Petrick: Den Tyske Arbejdsfront og fagbevaegelsen i de tysk besatte lande

1. Den TyskeArbejdsfront og fag-
bevægelseni de tysk besatte lande*
Af Fritz Petrick
Indledning
Den Tyske Arbejdsfront (DAF) (Die Deutsche Arbeitsji'ont), som de alli-
erede erklærede opløst den 10. oktober 1946, var blevet etableret af Hitler
selv den 10. maj 1933 i Berlin. Og den havde fulgt hans »nationalsocialisti-
ske fagforeningsidé«til punkt og prikke. Som følge heraf var den »ikke et
klassekampsorgan« og accepterede ikke eksistensen af »andre fagfor-
bund«. Det »nationalsocialistiske fagforbund« havde oprindeligt blot
fået den noget knudret formulerede opgave »at øge nationaløkonomiens
sikkerhed via en organisatorisk sammenlægning af bestemte grupper af
aktører i nationaløkonomien og at sikre dens kraft via en korrigerende
eliminering af alle de misforståelser, som i yderste konsekvens kan ind-
virke destruktivt på det nationale folkelegeme, skade folkefællesskabets,
og dermed statens, levende kraft og sidst, men ikke mindst, blive til skade
og fordærv for selve økonomien.«1Og pseudo-fagforbundet DAF kom da
også hurtigt til at ligne en tvangsorganisation, der organiserede arbejdere
og funktionærer sammen med selvstændige i »rigsvirksomhedsfælles-
skaber« og integrerede dem i Det tredje Riges statssystem. For det nazisti-
ske diktatur var DAF og dens sociale skuespil ikke blot til pynt, som gan-
ske vist ofte udfyldte sit formål, men DAF var utvivlsomt også en af regi-
mets grundpiller.
Selvom DAF, der var et »forbund tilknyttet«NSDAP, hurtigt blev Tysk-
lands største civile organisation -
i 1940 var der cirka 23.000.000 medlem-
mer, deriblandt 1.432.000 funktionærer, hvoraf 1.400.000 var ulønnede -
*
Denne forskningsberetning bygger hovedsageligt på kilder, som Karl Heinz Roth har
gjort tilgængelige,samlet og vurderet. Jeg er ham og Hamburger Stiftung für Sozialge-
schichte des 20. Jahrhunderts stor tak skyldig for deres generøse støtte.
87

2. og helt til krigens afslutning fungerede særdeles effektivt set ud fra Hitlers
synspunkt, er den kun blevet behandlet relativt kortfattet i den efter-
følgende historieskrivning, og dens betydning er blevet undervurderet.
Den er ofte blevet stillet på samme niveau som Nationalsocialistisk
Folkevelfærd (Vblkswohljåzhrt)og Vinterhjælpen (Winterhiljüwerk).I
1950,erne blev der i henholdsvis Vestberlin og Vesttyskland skrevet to
afhandlinger -
med henholdsvis Walther Hofer og Wolfgang Abendroth
som vejledere -
der havde mammutorganisationens historie som emne.
Den første af dem gik relativt hurtigt i glemmebogen, mens den anden
stadig betragtes som standardværkz.
Der mangler fortsat en nyere samlet fremstilling af DAF i krigstiden.
Denne har hidtil været næsten fuldstændig negligeret selvom nye grun-
dige undersøgelser, som jeg her bygger på, for længst har vist, at »Krigs-
udbruddet medførte at DAF fik endnu større chancer for at få ind-
ñydelse«3.Heinrich August Wincklers formodning om, »at hvis Tyskland
havde vundet krigen, ville DAF være blevet endnu mere betydnings-
fuld«4,forekommer nu langt mere sandsynlig.
Robert Ley, som Hitler allerede i november 1932 havde udnævnt til at
efterfølge Gregor Strasser som rigsorganisationschef for NSDAP, og
som dermed var blevet optaget blandt lederne i NS-bevægelsen, stod i
spidsen for DAF. Han begik selvmord den 25. oktober 1945, da han ved
Nürnberg-domstolen var anklaget for at være blandt de værste tyske
krigsforbrydere. Som så mange andre er han blevet utilstrækkeligt
behandlet i historiebøgerne. Det skulle blive en amerikaner, der ud-
sendte den første biografi om »DAF”s rigsleder«5.
De omtalte undersøgelser kaster især lys over enkelte af DAFs virkefel-
ter. Det materiale, som Hamburger Stiftung für Sozialgeschichte des 20.
Jahrhunderts har udsendt om DAF,s arbejdsvidenskabelige institut, der
blev oprettet i 1935, kan bidrage til en bedømmelse af hele organisatio-
nen.Ved dette institut udførte man et omfattende intellektuelt arbejde for
at udvikle »socialstrategier« for »Det tredje Rige« og »Nyordningen af
Europa«. Så sent som i marts 1944 -
med vilje umiddelbart før afholdel-
sen af ILO”s konference i Philadelphia -
organiserede instituttet et »so-
cialvidenskabeligt diskussionsmøde« i Bad Salzbrunn (Szczawno Zdröj)
i Nederschlesien, hvor et fremtidigt »Europa uden proletarer« blev be-
handlet af deltagere fra hele 17 lande, der var allieret med eller besat af
Tysklandö.
Ikke alene undlod de tyske fagforbunds ledelser stort set at gøre mod-
88

3. stand mod den udvikling, der førte til oprettelsen af DAE de tilskyndede
oven i købet til den. Som den tyske fagbevægelseshistoriker Gerhard
Beier, der i Danmark ikke mindst er kendt for sit arbejde i forbindelse
med denne artikels emne, har fastslået, fulgte deres ledelser fra 1930 en
»afventende strategi«og i februar/marts 1933 endda en »tilpasnings-tak-
tik«7.Og deres »artikler og bekendtgørelserfra april 1933« har givet en
anden forsker »det indtryk, at førende fagforeningsmedlemmer lå under
for den brune irrationalitets fascination og var blevet gerningsmænd af
overbevisning«8
Det gælder udtrykkeligt for lederne af de socialdemokratiske organisa-
tioner, der var sluttet sammen i Allgemeiner Deutscher Gewerkschaftsbund
(ADGB), som med sine over ñre millioner medlemmer -i slutningen af
1932 -
var de største. De bekæmpede ikke alene KPD, men distancerede
sig efterfølgende også fra SPD og fra de principper, der gælder for et
parlamentarisk demokrati. Den 9. april 1933 erklærede de, at de grundlæg-
gende var villige til at indordne deres organisationer under staten, til at
ændre disses form og til at »gennemføre en ensartet struktur for den tyske
fagbevægelse«.I lyset af den senere udvikling forekommer det grotesk, at
ADGB”s ledelse endda anbefalede Hitler »at indsætte en rigskommissær
for de faglige organisationer«.9Den 28. april 1933 erklærede ADGB,s
ledelse ligesom ledelsen af paraplyorganisationen for de -
»antimarxisti-
ske« -
kristelige fagforbund, som i slutningen af 1932 i alt havde 1,3 millio-
ner medlemmer, og den væsentligtmindre hovedorganisation for de libe-
rale fagforbund, der havde 100.000 medlemmer, at man var »rede til positiv
deltagelse i arbejdet for den nye stat«1°.Det »nationalsocialistiske fører-
princip« var det eneste, de ikke ville indordne deres organisationer under.
De havde allerede opfordret fagforeningsmedlemmerne til at deltage i
de demonstrationer, som de nye magthavere foranstaltede 1. maj -
denne
dag blev fra da af fejret som »national arbej dsfestdag«af Hitlertyskland -
for at markere den organiserede arbejderklasses samhørighed med nati-
onalsocialismen. Dagen efter beordrede Ley SA og SS til at besætte de frie
fagforbunds kontorer og tage adskillige fagforeningsledere i »beskyttel-
sesarrest«. Det var ganske enkelt ikke længeremuligt at gøre modstand.
I løbet af de næste dage blev de kristelige og liberale fagforbund mere eller
mindre frivilligt underlagt Leys »Aktionskomitê til beskyttelse af det ty-
ske arbejde« (Aktionskomitee zum Schutz der deutschen Arbeit). Den 6.
maj 1933 kunne Ley meddele, at alle tyske fagforbund betingelsesløst
havde underkastet sig »Føreren«. Der var ikke flere hindringer for opret-
telsen af DAF.
89

4. DAF og den tyske ekspansions- 0g anneksionspolitik
Også i Danzig/Gdansk satte nationalsocialisterne sig omgåendepå fag-
foreningerne, men det var ikke tilfældet i Saar-området. Forbundene dér
afbrød forbindelsen til de »ensrettede« fagforbund i selve Riget. Udenfor
Tysklands grænser kunne Ley ikke opfylde sit mål, nemlig at få DAF in-
ternationalt anerkendt som de tyske arbejderes fagforbund og interesseor-
ganisation. Han måtte forlade lLO”s konference, som han ijuni 1933 var
taget til Geneve for at deltage i med uforrettet sag. Hans nederlag blev
imidlertid mindre betydningsfuldt, daTyskland meldte sig ud af Folkefor-
bundet. Og på trods af sin mislykkede debut på det udenrigspolitiske om-
råde,kunne DAF begynde at bidrage til den tyske ekspansions-, annek-
sions- og okkupationspolitik i Saar-området.
Før man kunne tænke på at få de derværende fagorganisationer inkor-
poreret i DAF, måtte man overbevise dem om fordelene ved en »genind-
lemmelse« af Saar-området i Riget. Og fra DAF”s side var det ingen rin-
gere end hovedorganisationskontorets leder, Claus Selzner, der stod for
dette arbejde. Selzner stammede fra naboområdet Pfalz, hvor han alle-
rede i 1925 havde meldt sig ind i den nationalsocialistiske bevægelse.Før
han blev leder af hovedorganisationskontoret, havde han været adjudant
for gauleiteren i Pfalz, Josef Bürckel, der havde fungeret som gauleiter i
Saarpfalz og været NSDAP”s kommissær for Saar-området siden februar
1933, og som i august 1934 blev udnævnt til Rigskanslerens befuldmægt-
igede i Saar-området.ll Bürckel lagde selv stor vægt på at få indflydelse
på de faglige organisationer i Saar-området. Det skulle hurtigt vise sig,
at disses modstand var overraskende svag. Den 19. oktober 1933 fusionere-
de de kristelige og de liberale organisationer, hvis ledelser allerede på for-
hånd ønskede at gå i brechen for en »genindlemmelse«. Som et resultat af
fusionen opstod den 29. oktober 1933 Deutsche Gewerkschaftsfront, som
samlet meldte sig ind i Deutsche Front.12De socialdemokratiske fagfor-
bund, der opponerede mod »genindlemmelsen«,oprettede 1. november
1933 som følge heraf Freie Gewerkschaftsfront, hvis indflydelse Bürckel og
Selzner samarbejdede om at bekæmpe med alle midler.13
Efter folkeafstemningen, hvor Saar-områdets indbyggere som bekendt
stemte massivt for en indlemmelse i Riget, udnævnte Hitler Bürckel til
»Rigskommissær for genindlemmelsen af Saar-området« (Reichskom-
missarjür die Rückgliederungdes Saargebietes). DAF opstod officielt i
Saar-landet (som området hed fra 1936) 15. maj 1935 og overtog de faglige
90

