede navnlig, at Arbejdsgiver- foreningen ville svigte sin opgave, hvis den ikke med de midler, der stod til dens rå- dighed, søgte at værge sine medlemmer mod overgreb, ikke alene når sådanne ud- øves mod et helt fags arbejdsgivere sam- let, men at man lige så fuldt måtte være re- de til at værge medlemmernes interesse, når kun en del af disse inden for samme fag var udsat for sådanne angreb. Arbejdsgi- verforeningen måtte derfor bestemt hæv- de, at den forhåndenværende konflikt in- den for snedkerfaget i Jylland måtte ord- nes i forbindelse med og samtidigt med den endelige godkendelse af overenskom- sten mellem organisationerne i møbel- snedkerfaget i København. Hovedbestyrelsesmøde 28. april 1899 Den første sag på dagsordenen angik spørgsmålet om hovedbestyrelsens stil- ling til snedkerstrejken i Jylland. For- manden refererede udførligt,hvad der var passeret i sagen, og oplæste den mellem forretningsudvalget og De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg førte kor- respondance om konflikten, hvis kerne- punkt er, at de strejkende snedkersvendei Jylland har nægtet at efterkomme den mellem hovedorganisationerne afsluttede overenskomst om arbejdets genoptagel- se. Formanden sluttede med at indstille på forretningsudvalgets vegne til hovedbe- styrelsen at møde denne optræden fra Snedkerforbundets side med de skarpeste midler, der overhovedet står til Arbejds- giverforeningens rådighed,nemlig med en udelukkelse af samtlige under Snedker- forbundet stående svende over hele lan- det fra tirsdag morgen den 2. maj d.å., og foreslog i den anledning, at hovedbesty- relsen uanset at en formelig generalfor- samling ikke kan sammenkaldes, fordi der ikke endnu er valgt repræsentantskaber i provinsafdelingerne, at erklære sig kom- petente til at påbyde lockout i snedkerfa- get over hele landet, fordi det måtte anses for aldeles nødvendigt af hensyn til Ar- bejdsgiverforeningens prestige og af hen- syn til konsekvenserne at handle resolut og uden udsættelse over for det uhørte overgreb fra Snedkerforbundets side. Denne betragtning vandt udelt tilslut*- ning i hovedbestyrelsen. . . ' Hvilken stilling indtager Arbejdsgiverforeningen ved konfliktens begyndelse? Med hvilke synspunkter begrundes den stilling?
2. Uddrag af DsF's forhandlingsprotokol. Forretningsudvalgsmøde 21. april 1899. Formanden oplæste den, vedrørende mø- belsnedkerne i København og snedkerne i Jylland]mellem forretningsudvalgene for Dansk Arbejdsgiverforening og De sam- virkende Fagforbund og repræsentanter for Snedkerforbundet og Snedkermestre- ne trufne overenskomst, som dog skulle godkendes af de respektive organisatio- ner. ' Formanden meddelte videre, at over- enskomsten var forkastet af de strejkende' snedkere i Jylland, til hvis afgørelse Sned- kerforbundets forretningsudvalg havde henvist sagen. I anledning heraf havde Ar- bejdsgiverforeningens formand N. An- dersen, først mundtligt på kontoret og se- nere ved brev forlangt, at overenskom- sten blev efterkommet. Formanden oplæ- ste brevet og et i aftes afsendt svar derpå. Tre repræsentanter for Snedkerfor- bundet havde givet møde. Forretningsfø- reren for Snedkerforbundet, Christian-i sen, hævdede, at han ved overenskom- stens affattelse om lørdagen den 15. april har udtalt, at Snedkerforbundets forret- ningsudvalg ikke ville påbyde de strejken- de at gå i arbejde, men at det ville lade de strejkende selv afgøre spørgsmålet med hensyn til strejkens afslutning. Imod denne opfattelse af overenskom- sten hævdede formanden med tilslutning af forretningsudvalget, at de repræsen- tanter for Snedkerforbundet - Christian- sen, Friis og Carl Petersen (møbelsned- ker) - der havde været nærværende ved mødet den 13. april, havde tiltrådt over- enskomsten, samt erklæret, at de også vil- le anbefaleden. Christiansen oplyste, at Snedkerfor- bundets forretningsudvalg på et møde i gårhavde tilsendt Snedkermestrenes Cen- tralforening inlland forslag om en ny for- handling med oldermanden for Snedker- lavet i København. Kaspar Rostrup, som leder af forhandlingerne. Eñer et Ritzau- telegram havde Centralforeningen forka- stet forslaget og overdraget sagen til Ar- bejdsgiverforeningen. Carl Petersen (bygningssnedker) ud- Niels Andersen, formand for Dansk Ar- bejdsgiverforening 1898-1 907. talte, at Snedkerforbundets forretnings- udvalg på sit møde den 14. april havde vedtaget, at det under ingen omstændig- heder ville gå med til den i overenskom- sten foreslåede foreløbige løn, og det var blevet pålagt forretningsførerenat rejse til Jylland og, hvis han blev spurgt om for- retningsudvalgets stilling, da at sige dette. Eñer at snedkernes repræsentanter havde forladt mødet, indløb der en ny skri- velse fra Arbejdsgiverforeningen, atter gående ud på, at forretningsudvalget bør forlange overenskomsten gennemført, så- ledes at arbejdet genoptages på mandag. Der vedtoges følgende: Forretnings- udvalget opfordrer Snedkerforbundets forretningsudvalg til at foranledige arbej- dets genoptagelse mandag den 24. d.m. på grundlag af den d. 15. d.m. afsluttede overenskomst; bliver arbejdet ikke opta- get, sammenkaldes repræsentantskabet straks for at tage stilling til sagen. Repræsentantskabsmødeden 25. april v 1899. Formanden oplæste den mellem Arbejds- giverforeningen og De samvirkende Fag- forbund og mellem De samvirkende Fag- forbund og Snedkerforbundet angående _ snedkernes lønbevægelse i år førte korre- spondance. Efter oplæsning forelagde formanden i en længere udtalelse sit syn på den forelig- gende situation. Der førtes derefter en lang diskussion, hvori de fleste af repræsen- tanterne deltog. Følgende resolution ved- Jens Jensen, formand for De samvirken- de Fagbrbund 1898-1903. toges, hvorefter Snedkerforbundets for- retningsudvalg atter tilkaldtes til mødet: »Da overenskomsten af 15. april med Arbejdsgiverforeningen pålægger Sned- kerforbundet og os den forpligtelse at sø- ge den gennemført, og da Snedkerforbun- dets underskrift ikke er sket efter noget pres fra De samvirkende Fagforbunds side, og da man ikke kan erkende, at sned- kerne har gjort noget forsøg på at føre overenskomsten igennem, vedtages det at pålægge Snedkerforbundet at gøre et så- dant forsøg. og repræsentantskabet til- siger sin medvirkning til at bevæge Sned- kerforbundets vedkommende afdelinger til at tage imod overenskomsten. Skulle Snedkerforbundet nægte at slutte sig til denne udgang af sagen, vedtager repræ- sentantskabet at nægte Snedkerforbun- det fortsat understøttelse til denne kon- Hikt«. Efter at formanden som ordfører hav- de henstillet til Snedkerforbundets forret- ningsudvalg at gå med til forslaget, trak snedkerne sig tilbage for at drøfte det. Chr. Christiansen meddelte nu, at for- retningsudvalget havde vedtaget at fore- lægge overenskomsten til fornyet afstem- ning på samme tid i de 7 jyske byer, hvor der var strejke; men man mente at burde give afkald på medvirkning fra repræsen- tantskabets side. Man ville forelægge sagen ganske objektivt. Flere af snedkernes repræsentanter ud- talte sig om deres stilling til sagen. Efter de faldne udtalelser vedtoges det at afvente
12 DsF 0g Snedkerforbundet afstemningen. Det vedtoges at sende Snedkerforbundet en mangfoldiggjort skrivelse, som forelægges i de strejkende afdelinger. Endvidere må det forlanges, at stemmerne for samtlige 7 byer sammen- tælles, og at majoriteten afgør sagen. Forretningsudvalgsmødeden 29. april 1899. Formanden meddelte, at snedkeme i de 7 jyske byer, hvor der er strejke, atter hav- de forkastet den mellem forretningsud- valgene for Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund med tilslutning fra repræsentanter for Snedkerforbundet og snedkermestrenes organisationer ved- tagne overenskomst. Der var afgivet 201 stemmer imod overenskomsten og 89 stemmer for at vedtage den og gå i arbej- de; 15 stemmesedler var blanke. Christiansen og Carl Petersen (byg- ningssnedker) erklærede, at de 7 med- lemmer af forretningsudvalget, som hav- de forelagt sagen i de 7 afdelinger havde gjort deres pligt og tilrådet medlemmerne at indgå pá overenskomsten. Efter en længere diskussion opfordre- de forretningsudvalget de mødte repræ- sentanter for Snedkerforbundet til at for- anledige, at forbundet anvender sin auto- ritet over for de 7 afdelinger og får dem til at optage arbejdet i henhold til overens- komsten. I følge et telegram fra Ritzaus Bureau har arbejdsgivernes hovedbesty- relse på et møde igår vedtaget almindelig lockout i snedkerfaget fra tirsdag den 2. maj. Det meddeltes de mødte repræsen- tanter for Snedkerforbundet, at De sam- virkende Fagforbund ikke vil støtte en fortsat strejke og deraf opstående lock- out, og at understøttelsen fra De samvir- kende Fagforbund ophører med indevæ- rende uge. 3. Chr. Christiansens redegørelse for snedker- lockouten i Socialdemokraten 2. maj 1899. Forinden strejken udbrød, afholdtes der et møde i Århus den 22. marts mellem med- lemmer af de jyske snedkermestres cen- tralforening og repræsentanterfor Sned- kerforbundet i Danmark for at forhandle om de krav, som svendene havde stillet i de syv byer. De jyske snedkermestres formand har imidlertid en egen måde at forhandle på, som heldigvis ikke kendes mange steder. I stedet for at beskæftige sig med sagens kæme, begyndte den ærede formand, hr. Haslund, som er medlem af Arbejdsgi- verforeningens forretningsudvalg,med på en mindre høflig måde at stemple Sned- kerforbundets repræsentanter som mænd, der ingen kendskab havde til de forhold, hvorunder jyske snedkere arbejdede, og lignende. Men trods dette lykkedes det os dog lidt efter lidt at få en forhandling i gang om sagen, og vi stillede sluttelig for- slag om en overenskomst, gældende på 3 år, således at timelønnen blev 33 og 38 øre henholdsvis for møbel- og bygningsarbej- de fra april 99 til april 1900 og stigende med 1 øre hvert år, indtil den i april 1901 nåede den af svendene forlangte højde af 35 øre for møbelarbejdeog 40 øre for byg- ningsarbejde. For Thisteds vedkommen- de var lønnen sat 1 øre lavere for møbel- arbejde og 2 øre lavere for bygningsarbej- de. Forslaget blev'imidlertid afvist af me- strene, og et fra deres side stillet tilbud, som var noget lavere end de i overens- komsten af 15. april nævnte timelønnin- ger, kunne svendene ikke gå med til. Så udbrød strejken den 1. april, og hr. Haslund f1k da Arbejdsgiverforeningen til at tage affære for at tvinge de jyske sned- kersvende, som han i følge Vendsyssel Ti- dende gerne vil stå på god fod med, i ar- bejde igen. Om de forhandlinger, der er ført mellem Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbunds forret- ningsudvalg, og den ved disse forhandlin- ger tilvejebragte overenskomst har of- fentligheden allerede fået besked i bladets søndagsnummer. . Snedkerforbundets forretningsudvalg tiltrådte og anbefalede overenskomsten til vedtagelse blandt snedkerne, ikke fordi vi fandt tilbudene tilfredsstillende, eftersom lønnen, der bødes, var langt mindre end den, det kort i forvejen var lykkedes os ved fredelig forhandling at opnå i flere mindre sjællandske byer; men vi betragtede det som vor opgave, såfremt det på nogen må- de var muligt, at undgå så voldsomme for- styrrelser i erhvervslivet som dem, hr. Haslund nu har bevæget Arbejdsgiver- foreningen til at påføre landet. At vore jy- ske kolleger ikke har set på sagen med samme øjne som deres hovedbestyrelse, forstår vi så godt. Dels hjemlede den af- sluttede overenskomst dem en absolut ret til at forkaste den, og dels har der i jyder- nes sind ophobet sig en måske ikke gan- ske uberettiget bitterhed mod hr. Haslund og Centralforeningen på grund af den stil- ling, centralforeningen år efter år har ind- taget over for svendenes beskedne krav. Trods de opadgåendekonjunkturer har lønnen i de jyske byer ikke fulgt trit med den løn, snedkeme har opnået andre ste- der, og de jyske mestre hårheller ikke alle opfyldt de tidligere indgåedeforpligtelser loyalt. Allerede i januar søgte mestre i Nordjylland værkførerea som ikke måtte være fagforeningsmedlemmer, og man undlod ikke at fortælle sine bysbøm, at der i år skulle slås et hovedslag mod snedker- svendenes organisation. Vi har ikke ønsket kampen, vi har kun søgt at opnå en forbedring af vore kår, og det er vel kun vor gode ret, når vi hævder, at vi vil være medbestemmende om den løn, hvorfor vi skal sælge vor arbejds- kraft. På Snedkerforbundets vegne .Chr. Christiansen. 4. Uddrag af DSF ,s forhandlinwprotokol. Møde for forbundenes hovedbestyrelser og repræsentanter for de enkeltvis [udmeldteforeninger den 6. maj 1899. Efter formanden havde 'Snedkerforbun- dets forretningsfører Chr. Christiansen ordet for at fremstille sagen fra Snedker- forbundets synspunkt, og han hævdede derunder de 7 afdelingers ret til at forka- ste overenskomsten. Efter at en meget lang række talere hav- de haft ordet, vedtages det at suspendere mødet, for at repræsentantskabet kunne få lejlighed til at udarbejde et forslag til be- slutning. Repræsentantskabsmøde'. C. From-Petersen dirigerede. Formanden indledte repræsentantska- bets møde og oplæste et forslag til beslut- ning. Efter en diskussion vedtages det at forelægge mødet følgende resolution: »De forsamlede repræsentanterfor de under De samvirkende Fagforbund hørende organisationer godkender fuldt ud den stilling, forretningsudvalget og re- præsentantskabet har indtaget over for snedkerstrejkeme i Jylland. Det må i høj grad dadles, at Snedker- forbundets afdelinger i de 7 jyske byer har forkastet den under 13. april imellem Ar- bejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund indgåedeoverenskomst, end- og efter at de i skrivelse af 25. april var gjort bekendt med, at repræsentantska- bet for De samvirkende Fagforbund hav- de erklæret, at overenskomsten burde ved- tages, og at det var umuligt at føre kam-v pen videre på det foreliggende grundlag. Da det er en absolut betingelse for et fremtidigt samarbejde inden for De sam- virkende Fagforbund, at de enkelte afde- linger bøjer sig for hovedledelsen, erklæ- a. -y-nmm 'i _ _, A væv..v '0 4 1 f 1
rw: rer mødet, at der ikke fra organisationer- ne under De samvirkende Fagforbund kan ydes understøttelse til snedkerne i de 7 jyske byer. På den anden side kan mødet ikke er- kende, at forkastelsen af overenskomsten .berettiger Arbejdsgiverforeningen til at foretage lockout og derved bryde be- stående overenskomster med andre afde- linger inden for Snedkerforbundet, og sær- lig mâ det protestere imod, at Arbejdsgi- verforeningen er gået til dette skridt uden forudgående forhandling med De samvir- kende Fagforbund, ja, at der end ikke er tilgåetdettes forretningsudvalg meddelel- se om, på hvilket grundlag lockouten er dikteret. De samvirkende Fagforbund er sig be- vidst at have gjort, hvad der stod i dets magt, for at få overenskomsten god- kendt, og havde derfor billigt krav på, ef- ter at dets bestræbelser var bristede, at ha- ve fået adgang til yderligere forhandling med Arbejdsgiverforeningen, førinden denne iværksatte lockout." De forsamlede bestyrelser erklærer, at det er deres bestemte ønske, at den ståen- de konflikt kan blive afsluttet så hurtigt som muligt, ikke mindst fordi den i sit vi- dere forløb rummer en stor fare for vort økonomiske livs rolige udvikling. Mødet pålægger derfor forretningsudvalget end- nu engang at gøre forsøg på at få striden sluttet i henhold til overenskomsten. Hvis dette støder på modstand fra Arbejdsgi- verforeningens side, tilsiger mødet de ude- lukkede snedkere organisationens støtte. Såfremt Snedkerforbundets medlemmer nægter at genoptage arbejdet på de vil- kår, der er fastsat i overenskomsten af 13. april, kan De samvirkende Fagforbund ikke yde dem understøttelse. I øvrigt udtaler mødet fuld tillid til or- ganisationens forretningsudvalg og re- præsentantskab og nærer den sikre over- bevisning, at samtlige led i vor centralisa- tion i fremtiden vil forstå, at tyngdepunk- tet i denne må ligge hos den ansvarlige le- delse, og at ledelsen handler under ansvar for De samvirkende Fagforbunds kon- gres«. Denne beslutning foreslås det at of- fentliggøre. Endvidere foreslås følgende udtalelse, som dog ikke offentliggøres: »Mødet finder anledningtil at udtale sin misbilligelse af det af Snedkerforbundets hovedbestyrelse indtagne standpunkt, da det formenes, at denne i det foreliggende tilfælde burde have pålagt afdelingerne i de 7 jyske byer at modtage den på Sned- kerforbundets vegne af dettes forret- ningsfører underskrevne overenskomst, og eventuelt frataget de 7 afdelinger Sned- DsF og Snedkerforbundet 13 Siddende fra venstre: Martin Olsen, J. Jensen, Sigvald Olsen. Stående fra venstre: P. Knudsen, M. C. Lyngsie, Henrik Rasmussen, J. J. Møller. DsF's forretningsud- valg 1899. kerforbundets støtte«. Repræsentantskabets møde hævet. Fortsættelse af mødet for hovedbesty- relserne m.m. Formanden oplæste de af repræsen- tantskabet stillede forslag til beslutninger og motiverede dem. Snedkerforbundets forretningsfører Chr. Christiansen stille- de følgende forslag: »De samlede hovedbestyrelser for fag- forbundene godkender udvalgets og re- præsentantskabets stilling til konflikten i snedkerfaget. Det vedtages dog for at und- gå splittelse af De samvirkende Fagfor- bund at understøtte de udelukkede sned- kere, men derimod ikke de strejkende i J yl- land i henhold til lovenes § 10«. Efter en diskussion vedtoges den af re- præsentantskabet foreslåede beslutning. For Christiansens forslag stemte 12 a 14 repræsentanter. Mødet talte ca. 300 del- tagere. 5. BrevfraC.M.OlsentilJ.Jensen9.maj 1899'. Dst arkiv. Gode ven. Vil du være så god at underskrive de to vedlagte anvisninger, for at Svendsen kan hæve 2000 kr. i banken. Snedkerne har i aftes vedtaget at lade' foretage afstemning over overenskom- sten, og på mine forestillinger til dem om det fortvivlede i den situation, der ville op- stå, hvis overenskomsten forkastedes af svendene, har de afholdt forretningsud- valgsmøde i eftermiddag. Her har de dog vedtaget, at afstemningen skal foretages, og de nærer den sikre forvisning, at over- enskomsten vil blive vedtaget af den tvin- gende grund, at provinssnedkerne ingen penge har. Hvad bygningssnedkerne an- går bliver stillingen vistnok den, at de ud- melder sig af Snedkerforbundet; hvorle- des denne manøvre vil virke, er jo ikke godt at forudsige. Men den vil sikkert bi- drage til at gøre en endelig ordning endnu vanskeligere end før, thi Arbejdsgiver- foreningen vil næppe godkende udmel- delsen under de foreliggende forhold. Men nu skal du iøvrigt ikke plage dig med snedkerhistorien. Vi kommer vel nok igennem den også. God fornøjelse dernede i den gamle kej- serby. Med venlig hilsen fra os alle C.M. Olsen * J . Jensen var på rejse til en fagforeningskongres i Frankfurt a. M.
14 Reaktioner i to lokal/meninger 6. Uddrag af DsF”s forhandlingsprotokol. Forretningsudvalgsmøde den 13. mai 1899. A Den på mødet den 9. maj bebudede af- stemning i Snedkerforbundet var foreta- get i onsdags aftes i samtlige afdelinger med det resultat, at overenskomsten af 13. april var blevet godkendt. Bygningssned- kernes Fagforening i København havde, udmeldt sig af Snedkerforbundet, og de udelukkedes antal beløb sig derefter iføl- OPGAVER: ge en fra Snedkerforbundet indgået skri- velse til knap 1600. Forretningsføreren for Snedkerfor- bundet Chr. Christiansen havde givet mø- de. Han udtalte som sin opfattelse, at de udelukkede efter den foretagne afstem- ning måtte være berettiget til understøt- telse for den forløbne uge, da lockouten nu har varet i 14 dage. Forretningsudvalget kunne ikke være enig heri, men måtte forstå den på mødet den 6. maj vedtagne resolution derhen, at E, 'ëU % Arbejdsgiverforeningen førstmåtte have forkastet overenskomstenaf 13. april,for- inden ydepligten for De shmvirkende Fag- forbund indtræder. Dqgmente forret- ningsudvalget, at snedlnerne burde støt- tes, hvis Arbejdsgiverforeningen af hen- syn til bygningssnedkernes udmeldelse skulle nægte at lade arbejdet genoptage på grundlag af overenskomsten af 13. april. Christiansen anmodede da om et lån på 5000 kr. for at klare understøttelsenfor denne uge. Anmodningen bevilgedes med | 4 stemmer mod 1.... Gør rede for DsF's, Snedkerforbundets og de to lokalfOreningers syn på, hvem ifagbevægelsen der skal have det afgørende ord ved over- enskomsters vedtagelse. Hvilke midler anvendte DsF for at få sine synspunkter gennemført? Overvej fordele og ulemper ved en centraliseret og decentraliseret organisation. Reaktioner i to lokalforeninger 7. Resolution fra Snedkernes og Stolemagemes Fagforening i Kolding den 25. juli 1899. DsF's arkiv. Begrundet på følgende udtalelse af etats- råd N. Andersen, som fremkom under ar- bejdsgivernes møde i København d. 19. ds.: »Først efter at snedkerlockouten var erklæret, lod arbejdernes ledere overens- komsten af d. 13. april vedtage«, finder Snedkernes Fagforening i Kolding sig for- anlediget til følgende erklæring: »Årsagentil, at nævnte overenskomst blev forkastet to gange her i Kolding, var alene overenskomstens indhold. Sam- menlignet med de resultater, der var op- nået ide små sjællandske købstæder, kun- ne nævnte overenskomst kun vække med- lemmernes 'dybeste indignation, og dens vedtagelse kunne altså kun gennemføres ved et meget alvorligt pres fra De samvir- kende F agforbunds side. Når overens- komsten ikke også blev forkastet for tred- je gang her i Kolding, skyldes det alene den omstændighed, at vi ville lade vore udelukkede kollegaer landet rundt be- stemme, om vi skulle genoptage arbejdet på de lurvede betingelser, Hr. Haslund havde budt os. Afstemningens resultat blev da følgende: 48 stemte blank, 3 stem- te imod og 4 for overenskomsten. Som en følge heraf nedlæggerforenin- gen en bestemt protest mod den af N. An- dersen mod os og vore tillidsmænd ud- slyngede insinuation: »at vore tillids- mænd skulle have ladet os vedtage eller forkaste overenskomsten«. Etatsråden burde kende de danske arbejdere for godt til at mene om dem, at de stemmer efter et allemádigst vink fra »højere vedkom- mende«. Samtidig undlader vi ikke at ud- tale vor fulde tilslutning til den holdning og den taktik vore repræsentanter har indta- get i Enighedskamret, og forventer vi, at de fremdeles ville hævde vore organisa- tioners ære«. 8. Uddrag af forhandlingsprotokollen for Snedkernes Fagforening i Århus. Lørdagen den 29. april samledes ca. 150 medlemmer i lokalet 5-7 i anledning af, at samtlige snedkermestre her i byen havde erklæret lockout for samtlige medlemmer af Dansk Snedkerforbund. Formanden gav nogle oplysninger om lockoutens fremkomst. Der herskede en uoverens- stemmelse mellem repræsentantskabet af Samvirkende Fagforbund og Snedkerfor- bundets hovedbestyrelse. Det vedtoges at afholde møde hver formiddag kl. 10 så- længe lockouten varede. Dirigenten F. Jørgensen motiverede et leve for, at Snedkerforbundet måtte vinde sejr i den kamp, som nu var forestående, som besvaredes med et rungende hurra med et leve for forretningsfører Chri- stiansen. Møde afholdtes 4. maj. Med følgende dagsorden. Arbejderpressens stilling til lockouten. Redaktør Harald Jensen var anmodet om at komme til stede. Formanden kriti- serede Demokratens stilling til lockouten og forklarede dens fremkomst. Harald Jensen forklarede bladets stilling. Bladet havde ikke skrevet noget, thi dets redak- tion vidste ingenting, men stillede bladets spalter til foreningens rådighed. Det ved- toges, at bestyrelsen skulle fremkomme med en redegørelse, somkulle optages i Demokraten, thi det er jo klart, at mestre- ne havde brudt overenskomsten af 1. april 1898. 2. v Thorsens' værksted. Formanden meddelte, at samtlige snedkere havde for- ladt arbejdet såvel fagforeningens med- lemmer som dem, der stod uden for fag- foreningen. 3. Eventuelt. Intet af betydning. 4. Kontrollen. De udelukkedes antal er 204. Ordinært møde afholdtes 5. maj 1899. Med følgende dagsorden. Forhandlingsbogen oplæstes. Sophus Christensen ankede over en vedtagelse, som ikke var tilført forhandlingsbogen. Sekretæren lovede at berigtigeden. For- handlingsbogen godkendtes med følgen- de ændring: På et møde amoldt den 1. maj 1899 vedtages følgende:'Da snedkerme- strene har brudt den mellem dem og Sned- kernes Fagforening bestående overens- komst, der jo var bindende for begge par- ter' til april 1901, vedtog fagforeningen ikke at påbegynde arbejdet, førend der var truffet en anden ordning.
