SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo

Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet

•
•
SFAH
SFAH

Aarbog 10, 1980

Präsentationen & Vorträge
1 von 44
Downloaden Sie, um offline zu lesen
ARBEJDERKLASSEN I › LOKALSAMFUNDET ET STUDIE I ARBEJDERBEVÆGELSENS »UNDERSKOV« I ÅLBORG MELLEM 1890 OG 1930, TILSAT NOGLE PRINCIPIELLE OVERVEJELSER Af Stig Günther Rasmussen Overordnedebetragtninger I de senere år har der kunnet iagtages en stadig mere omfattende interesse for lokalhistoriske emner. Denne interesse hænger givetvis sammen med udbredelsen af den opfattelse, at »lokalsamfundet« er en bevaringsværdig størrelse, der er bragt i fare med den generelle samfundsudviklings tendens til dannelse af stadig større enheder og til en stadig mere udtalt centralise- ring, såvel m.h.t. beslutningsprocesserne i samfundet som forvaltnings- mæssigt. Denne opfattelse - som i visse versioner har karakter af en regulær ideologi - er i 70'erne blevet overordentlig udbredt. Den praktiske konsekvens heraf har været, at der er sket en kraftig vækst i faciliteterne på området. En række lokalhistoriske eller sognehistoriske arkiver er så- ledes dukket op, og disse ting tilsammen har bidraget til, at lokalhistoriens stilling er styrket både i undervisningen (folkeskolen og gymnasiet) og i stigende grad også i forskningen.l Der har således været tale om en række ydre tilskyndelser til at beskæf- tige sig med lokalhistorie, som dog også har affødt en begyndende debat om det lokalhistoriske felts karakter og status, altså om de mere overord- nede, erkendelsesmæssige begrundelser for at arbejde med denne side af historien. Dette forekommer at være en vigtig diskussion, hvis lokalhisto- rie skal være andet og mere end et af tidens talrige modefænomener. Der- for må det være på sin plads at indlede denne artikel med nogle betragt- ninger over, hvad det regional- eller lokalhistoriske forskningsfelt kan bruges til for også herved at få indkredset, hvad en lokalhistorisk tilgang til arbejderbevægelsens hitorie vil kunne byde på. På denne baggrund kan opstilles to, indbyrdes afhængige udgangs- spørgsmål: 1. Hvorfor beskæftige sig med lokalhistorie? 2. Hvad er dette forskningsfelts særlige kvaliteter sammenlignet med det nationalhistoriske eller det internationale felt? Før vi går i gang med at opsøge nogle svar på disse spørgsmål,så må det vel siges, at der er mulighed for at henvende sig til en ganske bred kreds med en bred faglig baggrund i denne søgning. Det 7
er ikke blot historikere, der har haft intresse i lokalhistorien, men også etnologer, sociologer m.v., omend disse faggruppers beskæftigelse med lokalhistorie supplerer deres arbejde med de lokalsamfundsanalyser, som igennem de senere år har vundet så stor udbredelse. Når de har kunnet arbejde med denne supplering, så skyldes det naturligvis, at en række grundlæggende problemer er fælles for disse forskergrupper og historike- re, så snart talen er om lokalsamfund - uanset om vægten ligger på det historiske eller på det aktuelle. Derfor må det også være ikke blot forsvar- ligt, men nødvendigt at se studiet af lokalsamfundenes historie såvel som af deres aktuelle situation som ét felt, bundet sammen af såvel indholds- mæssige som fælles teori- og metodeproblemer. Samtidig må det erken- des, at der i denne bevægelse også sker nogle udgrænsninger af nogle sider ved den måde, man traditionelt har beskæftiget sig med lokalhistorie på. Det gælder således det isolerede personalhistöriskestudie eller den isole- rede fysiske enhed som f. eks. en bestemt bygnings historie. Selvfølgelig kan der i gennemgangen af en sådan bygnings historie ligge nogle mel- dinger, der henviser til det samfundsmæssigeniveau, men de må såvogså kræves uddraget, for det afgørende her er, at det må dreje sig om samfund, d.v.s. totaliteter der karakteriseres af samspil både med omgivelserne og mellem forskellige dimensioner, økonomiske, sociale, politiske etc. Denne grundopfattelse har denne artikel til fælles med de nyere tenden- ser i etnologien og visse dele af sociologien? Delen eller delene må ses i forhold til helheden. Imidlertid er dette kun udtryk for en overordnet tilgang, som dels må begrundes dels udforskes med henblik på at udfinde implikationerne af en sådan tilgang. I første omgang tjener denne marke- ring kun til at sige, at lokalhistorie kan være meget forskellige ting, og her- ved adskiller den sig ikke fra anden historie. Der kan være bedre eller ringere forklaringer, der kan formidles mere eller mindre dybe forståelser og rejses meget eller kun lidet interessante perspektiver. Alt afhængigt af hvilken opfattelse man har af virkelighedens beskaffenhed, hvilke spørgs- mål man stiller til stoffet, hvilke problemer der findes centrale, d.v.s. hvil- ke væsentlighedSkriterier man arbejder med. Kort sagt, hvilket teoretisk udgangspunkt - im- eller eksplicit - man har. Lokalhistorien må således principielt diskuteres i forlængelse af den generelle debat om historievidenskabens problematik og formål. Nu er det næppe nogen hemmelighed, at der i disse år hersker betydelige forskelle i det danske historikermiljø, hvad angår synet på fagets teorier og metoder. Dette må som sagt smitte af også på debatten om lokalhistoriens status og problematikker. Inden for lokalhistorien kan problemet illustreres med et eksempel. Fra traditionel historikerside har man således ofte konfronte- ret lokalhistoriske undersøgelser med et krav om repræsentativitet. Lokal- historikerne har tydeligvis gang på gang følt sig pressede af dette krav, og selv en traditionelt orienteret lokalhistoriker somiKnud Prange, lederen af lokalhistorisk institut på Københavns universitet, har således forsøgt at tage brodden ud af dette repræsentativitetskrav.3 Uanset om man synes 8
Pranges modangreb lykkes, så må man se med sympati på hans ærinde. Derfor skal vi i det følgende se lidt nærmere på dette repræsentativitets- begreb, hvad det indeholder, og hvad det indebærer. Det skal straks siges, at det ikke er nogen let opgave at få hold på en kritik af repræsentativitetsbegrebet. Det hænger sammen med, at dette begreb på den måde, historikerne har brugt det, ikke er særligt præcist, og at man derfor risikerer at levere et skud ud i tågen. For at komme ud over dette problem, så vil det følgende nærmest tage form af en begrebsanalyse, for at få bedre hold på begrebets implikationer og konsekvenser. Men det sker i fuld bevidsthed om, at så upræcist som begrebet er, så vil enhver kunne hævde, at denne kritik ikke rigtig rammer nogen. Hertil er at sige, at hensigten her heller ikke er at ramme »nogen«. Formålet er at belyse konsekvenserne af repræsentativitetskravet, som det stilles til lokalhisto- rien, og i forlængelse heraf at vurdere kravets relevans i lyset af dets kon- sekvenser. Hvad betyder det så, at en undersøgelses resultat er repræsentativt? Til en begyndelse kan vi et øjeblik dvæle ved, hvor begrebet repræsentativitet overhovedet stammer fra. Der er næppe tvivl om, at det har sin oprindelse i statistikken, hvor det almindeligvis bruges til at udtrykke i hvor høj grad et givent udsnit af en helhed »dækker« alle eller et flertal af de karakteristi- ka, der gælder for helheden. Og herfra har historikerne så overtaget begre- bet. Værdien af dets indførelse i historisk metode ligger i, at det har pålagt den enkelte historiker at udvikle sin sans for proportioner, men der har også været bagsider. Netop repræsentativitetskravet i forbindelse med lokalhistoriske emner kan illustrere dette. For hvad menes der med, at en undersøgelses resultater skal være repræsentative? Der må vel menes, at de samme elementer, størrelsesforhold og relationer, som karakteriserer helheden f. eks. en nationalstat, også - inden for en vis margin - må gælde for udsnittet, in casu lokalsamfundet, på det pågældende tidspunkt. »Den ideale repræsentativitet« er således opnået, når delen simpelthen er en nedfotograferet version af helheden. Dette får betydelige konsekvenser, for det indebærer, at repræsentativi- tetsbegrebet forudsætter noget om selve genstandsfeltet, det samfund, der undersøges. Det forudsættes nemlig, at dette samfund karakteriseres ved en meget høj grad af homogenitet. Spørgsmålet er om noget faktisk, i histo- rien eksisterende, samund, kan leve op til dette krav? Det må betvivles. Tager vi bare den feudale og den kapitalistiske reproduktionsmåde, så kan vi nok i begge samfundstyper konstatere tilstedeværelsen af ganske vist forskelligartede homogeniseringsfaktorer: 1) Socio-økonomiske, nemlig de historisk specifikke former hvorunder merarbejdet/merproduk- tet tilvejebringes og allokeres i det herudfra definerede sociale system og 2) kulturelle, f. eks. kirkens rolle i den feudale epoke og statens (uddan- nelsessystemet) og massemediernes under kapitalismen. Men andre træk i disse samfund, måske mere prægnante under feudalismen end under kapi- talismen, bidrager til at skabe differentieringer og indre modsætninger, 9
t der bidrager til at svække repræsentativitetskravets gyldighed og me- ningsfuldhed. Når kravet hidtil har kunnet fremføres med stor overbevisning, så hænger det utvivlsomt sammen med, at begrebets videnskabsteoretiske implikationer falder så godt sammen med de udgangspunkter i så hense- ende, som den traditionelle historievidenskab har haft. Det grundlæggende for den var/er nemlig - helt programmatisk - det såkaldte individuelle, det unikke. Verden består ifølge denne forståelse - som vel at mærke langt fra er reserveret for historikere - af en række små byggeklodser, der måske nok kan inddeles i grupper med forskellige karaktertræk, men som dog først og fremmest defineres af 1) deres egenartethed og 2) deres principiel- le ligeværdighed, d. v. 5. ingen elementer er vigtigere end andre (sligt ville forudsætte en teori om virkelighedens⁄samfundets struktur og mekanis- mer, og alt er således lige-gyldigt. Helheden består så af summen af alle disse individualiteter og kan kun operationelt udtrykkes som enten et gennemsnit eller som en idealtype. Og det er her repræsentativitetsbegre- bet kommer ind med et krav om, at delene er lig gennemsnittet eller ideal- typen. Hvis det er tilfældet kan delen, f.eks. et eller flere lokalsamfund, proklameres som værende repræsentativ. Når der er brugt så megen plads på dette repræsentativitesbegreb, så skyldes det for det første ønsket om at sige, at dette begreb, brugt i disse sammenhænge påtvinger forskeren en bestemt optikog tænkemåde - kald den induktiv eller metodisk individualistisk, om hvad man vil. Det må man selvfølgelig stritte imod, hvis ens videnskabsteoretiske udgangspunkt er et andet. For det andet så skyldes det ønsket om, ja nødvendigheden af, at lokalhistorien frigør sig fra dette krav, som er ødelæggende for forståelsen af både lokalsamfundenes historie og større samfundenheders historie. For hvis kravet om, at lokalsamfundet er repræsentativt for helheden, d. v. 5. delen er en tilnærmet udgave af helheden, hvorfor så egentlig studere det pågældende lokalsamfund? Hvorfor ikke nøjes med det natio- nale niveau (eller omvendt)? Anderledes sagt: Hvis alle lokalsamfund var »repræsentative«, så lod det lokale (og dermed det nationale) niveau sig overhovedet ikke definere indholdsmæssigt, men kun ved hjælp af tilfæl- dige ydre kriterier, som f. eks. administrative inddelinger af landkortet. Følgelig kan det, vi kan kalde det territoriale aspekt af historien, studiet af forskellige geografiske områders historie, aldrig alene lade sig definere ud fra rent geografiske kriterier, men må også indeholde økonomiske, sociale etc. dimensioner. Netop derfor er det vigtigt at understrege, at dette her drejer sig om lokalsamfundenes historie. Der er i alt dette lagt vægt på de negative konsekvenser af kritikken af det klassiske repræsentativitetsbegreb, men ud fra dette kan der også dra- ges nogle positive, der kan føre os tilbage til de i indledningen opstillede spørgsmål om begrundelsen for og kvaliteten af beskæftigelsen med lokal- historie (lokalsamfundshistorie). For det første så må vi fastholde, at hvis det skal have mening at beskæf- lO
tige sigmed dette emne, så må forudsætningen være, at lokalsamfundet i et eller andet - måske historisk variabelt - omfang er anderledes end f. eks. det nationale samfund. Meningen må udspringe af, at studiet af lokalsam- fund i en eller anden historisk sammenhæng må kunne fortælle os noget, som vi ellers ikke kan få at vide eller i det mindste ikke kan få så god en viden om på anden måde. Dette turde være et ret åbenbart mindstekrav. For det andet så lægger kritikken op til en anden forståelse af forholdet mellem det egenartede, unikke, og det almene end den, som den traditio- nelle opfattelse har at byde på. Thi her lader det almene sig ikke reducere til en summeret specifitet (eller gennemsnittet heraf). Tværtimod må der insisteres på, at det almene og det specifikke i hvert fald begrebsmæssigt er autonome, mens de i den virkelige historie er integrerede. I forlængelse heraf kan det almene defineres som de overordnede sammenhænge i den enkelte samfundstype, hos Marx udtrykt i begrebet produktionsmåden, d. v. 5. de grundlæggende socio-økonomiske relationer med tilhørende legitimationsapparat, som behersker en bestemt historisk periode i et bestemt geografisk rum. Ud fra dette kan videre det specifikke bestemmes som det, der i de enkelte lokale/regionale eller nationale sammenhænge »falder uden for« det karakteristiske ved den pågældende produktions- måde; det kan f. eks. være økonomiske organisationsformer, familiefor- mer, sociale normer og adfærdsregler m. m. Anskuet på denne måde angiver produktionsmådebegrebet grænsen mellem det almene og det spe- cifikke. Imidlertid fremgik det, at denne grænsedragning ikke i sig selv bidrager til udskillelsen af det lokale, her især over for det nationale. Imidlertid kan det, der her er sagt, stilles op på en anden måde. Således lader to aspekter af historien sig udskille. For det første det aspekt, der angår den enkelte produktionsmådesegenudvikling, d.v. s. produktions- mådens gradvise komplettering og det ligeledes gradvise gennemslag af dens iboende tendenser og modsætninger. For det andet kan det overleve- rede fra tidligere produktionsmåder subsidiært overgangsfaserne sættes i fokus.4 Nu er adskillelsen af disse to aspekter et kunstgreb, som alene bidrager til at præcisere, hvad der i den konkrete, historiske undersøgelse må søges afdækket. For i det konkrete er det klart, at disse to aspekter altid indgår i et eller andet blandingsforhold - en »ren« produktionsmåde uden rester fra foregående faser er vist endnu ikke set. Samtidig betyder det, at der i ethvert historisk studie på nationalt eller lokalt niveau må indgå en *tematik omkring en »usamtidighed«,hvor overlevering og den aktuelle dominerende produktionsmåde er vævet ind i hinanden på overordentlig kompleks vis. Således anskuet har vi fået en tematik, der i første omgang har gvldighed både for det nationale og det lokale niveau, men som sam- tidig kan bidrage til at definere det ene lokalsamfund i forhold til det andet og i forhold til det nationale niveau. Nemlig ved graden af usamtidighed eller ved det særlige »blandingsforhold« af overlevering og aktuelt domi- nerende produktionsmåde, der karakteriserer de enkelte lokalsamfund henholdsvis det nationale niveau. Visse lokalsamfund kan således - hvis vi ll
tager dette århundrede -ses at være præget af en særdeles udviklet version af produktionsmåden (København er legio), mens andre har langt mere udpræget arkaiske træk, primært agrart dominerende »backward di- stricts«, På denne basis kan der foretages en grovinddeling af lokalsamfun- dene såvel som bidrages til karakteristikken af det nationale niveau med hensyn til en første bestemmelse af hvilke specifikke træk, der indgår i den danske* kapitalisme på forskellige tidspunkter. Set på denne led bliver det centrale bestemmelsen af relationerne mellem det almene og det specifik- ke, dette uanset om det er en Herhed af lokalsamfund i f. eks. Danmark, der undersøges, eller om et enkelt lokalsamfund. Derfor må den modstilling af lokalhistorien med rigshistorien, som har spillet en stor rolle i den hidtidige måde at anskue lokalhistorieproblema- tikken på, også anfægtes. Især tilbøjeligheden til at udråbe »rigshistorien« som »det almene». Termen »rigshistorie« og dens sammenknytning med det almene er nemlig om ikke nødvendigvis meningsløs, så dog overor- dentlig uklar og upræcis. For hvad er rigshistorie for noget? Det kan næppe bestrides, at det hidtil i høj grad har været studiet af statsapparatets centrale institutioner og af de hierakisk opbyggede organisationers top- niveauer. Meget kan siges herom, men man behøver blot henvise til de senere års statsteoretiske debat, især hvad angår dens sætten staten og det civile samfund op over for hinanden, samt til at toppen af organisations- hierakiet faktisk kun er et af flere niveauer for at indse, at denne »almen- hed« alene angår noget partielt. Det må således fremhæves, i forlængelse afdet tidligere, at det lokale og det nationale i realiteten kun angiver forskellige analysefelter, som i virke- ligheden er vævet ind i hinanden på en overordentlig kompliceret måde. Diskussionen om forholdet mellem det almene og det specifikke kan således kun få fodfæste, hvis den tager udgangspunkt i den tematik, der rejses af produktionsmådebegrebet og dens indholdsmæssige sammen- hæng med overleveringen. Heraf følger igen, at hvis begrebet rigshistorie skal have nogen mening, så må det dreje sig om produktionsmådens gen- nemslag overfor, i mod- og samspil med, de særlige forudsætninger, der præger det danske samfund. Og hertil kræves begge analysefelter inddra- get. På dette punkt i gennemgangen turde det være oplagt, at forskellige teoretiske tilgange, in casu forskellige grundantagelser om virkelighedens beskaffenhed (monadisk versus holistisk), giver forskellige perspektiver for studiet af lokalsamfundenes historie. Vi kan herefter gå videre med at inddrage det, som læseren måske utålmodigt har ventet på: Arbejder- bevægelsen og dens historie. Nu består arbejderbevægelsen jo, i hvert fald som den almindeligvis opfattes, af to bærende organiseringer, den politi- ske og den faglige (med forbehold for situationen efter DKP'S fremkomst og senere ved knopskydning SF°s og VS's, hvorved den politiske del er blevet flerstrenget). Men i hvert fald fra starten og op til 0. 1930 - den peri- 12
ode, som 'vi siden skal fokusere på - domineres bevægelsen af to organisa- tioner: Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Med inddragelsen af dette organisationsfelt skal det straks bemærkes, at Vi hermed får indført nogle nye udtryk for forholdet mellem det regionale/ lokale og det nationale niveau, i hvert fald for så vidt der er tale om en landsdækkende og hierakisk opbygget organisationsstruktur. For i en sådan kommer forholdet mellem de territoriale niveauer nemlig til at syne på en ny måde: som en differentiering mellem forskellige kompetence- niveauer. Organisationsfeltet bidrager altså med en ny dimension med hensyn til relationen lokalt/nationalt, som selvfølgelig er vigtig i sammen- hængen, fordi den allerede fra starten angiver, at lokalhistoriske studier af fagbevægelsen eller partiet kan sige noget om forholdet mellem de forskel- lige kompetence-niveauer og dermed om den interne sammenhæng eller manglen herpå i de enkelte organisationer på forskellige tidspunkter i ' deres hidtidige levetid. Men det er kun én af de indsigter en lokalsam- fundstilgang til arbejderbevægelsens historie kan byde på. De øvrige skal udvikles af det følgende. Som indgang til forholdet mellem lokalhistorie 0g arbejderbevægelsens historie kan det være rimeligt at tage udgangspunkt i de synspunkter, der hidtil har været fremført om dette forhold. Det drejer sig om de bidrag, der er leveret af Gerd Callesen og Niels Ole Højstrup Jensen.5 De to artikler ligger på en række punkter hinanden nær, idet de begge insisterer på nødvendigheden af at inddrage det lokale i sammenhæng med sine om- givelser, samt det centrale forhold mellem klasse og bevægelse, eksempel- vis i forbindelse med klassens og bevægelsens konstitueringsfase.° Det turde være klart, at disse felter også i denne artikel må have en særdeles fremskudt placering, eftersom klassebegrebet hos de to forfattere nemlig hænger intimt sammen med det marxske produktionsmåde-begreb,der på den måde, via klassebegrebet, forbindes med organisationsfeltet (bevæ- gelsen). Dannelsen af arbejderklassen, klassen af besiddelsesløse menne- sker, der er henvist til at leve gennem salg af deres arbejdskraft, og til- svarende dannelsen af en klasse af arbejdskraftkøbere er således et grund- læggende træk i dannelsen af den kapitalistiske produktionsmåde.7 Denne nye klasserelation afviger fra den dominerende i den forudgående produk- tionsmåde, og analysen af den nye klasserelations tilblivelse må derfor nødvendigvis også blive en analyse af den gamle relations afvikling. Der bliver således tale om en undersøgelseaf en social tranformationsproces, der sætter i gang som pendant til grundlæggende ændringer såvel med hensyn til produktionens organisering, herunder dens organisering i det fysiske rum, som med hensyn til dens formål/rationaler. Ud af denne transformationsfase kommer arbejderklassen, som derefter kan organise- res ud fra nogle forståelser af sine interesser som klasse (fra klasse an sich til klasse an und für sich).8 Arbejderklassen og dermed dens organisationer hænger således organisk sammen med produktionsmåden som helhed og er dermed direkte under påvirkning fra de kræfter, der udgørproduktions- 13
mådens drivkraft, ligesom den/de selv er eller i hvert fald bliver en kraft, der påvirker den retning, produktionsmådens udvikling tager. Der ligger i dette nogle henvisninger til centrale dele af både klasse- og mere specielt fagforeningsteorien, som den er udviklet de senere år, og som nødvendigvis må indgåi analysen af såvel fagforeningernes som parti- organiseringernes udfoldelse på de forskellige niveauer. Vel at mærke i stadig konfrontation med den del af virkeligheden, der træder os i møde i det empiriske materiale. Erkendelsen af det nødvendige i etableringen af sådan et løbende sam- spil mellem teori og det empiriske materiale finder vi imé eller eksplicit i både de to nævnte forfatteres artikler og i nærværende forfatters bog »Træk af fagbevægelsens historie i Aalborg ca. l885-l914«.9 I denne bog forsøges det at bruge fagforeningsteorien som grundlag for en række for- klaringer af problemer, dels i 6 lokale fagforeningers struktur og dels i det udviklingsforløb, som de 6 gennemgår. Herved søges der formidlet et bil- lede af den lokale fagbevægelses udvikling i et løbende samspil med sine omgivelser: Lokalsamfundet, organisationsfeltet, kapitalstrukturen m. m. og ændringerne som disse størrelser undergår. Dette kan illustreres i følgende model: ner ses det, hvorledes det undersøgte felt, fagforeningerne i Aalborg, er under konstant bombardement fra omgivelserne og ligeledes ses de for- skellige niveauer, som gør sig gældende og som sammenfattes i begrebet »omgivelserne«. I sammenhængen her ses tillige hvorledes lokalsam- fundsfeltet bliver det »filter«, som omgiver undersøgelsesfeltet, og som samtidig selv både er et niveau af »omgivelserne« og under konstant på- virkning fra de andre niveauer. Hvordan denne påvirkningså slår igennem afgøres af både påvirkningens styrke og af de trægheder, ikke mindst i 14