5. organisationer pr. 1.juni. Efter at have overdraget fagforbundenes formu-
er, faste ejendom og kontorer til DAF14vendte Selzner tilbage til Berlin.
Tre år senere gik Bürckel og Selzner i aktion igen, denne gang i Wien.Ved
anneksionen af Østrig, somVærnemagten havde besat 12. marts 1938, fun-
gerede Bürckel først som »Provisorisk chef for reorganiseringen af det
østrigske NSDAP« (Kommissarischer Leiter zur Reorganisation der
NSDAP österreichs)og fra 23. april 1938 som »Rigskommissær for Øst-
rigs genforening med Det tyske Rige« (Reichskommissar für die Wieder-
vereinigung österreiches mit dem Deutschen Reich). Og Selzner, som Ley
havde givet fuldmagt til at »repræsentere sig i alle anliggender, der berø-
rer Østrig«,15besatte den nye stilling som »Fastfrysningskommissær«
-
(Stillhaltekommissar), hvis funktion det var at fastfryse lønninger og an-
dre arbejdsbetingelser på status quo-niveau, som Arthur Seyss-Inquart
havde oprettet, og skulle »sørge for, at alle foreninger, organisationer og
forbund blev organiseret og ledet i overensstemmelse med de national-
socialistiske principper«.16Lederen af »DAF,S Afdeling for socialt selv-
styre«, Theodor Hupfauer, beskæftigede sig i sin egenskab af »Stedfor-
trædende Rigskommissær for opbygningen af DAF« særligt med det
laugs-agtige Einheitsgewerkschaft, som havde erstattet de socialdemokra-
tiske fagforbund, der som bekendt allerede var blevet opløst i 1934, og hvis
konfiskerede formue også var overgået til Einheitsgewerkschaft.17DAF
indledte officielt sit arbejde i »Ostmark« 1. august 1938.
DAF deltog i anneksionerne af Sudeterområdet, hvor Selzner og Hup-
fauer ligeledes gik i aktion,18af Memelområdet, de polske territorier, Eu-
pen-Malmedy, Luxemburg, Elsass-Lothringen samt af de Slovenske om-
råder i ex-Jugoslavien efter samme mønster, som var blevet brugt i Saar-
området og Østrig. Dog omfattede DAF,s virksomhed her kun medlem-
mer af de tyske befolkningsgrupper, mens man ikke inkluderede de andre
nationaliteter. For så vidt som disse havde selvstændige fagorganisa-
tioner, blev de opløst.19I overensstemmelse hermed optrådteDAF i før-
ste omgang slet ikke i Rigsprotektoratet Böhmen og Mähren, det eneste
område der blev besat før krigen uden at blive annekteret, eller i de områ-
der i Øst- og Sydeuropa, som blev besat under krigen uden at blive annek-
teret.
91

6. DAF og den tyske okkupationspolitik
Rigsprotektoratet Böhmen 0g Mähren
Men Rigsprotektoratet Böhmen og Mähren udviklede sig hurtigt til et
særtilfælde for DAF.20 Selvom det var i modificeret form, kunne fagfor-
bundene i de områder, der stod under den tjekkiske protektoratsregering
-i modsætningtil i de tysk besatte områder i det polske generalgouverne-
ment og, især,de besatte (sovjetiske)østområder -
fortsat eksistere, hvilket
medførte, at der i februar 1940 blev oprettet et »Rigsprotektorens
forbindelsesled til de faglige organisationer« (Vêrbindungsstelledes Reichs-
protektors zu den Gewerkshaften) ,
som Wilhelm Köster, der tidligere havde
været ansat i Hupfauers Afdeling for socialt selvstyre, blev leder for.
I denne sammenhæng skal kun et andet særtilfælde nævnes, nemlig
Rigskommissariatet Ostland, hvor Otto Marrenbach -
en person, jeg
skal vende tilbage til senere -i foråret 1943 lod oprette et »Centralt kon-
tor for faglige organisationer« Zentralstellefür Berufsverbände),dvs. for
de estiske, lettiske og litauiske fagforbund, der i mellemtiden var blevet
rekonstrueret efter DAF,s retningslinier.21
Her skal jeg kun ganske kort komme ind på ensretningen af de tidligere
stærke tjekkiske fagforeninger, der var tæt knyttet til de politiske partier.
Alle undtagen de kommunistisk ledede forbund havde allerede den 2.
marts 1939 erklæret sig indforstået med dannelsen af et politisk neutralt
enhedsforbund. »Arbejdstagernes nationale centralforbund« (Nationale
Gewartschaftszentrale der Arbeitnehmer) (Národni odborová ustrédna
zaméstnanecká -
NOUZ) blev dannet den 18. marts 1939,umiddelbart ef-
ter den tyske indmarch i Prag, og forbundet besluttede under de givne
omstændigheder at give afkald på strejkeretten. I begyndelsen bestod
NOUZ af et »Fællesforbund for arbejderorganisationer« (Zentrale der
Arbeitergewerkschaften) (Ustrédi délnickych jednot) og et »Fællesfor-
bund for de privatansatte funktionærers organisationer« (Zentrale der
Gewerkschaften der Privatangestellten) (Ustrêdi jednot soukromych za-
méstnancu) samt af 26 enkeltforbund. Det var socialdemokrater, der
stod i spidsen for forbundet, først Antonin Zelenka og senere Václav Sto-
ces, som var formand, da NOUZ af frygt for en fuldstændigopløsning af
organisationen besluttede også at give afkald på overenskomstretten og
selv søge kontakt til DAF.
Stoces, samarbej dsvillighed gjorde det nemmere for Köster at få indfly-
delse på NOUZ, som blev reorganiseret i overensstemmelse med hans
92

7. krav. NOUZ fik først et centralsekretariat, der hørte til blandt de funkti-
oner, der var underlagt hans myndighed, og som lagde de to »Fællesfor-
bund« og de 26 enkeltfagforbund sammen til 11 store industriforbund
samt tilpassede hele organisationen DAF,s retningslinier.
Der blev åbenbart sat stor pris på Kösters bidrag til okkupationspolitik-
ken. Hans kompetenceområdeblev hele tiden udvidet af både DAF og
Rigsprotektoren. I januar 1944 blev han også dekoreret: han modtog
krigsfortj enstkorset af første klasse. Samtidig blev han forñyttet til Paris,
hvor man tydeligvis havde brug for hans erfaringer. I marts 1944 blev Ru-
dolf Kasper, der tidligere havde fungeret bl.a. i Norge, udnævnt til at efter-
følge Köster i Prag.22
De besatte norske områder
Når man tager i betragtning, at størstedelen af Polen blev annekteret og
likvideret som stat (Generalgouvernementet er allerede blevet omtalt)
straks efter at være blevet erobret og delt, og at Danmark kunne besættes
med fredelige midler (endnu et særtilfælde, som jeg skal komme tilbage
til), så var Norge den første stat, hvis territorium blev gjort til tysk besæt-
telsesomrâde under 2. verdenskrig. Og da den planlagte fredelige besæt-
telse viste sig at mislykkes, og der altså var opstået en uforudset situation,
der nødvendiggjorde og muliggjorde improvisationer, begyndte DAF
omgående -
allerede inden kamphandlingerne var overstået! *
at gribe
ind i udformningen af okkupationspolitikken.
Som det også havde været tilfældet i Saar-området og Østrig, udnævnte
Hitler en rigskommissær,som skulle være ansvarlig for »de besatte områ-
der i Norge«; det blev dog ikke Josef Bürckel, som lige var blevet udnævnt
til rigsstatholder i Wien, men derimod gauleiter i Ruhr-området, Josef
Terboven. Og fra DAF var det heller ikke Claus Selzner eller Theodor
Hupfauer, der blev sendt til Norge, men derimod den tidligere omtalte
Otto Marrenbach, som både optræder her og andre steder i artiklen.
Marrenbach, der var handelsuddannet, var en nær medarbejder af R0-
bert Ley, som han allerede havde sluttet sig til i 1927 i dennes hjemby
Waldbröl i Bergisches Land. Han havde været næstkommanderende i
DAF,s rækker siden 1. juni 1933. Ley gjorde ham til sin chefadjudant og
overlod DAF,s forretningsførelse til ham.23 Og denne mand hørte til det
lille følge,der kom til Oslo den 21. april 1940 sammen med Josef Terbo-
ven. Dér oprettede han »Afdeling Marrenbach«, som hans efterfølger
kort efter omdøbte til »Afdeling for arbejde og socialvæsen« (Abteilung
93

8. Arbeit una' Sozialwesen) og integrerede i den »Hovedsektion for national-
økonomi« (Hauptabteilung Volkwirtschaft), som i mellemtiden var blevet
oprettet under den nye rigskommissærsmyndighed.24
Marrenbachs efterfølger i Norge var Karl Bertrams, som også stam-
mende fraWaldbröl og havde fundet vej til den nationalsocialistiske bevæ-
gelse dér i 1927. På Marrenbachs foranledning kom han allerede den 23.
april 1940 til Oslo, hvor han skulle være »DAF,s ansvarlige for Norge« -
hvilket Terbovens tilforordnede Højere 88- og politifører meddelte Hit-
ler den 5. maj 194025.Mens Marrenbach allerede vendte tilbage til Tysk-
land 21. maj 1940, blev Bertrams i Norge som leder af Afdelingen for ar-
bejde og socialvæsen til september 1940. Hans efterfølgerepå denne post
blev den netop omtalte Rudolf Kasper, derefter fra oktober 1941 Herbert
Köhler og fra januar 1942 Fritz Johlitz, der alle ligesom Bertrams hørte til
DAF,s funktionærkorps.26
I Norge stod DAF over for en overordentlig stærk enhedsfagbevægelse,
der oven i købet havde en nær tilknytning til det -
regerende -
socialdemo-
kratiske arbejderparti. Imidlertid var ledelsen af landsorganisationen
(LO) ikke i stand til at handle samlet i lyset af den overraskende tyske in-
vasion. Formanden Konrad Nordahl og sekretæren Elias Volan var først
fulgt med regeringen og kongefamilien, der var flygtet ind i landet den 9.
april 1940. Mens et opråb,der var underskrevet af Nordahl og hans næst-
formand Lars Evensen og sendt fra den del af landet, der endnu ikke var
besat, 11. april opfordrede alle tillidsfolk til at »organisere arbejdernes
indsats i landets forsvar«27,appellerede de medlemmer af LO,s sekretari-
at, der var blevet i Oslo, hvortil Volan ogsåvar vendt tilbage, dagen efter til
hver eneste norsk mand og kvinde om at »blive på sin post og gøre sin
pligt«28.
Den 26. april 1940 kontaktede MarrenbachVolan, der nu ñingerede som
formand for LO i de besatte norske områder, og de indledte de forhand-
linger”,der skulle føre til en »fastfrysningsaftale«.I følge den ville »ind-
griben ved lovgivning«i de faglige organisationers interesseområder ikke
forekomme, så længe de accepterede, at strejkeforbuddet og lønstoppet
var uomgængelige konsekvenser af krigstilstanden og forholdt sig loyalt
over for besættelsesmagten.30Endelig kunne Marrenbach ogsåovertale
Volan til at godtage en generel lønsænkning.31Marrenbach ville ganske
åbenbart gradvist omforme den enhedsfagbevægelse,man havde mødt i
Norge, efter DAF”s model. Den 26. juli 1940 forelagde Bertrams rigskom-
missæren et koncept for en sådan udvikling i form af en 21 sider lang be-
tænkning om »De norske fagforbunds fremtid«32.Det fremgår af senere
94