'T-6'. .. . › Møde afholdtes maj 1899. 1. En skrivelse fra hovedbestyrelsen. »Som meddeltlivor skrivelseaf den 4. ds. skulle der i lørdags finde et møde sted af de under De samvirkende Fagforbund hørende hovedbestyrelser. Resultatet af mødet blev efter en lang forhandling ne- denstående udtalelse, som allerede har været bekendtgjort i de fleste dagblade. . . . (se nr. 4). Det vil heraf fremgå, at Fagforbunde- nes bestyrelse ikke alene har nægtet un- derstøttelsen til de strejkende, men tillige har gjort understøttelsen til de udeluk- kede afhængig af, at hele forbundet sø- ger at påvirkekollegerne i de syv byer til at vedtage den i vor tidligere meddelelse af- trykte overenskomst._ Snedkerforbundets forretningsudvalg har i henhold til lovenes pg. l l i et møde d. 30. april forhandlet med repræsentanter for de byer, i hvilke der er strejke, uden at opnå enighed med de nævnte repræsen- _ tanter om strejkens ophør. Da konflikten nu imidlertid ikke læn- gere angår de 7 byer alene, men omfatter samtlige forbundsafdelinger, har hoved- bestyrelsen i'et møde d. 8. maj besluttet at lade samtlige forbundsafdelinger afholde generalforsamling onsdag aften d. 10. maj og der i henhold til lovenes pg. 7 træffe be- stemmelser om, hvorvidt de 7 afdelinger skal være pligtig til at optage arbejdet på de i overenskomsten fastsatte foreløbige betingelser. Resultatet af afstemningen må tilstilles forretningsføreren telegrafisk torsdag morgen d. 11. maj. Der stemmes skriftligt, således at de, der stemmer for at overenskomsten bør tages til følge, skriver ja, og de øvrige nej. Det samlede. stemmetal, for eller imod, bli- ver det afgørende. Såfremt Arbejdsgiver- foreningen som følge af fagforbundenes beslutning og som følge af, at et flertal af OPGAVER: Snedkerforbundets medlemmer' vedta- ' ger, at overenskomsten skal træde i kraft, beslutter at hæve lockouten, log det' desuagtet viser sig, at enkelte afdelinger ikke vil bøje sig for flertallets beslutning, kan disse afdelinger ikke længere tilhøre Snedkerforbundet«. I.Chr. Petersen anbefalede på hoved- bestyrelsens vegne denne resolution. Ef- ter en meget livlig debat forkastedes reso- lutionen med 88 nej mod 48 ja. 8 stemme- sedler var blanke. Møde afholdtes den 14. maj 1899. Punkt 1. En skrivelse fra hovedbestyrel- sen. Sidste stykke var følgende: »Så snart at overenskomsten var ved- taget i afdelingerne, blev dette meddelt De samvirkende Fagforbund. Dettes for- retningsudvalg har imidlertid i går udtalt, at de i henhold til beslutningen på for- , bundsbestyrelsens møde først anser sig forpligtet til at understøtte de udelukkede fra den dag, altså mandag d. 15. maj, da Arbejdsgiverforeningen nægtede at re- spektere overenskomsten. Da man ligele- des fra udvalgets side påstår, at der endnu ikke blandt de organiserede arbejdere har været nogen sympati for den kamp sned- kerne førte,har man ikke anset det for mu- ligt for indeværende uge at skaffe de nød- vendige midler tilveje. Den egentlige understøttelse fra De samvirkende Fagforbunds side vil heref- ter først blive os udbetalt lørdagen den 27. maj; men vil man dog, såfremt det er muligt, yde os nogen understøttelse først- kommende lørdag. ' Da vi imidlertid må befrygte, at lock- outens omfang i næste uge vil have anta- get en sådan størrelse, at det vil blive umu- ligt at skaffe ret mange penge tilveje, må vi [Reaktioneri to lokalforeninge'r 15 indtrængendeopfordre vore kolleger til at , gøre alt, hvad der står i deres magt for hos › de øvrige organisationer i byerne at skaf- fe midler tilveje. Forbundets beholdning er opbrugt, og klarede vi jo endda kun sidste uges tarve- lige understøttelse ved hjælp af lån. Der vil altså for indeværende uge kun blive tilstil- let afdelingerne det beløb, som det lykkes os at erholde hos De samvirkende Fag- forbund«. Efter denne skrivelses oplæsning ud- spandt der sig en livlig diskussion. Alle ta- lerne var enige om, at de udelukkede var forurettet, og der herskede på mødet en stærk misstemning mod De samvirkende Fagforbund. Det overlodes til bestyrelsen af affatte en resolution, der tilkendegav den stedlige afdelings misfornøjelse med DSF. Møde afholdtes den 19. maj. Punkt 2. Følgende resolution vedtoges: »Generalforsamlingen misbilliger den fremgangsmåde, som De samvirkende Fagforbund har brugt over for Snedker- forbundet og specielt over for de afdelin- ger, som uden egen skyld er udelukkede, og må vi bestemt hævde, at de udeluk- ,' kede i henhold til DsF's love er berettiget til understøttelse at regne fra en uge efter den dag, udelukkelsen er sket. For den herværende afdelings vedkommende må det ligeledes udtales, at da lønordningen her i følge regulativet er gyldigt til 1. april 1901,mener herværende afdeling at være i særlig grad forurettet ved lockouten, og at derfor afdelingen må beklage den stilling, som De samvirkende Fagforbund har ind- taget over for den.« Denne resolution vedtoges enstem- migt. Hvordan er reaktionen på DsF's politik under snedkerkonflikten? Hvilken mening har de to lokalforeningerom, hvilken instans i fagbe- vægelsen, der skal have det afgørende ord ved overenskomstersvedtagelse? 9. Møde i Arbejdernes Fællesorganisationi Århu 20. maj 1899. › Referat i forhandlingsprotokollen for Snedkernes Fagforening. Dette møde var sammenkaldt efter Sned- kernes Fagforenings ønske. Denne fore- ning ønskede at klargøre dens stilling un- ⁄ der lockouten. Dagsordenen var lock- outen. Formanden aflagde en vidtløftig beret- ning fra De samvirkende Fagforbunds re- præsentantmøde,kritiserede specielt for- retningsfører Christiansens optræden. I. Chr. Petersen forklarede snedkernes stil- ling, specielt den stedlige afdelings, og ret- tede et stærkt angreb mod DsF og mod fællesbestyrelsens formand Jakob Jen- sen. Der udspandt sig en ret skarp diskus- sion mellem Jakob Jensen og I. Chr. Peter- sen. Stemningen var overvejende for sned- kerne. F. Jørgensen rettede et hårdt an- greb mod maler Jensen, specielt for hans tale den 1. maj på Fælleden i København', idet taleren hævdede, at snedkernes or- ganisation var en af de bedste'i Danmark ' J. Jensen havde i sin 1. maj-tale manet fagbevægelsen til mådehold i generelle ven- dinger. Organisationen skulle ikke bruges til at hugge med i blinde. Han havde ikke direkte nævnt snedkerkonflikten.
16 Et angreb på arbejderlederne og havde fortjent en bedre behandling end den, den nu var tildelt af DsF. Snedkerne havde sikkert fået en vægtig støtte fra de stedlige organisationer, hvis ikke Ar- bejdsgiverforeningen havde erklæret lock- out for næsten alle fag henhørende under De samvirkende Fagforbund. Denne lockout skulle træde i kraft onsdagen den 24. maj. Derfor skubbedes snedkernes sag til side, og de øvrigetalere drejede sig nær- mest om generallockouten. . Redaktør Harald Jensen foreslog en re- solution -som tilsagde DsF støtte i den kommende strid og i fremtiden. Denne re- solution vedtoges næsten enstemmigt. Snedkernes Fagforenings bestyrelse stem- te ikke. 10. Demokratens referat 23. maj. Udsmidningen Et tillidsvotum til ledelsen for De samvir- kende Fagforbund I lørdags aftes afholdt Arbejderorganisa- tionernes Fællesbestyrelse i Århus møde. Mødet var oprindelig sammenkaldt'i an- ledning af snedkerlockouten. Men med den vending, sagerne i de sidste dage hav- de taget, kom forhandlingen ganske na- turligt til mere at dreje sig om den fare- truende generallockout. Formanden for Snedkernes Fagfore- ning i Århus,Petersen, gav en redegørelse for snedkerlockouten, hvori han pointe- OPGAVER: rede, at mestrene havde brudt den trufne overenskomst ved at erklære lockout. Formanden for De samvirkende Fag- foreninger, Jakob Jensen, betonede, at Ar- bejdsgiverforeningen i de sidste to år si- den sidste forligstadig havde pønset på en generallockout for at knuse arbejdernes organisationer. Da de ikke havde kunnet finde anden lejlighed, benyttede de den jyske snedkerstrejke til at etablere gene- rallockout. Hensigten er bl.a. den at få op- rettet en »voldgiftsdomstol«,der fratager arbejderforeningerne al indflydelse på ar- bejdsforholdenes ordning og binder dem på alle ender og kanter. Da man ikke har kunnet opnå dette hidtil, vil man søge at nå en sådan »voldgiñsdomstol« ved hjælp af generallockouter. Harald Jensen fremsatte under stærk tilslutning en opfordring til at følge De samvirkende Fagforbunds hovedledelse; den ville sikkert være i stand til at føre ar- bejderorganisationerne ubeskadigede ud af lockouten. De to sidste beslutninger af De samvirkende Fagforbund rummer et fuldt ud værdigtsvar til arbejdsgiverne og i er et godt udtryk for de organiserede ar- bejderes tanker. Murer A.P. Jensen udtalte ligeledes sin tilslutning og tak til ledelsen for De sam- virkende Fagforbund. Vi skal nok ride stormen af. SadelrnagerChristensen: Det må ikke lykkes arbejdskøberne at drive selv den mindste kile ind i organ'isationeme, så vil mange års arbejde være spildt. Jakob Jensen: Vi må gøre bygmestre- ne klart, at de ved lockoiitenmedvirker til deres egen ruin. Hvad kandet nytte, at de bygger huse, når de samtidigbidrager til at forarme arbejderne, så ikke kan betale en ordentlig husleje. Arbejdernemå ikke gå fra nogen plads, før bliver jaget ud, og når viførst er kommenud, skal de kom- me til at købe os ind. Nu'har vi længenok ladet os gøre nar ad. Vi er gået ind på over- enskomster, ofte for Heri;år; men mestre- ne har brudt dem gang efter gang, brudt deres ord, så ofte de en grille. Red. Sabroe: Indignationenblandt ar- bejderne er meget stor, og det er naturligt. Arbejdsgiverforeningen ,begynder deres redegørelse med en usnndhed, og hele dens færd er uærlig, Arbejdsgiverforenin- gen forlanger selvstyret afskaffet i vore or- ganisationer.Det kan arbejderne aldrig godkende; vi vil beholde vort selvstyre i vore egne anliggender. ' En række talere havde for øvrigt ordet. Følgende af Harald Jensen fremsatte resolution vedtoges enstemmigt: »De for- . samlede bestyrelser for :Århus arbejder- organisationer udtaler sin tillid til De sam- virkende Fagforbunds repræsentantskab og lover af al evne at støtte dette i dets kamp for det store heles vel. ' Arbejdsgiverne har ønsket kamp og på- tvunget arbejderorganisationerne denne. Århus arbejderorganisationers tillids- mænd udtaler, at de er beredt til at modta- ge kampen og er forvisset om, at arbej- derne ikke vil sky noget offer for at værge deres organisationer og: medbestemmel- sesret over arbejdsvilkårene«. Hvilke forskelle er der på de to referater af det samme møde? Overvej grundene hertil! Hvilke momenter betones særligi Demokratens referat og hvorfor? Et angreb på arbejderlederne 1 1. Aarhuus Stiftstidende 4. juni 1899. Vi anklager - hvor er de skyldige? Beviser for forræderiet. I alle samfundskredse følges den store ar- bejdsstandsm'ng med bekymret interesse, og om der end i de forSkelligepartier er en forskellig opfattelse af den nødvendighed,. der har fremkaldt lockouten, så er der hos alle, sikkert også blandt arbejdsgivere og arbejdere, en fælles følelse af, at den krig, der nu råder i landet, er en ulykke for det hele folk. Men netop derfor vokser også dagligt det store publikums krav om at komme til bunds i denne sag, at få rede på,hos hvem skylden ligger. Det går vel her, som altid ved en konflikt, at der er skyld på begge si- der; men offentligheden forlanger med ret- te klar oplysning om dels, hvem af parter- ne, der er den mest skyldige, og dels hvem der har forårsaget det afgørende skridt, som har bragt krigsluen til at slå ud. Hvad nu det første spørgsmål angâr, synes der efter de offentligheden forelagte dokumenter ingen tvivl at være om, at der ved fagforeningernes voksende overmod i de senere år virkelig er bl'Bvet ganske utå- lelige forhold på værkstederne og at- bejdspladserne mellem svendeog mestre. Hvem har foranlediget krigen? Dette spørgsmålmá publikumhave kla- ret tydeligt og bestemt uden udenoms- snak. Her kræves fuldt lys, og enhver,der kan, má bidrage til at fâ dbtte punkt stillet frem i fuld sandhed. ' Som man ved, har lockputen sin oprin- delse fra konflikteni snedkerfageti de 7 jy- .
› 1 1 ske byer. Efterat der længe var forhand- let frem og tilbagemellem mestre og sven- de, enedes Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende F agforbunds bestyrelse om- sider om en overenskomst, hvorved stri- den i de 7 jyske byer skulle hæves, og der- med måtte arbejdsgivernealtså antage, at denne konfliktvar endt. Snedkerforbun- dets forretningsfører,Christiansen, send- tes nu ud til de 7 byer for at få overens- komsten accepteret af svendene. Men her skete« det mærkelige, at snedkersvendene i 7 jyske byer trOdsede deres egen for- bundsbestyrelse, ja alle danske fagfore- ningers overbestyrelse og forkastede over- enskomsten! Det så jo allerede meget be- synderligt ud. De samvirkende Fagforbunds be- styrelse ville daforsøge endnu engang og sendte igen overenskomsten ud til afstem- ning; men atter forkastedes den! Og da overenskomsten således to gange var for- kastet, havde Arbejdsgiverforeningen ikke andet at gøre end at erklære lockout. Først ' efter at denne var trådt i kraft, blev over- enskomsten ved en tredje afstemning i de syv jyske byer vedtaget; men da var det for sent og desuden meldte så samtidigt Københavns bygningssnedkere sig ud af De samvirkende'Fagforbund,således at disses bestyrelse ikke kunne slutte fred på alles vegne. ' Hele denne historie ser allerede i sine hovedtrækhøjst mystisk ud. Det ville nemlig være mere end mærkeligt, om vir- keligen 2-300 snedkersvende i syv jyske byer skulle handle stik imod deres organi- sation og overorganisationsønsker og vedtagelser, og ganske ubegribelig blev disse svendes stilling, idet de anden gang gik imod deres førere. Det var jo et kom- plet oprør, som måtte vække den største opmærksomhed. Det varede imidlertid ikke længe,inden der begyndte at opstå rygter, som gav en helt anden forklaring, og som gik ud på,at snedkersvendene i de 7 jyske byer havde forkastet overenskomsten efter opfor- dring fra forretningsfører Christiansen. Ja, forholdt det sig således, var snedker- › svendenes adfærd ganske vist forklarlig; men så var der jo fra førernes side begået et skammeligt forræderi, som man næppe heller kunne anse for muligt. Rygterneheromfandt doghurtigtvejtil offentligheden, men fremkaldte intet be- stemt dementi, hverken fra forretnings- I fører Christiansen eller fra De samvir- 4 kende F agforbunds formand, folketings- mand J. Jensen. Dog fandt hr. Jensen sig foranlediget til den 25. maj iet interview til Dannebrog at erklære, at »Fagforbunde- ne loyalt havde gjort alt, hvad de kunne, : - 'y › -J-inj, for at få snedkeroverenskomsten respek- teret, samt at forretningsfører Christian- sen til ham havde udtalt, at han så varmt, som han kunne, havde anbefalet de jyske svende at vedtage overenskomsten«. Dagen efter erklærede rigtignok forret- ; ningsfører Christiansen til Politiken, »at han ikke direktehavde anbefalet svende- ne denne vedtagelse«. I tirsdags var socialistredaktør Brese- - mann fra Ålborg- en af de 7 jyske byer -i Helsingør, hvor han ved et offentligt mø- de udtalte, »at Snedkerforbundets forret- ningsfører ikke havde foretaget noget, der kunne influere på svendenes afstemning, forinden denne havde fundet sted. Først da overenskomsten var forkastet, sagde han, at man ikke ville være utilfreds med forkastelsen, idet svendene, i fald den var vedtaget, ville have fået en lønnedsættel- se«. _ Allerede ved disse udtalelser vækkes der absolut en formodning om, at både hr. maler J. Jensen og forretningsfører Chri- stiansen har haft en finger med i spillet ved forkastelsen af overenskomsten i de 7 jyske byer. Men man behøver ikke at bli- ve stående ved formodningen alene, thi der foreligger beviser for denne brøde. Vi skal nævnevdem: I. Har redaktør Reventlow i Nordjyl- land offentliggjort et brev fra en snedker- svend, der var til stede ved de møder i Ål- borg, hvor snedkersvendene forkastede overenskomsten. Denne svend skriver: »Ålborgden 22-5-99. Dersom det kan have interesse for Dem, så meddeles herved, at den repræ- sentant, som var sendt fra København herover til fagforeningen for at få den til at bøje sig for forliget af 15-4-99, udtalte, at forbundet og mesterforeningen var kom- met til en overenskomst; men forbundet ønskede helst, at afdelingen forkastede den. Spørg vedkommende derom, og De skal se, han tør ikke benægte det«. II. Den 24. maj skrev arkitekt F.A. Thomsen i Slagelseposten: »Den 14. april vedtog Snedkerforbundets bestyrelse at søge den mellem De samvirkende F agfor- bund og Arbejdsgiverforeningens for- retningsudvalgunder medvirkning af sel- ve Snedkerforbundets bestyrelse trufne overenskomst angående snedkerkonflik- ten kuldkastet. Desuagtet mødte Sned- kerforbundets forretningsfører hr. Chri- stiansen dagen efter - den 15. april - og un- derskrev denne overenskomst uden at meddelenoget om forbundets bestyrelses beslutning om dens forkastelse. Rimeligvis fordi bestyrelsen manglede mod til selv at træde frem, rejste så hr. Christiansen til Jylland ogforanledigede, at svendene i de Et angreb på arbejderlederne › [7 7jyske byerforkastede overenskomstenn. Til disse fuldgyldige beviser fra mænd, der er rede til med deres ed, at bevidne deres udsagn, skulle vi idag føje følgende, som vi selv har indhentet fra 2 af de 7 jy- ske byer: Her er et ligeledes under eds tilbud af- givet referat fra en mand, der har talt med 4 snedkersvende, som' har overværetde møder, hvor overenskomsten blev forka- stet. III. Samtale med en snedkersvend. Spørgsmål: Hvorledes turde svendene stemme mod den af Fagforbundene ved- tagne overenskomst? Svar: Vi blev jo opfordret dertil. IV. Samtale med en anden snedker- svend. Spørgsmål: Opfordrede Christiansen svendene til at vedtage overenskomsten? Svar: Nej! Spørgsmål: Opfordrede han da sven- dene til at forkaste den? Svar: Nej. Spørgsmål: Plejer svendene således at forkaste, hvad deres bestyrelse vedtager? Svar: Vi fik jo ikke indtrykket af, at vi skulle vedtage overenskomsten; men var Martin Olsen kommet i stedet for Chri- stiansen, så havde vi vedtaget den. ' V. Samtale med en tredje snedker- svend. Spørgsmål: Opfordrede Christiansen svendene til at vedtage overenskomsten? Svar: Nej. Spørgsmål: Opfordrede han da til for- kastelse? Svar: Ikke sådan rent ud. Jeg hu- sker jo ikke ordene bestemt; men han sag- de, at svendene i de andre byer havde for- kastet overenskomsten, så vi måtte vel helst gøre det samme. VI. Samtale med en fjerde snedker- svend. ' Spørgsmål: Maler Jensen har hævdet over for Dannebrog, at der fra fagfor- bundsbestyrelsens side blev gjort, hvad der kunne gøres for at få overenskomsten vedtaget, og at Christiansen over for ham har påstået at have anbefalet overens- komsten så varmt, han kunne. Passer det? Svar: Dannebrog må have misforstået maler Jensen. Han kan ikke have sagt så- ledes, nâr sandheden skulle følges. Vi ville nu henstille til enhver, der har gjort sig bekendt med disse beviser, om de ikke er tilstrækkeligoplysende, og vi ville særlig bede arbejderne at gennemlæse dem, for at de deraf kunne skønne, hvor- ledes deres førere handler med dem, fører dem bag lyset og misbruger dem i egen interesse. For ingen kan der være tvivl om, at her er der begået et forræderi, og med de oplysninger, vi nu har for os, er vi forvisset om, at de nuværende samvir- . .1 5- n
18 Et angreb på arbejderlederne kende Fagforbunds formand,hr. folke- tingsmand J. Jensen og Snedkerforbun- dets forretningsfører Christiansen har løjet over for arbejderne og ojfentlighe- den og over for Arbejdsgiverforeningen har bedrevet et frækt og skandaløstfbr- ræderi. l Det er med velberåd hu, at vi har valgt disse stærke udtryk, thi hensigten er at tvinge de to mænd til at anlæggesag imod os, for at vi under denne kunne blive sat i stand til at føre vidner for rigtigheden af de beviser, vi har fremsat imod dem. Det forekommer os at være af største vigtig- hed for alle, for arbejderne ikke mindre end for arbejdsgiverneog allermest for det store publikum, at dette punkt i striden, det, hvorfra hele den store lockout har ud- viklet sig, bliver fuldt oplyst. Vi trøster os til for retten at føre beviset for det begåedeforræd :ogdermed for, at det er fagforeninger , ledere, der har villet krigen, og ligesom bumch i sin tid forfalskede Emserdepee for at få den fransk-tyske krig i gang, ;sâledeshar disse ledere begåetet dobbeltåfalsumi den be- stemte hensigt at fremkaldekonfliktenÅVi venter nu bestemt at høre fra d'hrr. Jen- sen og Christiansen. ' OPGAVER: Hvad er formålet med denne artikel? Hvad bygger dens argumentation på? Vurder på baggrund af kildeuddragene i hele afsnittet artiklens synspunkter og værdien af dens argumentation med henblik på J. Jensens,DsF-ledelsens og Chr. Christiansens roller. i