form af overleveringen, der gør sig gældende i lokalsamfundsfeltet, såvel som i selve undersøgelse-sfeltet. Det uheldige ved en sådan model er selv- følgelig, at pilenes retning i realiteten ikke er så entydige, som det kan se ud til. Tværtimod virker det lokale fagforeningsfelt tilbage på lokalsamfunds- feltet og på felter i de andre niveauer, f. eks. organisationsfeltet, og den samme tilbagevirkning gælder for lokalsamfundsniveauet i forhold til de andre niveauer. På denne måde modificerer det specifikke det partikulære og det almene og dermed skabes der en kompleksitet i det hele, som rækker ud over modellens begrænsede univers. Men modellen angiver dog de sammenhænge og betingelsestyper, som er uomgængelige, hvis analysen af fagforeningerne skal forklare noget som helst og have perspek- tiv overhovedet. Således angiver modellen altså en række af de felter, der må være centrale, hvis målsætningen om at forklare struktur og udviklingsforløb/ proces skal indfries. Det gælder den lokale klassestruktur, herunder sam- menhængen mellem byens fysiske struktur og klassestrukturen (fandtes der samlede arbejderkvarterer/-miljøer som en ressource i både daglig- dagen og i kampsituationer?). Det gælder ændringerne i byens erhvervs- struktur, samt i virksomhedernes teknologiske niveau, idet disse størrelser påvirker både de enkelte fagforeningers som den samlede, lokale fagbevæ- gelses struktur og giver oplysninger om graden af opsplittethed i byens arbejderklasse. Det gælder spørgsmålet om arbejderklassens rekruttering på grund af den mulige sammenhæng med problemet om holdningsdiffe- rentieringen i den lokale arbejderklasse, jfr. diskussionen om fænomenet' »førstegenerations-arbejdere« (overleveringens rolle). Og sådan kunne man blive ved med at remse felter op. I omtalte bog belyses disse uden- omsværker, men selvsagt langtfra udtømmende. Kildematerialet om disse forhold er for en stor provinsby som Aalborg så omfattende, at det langt overstiger et enkelt individs muligheder at gå i dybden med det hele. Men hvad man kan vise - og det er, hvad bogen forsøger - er det frugtbare, ja nødvendige i at få disse forhold inddraget i en undersøgelse af en lokal fag- bevægelses struktur og udvikling. Arbejderbevægelsens»underskov« i Aalborg ca. 1890-1930 Det havde måske været nærliggende at søge et af disse felter belyst nær- mere i denne artikel for derved at give et konkret eksempel på, hvad lokal- historiske undersøgelser af hele eller dele af arbejderbevægelsens struktur og udvikling kan byde på. Et konkret eksempel herpå skal'selvfølgelig blive givet. Men i stedet for at gå direkte ned i et af de nævnte felter, ud- draget af ovennævnte bog, så vil vi gå en omvej over en uddybning af selve bevægelsesfeltet, eller rettere: klasse- og bevægelsesfeltet.10 15
En af pointerne iundersøgelsen af de 6 fagforeninger i Aalborg er påpeg- ningen af de muligheder som den lokalhistoriske tilgang giver for at trænge ned i bevægelsens basis. Derved gives der mulighed for at udbygge og nuancere billedet af fagbevægelse - for nu at tage denne del af arbejder- bevægelsen -i en given periode i forhold til, hvad man får ud af alene at se på ledelsesniveauet (DsF/LO-niveauet). Man vil få et langt bedre billede af, hvad der påvirker organisationsdannelsen og de aktiviteter, som organisationen er ramme om, og man vil således kunne trænge ind til de bevæggrunde og tilskyndelser, der prægede aktørene, når de skulle tackle de problemer, som rejste sig, f. eks. i rummet mellem bevægelsens indre målsætning og rationaler og så de betingelser, som var skabt og løbende skabtes af omgivelserne. Dette problem kan illustreres af ,forholdet mellem bevægelsen og klassen. Som omtalt karakteriseres den nytilblevne arbejderklasse af nogle grundlæggende vilkår, nemlig dens medlemmers status som besiddelses- løse udbydere af arbejdskraftvaren. Men foruden dette fælles vilkår - som kapitalismen havde skabt- så eksisterede der samtidig en række kræfter, en række præformerede strukturer, såsom forskelle i kvalifikationer, forskellig status i virksomhedernes produktionsproces,11 forskelle i kraft af køn, forskelle med hensyn til holdninger og forståelser m. m. Disse forskelle, selv produkter både af den nye produktionsmåde og af overleve- ringen, var de betingelser, som den opvoksende arbejderbevægelse måtte bearbejde for dels ved hjælp af og dels på tværs af disse betingelser at skabe et fælles grundlag for klassen. Et grundlag, der i et eller andet omfang kunne gøre klassen til et handlingsdueligt kollektiv. Et vigtigt element heri var at etablere fællesskab med hensyn til samfundsforståelser og skabe samling omkring bevægelsens formuleringer af behovene, interesserne 0g målene. Redskaber hertil kunne findes på to fronter: 1. Der måtte etableres en alternativ offentlighed12 til den dominerende i det danske samfund i denne periode for derigennem at formidle de samfundsforståelser samt interesse- og målformuleringer, der var bevæ- gelsens, videre til klassen. Der var således tale om en faktor, der kunne bidrage til at binde bevægelsen og klassen sammen og som samtidig også kunne medvirke til at binde klassen som helhed sammen. 2. Man måtte etablere rammer, som kunne tilfredsstille en række af de behov, såvel de fysiske som de sociale, som bevægelsen dels selv appelle- rede til og som dels opstod af klassens konkrete situation, f. eks. det for- hold, at de tilvandrede fra landet må antages ofte at have befundet sig i en »tomrums-position«,hvor de efter at have løsgjort sig fra ét sæt sociale sammenhænge nu som byboere stod og ventede på et nyt. Der var altså brug for nogle redskaber, der kunne bidrage til indsociali- seringen af den nye byarbejder-klasse til nye sammenhænge. De vigtigste redskaber i denne bestræbelse var ubestrideligt fagbevægelsen og partiet, men derudover voksede der rundt omkring en »underskov« af mindre foreninger og aktivitetsfelter op, som dels var selvgroet dels plantet, dels lå 16
[3---ë.-:7,.-- -- w inden for bevægelsens rammer, dels uden for, omend inden for arbejder- klassens sociale territorium. Vi skal i det følgende se nærmere på denne underskov, som den udvikles i Aalborg mellem 1890'erne og 193013 og det af to grunde. For det første fordi der herigennem kan gives et bidrag til forklaringen på, hvorledes det lykkedes at etablere et nogenlunde fælles grundlag, organisatorisk 0g ideologisk for langt den største del af en stor dansk provinsbys arbejderbefolkning.” For det andet fordi dette emne demonstrerer nogle af de muligheder, der ligger i en lokalhistorisk tilgang til arbejderbevægelsens historie. Det område vi hermed bevæger os ind i udmærker sig på flere måder. Det er således et vanskeligt, men samtidig meget spændende emne, som man skal ganske langt omkring for at skaffe kilder og oplysninger om. Ganske vist er det sådan, at der inden for organisationsfeltet kan findes nedslag fra disse mangeartede aktiviteter i en betydelig del af materialet fra »hovedorganisationerne«, d. v. s. fagbevægelsen, herunder de enkel- te afdelinger, samt partiet. Imidlertid er der ingen garantier for, at alt derved kommer med, men et ganske pænt udsnit er der givetvis tale om. Dog er oplysningerne i hovedorganisationernes materiale ikke altid over- vældende omfattende, men man bliver i det mindste gjort opmærksom på den nugældende aktivitet og får dermed'et holdepunkt for videre søgning. I nogle tilfælde findes der endvidere et egentligt kildemateriale, et par forhandlingsprotokoller i dette tilfælde en regnskabsbog eller nogle små- tryk, men disse kilder er dels af meget svingende værdi, dels er det relativt få aktiviteter, der har sat sig arkivalske spor. Men også disse oplys- ninger indgår blandt de »clues«, som man havde for at benytte den i mange tilfælde mest informative kilde: Avismateriale. Nu er der et problem med avismateriale, at det er særdeles tidskrævende-at bearbejde, medmindre man på forhånd har nogle indgange, d. v. s. nogle datoer, som man ved eller antager har været betydningsfulde. Dette problem gælder især, når et studies formål er at belyse processer, d. v. s. udviklinger over længere for- løb, frem for begivenheder, som man på forhånd har dateret, og som ud- spiller sig inden for et kortere spand af tid. Uden at gå så langt som til at hævde, at introduktionen af aviser som kildemateriale generelt har bi- draget til en indsnævring af tidshorisonten i historiske undersøgelser, så ligger der her en fare og en fristelse, som det kan være nyttigt at advare imod. Som det vil fremgå, så kræver f. eks, en undersøgelse som denne, at der opereres med et længeretidsperspektiv, simpelthen fordi for meget ellers vil undslippe opmærksomheden. For at avismateriale i denne sammenhæng skal være rimeligt overkommeligt, så forudsætter det, at man først indsamler nogle holdepunkter, og så går ud fra dem i sin avis- afsøgning. Det sted, hvor man kan finde flest spor afde aktiviteter, vi her søger, er- ikke særlig overraskende - i den lokale socialdemokratiske avis Nordjyl- lands Socialdemokrat (indtil 1905: Nordjyllands Arbejderblad). Heri finder vi smånotitser, generalforsamlingsreferater (som regel ganske 17
korte), jubilæumsartikler og annoncer, som alle i større eller mindre grad indeholder informationer om aktiviteterne i underskoven. Det gælder ikke mindst de aktiviteter. som ligger inden for bevægelsens rammer. Men man kan dog også nu og da være heldig at få oplysninger om initiativer, der ligger uden for bevægelsens rammer, men inden for klassens - eller i hvert fald i første omgang ser ud til at være placeret sådan. Imidlertid er det sådan, at disse aktiviteter, som ligger uden for bevægel- sens rammer, er nok så vanskelige at få opsamlet som dem indenfor. Derfor er der en større usikkerhedsmargin med hensyn til hvad det lykkes at få med af disse aktiviteter. Der findes meget sjældent et egentligt arki- valsk materiale efter dem, og som sagt så vil det være fantastisk krævende at gennemarbejde avismaterialet over mange årtier for at finde de spor, der her er efterladt - rent bortset fra, at derselvfølgelig ikke er nogen garanti for, at alt hvad der har været af initiativer er kommet med i f. eks. Nord- jyllands Socialdemokrat, bl. a. af politiske grunde. Det er de vanskelige betingelser, der gælder i disse tilfælde. Her er sagen blevet tacklet på den måde, at der anvendt avismateriale fra perioden 1915-24, de arkivalske levn samt i et par tilfælde småskrifter, der giver meddelelse om de pågæl- dende aktiviteter. Hvad opsøgning af kildematerialet angår, så må man altså temmelig langt omkring for at finde det, hvilket nok er uomgængeligt ved under- søgelser af basisniveauet. Det ville utvivlsomt bekræftes, hvis andre gik i gang med tilsvarende forsøg på at kortlægge »underskoven« i andre danske byer. For at der findes sådanne rundt omkring er hævet over enhver tvivl. I København blev der således efterhånden skabt et betydeligt net af kooperative virksomheder. »Arbejdernes Fællesbageri« (grundlagt 1886), »Arbejdernes Kødforsyning« (filial af fællesbageriet), det berøm- melige bryggeri »Stjernen« fra 1901/02, Mælkekompaniet »Enigheden« (1897) og en række håndværkerkooperationer.ls Endvidere har der for- modentligt også været en del arbejdere involveret i brugsforeningsdannel- ser i hovedstaden - til trods for den megen debat i fagbevægelse og parti om brugsforeningsbevægelsen (i øvrigt en overset, men meget spændende debat på grund af de strategiske elementer, den indeholder). Manden bag dannelsen af Hovedstadens Brugsforening (HB) i 1916, J .M. Johansen, var i hvert fald organiseret socialdemokrat.16 En boligkooperation med til- hørende produktionsled fik man også op at stå (1912) og i 1915 etableredes »Fællesorganisationens Brændselsforretning«. Man var således i rigt mål dækket ind med hensyn til kooperationens »tre store B'er«, brød, bolig og brændsel.17 På det külturelle område og det, der gjaldt fritidslivet, havde hovedstaden også en del at byde på. I 1921 var der således hele 27 arbejder- sangforeninger i København, ligesom der fandtes en række Sportsfor- eninger, der henvendte sig til arbejderne. Der var således et par fag- foreningstilknyttede foreninger (kvindelige herreskræddere og typogra- ferne) og desuden Kbh”s Atletklub (grundlagt 1888) og Arbejdernes Bi- cycle Klub, der stiftedes 1894, nærmest som en agitationsenhed med 18 2: 2** var
henblik på at udbrede kendskabet til Socialdemokratiet i landdistrikter og provinsbyer omkring København. 1895 tilkommer Arbejdernes Idræts- klub (AIK) og i 1905 modspillet til den spejderbevægelse, man opfattede som borgerlig, De unges Idræt.18 En gennemgående figur i både sang- og idrætsforeningerne var A. C. Meyer, og bag ham igen anes den venstre- socialdemokratiske Karl Marx-klub, en af de mange socialdemokratiske diskussionsklubber i København, men samtidig en klub, der havde forbindelseslinier til en række provinsbyer.19 Herforuden havde man påbegyndt opbygningen af en »oplysningssektOr« i 1890,erne, først med Folkeuniversitetsforeningen og siden med en række andre undervisnings- mæssige aktiviteter, både aften- og dagskoler. Det sidste bl. a. for de arbejdsløse i 1918. Det var disse aktiviteter, der siden indgik i AOF, som det københavnske bidrag, hvilket giver os den første melding om, at AOF ikke blev dannet ud af den blå luft, men snarere opsamlede en række ak- tiviteter, som i 1924 havde en del år bag sig.20 Også i de store provinsbyer genfindes dette mønster, hvor den unge arbejderbevægelse søger at udvikle sit organisatoriske net til at dække en hel' række livssammenhænge ud over de sociale roller som »borger« og som arbejdskraftsælger, som partiet henholdsvis fagbevægelsen tog deres udgangspunkt i. I Helsingør synes der således at have været en omfattende kooperativ bevægelse, der havde Arbejdernes Fællesorganisation som udgangspunkt. De kooperative aktiviteter omfattende omkring 1920 en barber- og frisørsalon, et fællesbageri, en brugsforening, en slagterfor- retning, en biograf, en forsamlingsbygning med restaurant og Helsingør' Handelsselskab, der handlede med bygningsartikler og kul.21 Hvornår disse foretagender oprettedes og hvor længe de levede, vides ikke, men der er dog i Helsingør tale om en ganske imponerende aktivitetsflade. ' I landets næststørste by, Århus, var der også en ganske stærk arbejder- kooperation, bl. a. i form af Arbejdernes Produktionsforening med hovedkvarter i Studsgade, der drev mølleri, bageri, bryggeri, kul- og brændselsforretning m. m. Denne produktionsforenings formål ifølge dens love var gennem indkøb af råvarer til produktion »af de vigtigste Livs- fornødenheder at skaffe Arbejderne den økonomiske Fordel, der frem- kommer ved Stordrift og at dygtiggøre den 'selv til at overtage Samfunds- Produktionen«.22 Der var således både et kortsigtet perspektiv i produk- tionsforeningen, der sigtede mod den umiddelbare, fysiske reproduktion, og et langtsigtet, der skulle opdrage til det fremtidige socialistiske samfund. Foruden denne produktionsvirksomhed havde man »Arbejder- nes Byggeselskab« og »Arbejdernes Andelsboligforening« (oprettet 1919). Især den sidste forening var meget aktiv og havde i sine første 10-] l leveår fået opført hele 61 ejendomme og 626 lejligheder.23 Med hensyn til fritidens organisering havde man i Århus et Arbejdersangkor, en Social- demokratisk Afholdsforening og i 19 10 tillige en Aftenskole for Arbejdere, som var stiftet i 1872 og havde en bestyrelse bestående af3 mænd og 2 kvin- der valgt af Arbejdernes Fællesorganisation i Århus plus skoleinspektøren 19
og overlærerne fra de skoler, der blev brugt i undervisningen. Man havde også en Folkeuniversitetsforening, som var en afdeling af den københavn- ske forening. 20 år senere var til disse aktiviteter yderligere kommet Arbejdernes Idrætsklub i Århus (AIA), en Arbejdernes Brugsforening, Arbejdernes Radioklub og selvfølgelig en lokalafdeling af AOF." » Under- skoven« voksede altså overalt, sandsynligvis endda i større omfang end denne opregning på basis af trykte og relativt lettilgængelige kilder angiver. I hvert fald nøjedes man ikke i Aalborg med den halve snes side- aktiviteter til parti og fagbevægelse, som her er angivet for Århus' vedkommende. I Aalborg viser floraen sig at være betydeligt rigere end som sa. 1884 var året, hvor både Socialdemokratiet og fagbevægelsen erhver- vede sine første sikre bastioner i Aalborg. I dette år og de følgende oprettedes en lang række fagforeninger, som i slutningen af 1886 dannede »De kontraherende Foreninger«, et samarbejdsorgan, som også den lokale afdeling af Socialdemokratisk Forbund tilsluttede sig, og som - fra 1892 under betegnelsen »Arbejderpartiet« (forkortet AP) - indtil 1918 var det ubestridte koordineringsorgan mellem den lokale arbejderbevægelses stadig flere led. I 1918 indtraf imidlertid »det store Skisma« i byens fag- bevægelse mellem på den ene side de ufaglærtes, arbejdsmændenes fag- foreninger og så de øvrige med de faglærtes fagforeninger som det domine- rende element. Så stærkt var dette skisma, at det har præget aalborgensisk fagbevægelsetil denne dag, og så sent som 1. maj 1980 kom det til udtryk i to maj-demonstrationer inden for den lokale arbejderbevægelses rammer. Men hvad betyder det så for det område, vi her beskæftiger os med? En hel del, idet skismaet ikke bare fik konsekvenser for »underskoven«, men i hvert fald ved 'første blik ligefrem havde sin oprindelse inden for vores undersøgelsesfelt. Om dette første indtryk så holder eller ej, skal vi se på sidenhen. Her skal det nævnes, fordi det i sammenhængen er uomgænge- ligt og derfor må præge fremstillingen og disponeringen af stoffet. Partiet 0g fagbevægelseni Aalborg Socialdemokratiets historie i Aalborg præges af, at det i en lang periode fandt udtryk i hele to foreninger. Den første af disse, moderforeningen, Socialdemokratisk Forbund (SDF), oprettedes i efteråret 1884. To år senere dannedes en socialdemokratisk vælgerorganisationen, nærmest som en underafdeling under SDF. I 1890 vedtages der nye love for vælger- foreningen og dens løsrivelse fra SDF påbegyndes. Samtidig sker der en tilpasning til partiets opbygning andre steder, idet byen ved denne lejlig- hed inddeles i 30 agitationskredse.” Fra ca. 1892 er situationen den usæd- vanlige, at man bevarer to socialdemokratiske foreninger, SDF og Vælger- foreningen, som begge er selvstændige, begge aktive ved opstilling af kandidater til folketings- og byrådsvalg og som begge sender delegerede til 20
partikongresserne.26 Denne tilstand varer til 1914. På kongressen i 1913 vedtages det, at der skal være SD-foreninger i alle kredse, men'så må der også kun være én i hver kreds. I Aalborg fører dette til, at vælgerfor- eningen deler sine medlemmer efter kredstilhørsforhold, og disse udgør da den nye kredsorganisation. Herefter er SDF sat uden for indflydelse på opstillingerne, og i december 1914 føres der en diskussion om det betime- lige i at lade foreningen fortsætte. Debatten ender med, at det vedtages at bevare foreningen, men samtidig beslutter man at melde sig ud af »hoved- organisationen« samt fremover at satse på oplysningsarbejdet - især hvad angår folketings- og kommunalpolitik.27 På den måde bliver SDF til en slags diskussionsklub, men synes iøvrigt at bevare en betydelig prestige og måske uformel indflydelse, idet alle lokale partispidser enten sidder i besty- relsen eller frekventerer møderne med stor hyppighed. I 20,erne fortsætter man med diskussionsmøderne i vintersæsonen. Der hersker dog fortsat tvivl om, hvorvidt denne aktivitet kan berettige SDF*s fortsatte beståen, og i 1929 fremkommer der påny forslag om nedlæggelse. Det forkastes dog atter, og man kører videre. Sidenhen bliver afglansen af fordums storhed stadig svagere, men foreningen nedlægges først - på grund af manglende nyrekruttering - i 1963. Dermed var en lang og i starten glorværdig til- værelse i den aalborgensiske arbejdsbevægelse bragt til afslutning. Før vi forlader SDF må det nævnes, at man, mens foreningen var ved magt, foruden sine politiske gøremål også drev biblioteksvirksomhed. Biblioteket oprettedes i 1889 og havde i starten 3, derefter 2 bibliotekarer, der valgtes på de årlige generalforsamlinger, hvor der også næsten hvert år bevilgedes penge til indkøb af bøger. I 1894 beslutter man at assurandere bogbestanden for 500 kr. et ganske betydeligt beløb, 'der antyder, at foretagend'et har haft et vist omfang. Imidlertid daler interessen for biblio- teket de følgende år. Bibliotekarfunktionen nedlægges, og 1903 nedlægges biblioteket selv med den begrundelse, at der ikke har været bogudlån gennem flere år. Bogsamlingen sælges herefter på en auktion for Arbej- derpartiets medlemmer.” Efter 1914 var de socialdemokratiske kredsvælgerforeninger således de centrale politiske instanser og hertil sluttede sig, som forskole for den opvoksende ungdom, partiets ungdomsorganisation, SUF/DSU. Fra 1889 til 1904 havde ungdomsarbejdet været varetaget af den såkaldte »Frem- tidsklub«, men den måtte nedlægges på grund'af manglende tilslutning.30 Senere dannes en afdeling af SUF, som efter ungdomsbevægelsensreorga- nisering i 1920 bliver til DsU. Tilsammen udgjorde disse to organisationer det officielle parti i byen og hører således ikke i sig selv med til »under- skoven«. Det samme gælder for så vidt både partipressen og fagbevægel- sen. Men det kan diskuteres, om den i 1920 oprettede Socialdemokratiske Kvindeforening gør det. For nok bar denne forening partiets navn, men det at kvinderne organiserede sig som separat gruppe gav anledning til megen uro og anklager for splittelsesbestræbelser,som det var tilfældet overalt, hvor kvinderne dannede deres egne foreninger.31 Der var således 21
her særligeforhold, der giver denne forening en' marginal status i forhold til det officielle apparat. i' Den samme usikkerhed eksisterer ikkevmed hensyn til den lokale parti- presse, som var stærkt integreret i partiet. Avisen i Aalborg var blevet oprettet på lokalt initiativ i 1887 som ugeblad. I 1889 overtages bladet som led i en centralisering af hele den socialdemokratiske presse af »Demokra- ten« i Århus, hvad angår redigering og trykning, mens den økonomiske styring foretages af kontrolkommiteen for »Socialdemokraten« i Køben- havn. I oktober 1894 får bladet i Aalborg en delvis selvstændig status og i 1897 fuld selvstændighed med hensyn til trykning og redaktion. Det øko- nomiske ansvar forbliver dog i København-Erastarten til 1905 bar bladet navnet »Nordjyllands Arbejderblad«, hvorefter det omdøbes til »Nordjyl- lands Socialdemokrat«, og dette navn beholder det indtil 1945, hvor det får det på én gang forhåbningsfulde og uforpligtende navn »Ny Tid« (til 1972, hvor bladet gik ned). Det lokale partiblads redaktører og journalisti- ske stab kom til at spille en overordentlig betydningsfuld rolle i den lokale bevægelse. Redaktørerne var således med en enkelt undtagelse nærmest fødte medlemmer af folketinget, medarbejderne sad i byrådet og alle præ- gede de både på print og i tale den lokale debat inden for arbejderbevægel- sen. Bladets oplag viste i perioder særdeles smukke stigninger. Man be- gyndte med 500 i 1890, og dette tal var ved navneskiftet i 1905 steget til 2600. På blot fem år fordobledes dette tal, således at mani 1910 havde 5200 abonnenter, i 1920 var man oppe på 7200 og i 1930 havde man lagt 1000 mere til.32 Forholdene omkring bladets organisation er for nærværende rimeligt belyst, takket været Willy Markvads undersøgelser af disse materier. Der- imod ville det være ganske interessant, om nogen ville foretage en mere omfattende indholdsmæssiganalyse af avisen. Der kan næppe herske tvivl om, at bladets tone og sprogbrug i hvert fald et godt stykke ind i 20”erne afviger væsentlig fra en nutidig udgave af'»Aktue1t«. Det gjaldt reportagen og udvælgelsen og opsætningen af de udenlandske telegrammer, ja ind imellem gjaldt det' sågar føljetonen.33 Disse ting afventer dog stadig en nærmere analyse. Omkring holdningen til bladet kan det i hvert fald slås fast, at begejstringen ikke mindst i fagforeningerne ofte var blandet. Sidst i perioden - i 1927 - får Fabriksarbejdernes repræsentant i bladets repræ- sentantskab således pålagt at tage afstand fra bladets »Utaaleligheder« og i øvrigt at indtage en kritisk holdning.34 Det var således andet end løn- og arbejdsforhold, fagforeningerne beskæftigede sig med. De enkelte fagforeninger udfoldede adskillige ak- tiviteter af kultureVbevidsthedsmæssigkarakter, som må bemærkes,alene fordi fagbevægelsens berøringsflade til byens arbejderklasse givetvis har været langt bredere end partiorganisationens. Således praktiserede en række fagforeninger især i 1890”erne et omfattende, såvel internationalt som nationalt og lokalt, solidaritetsarbejde, som dog langsomt ebbede ud efter århundredskiftet, velsagtens fordi forbundene og DsF efterhånden 22 , “we-'Kg