9. beretninger fra Afdeling for arbejde og socialvæsen, at også hans efter-
følgere konsekvent fulgte dette koncept.
Bertrams koncept havde som målsætning, at den »proces til politisk
sammenknytning af Norge med det Stortyske Rige« som rigskommis-
særen på en eller anden måde skulle lede » -
forhåbentlig_
vil forløbe
hurtigere og mere intensivt på de områder, der omfatter det folkelige liv
og organisationen heraf (altsåbla. af fagbevægelsen)end på det statslige
område«33.Derfor skulle de norske fagforbund »bringes til at tage kon-
takt til Den tyske Arbejdsfront i Berlin, i første omgang på et rent fagligt
grundlag, men med en kamuñeret påvirkning for øje«. Senere skulle de
»betingelsesløsttilpasse sig institutionerne i Berlin«.34
Efter Bertrams, opfattelse bekræftede LO-ledelsens samarbejdsvillig-
hed efter landets besættelse den erfaring, man havde gjort i Tyskland,
nemlig »at en interesseorganisation af faglig art i længden på en eller an-
den måde må og vil komme overens med den herskende politiske magt,
hvis den ikke vil ødelægge sig selv«35.Den notoriske »organisationse-
goisme, der kendetegner de faglige organisationers apparat« Ville også
muliggøre den »personalemæssige, organisatoriske og finansielle gen-
nemsyring«, som i sidste ende skulle føre til, at LO undergav sig Nasjo-
nal Samling (NS), der åbent samarbejdede med besættelsesmagten.
I denne sammenhæng traf Afdeling for arbejde og socialvæsen, som
ville sikre sig, at den også i fremtiden kom til at fungere som sidste in-
stans i behandlingen af fagforeningsspørgsmålet, allerede på det tids-
punkt en række forberedelser. Da Nordahl, Evensen og andre faglige lede-
re, der var fillgt med regeringen og kongefamilien, indtil disse flygtede til
England, i juni 1940 vendte tilbage til hovedstaden, fik de forbud mod
overhovedet at deltage i Los arbejde i fremtiden. Og den 28. august fik
Rudolf Kasper til opgave at finde en erstatning forVolan36,der havde vist
sig »ikke at være driftig nok«37i forhold til de forestillinger, Bertram
havde gjort sig. I forbindelse med den slags personaleudskiftninger
»fandt der lidt efter lidt en omstilling til fører- og ansvarsprincippet
sted«38.Allerede den 10. juli 1940 var der også blevet gennemført en
»autorisationspligt for alle LO,s formueretslige dispositioner og
forpligtelser« -
med tilbagevirkende kraft til den 24. april, datoen for
rigskommissærens officielle tiltrædelse.39Alle udgifter over 500 kroner
skulle forelæggesAfdeling for arbejde og socialvæsen og godkendes.
Da Terboven den 28. september 1940 indledte opbygningen af fremti-
dens NS-regime med at udnævne »kommisariske« statsråd (= ministre),
måtte Volan fratræde sin plads i Los ledelse til fordel for Jens Tangen.
95

10. Tangen var ganske vist indforstået med at arrangere de »studierejser«til
Tyskland for fagforeningsfolk, som Bertrams havde anbefalet, og han rej-
ste selv til Tyskland med en LO-delegation i begyndelsen af 1941 for at
lære DAF,s organisation at kende, men han modsatte sig med held alle
foranstaltninger, der kunne føre til, at LO blev underordnet NS, sådan
som det ellers var planlagt. Da Socialministeriet under ledelse af NS-
statsråd Birger Meidell, som efter Bertrams koncept skulle være aktivt i
den sammenhæng, »havde svigtet« i forhold til det synspunkt, der var
fremherskende i Afdeling for arbejde og socialvæsen, oprettede Kasper i
begyndelsen af juni 1941 et »Direktorat for arbejdsorganisation«, der
skulle »fremskynde fagforbundenes fremtidige udvikling med henblik
på en omorganisering hhv. en indlemmelse i Nasjonal Samling« Men
NS-funktionæren Edvard Stenersen, som man havde betroet ledelsen af
direktoratet, »svigtedefuldstændig« Direktoratet blev opløst af Herbert
Köhler, efter at rigskommissæren med rå vold havde slået de osloske ar-
bejderes »mælkestrejke«den 8. og 9. september ned og samtidig havde
gjort kort proces med LO-ledelsen.
»Mælkestrejken«,som 25.000 arbejdere deltog i, var blevet udløst af den
lynhurtige forringelse af levevilkårene -
og i sidste instans af, at den hid-
tidige levering af morgenmadsmælk blev indstillet. Derpå erklærede Ter-
boven 10. september »civil undtagelsestilstand« og lod alle ledende
fagforeningsñmktionærer -
deriblandt Tangen -
arrestere. Mange af sa-
gerne blev afgjort af 88- og politiretten, der var blev indsat som standret.
To fagforeningsledere -
Viggo Hansteen og Rolf Wickstrøm -
blev skudt
omgående,mens 25 andre ñk lange fængselsstraffe.Nu overtog (fastfrys-
nings-)kommissærerfra NS ledelsen af fagorganisationerne. Odd Fossum
overtog Tangens stilling.
Umiddelbart efter at strejken var blevet slået ned, og LO var blevet ens-
rettet, begyndte Terboven at afslutte forberedelsesfasen for oprettelsen af
et NS-regime. 1. februar 1942 trådte NS,s »Fører« Vidkun Quisling som
»statsminister« i spidsen for en »national regering«, som han ville have
legitimeret af et »Riksting«, hvor fag- og interesseorganisationerne
skulle udgøre den korporative basis. I forlængelse af disse bestræbelser
tog Köhler og Johlitz »i den grad fat på at få skabt en organisation efter
samme retningslinier som DAF i Riget, at denne kunne have været opret-
tet 1. maj l942«4°.Denne »tvangsorganisation for alle erhvervsaktive«
skulle hedde »Norges Arbejdsforbund« (Norges Arbeidssamband -
NAS).
Medlemskab var obligatorisk for »samtlige erhvervsaktive, uanset om de
er selvstændige,mnktionærer, arbejdere, bønder, kunstnere eller embeds-
96

11. mænd«41.De 35 enkeltforbund i LO, hvis medlemstal i mellemtiden kun
var faldet med omkring 50.000 -
fra godt 350.000 til 300.000 -
blev ind-
skrænket til 14. Tilsvarende blev den faglige presse også reduceret. Fra 14.
marts 1942 udkom der yderligere en ugeavis, »Norsk Arbeidsliv«, som var
formet efter tyske forbilleder. Ligeledes efter tyske forbilleder blev der ud-
arbejdet »omfattende organisations- og personaleplaner« for NAS, og
dets arbejdsopgaver blev fastlagt i enkeltheder. Medlemsbøger og kontin-
gentmærker forelå som planlagt.
Alligevel fandt hverken oprettelsen af NAS eller indkaldelsen af Riks-
tinget sted, for det norske Quisling-regime stødte på en uoverstigelig
modstand. I de ensrettede fagforbund formåede hemmelige aktionsko-
mitéer at udmanøvrere NS-kommissærerne, og de bidrog -
også med kir-
kens støtte -
væsentligttil, at der opstod en bred protestbevægelsemod, at
der skulle indføres »ungdomstjeneste«,som man kendte den fra »Hitler-
jugend«i Tyskland samt oprettes en tvangsorganisation for lærere. Af be-
kymring for at denne bevægelseskulle komme til at omfatte arbejderne på
de krigsnødvendigeVirksomheder og byggepladser, lod Terboven pla-
nerne for NAS henlægge.Oprettelsen af »Rikstinget« blev opgivet, fordi
Hitler 11. august 1942 efter at have hørt Terbovens foredrag om situationen
i Norge besluttede, at Quislings-regimets beføjelser ikke skulle udvides, så
længe krigen stod på.42Kort efter udtalte Hitler i en samtale med Arthur
Seyss-Inquart, som han havde udnævnt til »rigskommissær for de besatte
områder i Nederlandene« den 18. maj 1940, noget i retning af »at eksperi-
mentet Norge ikke var lykkedes«43.
De besatte områder i Nederlandene
Ganske vist havde man som bekendt slet ikke foretaget et sammen-
ligneligt eksperiment i Nederlandene. I modsætning til NS og Quisling i
Norge havde National-Socialistische Bewegung, NSB, og Anton Mussert i
Nederlandene ikke dannet et samarbejdsregime. Ikke desto mindre var
der 1. maj 1942 blevet oprettet en »Nederlandsk Arbejdsfront« (Neder-
landse Arbeitsfront -
NAF) som resultat af DAF,s påvirkningaf landets
faglige organisationer.44Denne påvirkningvar begyndt 1. juni 1940. Den
dag rejste Marrenbach, som her dukker op igen, til Haag, næsten umid-
delbart efter sit ophold i Norge. Blandt hans ledsagere var lederen af
DAF,s sektion for afdelinger for juridisk bistand,Werner Hellwig, der ef-
ter aftale med Seyss-Inquart oprettede et forbindelsesled til de nederland-
ske fagforbund, som først blev ledet af generalkommissæren for finanser
97