rv-, . aqua.: GENERALLOCKOUTEN:ÅRSAG OG FORMÅL Både under og efter lockouten diskuteredes de formodede »dybereliggende«årsager til konflikten og det dermed sammenhængende N spørgsmål: hvad tville Arbejdsgiverforeningen opnå med lockouten? I det følgende gives forskellige opfattelser af disse spørgsmål,her- under af nogle af arbejdsgivernes centrale krav. Også nogle af kildeuddragene i andre afsnit kan være af interesse her. Lookoutens årsager 12. E. Wünblad og Alsing Andersen: Det danske socialdemokratis historie fra 1871 til 1921, II, 1921. Den (lockouten) var overklassens sidste forsøg på at knuse arbejdernes fagorgani- satoriske magt, at standse det arbejde, som - det så man -ikke blot for stedse ville afskaffe arbejdsgivernes enevælde på værksted og fabrik, men også ville stille ar- bejderklassen sideordnet med de øvrige erhverv, ja, måske endog - i kraft af arbej- derklassens talmæssige størrelse og sam- fundsmæssige betydning - give netop denne klasse en dominerende stilling. Dette ville man forhindre, mens tid endnu var. Derfor etableredes lockouten . . . 13. Uddrag af Arbejdsgiverforeningens redegørelse for årsagerne til lockouten, offentliggjort 29. maj 1899. Efter Arbejdsgiverforeningen gennem 25 år 1896-1921. En forsamling som Arbejdsgiverforenin- »gens generalforsamling, en forsamling altså af repræsentanter, som med fuldt an- svar for samtlige de både små og større fagfæller, der har valgt dem, tager en sådan beslutning, gør naturligvis ikke det- te letsindigt af lyst til krig. Den er sig be- , vidst, at det er et såre alvorligt skridt, der ' volder store tab og ulemper lige såvel in- den for arbejdsgivernes som inden for ar- bejdernes kreds. Når generalforsamlingen altså enstemmigt er gået med til at erklære den store lockout, er det, fordi Arbejdsgi- verforeningenvar tvunget dertil, fordi alle forhandlingsmuligheder var udtømt ved de jyske svendes gentagne forkastelse, ved bygningssnedkernes udtræden og ved De samvirkende Fagforbundsafvisning af de stillede betingelser. Og generalforsamlin- gen tog, da kampen først var blevet nød- vendig, ansvaret på sig, fordi den vidste sig i overensstemmelse med landets arbejds- givere, der alle i en række af år har følt trykket af ikke længere at have den nød- vendige indflydelse på ledelsen af deres egne forretninger; thi forholdene har ef- terhânden udviklet sig således, atårbejde- ren fordrer som sin ret at komme og gå som han vil; arbejdsgiverens kritik af ud- ført arbejde mødes med trussel om at gå og tage kammeraterne med, ja, i enkelte fag findes en særlig opmuntring til at gå, thi arbejderen har da ret til understøttelse som »arbejdsløs«. Arbejderen bestem- mer fordelingen af arbejdet, hvor mange arbejdere, der skal anvendes osv.; hvis ar- bejdsgiverens dispositioner ikke fuldt ud vinder arbejdernes bifald, får han ingen folk, og det ses let, at arbejdsgiveren der- ved hindres i, gennem hensigtsmæssig ar- bejdsfordeling, at træffe sine dispositio- ner til arbejdets færdiggørelse i rette tid. Arbejdsgiverens indflydelse på arbejds- prisen er næsten ganske forsvundet; op- nås der ikke enighed, bliver arbejdet ikke udført, og opnås der enighed mellem or- ganisationerne, træffer arbejderne dog of- te ensidig bestemmelse om højere priser. Når dertil kommer, at arbejderne i mange tilfælde selv sætter grænsen for, hvor me- get en arbejder må bestille og fortjene og derved fremkalder et systematisk driveri, vil enhver af disse eksempler, der let kan forøges, indse, at man er ude i forhold, der i længden virker fuldstændig ødelæggen- de. Derfor er denne kamp et rent nødvær- ge, det er en kamp for arbejdsgivernes ek- sistens og derigennem for landets hånd- værk og industri, thi intet håndværk og in- gen industri vil kunne bestå, når ikke ar- bejdsgiveren, der over for publikum har pligterne og ansvaret, og som skal kæmpe med indlandets og udlandets konkurren- ce, har den fornødne bestemmelse ved ar- bejdets hele ordning. _ 1 14. Nordjylland 18. juli 1899. Etatsrád Andersen taler På et politisk møde i Hurup i forgårs ret- tede lærer Fabricius en forespørgsel an- gående lockouten til etatsråd N. Ander- sen, der iflg. Thisted Amtsavis svarede hertil: Hvorledes min stilling til spørgsmålet om lockouten er, vil jo være givet derved, at jeg som formand for Arbejdsgiverfore- ningen står i spidsen for en af de stridende parter; men samtidig vil jeg sige, at den tanke hos arbejdsgiverne at samle sig til fælles modstand mod de aldeles over- drevne og urimelige krav, der stilles fra ar- bejdernes side, ingenlunde er ny. I de sid- ste 3-4 år har der ikke været nogen strid, uden at man har tænkt sig muligheden af en lockout; men jeg har hver gang været betænkelig. Men nu var lockouten blevet en nødvendighed.Jeg er ikke nogen års- unge; men det ansvar, som jeg nu har ta- get på mig ved denne krigserklæring, øn- sker jeg end ikke min værste fjende. Men forholdene var blevet så kritiske, at der var intet andet for. i Min mening om lockouten er denne: Denne krig måtte og må afsluttes, så snart ske kan, men uden at resultaterne forspil- des af de store økonomiske ofre, som den har kostet. Det resultat, der må nås, er, at man overbeviser arbejderne om, at der er fare ved at stille alt for overdrevne og uri- melige krav, og det er en nødvendighed,at de bibringes denne overbevisning, fordi deres ledere nu i årevis har indprentet dem, at når de blot var enige, kunne ingen mod- stå dem, og at en fast sammenslutning af arbejdsgiverne var en umulighed. Men til- gangen til Arbejdsgiverforeningen, der er
20 Lockoutensårsager fortSat til de allerseneste dage, er det bad i ste tegn for nødvendighedenaf lockou- ten. . . . Lockouten har været en nødven- dighed, dersom man endnu ville oprethol- de håndværk og industri som brugelige næringsveje her i landet, og for at sætte en stopper for de urimelige krav, der er rejst fra arbejdernes side, og den kan ikke slut- tes, førend man når et resultat i den hense- ende, der står i forhold til de økonomiske ofre, der har måttet bringes. 15. Opråb fra arbejdsgiverne i Nakskov 8. juni 1899. Trykt i C. From-Petersen: Festskrift i anledning af Dansk Tømrer-Forbunds 25-års jubilæum 1890 - 18. maj- 1915.1915, s. 213. ' Til publikum Undertegnede arbejdsgivere i Nakskov, der er medlemmer af Dansk Mester- og Arbejdsgiverforening, tillader sig at hen- vende sig til publikum i by og på land om støtte i den kamp, vi har set os nødsaget til at tage på os for at få indført nogenlunde tålelige tilstande i vore værksteder og på vore arbejdspladser. En arbejder er sin løn værd, og vi tør hævde, at man ikke fra arbejdsgivernes si- ' de noget øjeblik har tænkt på at gå arbej- ' derne for nær eller at angribe deres ret til at OPGAVER: organisere sig til fremme af deres beretti- gede interesser. Men vi har også vore in- teresser at hævde, og forhold som de, der havde udviklet sig ved de socialistiske fag- lige organisationers, indblanding på alle områder, truede med at 'lægge al magten ind under disse organisationer, og at sæt- te os som arbejdsgivere ganske ud af le- delsen af vore forskellige virksomheder og at træde hindrende i vejen for, at vi kunne træffe de for disse virksomheder hensigts- mæssige foranstaltninger. I første række står kampen mod os; -men vi har den tillid til publikums sunde sans, at man vil forstå, at det i virkelighe- den er hele det arbejdsgivende, købende og forbrugende publikums interesser, det gælder. Skal de socialdemokratiske orga- nisationer nemlig få held til at indføre helt naturstridige forhold mellem arbejder og arbejdsgiver i håndværk og' industri, er dermed vejen banet for det næste skridt, der vil blive rettet direkte med alle andre arbejdsgivere, også mod landbrugets ar- I bejdsgivere. Hertil kommer, at hvis et- t hvert i en hvilken som helst retning gåen- de krav fra arbejderorganisationerne og ved disses magt skal kunne føres igennem uden synderlig modstand, vil disse krav Gør rede for de årsager til lockoutens udbrud som kommer til udtryk i kilderne. Undersøg ophavsmandens politiske baggrund. Vurder argumentationen i den enkelte kilde med henblik på at formulere din egen stillingtagen. 16. Uddrag af redaktør Chr. Reventlows pjece: Den store arbejdsstandsning og dennes dybeste årsag: En dokumentation. (Dateret 30. juni 1899). Den store arbejdsstandsning kom næppe uventet for nogen af dem, som i de senere år på nært hold og med nogen opmærk- somhed har fulgt udviklingen inden for ar- bejdsforholdene og arbejderorganisatio- nerne. Der kunne være spørgsmål om, hvorvidt den ville indtræde i år eller om et år eller to; men sikkert var det, at den måtte komme som en uafvendelig konse- kvens af alt, hvad der foregik. Arbejdernes organisationer er en na- turlig, for ikke at sige nødvendig ting. . . . Jeg skal ikke her komme ind på at skildre de faglige organisationers historie, men kun hævde deres absolutte berettigelse. Anvendt på rette måde kunne de fagli- ge sammenslutninger afføde meget godt. Det har derfor næppe været, til gavn, når dei Danmark fra mange sider er blevet be- tragtet med manglende forståelse og ofte bekæmpet på en mindre heldig måde, om end dette noget kan undskyldes derved, at fagforeningerne straks ved deres frem- komst her i landet havde til hovedopgave at være banebrydere for socialismen, og at de stadig siden den tid har dannet grund- laget for vort hjemlige socialistiske parti og været hovedarnestedet for dettes agi- tation. . . . Det er da her, den dybeste år- sag ligger til den udvikling, der har affødt den store arbejdsstandsning. Man skelner nok i de almindelige be- tragtninger, der i denne tid fremsættes, på en meget skarp måde mellem arbejderne 0g arbejdsgiverne. Man udvikler med stor dybsindighed, hvorledes der mellem disse to faktorer i produktionen må være en for- skel, som de første har overskredet på en sådan måde, at der efterhånden*er frem- kommet tilstande af den art, at de sidste som nødværge har måttet gribe til den sto- re lockout for atter at få tilvejebragt ro og fred i arbejdsforholdet 0g fornødne betin- gelser for en ordnet produktion. Men for den, der kender noget til den i hurtigt antage sådanne 4' ensioner, at udførelsen af al slags ar 'I''de vil blive så bekosteligt, at det vil blii'realvorligt føle- ligt for publikum og ikkeêvilkomme til at stå i noget rimeligt forhåndtil vort lands økonomiske tilstand overhovedet. Med dette for øje er vi tillader os at anmode om publikums bistand i kampen, en bistand, som kan ydesos dels ved, at man opsætter med alle stbrrearbejder og i det hele af alle sådanne anbejderi vore for- skellige fag, hvis udførelse på nogen mu- lig måde kan opsættes, dg at man undla- der at antage arbejdere, derer under lock- outen, til udførelsen af nbgetslags arbej- de. Ved at antage sådanne arbejdere for-_ hales kun afslutningen på lockouten til skade for publikum og for os og i virkelig- heden også til skade for;arbejderne selv, der heller ikke kan have gavnaf en forha- ling af stridens afslutning. Det er en selvfølge, at vi bestemt går ud fra, at ingen af vore kolleger blandt hånd- værksmestrene i byerne ogpå landet, som ikke er under arbejdsgiverorganisationer- ne, vil vise en sådan mangelpå hensyn til deres egne interesser, at de antager sven- de, som er under lockouten. (navnene) danske arbejder, er denne forklaring ikke udtømmende.Man kender vel ikke fra hans side til den anspæudtearbejdsydel- se, som præsteres af arbeiidemei udlandet i tilsvarende fag. Men han er dog af natur solid og påpasselig,trofasti sine sympati- er, et bravt menneske, en god kammerat og tilstrækkelig intelligentog forudseen- de til ikke uden megen stærk påvirkningat lade sig ophidse til at begå dårskaber. Ikke heller er en henvisningtil fagfore- ningernes eksistens tilstrækkelig til at godtgøre, at forholdene inåtte udvikle sig på den måde, at det store sammenstød blev uundgåeligt. Det nemlig hverken arbejderen som arbejderQler hans brug af de organisationer, der kim er en naturlig konsekvens af hele udviklingen,der er skyld i disse forhold. Nej, grunden til miserenligger 'et helt andet sted. Den ligger i indførelse af socia- lismert ifagforeningerne. Hvad er socialisme?iltusinder af til- fælde vil man fra højrismænd,venstre-
mænd og socialiSterfå det svar, at socia- lisme er bestræbelsefor at forbedre kåre- ne for de små i samfundet, at det er arbej- det for en højere løn, mindre arbejdstid, humane reformer og i det hele for at hæve de fortryktes stilling. Og når nogle, for at opnå dette, giver sig til at strejke, er de i særlig grad socialister. Denne opfattelse er selvfølgelig i høje- ste grad forkert. Socialismen er en særlig lære, hvis ind- hold også finder fuldt udtryk i folketings- mand K.M. Klausens grundlovstale i 1895, da han ifølge Social-Demokraten »påvistedet håbløse i at ville bygge noget nyt på det gamle samfund« og udtalte: »Lad os ikke stirre os blinde, hverken på den ene elle'r den anden reform, men lad os stræbe mod det endelige mål, den sociali- stiske stat«. Socialismen må . . . bygge på en stadig og stærk utilfredshed med de herskende tilstande. Jo mere tilfredshed, der kan op- nås, jo mindre jordbund vil der være for den socialistiske agitation. Folk ville selv- følgeligikke sætte noget ind på at lave et nyt samfund, når de så, der kunne opnås virkelige goder' under det nuværende. Men for socialismens eksistens er det nødvendigt,at utilfredsheden holdes ved- lige. Og resultatet er blevet den hidsende agitation,som proklameresi det sociali- stiske program. På grundlag af denne bundfalske lære har den socialistiske agitation da opført en sand heksedans med arbejderne. Disse er blevet fyldt med had og mistænkelig- gørelse mod »det rådne samfund« og mod »de kapitalistiske udbyttere«,samtidig med at fagforeningsbevægelsenblev en trap- pestige, op ad hvilken Socialdemokratiets politiske ærgerrighederkravlede til ære og værdighed. Disse elementer har forstået, at indpodningen af den socialistiske bak- terie i de faglige foreninger skabte den bøl- ge, der kunne føre dem til snart en hvilken som helst tillidspost eller bestilling, idet den samtidig holdt den utilfredshed ved- lige, som skulle bære dem op. 'De socialistiske interesser kræver, at mestrene og arbejdsgivernebetragtes som dødstjender,at arbejdet føles som et sla- veåg, og at hele samfundet kun synes at være et hjemsted for den blodigste uret- færdighed og tyranni. Og uden stands- ning fortsættes bestræbelserne for gen- nem uafladelige kampe at tilintetgørede resultater, som gennem organisationerne og tidens udvikling kunne indvindes for arbejderne. Ved kravene om løn og ar- bejdstid tages det mindst mulige hensyn til konjunktureme eller til udlandets kon- kurrence; Og kunne de økonomiske re- sultater, arbejdernes fremskridt i rent ma- terielt velvære, ikke helt ødelægges gen- nem disse kampe, så neutraliseres de gen- nem en sådan demoralisation af selve ar- bejdsforholdene som den, dernu endelig har tvunget os ud i den store lockout. 17. Gustav Bang: Herre i eget hus. Social-Demokraten 17. aug. 1899. De lockoutende arbejdskøbere vil have ret til på egen hånd at fastsætte Værksteds- regler, som husfaderen i gamle dage fast- satte husordenen. Hele lockouten er af ar- bejdskøbernes presse skildret som en kamp for at blive herre i eget hus. »Herre i eget hus«, hvor lyder ikke dette krav naturligt og berettiget! Og hvor kom- mer ikke arbejderne, der hårdnakket væg- rer sig ved at gå ind på denne fordring, til at stå i et ilde lys, som urostiftere og or- densforstyrrere, der vil gøre ufred i anden mands hus, som mennesker, for hvem in- tet er ukrænkeligt,ikke engangsætningen om, at »mit hus er min borg«, og der er kun jeg selv herre. Og dog er denne fordring måske den brutaleste og reaktionæreste af alle dem, arbejdskøberne har fremsat - og det vil ikke sige lidt. Og de blade, der fremstiller den som retmæssig og i sin gode orden og sværterarbejderne, der nægter at aner- kende den, spekulerer kun i deres læseres dumhed og uvidenhed. Sagen er den, at når arbejdskøbernes krav om eneherredømme på arbejdsplad- serne fremstilles som ensbetydende med kravet om ret til at være herre i eget hus, så er dette falsk. De to begreber har intet med hinanden at gøre. Lige så fuldt socialde- mokratiet anerkender enhvers ret til at indrette sig i sit private liv, som han selv ly- ster, lige så energisk må det i arbejder- standens, i fremskridtets, i kulturens in- teresse modsætte sig arbejdskøbernes for- dring om selv at være de enerådende på ar- bejdspladserne. Kunne denne fordring gennemføres, og blev den ført ud i sine yderste konsekvenser, ville den betyde et tilbageskridt i kultur, en etablering af træl- leagtige tilstande. Men de 'danske arbej- dere lader sig ikke gøre til slaver. . . . (Herefter følgeren redegørelsefor for- holdet mester/ svend i lavstiden). Men nu skriver vi 1899 og ikke 1799, og i de 100 år er industrien her som over- alt i verden undergået en revolution. Nu har vi ikke længere 1 svend i gennemsnit for hvert københavnsk værksted, men Lockoutens årsager 21 mellem 6 og 7 arbejdere, og når vi ser bort fra disse småbitte værksteder, hvor me- steren arbejder alene uden nogen frem- med medhjælp, finder vi endog 10 arbej- dere for hver 1 selvstændig producent. Af den københavnske arbejderstand er kun 15 % sysselsat i småbedrifter, hvor det højeste arbejdertal er 5; 22 % er sysselsati mellemstore bedrifter med mellem 6 og 20 arbejdere; og 63 %, altså næsten to tred- jedele, i storbedrifter med mindst 21 ar- bejdere i hver. Således viste forholdet sig ' at være ved en industritælling, som blev foretaget for to år siden; nu er udviklin- gen sikkert skredet et godt stykke videre frem ad samme bane. Det er storindustri- en, som har holdt sit indtog, og som er, godt på vej til at fortrænge den gammel- dags håndværksmæssigesmåbedrift, hvor der var plads for et patriarkalsk forhold mellem mester og svend. Lønarbejdernes stilling er blevet en an- den. Den arbejder, som er sysselsat i en storbedrift, står uden noget håb om no- gensinde selv at blive selvstændig produ- cent; han er og bliver lønarbejder hele sit liv igennem, og al hans bestræbelse må være rettet på at bedre sine vilkår under den tilstand, hvori han nu engang er sat. Arbejdskøberen føler sig heller ikke læn- gere som den erfarne, læreren, i forhold til sine arbejdere: det eneste punkt, hvori han er dem overlegen, er hans kapitalbesid- delse; hans eneste formål i forhold til dem er at suge så stor profit som muligt ud af deres arbejdsevne. Den harmoni, der i gamle dage var til stede mellem mester og svend, brister; det patriarkalske, venska- belige forhold afløses af det kolde penge- forhold; der indtræder en stadig voksen- de spænding mellem de to parter; som et udslag af denne spænding er det, at ar- bejdskøberne har foretaget deres forbry- deriske overfald på de danske arbejdere. Den ydre forbindelse mellem hjem og arbejdsplads brister. Havde det i gamle dage været reglen, at hjem og værksted var i samme hus, så bliver dette nu mere og mere en undtagelse. Den store hånd- værksmester eller fabrikant vælger sig bo- lig et sted i byen og forretningslokale et an- det; larmen fra værkstedet forstyrrer ikke hans familie, når den sidder i den elegante dagligstue. Når mesteren har lukket dø- ren til sin dagligstue bag sig, da er han ene privatmand; befinder han sig derimod på sit værksted, da er han arbejdskøberen, der står over for de arbejdere, ved hvis slid han lever. I Men det er en selvfølge, at når hele ar- bejdsforholdet er ændret sâledes, da må der også finde omdannelser sted i det juri- diske forhold mellem arbejdskøber og ar-
22 Centralisme - decentralisme bejder, om ikke den første skal etablere sig som ren slavefoged.Det gammeldags hyg- gelige, patriarkalske forhold eksisterer ikke mere; men det er ikke arbejderne, det er selve den kapitalistiske udvikling, der har udryddet det. I stedet for det afhæn- gighedsforhold, der var naturligt under de gamle tilstande og ikke føltes som ydmy- gende, fordi det kun betegnede et over- gangsled, er nu trådt forholdet mellem frie kontrahenter: Arbejderen sælger sin ar- bejdskraft til arbejdskøberen for en vis sum pr. time eller pr. stykke arbejde, han .skal udføre. Men, når et sådant kontrakt- forhold er til stede, da kan den ene af par- terne ikke være enebestemmende over de vilkår, hvorunder den anden part skal ar- bejde; da må der træffes forholdsregler, som garanterer arbejderen, at de krav, der på arbejdspladsen stilles til hans arbejds- evne, og de vilkår, der overhovedet bydes ham, svarer til de forudsætninger, hvor- under han solgte sin arbejdskraft. Der- med falder arbejdsgivernes fordring om at være enebestemmende til jorden, som uri- melig under de nye forhold. Nødvendigheden af at indskrænke ar- bejdskøbernes enevældige herredømme over arbejdspladsen bliver så meget mere indlysende, som man allerede har set ek- sempler nok på, hvad et sådant enevælde har medført. Et helvede for arbejderbe- folkningen, en ødelæggelse af dens fy- siske sundhed, en tilbagegang i dens ån- delige udvikling, en sum af ulykke og elen- OPGAVER: dighed har været følgen af udbytternes ubegrænsede ret 'til at udbytte. En kamp for at indskrænke denne ret bliver derfor en kamp for kulturen, en kamp for den menneskelige lykke. Så længe arbejderne står uorganisere- de, er arbejdskøberen i stand tilved magt- sprog at tvinge sin vilje igennem. Står de derimod fast sammen i en fagorganisa- tion, fremtræder de som en magt over for arbejdskøberen,en jævnbyrdigmagt, med hvem han tvinges til at forhandle om ar- bejdsvilkårene. Det er retten til medbe- stemmelse, som arbejderne ad den faglige organisations vej har tilkæmpetsig. Det er den konstitutionelle forfatning overført på det sociale forhold, en overgangsform fra den tilstand, hvor arbejdskøberenvar ene- bestemmende, til den tilstand, da arbej- derne selv tager produktionen i deres hæn- der og skyder arbejdskøberen ud som en overlevet rest fra svundne tider. Men her er det modstanden fra ar- bejdskøbernesside er sejgest og mest fanatisk; de kan til nød finde sig i, at staten griber ind for at begrænse arbejderudsug- ningen i dens blodigste skikkelse; men at arbejderne selv vil have et ord at sige, for- arger og ophidser dem. De er stadig hilde- dei den forestilling, at arbejderne er til for deres skyld, og at når de blot får så stor en løn, at de ikke sulter ihjel, har de intet mere at kræve. Det er ikke gået op for dem, ati det øjeblikde selv vanrøgter deres egen so- ciale opgave, at lede det isamfundsnyttig' arbejde på samfundsnyttigvis, så har de forspildt den sidste rest af eksistensberet- tigelse. ' Der er to tankegange, der krydser hin- anden i disse menneskers hjerne. Det er storkapitalistens brutale herskelystog den oldingeagügespidsborgerl'ghed. Den skarp- ladte revolver, som den moderne fabri- kant bærer i lommen, når han går gennem fabrikken, og nathuen trukket dybt ned over den gammeldags mesters øren, kun- ne i lige grad gøres til symboler for ar- bejdskøberpartiet.Der er en ting, som er betegnende, det er, at den mand, der har stået som kapitalistemes leder i kampen for at vinde retten til »selv at lede og for- dele arbejdet«,er en ligkistesnedker*, der aldrig har snedkret en ligkiste og næppe har så meget kundskab til faget som den yngste lærling på hans værksted. Og samtidig har de mænd, der har været iv- rigst i kampen for at blive herrer i deres »eget« hus, været aktieselskabsdirektører, mænd, som netop slet ingen ejendomsret har over det hus, hvori de vil være herrer, men kan afskediges den dag, da det beha- ger aktieselskabet. Arbejdskøbernes kamp for at sætte kravet om eneherredømme på arbejds- pladserne igennem er mørkets kamp mod lyset, en reaktionens kamp mod frem- skridtet, en barbariets *kampmod kul- turen. Men en sådan kamp kan aldrig vin- des. ' Kaspar Rostrup (se personregister). Hvad opfatter forfatteren til 16 som den »dybeste årsag« til den udvikling i arbejdsforholdene, der var Arbejdsgiverforeningens begrun- delse for lockouten? Hvordan opfattes den samme udvikling i 17? Hvad er forskellen? Vurder argumentationen i 12-17 med henblik på at formulere din egen stillingtagen. Centralisme - decentralisme 18. Social-Demokraten 26.juli 1899. Hvorom kæmpes der? Despotisme - Demokrati Den store lockout har været den store af- slører. Generallockouten har vist de hidtil tankeløse tingene i deres sande skikkelse. Der er faldet de hidtil ligegyldige og blin- de som skæl fra øjnene. I mange år lød lektien fra Højres side på »fagforenings-tyranniet«.Det var »fører- ne«, der tyranniserede »de menige«, hed det. Bare »arbejderne kunne blive fri for »socialistførernes«s formynderskab, så skulle de nok komme overens med ar- bejdsgiveme. Men den store lockout begyndte med, at arbejdsgiverne bebrejdede de jyske snedkersvende, at de ikke straks lystrede deres »førere« i København, skønt over- enskomsten udtrykkelig hjemlede dem ret til afstemningi de lokale foreninger'. Og de »8 punkter«skvintessens er arbejdsgiver- nes krav om, at arbejderne skal omdanne . deres organisation i despotisk retning. Fagorganisationen er vokset op gen- nem en menneskealder frit og naturligt og har formet sig rent demokratisk. De sam- virkende Fagforbunds forfatning er, som det ligger i selve navnet, en demokratisk, føderativ forfatning, omtrent som den po- litiske i Svejts. Hver lokal forening har en vis selvstændighed, og de enkelte fagfor- bund styrer sig selv på deres område. Alt går nedefra opefter. En strejke dekreteres aldrig fra oven. Den udbryder,når arbej- derne i det enkelte fag finder den nødven- dig og har vedtaget den efter en grundig drøftelse og på basis af almindelig valg- ret, og når den eventuelt er godkendt af fagforbundet og De samvirkende Fagfor-
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig
Andersen storlockout og_septemberforlig