overtog arbejdet med at yde pekuniær støtte til aktionerende organisatio- ner i udlandet. Der blev dog fortsat ved enkelte lejligheder ydet støtte fra de lokale fagforeninger til hjemlige eller udenlandske konflikter. I 20'erne udløste f. eks. generalstrejken i Randers i 1922 en betydelig understøttel- sesaktivitet fra fagforeningerne i Aalborg, og i hvert fald Arbejdsmænde- nes Fagforening ydede i 1926 støtte til de strejkende engelske minearbej- dere (i forbindelse med generalstrejken i GB i-26), allerede før forbundet opfordrede til at foranstalte indsamlinger til formålet.” I fagorganiseringens første fase foregik der også en slags internt solidari- tetsarbejde i fagforeningerne, som var baseret på princippet om gensidig understøttelse. Således havde de fleste fagforeninger forbindelse med en sygekasse - ofte de gamle laug - eller de oprettede sygekasser, hvor der ikke var noget laug at trække på, således arbejdsmændene. Efter at loven om de statsanerkendte sygekasser kommeri 1892 sker der efterhånden en udskillelse af denne aktivitet, men stadig er der personforbindelse mellem fagforening og sygekasse, noget der først ophører ved den endelige stats- liggørelse af sygesikringen i l960”erne og 70'erne. Med loven om de stats- anerkendte arbejdsløshedskasser kom der her yderligere et område til, som kom ind under fagforeningernes administration.36 Disse aktiviteter må ses både som holdningsdannende og som frugter af en holdning, nemlig opfattelsen afklassesolidaritetens ønskværdighed og nødvendighed. Der var tale om, at man involverede sig i klassereproduktive aktiviteter, som statsmagten på det tidspunkt var noget tøvende overfor selv at gå alt for direkte ind i. Udover dette så havde fagforeningerne andre gøremål, der gik udover arbejdslivets rammer. De afholdt således lejlighedsvis oplæsningsaftener, ligesom man gennem årene afholdt en række udflugter og fester, ja sågar maskeballer og skiveskydninger. Disse arrangementer var som regel »med Damer« og bidrog således til at placere fagforeningen i de gifte, hjemme- gående kvinders bevidsthed. Også i andre sammenhænge var fagfor- eningerne initiativtagere til reproduktive aktiviteter, men her blev initia- tiverne som regel kanaliseret ind gennem den lokale arbejderbevægelses koordineringsorgan, Arbejderpartiet. Arbejderpartiet og »underskoven« Det gjaldt således den sangforening, der bar partiets navn. Den var ganske vist stiftet af »De kontraherende Foreninger« allerede i 1887, men fik siden egen bestyrelse. Sangforeningen synes især i de første år at have spillet en betydelig rolle ved Arbejderpartiets arrangementer, ikke blot ved dens medlemmers stemmemæssige udfoldelser, men også som arrangør af optog og tableau”er med politisk indhold. Denne aktivitet bliver snart til et dilettant-teater, der 1892 udskilles som Dramatisk Selskab. l Sangfor- eningens jubilæumsartikel i Nordjyllands Socialdemokrat fra 1912 hedder det om denne periode, at »Sangforeningens Koncerter formede sig snarere 23
Arbejderpartiets Sangforening for Aalborg, Hjørring og Viborg på udflugt ca. 1900. 1 som politiske Demonstrationer, idet Foreningen hovedsagelig lagde Vægten paa at indføre de mange klangfulde og opflammende Arbejder- sange«. Det er bemærkelsesværdigt, at man er så opmærksom på sangens betydning sOm agitationselement og holdningspåvirkende kraft, hvilket også ligger i ordene »mangfoldige Partifæller har paa den Maade bog- stavelig faaet Socialismen sunget ind i deres Bevidsthed«. Denne funktion ser artiklen i sammenhæng med foreningens formålsparagraf i For- eningens første love, hvori det skulle hedde, at »Foreningens Formaal er at uddanne de syngende Medlemmer samt at udbrede Sansen for firstem- mige Sange, navnlig saadanne, som har Betydning for Forståelsen af Sam- fundslivet.«37 Imidlertid står der i de første love intet om forståelsen af samfundslivet, men kun første linie.38 Den anden linie må således være tilkommet senere, formodentlig ved revisionen i 1908.39 Men på det tids- punkt var man måske netop ved at ændre signaler og gå bort fra de speciel- le arbejdersange, omend Sangforeningen hvert år er fast inventar i Ar- bejderpartiets l. maj-demonstration og får vel herved lejlighed til at bidrage til »Forståelsen for Samfundslivet« gennem sangen. Også ved 24
v _.,_,_ vw: ,77 .Vu vi" andre lejligheder bliver man tilkaldt af Arbejderpartiet, ligesom man holder koncerter for blandt andet Arbejderpartiets medlemmer, men der kan gå flere år mellem disse arrangementer.” Ellers er foreningen efter århundredskiftet især optaget af jyske og landsdækkende sangerstævner (og man afholder selv i 1906 og 16 jyske sangerstævner) og - fester. Maskerader, skovture og præmiebilliard står ofte på dagsordnen og også egentlige baller i et sådant omfang, at det i 1915 kommer op på Arbejder- partiets repræsentantskabsmøde. Her klages der over Sangforeningens mange baller, som klagerne især på grund af de vanskelige tider finder forkastelige, og i en vedtagelse henstilles det til Sangforeningen at indstille sine fester. Men forgæves. I 1916 kommer spørgsmålet op igen i forbindel- se med en kautionsansøgning til Sangerstævnet 1916, og der foregår en større diskussion i repræsentantskabet, hvorunder Sangforeningen beteg- nes som en rent »selskabelig Forening«. Kautionen ydes dog og hele debatten ikke så meget som nævnes i Sangforeningens protokol, men balfeberen synes dog at ebbe ud efterhånden!1 Hvad angår Sangfor- eningens repetoire, så er der kun få kilder hertil, og det er jo kedeligt i betragtning af, at man gerne ville vide, hvorledes man forvaltede sin for- - målsparagraf. Der findes dog programmer fra forskellige festlige lejlig- heder og et sangerstævne, men man leder helt forgæves efter arbejdsange, undtagen måske Overbys »Socialistmarch«, som synes at have nydt be- tydelig popularitet. Ellers var det romantiske kantater, nationalsange og drikkeviser, der stod på programmet.42 Arbejderpartiets Haveselskab Var sangkoret i mange henseende overordentlig selvstændigt, så var Have- selskabet direkte underlagt Arbejderpartiets forretningsudvalg, der fungerede som bestyrelse for aktieselskabet. Arbejderpartiets Have var en lille park med et mindre træhus og legefaeiliteter, hvis nøjagtige beliggen- hed det ikke er lykkedes at fastslå, men som formodentlig har ligget i det daværende byområdes sydvestlige udkant. Selskabet og Haven etable- redes i 1894, men dens glanstid blev kort. 1 1900 fandt Arbejderpartiets forretningsudvalg ved en besigtelse Haven i en skrækkelig dårlig forfat- ning, blandt andet som følge af hærværk. Man fik ryddet op denne gang, men i 1904 giver man op, og det besluttes at sælge Haven til en interesseret køber. Salget går dog ikke i orden, og den udlejes i 1906 til græsning for en slagter i Tiendeladen. 1 1907 lykkes det endeligt at få haven afhændet, og så er den historie uden*3 Arbejdermøderne Når Havens livstid blev så kort, hænger det sikkert sammen med, at den var for lille til at rumme de arrangementer, som Arbejderpartiet stod for. Det var dels Majmøderne, som ikke kunne rummes i Haven, og det kunne de arbejdermøder, som afholdes fra slutningen af 90”erne heller ikke. Arbejdermøderne var fællesarrangementer for arbejdere fra flere byer. 25
Allerede i begyndelsen af 90”erne havde de enkelte fagforeninger afholdt agitationsmøder og dermed haft kontakt med fagfæller i andre byer, men Arbejderpartiets arbejdermøder er af større dimensioner. I arbejdermøder på Skovbakken i juni 1900 deltog således repræsentanter fra Fællesorgani- sationen i Randers, men ellers synes disse møder at have haft ren nordjysk karakter, det vil sige repræsentanter fra de mindre byer og landdistrikter. I nogle år holdtes møderne også andre steder end i Aalborg, der dog var rammen om sådanne arrangementer i 1902, 1904, 1905, 1907 og 1913.44 Omkring l. Verdenskrigs udbrud hører disse møder op, hvad man muligvis kan se som et udtryk for, at organiseringen på det tidspunkt var så langt fremskredent, at behovet for disse møder, hvis sigte i høj grad var agitato- risk, var borte. Måske hænger det også sammen med, at centraliseringen på dette tidspunkt er så fremskreden, at forbundene nu var det centrale fixpunkt uden for det enkelte lokalsamfund, og dets arrangementer kontaktformer nok. Under alle omstændigheder har disse møder utvivl- somt været en effektiv manifestation af bevægelsen på linie med 1. Maj- møderne. F oredragsforeningen/Aftenskolen I slutningen af 1899 nedsatte Arbejderpartiets forretningsudvalg et udvalg til at tage sig af foredragsforeningen. Den foredragsforening, der var tale om, var vist nok den, der i 1898 blev oprettet af en gruppe akademikere og bedre borgere, måske en lokal afdeling af Folkeuniversitetet, der havde sit udspring i Studentersamfundskredse i København.” Der kan være tvivl herom, men tvivlen opstår ved, at Foredragsforeningen under Arbejder- partiets ledelse går ind og ud af Folkeuniversitetet, eller i perioder er »hvilende medlem«. I hvert fald fremstår i protokollen flere af de første foredrag, som afholdes i Arbejderpartiets regi som frugter af lokal initiati- ver. I 1901 engagerer men således en norsk forfatter til at læse op af Bjørnsons og Ibsens værker, og i 1902 får man i samarbejde med teatret en forestilling for Arbejderpartiets medlemmer stablet på benene. l 1903 søger man indenrigsministeriet om økonomisk tilskud til aktiviteterne, og det får man på betingelse af, at man nedsætter et tremandsudvalg til at være ansvarlig for foredragenes afholdelse og tilskuddets anvendelse. Dette bliver først bragt i orden i 1905, men så får man også 150 kr., hvilket man blandt andet fejrer ved, at Bjørnstjerne Bjørnson i maj 1905 holdt foredrag for »partiet« (Arbejderpartiets medlemmer), og i begyndelsen af 1906 har man Mylius Erichsen på besøg. 1907 nedlægges tremandsudvalget og forretningsudvalget bliver bestyrelse for Foredragsforeningen. I dette år har man foredrag om »Bornholms Geologi« (måske via Folkeuniversite- tet) og en dansk-amerikaner taler om udvandring. 1 november 1907 nævnes det for første gang eksplicit, at man får en taler fra Folkeuniversi- tetets række, og i begyndelsen af det nye år har man fået forslag om 3 foredrag »fra Studentersamfundet«, men man venter dog ikke, at det bliver til noget.46 26
*i , I 1908 etableres der en betydningsfuld nydannelse. På basis af Fore- dragsforeningen skabes der en aftenskoleforening, der afholder aftenskole i samarbejde med Teknisk Skole allerede fra vinteren 1908-09. I det følgen- de år er der 32 elever i aftenskolen, men allerede det følgende år når man aop på 172, et tal der først nås igen i sæsonen 1912/13 med 210 elever. Frem til 1920 ligger deltagertallet på mellem 220 og 260." Hvad underviste man så i? Et af de store fag i henseende til deltagere var syning. Dette fag blev på en af de første generalforsamlinger i foreningen genstand for betydelig opmærksomhed, og det skyldtes, at det var kommet til fleres kendskab, at adskillige elever havde brugt tiden til at sy selskabskjoler. Det blev der ikke set på med milde øjne, idet det blev præciseret, at det var syning af dagligtøj og reparationer, der var det centrale. Pynten måtte man lave derhjemme. Foruden syning så havde man i hvert fald dansk, skrivning, regning og engelSk på programmet og måske også andre fag.48 I 1918 blev aftenskolen suppleret med en dagskole for de arbejdsløse, der leder tanken hen på den højskole for arbejdsløse, som Fællesorganisa- tionen 0g SD i København lavede i samme år.” Nogen forbindelse mellem de to initiativer kan ikke konstateres, men i Aalborg er der' tydeligvis tale om en forlængelse af aftenskolen. Også til dagskolen stillede Teknisk Skole lokaler til rådighed, og der gaves 2 timers undervisning og 2 timers foredrag pr. dag. Undervisningen var i regning, dansk, tysk og engelsk, mens foredragene var bredt causerende om forskellige »neutrale« emner og holdt af lokale folk. Undervisningen varede i 6 uger frajanuar til marts, ' og der var ca. 200 deltagere!0 I 1924 sker der også i Aalborg en reorganisering af oplysningsarbejdet, idet det bærende nu bliver det lokale oplysningsudvalg, som bliver lig den lokale gruppe af AOF. Men det er ikke overraskende, at nydannelsen ikke gi- ver anledning til de store ændringer, idet man allerede havde et apparat og nogle erfaringer, som man har kunnet trække på. Der etableres dog visse landsdækkende aktiviteter som følge af AOF”s dannelse, således oprettel- sen af arbejdsskolerne efter københavnsk forbillede i en række provins- byer med fag og emner som »Socialismens historie«, fagforeningskund- skab, samfundskundskab, kooperation, bogholderi m. m. på skemaet. Sådan en arbejderskole skulle også være blevet oprettet i Aalborg.51 Under alle omstændigheder repræsenterer AOF ikke nogen altomvæltende ny- dannelse, men en ny ramme for allerede etablerede aktiviteter. Arbejderkoncerterne Disse koncerter påbegyndes i 1901 og fra starten garanterede Arbejder- partiet för et eventuelt underskud. Koncerterne blev arrangeret af en komité bestående af en repræsentant for Arbejderpartiet, en glasmager, en grosserer, en arkitektog en præst. Hvem af disse, der var ideologen bag ,disse koncerter, ved vi ikke, men den af dem, der har forfattet kommi- teens 10-års festskrift må fortjene denne titel. Skriftet oser af kultur- elitistisk højnelsesfilosofi, der med rimelighed kan formodes at have stået 27
det store flertal af Arbejderpartiets medlemmer fjernt.52 Hvilke overvejel- ser, der lå bag Arbejderpartiets støtte til denne aktivitet, fremgår ikke af materialet. Det eneste .man kan slå fast er, at Arbejderpartiet troligt dæk- ker det næsten årlige underskud ved disse koncerter frem til i hvert fald 1917.53 Socialdemokratisk Aiholdsforening Hvornår denne forening er stiftet fremgår ikke, men i 1898 får den sine egne love, så det må vel være kort tid før. Det sker altså på et tidspunkt, hvor der er en stigende forståelse i bl.a. fagbevægelsen for at sætte ind mod alkoholmisbruget i arbejderklassen feks. ved under lock-outen i jern- og metalindustrien i 1897 og under Den store Lock-outi 1899 at gøre udbeta- lingen af understøttelse betinget af, at medlemmer ikke færdedes beruset på gaden?4 Medlemskab af afholdsforeningen betingedes af, at man enten var medlem af partiet eller af fagbevægelsen. Man ønskede således ikke tilgang »udefra«, hvilket muligvis skyldes, at man ikke ønskede sin hold- ning til alkoholmisbrug sammenblandet med den ikke-socialdemokratiske afholdsbevægelse. 1904 søger foreningen optagelse i Arbejderpartiet, men det afvises under henvisning til lovene. Om den senere optages fremgår ikke, men foreningen lader senere høre fra sig med et interessant initiativ. l 1915 foreslår man således Arbejderpartiet at henvende sig til regeringen om forbud mod udførsel af kød på grund af dyrtiden. Arbejderpartiet sender dels sagen til Rigsdagsgruppen (SD”s) og får svar tilbage, at man « følger udviklingen, dels drøftes det om man skal arrangere en demonstra- tion mod dyrtiden. Den bliver ikke til noget i 1915, men to år efter arrange- rer Arbejderpartiet en demonstration mod den lokale hjælpekasses ad- ministration af dyrtidsloven.” Den lille forening fik således den store i bevægelse. Brændselsforretninger mm. Det var nu nok heller ikke så svært at interessere Arbejderpartiet for disse ting netop under Verdenskrigen. Denne periode med dens dyrtid og lø- bende lønefterslæb skabte store problemer i arbejderhjemmene, og der lød klager fra mange sider. En af de måder, Arbejderpartiet kunne gå ind i denne situation på var ved at søge at skaffe billige dagligvarer i kraft af kvantumsrabatter. I 1915 indkøbte man således et større parti ris til videre- salg blandt medlemmerne, men desværre købte man for dyrt og får tab på handlen. Det afføder en principdiskussion om indkøb affødevarer til med- lemmer i rerpæsentantskabet. Diskussionen afsluttes dog ikke med nogen afklaring af holdningen, men det kan konstateres, at man ikke 'tiere ind- lader sig på fødevareindkøb. Derimod giver krigstilstanden luft under et gammelt projekt i Arbejderpartiet. Allerede i 1899 tages spørgsmålet om fælles kulindkøb op på et repræsentantskabsmøde. Der sker dog intet i denne omgang, men i 1901 nedsættes et udvalg for at overveje sagen. Udvalget barsler da også senere på året med en indstilling, som for så vidt 28
er positiv, men tanken vinder ikke tilslutning og henlæggesf6 I stedet for starter enkelte fagforeninger deres egne fællesindkøb af kul og koks. Arbejdsmændenes Fagforening allerede fra 1899 og med mellemrum til 1912, der er sidste gang, og Tobaksarbejdernes Fagforening gør det i 1903 og 1911, mens denne fagforening” under krigen i øvrigt foretager fælles indkøb af kartoffler. Netop i 1911 kommer sagen op igen i arbejderpartiet og det vedtages at oprette en brændselsindkøbsforening. Det bliver dog næppe til noget før i 1912, hvor Arbejderpartiet låner 5000 kr. af bogtryk- ker og byrådsmedlem Leander Nielsen. For dette beløb indkøbes koks til fordeling blandt medlemmerne, dog sådan at hvert medlem max. kan købe 10 hl. Året efter hedder det, at man har foretaget nyt indkøb af koks til medlemmerne, men i 1914 sker der intet. I november 1915 modtager man en skrivelse fra Svendborg om brændselsindkøb, og den er åbenbart så inspirerende, at det straks vedtages at søge en forening (gen?)oprettet. 1 august startes brændselsindkøbsforeningen med 1300 medlemmer i Aalborg og 300 i Vejgaard. Ved juletid forlyder det, at Arbejderpartiets Brændselsforening har økonomiske vanskeligheder, men de må over- vindes efterhånden for siden får man eget siloanlæg ved havnen, og der bliver de følgende årtier tale om et betydeligt foretagende.”l Men om man får midler andetsteds fra, f .eks. den åbenbart kapitalstærke Fællesorgani- sationens Brændselsforretning i København vides ikke, omend det vel først kan være sket nogle år efter 1915, hvor også den københavnske brændselsforretning blev oprettet. Lejerforeninger m.m. Et andet spørgsmål, som blev rejst af krigstidens reproduktionsproblemer for arbejderklassen, angik boligsituationen. Allerede i 1908 havde Arbej- derpartiet haft en diskussion af bolignøden i Aalborg, men under krigen blev det værre og værre. Man afholdt flere møder om boligsituationen bl.a. for at lægge pres på byrådet, og Socialdemokratiet rejste her krav om at kommunen skulle påtage sig at skaffe gode, billige boliger. l 1916 afhol- des_der et møde med Arbejderpartiets förmand, cigarmager Willumsen, som indleder om boligsituationen. Han påpeger behovet for, at lejerne slutter sig sammen, som boligsituationen efterhånden er og mødet munder ud i oprettelsen af en lejerforening. 44 melder sig straks ind og ide følgende . år vokser foreningen hurtigt.58 Året efter i 1917 afholdes der et nyt stort møde om bolignødenmed b1.a.SD“s byrådsgruppetil stede. Men senere på året er der andre, der tager fat. En gruppe medlemmer af Murernes Fag- forening tager således initiativ til oprettelsen af en byggeforening efter forbillede af tilsvarende foreninger i København, Odense og Esbjerg. 1 første omgang vedtages det, at foreningen optager alle byggefagenes arbej- dere. Men et par måneder efter ændres denne bestemmelse til, at alle er- ganiserede arbejdere kan optages, hvilket antyder Arbejderpartiets ind- fiydelse, og foreningens navn ændres til Arbejdernes Byggeforening. Samtidig fremlægger foreningen sit byggeprojekt for offentligheden gen- 29
nem Nordjyllands Socialdemokrat og på et byrådsmøde i april får for- eningen lov til at købe en grund af kommunen på fordelagtige betingel- ser.59 Herefter bliver der stilhed om denne forening, men det kan ved selv- syn konstateres, at der på den bevilgede grund faktisk ligger et hus, der ligner det projekterede meget, omend bygningen præges af en senere modernisering. Forsamlingsbygninger Alle disse ting viser den aktivitet, der var i krigsårene. I 20'erne ebber denne aktivitet noget ud, idet der kun startes initiativer op - og det endda uden for Arbejderpartiets regi, om dog inden for bevægelsen. I 1927 får Aalborg sin afdeling af Arbejdernes Radioforbund. Det er den lokale forenings formål at arbejde for, at radioen bringer udsendelser for arbej- derne, ligesom man giver teknisk vejledning og varetager radio-amatører- nes interesse. Klubben begyndte med 75 medlemmer, men den vokser på godt 1'⁄z år til 341 og man får i 1929 sit eget medlemsblad, Aalborg Radio Post. I øvrigt synes klubben fra starten orienteret mod det sociale samvær som en vigtig del af sit virke.60 I 1927 får byen en lokalafdeling af diskus- sionklubben »Socialisten«, der har følgende formål: »Personlig Dygtig- gørelse til Kampen for Arbejderklassens kulturelle og økonomiske Frigø- relse« og medlemskab af SD er en forudsætning for optagelse. Hermed er der etableret en konkurrent til SDF, og vilkårene for den gamle forening er næppe blevet nemmere heraf. › Disse sidste initiativer ligger ikke direkte i Arbejderpartiets regi, men deres forbindelser til bevægelsen markeres dog i deres tilfælde som i så mange andre ved, at man ofte benytter Arbejderpartiets forsamlingsbyg- ning til visse arrangementer. Denne forsamlingsbygning havde man er- hvervet i 1918, men der gik en hel del forud for det. Allerede i 1898 begyndte man at føle forholdene i »Dramatikken«for trange og spørgsmålet om erhvervelse af egen bygning kommer på tale, vel også inspireret af de andre fællesorganisationers køb af egne forsam- lingslokaler. Man opretter så Arbejderpartiets Byggeselskab, idet man allerede fra starten sigter på at kunne bygge selv. Men det går langsomt med indsamlingen af midler. I de følgende år gøres der nu og da fore- spørgsler om indestået i fondet, og i 1905 oplyses det, at der står 1700 kr. i Sparekassen. I 1909 foreslår formanden for Arbejdsmændenes Fagfor- ening, Hans Nielsen, at man nedsætter et udvalg til at arbejde med sagen, men det kommer der ikke noget ud af. I 1913 bringes spørgsmålet igen op. Der står nu 2828 kr. på byggekontoen - unægteligingen formue, men for- retningsudvalget skal komme med oplæg om sagen. Dette oplæg kommeri januar 1914. Der er enighed om, at man ikke vil købe Arbejderforeningens bygning Dramatikken, men .bygge selv. Det foreslås, at hvert fagforening yder 1 kr. pr. medlem til formålet, og dette sendes til høring hos afdelinger- ne. I maj meddeles det, at 16 fagforeninger har sagtja til forslaget, men 11 har sagt nej og 2 gjort forbehold. Herefter foreslås det, at indlede aktie- 30
Ålborg-Varietéen,Frederikstorv (før 1918). tegningen og det vedtages. Hvad dette indbringer er noget tvivlsomt, i hvert fald går der 2 år, inden sagen igen tages op, og nu er der betydelig modstand. Således mener flere talere, at man hellere skulle bygge gode boliger end huse til Arbejderpartiet. Trods uenigheden går forretnings- udvalget dog videre med sagen og i april 1918 meddeles det, at man har fået tilbudt en bygning i stedet for at bygge selv - nemlig »Varieteten« på Frederikstorv. Dette afføder en voldsom diskussion, hvorunder især repræsentanterne for arbejdsmændenes fagforeninger lufter deres util- fredshed. Men Arbejderpartiets ledelse har travlt, allerede 5 dage efter det første møde indkaldes der til et nyt, og her vedtages det med alle stemmer, undtagen repræsentanterne for arbejdsmændenes fagforeninger, at købe »Varieteten«. Arbejdsmændenes afvisning af købet får ingen konsekven- ser, for man tager straks fat på finansieringsproblemerne og de løses ved, at Fællesorganisationens Brændselsforretning i København kautionerer for et lån på 140.000 kr. mod, at alle tilknyttede fagforeningsmedlemmer giver deres underskrift. Det gør de, og erhvervelsen af »Varieteten« er en reali- tet. Dermed har man fået eget tag over hovedet, og i oktober flytter man 31