12. og økonomi, Hans F ischböck, og siden af generalkommissær for folkeop-
lysning og propaganda samt for administration af NSB, Franz Schmidt.
Snart begrænsede»Dienststelle Hellwig«,saktiviteter sig ikke kun til Ne-
derlandene. På udtrykkelig opfordring af DAF°s rigsleder begyndte det
også at fungere i Belgien og Frankrig -
noget jeg vil komme tilbage til.
I Nederlandene fandtes der ved siden af det socialdemokratisk domine-
rede Nederlandsk Forbund af »Faglige Organisationer« (Nederlandse
Verbond van Vakverenigingen -
NVV), hvis 49 enkeltforbund tilsammen
talte 319.000 medlemmer, to relativt store religiøsefagforbund -
»Det ka-
tolske Fabriksarbejderforbund« (Rooms Katholiek I⁄Verkliedenverbond -
RK WV) med 187.000 medlemmer -
og det protestantiske »Kristeligt-na-
tionalt Fagforeningsforbund« (Christelijk National Vakverboond -
CNV)
med 121.000 medlemmer -
samt »Den nederlandske Fagforeningscen-
tral« (Nederlandse Vakcentrale) for funktionærer og embedsmænd med
50.000 medlemmer. Lederne af de store forbund -
Evert Kupers fra
NVV, A.C. de Bruijn fra RKWV og Anton Stapelkamp fra CNV -
var
ikke flygtet, men var derimod blevet i landet.
Hellwig satte sig først i forbindelse med NVV*s ledelse for at få en
»fastfrysningsaftale«, hvilket stemte fuldstændig overens med Marren-
bachs fremgangsmåde i Norge. Men i modstrid med sit løfte om ikke at
gribe ind i fagforbundenes indre anliggender stillede han allerede den 16.
juli 1940 »fagforeningsapparatetsorganisationsegoisme« på en hård prø-
ve. Den dag indsatte han Hendrik Jan Woudenberg fra NSB som »fast-
frysningskommissær« og afsatte Kupers og dennes suppleant”.Samtidig
bad han NVV,s andre bestyrelsesmedlemmer om at blive på deres poster
-
hvad de i de fleste tilfælde også gjorde -
og om at støtte Woudenberg,
hvis opgave bestod i at »skabe grundlag for en gradvis løsrivelse af de
marxistisk organiserede arbejdere fra det marxistiske tankegods«46.
I NVVarbejdede der -
udover Woudenberg, som efterhånden fik afske-
diget 28 modstandere fra ledelsesniveauet, der havde cirka 300 medlem-
mer, og gennemført »Førerprincippet«også i enkeltforbundene47 -to ty-
ske »forbindelseskommissærer« fra Dienststelle Hellwig: Fritz Kern og
Hans Schleinitz. De var samtidig ansvarlige for henholdsvis RKWV og
CNV. For at bevare deres organisationer prøvedelederne af disse to for-
bund at undgå enhver konñikt både med det ensrettede NVV og med
DAF5s repræsentanter. Da de på Leys invitation i begyndelsen af novem-
ber 1940 rejste påen »studierejse«til Tyskland med en fagforeningsdelega-
tion for at lære DAF,s organisation at kende, kunne de ikke vide, at Hitler
allerede havde godkendt »en opløsning af de religiøse fagforbund«48.
98

13. I de religiøseforbund formuleredes modstanden især mod det pres for
en fusion med NVV og dermed for en ensretning, som de i stadig højere
grad blev udsat for, efter at strejken den 25. februar 1941 var blevet slået
ned og en række fagforeningsñmktionærer midlertidigt var blevet an-
holdt. Da Hellwig den 25. juli 1941 lod RKWV”s kontorer besætte og
lagde organisationen under Woudenberg, protesterede de Bruijn ener-
gisk. Den samlede bestyrelse trådte tilbage. Det nyttede ikke noget, at
Hellwig erklærede: »Dette er ikke ensbetydende med en opløsning af for-
bundet, og det er heller ikke på nogen måde en (tvunget) sammenlægning
med NVV, hvilket De jo er betænkelig overfor. Fagforeningsledelserne får
blot en ensartet struktur.«49Også medlemmerne fulgte ledelsens eksem-
pel -
og bispernes anvisninger -
og meldte sig ud af det ensrettede for-
bund. Den 1. december 1941 havde over 90% meldt sig ud. Helt på samme
måde forløb ensretningen af CNV, hvis formand var blevet sat i fængsel
som gidsel allerede i slutningen af juni 1941. Omtrent 75% af medlemmer-
ne meldte sig ud af det ensrettede forbund.
Disse eksempler skulle komme til at danne skole. Da Woudenberg og
Hellwig 1. maj 1942 omformede de tvangsfusionerede forbund til NAF,
nedlagde 75% af NVV,s medarbejdere også deres hverv. Den boykot af
NAF, som de anbefalede, blev fulgt af langt over halvdelen -
60% -
af
medlemmerne. Det enorme svind i medlemsskaren kunne end ikke opve-
jes af, at hele personalet på bestemte industrivirksomheder blev tvunget
til kollektiv indmeldelse eller af andre foranstaltninger. I tiden derefter
havde NAF op imod 200.000 medlemmer og var dermed trods alt langt
den største masseorganisation under nationalsocialistisk ledelse, lige-
som det gjaldt DAF i Tyskland.50
Belgien og den besatte del af Frankrig
Jeg har allerede nævnt, at Dienststelle Hellwigs aktiviteter omfattede Bel-
gien og -i en periode også-
Frankrig. I betragtning af DAF,s forbindel-
ser til fagbevægelsenkunne Hellwig i foråret 1941 virkelig hævde, at »hele
Vesteuropa«51var underlagt ham. Ley måtte personligt sikre, at DAF fik
indñydelse på udformningen af okkupationspolitikken hos general Ale-
xander von Falkenhausen, der i sin egenskab af øverstkommanderende
for værnemagten i Belgien (og Nordfrankrig) havde kontrol med alle mi-
litære og politiske beføjelser.I overensstemmelse hermed kunne Diensts-
stelle Hellwig først træde i aktion i Bruxelles, efter at der i oktober 1940 var
99

14. indgået en aftale mellem Ley og generalen.52Hellwig selv blev i Haag,
mens en af hans medarbejdere -
en vis Dr.Voss, som det desværre er umu-
ligt at finde yderligere oplysninger om -
overtog ledelsen af afdelingen i
Bruxelles, der var en del af militærforvaltningen.
DAF kom altså først relativt sent i gang med arbejdet i Belgien og også i
Frankrig. De belgiske fagorganisationer havde allerede overlevet flere
måneder under tysk besættelsesmagt, da Voss tog kontakt med dem.
»Belgisk Fagforbund« (BelgischVakverbond -
BVV =
ConfédérationGéné-
rale du Travail (CGT) de Belgique), der havde 575.000 medlemmer, og som
tidligere havde været tæt knyttet til det socialistiske parti, var det største.
Derefter fulgte det katolske »Almindeligt Kristeligt Fagforbund« Ølge-
meen Christelijk Vakverbond -
ACV =
Confêdération des Syndicats Chré-
tiens) med 350.000 medlemmer og »Landsforbund af Liberale Fagfor-
eninger« Ølgemeene Centrale der liberale Vakverbonden [van Beroepsve-
reeningingen van België] =
Centrale Générale des Syndicats libéraux de
Belgique) med kun 70.000 medlemmer.
BVV,S ledere var først ñygtettil Frankrig, men efter dets nederlag var de
ñeste vendt tilbage. Den tidligere partiformand Hendrik (Henri) de Man
trådte nu frem som talsmand for BVV. To dage efter Frankrigs nederlag
havde han erklæret sit parti opløst og havde hilst det, han mente var en
»alderssvækket verdens sammenbrud«, velkommen som »en befrielse
for arbejderklassen og socialismen«53Ifølge en beretning fra militærfor-
valtningen fra 24. september 1940 tilstræbte han »at få skabt en belgisk
arbejdsfront efter DAF,s retningslinier, som skal omfatte såvel arbejdsta-
gere som arbejdsgivere og bane vej for en ny social orden. Også på dette
punkt skal det første skridt være at danne en enhedsfagbevægelse...«53
Konsulenten for en af landets mindre fagforbund, »F lamsk National-
syndikat« (Vlaamsch Nationaal Syndikaat -
VNS) med 40.000 medlem-
mer,Viktor Leemans, opponerede mod de Mans forestillinger. Leemans
havde længe argumenteret for dannelsen af en »Arbejdsorden«(4rbeids-
orde), som »efter DAF”s forbillede forener alle erhvervsaktive på et natio-
nalt-folkeligt grundlag i en organisation, der omfatter såvel det sociale
som det økonomiske og det kulturelle liv« og som ville skabe »en Hamsk
enhedsfagbevægelsesom et forstadium for denne udvikling«55.Selvom
dette koncept helt tydeligt fremmede planen om at udskille Flandern fra
Belgien og indlemme det i det »Storgermanske Rige«,som okkupations-
magten og især Hitler støttede, tvang den aktuelle situation Hellwig og
Voss til at foretrække de Mans forslag, som oven i købet allerede havde
ført til, at BVV oprettede »BelgiskeArbejderes Enhedssyndikat« (Syndi-
100

15. cale Unie der Belgische Arbeiders). På deres initiativ tilsluttede ACV sig
syndikatet.
Den 22. november 1940 kunne Dienststelle Hellwig efter aftale med mi-
litærforvaltningengå et skridt Videre og omdanne syndikatet til »Union
af Håndens og ÅndensArbejdere« (Unie der Hand- en Geestesarbeiders =
Union des Travailleurs Manuels et Intellectuels), der også omfattede de libe-
rale organisationer og VNS, og som efterhånden skulle få alle de belgiske
organisationer til at smelte sammen til en enhedsorganisation. Med det
formål for øje gik man bevidst med til, »at man ved denne konstellation
selvfølgeligi starten måtte ty til en del af de hidtidige fagforeningsrepræ-
sentanter«56,som beredvilligt stillede sig til tjeneste. Unionens ledelse be-
stod af et »ottemands-udvalg«med to repræsentanter fra hver af de fire
organisationer. F. V. Grauls, som de Man havde anbefalet, blev for-
mand.57 Som resultat af fusionen ville man opnå at »få bortskaffet ueg-
nede fagforeningsledere« samt at »registrere og beslaglægge de faglige
organisationers formuer«.
Men fusionen forløb kun trevent. Efter strejkerne i januar 1941 blev den
især forsinket af, at ACV standsede sin deltagelse 12. marts 1941. Derpå
udsendte Dienststelle Hellwig sine sagsbehandlere til fagforbundene
som »observatører«. Desuden udstedte militærforvaltningenen forord-
ning om indsættelse af kommissærer, som Dienststelle Hellwig havde ud-
arbejdet. I august 1941 overtog en kommissær formandsposten i ACV.
Derefter fik man gennemtvunget, at forbundene fusionerede inden for
Unie's rammer. Ottemands-udvalget blev omdannet til en direktion, og
Grauls blev erstattet med den flamske kollaboratør Edgard Delvo. Efter
Dienststelle Hellwig,s opfattelse kunne man »betragte den indre udvik-
ling i den nye enhedsorganisation, der blev ledet centralt efter Fører-prin-
cippet, som afsluttet medio 1942«58.Men Unie blev ikke omdannet til en
arbejdsfront-organisation efter DAF”s mønster.
Efter at have oprettet filialen i Bruxelles kunne Dienststelle Hellwig også
etablere en midlertidig afdeling -ledet af Siegfried Bollacher -
under den
øverstkommanderende for værnemagten i Frankrig, hvis militærfor-
valtning imidlertid kun havde magt over det »besatte område i Frank-
rig«59.Men dens limktioner blev snart overført til en arbejdsgruppe un-
der ambassaden, der »var ansvarlig for behandling af alle politiske spørgs-
mål i de besatte 0g ubesatte dele af Frankrig«6°.Denne gruppe, der
begyndte at få indflydelse på de franske fagorganisationer, blev ledet af
Ansvarlig for sociale spørgsmål, Franz Gosse, en tidligere socialdemo-
101