Empfohlen

Olsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolution
Olsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolutionOlsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolution
Olsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolutionSFAH
 
Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984SFAH
 
Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981SFAH
 
Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979SFAH
 
Meddelelser 26 1986
Meddelelser 26 1986Meddelelser 26 1986
Meddelelser 26 1986SFAH
 
Meddelelser 19 1982
Meddelelser 19 1982Meddelelser 19 1982
Meddelelser 19 1982SFAH
 
Meddelelser 09 1977
Meddelelser 09 1977Meddelelser 09 1977
Meddelelser 09 1977SFAH
 
Meddelelser 02 1974
Meddelelser 02 1974Meddelelser 02 1974
Meddelelser 02 1974SFAH
 

Empfohlen

Olsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolution
Olsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolutionOlsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolution
Olsen og schoubye_reformpolitik_eller_revolutionSFAH
 
Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984SFAH
 
Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981SFAH
 
Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979SFAH
 
Meddelelser 26 1986
Meddelelser 26 1986Meddelelser 26 1986
Meddelelser 26 1986SFAH
 
Meddelelser 19 1982
Meddelelser 19 1982Meddelelser 19 1982
Meddelelser 19 1982SFAH
 
Meddelelser 09 1977
Meddelelser 09 1977Meddelelser 09 1977
Meddelelser 09 1977SFAH
 
Meddelelser 02 1974
Meddelelser 02 1974Meddelelser 02 1974
Meddelelser 02 1974SFAH
 
Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981SFAH
 
Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979SFAH
 
Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975SFAH
 
Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975SFAH
 
Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984SFAH
 
Visuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceVisuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceMariPou
 
Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973SFAH
 
Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973SFAH
 
Aarbog 09 1979_titel_og_indledning
Aarbog 09 1979_titel_og_indledningAarbog 09 1979_titel_og_indledning
Aarbog 09 1979_titel_og_indledningSFAH
 
Fadøl og Faglighed
Fadøl og FaglighedFadøl og Faglighed
Fadøl og FaglighedTrine Viskum
 
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erne
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erneAarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erne
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erneSFAH
 
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Tyge Mortensen
 
Meddelelser 18 1982
Meddelelser 18 1982Meddelelser 18 1982
Meddelelser 18 1982SFAH
 
Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978SFAH
 
Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978SFAH
 
Aarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdAarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdSFAH
 
Meddelelser 20 1983
Meddelelser 20 1983Meddelelser 20 1983
Meddelelser 20 1983SFAH
 
Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981SFAH
 
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseSFAH
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...SFAH
 
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeAarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeSFAH
 
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...SFAH
 

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Andersen storlockout og_septemberforlig

Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981SFAH
 
Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979SFAH
 
Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975SFAH
 
Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975SFAH
 
Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984SFAH
 
Visuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceVisuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceMariPou
 
Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973SFAH
 
Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973SFAH
 
Aarbog 09 1979_titel_og_indledning
Aarbog 09 1979_titel_og_indledningAarbog 09 1979_titel_og_indledning
Aarbog 09 1979_titel_og_indledningSFAH
 
Fadøl og Faglighed
Fadøl og FaglighedFadøl og Faglighed
Fadøl og FaglighedTrine Viskum
 
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erne
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erneAarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erne
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erneSFAH
 
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Tyge Mortensen
 
Meddelelser 18 1982
Meddelelser 18 1982Meddelelser 18 1982
Meddelelser 18 1982SFAH
 
Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978SFAH
 
Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978SFAH
 
Aarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdAarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdSFAH
 
Meddelelser 20 1983
Meddelelser 20 1983Meddelelser 20 1983
Meddelelser 20 1983SFAH
 

Ähnlich wie Andersen storlockout og_septemberforlig (17)

Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981Meddelelser 17 1981
Meddelelser 17 1981
 
Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979Meddelelser 12 1979
Meddelelser 12 1979
 
Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975
 
Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975Meddelelser 05 1975
Meddelelser 05 1975
 
Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984Meddelelser 22 1984
Meddelelser 22 1984
 
Visuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På MyspaceVisuel Kommunikation På Myspace
Visuel Kommunikation På Myspace
 
Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973
 
Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973Meddelelser 01 1973
Meddelelser 01 1973
 
Aarbog 09 1979_titel_og_indledning
Aarbog 09 1979_titel_og_indledningAarbog 09 1979_titel_og_indledning
Aarbog 09 1979_titel_og_indledning
 
Fadøl og Faglighed
Fadøl og FaglighedFadøl og Faglighed
Fadøl og Faglighed
 
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erne
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erneAarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erne
Aarbog 20 1990_rostgaard_fagbevaegelsen_og_teknologiudviklingen_i_1950erne
 
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
Omdannelse og uddannelse - Gitte Miller Balslev afhandling 2012
 
Meddelelser 18 1982
Meddelelser 18 1982Meddelelser 18 1982
Meddelelser 18 1982
 
Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978
 
Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978Meddelelser 11 a_1978
Meddelelser 11 a_1978
 
Aarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdAarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indhold
 
Meddelelser 20 1983
Meddelelser 20 1983Meddelelser 20 1983
Meddelelser 20 1983
 

Mehr von SFAH

Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981SFAH
 
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseSFAH
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...SFAH
 
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeAarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeSFAH
 
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...SFAH
 
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...SFAH
 
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_friAarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_friSFAH
 
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...SFAH
 
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_professionAarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_professionSFAH
 
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinderAarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinderSFAH
 
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaeleneAarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaeleneSFAH
 
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandAarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandSFAH
 
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdelingAarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdelingSFAH
 
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forordAarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forordSFAH
 
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industriAarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industriSFAH
 
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelseSFAH
 
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsenAarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsenSFAH
 
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentraliseringAarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentraliseringSFAH
 
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timerAarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timerSFAH
 
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goereAarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goereSFAH
 

Mehr von SFAH (20)

Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981
 
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
 
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeAarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
 
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
 
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
 
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_friAarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
 
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
 
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_professionAarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
 
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinderAarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
 
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaeleneAarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
 
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandAarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
 
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdelingAarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
 
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forordAarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
 
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industriAarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
 
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
 
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsenAarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
 
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentraliseringAarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
 
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timerAarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
 
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goereAarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
 