fra Dramatikken og ned på Frederikstorv anført af syngende medlemmer af Arbejderpartiets Sangforening.61 Driften af huset finansieres ved, at de tilsluttede fagforeninger årligtindebetaler et beløb efter hvor mange med- lemmer de har, og dermed får de lov til at benytte bygningen og dens facili- teter. Der er også nogle lejeindtægter fra lokaler, der udlejes til private, ligesom en række enkeltpersoner i de første år yder mindre bidrag.62 Ende- lig så kunne, som eksemplet med Radioklubben og Diskussionsklubben viser, foreninger uden for Arbejderpartiet, men med særlige relationer til bevægelsen også leje sig ind. Huset synes således at bære sig selv og synes ikke at have været i økonomiske vanskeligheder på noget tidspunkt. Sådan set var alt så godt. Men der var lige det med arbejdsmændenes fagforeninger. Deres afvisning af erhvervelsen af »Varieteten« ender med, at de køber deres egen forsamlingsbygning, og den største af disse fagfor- eninger, Arbejdsmændenes Fagforening med sine ca. 1100 medlemmer melder sig ijanuar 1919 endda ud af Arbejderpartiet.63 Skismaet i byens fagforeninger er en realitet. Arbejdsmandsfagforeningeme0g »Underskoven« Umiddelbart kunne det se ud som om det var surhed over købet af »Varie- teten«, der ledte til arbejdsmændenes enegang og det følgende totale brud. Men det var givetvis kun et symptom. De første gnidninger bliver allerede tydelige fra omkring 1908, hvor arbejdsmændene først nægter at yde bidrag til aftenskolen. Året efter udspilles der en magtkamp omkring »Nordjyllands Socialdemokrat«, hvor nogle af byens fagforeninger og i hvert fald Arbejdsmændenes Fagforeninger støtter hver sin part. På et stort møde om sagen i Arbejderpartiets udvidede repræsentantskab i okto- ber 1909 får dog Hans Nielsen, arbejdsmændenes formand, en resolution vedtaget til støtte for sin mand, journalist og byrådsmedlem Aage Riis Flor (senere borgmester i Randers og MF), men ved sære manøvrer i forret- ningsudvalget fratages Nielsen sejrens frugter?4 Senere bliver Hans Niel- sen igen centrumfigur for diskussionen i Arbejderpartiet. I 1915 er Hans Nielsens holdning til DsF oppe på foranledning af smedenes formand Marius Andersen, der endog synes at have antydet, at Hans Nielsen skulle have syndikalistiske tilbøjeligheder. Mødet slutter dog med at erklære Hans Nielsen renset for alle beskyldninger. Året efter er der uro om Hans Nielsens adfærd som byrådsmedlem, hvor han beskyldes for illoyalitet over for gruppen, og denne gang får Hans Nielsen en misbilligelse fra Arbejderpartiet.“'Alt taget i betragtning er det dog mest Arbejdsmænde- nes holdning til DsF, der er hovedtemaet under alt dette her. 1 1914 kræver Arbejdsmændenes Fagforening DAF udmeldt af DSF, og Hans Nielsen optræder for første gang på en DAF-kongres som leder af udmeldelses- fløjen, en rolle som han skulle få talrige lejligheder til at spille i 201erne som forbundssekretær, indtil han i 1925/26 kan stå som sejrherre - for en kort tid. Efter Hans Nielsen i 1915 går over i forbundsarbejdet, fortsætter hans 32
⁄ ' gamle fagforening i Aalborg med at kræve udmeldelse af DSF, og i 1916 overvejer man endda at melde sig ud af Arbejdsmandsforbundet.66 I den- ne periode foregår der en betydelig radikalisering i denne fagforening, som tilsyneladende river de andre DAP-afdelinger i byen med sig, og det er formodentlig her vi skal finde den egentlige baggrund for begivenhederne i 1918/19. Det er dog muligt, vi skal et lag længere ned for at finde forkla- ringen på det, der sker. Arbejdsmændene udtræder af Arbejderpartiet begrundet med, »at »de tekniske Fag« havde hånet arbejdsmæmdene »... som de ved enhver Lejlighed gør«, Her er det helt tydeligt modsætningen mellem de faglærte og de ufaglærte, der træder frem, og som givetvis også har været et væsentligt element bag kritikken af DSF. Men de fagpolitiske modsætninger må dog heller ikke glemmes, eftersom de fører Arbejds- mændenes Fagforening helt dertil i 1920, hvor de prøver at mobilisere det 2⁄3-f1ertal, der kræves for at komme ud af DAF, hvad bl.a. efter et med- lemsmøde med syndikalisten Lauritz Hansen næsten lykkes, idet der kun mangler få stemmer.67 › I april 1919 køber Arbejdsmændenes Fællesbestyrelse Søndergades Kaserne og arbejderbevægelsen i Aalborg har fået to centre. Selvstændig- heden markeres bl.a. året efter ved oprettelsen af Arbejdernes Sangkor, hvis fane indvies dec. 1921. Faneindvielsen fejres med en fest, hvor for- mændene for afdelingerne under DAF taler sammen med det social- demokratiske Folketingsmedlem, N. C. Christensen. Dette må vel ses som et udtryk for, at flertallet af arbejdsmæmdene ikke ønsker at kappe for- bindelsen til SD. N. C. Christensens tale er interessant derved, at den atter viser den vægt, man tillagde sangen. Han sagde bl.a., at »når en ny Klasse skal kæmpe sig frem til Indflydelse, er Sangen et godt og nyttigt Middel i Kampen«. Man ser atter forståelsen for sangen som agitationsmiddel. Det nye kors første offentlige fremtræden er en koncert i april 1924, hvorunder bl.a. fremføres »Internationale« med orkesterledsagelse.68 To af de rebelske arbejdsmandsfagforeninger er i begyndelsen af 20*erne involveret i et par interessante tiltag. I februar 1921 oprettedes en kooperativ kartoffelforretning. Dette initiativ er baseret på et samarbejde mellem Arbejdsmændenes Fællesbestyrelse og en salgsorganisation, som husmændene på St. Restrup har dannet. Dens primære vare er kartofler, men siden kommer andre grøntsager til. Forretningen har lager i Arbejds- mændenes bygning i Søndergade og får kort efter startet udsalgssteder i Korsgade og derefter i Reberbanegade. Der hersker meget store forvent- ninger til dette samarbejde, således luftes der sommeren 1921 planer om oprettelsen af et mælkeudsalg med husmændene som leverandører. Imid- lertid bliver glæden kort. Allerede i december 1921 meddeles det, atkar- toffelforretningen er nedlagt og lager og udsalgssteder er lukket. Grunden til denne udvikling i sagen er uafklaret.69 Allerede året før var Den kooperative Kødforsyningi Vejgârd blevet dan- ' net. Forretningen blev officielt oprettet 10.6.20 og skulle primært forsyne Nr. Tranders kommune, herunder Vejgård med denne forstads mange 33 V i.” tv,« ,7.1 ,1 g, (31,, am ›_ __ , n w ;WM .'wa ,2 -.: * - Vi« '"- › nv
arbejdere. Der kan fra starten konstateres personsammenfald mellem Kødforsyningen, Vejgård Ny Brugsforening (se senere) og Fabriksarbej- nes Fagforening, hvis formand sidder i den første bestyrelse. Denne fag- forening går da også aktivt ind i foretagendet. Den får fast repræsentant i ledelsen og kautionerer for foreningen, da den i sommeren 1923 kommeri vanskeligheder. Desuden drøftes kødforsyningens forhold ofte på fag- foreningens møder, bl.a. klages der over, at udsalgsstedet er for lille i for- hold til omsætningen. Denne bekymring er dog i længden overflødig fori efteråret 1924 gør man skridt til at likvidere og fagforeningen må træde til og udrede det beløb, den har kautioneret for. Da den endelige opgørelse foreligger, giver det anledning til en diskussion af sagen, flere giver udtryk for principiel betænkelighed ved kooperativ virksomhed, hvilket andre synes at afvise, idet de mener, at kødforsyningens skæbne skyldes pro- blemer med bestyreren.” Selv om disse initiativer kun fik kort levetid, l henholdsvis 4 år, så er det ganske bemærkelsesværdigt at se, hvorledes disse fagforeninger prøver at gå direkte ind i fødevareforsyningen - trods Arbejderpartiets tidligere dårlige erfaringer. Det siger noget om den lokale fagbevægelses forståelse af nødvendigheden af at satse på mere end blot løntarifferne. Bredere livs- felter må forsøges inddraget i fagforeningens arbejdsområde, behovene i bred forstand må søges imødekommet. Imidlertid byder denne linie ube- strideligt på en række skuffelser, hvilket vel kan være medvirkende til at forklare den følgende tids tilbageholdenhed med hensyn til disse aktivi- tetstyper. Før vi forlader disse fagforeninger for at bevæge os ind i grænsefeltet mellem arbejderbevægelsen og -klassen, et par ord om den videre udvik- ling i 20,erne i Arbejdsmændenes Fagforening. Udmeldelsen af DAF i 1920 blev ikke til noget på grund af de manglende stemmer, og de følgende års offensiv fra arbejdsgiverne gav også anledning til at rykke sammen, omend afdelingen hurtigt markerer sin utilfredshed angående DSF og kræver DAF udmeldt. Dette sker som bekendt i 1926, dog kun i 3 år. I 1929 kommer man ind igen. Imidlertid eksisterer der stadig en aktiv opposi- tionsgruppe i fagforeningen, nu åbenbart med tilknytning til DKP. En af de måder, denne gruppe markerer sig på, er ved at foreslå film om Rusland forevist for medlemmerne, og det får de igennem i 1928, hvor filmen »Lenins Land« forevises for alle DAF-afdelingernes medlemmer. Der afholdes i tilknytning hertil diskussionsmøde om udviklingen i Sovjet, hvor DKP-gruppens leder Arthur Kristiansen (bliver siden Socialdemokrat, formand for fagforeningen og forbundssekretær) diskuterer med Hans Nielsen." Foreninger og initiativer uden for bevægelsen Vi bevæger os nu uden for de områder, som éntydigt ligger inden for par- tiets eller fagbevægelsens rammer. Imidlertid forholder det sig sådan,at 34
der ikke går nogen særlig skarp grænse mellem »det officielle felt« og så den første gruppe, vi skal se på. Der var på forskellig vis forbindelser -ikke mindst personforbindelser. Den første repræsentant fra grænse-området, vi skal møde tilhører kooperationerne. Forbrugs- og Spareforeningen Denne forening stiftedes 1872, vistnok af Arbejderforeningen af 1865. I de første år skrantede foreningen flere gange, og først i 1881 blev der sat skik på tingene gennem oprettelsen af »Aktieselskabet af 1881«. Formålet med dette A/S var at skaffe driftskapital til påbegyndelsen af selvstændig pro- duktionsvirksomhed, idet foreningen i starten kun uddelte rabatkort til medlemmerne, hvorpå de hos på forhånd udpegede leverandører kunne købe varer til nedsat pris. Denne metode var imidlertid meget usikker, dels fordi man helt er i leverandørernes hænder, dels fordi det kun giver for- eningen små muligheder for selv at opbygge en formue, det vil sige skaffe midler til at realisere målet om egen produktionsvirksomhed. Efter etable- ringen af aktieselskabet oplever foreningen imidlertid nogle gode år, og i ' 1887 når man målet, man får eget bageri. På dettetidspunkt er repræsen- tanter for arbejderklassen' ved at gøre sig gældene i foreningen og igennem det meste af 80'erne er en arbejder formand. I 1890 overtager en uldhand- ler Sørensen (senere aktiv i amtsrådspolitik for Venstre) formandsposten, men han sidder kun et år, hvorefter posten overtages af ingen ringere end N. C. Christensen, ledende socialdemokrat og medarbejder ved Arbejder- bladet (senere redaktør og MF mm).72 Det er ikke meget galt at kalde det, der sker, en socialdemokratisk magtovertagelse i forbrugsforeningen, omend konsekvenserne heraf først for alvor bliver klart fem år senere. På 1 generalforsamlingen 1896 vedtages det således, at foreningen skal foretage brøduddelinger til de dårligtstillede i tilfælde af streng vinter eller anden form for længerevarende arbejdsstandsning. Denne tilføjelse skaber megen furore og får oppositionen i foreningen til på grund af denne vedtagelse at karakterisere forbrugsforeningen som en socialdemokratisk strejkekasse. Og det var ikke dårligt set, for allerede året efter under lock-out'en ijern- industrien ser vi foreningen uddele brød til de lock-out,ede arbejdere.73 Når man var i stand til det, så skyldes det blandt andet, at man i 1892 havde fået udvidet bageriet og i 1897 får man eget bryggeri (hvidtøls-). N. C. Christensens formandsperiode betød således blandt meget andet en be- tydelig udvidelse af foreningens produktionskapacitet. Christensen går af i 1902 og det viser sig her, at so'cialdemokraterne sidder sikkert i sadlen, for den nye formand er også partimedlem, og således går det også ved næste formandsskifte i 1918, hvor Vilh. Jensen bliver formand for forbrugs- foreningen samtidig med, at han, foruden at være socialdemokrat, også er formand for Arbejderforeningen af 1865. I øvrigt skal det bemærkes, at tilknytningen til Nordjyllands Socialdemokrat også fastholdes, idet re- daktør J. P. Kirk sidder i foreningens bestyrelse 1907-21. Som sagt begyndte foreningens ekspansion med udvidelsen af produk- 35
tionssiden i 90,erne. I 1891 har man også erhvervet ejendommen Sønder- gade 58b, og i 1913 køber man ejendommen 58a. Hermed har man fået tilstrækkeligt med plads til endelig at åbne et egentlig udsalg af daglig- varer, og dette udsalg udvides betydeligt 2 år efter ved erhvervelsen af ejendommen Søndergade 60. I denne store forretning handler man dels med kolonialvarer, dels med isenkram og manufaktur, og i 1922 når man så vidt, at man kan åbne den første filial, nemlig Østre afd", mens vestre afd. åbnes 1931. Socialdemokraterne havde således i 1891 sikret sig kontrol med et fore- tagende med store muligheder og var dermed gået aktivt ind i kooperativ virksomhed, omend der aldrig blev tale om nogen organisatorisk sam- køring af nogle af arbejderbevægelsens organisationer og forbrugsfor- eningen. Denne interesse for kooperative initiativer viser sig også i andre tilfælde. Byggeforeningerne »Fremtidshåb« og »Klosterkolonien« Byggeforeningen »Fremtidshåb« blev oprettet i december 1900, men virkede i det første år meget skrøbelig. Derefter får foreningen ny for- mand, og hvem er det andet end den allestedsnærværende N. C. Christen- sen. Under dennes ledelse foretages der en omorganisering af foreningen, ' idet den nedlægges ijanuar 1902 for at genoprettes en måned efter sam- tidig med, at der har været nyindtegning af medlemmer, således at man i februar 1902 begynder på en frisk med 50 medlemmer, hvoraf langt de fleste er arbejdere. N. C. Christensen tager derefter kontakt med byrådets mark- og vejudvalg, hvilket ikke skulle falde ham svært, da han selv sidder i byrådet, og allerede 1. april kan han meddele, at foreningen har købt grund af kommunen ved Hobrovej og Ørstedsvej. Så laves der kontrakt med en entrepenør og i oktober står 27 huse færdige som fordeles efter lod- trækning blandt medlemmerne, som ifølge en lovændring af 7. oktober hæfter solidarisk for foreningens gæld. 25. november ændres lovene påny, idet det slås fast, at hvis nogen får skøde på det hus, de bebor, udtræder de af den solidariske hæftelse og dermed foreningen. Det bliver den udvik- ling, der kommer til at præge »Fremtidshåb«, omend det tager sin tid. i Først i november 1924 er de sidste huse erhvervet afderes beboere og som følge heraf ophæves foreningen.” I tilfældet »Klosterkolonien« er forbindelsen til den egentlige arbejder- bevægelse noget tyndere, men den er der. Byggeforeningen dannes 20. maj 1915 på initiativ af2 typografer og medlemmerne er -ifølge det opgiv- ne - alle arbejdere. Der bygges ialt 36 lejligheder i 9 4-lejlighedshuse med 2 og 3 værelser. Husene er færdige i efteråret 1917, men der findes forskel- lige tilfælde af byggesjusk og der bliver en voldgiftssag mellem foreningen og dens murermester, som foreningen vinder. Blandt foreningens to vold- gifsmænd finder vi »Postbudformand M. Jørgensen«, uden tvivl det social- demokratiske byrådsmedlem og senere Aalborgs første socialdemokrati- ske borgmester. Men det var kun i denne krise, man søgte assistance hos en 36
fremtrædende socialdemokrat. Ellers klarede medlemmerne sagerne selv, således at man måsige, at initiativet her lå inden for klassens, men uden . for bevægelsens rammer. De arbejdsløses organisation (1921) Det samme må stort set siges om den aktivisering af de arbejdsløse, der- foregik i året 1921 i efterkrigskrisens l. fase. Og dog - også her er der for- bindelseslinier til en del af arbejderbevægelsen. Alt tyder på, at aktivi- sterne i dette forsøg på at samle de mange arbejdsløse til kamp for fælles interesser, var medlemmer af Arbejdsmændenes Fagforening. I hvert fald holdt det nedsatte arbejdsløshedsudvalg sine møder i Arbejdsmændenes Fællesbestyrelseshus i Søndergade. Ved disse møder planlagdes adskillige møder og demonstrationer, som løb af stablen i perioden februar til sep- tember 1921. Ved det første møde i februar var blandt talerne den kendte venstresocialist Marie Nielsen/'lS Det er næppe for meget sagt, at det var dette møde, der satte gang i arbejdsløshedsarbejdet i Aalborg. I maj af- holdes der således en stor demonstration med formændene for byens afdelinger af Arbejdsmandsforbundet som talere, og i eftersommeren afholdes en demonstration, der åbenbart er et led i en landsdækkende kampagne, som er inspireret af DKP og eller syndikalistiske grupper. Ved mødet i Aalborg langes der kraftigt ud efter Socialdemokratiet, men Nord- jyllands Socialdemokrat kan fortrøstningsfuldt oplyse sine læsere, at til- slutningen ikke var ret, stor."7 Under alle omstændigheder synes udvalget at have standset sin virksomhed i efterårets løb, efter alt at dømme for at fort- sætte arbejdet inden for de respektive fagforeningers rammer. Cigarmagernes Sangforening Denne forening repræsenterer noget helt andet end forsøget på at organi- sere de arbejdsløse i 1921 gjorde. Det eneste fællestræk, der har været, er formodentlig, at også sangerne blandt tobaksarbejderne på et eller andet tidspunkt er blevet medlemmer af deres fagforening. Imidlertid er denne sangforening relativt gammel, idet den blev startet op allerede i'slutningen af l870”erne under navnet »Ydun«. I 1883 fik den så navnet Cigarmagernes Sangforening, og det beholdt den, selv om andre tobaksarbejdergrupper i 1889 fik adgang til foreningen, indtil 1935, hvor man fik navnet »Tobaks- arbejdernes Sangforening«.xDet, der udmærker sangforeningen, er dens status som »huskor« for firmaet C.W. Obel. Den' havde fra starten det bedste forhold til principalerne, der støttede foreningen økonomisk, bl.a. ved at betale dens lokale-udgifter, og koret pryder festdagene i Obel-fami- lierne og ved virksomhedens jubilæer ved altid at være på pletten med en sang. Hvad man sang ved sådanne lejligheder, ved vi ikke med bestemt- hed. Der findes i foreningens arkiv en oversigt over dens ejendele, her- under dens beholdning afnoder og sangtekster. Denne fortegnelse viser, at det også her var romancer, nationale sange og drikkeviser, man havde forkærlighed for, mens man af sangemed tilknytning til arbejderbevægel- 137
sen kun havde én, nemlig »Internationale«, og det var næppe den, man sang på Obel-slægtens mærkedage. Der synes ikke at have været nogen særlig nær tilknytning til Tobaksarbejdernes Fagforening, udover at sangerne formodentlig var medlemmer. Det kunne trods alt nok ind imel- lem være svært både at være økonomisk understøttet af arbejdsgiveren og så være nært tilknyttet en fagforening, hvis forhold til Obel-familiens overhoveder ind imellem var noget anstrengt. Således befinder denne for- ening sig absolut i arbejderbevægelsens periferi, omend medlemmerne givetvis har tilhørt arbejderklassen - bortset fra dem, der med »Firmaets« velsignelse var avanceret til tobakshandlere.78 Tobaksarbejdernes Idrætsforening Hvad man så ellers kan sige om tobaksarbejderne, så kommer man ikke uden, om, at de udfoldede en betydelig initiativrigdom. Det gjaldt også inden for idrætten. Allerede i 1898 startede man »Tobaksarbejdernes Atletklub«, som 3 år efter i 1901 skiftede navn« og blev til den så hæder- kronede atletklub_»Jyden«.Tobaksarbejdernes Idrætsforening stiftedes i august 1917 med adskillige idrætsgrene på programmet- i hvert fald efter foreningens bevarede regnskabsbog at dømme. Man havde således udgif- ter til en lang række Sportsrekvisitter, der viser noget om, hvad man har haft på programmet. Således fodbolde, spydspidser, boldtræer, kricket- bolde, springbrædder samt udgifter til leje af gymnastiksal. Allerede i 1918 får man tilskud til virksomheden fra kommunen og 10 år efter starten luk- kede »fabrikant Obel« også portemonnæen op med et tilskud.79 Atter er der tale om en aktivitet hvis forbindelse til arbejderbevægelsen er tynd, men som har sit udgangspunkt blandt medlemmer af arbejderklassen. Arbejdernes Idræts Klub (AIK) Det samme gælder i hvert fald grundlæggerne af AIK. Denne forening blev til 1. oktober 1919 og gjorde sig allerede fra starten gældende med terrænløb og herfra kom man naturligt over i atletikken. I starten havde man endvidere en gymnastikafdeling, som dog i 1935 blev selvstændig under navnet »Vidar«, ligesom man drev håndboldspil for både kvinder og mænd. Midt i tyverne fik foreningen aflæggere i Vejgaard og Nr. Sundby. Foruden de kropslige idrætter bidrog man også på anden måde til medlem- mernes og sympatisørernes udvikling, idet man i 1927 oprettede en Spare- forening, der også fungerede som Støtteforening for klubben, idet renterne tilfaldt AIK. I øvrigt synes foreningen at gå stærkt op i sine medlemmers sportslige præstationer, hvorved foreningen unægteligikke adskiller sig fra andre idrætsklubber. I klubbens festskrift hylder man dog også kamme- ratskabet, men også her er det spørgsmålet, om man adskiller sig fra andre, tilsvarende foreninger. Nogle overvejelser om forholdet til arbejderbevæ- gelsen forekommer kun i en enkelt sætning og her i negativ retning, efter- som en 'af foreningens veteraner i festskriftet beklager, at man har haft visse vanskeligheder på grund af navnet.80 38
»Tobaksarbejdernes Idrætsforening Ålborg«.Fra venstre: Ludvig Jørgensen, Jens Christen- sen, Carl Lyngberg, Richard Christensen og Karl Kirk (ca. 1918/19). - 39
Vejgaard-aktiviteter I den stærkt arbejderprægede østlige forstad til Aalborg, Vejgaard, etable- redes der omkring og efter århundredskiftet flere foreninger med interes- se for vores emne. Således Vejgaard Brugsforem'ng af 1897 og Vejgaard Ny Brugsforening. I begge tilfælde var der tale om initiativer, hvor medlemmer af arbejderklassen stod stærkt i bestyrelsessammenhæng.Den mest initia- tivrige af dem var den ny brugsforening, der stiftedes i 1901, og som også synes at have haft visse forbindelser til dele af arbejderbevægelsen.l 1915 etablerer denne brugsforening således et kooperativt mælkeudsalg og foreningen er andelshaver i den tidligere omtalte Vejgaard kooperative Kødforsyning sammen med Fabriksarbejdernes Fagforening. Samfølelsen med arbejderbevægelsen antydes vel også af, at alle større arrangementeri 20'erne finder sted i Arbejderpartiets Forsamlingsbygning.81 Det er et spørgsmål, om denne brugsforening har noget med Vejgaard Brændselsfor- retning (stiftelsesår ukendt) at gøre, eller om den har været et helt lokalt initiativ. I hvert fald er bestyrelsen også her arbejderdomineret og med- lemstallet var i 1916/17 på omkring 170.82 Endelig skal Værftsarbejdernes Byggeselskab nævnes. Det blev som de øvrige aktiviteter på boligområdet startet op under den store bolignød under 1. Verdenskrig, nemlig i 1915. Foreningen har allerede ved stiftelsen erhvervet grunde i Lundsgaards- gade i Vejgaard, hvor man planlægger med statsñnansiering at kunne bygge 10 småvillaer med fuld kælder, 3 værelser i stueetagen, 2 på kvisten samt udhus og - svine- og hønsehus.83 De agrare tilbøjeligheder er sejg- livede og kan samtidig bidrage til en individuel reallønningsforbedring. Opsamlende kan det således siges, at af de 26 foreninger og aktiviteter (incl. SDF e. 1914), vi her har fremdraget, var de 12 direkte under ledelse af' eller afhængig af Arbejderpartiet. 4 opstår i forbindelse med eller efter arbejdsmændenes udbrud i 1918/19, mens 10 har mere eller mindre klare , forbindelseslinier til bevægelsen, mens deres medlemmer overvejende rekrutteres fra byens arbejderklasse. Hertil kommer så yderligere en f række syge- og arbejdsløshedskasser tilknyttet fagforeningerne. Man kan - så spørge, om det var »Tordenskjolds soldater«, der frekventerede Aften- skolen og Afholdsforeningen, gik til koncerter, var medlemmer af Brænd- selsforeningen, Lejerforeningen subsidiært en af byggeforeningerne, Forbrugs- og Spareforeningen og AIK osv. Det var det næppe, alene på grund af den geografiske og organisatoriske differentiering, og derfor kan det med rimelighed antages, at alle disse aktiviteter tilsammen omkring 19201 større og mindre grad berørte flere tusinde mennesker. Ganske vist er der ikke tvivl om, at fagforeningerne var den del af bevægelsen,der havde den bredeste berøring til byens arbejderklasse. Men selv om også fagforeningernes aktivitet ind imellem viser en betydelig bredde, så betød »underskoven« dog, at arbejderbevægelsen i sidste del af perioden mani- festerer sig for byens arbejdérklasse i særdeles forskelligartede livssitua- üonen 40
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet
Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet

Empfohlen

Sfah rapport 1986
Sfah rapport 1986Sfah rapport 1986
Sfah rapport 1986SFAH
 
Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993SFAH
 
Asdfasdfasdf
AsdfasdfasdfAsdfasdfasdf
AsdfasdfasdfAlfonso Alarcón
 
Sfah rapport 1989
Sfah rapport 1989Sfah rapport 1989
Sfah rapport 1989SFAH
 
Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...
Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...
Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...SFAH
 
Aarbog 18 1988
Aarbog 18 1988Aarbog 18 1988
Aarbog 18 1988SFAH
 
Kulturmøder på Aalborg Historiske Museum
Kulturmøder på Aalborg Historiske MuseumKulturmøder på Aalborg Historiske Museum
Kulturmøder på Aalborg Historiske MuseumKarin Seisbøll
 
Aarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historie
Aarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historieAarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historie
Aarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historieSFAH
 

Empfohlen

Sfah rapport 1986
Sfah rapport 1986Sfah rapport 1986
Sfah rapport 1986SFAH
 
Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993SFAH
 
Asdfasdfasdf
AsdfasdfasdfAsdfasdfasdf
AsdfasdfasdfAlfonso Alarcón
 
Sfah rapport 1989
Sfah rapport 1989Sfah rapport 1989
Sfah rapport 1989SFAH
 
Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...
Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...
Aarbog 11 1981_bentzen_og_andre_kolonihavebevaegelsens_udvikling_i_mellemkrig...SFAH
 
Aarbog 18 1988
Aarbog 18 1988Aarbog 18 1988
Aarbog 18 1988SFAH
 
Kulturmøder på Aalborg Historiske Museum
Kulturmøder på Aalborg Historiske MuseumKulturmøder på Aalborg Historiske Museum
Kulturmøder på Aalborg Historiske MuseumKarin Seisbøll
 
Aarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historie
Aarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historieAarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historie
Aarbog 09 1979_haupt_hvorfor_en_arbejderbevaegelsens_historieSFAH
 
Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet
Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitetAarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet
Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitetSFAH
 
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erne
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erneAarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erne
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erneSFAH
 
Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989SFAH
 
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandAarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandSFAH
 
Et funktionelt syn på genre-færdig
Et funktionelt syn på genre-færdigEt funktionelt syn på genre-færdig
Et funktionelt syn på genre-færdigPeter Martinussen
 
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigterAarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigterSFAH
 
Neksusanalyse
NeksusanalyseNeksusanalyse
NeksusanalyseMalene Charlotte Larsen
 
Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974SFAH
 
Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974SFAH
 
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorie
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorieAarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorie
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorieSFAH
 
Videnskabsteori, teori og metode, rennison
Videnskabsteori, teori og metode, rennisonVidenskabsteori, teori og metode, rennison
Videnskabsteori, teori og metode, rennisonBetina Rennison
 
Poststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegPoststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegBetina Rennison
 
Utopiens plads i den urbane tidsalder
Utopiens plads i den urbane tidsalderUtopiens plads i den urbane tidsalder
Utopiens plads i den urbane tidsalderPeter Libonati Brock
 
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
 
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skød
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skødAarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skød
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skødSFAH
 
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...SFAH
 
ExperienceCity
ExperienceCityExperienceCity
ExperienceCitySofie Poul
 
Aarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdAarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdSFAH
 
Speciale_Peter_Ravn_Lilleheden
Speciale_Peter_Ravn_LillehedenSpeciale_Peter_Ravn_Lilleheden
Speciale_Peter_Ravn_LillehedenPeter Ravn Lilleheden
 
Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...
Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...
Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer
 
Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981SFAH
 
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseSFAH
 

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet

Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet
Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitetAarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet
Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitetSFAH
 
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erne
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erneAarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erne
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erneSFAH
 
Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989SFAH
 
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandAarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandSFAH
 
Et funktionelt syn på genre-færdig
Et funktionelt syn på genre-færdigEt funktionelt syn på genre-færdig
Et funktionelt syn på genre-færdigPeter Martinussen
 
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigterAarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigterSFAH
 
Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974SFAH
 
Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974SFAH
 
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorie
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorieAarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorie
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorieSFAH
 
Videnskabsteori, teori og metode, rennison
Videnskabsteori, teori og metode, rennisonVidenskabsteori, teori og metode, rennison
Videnskabsteori, teori og metode, rennisonBetina Rennison
 
Poststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegPoststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegBetina Rennison
 
Utopiens plads i den urbane tidsalder
Utopiens plads i den urbane tidsalderUtopiens plads i den urbane tidsalder
Utopiens plads i den urbane tidsalderPeter Libonati Brock
 
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skød
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skødAarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skød
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skødSFAH
 
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...SFAH
 
ExperienceCity
ExperienceCityExperienceCity
ExperienceCitySofie Poul
 
Aarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdAarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdSFAH
 

Ähnlich wie Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet (20)

Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet
Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitetAarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet
Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet
 
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erne
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erneAarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erne
Aarbog 15 1985_ivsersen_arbejderklassen_og_massekulturen_i_danmark_i_1950erne
 
Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989
 
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_englandAarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
Aarbog 23 1993_rose_koen_og_klasse_i_det_19_aarhundredes_england
 
Et funktionelt syn på genre-færdig
Et funktionelt syn på genre-færdigEt funktionelt syn på genre-færdig
Et funktionelt syn på genre-færdig
 
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigterAarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
Aarbog 11 9181_forsknings-_og_litteraturoversigter
 
Neksusanalyse
NeksusanalyseNeksusanalyse
Neksusanalyse
 
Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974
 
Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974Meddelelser 03 1974
Meddelelser 03 1974
 
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorie
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorieAarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorie
Aarbog 11 1981_andersen_arbejderklassens_kulturhistorie
 
Videnskabsteori, teori og metode, rennison
Videnskabsteori, teori og metode, rennisonVidenskabsteori, teori og metode, rennison
Videnskabsteori, teori og metode, rennison
 
Poststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jegPoststrukturalismen & jeg
Poststrukturalismen & jeg
 
Utopiens plads i den urbane tidsalder
Utopiens plads i den urbane tidsalderUtopiens plads i den urbane tidsalder
Utopiens plads i den urbane tidsalder
 
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
Bente Jensen Når samlingerne bliver til guld 2007
 
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skød
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skødAarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skød
Aarbog 15 1985_andersen_ravn_og_thomsen_et_kvarter_i_familiens_skød
 
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...
Aarbog 22 rostgaard_og_eklund hansen_forskningen_i_arbejdslivets_historie_i_d...
 
ExperienceCity
ExperienceCityExperienceCity
ExperienceCity
 
Aarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indholdAarbog 10 titel_og_indhold
Aarbog 10 titel_og_indhold
 
Speciale_Peter_Ravn_Lilleheden
Speciale_Peter_Ravn_LillehedenSpeciale_Peter_Ravn_Lilleheden
Speciale_Peter_Ravn_Lilleheden
 
Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...
Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...
Blik for blinde vinkler_Anna Kærsgaard Gregersen & Julie Lejsgaard Christense...
 

Mehr von SFAH

Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981SFAH
 
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseSFAH
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...SFAH
 
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeAarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeSFAH
 
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...SFAH
 
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...SFAH
 
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_friAarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_friSFAH
 
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...SFAH
 
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_professionAarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_professionSFAH
 
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinderAarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinderSFAH
 
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaeleneAarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaeleneSFAH
 
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdelingAarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdelingSFAH
 
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forordAarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forordSFAH
 
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industriAarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industriSFAH
 
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelseSFAH
 
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsenAarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsenSFAH
 
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentraliseringAarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentraliseringSFAH
 
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timerAarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timerSFAH
 
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goereAarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goereSFAH
 
Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...
Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...
Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...SFAH
 

Mehr von SFAH (20)

Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981Meddelelser 16 1981
Meddelelser 16 1981
 
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 23 1993_summary_og_forfatterfortegnelse
 
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
Aarbog 23 1993_hoffmann_fremtidens_danmark_en_analyse_af_socialdemokratiets_e...
 
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalismeAarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
Aarbog 23 1993_roemer christensen_historie_feminisme_og_poststrukturalisme
 
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
Aarbog 23 1993_thorsen_det_elektriske_kjoeleskapet_og_andre_minner_om_ting_so...
 
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
Aarbog 23 1993_salomonsson_sexual-flickan_i_fattigkultyurens_skaerningspunkt_...
 
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_friAarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
Aarbog 23 1993_jensen_foer_aborten_blev_fri
 
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
Aarbog 23 1993_bergholm_haarda_kvinnor_i_kotka_koensbundna_loeneskillnader_i_...
 
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_professionAarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
Aarbog 23 1993_petersen_sygeplejrsken_mellem_kald_og_profession
 
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinderAarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
Aarbog 23 1993_hansen_oekonomaer_en_stand_af_ugifte_kvinder
 
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaeleneAarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
Aarbog 23 1993_andersen_arbejderkulturens_historie_kampen_om_sjaelene
 
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdelingAarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
Aarbog 23 1993_kold_kvindelighed_mandelighed_og_kønsarbejdsdeling
 
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forordAarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
Aarbog 23 1993_indholdsfortegnelse og forord
 
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industriAarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
Aarbog 22 1992_visti_arbejderorganisering_i_japansk_industri
 
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelseAarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
Aarbog 22 1992_summary_og_forfatterfortegnelse
 
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsenAarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
Aarbog 22 1992_eriksen_arbejderbevaegelsen_og_afholdsbevaegelsen
 
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentraliseringAarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
Aarbog 22 1992_due_og_andre_mod_centraliseret_decentralisering
 
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timerAarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
Aarbog 22 1992_nielsen_de tog_de_fik_de_otte_timer
 
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goereAarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
Aarbog 22 1992_jensen_hvad_har_koen_og_arbejde_med_hinanden_at_goere
 
Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...
Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...
Aarbog 22 1992_knudsen_smedens_arbejde_udviklingstendenser_1890erne_til_anden...
 