16. krat og fagforeningsfunktionær.61Fra DAF,s side var det ikke længereDi-
enststelle Hellwig, der var involveret, men derimod det nyoprettede
»Centralkontor for International Socialstruktur« (Zentralamtfür Interna-
tionale Sozialgestaltung), som især havde sit virkeområde i de stater, for-
trinsvis i Sydeuropa, som var kommet -
henholdsvis skulle komme -
un-
der tysk overherredømme uden en militær besættelse, og som jeg derfor
ikke skal komme ind på i denne sammenhæng.
Det gælderogså for Frankrig, hvor der udover de relativt små kristelige
fagforbund i Confédération Francaise des Travailleurs Chrétiens (CFTC)
kun fandtes de socialistiske fagforbund, der var sluttet sammen i Conté-
dération Generale du Travail (CGT), der mere end nogen anden organi-
sation repræsenterede den franske arbejderbevægelse. På besættel-
sestidspunktet havde CGT ganske vist mistet en stor del af sin tidligere
betydning. Uden at støde påvæsentligmodstand kunneVichy-regeringen
opretholde et strejkeforbud, diktere fagforeningernes opløsningden 9. no-
vember 1940 og derefter indføre sin egen korporativistiske tvangsorgani-
sation med Charte du Travail fra 4. oktober 1941. Gosse formåede kun at
få indflydelse på nogle få samarbejdsvillige højreorienterede fagfor-
eningsledere i det besatte område af landet i kredsen omkring Georges
Dumoulin, som fulgte Marcel Déat og etablerede en »Faglig
Propagandacentral« (Centre Syndicaliste de Propagande) i Rassemble-
ment Nationale Populaire”srammer.62
Danmark
Det er nu på tide at vende tilbage til Danmark, som officielt slet ikke
gjaldt som et »besat område«, og som allerede af den grund må anses
for at være et særtilfælde. Den tyske regering havde allerede på forhånd
erklæret over for den danske regering, at den gav afkald på »at anfægte
Cecil v. Renthe-Fink, tysk gesandt i Danmark 1936-42, udbeder sig i dette
telegram af 9.11.1940 til understatssekretær Luther (leder af den afdeling,
der bl a. havde til opgave at plejejbrbindelse med nazistiske partier i udlan-
det) i det tyske udenrigsministerium et telegrajisk svar. Spørgsmåletvar; om
det i samtale med legationssekretærMeissner af Lauritz Hansen udbedte
studieophold hos DAF kan jinde sted fra den 15. november 1940, idet denne
ønskede at omforme de danske fagforeninger efter DAF s forbillede. (Foto:
Preben From) ›
102

17. '*
3 5.; .“ .. .
»
, 'telegram '3
; r' ;2' :vsácvâ «
..(0ff'en)*-'* ›
.
,
.k'1 '
Eg"- :',.",, .
:.t:v__.'.'..›'»'l v › _ ›
.
". (
n.'1
J. r. gun ,n ›«'.| v
.;' '. -.-.
få?? "i *f *3 1- ›-
:lim-'W :r
'
-;__›;:-:;;.
"fâ/.ngoxâanhagän,.den 9.',Nureubaral940 ›
.9.55›Uhr›. '
*-
n
-, '. ”0. t <
4ivi;.'älweâår.'gden.9;Kbyeibç'r“1940
D
'
w
"xx; 1222 ma. 8.11; .- ,
9 ›
Pär* Ge'aa'ndteh Luther. '_ T
_
.
v å.
.
W,
.
'
›
(Yáraitzenâorå'e'röinlgte'xjByänischer'üeuerkächaftën ,
æ
-
Inuitáliansea, hat in Geåpräcämit _I›eg.Sekr.Haisaner _
_.å
f
'g'olusÅøx-t;dass o'r bosfngiçhiiga;.dänische Geuarkachaften*
"
“ 7 "
nick lutter. ñer Doutabhëáålrbeitsfront uzugeatalten.
Diêaon ëthitt,hä1t 1-8th Hansen unter anderen für
.oñorâarlich,' du gr'døi' Lnn'icht' ist, âaåsdie Tang-.- w
ik§ii däniuéhex: Årboit'or hi Deutschland in den kamanden
Jâänn sina snigende ZahlVminut: 11:8, die nprgrga-
,
.
nintpgischgohglton "men kann._uapx;inDäñ'e'uark'
väghicheyxáosialåGøalchtapunktevertretan verden 119
i: Dentâchlanñ.
*
ø
:
»Ha Qoinon'Binblickin. die. Einzicptungonder
fbêgzttchånbiatch-opt” gouinnen; brâjêhte'Láurits
(ion Innach vår. ibn eine Binladiiågldei-BJJ'. zu
gang. attak14-tågigan'StuçiiønaüfenthaltxiuDehta_
.
gu* ymittalç. 83 intereaaleran iháwkg'ruáâéåltz'liéhiaç
'
in Deutschland gatroffenen sozialen'vårånåtaliungeh,*
'
A 4
*inkooçdo'fq'Kiaft åmh ,Fx-enden,dig_Zusaunietiarboit'å'
W: “1*årgangågbågtgâheåuna*lrbeitnehgbi'fJâer'Reichaaf-
åâiiådiánatxupdjig sqziglç Beågápunäjdea'Lañaerieiiem.
til' j "Laurits
dangon.wgnáchfi'juáfüzz'qçë'bbaä, mk
«
.Q M
UfnpnrdorGeyerkgçhaftápidemarfordernêhe'ppclitiaéhenML
3 L
egna mvhg'gápyda'sëidi'efEinlaáåizázáuçh_etwa 8i'
pyláoi';ii'i!:']:ø2.fåç.'.'tüä'fááåiçfftbbêié'Yái-Yretarder
. M
irhitgåbemrga'âigatåiaäáinbågtikfbñysåiiaollan.
. Rå.:
'
Vox-32214339.".Eil*.i3.å<3§:xå§:iuzjchZd§e_.DsÅ.F.›zu einem
.
har
_10-14âtägigenglutenähahgfürvdgni.15.1i2f»'
;High-*nåh*Hypáéyixpçl.içágihåynäh'érl
'
»NmYçêt'ñtbi-;aer:Gçiêrkngmsgêgsrgäniäámafat für
“áåhåh af' ståleåmgçnhfmuritå Eanáên'êafabrédét
.-,=çgig
F-
";W'U3Ålm'
T.5'.
é?
›
v
'
c. -ra's ws - r
,, _
v
.
;få»zzxwråsyçëgëgaæågáëç;käytwnzqulgân5011.,..und.æresseçkainag
gggçgggiggghgng;ågtnla'duäg.gáëpjçeu'çacggëaå;339H_tisch
'*1-*.éáüäsmachlechtäQ-Zi'f'Fifâêå5' "r'
“
-*
'
I um', ". VH *
"Ju-1k; 3..
'
61%,; .
r
:1.327:'
i .
Å
'
*if*TK*V'Ergittaunmhheieung;Å'* ›
'› v
__“<
'
WM ⁄.
J
f
393222931212:
.⁄_ ,gå/“A Ø27/ 2
5”,
I
'
.x_
J
u

18. kongeriget Danmarks territoriale integritet og politiske uafhængig-
hed«63.Gesandt Cecil von Renthe-Fink, som stadig var knyttet til uden-
rigsministeriet, skulle i sin egenskab af »rigsbefuldmægtiget«blot »føre
tilsyn med« den danske regerings virksomhed”. Han kunne ikke selv
gribe legislativt eller eksekutivt ind.
Den danske regering -
en koalitionsregering bestående af Socialdemo-
kratiet og Det Radikale Venstre, der den 9. april 1940 blev udvidet til en
»samlingsregering«med deltagelse af tre repræsentanter fra hhvVenstre
og de Konservative -ledet af Thorvald Stauning indtil dennes død den 3.
maj 1942 havde omgåendemeddelt den tyske regering, at den ville »ordne
landets forhold under hensyntagen til den besættelse, der har fundet
sted«65.Da regeringen igen omdannede sig den 8. juli 1940, fik den nye
udenrigsminister Erik Scavenius den til at lægge sig fast på en erklæring
om, at det for Danmark nu gjaldt om »at finde sin plads i et nødvendigt og
gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland«66.Denne linie blev også
fulgt af ledelsen af de danske fagforbund (De samvirkende Fagforbund -
DsF), som var tilknyttet Socialdemokratiet. Det Viste sig allerede ved, at
DsF i betragtning af de herskende omstændigheder uden modstand gav
afkald på strejkeretten.
Det kom DAF, som ikke umiddelbart kunne få indflydelse på udform-
ningen af okkupationspolitikken i Danmark, til gode, at »presseattaché«
Gustav Meissner straks efter Frankrigs nederlag havde taget kontakt til
Erik (Julius Christian) Scavenius (1877-1962) blev cand. polit. 1901 og efter
indtræden i diplomatiet kontorchef i udenrigsministeriet 1909. Herefter var
han udenrigsminister 1909-10 og 1913-20. Under første verdenskrig håndhæ-
vede han stærkt den danske neutralitet. Scavenius var landstingsmedlem for
Det radikale Venstre 1918-20 og 1925-22 I den mellemliggende periode var
han 1922-24 partiformand 1924-32 var Scavenius gesandt i Stockholm, hvor-
efter han forlod udenrigstjenesten for at blive bestyrelsesformand for »Politi-
ken« 1932-40. Den 811940 trådte han så indi regeringen som udenrigsmini-
ster. For Scavenius var målet at få Danmark så smertefrit som muligt gennem
besættelsen. Billedet viser Scavenius idet tyskerigskancellisfestsal ifærdmed
at afgive sin regeringserklæringom antikominternpagten den 25. november
1941. 9. november 1942 tiltrådte Regeringen Scavenius. Det lykkedes Scave-
nius i samarbejde med dr Best at få gennemførtrigsdagsvalget i marts 1943,
men derefter var tiden løbet fra samarbejdspolitikken. Den 29. august 1943
gik regeringen af og Scavenius epoke var forbi. (ABA) ›
104

20. Fotografiet, der er optaget i Haslev efter krigen, viser fra venstre til højrepres-
seattacheen ved det tyske gesandtskab Gustav Meissnet; SS-BrigadenÆhrer
Paul Kannstein og den tyske gesandt i Danmark 1936-42 Cecil v. Renthe-
Fink.
Meissner (født 1910) virkede fra 1939-43 som presseattache samt kontakt-
mand til det danske nazistparti. Paul Kannstein var fra 12.4.1940 til
29.8.1943 kommitteret for spørgsmål vedrørende den indre forvaltning under
den tyske rigsbefuldmægtigede.6.10.1943 forlod han Danmark for at tiltræde
en stilling som krigsforvaltningschef i Norditalien. Cecil v. Renthe-Fink er be-
skrevet i en anden billedtekst. (ABA)
106