Andersen storlockout og_septemberforlig

  • 2.
  • 3. v › V I 7 u H H WWW W T mv w 7 r; › v ' ' ' ' - 7""1 "" - -z ;-4 “r , "r “7:7 5", 6A, 7 (r . ; v: v; ›, v . 9 I 7 ' ”Fl rw' “Tyv”- " " '*-3??<$⁄:""?“.*«'“u , › F7. n. YFM w Mr', ,1 _, , - " . , . , y › , '1 m, « ,1 ,mig 4 'T' W? Septemberforlig x Kilder til belysning af storkonflikten 1899 SELSKABET TIL FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE FREMAD
  • 4. Storlockout og Septemberforlig Kilder til belysning af storkonflikten 1899 © Indledning og tekstudgave: Dorrit Andersen/Fremad, København 1974 ' 1 Udgivet i samarbejde med >I “ Selskabet til forskning i arbejderbevægelsenshistorie ' under redaktion af Sven Sødring Jensen, Claus Larsen, Leif Larsen, Vagn Oluf Nielsen og Johan Klinge Sørensen .å Omslag: Michael Clante ' ,i 7 Bogen er sat med Times og trykt hos i L 7' Th. Laursens Bogtrykkeri A/S ;I Printed in Denmark 1974 › L ' ISBN 87 557 0523 5 : , SELSKABET TIL FORSKNING I j” ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE › f',_, ' Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv › " * ' Folkets Has › Rejsbygade l 1759 København V ._ , I serien foreligger: Gerd Callesen SOCIALDEMOKRATIET OG INTERNATIONALISMEN Kilder til belysning af det danske socialdemokratis syn på det Slesvigske spørgsmål Mogens Nielsen ENHED I ARBEJDERBEVÆGELSEN : Kilder til belysning af forhandlingerne mellem › Danmarks kommunistiske Parti og Socialdemokratiet 1945 ' Vagn Oluf Nielsen DANMARKS FØRSTE ARBEJDERFLERTAL i 1: Kilder til belysning af det parlamentariske samarbejde mellem Socialdemokratiet og Ål' ' , Socialistisk Folkeparti 1966-1967 Jørgen Olsen og Bjarne Schoubye i, I REFORMPOLITIK ELLER REVOLUTION ; V i'. Kilder til belysning af brydninger i › “ idansk arbejderbevægelse 1908-22
  • 5. Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 INDLEDNING: LOCKOUTENS FORUDSÆTNINGER OG FORLØB Organiseringen af arbejdsmarkedets parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Oversigt over lockoutens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Organisationemes arbejde under lockouten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 SNEDKERKONFLIKTEN › Reaktionen i Arbejdsgiverforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 DSF og Snedkerforbundet . . -. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ll Reaktioner i to lokalforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Et angreb påxarbejderledeme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 GENERALLOCKOUTEN: ÅRSAG OG FORMÅL Lockoutens årsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 centralisme - decentralisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 ARBEJDERNES TAKTIK UNDER LOCKOUTEN Fra lockoutudbruddet til Enighedskamrets opløsning . . . . . . . . . . . . . . 24 Ved Enighedskamrets opløsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Reaktioner på det Bing-Heide-Trierske forligsforslag i tre lokalforeninger . . . 32 Arbejdermøde i Århus d. 9. august 1899 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Omkring forligets sprængning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Tre anonyme breve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Taktikdiskussion eñer lockoutudvidelsen . . . . ., . . . . . . .' . . . . . . . . . 37 ARBEJDSGIVERREAKTIONER UNDER LOCKOUTEN En vrangvillig arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kritik af Arbejdsgiverforeningens politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 INTERNATIONALT SAMARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 SEPTEMBERFORLIGET Septemberforligets tilblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Hovedorganisationemeog forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Lokale reaktioner på forliget _ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .' . 53 1 Et arbejdetmøde i Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 En arbejdets kommentar til Septemberforliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Senere vurderinger af forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Kilder og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Personregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
  • 6. Hensigten med denne kildesamling er især at belyse centrale, tildels stadig aktuelle principspørgsmál under en arbejdskon- flikt, ikke at give et dækkende indtryk af _ alle de specifikke forhold under lockou- ten 1899 eller at følge detaljerne i for- handlingerne under lockouten. Samtidig er kildeudvalget forsøgt sammensat på en måde, der skulle give mulighed for at vur- dere og sammenligne forskellige kildety- per: fremstillinger, avisstof, internt mate- riale fra organisationerne mv. I kildesamlingen følges overvejelserne på 'det organisatoriske topplan, men ud- dybet med reaktioneme på lokalt plan, især ved eksempler fra Århus. Det skal fremhæves, at kildesamlingen er »åben« på den måde, at den enkelte lærer har mu- lighed for at supplere den med yderligere, lokalt materiale, hvis samlingen anvendes i en forbindelse, hvor der er tid til det og in- teresse for det. Netop ved en kildesam- ling, der dækker en tidsmæssigt så be- grænset periode, kan man ret hurtigt ind- drage i hvert fald lokalt avisstof og derved give eleverne et indtryk af, hvordan stor- lockouten forløb i deres egen by. Iøvrigt er kildehæftet udarbejdet efter det princip, at det skal være muligt at an- vende det uden brug af supplerende mate- riale. Men naturligvis er det en umulig op- gave for en udgiver at dække alle de as- pekter og undervisningssammenhænge, som kildesamlingen kan tænkes anvendt i. Ved kildeudvalget og indledningen hertil er hovedvægten lagt på de organisatori- ske forhold. Derimod vil det i høj grad være op til den enkelte bruger selv at ind- drage bredere samfundsmæssige per- spektiver. Indledningen tager i hovedsa- gen sigte på at give den nødvendigste orientering om organiseringen af arbejds- markedets parter før lockouten og at give et rids af lockoutens forløb, så vidt mulig uden at foregribe de slutninger, der skal forsøges draget af selve kildeudvalget. Af hensyn til overskueligheden er bag- grundsstoffet i stort omfang samlet i ind- ledningen, og kildeudvalgets afsnit er der- for kun forsynet med korte introduktio- ner. For at lette brugen er de enkelte kilder forsynet med en række forslag til spørgs- mål, som dog ikke nødvendigvisudtøm- mer alle materialets muligheder, og som man derfor ikke skal føle bigalt for stærkt bundet af. Hver kilde er forsynet med et nummer for at lette muligheden for kryds- henvisninger. Stoffet er opdelt systema- tisk, dog svarer første og sidste afsnit og- ' så til begyndelsen og afslutningen af lock- outen; men det vil muligvis lette forståel- sen af de foregående afsnit, hvis man be- gynder gennemgangen med kilderne om Septemberforliget. Jeg vil gerne takke de institutioner, der har hjulpet med fremskaffelsen af mate- riale, især Arbejderbevægelsens Biblio- tek og Arkiv, Erhvervsarkivetog Det kgl. Bibliotek. En særlig tak skal rettes til LO, der har stillet Dst forhandlingsproto- koller fra 1899 til rådighed for udgivel- sen, og til Dansk Arbejdsgiverforening, der har givet adgang til de sager, der fin- des i foreningens arkiv Wedr. lockouten. Åbenrå juni 1974 Dorrit Andersen. › :b f
  • 7. INDLEDNING: LOCKOUTENS FORUDSÆTNINGER OG FORLØB Organiseringen af arbejdsmarkedets parter Organiseringenaf arbejdsmarkedets par- ter i Danmark var begyndt alleredei 1870,- eme; men først i 1898 var organisations- dannelsen så vidt fremskredet, at arbejde- re og arbejdsgivere samlede deres kræfter i to landsomfattende organisationer: De samvirkende Fagforbund (DSF) og Dansk Arbejdsgiver og Mesterforening. Arbejdernes organisering havde særlig taget fart i 1890,eme, hvor industrialise- ringsprocessen for alvor begyndte at slå igennem i dansk erhvervsliv. Der danne- des i dette tiâr årligt mellem 50 og 100 fag- foreninger. Fagforeningerne samlede sig i høj grad i fagforbund, d.v.s. landsomfat- tende forbund af lokalforeninger inden for samme fag. I 1898 fandtes 39 sådanne for- bund. Også på lokalt plan skete en vis cen- “ tralisering ved Oprettelsen af de såkaldte fællesorganisationer,organer for samar- bejde mellem de forskellige fagforeninger i én by. Fagbevægelsen arbejdede i nær forbindelse med den politiske arbejderbe- vægelse, der virkede gennem det socialde- mokratiske parti; men organisatorisk var de to sider af bevægelsenadskilt. Fagbe- vægelsen virkede især for højere løn, kor- tere arbejdstid og ændringer i arbejdsfor- holdene i det hele taget.Det mere langsig- tede arbejde for politiske og økonomiske 'ændringer i samfundet opfattedes i prak- sis som partiets opgave, der skulle løses in- den for det eksisterende parlamentariske systems rammer. Med den stærke udvikling af de faglige organisationer i'1890,erne voksede beho- vet for et koordinerende, overordnet or- gan bl.a. til at varetage den omfattende ad- ministration af den gensidige understøt- telse under arbejdskonflikter og i det hele taget til at samordnearbejdernes faglige bestræbelser. Denne sammenslutningske- te omsider i begyndelsen af 1898 med op- rettelSen af DsF. Ved stiftelsen udtalte DsF,s formand, maler J. Jensen, sig om sammenslutnin- gens formål: »Den armé, vi skaber, må være stærk .og fast, thi den skal erobre en verden; men den må være demokratisk ordnet, thi vi skal udvikle menneskem. › Med disse ord var et karakteristisk træk ved DsF,s fremtidige historie foregrebet, nemlig brydningen mellem ønsket om den størst mulige selvstændighed for de en- kelte tilsluttede organisationer og hensy- net til helhedens interesser. I DsF byggede organisatorisk på fag- forbundene, ikke på fællesorganisatio- nerne. Enkeltforeninger kunne kun opta- ges, hvis der ikke eksisterede fagforbund i de pågældende fag. Organisationens øver- ste myndighed var delegeretrnødet,der af- holdtes hvert tredje år af repræsentanter for de tilsluttede forbund og foreninger. Delegeretmødet valgte et repræsentant- skab, d.v.s. en bestyrelse, på 23 medlem- mer, hvoraf 5 fungerede som forretnings- udvalg. De to af repræsentantskabets medlemmer repræsenterede det socialde- mokratiske parti. Repræsentantskabet og forretningsudvalget styrede ikke organi- sationen enevældigt i valgperioden, for »ved alle større spørgsmål, hvor repræ- sentantskabet er i tvivl, skal det forelægge sagen på et møde, bestående af de inden for centralisationen stående fagforbunds- hovedbestyrelser og én repræsentant for hver af de fagforeninger, som ikke tilhø- rer noget forbund«. (Lovenes § 20). Dette skete således ofte under lockouten 1899. DSF-ledelsens myndighed over for for- bundene grundede sig især på den centra- le bestemmelse om, at kun strejker, der var godkendt af forretningsudvalget el- ler, i tilfælde af uenighed mellem forret- ningsudvalget og organisationen, af re- præsentantskabet, kunne nyde godt af for- bundenes gensidige økonomiske støtte. Herved frk DsF en slags vetoret over for strejkeerklæringer og fortsættelse af kon- flikter. Men alligevel havde forbundene et ganske stort spillerum i forholdet til DsF- ledelsen under konflikters førelse. Under arbejdsstandsninger havde de implicere- de forbund sáledes kun pligt til at rådføre sig med DsF vedrørende forhandlinger . med arbejdsgiverne og henvendelser til of- fentligheden. DsF havde efter 1898-love- ne ingen ret til at tvinge et forbund til at gå ind på et forlig, det ikke brød sig om. Arbejdsgivemes politik gik imidlertid ud på at få lønfastsættelsen centraliseret så meget som muligt, for at fordele, som et fagforbund havde tilkæmpet sig, ikke skulle tjene som murbrækker for gen- nemførelsen af lignende krav i andre fag. Arbejdsgiverforeningen anvendte derfor snart den taktik at sammenkoble de for- skellige fags overenskomstsituationer, så- ledes at fagforbundene blev tvunget til en tilsvarende ensartet optræden. Dette måt- te kollidere med de enkelte forbunds øn- ' ske om suverænitet. Den faglige organisering på arbejdsgi- versiden havde fra begyndelsen i høj grad haft præg af at være en reaktion på arbej- dernes organisering. Oprettelsen af Ar- bejdsgiverforeningen skete i november 1898, efter at DsF var dannet. I den nye forening forenedes efter flere forudgåen- de sarnlingsforsøg arbejdsgivere fra hånd- værk og industri i hele landet. Før lock- outudbruddet var 38 foreninger tilsluttet Arbejdsgiverforeningen, svarende til ca. 1⁄6 af arbejdsgiverne i landet, men omfat- tende de fleste, der beskæftigede et bety- deligt,arbejderantal. I Arbejdsgiverforeningen fik 'ledelsen større indflydelse på medlemsorganisa- tionerne, end det var tilfældet i DsF. F ore- ningens øverste myndighed var general- forsamlingen, der var sammensat af be- styrelsesrepræsentanter fra samtlige med- lemsforeninger. Generalforsamlingen valgte en bestyrelse, der som første for- mand havde entreprenør Niels Andersen. Generalforsamlingen havde myndighed til at erklære lockout med % majoritet, og de underordnede organisationer havde pligt; til at følge trop. Men Arbejdsgiverfore- ningens formålsparagraf sagde i øvrigt,at foreningen havde »til formål at danne en A centralorganisation, der ved fælles op- træden kan varetage arbejdsgiverforenin- gernes fælles interesser og danne et værn mod overgreb fra arbejderorganisationer- nes side, samt at bidrage til, at alle tvistig- heder imellem arbejdsgivere og arbejdere afgøres på en upartisk og fredelig måde uden arbejdsstandsninger«. Med den
  • 8. 8 Oversigt over lockoutens forløb upartiske måde hentydes til brugen af voldgift ved bilæggelseaf konflikter. Her- ved ønskedes de langvarige økonomisk belastende strejker undgået, og man har formentlig også følt sig så meget i defen- siven over for fagforeningerne, at man reg- nede med bedre resultater for arbejdsgi- verne ved voldgiftsafgørelser. 1890'erne havde nemlig været præget af en højkonjunkturmed den deraf føl- gende mangel på arbejdskraft. Under så- danne forhold var det altid lettere for ar- bejderne at tvinge deres krav igennem, og tiáret var da også præget af talrige ar- bejdsstandsninger. På denne baggrund kom det ikke overraskende, at Arbejdsgi- verforeningen i 1899 lod en mindre kon- flikt udvikle sig til en afgørende styrke- prøve med DsF, en kamp, der i høj grad opfattedes som vendt også mod den poli- Oversigt over lockoutens forløb Fra 1. april 1899 strejkede ca. 370 sned- kere i de 7 jyske byer Hjørring, Thisted, Ålborg,Silkeborg, Horsens, Kolding og Fredericia med det formål at opnå sam- me løn som 'snedkersvendene på øerne. Den 15. april vedtog Snedkerforbundet og Snedkermestrenes Centralforening en overenskomst, som så ifølge forbundets love skulle vedtages af de implicerede lo- kalforeninger. Overenskomsten vedtoges af mestrene, men forkastedes af svende- ne, der ikke fandt deres krav imødekom- met i tilstrækkelig høj grad. Snedkerfor- bundet lod imidlertid efter forhandling med DsF foretage en ny afstemning 28. april; men påny forkastedes overenskom- sten. Herefter erklærede Arbejdsgiver- foreningen lockout for alle Dansk Sned- kerforbunds medlemmer i Jylland fra 29. april, i resten af landet fra 2. maj. Den 10. maj vedtoges overenskomsten ved en landsomfattende afstemning. En sådan havde ikke kunnet foretages, før alle for- bundets medlemmer var irnpliceret i kon- flikten. Forinden vedtagelsen havde bygnings- snedkeme i København meldt sig ud af forbundet i forståelse med dettes ledelse og deltog derfor ikke i afstemningen. Der- ved kunne lockouten ikke afsluttes for det- , te fags vedkommende uden efter fornyet forhandling,og hele godkendelsen af over- enskomsten fik derfor en pro forma ka- rakter. Arbejdsgiverforeningen fandt der- for anledning til at rejse nye stridspunkter og valgte at betragte overenskomsten som bortfaldet med henvisning til de to forka- stelser. ' Den 15. maj fremsatte Arbejdsgiver- foreningen en række principkrav over for DsF, de såkaldte 8 punkter (nr. 5 1). Da de afvistes helt af DsF erklæredes så fra 24. maj generallockouti samtlige byggefag og jernindustrien, i alt af ca. 30.000 arbejde- re. I løbet af hele lockouten impliceredes ca. 40.000 arbejdere og ca. 4.500 ar- bejdsgivere. DsF appellerede nu stærkt til den gen- sidige solidaritet i arbejderbevægelsen og til støtte fra sympatisører i andre befolk- ningslag og forsøgte til det yderste at ud- nytte de muligheder, der lå i, at DsF var den angrebne part. I forholdet til Arbejds- giverforeningen valgtes en afventende, de- fensiv kurs. Det første modtræk lå på det juridiske plan og bestod i en klage til Fæl- lesudvalget til afgørelse af Arbejdsstri- digheder. Dette udvalg var nedsat i april 1898 af DsF og Arbejdsgiverforeningen af 1896 (den forening, der i 1898 sam- lede arbejdsgiverne i Dansk Arbejds- giver og Mesterforening). Udvalgets op- gave var at afgøre, hvorvidt der ved op- ståede stridigheder mellem foreninger un- der de to organisationer var begået brud på bestående overenskomster. Det be- stod af 7 medlemmer, 3 valgt af hver ho- vedorganisation og én formand, valgt af de 6 i forening, nemlig venstremanden, den juridiske professor J.H. Deuntzer. Indankningenfor Fællesudvalget var fra DsF's side et forsøg på at bremse Ar- bejdsgiverforeningens bestræbelser for at betragte alle foreninger under DsF under ét. Det skulle ved indankningen fremhæ- ves, at arbejdsstandsningen omfattede fag, hvor der ikke havde foreligget aktuel- le stridsspørgsmål, og hvor eksisterende aftaler om erklæring og bilæggelse af kon- flikter ikke var fulgt ved iværksættelsen af storlockouten. Lockouten som helhed havde udvalget ikke kompetence til at tage stilling til. Den 24. juni afsagdes følgende kendel- se for syv af de indankede formentlige overenskomstbrud: »Den stedfmdende lockout skønnes “ikke at indeholde rets- brud, som kan medføre erstatning eller bø- de, men derimod for så vidt at være i mod- strid med de mellem parterne sluttede overenskomster som lockouten skønnes at være i uoverensstemmelse med de for- udsætninger, som klagerne kunne have haft føje til at gå ud fra ved overenskom- i tiske arbejderbevægelse.Mendenne even- tuelle hensigt proklameretåspåingen må- de otfentligt. Arbejdsgivetforeningensle- delse begrundede lockouten ganske snæ- vert med helt konkrete organisatoriske forhold og arbejdspladsproblemer. Fra arbejderside blev klassekampsaspekter- ne derimod stærkt fremhævet. lige fra be- gyndelsen. sternes oprettelse«. Kendelsen fik ingen indflydelse på lockoutens videre forløb, om end den udnyttedes agitatorisk af beg- ge parter. Imidlertid havde Fælleeudvalget frem- sat tilbud om videre mægling. Man må nemlig huske på, at forligsmandsinstitu- tion mv, som vi kender i dag i forbindelse med bilæggelseaf arbejdskonflikter, ikke fandtes i 1899, hvor formaliserede regler for forhandlinger mellem hovedorganisa- tioneme endnu ikke var blevet til. - Den 1. juli konstituerede udvalget sig som Enig- hedskamret, udvidet med 4 nye medlem- mer, valgt af hver af parterne. , Arbejdsgiverne føjede nu 11 punkter mere til de 8 punkter fra maj (nr. 51). DsF formulerede nu også noglemodkrav. Men mæglingsforsøget forblev resultatløst, og den 15. juli opløstes Enighedskamret. Den 24. juli fremsatte Arbejdsgiver- foreningen et forligstilbud, der 27. juli af- vistes af DsF. Men nu greb udenforståen- de ind, bl.a. fordi der i fmanskredse synes at have hersket frygt forien økonomisk krise som følge af lockouten. Under for- handling med parterne udarbejdedes så et forligsforslag af vekselerer Laurids Bing, den københavnske borgerrepræsenta- tions formand Herman Trier, begge ven- stremænd, samt den liberale højremand, bankdirektør Axel Heide. Den 31. juli var mæglingsforslaget klar (nr. 54), og det vedtoges af Arbejdsgiverforeningen 3. og 4. august. DsF opgav at gennemførenog- le ændringsforslag og vedtog forliget den 8. august med et forbehold. Forinden hav- de DsF nemlig på uopklaret vis fået fat i et udkast til værkstedsreglementer (nr. 32) for virksomheder under Arbejdsgiver- foreningen og for anmeldelseskontorer (nr. 33), der evt. kunne bruges til at orga- nisere boykotning af bestemte arbejdere. Disse forslag skulle diskuteres i Arbejds- giverforeningen, og derfor knyttede DsF den betingelse til vedtagelsen, at der ikke - på noget værksted eller pånogen arbejds-
  • 9. plads'mâtteindføresnoget nyt reglement, , som ikke var fremgáet af forhandlinger med hovedorganisationerne.Arbejdsgi- verforeningen krævede dette forbehold trukket tilbage, og da DsF ikke ville det, var forliget bortfaldet. Organisationemes arbejde under lockouten 9 Den 12. august vedtoges en udvidelse af lockouten. Den omfattede især tegl- værksarbejdere, cementfabrikkernes ar- bejdere, skræddere og tekstilarbejdere. Men mæglingsforsøgene fortsattes bl.a. af Bing, Heide og Trier. Til sidst forhandle- des for førstegang under konflikten di- rekte mellem de to hovedorganisationer, og det endelige forlig, Septemberforliget, vedtoges den 5. september (nr. 55). Organisationernes arbejde under lockouten Af organisationernesarbejde under lock- outen skal fremhævesfølgende træk. DsF fik indsamlet betydelige beløb, over 2 mill. kr. fra Danmark, især ved pâlignede og frivillige bidrag fra de ikke-lockoutede arbejdere. Fra iudlandet kom næsten 680.000 kr. Samtidig gjordes en stor ind- sats for at skaffe de udelukkede arbejde hos uorganiserede mestre og i udlandet. Endelig oprettede arbejderne flere koope- rative selskaber til at føre arbejdet videre, og i det hele taget styrkede lockouten in- teressen i arbejderbevægelsen for den ko- operative tanke. Pâ arbejdsgiverside kan man særlig be- mærke det hidtil ukendte omfang af den økonomiske krigsførelse, der iværksattes dels mod uorganiserede mestre, dels mod de udelukkede. Med ret stort held fik man materialeleverandørerne til at love kun at levere materialer til Arbejdsgiverforenin- gens medlemmer-0g sympatisører. Orga- nisatorisk bragte lockouten en fornyelse, idet der rundt omkring i byerne oprette- des tværfaglige arbejdsgiverudvalgtil at organisere bestræbelserne for at gøre lockouten effektiv og for at få uorganise- rede arbejdsgivere til at træde ind i for- eningerne. Disse udvalg blev senere ofte › udgangspunkt for oprettelsen af egentlige lokale arbejdsgiverforeninger, idet ar- bejdsgiverne ikke før havde haft organer svarende til arbejdernes fællesorganisa- tioner. Til slut skal nævnes den storstilede agi- tation, soln begge parter iværksatte i pres- sen, i flyveskrifter og ved afholdelse af mø- der, et vidnesbyrd om den store princi- pielle betydning, man tillagde denne kon- flikt.