Aarbog 10 rasmussen_arbejderklassen_i_lokalsamfundet

  • 1. ARBEJDERKLASSEN I › LOKALSAMFUNDET ET STUDIE I ARBEJDERBEVÆGELSENS »UNDERSKOV« I ÅLBORG MELLEM 1890 OG 1930, TILSAT NOGLE PRINCIPIELLE OVERVEJELSER Af Stig Günther Rasmussen Overordnedebetragtninger I de senere år har der kunnet iagtages en stadig mere omfattende interesse for lokalhistoriske emner. Denne interesse hænger givetvis sammen med udbredelsen af den opfattelse, at »lokalsamfundet« er en bevaringsværdig størrelse, der er bragt i fare med den generelle samfundsudviklings tendens til dannelse af stadig større enheder og til en stadig mere udtalt centralise- ring, såvel m.h.t. beslutningsprocesserne i samfundet som forvaltnings- mæssigt. Denne opfattelse - som i visse versioner har karakter af en regulær ideologi - er i 70'erne blevet overordentlig udbredt. Den praktiske konsekvens heraf har været, at der er sket en kraftig vækst i faciliteterne på området. En række lokalhistoriske eller sognehistoriske arkiver er så- ledes dukket op, og disse ting tilsammen har bidraget til, at lokalhistoriens stilling er styrket både i undervisningen (folkeskolen og gymnasiet) og i stigende grad også i forskningen.l Der har således været tale om en række ydre tilskyndelser til at beskæf- tige sig med lokalhistorie, som dog også har affødt en begyndende debat om det lokalhistoriske felts karakter og status, altså om de mere overord- nede, erkendelsesmæssige begrundelser for at arbejde med denne side af historien. Dette forekommer at være en vigtig diskussion, hvis lokalhisto- rie skal være andet og mere end et af tidens talrige modefænomener. Der- for må det være på sin plads at indlede denne artikel med nogle betragt- ninger over, hvad det regional- eller lokalhistoriske forskningsfelt kan bruges til for også herved at få indkredset, hvad en lokalhistorisk tilgang til arbejderbevægelsens hitorie vil kunne byde på. På denne baggrund kan opstilles to, indbyrdes afhængige udgangs- spørgsmål: 1. Hvorfor beskæftige sig med lokalhistorie? 2. Hvad er dette forskningsfelts særlige kvaliteter sammenlignet med det nationalhistoriske eller det internationale felt? Før vi går i gang med at opsøge nogle svar på disse spørgsmål,så må det vel siges, at der er mulighed for at henvende sig til en ganske bred kreds med en bred faglig baggrund i denne søgning. Det 7
  • 2. er ikke blot historikere, der har haft intresse i lokalhistorien, men også etnologer, sociologer m.v., omend disse faggruppers beskæftigelse med lokalhistorie supplerer deres arbejde med de lokalsamfundsanalyser, som igennem de senere år har vundet så stor udbredelse. Når de har kunnet arbejde med denne supplering, så skyldes det naturligvis, at en række grundlæggende problemer er fælles for disse forskergrupper og historike- re, så snart talen er om lokalsamfund - uanset om vægten ligger på det historiske eller på det aktuelle. Derfor må det også være ikke blot forsvar- ligt, men nødvendigt at se studiet af lokalsamfundenes historie såvel som af deres aktuelle situation som ét felt, bundet sammen af såvel indholds- mæssige som fælles teori- og metodeproblemer. Samtidig må det erken- des, at der i denne bevægelse også sker nogle udgrænsninger af nogle sider ved den måde, man traditionelt har beskæftiget sig med lokalhistorie på. Det gælder således det isolerede personalhistöriskestudie eller den isole- rede fysiske enhed som f. eks. en bestemt bygnings historie. Selvfølgelig kan der i gennemgangen af en sådan bygnings historie ligge nogle mel- dinger, der henviser til det samfundsmæssigeniveau, men de må såvogså kræves uddraget, for det afgørende her er, at det må dreje sig om samfund, d.v.s. totaliteter der karakteriseres af samspil både med omgivelserne og mellem forskellige dimensioner, økonomiske, sociale, politiske etc. Denne grundopfattelse har denne artikel til fælles med de nyere tenden- ser i etnologien og visse dele af sociologien? Delen eller delene må ses i forhold til helheden. Imidlertid er dette kun udtryk for en overordnet tilgang, som dels må begrundes dels udforskes med henblik på at udfinde implikationerne af en sådan tilgang. I første omgang tjener denne marke- ring kun til at sige, at lokalhistorie kan være meget forskellige ting, og her- ved adskiller den sig ikke fra anden historie. Der kan være bedre eller ringere forklaringer, der kan formidles mere eller mindre dybe forståelser og rejses meget eller kun lidet interessante perspektiver. Alt afhængigt af hvilken opfattelse man har af virkelighedens beskaffenhed, hvilke spørgs- mål man stiller til stoffet, hvilke problemer der findes centrale, d.v.s. hvil- ke væsentlighedSkriterier man arbejder med. Kort sagt, hvilket teoretisk udgangspunkt - im- eller eksplicit - man har. Lokalhistorien må således principielt diskuteres i forlængelse af den generelle debat om historievidenskabens problematik og formål. Nu er det næppe nogen hemmelighed, at der i disse år hersker betydelige forskelle i det danske historikermiljø, hvad angår synet på fagets teorier og metoder. Dette må som sagt smitte af også på debatten om lokalhistoriens status og problematikker. Inden for lokalhistorien kan problemet illustreres med et eksempel. Fra traditionel historikerside har man således ofte konfronte- ret lokalhistoriske undersøgelser med et krav om repræsentativitet. Lokal- historikerne har tydeligvis gang på gang følt sig pressede af dette krav, og selv en traditionelt orienteret lokalhistoriker somiKnud Prange, lederen af lokalhistorisk institut på Københavns universitet, har således forsøgt at tage brodden ud af dette repræsentativitetskrav.3 Uanset om man synes 8
  • 3. Pranges modangreb lykkes, så må man se med sympati på hans ærinde. Derfor skal vi i det følgende se lidt nærmere på dette repræsentativitets- begreb, hvad det indeholder, og hvad det indebærer. Det skal straks siges, at det ikke er nogen let opgave at få hold på en kritik af repræsentativitetsbegrebet. Det hænger sammen med, at dette begreb på den måde, historikerne har brugt det, ikke er særligt præcist, og at man derfor risikerer at levere et skud ud i tågen. For at komme ud over dette problem, så vil det følgende nærmest tage form af en begrebsanalyse, for at få bedre hold på begrebets implikationer og konsekvenser. Men det sker i fuld bevidsthed om, at så upræcist som begrebet er, så vil enhver kunne hævde, at denne kritik ikke rigtig rammer nogen. Hertil er at sige, at hensigten her heller ikke er at ramme »nogen«. Formålet er at belyse konsekvenserne af repræsentativitetskravet, som det stilles til lokalhisto- rien, og i forlængelse heraf at vurdere kravets relevans i lyset af dets kon- sekvenser. Hvad betyder det så, at en undersøgelses resultat er repræsentativt? Til en begyndelse kan vi et øjeblik dvæle ved, hvor begrebet repræsentativitet overhovedet stammer fra. Der er næppe tvivl om, at det har sin oprindelse i statistikken, hvor det almindeligvis bruges til at udtrykke i hvor høj grad et givent udsnit af en helhed »dækker« alle eller et flertal af de karakteristi- ka, der gælder for helheden. Og herfra har historikerne så overtaget begre- bet. Værdien af dets indførelse i historisk metode ligger i, at det har pålagt den enkelte historiker at udvikle sin sans for proportioner, men der har også været bagsider. Netop repræsentativitetskravet i forbindelse med lokalhistoriske emner kan illustrere dette. For hvad menes der med, at en undersøgelses resultater skal være repræsentative? Der må vel menes, at de samme elementer, størrelsesforhold og relationer, som karakteriserer helheden f. eks. en nationalstat, også - inden for en vis margin - må gælde for udsnittet, in casu lokalsamfundet, på det pågældende tidspunkt. »Den ideale repræsentativitet« er således opnået, når delen simpelthen er en nedfotograferet version af helheden. Dette får betydelige konsekvenser, for det indebærer, at repræsentativi- tetsbegrebet forudsætter noget om selve genstandsfeltet, det samfund, der undersøges. Det forudsættes nemlig, at dette samfund karakteriseres ved en meget høj grad af homogenitet. Spørgsmålet er om noget faktisk, i histo- rien eksisterende, samund, kan leve op til dette krav? Det må betvivles. Tager vi bare den feudale og den kapitalistiske reproduktionsmåde, så kan vi nok i begge samfundstyper konstatere tilstedeværelsen af ganske vist forskelligartede homogeniseringsfaktorer: 1) Socio-økonomiske, nemlig de historisk specifikke former hvorunder merarbejdet/merproduk- tet tilvejebringes og allokeres i det herudfra definerede sociale system og 2) kulturelle, f. eks. kirkens rolle i den feudale epoke og statens (uddan- nelsessystemet) og massemediernes under kapitalismen. Men andre træk i disse samfund, måske mere prægnante under feudalismen end under kapi- talismen, bidrager til at skabe differentieringer og indre modsætninger, 9
  • 4. t der bidrager til at svække repræsentativitetskravets gyldighed og me- ningsfuldhed. Når kravet hidtil har kunnet fremføres med stor overbevisning, så hænger det utvivlsomt sammen med, at begrebets videnskabsteoretiske implikationer falder så godt sammen med de udgangspunkter i så hense- ende, som den traditionelle historievidenskab har haft. Det grundlæggende for den var/er nemlig - helt programmatisk - det såkaldte individuelle, det unikke. Verden består ifølge denne forståelse - som vel at mærke langt fra er reserveret for historikere - af en række små byggeklodser, der måske nok kan inddeles i grupper med forskellige karaktertræk, men som dog først og fremmest defineres af 1) deres egenartethed og 2) deres principiel- le ligeværdighed, d. v. 5. ingen elementer er vigtigere end andre (sligt ville forudsætte en teori om virkelighedens⁄samfundets struktur og mekanis- mer, og alt er således lige-gyldigt. Helheden består så af summen af alle disse individualiteter og kan kun operationelt udtrykkes som enten et gennemsnit eller som en idealtype. Og det er her repræsentativitetsbegre- bet kommer ind med et krav om, at delene er lig gennemsnittet eller ideal- typen. Hvis det er tilfældet kan delen, f.eks. et eller flere lokalsamfund, proklameres som værende repræsentativ. Når der er brugt så megen plads på dette repræsentativitesbegreb, så skyldes det for det første ønsket om at sige, at dette begreb, brugt i disse sammenhænge påtvinger forskeren en bestemt optikog tænkemåde - kald den induktiv eller metodisk individualistisk, om hvad man vil. Det må man selvfølgelig stritte imod, hvis ens videnskabsteoretiske udgangspunkt er et andet. For det andet så skyldes det ønsket om, ja nødvendigheden af, at lokalhistorien frigør sig fra dette krav, som er ødelæggende for forståelsen af både lokalsamfundenes historie og større samfundenheders historie. For hvis kravet om, at lokalsamfundet er repræsentativt for helheden, d. v. 5. delen er en tilnærmet udgave af helheden, hvorfor så egentlig studere det pågældende lokalsamfund? Hvorfor ikke nøjes med det natio- nale niveau (eller omvendt)? Anderledes sagt: Hvis alle lokalsamfund var »repræsentative«, så lod det lokale (og dermed det nationale) niveau sig overhovedet ikke definere indholdsmæssigt, men kun ved hjælp af tilfæl- dige ydre kriterier, som f. eks. administrative inddelinger af landkortet. Følgelig kan det, vi kan kalde det territoriale aspekt af historien, studiet af forskellige geografiske områders historie, aldrig alene lade sig definere ud fra rent geografiske kriterier, men må også indeholde økonomiske, sociale etc. dimensioner. Netop derfor er det vigtigt at understrege, at dette her drejer sig om lokalsamfundenes historie. Der er i alt dette lagt vægt på de negative konsekvenser af kritikken af det klassiske repræsentativitetsbegreb, men ud fra dette kan der også dra- ges nogle positive, der kan føre os tilbage til de i indledningen opstillede spørgsmål om begrundelsen for og kvaliteten af beskæftigelsen med lokal- historie (lokalsamfundshistorie). For det første så må vi fastholde, at hvis det skal have mening at beskæf- lO
  • 5. tige sigmed dette emne, så må forudsætningen være, at lokalsamfundet i et eller andet - måske historisk variabelt - omfang er anderledes end f. eks. det nationale samfund. Meningen må udspringe af, at studiet af lokalsam- fund i en eller anden historisk sammenhæng må kunne fortælle os noget, som vi ellers ikke kan få at vide eller i det mindste ikke kan få så god en viden om på anden måde. Dette turde være et ret åbenbart mindstekrav. For det andet så lægger kritikken op til en anden forståelse af forholdet mellem det egenartede, unikke, og det almene end den, som den traditio- nelle opfattelse har at byde på. Thi her lader det almene sig ikke reducere til en summeret specifitet (eller gennemsnittet heraf). Tværtimod må der insisteres på, at det almene og det specifikke i hvert fald begrebsmæssigt er autonome, mens de i den virkelige historie er integrerede. I forlængelse heraf kan det almene defineres som de overordnede sammenhænge i den enkelte samfundstype, hos Marx udtrykt i begrebet produktionsmåden, d. v. 5. de grundlæggende socio-økonomiske relationer med tilhørende legitimationsapparat, som behersker en bestemt historisk periode i et bestemt geografisk rum. Ud fra dette kan videre det specifikke bestemmes som det, der i de enkelte lokale/regionale eller nationale sammenhænge »falder uden for« det karakteristiske ved den pågældende produktions- måde; det kan f. eks. være økonomiske organisationsformer, familiefor- mer, sociale normer og adfærdsregler m. m. Anskuet på denne måde angiver produktionsmådebegrebet grænsen mellem det almene og det spe- cifikke. Imidlertid fremgik det, at denne grænsedragning ikke i sig selv bidrager til udskillelsen af det lokale, her især over for det nationale. Imidlertid kan det, der her er sagt, stilles op på en anden måde. Således lader to aspekter af historien sig udskille. For det første det aspekt, der angår den enkelte produktionsmådesegenudvikling, d.v. s. produktions- mådens gradvise komplettering og det ligeledes gradvise gennemslag af dens iboende tendenser og modsætninger. For det andet kan det overleve- rede fra tidligere produktionsmåder subsidiært overgangsfaserne sættes i fokus.4 Nu er adskillelsen af disse to aspekter et kunstgreb, som alene bidrager til at præcisere, hvad der i den konkrete, historiske undersøgelse må søges afdækket. For i det konkrete er det klart, at disse to aspekter altid indgår i et eller andet blandingsforhold - en »ren« produktionsmåde uden rester fra foregående faser er vist endnu ikke set. Samtidig betyder det, at der i ethvert historisk studie på nationalt eller lokalt niveau må indgå en *tematik omkring en »usamtidighed«,hvor overlevering og den aktuelle dominerende produktionsmåde er vævet ind i hinanden på overordentlig kompleks vis. Således anskuet har vi fået en tematik, der i første omgang har gvldighed både for det nationale og det lokale niveau, men som sam- tidig kan bidrage til at definere det ene lokalsamfund i forhold til det andet og i forhold til det nationale niveau. Nemlig ved graden af usamtidighed eller ved det særlige »blandingsforhold« af overlevering og aktuelt domi- nerende produktionsmåde, der karakteriserer de enkelte lokalsamfund henholdsvis det nationale niveau. Visse lokalsamfund kan således - hvis vi ll
  • 6. tager dette århundrede -ses at være præget af en særdeles udviklet version af produktionsmåden (København er legio), mens andre har langt mere udpræget arkaiske træk, primært agrart dominerende »backward di- stricts«, På denne basis kan der foretages en grovinddeling af lokalsamfun- dene såvel som bidrages til karakteristikken af det nationale niveau med hensyn til en første bestemmelse af hvilke specifikke træk, der indgår i den danske* kapitalisme på forskellige tidspunkter. Set på denne led bliver det centrale bestemmelsen af relationerne mellem det almene og det specifik- ke, dette uanset om det er en Herhed af lokalsamfund i f. eks. Danmark, der undersøges, eller om et enkelt lokalsamfund. Derfor må den modstilling af lokalhistorien med rigshistorien, som har spillet en stor rolle i den hidtidige måde at anskue lokalhistorieproblema- tikken på, også anfægtes. Især tilbøjeligheden til at udråbe »rigshistorien« som »det almene». Termen »rigshistorie« og dens sammenknytning med det almene er nemlig om ikke nødvendigvis meningsløs, så dog overor- dentlig uklar og upræcis. For hvad er rigshistorie for noget? Det kan næppe bestrides, at det hidtil i høj grad har været studiet af statsapparatets centrale institutioner og af de hierakisk opbyggede organisationers top- niveauer. Meget kan siges herom, men man behøver blot henvise til de senere års statsteoretiske debat, især hvad angår dens sætten staten og det civile samfund op over for hinanden, samt til at toppen af organisations- hierakiet faktisk kun er et af flere niveauer for at indse, at denne »almen- hed« alene angår noget partielt. Det må således fremhæves, i forlængelse afdet tidligere, at det lokale og det nationale i realiteten kun angiver forskellige analysefelter, som i virke- ligheden er vævet ind i hinanden på en overordentlig kompliceret måde. Diskussionen om forholdet mellem det almene og det specifikke kan således kun få fodfæste, hvis den tager udgangspunkt i den tematik, der rejses af produktionsmådebegrebet og dens indholdsmæssige sammen- hæng med overleveringen. Heraf følger igen, at hvis begrebet rigshistorie skal have nogen mening, så må det dreje sig om produktionsmådens gen- nemslag overfor, i mod- og samspil med, de særlige forudsætninger, der præger det danske samfund. Og hertil kræves begge analysefelter inddra- get. På dette punkt i gennemgangen turde det være oplagt, at forskellige teoretiske tilgange, in casu forskellige grundantagelser om virkelighedens beskaffenhed (monadisk versus holistisk), giver forskellige perspektiver for studiet af lokalsamfundenes historie. Vi kan herefter gå videre med at inddrage det, som læseren måske utålmodigt har ventet på: Arbejder- bevægelsen og dens historie. Nu består arbejderbevægelsen jo, i hvert fald som den almindeligvis opfattes, af to bærende organiseringer, den politi- ske og den faglige (med forbehold for situationen efter DKP'S fremkomst og senere ved knopskydning SF°s og VS's, hvorved den politiske del er blevet flerstrenget). Men i hvert fald fra starten og op til 0. 1930 - den peri- 12
  • 7. ode, som 'vi siden skal fokusere på - domineres bevægelsen af to organisa- tioner: Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Med inddragelsen af dette organisationsfelt skal det straks bemærkes, at Vi hermed får indført nogle nye udtryk for forholdet mellem det regionale/ lokale og det nationale niveau, i hvert fald for så vidt der er tale om en landsdækkende og hierakisk opbygget organisationsstruktur. For i en sådan kommer forholdet mellem de territoriale niveauer nemlig til at syne på en ny måde: som en differentiering mellem forskellige kompetence- niveauer. Organisationsfeltet bidrager altså med en ny dimension med hensyn til relationen lokalt/nationalt, som selvfølgelig er vigtig i sammen- hængen, fordi den allerede fra starten angiver, at lokalhistoriske studier af fagbevægelsen eller partiet kan sige noget om forholdet mellem de forskel- lige kompetence-niveauer og dermed om den interne sammenhæng eller manglen herpå i de enkelte organisationer på forskellige tidspunkter i ' deres hidtidige levetid. Men det er kun én af de indsigter en lokalsam- fundstilgang til arbejderbevægelsens historie kan byde på. De øvrige skal udvikles af det følgende. Som indgang til forholdet mellem lokalhistorie 0g arbejderbevægelsens historie kan det være rimeligt at tage udgangspunkt i de synspunkter, der hidtil har været fremført om dette forhold. Det drejer sig om de bidrag, der er leveret af Gerd Callesen og Niels Ole Højstrup Jensen.5 De to artikler ligger på en række punkter hinanden nær, idet de begge insisterer på nødvendigheden af at inddrage det lokale i sammenhæng med sine om- givelser, samt det centrale forhold mellem klasse og bevægelse, eksempel- vis i forbindelse med klassens og bevægelsens konstitueringsfase.° Det turde være klart, at disse felter også i denne artikel må have en særdeles fremskudt placering, eftersom klassebegrebet hos de to forfattere nemlig hænger intimt sammen med det marxske produktionsmåde-begreb,der på den måde, via klassebegrebet, forbindes med organisationsfeltet (bevæ- gelsen). Dannelsen af arbejderklassen, klassen af besiddelsesløse menne- sker, der er henvist til at leve gennem salg af deres arbejdskraft, og til- svarende dannelsen af en klasse af arbejdskraftkøbere er således et grund- læggende træk i dannelsen af den kapitalistiske produktionsmåde.7 Denne nye klasserelation afviger fra den dominerende i den forudgående produk- tionsmåde, og analysen af den nye klasserelations tilblivelse må derfor nødvendigvis også blive en analyse af den gamle relations afvikling. Der bliver således tale om en undersøgelseaf en social tranformationsproces, der sætter i gang som pendant til grundlæggende ændringer såvel med hensyn til produktionens organisering, herunder dens organisering i det fysiske rum, som med hensyn til dens formål/rationaler. Ud af denne transformationsfase kommer arbejderklassen, som derefter kan organise- res ud fra nogle forståelser af sine interesser som klasse (fra klasse an sich til klasse an und für sich).8 Arbejderklassen og dermed dens organisationer hænger således organisk sammen med produktionsmåden som helhed og er dermed direkte under påvirkning fra de kræfter, der udgørproduktions- 13
  • 8. mådens drivkraft, ligesom den/de selv er eller i hvert fald bliver en kraft, der påvirker den retning, produktionsmådens udvikling tager. Der ligger i dette nogle henvisninger til centrale dele af både klasse- og mere specielt fagforeningsteorien, som den er udviklet de senere år, og som nødvendigvis må indgåi analysen af såvel fagforeningernes som parti- organiseringernes udfoldelse på de forskellige niveauer. Vel at mærke i stadig konfrontation med den del af virkeligheden, der træder os i møde i det empiriske materiale. Erkendelsen af det nødvendige i etableringen af sådan et løbende sam- spil mellem teori og det empiriske materiale finder vi imé eller eksplicit i både de to nævnte forfatteres artikler og i nærværende forfatters bog »Træk af fagbevægelsens historie i Aalborg ca. l885-l914«.9 I denne bog forsøges det at bruge fagforeningsteorien som grundlag for en række for- klaringer af problemer, dels i 6 lokale fagforeningers struktur og dels i det udviklingsforløb, som de 6 gennemgår. Herved søges der formidlet et bil- lede af den lokale fagbevægelses udvikling i et løbende samspil med sine omgivelser: Lokalsamfundet, organisationsfeltet, kapitalstrukturen m. m. og ændringerne som disse størrelser undergår. Dette kan illustreres i følgende model: ner ses det, hvorledes det undersøgte felt, fagforeningerne i Aalborg, er under konstant bombardement fra omgivelserne og ligeledes ses de for- skellige niveauer, som gør sig gældende og som sammenfattes i begrebet »omgivelserne«. I sammenhængen her ses tillige hvorledes lokalsam- fundsfeltet bliver det »filter«, som omgiver undersøgelsesfeltet, og som samtidig selv både er et niveau af »omgivelserne« og under konstant på- virkning fra de andre niveauer. Hvordan denne påvirkningså slår igennem afgøres af både påvirkningens styrke og af de trægheder, ikke mindst i 14