21. den danske fagbevægelsesledelse og havde gjort sig til talsmand for DAFs
interesser. Allerede den 21. august 1941 kunne han i en notits til den tyske
udenrigsminister i forbigåendenævne »fagforbundenes aktuelle planer
om at danne en fælles organisation med arbejdsgiverne, omtrent efter
den TyskeArbejdsfronts mønster«67.
Den 9. november 1940 telegraferede Renthe-Fink til det tyske udenrigs-
ministerium, at Laurits Hansen, der var blevet valgt til formand for DsFi
1939, havde sagt til Meissner, at »han planlagde at omforme de danske
fagforbund efter den Tyske Arbejdsfronts retningslinier«, og Renthe-
Fink meddelte videre: »For at få indblik i den Tyske Arbejdsfronts struk-
tur ønsker Laurits Hansen, at DAF inviterer ham på et cirka 2 uger langt
studieophold i Tyskland. Laurits Hansen ønsker, at invitationen også
skal gælde cirka otte af hans medarbejdere, deriblandt to repræsentanter
for arbej dsgiverorganisationerne, så han kan få den nødvendige politiske
opbakning til den planlagte omlægning af fagforbundene.«68
Efter krigen fortalte både Laurits Hansen og Meissner en noget anden
historie om, hvordan den første »studierejse«til Tyskland, en dansk dele-
gation havde været på,var kommet i stand.Ved et forhør 3. december 1946
erklærede Laurits Hansen, at det var Meissner, der havde taget initiativ til
rejsen, og Henning Dalsgaard, der havde udpeget deltagerne.69Meissner
har kun bekræftet den første del af denne udtalelse, dels et par dage efter,70
dels i sine memoirer, der er udkommet for ikke så længe siden, hvori han
også hævder, at deltagerlisten, der var udarbejdet- ikke af Dalsgaard -
men derimod af Staunings departementschef Alex Christiansen og Lau-
rits Hansen, var blevet »spillet ham diskret i hænde«71.Den social-
demokratiske nationaløkonom 0g socialpsykolog Dalsgaard, som Scave-
nius havde anbefalet Renthe-Fink, havde imidlertid, fortæller Meissner,
formidlet kontakten mellem ham og Laurits Hansen og havde været
»den, der reelt havde banet vej for den tysk-danske faglige kontakt, der
kom i gang i 1940«72.Men Dalsgaard forsikrede den 10. december 1946,
at han ikke havde haft noget at gøre med at forberede Laurits Hansens
og delegationens Tysklandsrejse.73
Denne delegation -
som blev fulgt op af to andre i henholdsvis foråret
og efteråret 1941 under ledelse af næstformand i DsF, Ejler Jensen og den
ovenfor nævnte Alex Christiansen -
blev ganske vidst budt velkommen til
Berlin af Marrenbach, som her nævnes for sidste gang, men det havde
ingen følger for udformningen af forholdet mellem DAF og DsF. Meiss-
ner var fortsat den ledende forhandler på tysk side. Da Willi Nagel, som
DAF,s Afdeling for arbejdsaktion Ørbeitseinsatz)havde sendt til Køben-
107

22. Billedet viser Lauritz Hansen siddende ved sit skrivebord med medarbejdere
omkring sig på sit kontor på Rosenørns Allé fra hans formandsperiode for
DsF 1939-42. Hans virke er beskrevet i en billedtekst i Kirchhoür'sartikel.
(ABA)
havn 10. december 1940, tog kontakt til Laurits Hansen, forlangte Renthe-
Fink, at udenrigsministeriet sørgede for, »at Dr. Nagel under alle om-
stændigheder bliver underlagt mig, således at vi kan sikre, at vores poli-
tik fortsat bliver tilrettelagt på en ensartet måde«74.Den 4. februar 1941
blev Nagel indkaldt til militærtjeneste, og han blev erstattet af Walter
Heitman, der i henhold til sine instrukser samarbejdede med det tyske
Arbejdsministeriums repræsentant, Ernst Heise,75og udelukkende
beskæftigede sig med de danskere, der arbejdede i Det tyske Rige.
På dansk side var Dalsgaard fortsat den vigtigste forhandler. Han blev
leder af det dansk-tyske pressesekretariat, som blev oprettet 1.januar 1941,
og som Meissner brugte til at forsyne de danske fagorganisationers presse
108

23. med propagandamateriale, der især stammede fra DAF,s arbejdsviden-
skabelige institut. Dalsgaard sørgede også for, at Meissner kom i kontakt
med en række socialdemokratiske fagforeningsfunktionærer,der fra maj
1941 havde udgivet tidsskriftet »Globus«, hvori de stadig mere åbent gav
deres sympati for »den ny orden« til kende. Efter at nogle enkelte medlem-
mer fra Fritz Clausens Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti
(DNSAP) var blevet optaget i kredsen, forberedte Meissner dannelsen af
et »Dansk Arbej dsfællesskab -
DA«, som skulle fremmes af DAF og støt-
tes af DNSAP. Dalsgaard hævder, at han ikke tog del i selve grund-
læggelsen, der fandt sted i begyndelsen af 1942 og medførte at fagfor-
bundsledelsen tog afstand fra udviklingen.76
I øvrigt forsøgte selv Meissner i sin tid at bilde Laurits Hansen ind, at
Værnemagten skulle stå bag DA.77Alligevel fik den mindste af alle de or-
ganisationer, der var blevet oprettet efter DAF”s mønster i de besatte lan-
de, ingen nævneværdig indflydelse. De danske fagforbund blev på ingen
måde svækket af DA. De blev heller ikke opfordret til at omdanne sig på
nogen anden måde, især da deres ledelse samarbejdede med DAFog sam-
tidig fulgte regeringens samarbejdskurs. Laurits Hansen gik oven i købet
ind i regeringen. Han var socialminister i den regering, som Scavenius
præsenterede 9. november 1942, og som sad til 29. august 1943.
Afslutning og konklusion
Alti alt er de ting blevet bekræftet, som Roth allerede erkendte og beskrev
i den første omfattende undersøgelse om »Archipel der Deutschen Ar-
beitsfront«782DAF, som er blevet overset og undervurderet i forsk-
ningen, var en vigtig faktor i udformningen af det Tredje Riges politik,
både på det indenrigspolitiske område og når det gælder ekspansions-,
anneksions- og okkupationspolitikken. DAF deltog i »nyordningen af
Europa« efter det koncept, der var blevet udformet i 1933, og som man
havde etableret sig efter, før 1935 var omme. I de annekterede områder
var det ikke ret tydeligt, fordi fagbevægelsendér straks blev ensrettet. Li-
gesom i selve Tyskland overtog DAF dens plads -
og annekterede altså så
at sige fagbevægelsen.Det kunne selvfølgeligikke lade sig gøre i de okku-
perede områder. Ide områder, der blev anset for at være »germanske«,og
som derfor skulle integreres i et socialt og politisk ensartet »Storger-
mansk Rige«, prøvede DAF lidt efter lidt at nå frem til en lignende løs-
ning og omforme fagforbundene til organisationer, der passede ind i
DAF,s struktur. Dette gælder også omvendt: De okkuperede områder,
109

24. wwwMum
k
1
wëwwmmëæmå
Wäwww..
u
man?
sw
&
...än
;
wwå
ws?www/W
Lägg
måmämáwæw
går«,,,
S
mrwmmin?
årøâääMNâ_,
æ
H
4
Å
c
;5
3.?W
”Regn

25. hvor repræsentanter for DAF, såsom Marrenbach og Hellwig, ñk indfly-
delse påfagorganisationernes udvikling, var ogsådem, som okkupations-
magten betragtede som »germanske« og derfor en del af fremtidens
»Storgermanske Rige«. Sådan en fremgangsmåde var imidlertid
overflødig i de områder, som først skulle »germaniseres« i et sådant
Rige. Med undtagelse af Tjekkiet, som blev besat før krigen, og vel også
af de baltiske stater, der blev lagt sammen i Rigskommissariatet Ostland,
gælder det for alle de okkuperede områder i Østeuropa. Der »var«, som
Roth har påpeget »alt anderledes«, for der skulle befolkningerne und-
være alle deres egne organisationer og være underlagt det tyske -
og ger-
manske! -
»arbejdsleder/herre-lag« -
for så vidt som man overhovedet
planlagde at lade dem overleve.79
Roths systematisering af de pågældendelande er dog mindre overbevi-
sende. Efter at have omtalt de annekterede områder behandler han de be-
satte områder i Sovjetunionen og Sydøsteuropa, for til sidst meget detal-
jeret at komme ind på de højt industrialiserede lande, dvs. Norge (og en
passant Danmark) og Nederlandene, Belgien og Nordfrankrig -
medVi-
chy-Frankrig som »særtilfælde« -
samt »Protektoratet Böhmen og Mäh-
ren«, Andetsteds har han behandlet det indtil slutningen af 1942 ikke-be-
satte Vichy-Frankrig på linie med Sydøsteuropa, fordi fagforeningsledel-
serne begge steder »i udstrakt grad efterlignede« udviklingen i de
okkuperede lande i Vest- og Nordeuropa, »også uden direkte at være un-
der tysk overherredømme«8°. Denne systematisering yder hverken det hi-
storiske forløb eller de førende aktørers tænke- og handlemåde ret-
færdighed. DAF var opstået som følge af reorganiseringen af den tyske
fagbevægelse.Efter anneksionerne, hvor Selzner og Hupfauer deltog for
DAF, var organisationen blevet »stortysk«,og på basis af dens erfaringer
udviklede og praktiserede den derpå en strategi til ensretning og
I tidsskriftet »Globus Tidsskrift for Nutidskultur; Planøkonomi 0g Geopoli-
tik«, derfra maj 1941 udgaves af en række socialdemokratiske fagforenings-
funktionærer;iblandedes en stadig større del forståelsesartiklerom det tyske
Neuropa, det tyske folks kulturfrembringelser, det tyske folks glorværdige
kamp imod den bolsjevistiske verdensfjende etc. mellem historiske og geo-
grafiske artikler samt noveller af radioanmelderen z'»Fædrelandet«, Harald
Bergstedt. I nr. 21,januar 1943 s. 42 jinder vi lederen af Københavns Folkekor,
Jørgen Nielsens udmeldelsesbrev til bestyrelsen for Socialdemokratisk Vælg-
4 erforening i Frederiksbergs 3. kreds aftrykt. (Foto: Preben From)
111