  • 10. * " :".xn › « Forløbet af snedkerkonflikten er blevet meget diskuteret, fordi det blev den, der førte ud i storlockouten. Under denne konflikt og i den sam- tidige debat aktualiseredes centralisme/decentralisme problematikken i DsF, og den er hovedemnet i dette afsnit. Hovedspørgsmâlenetil hele afsnittet er: Hvilken indstilling havde DsF's og Snedkerforbundets ledelser til konflikten? Hvordan forsøgte DsF at få sine synspunkter accepteret i Snedkerforbundet? Reaktionen i Arbejdsgiverforeningen 1. Uddrag af Dansk Arbejdsgiverforenings forhandlingsprotokol. Forretningsudvalgsmøde 12. april 1899 Med'hensyn til snedkerstrejken i Jylland oplyste hr. Haslund, at denne omfattede 7 byer og 3 á 400 snedkersvende. Det oply- stes tillige, at Snedkerforbundet over for den jyske mesterorganisation var optrådt med en hidtil ukendt overlegenhed, idet forbundet gentagende havde vægret sig ved at lade mestrene deltage i udarbejdel- sen af den nye priskurant og overhovedet nægtet at gøre dem bekendt med samme, forinden mestrene forud havde godkendt svendenes fordring om forhøjet timebeta- ling. Forbundet var i det hele optrådt på en så udfordrende måde, at enhver forhand- ling havde været umulig, hvorfor man så sig nødsaget til at påkalde Arbejdsgiver- foreningensassistance. Forretningsudvalgsmøde 13. april 1899 Formanden indledede mødet med en ud- førlig og ret skarp kritik over Snedkerfor- bundets fremgangsmåde over for Cen- OPGAVER: tralforeningen af jyske Snedkermestre i henhold til den redegørelse, som hr. Has- lund havde fremsat i gårsmødet. Forman- den pointerede navnlig, at Arbejdsgiver- foreningen ville svigte sin opgave, hvis den ikke med de midler, der stod til dens rå- dighed, søgte at værge sine medlemmer mod overgreb, ikke alene når sådanne ud- øves mod et helt fags arbejdsgivere sam- let, men at man lige så fuldt måtte være re- de til at værge medlemmernes interesse, når kun en del af disse inden for samme fag var udsat for sådanne angreb. Arbejdsgi- verforeningen måtte derfor bestemt hæv- de, at den forhåndenværende konflikt in- den for snedkerfaget i Jylland måtte ord- nes i forbindelse med og samtidigt med den endelige godkendelse af overenskom- sten mellem organisationerne i møbel- snedkerfaget i København. Hovedbestyrelsesmøde 28. april 1899 Den første sag på dagsordenen angik spørgsmålet om hovedbestyrelsens stil- ling til snedkerstrejken i Jylland. For- manden refererede udførligt,hvad der var passeret i sagen, og oplæste den mellem forretningsudvalget og De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg førte kor- respondance om konflikten, hvis kerne- punkt er, at de strejkende snedkersvendei Jylland har nægtet at efterkomme den mellem hovedorganisationerne afsluttede overenskomst om arbejdets genoptagel- se. Formanden sluttede med at indstille på forretningsudvalgets vegne til hovedbe- styrelsen at møde denne optræden fra Snedkerforbundets side med de skarpeste midler, der overhovedet står til Arbejds- giverforeningens rådighed,nemlig med en udelukkelse af samtlige under Snedker- forbundet stående svende over hele lan- det fra tirsdag morgen den 2. maj d.å., og foreslog i den anledning, at hovedbesty- relsen uanset at en formelig generalfor- samling ikke kan sammenkaldes, fordi der ikke endnu er valgt repræsentantskaber i provinsafdelingerne, at erklære sig kom- petente til at påbyde lockout i snedkerfa- get over hele landet, fordi det måtte anses for aldeles nødvendigt af hensyn til Ar- bejdsgiverforeningens prestige og af hen- syn til konsekvenserne at handle resolut og uden udsættelse over for det uhørte overgreb fra Snedkerforbundets side. Denne betragtning vandt udelt tilslut*- ning i hovedbestyrelsen. . . ' Hvilken stilling indtager Arbejdsgiverforeningen ved konfliktens begyndelse? Med hvilke synspunkter begrundes den stilling?
  • 11. 2. Uddrag af DsF's forhandlingsprotokol. Forretningsudvalgsmøde 21. april 1899. Formanden oplæste den, vedrørende mø- belsnedkerne i København og snedkerne i Jylland]mellem forretningsudvalgene for Dansk Arbejdsgiverforening og De sam- virkende Fagforbund og repræsentanter for Snedkerforbundet og Snedkermestre- ne trufne overenskomst, som dog skulle godkendes af de respektive organisatio- ner. ' Formanden meddelte videre, at over- enskomsten var forkastet af de strejkende' snedkere i Jylland, til hvis afgørelse Sned- kerforbundets forretningsudvalg havde henvist sagen. I anledning heraf havde Ar- bejdsgiverforeningens formand N. An- dersen, først mundtligt på kontoret og se- nere ved brev forlangt, at overenskom- sten blev efterkommet. Formanden oplæ- ste brevet og et i aftes afsendt svar derpå. Tre repræsentanter for Snedkerfor- bundet havde givet møde. Forretningsfø- reren for Snedkerforbundet, Christian-i sen, hævdede, at han ved overenskom- stens affattelse om lørdagen den 15. april har udtalt, at Snedkerforbundets forret- ningsudvalg ikke ville påbyde de strejken- de at gå i arbejde, men at det ville lade de strejkende selv afgøre spørgsmålet med hensyn til strejkens afslutning. Imod denne opfattelse af overenskom- sten hævdede formanden med tilslutning af forretningsudvalget, at de repræsen- tanter for Snedkerforbundet - Christian- sen, Friis og Carl Petersen (møbelsned- ker) - der havde været nærværende ved mødet den 13. april, havde tiltrådt over- enskomsten, samt erklæret, at de også vil- le anbefaleden. Christiansen oplyste, at Snedkerfor- bundets forretningsudvalg på et møde i gårhavde tilsendt Snedkermestrenes Cen- tralforening inlland forslag om en ny for- handling med oldermanden for Snedker- lavet i København. Kaspar Rostrup, som leder af forhandlingerne. Eñer et Ritzau- telegram havde Centralforeningen forka- stet forslaget og overdraget sagen til Ar- bejdsgiverforeningen. Carl Petersen (bygningssnedker) ud- Niels Andersen, formand for Dansk Ar- bejdsgiverforening 1898-1 907. talte, at Snedkerforbundets forretnings- udvalg på sit møde den 14. april havde vedtaget, at det under ingen omstændig- heder ville gå med til den i overenskom- sten foreslåede foreløbige løn, og det var blevet pålagt forretningsførerenat rejse til Jylland og, hvis han blev spurgt om for- retningsudvalgets stilling, da at sige dette. Eñer at snedkernes repræsentanter havde forladt mødet, indløb der en ny skri- velse fra Arbejdsgiverforeningen, atter gående ud på, at forretningsudvalget bør forlange overenskomsten gennemført, så- ledes at arbejdet genoptages på mandag. Der vedtoges følgende: Forretnings- udvalget opfordrer Snedkerforbundets forretningsudvalg til at foranledige arbej- dets genoptagelse mandag den 24. d.m. på grundlag af den d. 15. d.m. afsluttede overenskomst; bliver arbejdet ikke opta- get, sammenkaldes repræsentantskabet straks for at tage stilling til sagen. Repræsentantskabsmødeden 25. april v 1899. Formanden oplæste den mellem Arbejds- giverforeningen og De samvirkende Fag- forbund og mellem De samvirkende Fag- forbund og Snedkerforbundet angående _ snedkernes lønbevægelse i år førte korre- spondance. Efter oplæsning forelagde formanden i en længere udtalelse sit syn på den forelig- gende situation. Der førtes derefter en lang diskussion, hvori de fleste af repræsen- tanterne deltog. Følgende resolution ved- Jens Jensen, formand for De samvirken- de Fagbrbund 1898-1903. toges, hvorefter Snedkerforbundets for- retningsudvalg atter tilkaldtes til mødet: »Da overenskomsten af 15. april med Arbejdsgiverforeningen pålægger Sned- kerforbundet og os den forpligtelse at sø- ge den gennemført, og da Snedkerforbun- dets underskrift ikke er sket efter noget pres fra De samvirkende Fagforbunds side, og da man ikke kan erkende, at sned- kerne har gjort noget forsøg på at føre overenskomsten igennem, vedtages det at pålægge Snedkerforbundet at gøre et så- dant forsøg. og repræsentantskabet til- siger sin medvirkning til at bevæge Sned- kerforbundets vedkommende afdelinger til at tage imod overenskomsten. Skulle Snedkerforbundet nægte at slutte sig til denne udgang af sagen, vedtager repræ- sentantskabet at nægte Snedkerforbun- det fortsat understøttelse til denne kon- Hikt«. Efter at formanden som ordfører hav- de henstillet til Snedkerforbundets forret- ningsudvalg at gå med til forslaget, trak snedkerne sig tilbage for at drøfte det. Chr. Christiansen meddelte nu, at for- retningsudvalget havde vedtaget at fore- lægge overenskomsten til fornyet afstem- ning på samme tid i de 7 jyske byer, hvor der var strejke; men man mente at burde give afkald på medvirkning fra repræsen- tantskabets side. Man ville forelægge sagen ganske objektivt. Flere af snedkernes repræsentanter ud- talte sig om deres stilling til sagen. Efter de faldne udtalelser vedtoges det at afvente
  • 12. 12 DsF 0g Snedkerforbundet afstemningen. Det vedtoges at sende Snedkerforbundet en mangfoldiggjort skrivelse, som forelægges i de strejkende afdelinger. Endvidere må det forlanges, at stemmerne for samtlige 7 byer sammen- tælles, og at majoriteten afgør sagen. Forretningsudvalgsmødeden 29. april 1899. Formanden meddelte, at snedkeme i de 7 jyske byer, hvor der er strejke, atter hav- de forkastet den mellem forretningsud- valgene for Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund med tilslutning fra repræsentanter for Snedkerforbundet og snedkermestrenes organisationer ved- tagne overenskomst. Der var afgivet 201 stemmer imod overenskomsten og 89 stemmer for at vedtage den og gå i arbej- de; 15 stemmesedler var blanke. Christiansen og Carl Petersen (byg- ningssnedker) erklærede, at de 7 med- lemmer af forretningsudvalget, som hav- de forelagt sagen i de 7 afdelinger havde gjort deres pligt og tilrådet medlemmerne at indgå pá overenskomsten. Efter en længere diskussion opfordre- de forretningsudvalget de mødte repræ- sentanter for Snedkerforbundet til at for- anledige, at forbundet anvender sin auto- ritet over for de 7 afdelinger og får dem til at optage arbejdet i henhold til overens- komsten. I følge et telegram fra Ritzaus Bureau har arbejdsgivernes hovedbesty- relse på et møde igår vedtaget almindelig lockout i snedkerfaget fra tirsdag den 2. maj. Det meddeltes de mødte repræsen- tanter for Snedkerforbundet, at De sam- virkende Fagforbund ikke vil støtte en fortsat strejke og deraf opstående lock- out, og at understøttelsen fra De samvir- kende Fagforbund ophører med indevæ- rende uge. 3. Chr. Christiansens redegørelse for snedker- lockouten i Socialdemokraten 2. maj 1899. Forinden strejken udbrød, afholdtes der et møde i Århus den 22. marts mellem med- lemmer af de jyske snedkermestres cen- tralforening og repræsentanterfor Sned- kerforbundet i Danmark for at forhandle om de krav, som svendene havde stillet i de syv byer. De jyske snedkermestres formand har imidlertid en egen måde at forhandle på, som heldigvis ikke kendes mange steder. I stedet for at beskæftige sig med sagens kæme, begyndte den ærede formand, hr. Haslund, som er medlem af Arbejdsgi- verforeningens forretningsudvalg,med på en mindre høflig måde at stemple Sned- kerforbundets repræsentanter som mænd, der ingen kendskab havde til de forhold, hvorunder jyske snedkere arbejdede, og lignende. Men trods dette lykkedes det os dog lidt efter lidt at få en forhandling i gang om sagen, og vi stillede sluttelig for- slag om en overenskomst, gældende på 3 år, således at timelønnen blev 33 og 38 øre henholdsvis for møbel- og bygningsarbej- de fra april 99 til april 1900 og stigende med 1 øre hvert år, indtil den i april 1901 nåede den af svendene forlangte højde af 35 øre for møbelarbejdeog 40 øre for byg- ningsarbejde. For Thisteds vedkommen- de var lønnen sat 1 øre lavere for møbel- arbejde og 2 øre lavere for bygningsarbej- de. Forslaget blev'imidlertid afvist af me- strene, og et fra deres side stillet tilbud, som var noget lavere end de i overens- komsten af 15. april nævnte timelønnin- ger, kunne svendene ikke gå med til. Så udbrød strejken den 1. april, og hr. Haslund f1k da Arbejdsgiverforeningen til at tage affære for at tvinge de jyske sned- kersvende, som han i følge Vendsyssel Ti- dende gerne vil stå på god fod med, i ar- bejde igen. Om de forhandlinger, der er ført mellem Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbunds forret- ningsudvalg, og den ved disse forhandlin- ger tilvejebragte overenskomst har of- fentligheden allerede fået besked i bladets søndagsnummer. . Snedkerforbundets forretningsudvalg tiltrådte og anbefalede overenskomsten til vedtagelse blandt snedkerne, ikke fordi vi fandt tilbudene tilfredsstillende, eftersom lønnen, der bødes, var langt mindre end den, det kort i forvejen var lykkedes os ved fredelig forhandling at opnå i flere mindre sjællandske byer; men vi betragtede det som vor opgave, såfremt det på nogen må- de var muligt, at undgå så voldsomme for- styrrelser i erhvervslivet som dem, hr. Haslund nu har bevæget Arbejdsgiver- foreningen til at påføre landet. At vore jy- ske kolleger ikke har set på sagen med samme øjne som deres hovedbestyrelse, forstår vi så godt. Dels hjemlede den af- sluttede overenskomst dem en absolut ret til at forkaste den, og dels har der i jyder- nes sind ophobet sig en måske ikke gan- ske uberettiget bitterhed mod hr. Haslund og Centralforeningen på grund af den stil- ling, centralforeningen år efter år har ind- taget over for svendenes beskedne krav. Trods de opadgåendekonjunkturer har lønnen i de jyske byer ikke fulgt trit med den løn, snedkeme har opnået andre ste- der, og de jyske mestre hårheller ikke alle opfyldt de tidligere indgåedeforpligtelser loyalt. Allerede i januar søgte mestre i Nordjylland værkførerea som ikke måtte være fagforeningsmedlemmer, og man undlod ikke at fortælle sine bysbøm, at der i år skulle slås et hovedslag mod snedker- svendenes organisation. Vi har ikke ønsket kampen, vi har kun søgt at opnå en forbedring af vore kår, og det er vel kun vor gode ret, når vi hævder, at vi vil være medbestemmende om den løn, hvorfor vi skal sælge vor arbejds- kraft. På Snedkerforbundets vegne .Chr. Christiansen. 4. Uddrag af DSF ,s forhandlinwprotokol. Møde for forbundenes hovedbestyrelser og repræsentanter for de enkeltvis [udmeldteforeninger den 6. maj 1899. Efter formanden havde 'Snedkerforbun- dets forretningsfører Chr. Christiansen ordet for at fremstille sagen fra Snedker- forbundets synspunkt, og han hævdede derunder de 7 afdelingers ret til at forka- ste overenskomsten. Efter at en meget lang række talere hav- de haft ordet, vedtages det at suspendere mødet, for at repræsentantskabet kunne få lejlighed til at udarbejde et forslag til be- slutning. Repræsentantskabsmøde'. C. From-Petersen dirigerede. Formanden indledte repræsentantska- bets møde og oplæste et forslag til beslut- ning. Efter en diskussion vedtages det at forelægge mødet følgende resolution: »De forsamlede repræsentanterfor de under De samvirkende Fagforbund hørende organisationer godkender fuldt ud den stilling, forretningsudvalget og re- præsentantskabet har indtaget over for snedkerstrejkeme i Jylland. Det må i høj grad dadles, at Snedker- forbundets afdelinger i de 7 jyske byer har forkastet den under 13. april imellem Ar- bejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund indgåedeoverenskomst, end- og efter at de i skrivelse af 25. april var gjort bekendt med, at repræsentantska- bet for De samvirkende Fagforbund hav- de erklæret, at overenskomsten burde ved- tages, og at det var umuligt at føre kam-v pen videre på det foreliggende grundlag. Da det er en absolut betingelse for et fremtidigt samarbejde inden for De sam- virkende Fagforbund, at de enkelte afde- linger bøjer sig for hovedledelsen, erklæ- a. -y-nmm 'i _ _, A væv..v '0 4 1 f 1
  • 13. rw: rer mødet, at der ikke fra organisationer- ne under De samvirkende Fagforbund kan ydes understøttelse til snedkerne i de 7 jyske byer. På den anden side kan mødet ikke er- kende, at forkastelsen af overenskomsten .berettiger Arbejdsgiverforeningen til at foretage lockout og derved bryde be- stående overenskomster med andre afde- linger inden for Snedkerforbundet, og sær- lig mâ det protestere imod, at Arbejdsgi- verforeningen er gået til dette skridt uden forudgående forhandling med De samvir- kende Fagforbund, ja, at der end ikke er tilgåetdettes forretningsudvalg meddelel- se om, på hvilket grundlag lockouten er dikteret. De samvirkende Fagforbund er sig be- vidst at have gjort, hvad der stod i dets magt, for at få overenskomsten god- kendt, og havde derfor billigt krav på, ef- ter at dets bestræbelser var bristede, at ha- ve fået adgang til yderligere forhandling med Arbejdsgiverforeningen, førinden denne iværksatte lockout." De forsamlede bestyrelser erklærer, at det er deres bestemte ønske, at den ståen- de konflikt kan blive afsluttet så hurtigt som muligt, ikke mindst fordi den i sit vi- dere forløb rummer en stor fare for vort økonomiske livs rolige udvikling. Mødet pålægger derfor forretningsudvalget end- nu engang at gøre forsøg på at få striden sluttet i henhold til overenskomsten. Hvis dette støder på modstand fra Arbejdsgi- verforeningens side, tilsiger mødet de ude- lukkede snedkere organisationens støtte. Såfremt Snedkerforbundets medlemmer nægter at genoptage arbejdet på de vil- kår, der er fastsat i overenskomsten af 13. april, kan De samvirkende Fagforbund ikke yde dem understøttelse. I øvrigt udtaler mødet fuld tillid til or- ganisationens forretningsudvalg og re- præsentantskab og nærer den sikre over- bevisning, at samtlige led i vor centralisa- tion i fremtiden vil forstå, at tyngdepunk- tet i denne må ligge hos den ansvarlige le- delse, og at ledelsen handler under ansvar for De samvirkende Fagforbunds kon- gres«. Denne beslutning foreslås det at of- fentliggøre. Endvidere foreslås følgende udtalelse, som dog ikke offentliggøres: »Mødet finder anledningtil at udtale sin misbilligelse af det af Snedkerforbundets hovedbestyrelse indtagne standpunkt, da det formenes, at denne i det foreliggende tilfælde burde have pålagt afdelingerne i de 7 jyske byer at modtage den på Sned- kerforbundets vegne af dettes forret- ningsfører underskrevne overenskomst, og eventuelt frataget de 7 afdelinger Sned- DsF og Snedkerforbundet 13 Siddende fra venstre: Martin Olsen, J. Jensen, Sigvald Olsen. Stående fra venstre: P. Knudsen, M. C. Lyngsie, Henrik Rasmussen, J. J. Møller. DsF's forretningsud- valg 1899. kerforbundets støtte«. Repræsentantskabets møde hævet. Fortsættelse af mødet for hovedbesty- relserne m.m. Formanden oplæste de af repræsen- tantskabet stillede forslag til beslutninger og motiverede dem. Snedkerforbundets forretningsfører Chr. Christiansen stille- de følgende forslag: »De samlede hovedbestyrelser for fag- forbundene godkender udvalgets og re- præsentantskabets stilling til konflikten i snedkerfaget. Det vedtages dog for at und- gå splittelse af De samvirkende Fagfor- bund at understøtte de udelukkede sned- kere, men derimod ikke de strejkende i J yl- land i henhold til lovenes § 10«. Efter en diskussion vedtoges den af re- præsentantskabet foreslåede beslutning. For Christiansens forslag stemte 12 a 14 repræsentanter. Mødet talte ca. 300 del- tagere. 5. BrevfraC.M.OlsentilJ.Jensen9.maj 1899'. Dst arkiv. Gode ven. Vil du være så god at underskrive de to vedlagte anvisninger, for at Svendsen kan hæve 2000 kr. i banken. Snedkerne har i aftes vedtaget at lade' foretage afstemning over overenskom- sten, og på mine forestillinger til dem om det fortvivlede i den situation, der ville op- stå, hvis overenskomsten forkastedes af svendene, har de afholdt forretningsud- valgsmøde i eftermiddag. Her har de dog vedtaget, at afstemningen skal foretages, og de nærer den sikre forvisning, at over- enskomsten vil blive vedtaget af den tvin- gende grund, at provinssnedkerne ingen penge har. Hvad bygningssnedkerne an- går bliver stillingen vistnok den, at de ud- melder sig af Snedkerforbundet; hvorle- des denne manøvre vil virke, er jo ikke godt at forudsige. Men den vil sikkert bi- drage til at gøre en endelig ordning endnu vanskeligere end før, thi Arbejdsgiver- foreningen vil næppe godkende udmel- delsen under de foreliggende forhold. Men nu skal du iøvrigt ikke plage dig med snedkerhistorien. Vi kommer vel nok igennem den også. God fornøjelse dernede i den gamle kej- serby. Med venlig hilsen fra os alle C.M. Olsen * J . Jensen var på rejse til en fagforeningskongres i Frankfurt a. M.
  • 14. 14 Reaktioner i to lokal/meninger 6. Uddrag af DsF”s forhandlingsprotokol. Forretningsudvalgsmøde den 13. mai 1899. A Den på mødet den 9. maj bebudede af- stemning i Snedkerforbundet var foreta- get i onsdags aftes i samtlige afdelinger med det resultat, at overenskomsten af 13. april var blevet godkendt. Bygningssned- kernes Fagforening i København havde, udmeldt sig af Snedkerforbundet, og de udelukkedes antal beløb sig derefter iføl- OPGAVER: ge en fra Snedkerforbundet indgået skri- velse til knap 1600. Forretningsføreren for Snedkerfor- bundet Chr. Christiansen havde givet mø- de. Han udtalte som sin opfattelse, at de udelukkede efter den foretagne afstem- ning måtte være berettiget til understøt- telse for den forløbne uge, da lockouten nu har varet i 14 dage. Forretningsudvalget kunne ikke være enig heri, men måtte forstå den på mødet den 6. maj vedtagne resolution derhen, at E, 'ëU % Arbejdsgiverforeningen førstmåtte have forkastet overenskomstenaf 13. april,for- inden ydepligten for De shmvirkende Fag- forbund indtræder. Dqgmente forret- ningsudvalget, at snedlnerne burde støt- tes, hvis Arbejdsgiverforeningen af hen- syn til bygningssnedkernes udmeldelse skulle nægte at lade arbejdet genoptage på grundlag af overenskomsten af 13. april. Christiansen anmodede da om et lån på 5000 kr. for at klare understøttelsenfor denne uge. Anmodningen bevilgedes med | 4 stemmer mod 1.... Gør rede for DsF's, Snedkerforbundets og de to lokalfOreningers syn på, hvem ifagbevægelsen der skal have det afgørende ord ved over- enskomsters vedtagelse. Hvilke midler anvendte DsF for at få sine synspunkter gennemført? Overvej fordele og ulemper ved en centraliseret og decentraliseret organisation. Reaktioner i to lokalforeninger 7. Resolution fra Snedkernes og Stolemagemes Fagforening i Kolding den 25. juli 1899. DsF's arkiv. Begrundet på følgende udtalelse af etats- råd N. Andersen, som fremkom under ar- bejdsgivernes møde i København d. 19. ds.: »Først efter at snedkerlockouten var erklæret, lod arbejdernes ledere overens- komsten af d. 13. april vedtage«, finder Snedkernes Fagforening i Kolding sig for- anlediget til følgende erklæring: »Årsagentil, at nævnte overenskomst blev forkastet to gange her i Kolding, var alene overenskomstens indhold. Sam- menlignet med de resultater, der var op- nået ide små sjællandske købstæder, kun- ne nævnte overenskomst kun vække med- lemmernes 'dybeste indignation, og dens vedtagelse kunne altså kun gennemføres ved et meget alvorligt pres fra De samvir- kende F agforbunds side. Når overens- komsten ikke også blev forkastet for tred- je gang her i Kolding, skyldes det alene den omstændighed, at vi ville lade vore udelukkede kollegaer landet rundt be- stemme, om vi skulle genoptage arbejdet på de lurvede betingelser, Hr. Haslund havde budt os. Afstemningens resultat blev da følgende: 48 stemte blank, 3 stem- te imod og 4 for overenskomsten. Som en følge heraf nedlæggerforenin- gen en bestemt protest mod den af N. An- dersen mod os og vore tillidsmænd ud- slyngede insinuation: »at vore tillids- mænd skulle have ladet os vedtage eller forkaste overenskomsten«. Etatsråden burde kende de danske arbejdere for godt til at mene om dem, at de stemmer efter et allemádigst vink fra »højere vedkom- mende«. Samtidig undlader vi ikke at ud- tale vor fulde tilslutning til den holdning og den taktik vore repræsentanter har indta- get i Enighedskamret, og forventer vi, at de fremdeles ville hævde vore organisa- tioners ære«. 8. Uddrag af forhandlingsprotokollen for Snedkernes Fagforening i Århus. Lørdagen den 29. april samledes ca. 150 medlemmer i lokalet 5-7 i anledning af, at samtlige snedkermestre her i byen havde erklæret lockout for samtlige medlemmer af Dansk Snedkerforbund. Formanden gav nogle oplysninger om lockoutens fremkomst. Der herskede en uoverens- stemmelse mellem repræsentantskabet af Samvirkende Fagforbund og Snedkerfor- bundets hovedbestyrelse. Det vedtoges at afholde møde hver formiddag kl. 10 så- længe lockouten varede. Dirigenten F. Jørgensen motiverede et leve for, at Snedkerforbundet måtte vinde sejr i den kamp, som nu var forestående, som besvaredes med et rungende hurra med et leve for forretningsfører Chri- stiansen. Møde afholdtes 4. maj. Med følgende dagsorden. Arbejderpressens stilling til lockouten. Redaktør Harald Jensen var anmodet om at komme til stede. Formanden kriti- serede Demokratens stilling til lockouten og forklarede dens fremkomst. Harald Jensen forklarede bladets stilling. Bladet havde ikke skrevet noget, thi dets redak- tion vidste ingenting, men stillede bladets spalter til foreningens rådighed. Det ved- toges, at bestyrelsen skulle fremkomme med en redegørelse, somkulle optages i Demokraten, thi det er jo klart, at mestre- ne havde brudt overenskomsten af 1. april 1898. 2. v Thorsens' værksted. Formanden meddelte, at samtlige snedkere havde for- ladt arbejdet såvel fagforeningens med- lemmer som dem, der stod uden for fag- foreningen. 3. Eventuelt. Intet af betydning. 4. Kontrollen. De udelukkedes antal er 204. Ordinært møde afholdtes 5. maj 1899. Med følgende dagsorden. Forhandlingsbogen oplæstes. Sophus Christensen ankede over en vedtagelse, som ikke var tilført forhandlingsbogen. Sekretæren lovede at berigtigeden. For- handlingsbogen godkendtes med følgen- de ændring: På et møde amoldt den 1. maj 1899 vedtages følgende:'Da snedkerme- strene har brudt den mellem dem og Sned- kernes Fagforening bestående overens- komst, der jo var bindende for begge par- ter' til april 1901, vedtog fagforeningen ikke at påbegynde arbejdet, førend der var truffet en anden ordning.