  • 9. form af overleveringen, der gør sig gældende i lokalsamfundsfeltet, såvel som i selve undersøgelse-sfeltet. Det uheldige ved en sådan model er selv- følgelig, at pilenes retning i realiteten ikke er så entydige, som det kan se ud til. Tværtimod virker det lokale fagforeningsfelt tilbage på lokalsamfunds- feltet og på felter i de andre niveauer, f. eks. organisationsfeltet, og den samme tilbagevirkning gælder for lokalsamfundsniveauet i forhold til de andre niveauer. På denne måde modificerer det specifikke det partikulære og det almene og dermed skabes der en kompleksitet i det hele, som rækker ud over modellens begrænsede univers. Men modellen angiver dog de sammenhænge og betingelsestyper, som er uomgængelige, hvis analysen af fagforeningerne skal forklare noget som helst og have perspek- tiv overhovedet. Således angiver modellen altså en række af de felter, der må være centrale, hvis målsætningen om at forklare struktur og udviklingsforløb/ proces skal indfries. Det gælder den lokale klassestruktur, herunder sam- menhængen mellem byens fysiske struktur og klassestrukturen (fandtes der samlede arbejderkvarterer/-miljøer som en ressource i både daglig- dagen og i kampsituationer?). Det gælder ændringerne i byens erhvervs- struktur, samt i virksomhedernes teknologiske niveau, idet disse størrelser påvirker både de enkelte fagforeningers som den samlede, lokale fagbevæ- gelses struktur og giver oplysninger om graden af opsplittethed i byens arbejderklasse. Det gælder spørgsmålet om arbejderklassens rekruttering på grund af den mulige sammenhæng med problemet om holdningsdiffe- rentieringen i den lokale arbejderklasse, jfr. diskussionen om fænomenet' »førstegenerations-arbejdere« (overleveringens rolle). Og sådan kunne man blive ved med at remse felter op. I omtalte bog belyses disse uden- omsværker, men selvsagt langtfra udtømmende. Kildematerialet om disse forhold er for en stor provinsby som Aalborg så omfattende, at det langt overstiger et enkelt individs muligheder at gå i dybden med det hele. Men hvad man kan vise - og det er, hvad bogen forsøger - er det frugtbare, ja nødvendige i at få disse forhold inddraget i en undersøgelse af en lokal fag- bevægelses struktur og udvikling. Arbejderbevægelsens»underskov« i Aalborg ca. 1890-1930 Det havde måske været nærliggende at søge et af disse felter belyst nær- mere i denne artikel for derved at give et konkret eksempel på, hvad lokal- historiske undersøgelser af hele eller dele af arbejderbevægelsens struktur og udvikling kan byde på. Et konkret eksempel herpå skal'selvfølgelig blive givet. Men i stedet for at gå direkte ned i et af de nævnte felter, ud- draget af ovennævnte bog, så vil vi gå en omvej over en uddybning af selve bevægelsesfeltet, eller rettere: klasse- og bevægelsesfeltet.10 15
  • 10. En af pointerne iundersøgelsen af de 6 fagforeninger i Aalborg er påpeg- ningen af de muligheder som den lokalhistoriske tilgang giver for at trænge ned i bevægelsens basis. Derved gives der mulighed for at udbygge og nuancere billedet af fagbevægelse - for nu at tage denne del af arbejder- bevægelsen -i en given periode i forhold til, hvad man får ud af alene at se på ledelsesniveauet (DsF/LO-niveauet). Man vil få et langt bedre billede af, hvad der påvirker organisationsdannelsen og de aktiviteter, som organisationen er ramme om, og man vil således kunne trænge ind til de bevæggrunde og tilskyndelser, der prægede aktørene, når de skulle tackle de problemer, som rejste sig, f. eks. i rummet mellem bevægelsens indre målsætning og rationaler og så de betingelser, som var skabt og løbende skabtes af omgivelserne. Dette problem kan illustreres af ,forholdet mellem bevægelsen og klassen. Som omtalt karakteriseres den nytilblevne arbejderklasse af nogle grundlæggende vilkår, nemlig dens medlemmers status som besiddelses- løse udbydere af arbejdskraftvaren. Men foruden dette fælles vilkår - som kapitalismen havde skabt- så eksisterede der samtidig en række kræfter, en række præformerede strukturer, såsom forskelle i kvalifikationer, forskellig status i virksomhedernes produktionsproces,11 forskelle i kraft af køn, forskelle med hensyn til holdninger og forståelser m. m. Disse forskelle, selv produkter både af den nye produktionsmåde og af overleve- ringen, var de betingelser, som den opvoksende arbejderbevægelse måtte bearbejde for dels ved hjælp af og dels på tværs af disse betingelser at skabe et fælles grundlag for klassen. Et grundlag, der i et eller andet omfang kunne gøre klassen til et handlingsdueligt kollektiv. Et vigtigt element heri var at etablere fællesskab med hensyn til samfundsforståelser og skabe samling omkring bevægelsens formuleringer af behovene, interesserne 0g målene. Redskaber hertil kunne findes på to fronter: 1. Der måtte etableres en alternativ offentlighed12 til den dominerende i det danske samfund i denne periode for derigennem at formidle de samfundsforståelser samt interesse- og målformuleringer, der var bevæ- gelsens, videre til klassen. Der var således tale om en faktor, der kunne bidrage til at binde bevægelsen og klassen sammen og som samtidig også kunne medvirke til at binde klassen som helhed sammen. 2. Man måtte etablere rammer, som kunne tilfredsstille en række af de behov, såvel de fysiske som de sociale, som bevægelsen dels selv appelle- rede til og som dels opstod af klassens konkrete situation, f. eks. det for- hold, at de tilvandrede fra landet må antages ofte at have befundet sig i en »tomrums-position«,hvor de efter at have løsgjort sig fra ét sæt sociale sammenhænge nu som byboere stod og ventede på et nyt. Der var altså brug for nogle redskaber, der kunne bidrage til indsociali- seringen af den nye byarbejder-klasse til nye sammenhænge. De vigtigste redskaber i denne bestræbelse var ubestrideligt fagbevægelsen og partiet, men derudover voksede der rundt omkring en »underskov« af mindre foreninger og aktivitetsfelter op, som dels var selvgroet dels plantet, dels lå 16
  • 11. [3---ë.-:7,.-- -- w inden for bevægelsens rammer, dels uden for, omend inden for arbejder- klassens sociale territorium. Vi skal i det følgende se nærmere på denne underskov, som den udvikles i Aalborg mellem 1890'erne og 193013 og det af to grunde. For det første fordi der herigennem kan gives et bidrag til forklaringen på, hvorledes det lykkedes at etablere et nogenlunde fælles grundlag, organisatorisk 0g ideologisk for langt den største del af en stor dansk provinsbys arbejderbefolkning.” For det andet fordi dette emne demonstrerer nogle af de muligheder, der ligger i en lokalhistorisk tilgang til arbejderbevægelsens historie. Det område vi hermed bevæger os ind i udmærker sig på flere måder. Det er således et vanskeligt, men samtidig meget spændende emne, som man skal ganske langt omkring for at skaffe kilder og oplysninger om. Ganske vist er det sådan, at der inden for organisationsfeltet kan findes nedslag fra disse mangeartede aktiviteter i en betydelig del af materialet fra »hovedorganisationerne«, d. v. s. fagbevægelsen, herunder de enkel- te afdelinger, samt partiet. Imidlertid er der ingen garantier for, at alt derved kommer med, men et ganske pænt udsnit er der givetvis tale om. Dog er oplysningerne i hovedorganisationernes materiale ikke altid over- vældende omfattende, men man bliver i det mindste gjort opmærksom på den nugældende aktivitet og får dermed'et holdepunkt for videre søgning. I nogle tilfælde findes der endvidere et egentligt kildemateriale, et par forhandlingsprotokoller i dette tilfælde en regnskabsbog eller nogle små- tryk, men disse kilder er dels af meget svingende værdi, dels er det relativt få aktiviteter, der har sat sig arkivalske spor. Men også disse oplys- ninger indgår blandt de »clues«, som man havde for at benytte den i mange tilfælde mest informative kilde: Avismateriale. Nu er der et problem med avismateriale, at det er særdeles tidskrævende-at bearbejde, medmindre man på forhånd har nogle indgange, d. v. s. nogle datoer, som man ved eller antager har været betydningsfulde. Dette problem gælder især, når et studies formål er at belyse processer, d. v. s. udviklinger over længere for- løb, frem for begivenheder, som man på forhånd har dateret, og som ud- spiller sig inden for et kortere spand af tid. Uden at gå så langt som til at hævde, at introduktionen af aviser som kildemateriale generelt har bi- draget til en indsnævring af tidshorisonten i historiske undersøgelser, så ligger der her en fare og en fristelse, som det kan være nyttigt at advare imod. Som det vil fremgå, så kræver f. eks, en undersøgelse som denne, at der opereres med et længeretidsperspektiv, simpelthen fordi for meget ellers vil undslippe opmærksomheden. For at avismateriale i denne sammenhæng skal være rimeligt overkommeligt, så forudsætter det, at man først indsamler nogle holdepunkter, og så går ud fra dem i sin avis- afsøgning. Det sted, hvor man kan finde flest spor afde aktiviteter, vi her søger, er- ikke særlig overraskende - i den lokale socialdemokratiske avis Nordjyl- lands Socialdemokrat (indtil 1905: Nordjyllands Arbejderblad). Heri finder vi smånotitser, generalforsamlingsreferater (som regel ganske 17
  • 12. korte), jubilæumsartikler og annoncer, som alle i større eller mindre grad indeholder informationer om aktiviteterne i underskoven. Det gælder ikke mindst de aktiviteter. som ligger inden for bevægelsens rammer. Men man kan dog også nu og da være heldig at få oplysninger om initiativer, der ligger uden for bevægelsens rammer, men inden for klassens - eller i hvert fald i første omgang ser ud til at være placeret sådan. Imidlertid er det sådan, at disse aktiviteter, som ligger uden for bevægel- sens rammer, er nok så vanskelige at få opsamlet som dem indenfor. Derfor er der en større usikkerhedsmargin med hensyn til hvad det lykkes at få med af disse aktiviteter. Der findes meget sjældent et egentligt arki- valsk materiale efter dem, og som sagt så vil det være fantastisk krævende at gennemarbejde avismaterialet over mange årtier for at finde de spor, der her er efterladt - rent bortset fra, at derselvfølgelig ikke er nogen garanti for, at alt hvad der har været af initiativer er kommet med i f. eks. Nord- jyllands Socialdemokrat, bl. a. af politiske grunde. Det er de vanskelige betingelser, der gælder i disse tilfælde. Her er sagen blevet tacklet på den måde, at der anvendt avismateriale fra perioden 1915-24, de arkivalske levn samt i et par tilfælde småskrifter, der giver meddelelse om de pågæl- dende aktiviteter. Hvad opsøgning af kildematerialet angår, så må man altså temmelig langt omkring for at finde det, hvilket nok er uomgængeligt ved under- søgelser af basisniveauet. Det ville utvivlsomt bekræftes, hvis andre gik i gang med tilsvarende forsøg på at kortlægge »underskoven« i andre danske byer. For at der findes sådanne rundt omkring er hævet over enhver tvivl. I København blev der således efterhånden skabt et betydeligt net af kooperative virksomheder. »Arbejdernes Fællesbageri« (grundlagt 1886), »Arbejdernes Kødforsyning« (filial af fællesbageriet), det berøm- melige bryggeri »Stjernen« fra 1901/02, Mælkekompaniet »Enigheden« (1897) og en række håndværkerkooperationer.ls Endvidere har der for- modentligt også været en del arbejdere involveret i brugsforeningsdannel- ser i hovedstaden - til trods for den megen debat i fagbevægelse og parti om brugsforeningsbevægelsen (i øvrigt en overset, men meget spændende debat på grund af de strategiske elementer, den indeholder). Manden bag dannelsen af Hovedstadens Brugsforening (HB) i 1916, J .M. Johansen, var i hvert fald organiseret socialdemokrat.16 En boligkooperation med til- hørende produktionsled fik man også op at stå (1912) og i 1915 etableredes »Fællesorganisationens Brændselsforretning«. Man var således i rigt mål dækket ind med hensyn til kooperationens »tre store B'er«, brød, bolig og brændsel.17 På det külturelle område og det, der gjaldt fritidslivet, havde hovedstaden også en del at byde på. I 1921 var der således hele 27 arbejder- sangforeninger i København, ligesom der fandtes en række Sportsfor- eninger, der henvendte sig til arbejderne. Der var således et par fag- foreningstilknyttede foreninger (kvindelige herreskræddere og typogra- ferne) og desuden Kbh”s Atletklub (grundlagt 1888) og Arbejdernes Bi- cycle Klub, der stiftedes 1894, nærmest som en agitationsenhed med 18 2: 2** var
  • 13. henblik på at udbrede kendskabet til Socialdemokratiet i landdistrikter og provinsbyer omkring København. 1895 tilkommer Arbejdernes Idræts- klub (AIK) og i 1905 modspillet til den spejderbevægelse, man opfattede som borgerlig, De unges Idræt.18 En gennemgående figur i både sang- og idrætsforeningerne var A. C. Meyer, og bag ham igen anes den venstre- socialdemokratiske Karl Marx-klub, en af de mange socialdemokratiske diskussionsklubber i København, men samtidig en klub, der havde forbindelseslinier til en række provinsbyer.19 Herforuden havde man påbegyndt opbygningen af en »oplysningssektOr« i 1890,erne, først med Folkeuniversitetsforeningen og siden med en række andre undervisnings- mæssige aktiviteter, både aften- og dagskoler. Det sidste bl. a. for de arbejdsløse i 1918. Det var disse aktiviteter, der siden indgik i AOF, som det københavnske bidrag, hvilket giver os den første melding om, at AOF ikke blev dannet ud af den blå luft, men snarere opsamlede en række ak- tiviteter, som i 1924 havde en del år bag sig.20 Også i de store provinsbyer genfindes dette mønster, hvor den unge arbejderbevægelse søger at udvikle sit organisatoriske net til at dække en hel' række livssammenhænge ud over de sociale roller som »borger« og som arbejdskraftsælger, som partiet henholdsvis fagbevægelsen tog deres udgangspunkt i. I Helsingør synes der således at have været en omfattende kooperativ bevægelse, der havde Arbejdernes Fællesorganisation som udgangspunkt. De kooperative aktiviteter omfattende omkring 1920 en barber- og frisørsalon, et fællesbageri, en brugsforening, en slagterfor- retning, en biograf, en forsamlingsbygning med restaurant og Helsingør' Handelsselskab, der handlede med bygningsartikler og kul.21 Hvornår disse foretagender oprettedes og hvor længe de levede, vides ikke, men der er dog i Helsingør tale om en ganske imponerende aktivitetsflade. ' I landets næststørste by, Århus, var der også en ganske stærk arbejder- kooperation, bl. a. i form af Arbejdernes Produktionsforening med hovedkvarter i Studsgade, der drev mølleri, bageri, bryggeri, kul- og brændselsforretning m. m. Denne produktionsforenings formål ifølge dens love var gennem indkøb af råvarer til produktion »af de vigtigste Livs- fornødenheder at skaffe Arbejderne den økonomiske Fordel, der frem- kommer ved Stordrift og at dygtiggøre den 'selv til at overtage Samfunds- Produktionen«.22 Der var således både et kortsigtet perspektiv i produk- tionsforeningen, der sigtede mod den umiddelbare, fysiske reproduktion, og et langtsigtet, der skulle opdrage til det fremtidige socialistiske samfund. Foruden denne produktionsvirksomhed havde man »Arbejder- nes Byggeselskab« og »Arbejdernes Andelsboligforening« (oprettet 1919). Især den sidste forening var meget aktiv og havde i sine første 10-] l leveår fået opført hele 61 ejendomme og 626 lejligheder.23 Med hensyn til fritidens organisering havde man i Århus et Arbejdersangkor, en Social- demokratisk Afholdsforening og i 19 10 tillige en Aftenskole for Arbejdere, som var stiftet i 1872 og havde en bestyrelse bestående af3 mænd og 2 kvin- der valgt af Arbejdernes Fællesorganisation i Århus plus skoleinspektøren 19
  • 14. og overlærerne fra de skoler, der blev brugt i undervisningen. Man havde også en Folkeuniversitetsforening, som var en afdeling af den københavn- ske forening. 20 år senere var til disse aktiviteter yderligere kommet Arbejdernes Idrætsklub i Århus (AIA), en Arbejdernes Brugsforening, Arbejdernes Radioklub og selvfølgelig en lokalafdeling af AOF." » Under- skoven« voksede altså overalt, sandsynligvis endda i større omfang end denne opregning på basis af trykte og relativt lettilgængelige kilder angiver. I hvert fald nøjedes man ikke i Aalborg med den halve snes side- aktiviteter til parti og fagbevægelse, som her er angivet for Århus' vedkommende. I Aalborg viser floraen sig at være betydeligt rigere end som sa. 1884 var året, hvor både Socialdemokratiet og fagbevægelsen erhver- vede sine første sikre bastioner i Aalborg. I dette år og de følgende oprettedes en lang række fagforeninger, som i slutningen af 1886 dannede »De kontraherende Foreninger«, et samarbejdsorgan, som også den lokale afdeling af Socialdemokratisk Forbund tilsluttede sig, og som - fra 1892 under betegnelsen »Arbejderpartiet« (forkortet AP) - indtil 1918 var det ubestridte koordineringsorgan mellem den lokale arbejderbevægelses stadig flere led. I 1918 indtraf imidlertid »det store Skisma« i byens fag- bevægelse mellem på den ene side de ufaglærtes, arbejdsmændenes fag- foreninger og så de øvrige med de faglærtes fagforeninger som det domine- rende element. Så stærkt var dette skisma, at det har præget aalborgensisk fagbevægelsetil denne dag, og så sent som 1. maj 1980 kom det til udtryk i to maj-demonstrationer inden for den lokale arbejderbevægelses rammer. Men hvad betyder det så for det område, vi her beskæftiger os med? En hel del, idet skismaet ikke bare fik konsekvenser for »underskoven«, men i hvert fald ved 'første blik ligefrem havde sin oprindelse inden for vores undersøgelsesfelt. Om dette første indtryk så holder eller ej, skal vi se på sidenhen. Her skal det nævnes, fordi det i sammenhængen er uomgænge- ligt og derfor må præge fremstillingen og disponeringen af stoffet. Partiet 0g fagbevægelseni Aalborg Socialdemokratiets historie i Aalborg præges af, at det i en lang periode fandt udtryk i hele to foreninger. Den første af disse, moderforeningen, Socialdemokratisk Forbund (SDF), oprettedes i efteråret 1884. To år senere dannedes en socialdemokratisk vælgerorganisationen, nærmest som en underafdeling under SDF. I 1890 vedtages der nye love for vælger- foreningen og dens løsrivelse fra SDF påbegyndes. Samtidig sker der en tilpasning til partiets opbygning andre steder, idet byen ved denne lejlig- hed inddeles i 30 agitationskredse.” Fra ca. 1892 er situationen den usæd- vanlige, at man bevarer to socialdemokratiske foreninger, SDF og Vælger- foreningen, som begge er selvstændige, begge aktive ved opstilling af kandidater til folketings- og byrådsvalg og som begge sender delegerede til 20
  • 15. partikongresserne.26 Denne tilstand varer til 1914. På kongressen i 1913 vedtages det, at der skal være SD-foreninger i alle kredse, men'så må der også kun være én i hver kreds. I Aalborg fører dette til, at vælgerfor- eningen deler sine medlemmer efter kredstilhørsforhold, og disse udgør da den nye kredsorganisation. Herefter er SDF sat uden for indflydelse på opstillingerne, og i december 1914 føres der en diskussion om det betime- lige i at lade foreningen fortsætte. Debatten ender med, at det vedtages at bevare foreningen, men samtidig beslutter man at melde sig ud af »hoved- organisationen« samt fremover at satse på oplysningsarbejdet - især hvad angår folketings- og kommunalpolitik.27 På den måde bliver SDF til en slags diskussionsklub, men synes iøvrigt at bevare en betydelig prestige og måske uformel indflydelse, idet alle lokale partispidser enten sidder i besty- relsen eller frekventerer møderne med stor hyppighed. I 20,erne fortsætter man med diskussionsmøderne i vintersæsonen. Der hersker dog fortsat tvivl om, hvorvidt denne aktivitet kan berettige SDF*s fortsatte beståen, og i 1929 fremkommer der påny forslag om nedlæggelse. Det forkastes dog atter, og man kører videre. Sidenhen bliver afglansen af fordums storhed stadig svagere, men foreningen nedlægges først - på grund af manglende nyrekruttering - i 1963. Dermed var en lang og i starten glorværdig til- værelse i den aalborgensiske arbejdsbevægelse bragt til afslutning. Før vi forlader SDF må det nævnes, at man, mens foreningen var ved magt, foruden sine politiske gøremål også drev biblioteksvirksomhed. Biblioteket oprettedes i 1889 og havde i starten 3, derefter 2 bibliotekarer, der valgtes på de årlige generalforsamlinger, hvor der også næsten hvert år bevilgedes penge til indkøb af bøger. I 1894 beslutter man at assurandere bogbestanden for 500 kr. et ganske betydeligt beløb, 'der antyder, at foretagend'et har haft et vist omfang. Imidlertid daler interessen for biblio- teket de følgende år. Bibliotekarfunktionen nedlægges, og 1903 nedlægges biblioteket selv med den begrundelse, at der ikke har været bogudlån gennem flere år. Bogsamlingen sælges herefter på en auktion for Arbej- derpartiets medlemmer.” Efter 1914 var de socialdemokratiske kredsvælgerforeninger således de centrale politiske instanser og hertil sluttede sig, som forskole for den opvoksende ungdom, partiets ungdomsorganisation, SUF/DSU. Fra 1889 til 1904 havde ungdomsarbejdet været varetaget af den såkaldte »Frem- tidsklub«, men den måtte nedlægges på grund'af manglende tilslutning.30 Senere dannes en afdeling af SUF, som efter ungdomsbevægelsensreorga- nisering i 1920 bliver til DsU. Tilsammen udgjorde disse to organisationer det officielle parti i byen og hører således ikke i sig selv med til »under- skoven«. Det samme gælder for så vidt både partipressen og fagbevægel- sen. Men det kan diskuteres, om den i 1920 oprettede Socialdemokratiske Kvindeforening gør det. For nok bar denne forening partiets navn, men det at kvinderne organiserede sig som separat gruppe gav anledning til megen uro og anklager for splittelsesbestræbelser,som det var tilfældet overalt, hvor kvinderne dannede deres egne foreninger.31 Der var således 21