26. reorganisering af de faglige organisationer i de af de okkuperede områ-
der, der skulle udgøre fremtidens »Storgermanske Rige«, idet også Pro-
tektoratet Böhmen og Mähren, der i begyndelsen var blevet noget for-
sømt, blev inddraget. Den »storgermanske« fase i DAF”s udvikling be-
gyndte med Marrenbachs arbejde i Norge, blev fortsat af Dienststelle
Hellwig”sindsats i Nederlandene og Belgien og havde en medarbejder i
Danmark i form af Paul Meissner -
hvis arbejde dog var mindre vellyk-
ket. Selvom DAF,s arbejde, ligesom dannelsen af det »Storgermanske
Rige«, ikke blev afsluttet, opnåedeman absolut bemærkelsesværdigere-
sultater.
På baggrund af de erfaringer, DAF,s okkupationspolitikere havde gjort
i Tyskland og de annekterede områder, opfordrede de i første omgang de
faglige organisationer til at føre en »fastfrysningspolitik«,hvilket med-
førte, at de skulle give afkald på strejkeretten og retten til at forhandle
overenskomster. Derefter forlangte de en mere eller mindre omfattende
ensretning og nyorganisering af fagorganisationerne. Endelig skulle de
underordnes landenes fascistiske partier, sådan som de havde været fra
begyndelsen i Tyskland, og der skulle dannes en »Arbejdsfront«, hvad
den så end skulle hedde. Fra DAF°s synspunkt lykkedes denne plan bedst
i Protektoratet Böhmen og Mähren samt i Nederlandene. I Belgien og
Norge udeblev dannelsen af en »Arbejdsfront«, mens man i Danmark
slet ikke opnåedenoget.
DAF*s repræsentanter mødte meget varierende faglige strukturer og
helt forskellige holdninger blandt ledelserne i de forskellige okkuperede
områder. Størst lighed med den tyske fagbevægelse før 1933 havde den
belgiske bevægelse. Men der fandtes en flamsk organisation, der på
grund af sin holdning til det »Storgermanske Rige« var okkupationsmag-
ten særligt sympatisk. I Nederlandene var der to stærke kristelige fag-
forbund med et betydeligt modstands-potentiale. I Norge og Danmark
havde man altid haft en socialdemokratisk domineret enhedsbevægelse.
I Protektoratet Böhmen og Mähren var der blevet dannet et upolitisk en-
hedsforbund umiddelbart før besættelsen og DAF,s indgriben, der i før-
ste omgang slet ikke var planlagt. I Belgien var der også ved at opstå et
sådant enhedsforbund, allerede før Dienststelle Hellwig fik etableret sin
filial i Bruxelles.
Jeg har her sammenlignet den tilpasning til de nye magtforhold, som
karakteriserede fagforeningsledelserne i de okkuperede lande med de ty-
ske fagforeningsledelsers adfærd i tiden omkring »magtovertagelsen« -
på samme måde som Beier har gjort det for Danmarks81 og Hirschfeld
112

27. for Nederlandenes82vedkommende, og som Roth helt generelt har gjort
det83.Og parallellerne er da heller ikke til at komme uden om. Men lige så
lidt kan man se bort fra, at de tyske fagforeningsledere i 1933 gik ind i et
samarbejde med de nationalsocialister, der netop var kommet til magten,
mens fagforeningslederne i de okkuperede områder forsøgte at undgå et
sådant samarbejde med de hjemlige nationalsocialister, der blot blev pro-
tegeret af okkupationsmagten, og -ikke mindst af den grund -
mere eller
mindre beredvilligt kollaborerede med repræsentanter for okkupations-
magten. I den forstand har Roth ret, når han konstaterer, at der i Dan-
mark, Nederlandene, Belgien og Frankrig fandtes »kollaborerende fag-
lige lilnktions-eliter«84,som gav DAF indflydelse på deres organisatio-
ners udvikling. Ganske vist var der også forskelle på det punkt. Laurits
Hansens samarbejde85-især med DAF -
gik meget længere i ord end i
gerning. Det udelukkede den »omorganisering« af de danske fagfor-
bund efter DAF”s forbillede, som han selv havde bragt på bane. I Neder-
landene og i Belgien, hvor i hvert fald lederne af de kristelige organisati-
oner modsatte sig en ensretning af deres forbund, samt i Norge, hvor den
faglige ledelse gik fra kollaboration til modstand, blev en sådan »omor-
ganisering« mere eller mindre generelt gennemført.
Oversættelse: Louise Fluger Callesen
Noter
1. Adolf Hitler: Mein Kampf, München 1930, s. 6706:: 12. kapitel »Die Gewerkschafts-
frage«,her 5. 675i'.
2. Hans Joachim Reichardt: Die Deutsche Arbeitsfront. Ein Beitrag zur Geschichte des
nationalsozialistischen Deutschlands und zur Struktur des totalitären Herrschañssy-
stems. Dissertation, Berlin 1956; Hans-Gerd Schumann, Nationalsozialismus und Ge-
werkschaftsbewegung. Die Vernichtung der deutschen Gewerkschañen under der Auf-
bau der »Deutschen Arbeitsfront«, Hannover/ Frankfurt a.M. 1958. -
I Østtyskland var
jeg den første historiker, der fik lejlighed til at belyse DAF,s integration i det nationalso-
cialistiske statssystem (Fritz Petrick: Zur sozialen Lage der Arbeiterjugend in Deutsch-
land 1933 bis 1939,Berlin 1974,s. 3811).Reinhard Giersch har til Lexikon zur Parteienge-
schichte, bind 1, Leipzig 1983 skrevet en kort og informativ samlet fremstilling under
indførslcn Deutsche Arbeitsfront (DAF) 1933-1945,s. 548-569.
3. Gunther Mai: »Warum steht der deutsche Arbeiter zu Hitler?« Zur Rolle der Deutschen
Arbeitsfront im Herrschaftssystem des Dritten Reiches, i: Geschichte und Gesellschaft,
12 (1986), s. 230.
4. Heinrich Auglst Winckler: Vom Mythos der Volksgemeinschañ (=Anmeldelse af Ti-
mothy W. Mason, Arbeiterklasse und Volksgemeinschaft, Opladen 1975),i: Archiv für
Sozialgeschichte, 17 (1977),s. 486.
113

28. 5. Ronald Smelser (University of Utah, Salt Lake City), Robert Ley, Hitler's Labor Front
Leader, Oxford/NewYork /Hamburg, 1988. Tyskudgave med titlen Hitlers Mann an der
»Arbeitsfront«: Robert Ley. Eine Biographie, Paderborn, 1989.
6. Sozialstrategien der Deutschen Arbeitsfront. Herausgegeben von der Hamburger Stif-
tung für Sozialgeschichte des 20. Jahrhunderts, bearbeitet und eingeleitet von Karl
Heinz Roth, Karsten Linne og Michael Hepp, Teil A (6 Bände): Jahrbücher des Arbeits-
wissenschañlichen Instituts der Deutschen Arbeitsfront 1936-1940/41. Reprintausgabe
mit Kommentar und Register; Teil B (3 Abteilungen): Periodika, Denkschriften, Gut-
achten und Veröffentlichungendes Arbeitswissenschaftlichen Instituts der Deutschen
Arbeitfront. Mikroñche-Ausgabeeinschliesslich Begleitband, München/Leipzig/Lon-
don/NewYork/Paris 1986-1992.
Karl Heinz Roth: Intelligenz und Sozialpolitik im »Dritten Reich«. Eine historisch-
metodische Studie am Beispiel des Arbeitswissenschaftlichen Instituts der Deutschen
Arbeitsfront, Stuttgart 1993. -
Idem., Sozialimperialistische Aspekte der Okkupations-
politik: Strategien und Aktivitäten der Deutschen Arbeitsfront (DAF), i: Faschismus
und Rassismus. Kontroversen um Ideologie und Opfer, udgivet af Werner Röhr (et al.),
Berlin 1992. -
Idem., Die Sozialpolitik des »europäischenGrossraums« im Spannungs-
feld von Okkupation und Kollaboration (1938-1945).Bisherige Forschungen -
Quellen-
probleme -
erste Ergebnisse, i: Okkupation und Kollaboration (1938-1945).Beiträge zu
Konzepten und Praxis der Kollaboration in der deutschen Okkupationspolitik, zusam-
mengestellt und eingeleitet von Werner Röhr (= Europa unterm Hakenkreuz. Die Ok-
kupationspolitik des deutschen Faschismus [1938-1945]. Achtbändige Dokumentenedi-
tion, Ergänzungsband 1, Herausgegeben vom Bundesarchiv). -
Ulrich Zucht: Das Ar-
beitswissenschaftliche Institut und die Naziñzierung der Sozialwissenschaften in
Europa 1936-1944, i: 1999. Zeitschrift ñir Sozialgeschichte des 20. und 21. Jahrhunderts,
4(1989), H. 3. -
Smlg. Ronald Smelser: Die Sozialplanung der Deutschen Arbeitsfront, i:
Nationalsozialismus und Modernisierung, udgivet af Michael Prinz og Rainer Zitel-
mann, Darmstadt 1991.
7. Gerhard Beier: Kollaboration mit dem Nationalsozialismus? Zum verhalten der Ge-
werkschaften im Dänemark der Besatzungszeit und dem Deutschland der Machtergrei-
fung Adolf Hitlers, i: Grenzfriedenshefte (Husum), 1973,hæfte 1,s. 43-51; hæfte 2, s. 81-89,
her s. 46 og 48.
8. Manfred Scharrer: Anpassung bis zum bitteren Ende. Die freien Gewerkschaften 1933,i:
Idem. (red), Kampñose kapitulation. Arbeiterbewegun 1933, Reinbek bei Hamburg
1984, s. 113.
9. Die Gewerkschaften in der Endphase der Republik 1930-1933 (: Quellen zur Ge-
schichte der deutschen Gewerkschañsbewegung im 20. Jahrhundert, bind 4), Köln
1988, s. 882, dok. 197.
10. Op.cit., s. 907, dok. 209.
11. Gerhard Paul: Josef Bürckel -
Der rote Gauleiter, i: Ronald Smelser/Enrico Syring/
Rainer Zitelman (Red), Die braune Elite II. 21 weitere biographische Skizzen, Darm-
stadt 1993, s. 51 ff.
12. Patrick von zur Mühlen: »Schlagt Hitler an der Saar!« Abstimmungskampf, Emigra-
tion und Widerstand im Saargebiet 1933-1935,Bonn 1979, s. 74, 9711'.
13. Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 356. -
Ernst Heindorf var DAF”s Saar-ekspert
114