  • 15. 'T-6'. .. . › Møde afholdtes maj 1899. 1. En skrivelse fra hovedbestyrelsen. »Som meddeltlivor skrivelseaf den 4. ds. skulle der i lørdags finde et møde sted af de under De samvirkende Fagforbund hørende hovedbestyrelser. Resultatet af mødet blev efter en lang forhandling ne- denstående udtalelse, som allerede har været bekendtgjort i de fleste dagblade. . . . (se nr. 4). Det vil heraf fremgå, at Fagforbunde- nes bestyrelse ikke alene har nægtet un- derstøttelsen til de strejkende, men tillige har gjort understøttelsen til de udeluk- kede afhængig af, at hele forbundet sø- ger at påvirkekollegerne i de syv byer til at vedtage den i vor tidligere meddelelse af- trykte overenskomst._ Snedkerforbundets forretningsudvalg har i henhold til lovenes pg. l l i et møde d. 30. april forhandlet med repræsentanter for de byer, i hvilke der er strejke, uden at opnå enighed med de nævnte repræsen- _ tanter om strejkens ophør. Da konflikten nu imidlertid ikke læn- gere angår de 7 byer alene, men omfatter samtlige forbundsafdelinger, har hoved- bestyrelsen i'et møde d. 8. maj besluttet at lade samtlige forbundsafdelinger afholde generalforsamling onsdag aften d. 10. maj og der i henhold til lovenes pg. 7 træffe be- stemmelser om, hvorvidt de 7 afdelinger skal være pligtig til at optage arbejdet på de i overenskomsten fastsatte foreløbige betingelser. Resultatet af afstemningen må tilstilles forretningsføreren telegrafisk torsdag morgen d. 11. maj. Der stemmes skriftligt, således at de, der stemmer for at overenskomsten bør tages til følge, skriver ja, og de øvrige nej. Det samlede. stemmetal, for eller imod, bli- ver det afgørende. Såfremt Arbejdsgiver- foreningen som følge af fagforbundenes beslutning og som følge af, at et flertal af OPGAVER: Snedkerforbundets medlemmer' vedta- ' ger, at overenskomsten skal træde i kraft, beslutter at hæve lockouten, log det' desuagtet viser sig, at enkelte afdelinger ikke vil bøje sig for flertallets beslutning, kan disse afdelinger ikke længere tilhøre Snedkerforbundet«. I.Chr. Petersen anbefalede på hoved- bestyrelsens vegne denne resolution. Ef- ter en meget livlig debat forkastedes reso- lutionen med 88 nej mod 48 ja. 8 stemme- sedler var blanke. Møde afholdtes den 14. maj 1899. Punkt 1. En skrivelse fra hovedbestyrel- sen. Sidste stykke var følgende: »Så snart at overenskomsten var ved- taget i afdelingerne, blev dette meddelt De samvirkende Fagforbund. Dettes for- retningsudvalg har imidlertid i går udtalt, at de i henhold til beslutningen på for- , bundsbestyrelsens møde først anser sig forpligtet til at understøtte de udelukkede fra den dag, altså mandag d. 15. maj, da Arbejdsgiverforeningen nægtede at re- spektere overenskomsten. Da man ligele- des fra udvalgets side påstår, at der endnu ikke blandt de organiserede arbejdere har været nogen sympati for den kamp sned- kerne førte,har man ikke anset det for mu- ligt for indeværende uge at skaffe de nød- vendige midler tilveje. Den egentlige understøttelse fra De samvirkende Fagforbunds side vil heref- ter først blive os udbetalt lørdagen den 27. maj; men vil man dog, såfremt det er muligt, yde os nogen understøttelse først- kommende lørdag. ' Da vi imidlertid må befrygte, at lock- outens omfang i næste uge vil have anta- get en sådan størrelse, at det vil blive umu- ligt at skaffe ret mange penge tilveje, må vi [Reaktioneri to lokalforeninge'r 15 indtrængendeopfordre vore kolleger til at , gøre alt, hvad der står i deres magt for hos › de øvrige organisationer i byerne at skaf- fe midler tilveje. Forbundets beholdning er opbrugt, og klarede vi jo endda kun sidste uges tarve- lige understøttelse ved hjælp af lån. Der vil altså for indeværende uge kun blive tilstil- let afdelingerne det beløb, som det lykkes os at erholde hos De samvirkende Fag- forbund«. Efter denne skrivelses oplæsning ud- spandt der sig en livlig diskussion. Alle ta- lerne var enige om, at de udelukkede var forurettet, og der herskede på mødet en stærk misstemning mod De samvirkende Fagforbund. Det overlodes til bestyrelsen af affatte en resolution, der tilkendegav den stedlige afdelings misfornøjelse med DSF. Møde afholdtes den 19. maj. Punkt 2. Følgende resolution vedtoges: »Generalforsamlingen misbilliger den fremgangsmåde, som De samvirkende Fagforbund har brugt over for Snedker- forbundet og specielt over for de afdelin- ger, som uden egen skyld er udelukkede, og må vi bestemt hævde, at de udeluk- ,' kede i henhold til DsF's love er berettiget til understøttelse at regne fra en uge efter den dag, udelukkelsen er sket. For den herværende afdelings vedkommende må det ligeledes udtales, at da lønordningen her i følge regulativet er gyldigt til 1. april 1901,mener herværende afdeling at være i særlig grad forurettet ved lockouten, og at derfor afdelingen må beklage den stilling, som De samvirkende Fagforbund har ind- taget over for den.« Denne resolution vedtoges enstem- migt. Hvordan er reaktionen på DsF's politik under snedkerkonflikten? Hvilken mening har de to lokalforeningerom, hvilken instans i fagbe- vægelsen, der skal have det afgørende ord ved overenskomstersvedtagelse? 9. Møde i Arbejdernes Fællesorganisationi Århu 20. maj 1899. › Referat i forhandlingsprotokollen for Snedkernes Fagforening. Dette møde var sammenkaldt efter Sned- kernes Fagforenings ønske. Denne fore- ning ønskede at klargøre dens stilling un- ⁄ der lockouten. Dagsordenen var lock- outen. Formanden aflagde en vidtløftig beret- ning fra De samvirkende Fagforbunds re- præsentantmøde,kritiserede specielt for- retningsfører Christiansens optræden. I. Chr. Petersen forklarede snedkernes stil- ling, specielt den stedlige afdelings, og ret- tede et stærkt angreb mod DsF og mod fællesbestyrelsens formand Jakob Jen- sen. Der udspandt sig en ret skarp diskus- sion mellem Jakob Jensen og I. Chr. Peter- sen. Stemningen var overvejende for sned- kerne. F. Jørgensen rettede et hårdt an- greb mod maler Jensen, specielt for hans tale den 1. maj på Fælleden i København', idet taleren hævdede, at snedkernes or- ganisation var en af de bedste'i Danmark ' J. Jensen havde i sin 1. maj-tale manet fagbevægelsen til mådehold i generelle ven- dinger. Organisationen skulle ikke bruges til at hugge med i blinde. Han havde ikke direkte nævnt snedkerkonflikten.
  • 16. 16 Et angreb på arbejderlederne og havde fortjent en bedre behandling end den, den nu var tildelt af DsF. Snedkerne havde sikkert fået en vægtig støtte fra de stedlige organisationer, hvis ikke Ar- bejdsgiverforeningen havde erklæret lock- out for næsten alle fag henhørende under De samvirkende Fagforbund. Denne lockout skulle træde i kraft onsdagen den 24. maj. Derfor skubbedes snedkernes sag til side, og de øvrigetalere drejede sig nær- mest om generallockouten. . Redaktør Harald Jensen foreslog en re- solution -som tilsagde DsF støtte i den kommende strid og i fremtiden. Denne re- solution vedtoges næsten enstemmigt. Snedkernes Fagforenings bestyrelse stem- te ikke. 10. Demokratens referat 23. maj. Udsmidningen Et tillidsvotum til ledelsen for De samvir- kende Fagforbund I lørdags aftes afholdt Arbejderorganisa- tionernes Fællesbestyrelse i Århus møde. Mødet var oprindelig sammenkaldt'i an- ledning af snedkerlockouten. Men med den vending, sagerne i de sidste dage hav- de taget, kom forhandlingen ganske na- turligt til mere at dreje sig om den fare- truende generallockout. Formanden for Snedkernes Fagfore- ning i Århus,Petersen, gav en redegørelse for snedkerlockouten, hvori han pointe- OPGAVER: rede, at mestrene havde brudt den trufne overenskomst ved at erklære lockout. Formanden for De samvirkende Fag- foreninger, Jakob Jensen, betonede, at Ar- bejdsgiverforeningen i de sidste to år si- den sidste forligstadig havde pønset på en generallockout for at knuse arbejdernes organisationer. Da de ikke havde kunnet finde anden lejlighed, benyttede de den jyske snedkerstrejke til at etablere gene- rallockout. Hensigten er bl.a. den at få op- rettet en »voldgiftsdomstol«,der fratager arbejderforeningerne al indflydelse på ar- bejdsforholdenes ordning og binder dem på alle ender og kanter. Da man ikke har kunnet opnå dette hidtil, vil man søge at nå en sådan »voldgiñsdomstol« ved hjælp af generallockouter. Harald Jensen fremsatte under stærk tilslutning en opfordring til at følge De samvirkende Fagforbunds hovedledelse; den ville sikkert være i stand til at føre ar- bejderorganisationerne ubeskadigede ud af lockouten. De to sidste beslutninger af De samvirkende Fagforbund rummer et fuldt ud værdigtsvar til arbejdsgiverne og i er et godt udtryk for de organiserede ar- bejderes tanker. Murer A.P. Jensen udtalte ligeledes sin tilslutning og tak til ledelsen for De sam- virkende Fagforbund. Vi skal nok ride stormen af. SadelrnagerChristensen: Det må ikke lykkes arbejdskøberne at drive selv den mindste kile ind i organ'isationeme, så vil mange års arbejde være spildt. Jakob Jensen: Vi må gøre bygmestre- ne klart, at de ved lockoiitenmedvirker til deres egen ruin. Hvad kandet nytte, at de bygger huse, når de samtidigbidrager til at forarme arbejderne, så ikke kan betale en ordentlig husleje. Arbejdernemå ikke gå fra nogen plads, før bliver jaget ud, og når viførst er kommenud, skal de kom- me til at købe os ind. Nu'har vi længenok ladet os gøre nar ad. Vi er gået ind på over- enskomster, ofte for Heri;år; men mestre- ne har brudt dem gang efter gang, brudt deres ord, så ofte de en grille. Red. Sabroe: Indignationenblandt ar- bejderne er meget stor, og det er naturligt. Arbejdsgiverforeningen ,begynder deres redegørelse med en usnndhed, og hele dens færd er uærlig, Arbejdsgiverforenin- gen forlanger selvstyret afskaffet i vore or- ganisationer.Det kan arbejderne aldrig godkende; vi vil beholde vort selvstyre i vore egne anliggender. ' En række talere havde for øvrigt ordet. Følgende af Harald Jensen fremsatte resolution vedtoges enstemmigt: »De for- . samlede bestyrelser for :Århus arbejder- organisationer udtaler sin tillid til De sam- virkende Fagforbunds repræsentantskab og lover af al evne at støtte dette i dets kamp for det store heles vel. ' Arbejdsgiverne har ønsket kamp og på- tvunget arbejderorganisationerne denne. Århus arbejderorganisationers tillids- mænd udtaler, at de er beredt til at modta- ge kampen og er forvisset om, at arbej- derne ikke vil sky noget offer for at værge deres organisationer og: medbestemmel- sesret over arbejdsvilkårene«. Hvilke forskelle er der på de to referater af det samme møde? Overvej grundene hertil! Hvilke momenter betones særligi Demokratens referat og hvorfor? Et angreb på arbejderlederne 1 1. Aarhuus Stiftstidende 4. juni 1899. Vi anklager - hvor er de skyldige? Beviser for forræderiet. I alle samfundskredse følges den store ar- bejdsstandsm'ng med bekymret interesse, og om der end i de forSkelligepartier er en forskellig opfattelse af den nødvendighed,. der har fremkaldt lockouten, så er der hos alle, sikkert også blandt arbejdsgivere og arbejdere, en fælles følelse af, at den krig, der nu råder i landet, er en ulykke for det hele folk. Men netop derfor vokser også dagligt det store publikums krav om at komme til bunds i denne sag, at få rede på,hos hvem skylden ligger. Det går vel her, som altid ved en konflikt, at der er skyld på begge si- der; men offentligheden forlanger med ret- te klar oplysning om dels, hvem af parter- ne, der er den mest skyldige, og dels hvem der har forårsaget det afgørende skridt, som har bragt krigsluen til at slå ud. Hvad nu det første spørgsmål angâr, synes der efter de offentligheden forelagte dokumenter ingen tvivl at være om, at der ved fagforeningernes voksende overmod i de senere år virkelig er bl'Bvet ganske utå- lelige forhold på værkstederne og at- bejdspladserne mellem svendeog mestre. Hvem har foranlediget krigen? Dette spørgsmålmá publikumhave kla- ret tydeligt og bestemt uden udenoms- snak. Her kræves fuldt lys, og enhver,der kan, má bidrage til at fâ dbtte punkt stillet frem i fuld sandhed. ' Som man ved, har lockputen sin oprin- delse fra konflikteni snedkerfageti de 7 jy- .
  • 17. › 1 1 ske byer. Efterat der længe var forhand- let frem og tilbagemellem mestre og sven- de, enedes Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende F agforbunds bestyrelse om- sider om en overenskomst, hvorved stri- den i de 7 jyske byer skulle hæves, og der- med måtte arbejdsgivernealtså antage, at denne konfliktvar endt. Snedkerforbun- dets forretningsfører,Christiansen, send- tes nu ud til de 7 byer for at få overens- komsten accepteret af svendene. Men her skete« det mærkelige, at snedkersvendene i 7 jyske byer trOdsede deres egen for- bundsbestyrelse, ja alle danske fagfore- ningers overbestyrelse og forkastede over- enskomsten! Det så jo allerede meget be- synderligt ud. De samvirkende Fagforbunds be- styrelse ville daforsøge endnu engang og sendte igen overenskomsten ud til afstem- ning; men atter forkastedes den! Og da overenskomsten således to gange var for- kastet, havde Arbejdsgiverforeningen ikke andet at gøre end at erklære lockout. Først ' efter at denne var trådt i kraft, blev over- enskomsten ved en tredje afstemning i de syv jyske byer vedtaget; men da var det for sent og desuden meldte så samtidigt Københavns bygningssnedkere sig ud af De samvirkende'Fagforbund,således at disses bestyrelse ikke kunne slutte fred på alles vegne. ' Hele denne historie ser allerede i sine hovedtrækhøjst mystisk ud. Det ville nemlig være mere end mærkeligt, om vir- keligen 2-300 snedkersvende i syv jyske byer skulle handle stik imod deres organi- sation og overorganisationsønsker og vedtagelser, og ganske ubegribelig blev disse svendes stilling, idet de anden gang gik imod deres førere. Det var jo et kom- plet oprør, som måtte vække den største opmærksomhed. Det varede imidlertid ikke længe,inden der begyndte at opstå rygter, som gav en helt anden forklaring, og som gik ud på,at snedkersvendene i de 7 jyske byer havde forkastet overenskomsten efter opfor- dring fra forretningsfører Christiansen. Ja, forholdt det sig således, var snedker- › svendenes adfærd ganske vist forklarlig; men så var der jo fra førernes side begået et skammeligt forræderi, som man næppe heller kunne anse for muligt. Rygterneheromfandt doghurtigtvejtil offentligheden, men fremkaldte intet be- stemt dementi, hverken fra forretnings- I fører Christiansen eller fra De samvir- 4 kende F agforbunds formand, folketings- mand J. Jensen. Dog fandt hr. Jensen sig foranlediget til den 25. maj iet interview til Dannebrog at erklære, at »Fagforbunde- ne loyalt havde gjort alt, hvad de kunne, : - 'y › -J-inj, for at få snedkeroverenskomsten respek- teret, samt at forretningsfører Christian- sen til ham havde udtalt, at han så varmt, som han kunne, havde anbefalet de jyske svende at vedtage overenskomsten«. Dagen efter erklærede rigtignok forret- ; ningsfører Christiansen til Politiken, »at han ikke direktehavde anbefalet svende- ne denne vedtagelse«. I tirsdags var socialistredaktør Brese- - mann fra Ålborg- en af de 7 jyske byer -i Helsingør, hvor han ved et offentligt mø- de udtalte, »at Snedkerforbundets forret- ningsfører ikke havde foretaget noget, der kunne influere på svendenes afstemning, forinden denne havde fundet sted. Først da overenskomsten var forkastet, sagde han, at man ikke ville være utilfreds med forkastelsen, idet svendene, i fald den var vedtaget, ville have fået en lønnedsættel- se«. _ Allerede ved disse udtalelser vækkes der absolut en formodning om, at både hr. maler J. Jensen og forretningsfører Chri- stiansen har haft en finger med i spillet ved forkastelsen af overenskomsten i de 7 jyske byer. Men man behøver ikke at bli- ve stående ved formodningen alene, thi der foreligger beviser for denne brøde. Vi skal nævnevdem: I. Har redaktør Reventlow i Nordjyl- land offentliggjort et brev fra en snedker- svend, der var til stede ved de møder i Ål- borg, hvor snedkersvendene forkastede overenskomsten. Denne svend skriver: »Ålborgden 22-5-99. Dersom det kan have interesse for Dem, så meddeles herved, at den repræ- sentant, som var sendt fra København herover til fagforeningen for at få den til at bøje sig for forliget af 15-4-99, udtalte, at forbundet og mesterforeningen var kom- met til en overenskomst; men forbundet ønskede helst, at afdelingen forkastede den. Spørg vedkommende derom, og De skal se, han tør ikke benægte det«. II. Den 24. maj skrev arkitekt F.A. Thomsen i Slagelseposten: »Den 14. april vedtog Snedkerforbundets bestyrelse at søge den mellem De samvirkende F agfor- bund og Arbejdsgiverforeningens for- retningsudvalgunder medvirkning af sel- ve Snedkerforbundets bestyrelse trufne overenskomst angående snedkerkonflik- ten kuldkastet. Desuagtet mødte Sned- kerforbundets forretningsfører hr. Chri- stiansen dagen efter - den 15. april - og un- derskrev denne overenskomst uden at meddelenoget om forbundets bestyrelses beslutning om dens forkastelse. Rimeligvis fordi bestyrelsen manglede mod til selv at træde frem, rejste så hr. Christiansen til Jylland ogforanledigede, at svendene i de Et angreb på arbejderlederne › [7 7jyske byerforkastede overenskomstenn. Til disse fuldgyldige beviser fra mænd, der er rede til med deres ed, at bevidne deres udsagn, skulle vi idag føje følgende, som vi selv har indhentet fra 2 af de 7 jy- ske byer: Her er et ligeledes under eds tilbud af- givet referat fra en mand, der har talt med 4 snedkersvende, som' har overværetde møder, hvor overenskomsten blev forka- stet. III. Samtale med en snedkersvend. Spørgsmål: Hvorledes turde svendene stemme mod den af Fagforbundene ved- tagne overenskomst? Svar: Vi blev jo opfordret dertil. IV. Samtale med en anden snedker- svend. Spørgsmål: Opfordrede Christiansen svendene til at vedtage overenskomsten? Svar: Nej! Spørgsmål: Opfordrede han da sven- dene til at forkaste den? Svar: Nej. Spørgsmål: Plejer svendene således at forkaste, hvad deres bestyrelse vedtager? Svar: Vi fik jo ikke indtrykket af, at vi skulle vedtage overenskomsten; men var Martin Olsen kommet i stedet for Chri- stiansen, så havde vi vedtaget den. ' V. Samtale med en tredje snedker- svend. Spørgsmål: Opfordrede Christiansen svendene til at vedtage overenskomsten? Svar: Nej. Spørgsmål: Opfordrede han da til for- kastelse? Svar: Ikke sådan rent ud. Jeg hu- sker jo ikke ordene bestemt; men han sag- de, at svendene i de andre byer havde for- kastet overenskomsten, så vi måtte vel helst gøre det samme. VI. Samtale med en fjerde snedker- svend. ' Spørgsmål: Maler Jensen har hævdet over for Dannebrog, at der fra fagfor- bundsbestyrelsens side blev gjort, hvad der kunne gøres for at få overenskomsten vedtaget, og at Christiansen over for ham har påstået at have anbefalet overens- komsten så varmt, han kunne. Passer det? Svar: Dannebrog må have misforstået maler Jensen. Han kan ikke have sagt så- ledes, nâr sandheden skulle følges. Vi ville nu henstille til enhver, der har gjort sig bekendt med disse beviser, om de ikke er tilstrækkeligoplysende, og vi ville særlig bede arbejderne at gennemlæse dem, for at de deraf kunne skønne, hvor- ledes deres førere handler med dem, fører dem bag lyset og misbruger dem i egen interesse. For ingen kan der være tvivl om, at her er der begået et forræderi, og med de oplysninger, vi nu har for os, er vi forvisset om, at de nuværende samvir- . .1 5- n
  • 18. 18 Et angreb på arbejderlederne kende Fagforbunds formand,hr. folke- tingsmand J. Jensen og Snedkerforbun- dets forretningsfører Christiansen har løjet over for arbejderne og ojfentlighe- den og over for Arbejdsgiverforeningen har bedrevet et frækt og skandaløstfbr- ræderi. l Det er med velberåd hu, at vi har valgt disse stærke udtryk, thi hensigten er at tvinge de to mænd til at anlæggesag imod os, for at vi under denne kunne blive sat i stand til at føre vidner for rigtigheden af de beviser, vi har fremsat imod dem. Det forekommer os at være af største vigtig- hed for alle, for arbejderne ikke mindre end for arbejdsgiverneog allermest for det store publikum, at dette punkt i striden, det, hvorfra hele den store lockout har ud- viklet sig, bliver fuldt oplyst. Vi trøster os til for retten at føre beviset for det begåedeforræd :ogdermed for, at det er fagforeninger , ledere, der har villet krigen, og ligesom bumch i sin tid forfalskede Emserdepee for at få den fransk-tyske krig i gang, ;sâledeshar disse ledere begåetet dobbeltåfalsumi den be- stemte hensigt at fremkaldekonfliktenÅVi venter nu bestemt at høre fra d'hrr. Jen- sen og Christiansen. ' OPGAVER: Hvad er formålet med denne artikel? Hvad bygger dens argumentation på? Vurder på baggrund af kildeuddragene i hele afsnittet artiklens synspunkter og værdien af dens argumentation med henblik på J. Jensens,DsF-ledelsens og Chr. Christiansens roller. i