29. 14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
(Fritz Jacoby: Die nationalsozialistische Herrschaftsübernahme an der Saar, Saar-
brücken 1973,s. 143).
Klaus-Michael Mallmann/Gerhard Paul: Herrschaft und Alltag. Ein Industrierevier
im Dritten Reich, Bonn 1991, s. 99.
Berlin Document Center (BDC), Claus Selzners dossier.
Nachrichtenblatt des Stillhaltekommissars für die Wiedervereinigung österreichs mit
dem Deutschen Reich, 1938, s. 1. Her citeret efter Hans-Dietrich Loock: Zur »Grossger-
manischen Politik« des Dritten Reiches,Vierteljahrshefte ñir Zeitgeschichte, 8 (1960), s.
47, note 55.
Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 356. -
Smlg. sammenstillingen af de pågæl-
dende forordninger udstedt mellem april og juni 1938 i: Der Reichskommissar ñ'xr die
Wiedervereinigung österreichs mit dem Deutschen Reich, Mitteilungen über den Auf-
bau der Deutschen Arbeitsfront in der Ostmark, udg. af Stellvertreter des Reichskom-
missars für den Aufbau der DAF, Dr. Hupfauer,Wien, årgang 1938, nr. 1 og 2.
Anordnung Leys über die Abstellung Selzners und Hupfauers zum Reichskommissar
ñir das sudetendeutsche Gebiet, i: Amtliches nachrichtenblatt der DAF, 4(1938), nr. 8
fra 18. oktober 1938.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 5231'.
Smlg. til det følgendeDetlev Brandes: DieTschechen unter deutschem Protektorat, del 1,
München/Wien 1969, 5. 228i; Roth: Die Sozialpolitik, s. 552ñ'.
Roth: Die Soaizlpolitik, s. 527.
Det skal nævnes, at Köster var leder af DAF”s landsgruppe i Norge i slutningen af de-
cember 1944. -
Roth: Die Sozialpolitik, s. 556.
Smelser: Hitlers Mann, s. 154; Roth: Die Sozialpolitik, s. 527, note 304; BDC, Otto Mar-
renbachs dossier.
Hans-Dietrich Loock: Quisling, Rosenberg und Terboven. Zur Vergeschichte und Ge-
schichte der nationalsozialistischen Revolution in Norwegen, Stuttgart 1970, s. 364;
Roth: Die Sozialpolitik, s. 535f.
BDC, Karl Bertrams dossier.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 636.
Citeret efter Alfred Skar: Fagorganisasjonen i Norge, bind 4: Under okkupasjonen
1940-1945, Oslo 1949, s. 34.
Citeret efter Kurt Aagesen: Fagopposisjonen av 1940, i: Norge og den 2. verdenskrig:
1940 -
fra nøytral til okkupert, Oslo/ Bergen/Tromsø 1969, s. 374.
Riksarkiv (RA) Oslo, Der Reichskommissar für die besetzten norwegischen Gebiete
1940-1945, F D 5325/45, Abteilung Arbeit und Sozialwesen «
Gruppe Verbandswesen -
Jahresbericht 1940/41/42, 22. Februar 1943.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 535.
Skaar: s. 112.
Loock: Quisling, s. 45111”.
Citeret efter Loock: Quisling, s. 455.
Citeret efter Loock: Quisling, s. 454.
Citeret efter Loock: Quisling, s. 451.
Aagesen: s. 445.
RA Oslo, Der Reichskommissar für die besetzten norwegischen Gebiete 1940-1945, FD
115

30. 38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
116
5325/45, Abteilung Arbeit und Sozialwesen -
Gruppe Verbandswesen -
Jahresbericht
1940 /41 /42, 22. Februar 1943.
Op.cit.
Op.cit., Ein Jahr Reichskommisar für die besetzten norwegischen Gebiete. Bericht der
Hauptabteilung volkswirtschaft.
Op.cit., Abteilung Arbeit und Sozialwesen -
Gruppe Verbandswesen -
Jahresbericht
1940/41/42, 22. Februar 1943.
Aufbau und Aufgaben von »Norges Arbeidssamband«, 14. Februar 1942, citeret efter
Thomas Christian Wyller: Nyordning og motstand. En framstilling og en analyse av
organisasjonenes politiske funksjon under den tyske okkupasjonen 25.9.1940-25.9.1942,
Oslo 1958, s. 119 og 343, note 71.
Akten zur deutschen auswärtigenPolitik 1918-1945 (ADAP), Serie E: 1941-1945,bind III
(16. Juni bis 30. September 1942),Göttingen 1974, s. 3071:, Dok. 182: Aufzeichnung des
Reichsministers und Chefs der Reichskanzlei (Hans Heinrich) Lammers, 12. August
1942.
Seyss-Inquart til Himmler, 29. Mai 1943, citeret efter Louis de Jong: Het koninkrijk der
Nederlanden in den tweede wereldsoorlog 1939-1945, Dee16: Juli ,42 »
Mei ,43, *s-Gra-
venhage 1975, s. 558. -
Seyss-Inquart henviser til en samtale med Hitler den 3. oktober
1942.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 542; Gerhard Hrischfeld, Fremdherrschatt und Kollabora-
tion. Die Niederlande Unter deutscher Besatzung 1940-1945, Stuttgart 1984, s. 73.
S. de la Bella var jøde og blev arresteret 20. juli 1940. Han døde i 1942 i koncentrations-
lejren Dachau.
Meldungen aus den Niederlanden vom 30. Juli 1940, citeret efter Loock: Zur »Gross-
germanischen Politik«, s. 47, note 55.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 541.
ADAP, Serie D: 1937-1945,bind XIII/ 2 (15.September bis 11. Dezember 1941),Göttingen
1970, s. 489, Dok. 373: En repræsentant for den udenrigspolitiske afdeling under Rigs-
kommisæren for de besatte områder i Nederlandene (Otto Bene) til udenrigsministe-
riet, Den Haag, 1. oktober 1940: »Opløsningen af de religiøse fagforbund, foreninger
og partier blev godkendt af Føreren.«
Citeret efter Hirschfeld: s. 72.
Hirschfeld: s. 73; Roth: Die Sozialpolitik, s. 5431'.
Citeret efter J. .I van Bolhuis/B.C Slotemaker: De Duitse Penetratie in Vakcentralen en
Social Wetgeving, i: Onderdrukking enVerzet: Nederland in Oorlogstij (1,bind III, Arn-
hem/Amsterdam, 1947, s. 380.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 543.
Wilfried Wagner: Belgien in der deutschen Politik während des Zweiten Welkrieges,
Boppard am Rhein 1974.
Archives Nationales Paris, AJ 40, nr. 312, dossier 4, Entwicklung und genwärtigerStand
der Gewerkschaftfrage, 24. September 1940,s. 5.
Op.cit., s. 4.
Op.cit., nr. 311, dossier 1, Gesamtbericht (Entwurf) über die Tátigkeitder Dienststelle
Dr. Hellwig beim Militärbefehlshaber in Belgien und Nordfrankreich für die Zeit von
Oktober 1940 bis 31. Dezember 1941, s. 4.

31. 57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
79.
80.
81.
82.
83
84.
85.
Op.cit.,nr. 315,dossier 1,Dr. Messinger Aktennotitz: Besprechung mit Herrn Professor
de Man am 8. November 1940, 10. November 1940.
Op.cit., nr. 311,dossier 1, Gesamtbericht (Entwurf), s. 14.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 546.
ADAP, D. bind X (23. Juni bis 31. August 1940), Frankñirt a.M. 1963, s. 334, Dok. 282:
Rigsudenrigsministeren til Chefen for Værnemagtens Øverste Kommando, 3. august
1940.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 465, 546.
Op.cit., s. 550.
Memorandum fra den tyske regering til den danske regering, 9. april 1940, I: Parlamen-
tarisk kommission, Betænkning og beretninger fra de af Folketinget nedsatte kommis-
sioner i henhold til Grundlovens § 45 (PK), bind IV, København 1948, s. 18,dok. 10.
Keitel til Ribbentrop, 2. april 1940, bilag 2: Yderligere ønsker om udformningen af sam-
arbejdet med den danske og norske regering, i: PK, bind XII, København 1951,s. 124.
Peder Munch til Renthe-Fink, 9. april 1940, PK, bind IV, s. 21, dok 12.
ADAP, Serie D, bind X, s. 195, dok. 181 (bilag).
PK, bind XIII, København 1954, s. 311,dok. 101.
Politisches Archiv des Auswärtigen Amtes (PA AA), Inland I Partei, Paket 49⁄3,Renthe-
Fink til Luther (Tlf.nr. 1222), 8.11.1940. -
Teksten blev 14. november 1940 overgivet fra AA
Referat Partei (Pusch) til DAF Referat Ausland (Alfred Knoche).
PK, bind VIII, København 1950, s. 122f.
Op.cit., s. 125.
Gustav Meissner: Dänemark unterm Hakenkreuz. Die Nord-Invasion und die Beset-
zung Dänemarks 1940-1945, Berlin/Frankfurt a.M. 1990, s. 155.
Op.cit., s. 294.
PK, bind VIII, s. 123.
PPAA, Inland I Partei, Paket 49⁄1,Renthe-Fink til Udenrigsministeriet, 17.januar 1941.
Op.cit., Ebner til Udenrigsministeriet, 12. april 1941.
PK, bind VIII, s. 142. -
Dalsgaard havde kontakt med såvel DAF,s arbejdsvidenskabe-
lige institut og især Wolgang Pohl som med Tysk Institut for psykologisk forskning og
psykoterapi (der var blevet tilknyttet DAF,s Afdeling for erhvervsopdragelse og virk-
somhedsledelse).Ved dette institut arbejdede lægen John Rittmeister, som tilhørte mod-
standsbevægelsenog blev arresteret 26. september 1942, dømt til døden 12. februar 1943
og henrettet 13. maj 1943. Dalsgaard var en god ven af Rittmeister. Efter at have deltaget i
mødet i Bad Salzbrunn hoppede han af til Sverige. Straks efter sin ankomst 18. septem-
ber 1944 blev han arresteret af politiet og udleveret til det danske politi 25. juli 1945. Han
blev først løsladt 5. december 1947.
PK, bind VIII, s. 125.
Roth: Die Sozialpolitik, s. 509-556.
Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 367, 372.
Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 366.
Beier: s. 85.
Hirschfeld: s. 68, note 75.
Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 366
Roth: Intelligenz und Sozialpolitik im »Dritten Reich«, s. 106.
Beier: s. 44, mener, at Hansens politik, »lignede en opportunistisk kollaboration«.
117

32. Forkortelser
ACV Algemeen ChristelijkVakverbond/Confédérationdes Syndicats Chretiens
ADGB Allgemeiner Deutscher Gewerkschaftsbund
BVV Belgisch Vakverbond/Confédération Générale du Travail de Belgiqui
CFTC Contêdération Francaise des Travailleurs Chretiens
CGT Confêdération Générale du Travail
CNV Christelijk National Vakverbond
DAF Die Deutsche Arbeitsfront
DsF De samvirkende Fagforbund
ILO International Labour Organization
KPD Kommunistische Partei Deutschlands
NAF Nederlands Arbeitsfront
NAS Norges Arbeidssamband
NOUZ Nationale Gewerkschañszentrale der Arbeitnehmer (Narodni odborová
üstredna zaméstnanecká)
NS Nasjonal Samling
NSB National-Socialistische Bewegung
NSDAP Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei
NVV Nederlandse Verbond van Vakverenignen
RKWV Rooms KatholiekWerkliedenverbond
SPD Socialdemokratische Partei Deutschlands
VNS Vlaamsch Nationaal Syndikaat
118