  • 19. rv-, . aqua.: GENERALLOCKOUTEN:ÅRSAG OG FORMÅL Både under og efter lockouten diskuteredes de formodede »dybereliggende«årsager til konflikten og det dermed sammenhængende N spørgsmål: hvad tville Arbejdsgiverforeningen opnå med lockouten? I det følgende gives forskellige opfattelser af disse spørgsmål,her- under af nogle af arbejdsgivernes centrale krav. Også nogle af kildeuddragene i andre afsnit kan være af interesse her. Lookoutens årsager 12. E. Wünblad og Alsing Andersen: Det danske socialdemokratis historie fra 1871 til 1921, II, 1921. Den (lockouten) var overklassens sidste forsøg på at knuse arbejdernes fagorgani- satoriske magt, at standse det arbejde, som - det så man -ikke blot for stedse ville afskaffe arbejdsgivernes enevælde på værksted og fabrik, men også ville stille ar- bejderklassen sideordnet med de øvrige erhverv, ja, måske endog - i kraft af arbej- derklassens talmæssige størrelse og sam- fundsmæssige betydning - give netop denne klasse en dominerende stilling. Dette ville man forhindre, mens tid endnu var. Derfor etableredes lockouten . . . 13. Uddrag af Arbejdsgiverforeningens redegørelse for årsagerne til lockouten, offentliggjort 29. maj 1899. Efter Arbejdsgiverforeningen gennem 25 år 1896-1921. En forsamling som Arbejdsgiverforenin- »gens generalforsamling, en forsamling altså af repræsentanter, som med fuldt an- svar for samtlige de både små og større fagfæller, der har valgt dem, tager en sådan beslutning, gør naturligvis ikke det- te letsindigt af lyst til krig. Den er sig be- , vidst, at det er et såre alvorligt skridt, der ' volder store tab og ulemper lige såvel in- den for arbejdsgivernes som inden for ar- bejdernes kreds. Når generalforsamlingen altså enstemmigt er gået med til at erklære den store lockout, er det, fordi Arbejdsgi- verforeningenvar tvunget dertil, fordi alle forhandlingsmuligheder var udtømt ved de jyske svendes gentagne forkastelse, ved bygningssnedkernes udtræden og ved De samvirkende Fagforbundsafvisning af de stillede betingelser. Og generalforsamlin- gen tog, da kampen først var blevet nød- vendig, ansvaret på sig, fordi den vidste sig i overensstemmelse med landets arbejds- givere, der alle i en række af år har følt trykket af ikke længere at have den nød- vendige indflydelse på ledelsen af deres egne forretninger; thi forholdene har ef- terhânden udviklet sig således, atårbejde- ren fordrer som sin ret at komme og gå som han vil; arbejdsgiverens kritik af ud- ført arbejde mødes med trussel om at gå og tage kammeraterne med, ja, i enkelte fag findes en særlig opmuntring til at gå, thi arbejderen har da ret til understøttelse som »arbejdsløs«. Arbejderen bestem- mer fordelingen af arbejdet, hvor mange arbejdere, der skal anvendes osv.; hvis ar- bejdsgiverens dispositioner ikke fuldt ud vinder arbejdernes bifald, får han ingen folk, og det ses let, at arbejdsgiveren der- ved hindres i, gennem hensigtsmæssig ar- bejdsfordeling, at træffe sine dispositio- ner til arbejdets færdiggørelse i rette tid. Arbejdsgiverens indflydelse på arbejds- prisen er næsten ganske forsvundet; op- nås der ikke enighed, bliver arbejdet ikke udført, og opnås der enighed mellem or- ganisationerne, træffer arbejderne dog of- te ensidig bestemmelse om højere priser. Når dertil kommer, at arbejderne i mange tilfælde selv sætter grænsen for, hvor me- get en arbejder må bestille og fortjene og derved fremkalder et systematisk driveri, vil enhver af disse eksempler, der let kan forøges, indse, at man er ude i forhold, der i længden virker fuldstændig ødelæggen- de. Derfor er denne kamp et rent nødvær- ge, det er en kamp for arbejdsgivernes ek- sistens og derigennem for landets hånd- værk og industri, thi intet håndværk og in- gen industri vil kunne bestå, når ikke ar- bejdsgiveren, der over for publikum har pligterne og ansvaret, og som skal kæmpe med indlandets og udlandets konkurren- ce, har den fornødne bestemmelse ved ar- bejdets hele ordning. _ 1 14. Nordjylland 18. juli 1899. Etatsrád Andersen taler På et politisk møde i Hurup i forgårs ret- tede lærer Fabricius en forespørgsel an- gående lockouten til etatsråd N. Ander- sen, der iflg. Thisted Amtsavis svarede hertil: Hvorledes min stilling til spørgsmålet om lockouten er, vil jo være givet derved, at jeg som formand for Arbejdsgiverfore- ningen står i spidsen for en af de stridende parter; men samtidig vil jeg sige, at den tanke hos arbejdsgiverne at samle sig til fælles modstand mod de aldeles over- drevne og urimelige krav, der stilles fra ar- bejdernes side, ingenlunde er ny. I de sid- ste 3-4 år har der ikke været nogen strid, uden at man har tænkt sig muligheden af en lockout; men jeg har hver gang været betænkelig. Men nu var lockouten blevet en nødvendighed.Jeg er ikke nogen års- unge; men det ansvar, som jeg nu har ta- get på mig ved denne krigserklæring, øn- sker jeg end ikke min værste fjende. Men forholdene var blevet så kritiske, at der var intet andet for. i Min mening om lockouten er denne: Denne krig måtte og må afsluttes, så snart ske kan, men uden at resultaterne forspil- des af de store økonomiske ofre, som den har kostet. Det resultat, der må nås, er, at man overbeviser arbejderne om, at der er fare ved at stille alt for overdrevne og uri- melige krav, og det er en nødvendighed,at de bibringes denne overbevisning, fordi deres ledere nu i årevis har indprentet dem, at når de blot var enige, kunne ingen mod- stå dem, og at en fast sammenslutning af arbejdsgiverne var en umulighed. Men til- gangen til Arbejdsgiverforeningen, der er
  • 20. 20 Lockoutensårsager fortSat til de allerseneste dage, er det bad i ste tegn for nødvendighedenaf lockou- ten. . . . Lockouten har været en nødven- dighed, dersom man endnu ville oprethol- de håndværk og industri som brugelige næringsveje her i landet, og for at sætte en stopper for de urimelige krav, der er rejst fra arbejdernes side, og den kan ikke slut- tes, førend man når et resultat i den hense- ende, der står i forhold til de økonomiske ofre, der har måttet bringes. 15. Opråb fra arbejdsgiverne i Nakskov 8. juni 1899. Trykt i C. From-Petersen: Festskrift i anledning af Dansk Tømrer-Forbunds 25-års jubilæum 1890 - 18. maj- 1915.1915, s. 213. ' Til publikum Undertegnede arbejdsgivere i Nakskov, der er medlemmer af Dansk Mester- og Arbejdsgiverforening, tillader sig at hen- vende sig til publikum i by og på land om støtte i den kamp, vi har set os nødsaget til at tage på os for at få indført nogenlunde tålelige tilstande i vore værksteder og på vore arbejdspladser. En arbejder er sin løn værd, og vi tør hævde, at man ikke fra arbejdsgivernes si- ' de noget øjeblik har tænkt på at gå arbej- ' derne for nær eller at angribe deres ret til at OPGAVER: organisere sig til fremme af deres beretti- gede interesser. Men vi har også vore in- teresser at hævde, og forhold som de, der havde udviklet sig ved de socialistiske fag- lige organisationers, indblanding på alle områder, truede med at 'lægge al magten ind under disse organisationer, og at sæt- te os som arbejdsgivere ganske ud af le- delsen af vore forskellige virksomheder og at træde hindrende i vejen for, at vi kunne træffe de for disse virksomheder hensigts- mæssige foranstaltninger. I første række står kampen mod os; -men vi har den tillid til publikums sunde sans, at man vil forstå, at det i virkelighe- den er hele det arbejdsgivende, købende og forbrugende publikums interesser, det gælder. Skal de socialdemokratiske orga- nisationer nemlig få held til at indføre helt naturstridige forhold mellem arbejder og arbejdsgiver i håndværk og' industri, er dermed vejen banet for det næste skridt, der vil blive rettet direkte med alle andre arbejdsgivere, også mod landbrugets ar- I bejdsgivere. Hertil kommer, at hvis et- t hvert i en hvilken som helst retning gåen- de krav fra arbejderorganisationerne og ved disses magt skal kunne føres igennem uden synderlig modstand, vil disse krav Gør rede for de årsager til lockoutens udbrud som kommer til udtryk i kilderne. Undersøg ophavsmandens politiske baggrund. Vurder argumentationen i den enkelte kilde med henblik på at formulere din egen stillingtagen. 16. Uddrag af redaktør Chr. Reventlows pjece: Den store arbejdsstandsning og dennes dybeste årsag: En dokumentation. (Dateret 30. juni 1899). Den store arbejdsstandsning kom næppe uventet for nogen af dem, som i de senere år på nært hold og med nogen opmærk- somhed har fulgt udviklingen inden for ar- bejdsforholdene og arbejderorganisatio- nerne. Der kunne være spørgsmål om, hvorvidt den ville indtræde i år eller om et år eller to; men sikkert var det, at den måtte komme som en uafvendelig konse- kvens af alt, hvad der foregik. Arbejdernes organisationer er en na- turlig, for ikke at sige nødvendig ting. . . . Jeg skal ikke her komme ind på at skildre de faglige organisationers historie, men kun hævde deres absolutte berettigelse. Anvendt på rette måde kunne de fagli- ge sammenslutninger afføde meget godt. Det har derfor næppe været, til gavn, når dei Danmark fra mange sider er blevet be- tragtet med manglende forståelse og ofte bekæmpet på en mindre heldig måde, om end dette noget kan undskyldes derved, at fagforeningerne straks ved deres frem- komst her i landet havde til hovedopgave at være banebrydere for socialismen, og at de stadig siden den tid har dannet grund- laget for vort hjemlige socialistiske parti og været hovedarnestedet for dettes agi- tation. . . . Det er da her, den dybeste år- sag ligger til den udvikling, der har affødt den store arbejdsstandsning. Man skelner nok i de almindelige be- tragtninger, der i denne tid fremsættes, på en meget skarp måde mellem arbejderne 0g arbejdsgiverne. Man udvikler med stor dybsindighed, hvorledes der mellem disse to faktorer i produktionen må være en for- skel, som de første har overskredet på en sådan måde, at der efterhånden*er frem- kommet tilstande af den art, at de sidste som nødværge har måttet gribe til den sto- re lockout for atter at få tilvejebragt ro og fred i arbejdsforholdet 0g fornødne betin- gelser for en ordnet produktion. Men for den, der kender noget til den i hurtigt antage sådanne 4' ensioner, at udførelsen af al slags ar 'I''de vil blive så bekosteligt, at det vil blii'realvorligt føle- ligt for publikum og ikkeêvilkomme til at stå i noget rimeligt forhåndtil vort lands økonomiske tilstand overhovedet. Med dette for øje er vi tillader os at anmode om publikums bistand i kampen, en bistand, som kan ydesos dels ved, at man opsætter med alle stbrrearbejder og i det hele af alle sådanne anbejderi vore for- skellige fag, hvis udførelse på nogen mu- lig måde kan opsættes, dg at man undla- der at antage arbejdere, derer under lock- outen, til udførelsen af nbgetslags arbej- de. Ved at antage sådanne arbejdere for-_ hales kun afslutningen på lockouten til skade for publikum og for os og i virkelig- heden også til skade for;arbejderne selv, der heller ikke kan have gavnaf en forha- ling af stridens afslutning. Det er en selvfølge, at vi bestemt går ud fra, at ingen af vore kolleger blandt hånd- værksmestrene i byerne ogpå landet, som ikke er under arbejdsgiverorganisationer- ne, vil vise en sådan mangelpå hensyn til deres egne interesser, at de antager sven- de, som er under lockouten. (navnene) danske arbejder, er denne forklaring ikke udtømmende.Man kender vel ikke fra hans side til den anspæudtearbejdsydel- se, som præsteres af arbeiidemei udlandet i tilsvarende fag. Men han er dog af natur solid og påpasselig,trofasti sine sympati- er, et bravt menneske, en god kammerat og tilstrækkelig intelligentog forudseen- de til ikke uden megen stærk påvirkningat lade sig ophidse til at begå dårskaber. Ikke heller er en henvisningtil fagfore- ningernes eksistens tilstrækkelig til at godtgøre, at forholdene inåtte udvikle sig på den måde, at det store sammenstød blev uundgåeligt. Det nemlig hverken arbejderen som arbejderQler hans brug af de organisationer, der kim er en naturlig konsekvens af hele udviklingen,der er skyld i disse forhold. Nej, grunden til miserenligger 'et helt andet sted. Den ligger i indførelse af socia- lismert ifagforeningerne. Hvad er socialisme?iltusinder af til- fælde vil man fra højrismænd,venstre-
  • 21. mænd og socialiSterfå det svar, at socia- lisme er bestræbelsefor at forbedre kåre- ne for de små i samfundet, at det er arbej- det for en højere løn, mindre arbejdstid, humane reformer og i det hele for at hæve de fortryktes stilling. Og når nogle, for at opnå dette, giver sig til at strejke, er de i særlig grad socialister. Denne opfattelse er selvfølgelig i høje- ste grad forkert. Socialismen er en særlig lære, hvis ind- hold også finder fuldt udtryk i folketings- mand K.M. Klausens grundlovstale i 1895, da han ifølge Social-Demokraten »påvistedet håbløse i at ville bygge noget nyt på det gamle samfund« og udtalte: »Lad os ikke stirre os blinde, hverken på den ene elle'r den anden reform, men lad os stræbe mod det endelige mål, den sociali- stiske stat«. Socialismen må . . . bygge på en stadig og stærk utilfredshed med de herskende tilstande. Jo mere tilfredshed, der kan op- nås, jo mindre jordbund vil der være for den socialistiske agitation. Folk ville selv- følgeligikke sætte noget ind på at lave et nyt samfund, når de så, der kunne opnås virkelige goder' under det nuværende. Men for socialismens eksistens er det nødvendigt,at utilfredsheden holdes ved- lige. Og resultatet er blevet den hidsende agitation,som proklameresi det sociali- stiske program. På grundlag af denne bundfalske lære har den socialistiske agitation da opført en sand heksedans med arbejderne. Disse er blevet fyldt med had og mistænkelig- gørelse mod »det rådne samfund« og mod »de kapitalistiske udbyttere«,samtidig med at fagforeningsbevægelsenblev en trap- pestige, op ad hvilken Socialdemokratiets politiske ærgerrighederkravlede til ære og værdighed. Disse elementer har forstået, at indpodningen af den socialistiske bak- terie i de faglige foreninger skabte den bøl- ge, der kunne føre dem til snart en hvilken som helst tillidspost eller bestilling, idet den samtidig holdt den utilfredshed ved- lige, som skulle bære dem op. 'De socialistiske interesser kræver, at mestrene og arbejdsgivernebetragtes som dødstjender,at arbejdet føles som et sla- veåg, og at hele samfundet kun synes at være et hjemsted for den blodigste uret- færdighed og tyranni. Og uden stands- ning fortsættes bestræbelserne for gen- nem uafladelige kampe at tilintetgørede resultater, som gennem organisationerne og tidens udvikling kunne indvindes for arbejderne. Ved kravene om løn og ar- bejdstid tages det mindst mulige hensyn til konjunktureme eller til udlandets kon- kurrence; Og kunne de økonomiske re- sultater, arbejdernes fremskridt i rent ma- terielt velvære, ikke helt ødelægges gen- nem disse kampe, så neutraliseres de gen- nem en sådan demoralisation af selve ar- bejdsforholdene som den, dernu endelig har tvunget os ud i den store lockout. 17. Gustav Bang: Herre i eget hus. Social-Demokraten 17. aug. 1899. De lockoutende arbejdskøbere vil have ret til på egen hånd at fastsætte Værksteds- regler, som husfaderen i gamle dage fast- satte husordenen. Hele lockouten er af ar- bejdskøbernes presse skildret som en kamp for at blive herre i eget hus. »Herre i eget hus«, hvor lyder ikke dette krav naturligt og berettiget! Og hvor kom- mer ikke arbejderne, der hårdnakket væg- rer sig ved at gå ind på denne fordring, til at stå i et ilde lys, som urostiftere og or- densforstyrrere, der vil gøre ufred i anden mands hus, som mennesker, for hvem in- tet er ukrænkeligt,ikke engangsætningen om, at »mit hus er min borg«, og der er kun jeg selv herre. Og dog er denne fordring måske den brutaleste og reaktionæreste af alle dem, arbejdskøberne har fremsat - og det vil ikke sige lidt. Og de blade, der fremstiller den som retmæssig og i sin gode orden og sværterarbejderne, der nægter at aner- kende den, spekulerer kun i deres læseres dumhed og uvidenhed. Sagen er den, at når arbejdskøbernes krav om eneherredømme på arbejdsplad- serne fremstilles som ensbetydende med kravet om ret til at være herre i eget hus, så er dette falsk. De to begreber har intet med hinanden at gøre. Lige så fuldt socialde- mokratiet anerkender enhvers ret til at indrette sig i sit private liv, som han selv ly- ster, lige så energisk må det i arbejder- standens, i fremskridtets, i kulturens in- teresse modsætte sig arbejdskøbernes for- dring om selv at være de enerådende på ar- bejdspladserne. Kunne denne fordring gennemføres, og blev den ført ud i sine yderste konsekvenser, ville den betyde et tilbageskridt i kultur, en etablering af træl- leagtige tilstande. Men de 'danske arbej- dere lader sig ikke gøre til slaver. . . . (Herefter følgeren redegørelsefor for- holdet mester/ svend i lavstiden). Men nu skriver vi 1899 og ikke 1799, og i de 100 år er industrien her som over- alt i verden undergået en revolution. Nu har vi ikke længere 1 svend i gennemsnit for hvert københavnsk værksted, men Lockoutens årsager 21 mellem 6 og 7 arbejdere, og når vi ser bort fra disse småbitte værksteder, hvor me- steren arbejder alene uden nogen frem- med medhjælp, finder vi endog 10 arbej- dere for hver 1 selvstændig producent. Af den københavnske arbejderstand er kun 15 % sysselsat i småbedrifter, hvor det højeste arbejdertal er 5; 22 % er sysselsati mellemstore bedrifter med mellem 6 og 20 arbejdere; og 63 %, altså næsten to tred- jedele, i storbedrifter med mindst 21 ar- bejdere i hver. Således viste forholdet sig ' at være ved en industritælling, som blev foretaget for to år siden; nu er udviklin- gen sikkert skredet et godt stykke videre frem ad samme bane. Det er storindustri- en, som har holdt sit indtog, og som er, godt på vej til at fortrænge den gammel- dags håndværksmæssigesmåbedrift, hvor der var plads for et patriarkalsk forhold mellem mester og svend. Lønarbejdernes stilling er blevet en an- den. Den arbejder, som er sysselsat i en storbedrift, står uden noget håb om no- gensinde selv at blive selvstændig produ- cent; han er og bliver lønarbejder hele sit liv igennem, og al hans bestræbelse må være rettet på at bedre sine vilkår under den tilstand, hvori han nu engang er sat. Arbejdskøberen føler sig heller ikke læn- gere som den erfarne, læreren, i forhold til sine arbejdere: det eneste punkt, hvori han er dem overlegen, er hans kapitalbesid- delse; hans eneste formål i forhold til dem er at suge så stor profit som muligt ud af deres arbejdsevne. Den harmoni, der i gamle dage var til stede mellem mester og svend, brister; det patriarkalske, venska- belige forhold afløses af det kolde penge- forhold; der indtræder en stadig voksen- de spænding mellem de to parter; som et udslag af denne spænding er det, at ar- bejdskøberne har foretaget deres forbry- deriske overfald på de danske arbejdere. Den ydre forbindelse mellem hjem og arbejdsplads brister. Havde det i gamle dage været reglen, at hjem og værksted var i samme hus, så bliver dette nu mere og mere en undtagelse. Den store hånd- værksmester eller fabrikant vælger sig bo- lig et sted i byen og forretningslokale et an- det; larmen fra værkstedet forstyrrer ikke hans familie, når den sidder i den elegante dagligstue. Når mesteren har lukket dø- ren til sin dagligstue bag sig, da er han ene privatmand; befinder han sig derimod på sit værksted, da er han arbejdskøberen, der står over for de arbejdere, ved hvis slid han lever. I Men det er en selvfølge, at når hele ar- bejdsforholdet er ændret sâledes, da må der også finde omdannelser sted i det juri- diske forhold mellem arbejdskøber og ar-
  • 22. 22 Centralisme - decentralisme bejder, om ikke den første skal etablere sig som ren slavefoged.Det gammeldags hyg- gelige, patriarkalske forhold eksisterer ikke mere; men det er ikke arbejderne, det er selve den kapitalistiske udvikling, der har udryddet det. I stedet for det afhæn- gighedsforhold, der var naturligt under de gamle tilstande og ikke føltes som ydmy- gende, fordi det kun betegnede et over- gangsled, er nu trådt forholdet mellem frie kontrahenter: Arbejderen sælger sin ar- bejdskraft til arbejdskøberen for en vis sum pr. time eller pr. stykke arbejde, han .skal udføre. Men, når et sådant kontrakt- forhold er til stede, da kan den ene af par- terne ikke være enebestemmende over de vilkår, hvorunder den anden part skal ar- bejde; da må der træffes forholdsregler, som garanterer arbejderen, at de krav, der på arbejdspladsen stilles til hans arbejds- evne, og de vilkår, der overhovedet bydes ham, svarer til de forudsætninger, hvor- under han solgte sin arbejdskraft. Der- med falder arbejdsgivernes fordring om at være enebestemmende til jorden, som uri- melig under de nye forhold. Nødvendigheden af at indskrænke ar- bejdskøbernes enevældige herredømme over arbejdspladsen bliver så meget mere indlysende, som man allerede har set ek- sempler nok på, hvad et sådant enevælde har medført. Et helvede for arbejderbe- folkningen, en ødelæggelse af dens fy- siske sundhed, en tilbagegang i dens ån- delige udvikling, en sum af ulykke og elen- OPGAVER: dighed har været følgen af udbytternes ubegrænsede ret 'til at udbytte. En kamp for at indskrænke denne ret bliver derfor en kamp for kulturen, en kamp for den menneskelige lykke. Så længe arbejderne står uorganisere- de, er arbejdskøberen i stand tilved magt- sprog at tvinge sin vilje igennem. Står de derimod fast sammen i en fagorganisa- tion, fremtræder de som en magt over for arbejdskøberen,en jævnbyrdigmagt, med hvem han tvinges til at forhandle om ar- bejdsvilkårene. Det er retten til medbe- stemmelse, som arbejderne ad den faglige organisations vej har tilkæmpetsig. Det er den konstitutionelle forfatning overført på det sociale forhold, en overgangsform fra den tilstand, hvor arbejdskøberenvar ene- bestemmende, til den tilstand, da arbej- derne selv tager produktionen i deres hæn- der og skyder arbejdskøberen ud som en overlevet rest fra svundne tider. Men her er det modstanden fra ar- bejdskøbernesside er sejgest og mest fanatisk; de kan til nød finde sig i, at staten griber ind for at begrænse arbejderudsug- ningen i dens blodigste skikkelse; men at arbejderne selv vil have et ord at sige, for- arger og ophidser dem. De er stadig hilde- dei den forestilling, at arbejderne er til for deres skyld, og at når de blot får så stor en løn, at de ikke sulter ihjel, har de intet mere at kræve. Det er ikke gået op for dem, ati det øjeblikde selv vanrøgter deres egen so- ciale opgave, at lede det isamfundsnyttig' arbejde på samfundsnyttigvis, så har de forspildt den sidste rest af eksistensberet- tigelse. ' Der er to tankegange, der krydser hin- anden i disse menneskers hjerne. Det er storkapitalistens brutale herskelystog den oldingeagügespidsborgerl'ghed. Den skarp- ladte revolver, som den moderne fabri- kant bærer i lommen, når han går gennem fabrikken, og nathuen trukket dybt ned over den gammeldags mesters øren, kun- ne i lige grad gøres til symboler for ar- bejdskøberpartiet.Der er en ting, som er betegnende, det er, at den mand, der har stået som kapitalistemes leder i kampen for at vinde retten til »selv at lede og for- dele arbejdet«,er en ligkistesnedker*, der aldrig har snedkret en ligkiste og næppe har så meget kundskab til faget som den yngste lærling på hans værksted. Og samtidig har de mænd, der har været iv- rigst i kampen for at blive herrer i deres »eget« hus, været aktieselskabsdirektører, mænd, som netop slet ingen ejendomsret har over det hus, hvori de vil være herrer, men kan afskediges den dag, da det beha- ger aktieselskabet. Arbejdskøbernes kamp for at sætte kravet om eneherredømme på arbejds- pladserne igennem er mørkets kamp mod lyset, en reaktionens kamp mod frem- skridtet, en barbariets *kampmod kul- turen. Men en sådan kamp kan aldrig vin- des. ' Kaspar Rostrup (se personregister). Hvad opfatter forfatteren til 16 som den »dybeste årsag« til den udvikling i arbejdsforholdene, der var Arbejdsgiverforeningens begrun- delse for lockouten? Hvordan opfattes den samme udvikling i 17? Hvad er forskellen? Vurder argumentationen i 12-17 med henblik på at formulere din egen stillingtagen. Centralisme - decentralisme 18. Social-Demokraten 26.juli 1899. Hvorom kæmpes der? Despotisme - Demokrati Den store lockout har været den store af- slører. Generallockouten har vist de hidtil tankeløse tingene i deres sande skikkelse. Der er faldet de hidtil ligegyldige og blin- de som skæl fra øjnene. I mange år lød lektien fra Højres side på »fagforenings-tyranniet«.Det var »fører- ne«, der tyranniserede »de menige«, hed det. Bare »arbejderne kunne blive fri for »socialistførernes«s formynderskab, så skulle de nok komme overens med ar- bejdsgiveme. Men den store lockout begyndte med, at arbejdsgiverne bebrejdede de jyske snedkersvende, at de ikke straks lystrede deres »førere« i København, skønt over- enskomsten udtrykkelig hjemlede dem ret til afstemningi de lokale foreninger'. Og de »8 punkter«skvintessens er arbejdsgiver- nes krav om, at arbejderne skal omdanne . deres organisation i despotisk retning. Fagorganisationen er vokset op gen- nem en menneskealder frit og naturligt og har formet sig rent demokratisk. De sam- virkende Fagforbunds forfatning er, som det ligger i selve navnet, en demokratisk, føderativ forfatning, omtrent som den po- litiske i Svejts. Hver lokal forening har en vis selvstændighed, og de enkelte fagfor- bund styrer sig selv på deres område. Alt går nedefra opefter. En strejke dekreteres aldrig fra oven. Den udbryder,når arbej- derne i det enkelte fag finder den nødven- dig og har vedtaget den efter en grundig drøftelse og på basis af almindelig valg- ret, og når den eventuelt er godkendt af fagforbundet og De samvirkende Fagfor-