  • 16. her særligeforhold, der giver denne forening en' marginal status i forhold til det officielle apparat. i' Den samme usikkerhed eksisterer ikkevmed hensyn til den lokale parti- presse, som var stærkt integreret i partiet. Avisen i Aalborg var blevet oprettet på lokalt initiativ i 1887 som ugeblad. I 1889 overtages bladet som led i en centralisering af hele den socialdemokratiske presse af »Demokra- ten« i Århus, hvad angår redigering og trykning, mens den økonomiske styring foretages af kontrolkommiteen for »Socialdemokraten« i Køben- havn. I oktober 1894 får bladet i Aalborg en delvis selvstændig status og i 1897 fuld selvstændighed med hensyn til trykning og redaktion. Det øko- nomiske ansvar forbliver dog i København-Erastarten til 1905 bar bladet navnet »Nordjyllands Arbejderblad«, hvorefter det omdøbes til »Nordjyl- lands Socialdemokrat«, og dette navn beholder det indtil 1945, hvor det får det på én gang forhåbningsfulde og uforpligtende navn »Ny Tid« (til 1972, hvor bladet gik ned). Det lokale partiblads redaktører og journalisti- ske stab kom til at spille en overordentlig betydningsfuld rolle i den lokale bevægelse. Redaktørerne var således med en enkelt undtagelse nærmest fødte medlemmer af folketinget, medarbejderne sad i byrådet og alle præ- gede de både på print og i tale den lokale debat inden for arbejderbevægel- sen. Bladets oplag viste i perioder særdeles smukke stigninger. Man be- gyndte med 500 i 1890, og dette tal var ved navneskiftet i 1905 steget til 2600. På blot fem år fordobledes dette tal, således at mani 1910 havde 5200 abonnenter, i 1920 var man oppe på 7200 og i 1930 havde man lagt 1000 mere til.32 Forholdene omkring bladets organisation er for nærværende rimeligt belyst, takket været Willy Markvads undersøgelser af disse materier. Der- imod ville det være ganske interessant, om nogen ville foretage en mere omfattende indholdsmæssiganalyse af avisen. Der kan næppe herske tvivl om, at bladets tone og sprogbrug i hvert fald et godt stykke ind i 20”erne afviger væsentlig fra en nutidig udgave af'»Aktue1t«. Det gjaldt reportagen og udvælgelsen og opsætningen af de udenlandske telegrammer, ja ind imellem gjaldt det' sågar føljetonen.33 Disse ting afventer dog stadig en nærmere analyse. Omkring holdningen til bladet kan det i hvert fald slås fast, at begejstringen ikke mindst i fagforeningerne ofte var blandet. Sidst i perioden - i 1927 - får Fabriksarbejdernes repræsentant i bladets repræ- sentantskab således pålagt at tage afstand fra bladets »Utaaleligheder« og i øvrigt at indtage en kritisk holdning.34 Det var således andet end løn- og arbejdsforhold, fagforeningerne beskæftigede sig med. De enkelte fagforeninger udfoldede adskillige ak- tiviteter af kultureVbevidsthedsmæssigkarakter, som må bemærkes,alene fordi fagbevægelsens berøringsflade til byens arbejderklasse givetvis har været langt bredere end partiorganisationens. Således praktiserede en række fagforeninger især i 1890”erne et omfattende, såvel internationalt som nationalt og lokalt, solidaritetsarbejde, som dog langsomt ebbede ud efter århundredskiftet, velsagtens fordi forbundene og DsF efterhånden 22 , “we-'Kg
  • 17. overtog arbejdet med at yde pekuniær støtte til aktionerende organisatio- ner i udlandet. Der blev dog fortsat ved enkelte lejligheder ydet støtte fra de lokale fagforeninger til hjemlige eller udenlandske konflikter. I 20'erne udløste f. eks. generalstrejken i Randers i 1922 en betydelig understøttel- sesaktivitet fra fagforeningerne i Aalborg, og i hvert fald Arbejdsmænde- nes Fagforening ydede i 1926 støtte til de strejkende engelske minearbej- dere (i forbindelse med generalstrejken i GB i-26), allerede før forbundet opfordrede til at foranstalte indsamlinger til formålet.” I fagorganiseringens første fase foregik der også en slags internt solidari- tetsarbejde i fagforeningerne, som var baseret på princippet om gensidig understøttelse. Således havde de fleste fagforeninger forbindelse med en sygekasse - ofte de gamle laug - eller de oprettede sygekasser, hvor der ikke var noget laug at trække på, således arbejdsmændene. Efter at loven om de statsanerkendte sygekasser kommeri 1892 sker der efterhånden en udskillelse af denne aktivitet, men stadig er der personforbindelse mellem fagforening og sygekasse, noget der først ophører ved den endelige stats- liggørelse af sygesikringen i l960”erne og 70'erne. Med loven om de stats- anerkendte arbejdsløshedskasser kom der her yderligere et område til, som kom ind under fagforeningernes administration.36 Disse aktiviteter må ses både som holdningsdannende og som frugter af en holdning, nemlig opfattelsen afklassesolidaritetens ønskværdighed og nødvendighed. Der var tale om, at man involverede sig i klassereproduktive aktiviteter, som statsmagten på det tidspunkt var noget tøvende overfor selv at gå alt for direkte ind i. Udover dette så havde fagforeningerne andre gøremål, der gik udover arbejdslivets rammer. De afholdt således lejlighedsvis oplæsningsaftener, ligesom man gennem årene afholdt en række udflugter og fester, ja sågar maskeballer og skiveskydninger. Disse arrangementer var som regel »med Damer« og bidrog således til at placere fagforeningen i de gifte, hjemme- gående kvinders bevidsthed. Også i andre sammenhænge var fagfor- eningerne initiativtagere til reproduktive aktiviteter, men her blev initia- tiverne som regel kanaliseret ind gennem den lokale arbejderbevægelses koordineringsorgan, Arbejderpartiet. Arbejderpartiet og »underskoven« Det gjaldt således den sangforening, der bar partiets navn. Den var ganske vist stiftet af »De kontraherende Foreninger« allerede i 1887, men fik siden egen bestyrelse. Sangforeningen synes især i de første år at have spillet en betydelig rolle ved Arbejderpartiets arrangementer, ikke blot ved dens medlemmers stemmemæssige udfoldelser, men også som arrangør af optog og tableau”er med politisk indhold. Denne aktivitet bliver snart til et dilettant-teater, der 1892 udskilles som Dramatisk Selskab. l Sangfor- eningens jubilæumsartikel i Nordjyllands Socialdemokrat fra 1912 hedder det om denne periode, at »Sangforeningens Koncerter formede sig snarere 23
  • 18. Arbejderpartiets Sangforening for Aalborg, Hjørring og Viborg på udflugt ca. 1900. 1 som politiske Demonstrationer, idet Foreningen hovedsagelig lagde Vægten paa at indføre de mange klangfulde og opflammende Arbejder- sange«. Det er bemærkelsesværdigt, at man er så opmærksom på sangens betydning sOm agitationselement og holdningspåvirkende kraft, hvilket også ligger i ordene »mangfoldige Partifæller har paa den Maade bog- stavelig faaet Socialismen sunget ind i deres Bevidsthed«. Denne funktion ser artiklen i sammenhæng med foreningens formålsparagraf i For- eningens første love, hvori det skulle hedde, at »Foreningens Formaal er at uddanne de syngende Medlemmer samt at udbrede Sansen for firstem- mige Sange, navnlig saadanne, som har Betydning for Forståelsen af Sam- fundslivet.«37 Imidlertid står der i de første love intet om forståelsen af samfundslivet, men kun første linie.38 Den anden linie må således være tilkommet senere, formodentlig ved revisionen i 1908.39 Men på det tids- punkt var man måske netop ved at ændre signaler og gå bort fra de speciel- le arbejdersange, omend Sangforeningen hvert år er fast inventar i Ar- bejderpartiets l. maj-demonstration og får vel herved lejlighed til at bidrage til »Forståelsen for Samfundslivet« gennem sangen. Også ved 24
  • 19. v _.,_,_ vw: ,77 .Vu vi" andre lejligheder bliver man tilkaldt af Arbejderpartiet, ligesom man holder koncerter for blandt andet Arbejderpartiets medlemmer, men der kan gå flere år mellem disse arrangementer.” Ellers er foreningen efter århundredskiftet især optaget af jyske og landsdækkende sangerstævner (og man afholder selv i 1906 og 16 jyske sangerstævner) og - fester. Maskerader, skovture og præmiebilliard står ofte på dagsordnen og også egentlige baller i et sådant omfang, at det i 1915 kommer op på Arbejder- partiets repræsentantskabsmøde. Her klages der over Sangforeningens mange baller, som klagerne især på grund af de vanskelige tider finder forkastelige, og i en vedtagelse henstilles det til Sangforeningen at indstille sine fester. Men forgæves. I 1916 kommer spørgsmålet op igen i forbindel- se med en kautionsansøgning til Sangerstævnet 1916, og der foregår en større diskussion i repræsentantskabet, hvorunder Sangforeningen beteg- nes som en rent »selskabelig Forening«. Kautionen ydes dog og hele debatten ikke så meget som nævnes i Sangforeningens protokol, men balfeberen synes dog at ebbe ud efterhånden!1 Hvad angår Sangfor- eningens repetoire, så er der kun få kilder hertil, og det er jo kedeligt i betragtning af, at man gerne ville vide, hvorledes man forvaltede sin for- - målsparagraf. Der findes dog programmer fra forskellige festlige lejlig- heder og et sangerstævne, men man leder helt forgæves efter arbejdsange, undtagen måske Overbys »Socialistmarch«, som synes at have nydt be- tydelig popularitet. Ellers var det romantiske kantater, nationalsange og drikkeviser, der stod på programmet.42 Arbejderpartiets Haveselskab Var sangkoret i mange henseende overordentlig selvstændigt, så var Have- selskabet direkte underlagt Arbejderpartiets forretningsudvalg, der fungerede som bestyrelse for aktieselskabet. Arbejderpartiets Have var en lille park med et mindre træhus og legefaeiliteter, hvis nøjagtige beliggen- hed det ikke er lykkedes at fastslå, men som formodentlig har ligget i det daværende byområdes sydvestlige udkant. Selskabet og Haven etable- redes i 1894, men dens glanstid blev kort. 1 1900 fandt Arbejderpartiets forretningsudvalg ved en besigtelse Haven i en skrækkelig dårlig forfat- ning, blandt andet som følge af hærværk. Man fik ryddet op denne gang, men i 1904 giver man op, og det besluttes at sælge Haven til en interesseret køber. Salget går dog ikke i orden, og den udlejes i 1906 til græsning for en slagter i Tiendeladen. 1 1907 lykkes det endeligt at få haven afhændet, og så er den historie uden*3 Arbejdermøderne Når Havens livstid blev så kort, hænger det sikkert sammen med, at den var for lille til at rumme de arrangementer, som Arbejderpartiet stod for. Det var dels Majmøderne, som ikke kunne rummes i Haven, og det kunne de arbejdermøder, som afholdes fra slutningen af 90”erne heller ikke. Arbejdermøderne var fællesarrangementer for arbejdere fra flere byer. 25
  • 20. Allerede i begyndelsen af 90”erne havde de enkelte fagforeninger afholdt agitationsmøder og dermed haft kontakt med fagfæller i andre byer, men Arbejderpartiets arbejdermøder er af større dimensioner. I arbejdermøder på Skovbakken i juni 1900 deltog således repræsentanter fra Fællesorgani- sationen i Randers, men ellers synes disse møder at have haft ren nordjysk karakter, det vil sige repræsentanter fra de mindre byer og landdistrikter. I nogle år holdtes møderne også andre steder end i Aalborg, der dog var rammen om sådanne arrangementer i 1902, 1904, 1905, 1907 og 1913.44 Omkring l. Verdenskrigs udbrud hører disse møder op, hvad man muligvis kan se som et udtryk for, at organiseringen på det tidspunkt var så langt fremskredent, at behovet for disse møder, hvis sigte i høj grad var agitato- risk, var borte. Måske hænger det også sammen med, at centraliseringen på dette tidspunkt er så fremskreden, at forbundene nu var det centrale fixpunkt uden for det enkelte lokalsamfund, og dets arrangementer kontaktformer nok. Under alle omstændigheder har disse møder utvivl- somt været en effektiv manifestation af bevægelsen på linie med 1. Maj- møderne. F oredragsforeningen/Aftenskolen I slutningen af 1899 nedsatte Arbejderpartiets forretningsudvalg et udvalg til at tage sig af foredragsforeningen. Den foredragsforening, der var tale om, var vist nok den, der i 1898 blev oprettet af en gruppe akademikere og bedre borgere, måske en lokal afdeling af Folkeuniversitetet, der havde sit udspring i Studentersamfundskredse i København.” Der kan være tvivl herom, men tvivlen opstår ved, at Foredragsforeningen under Arbejder- partiets ledelse går ind og ud af Folkeuniversitetet, eller i perioder er »hvilende medlem«. I hvert fald fremstår i protokollen flere af de første foredrag, som afholdes i Arbejderpartiets regi som frugter af lokal initiati- ver. I 1901 engagerer men således en norsk forfatter til at læse op af Bjørnsons og Ibsens værker, og i 1902 får man i samarbejde med teatret en forestilling for Arbejderpartiets medlemmer stablet på benene. l 1903 søger man indenrigsministeriet om økonomisk tilskud til aktiviteterne, og det får man på betingelse af, at man nedsætter et tremandsudvalg til at være ansvarlig for foredragenes afholdelse og tilskuddets anvendelse. Dette bliver først bragt i orden i 1905, men så får man også 150 kr., hvilket man blandt andet fejrer ved, at Bjørnstjerne Bjørnson i maj 1905 holdt foredrag for »partiet« (Arbejderpartiets medlemmer), og i begyndelsen af 1906 har man Mylius Erichsen på besøg. 1907 nedlægges tremandsudvalget og forretningsudvalget bliver bestyrelse for Foredragsforeningen. I dette år har man foredrag om »Bornholms Geologi« (måske via Folkeuniversite- tet) og en dansk-amerikaner taler om udvandring. 1 november 1907 nævnes det for første gang eksplicit, at man får en taler fra Folkeuniversi- tetets række, og i begyndelsen af det nye år har man fået forslag om 3 foredrag »fra Studentersamfundet«, men man venter dog ikke, at det bliver til noget.46 26
  • 21. *i , I 1908 etableres der en betydningsfuld nydannelse. På basis af Fore- dragsforeningen skabes der en aftenskoleforening, der afholder aftenskole i samarbejde med Teknisk Skole allerede fra vinteren 1908-09. I det følgen- de år er der 32 elever i aftenskolen, men allerede det følgende år når man aop på 172, et tal der først nås igen i sæsonen 1912/13 med 210 elever. Frem til 1920 ligger deltagertallet på mellem 220 og 260." Hvad underviste man så i? Et af de store fag i henseende til deltagere var syning. Dette fag blev på en af de første generalforsamlinger i foreningen genstand for betydelig opmærksomhed, og det skyldtes, at det var kommet til fleres kendskab, at adskillige elever havde brugt tiden til at sy selskabskjoler. Det blev der ikke set på med milde øjne, idet det blev præciseret, at det var syning af dagligtøj og reparationer, der var det centrale. Pynten måtte man lave derhjemme. Foruden syning så havde man i hvert fald dansk, skrivning, regning og engelSk på programmet og måske også andre fag.48 I 1918 blev aftenskolen suppleret med en dagskole for de arbejdsløse, der leder tanken hen på den højskole for arbejdsløse, som Fællesorganisa- tionen 0g SD i København lavede i samme år.” Nogen forbindelse mellem de to initiativer kan ikke konstateres, men i Aalborg er der' tydeligvis tale om en forlængelse af aftenskolen. Også til dagskolen stillede Teknisk Skole lokaler til rådighed, og der gaves 2 timers undervisning og 2 timers foredrag pr. dag. Undervisningen var i regning, dansk, tysk og engelsk, mens foredragene var bredt causerende om forskellige »neutrale« emner og holdt af lokale folk. Undervisningen varede i 6 uger frajanuar til marts, ' og der var ca. 200 deltagere!0 I 1924 sker der også i Aalborg en reorganisering af oplysningsarbejdet, idet det bærende nu bliver det lokale oplysningsudvalg, som bliver lig den lokale gruppe af AOF. Men det er ikke overraskende, at nydannelsen ikke gi- ver anledning til de store ændringer, idet man allerede havde et apparat og nogle erfaringer, som man har kunnet trække på. Der etableres dog visse landsdækkende aktiviteter som følge af AOF”s dannelse, således oprettel- sen af arbejdsskolerne efter københavnsk forbillede i en række provins- byer med fag og emner som »Socialismens historie«, fagforeningskund- skab, samfundskundskab, kooperation, bogholderi m. m. på skemaet. Sådan en arbejderskole skulle også være blevet oprettet i Aalborg.51 Under alle omstændigheder repræsenterer AOF ikke nogen altomvæltende ny- dannelse, men en ny ramme for allerede etablerede aktiviteter. Arbejderkoncerterne Disse koncerter påbegyndes i 1901 og fra starten garanterede Arbejder- partiet för et eventuelt underskud. Koncerterne blev arrangeret af en komité bestående af en repræsentant for Arbejderpartiet, en glasmager, en grosserer, en arkitektog en præst. Hvem af disse, der var ideologen bag ,disse koncerter, ved vi ikke, men den af dem, der har forfattet kommi- teens 10-års festskrift må fortjene denne titel. Skriftet oser af kultur- elitistisk højnelsesfilosofi, der med rimelighed kan formodes at have stået 27
  • 22. det store flertal af Arbejderpartiets medlemmer fjernt.52 Hvilke overvejel- ser, der lå bag Arbejderpartiets støtte til denne aktivitet, fremgår ikke af materialet. Det eneste .man kan slå fast er, at Arbejderpartiet troligt dæk- ker det næsten årlige underskud ved disse koncerter frem til i hvert fald 1917.53 Socialdemokratisk Aiholdsforening Hvornår denne forening er stiftet fremgår ikke, men i 1898 får den sine egne love, så det må vel være kort tid før. Det sker altså på et tidspunkt, hvor der er en stigende forståelse i bl.a. fagbevægelsen for at sætte ind mod alkoholmisbruget i arbejderklassen feks. ved under lock-outen i jern- og metalindustrien i 1897 og under Den store Lock-outi 1899 at gøre udbeta- lingen af understøttelse betinget af, at medlemmer ikke færdedes beruset på gaden?4 Medlemskab af afholdsforeningen betingedes af, at man enten var medlem af partiet eller af fagbevægelsen. Man ønskede således ikke tilgang »udefra«, hvilket muligvis skyldes, at man ikke ønskede sin hold- ning til alkoholmisbrug sammenblandet med den ikke-socialdemokratiske afholdsbevægelse. 1904 søger foreningen optagelse i Arbejderpartiet, men det afvises under henvisning til lovene. Om den senere optages fremgår ikke, men foreningen lader senere høre fra sig med et interessant initiativ. l 1915 foreslår man således Arbejderpartiet at henvende sig til regeringen om forbud mod udførsel af kød på grund af dyrtiden. Arbejderpartiet sender dels sagen til Rigsdagsgruppen (SD”s) og får svar tilbage, at man « følger udviklingen, dels drøftes det om man skal arrangere en demonstra- tion mod dyrtiden. Den bliver ikke til noget i 1915, men to år efter arrange- rer Arbejderpartiet en demonstration mod den lokale hjælpekasses ad- ministration af dyrtidsloven.” Den lille forening fik således den store i bevægelse. Brændselsforretninger mm. Det var nu nok heller ikke så svært at interessere Arbejderpartiet for disse ting netop under Verdenskrigen. Denne periode med dens dyrtid og lø- bende lønefterslæb skabte store problemer i arbejderhjemmene, og der lød klager fra mange sider. En af de måder, Arbejderpartiet kunne gå ind i denne situation på var ved at søge at skaffe billige dagligvarer i kraft af kvantumsrabatter. I 1915 indkøbte man således et større parti ris til videre- salg blandt medlemmerne, men desværre købte man for dyrt og får tab på handlen. Det afføder en principdiskussion om indkøb affødevarer til med- lemmer i rerpæsentantskabet. Diskussionen afsluttes dog ikke med nogen afklaring af holdningen, men det kan konstateres, at man ikke 'tiere ind- lader sig på fødevareindkøb. Derimod giver krigstilstanden luft under et gammelt projekt i Arbejderpartiet. Allerede i 1899 tages spørgsmålet om fælles kulindkøb op på et repræsentantskabsmøde. Der sker dog intet i denne omgang, men i 1901 nedsættes et udvalg for at overveje sagen. Udvalget barsler da også senere på året med en indstilling, som for så vidt 28
  • 23. er positiv, men tanken vinder ikke tilslutning og henlæggesf6 I stedet for starter enkelte fagforeninger deres egne fællesindkøb af kul og koks. Arbejdsmændenes Fagforening allerede fra 1899 og med mellemrum til 1912, der er sidste gang, og Tobaksarbejdernes Fagforening gør det i 1903 og 1911, mens denne fagforening” under krigen i øvrigt foretager fælles indkøb af kartoffler. Netop i 1911 kommer sagen op igen i arbejderpartiet og det vedtages at oprette en brændselsindkøbsforening. Det bliver dog næppe til noget før i 1912, hvor Arbejderpartiet låner 5000 kr. af bogtryk- ker og byrådsmedlem Leander Nielsen. For dette beløb indkøbes koks til fordeling blandt medlemmerne, dog sådan at hvert medlem max. kan købe 10 hl. Året efter hedder det, at man har foretaget nyt indkøb af koks til medlemmerne, men i 1914 sker der intet. I november 1915 modtager man en skrivelse fra Svendborg om brændselsindkøb, og den er åbenbart så inspirerende, at det straks vedtages at søge en forening (gen?)oprettet. 1 august startes brændselsindkøbsforeningen med 1300 medlemmer i Aalborg og 300 i Vejgaard. Ved juletid forlyder det, at Arbejderpartiets Brændselsforening har økonomiske vanskeligheder, men de må over- vindes efterhånden for siden får man eget siloanlæg ved havnen, og der bliver de følgende årtier tale om et betydeligt foretagende.”l Men om man får midler andetsteds fra, f .eks. den åbenbart kapitalstærke Fællesorgani- sationens Brændselsforretning i København vides ikke, omend det vel først kan være sket nogle år efter 1915, hvor også den københavnske brændselsforretning blev oprettet. Lejerforeninger m.m. Et andet spørgsmål, som blev rejst af krigstidens reproduktionsproblemer for arbejderklassen, angik boligsituationen. Allerede i 1908 havde Arbej- derpartiet haft en diskussion af bolignøden i Aalborg, men under krigen blev det værre og værre. Man afholdt flere møder om boligsituationen bl.a. for at lægge pres på byrådet, og Socialdemokratiet rejste her krav om at kommunen skulle påtage sig at skaffe gode, billige boliger. l 1916 afhol- des_der et møde med Arbejderpartiets förmand, cigarmager Willumsen, som indleder om boligsituationen. Han påpeger behovet for, at lejerne slutter sig sammen, som boligsituationen efterhånden er og mødet munder ud i oprettelsen af en lejerforening. 44 melder sig straks ind og ide følgende . år vokser foreningen hurtigt.58 Året efter i 1917 afholdes der et nyt stort møde om bolignødenmed b1.a.SD“s byrådsgruppetil stede. Men senere på året er der andre, der tager fat. En gruppe medlemmer af Murernes Fag- forening tager således initiativ til oprettelsen af en byggeforening efter forbillede af tilsvarende foreninger i København, Odense og Esbjerg. 1 første omgang vedtages det, at foreningen optager alle byggefagenes arbej- dere. Men et par måneder efter ændres denne bestemmelse til, at alle er- ganiserede arbejdere kan optages, hvilket antyder Arbejderpartiets ind- fiydelse, og foreningens navn ændres til Arbejdernes Byggeforening. Samtidig fremlægger foreningen sit byggeprojekt for offentligheden gen- 29
  • 24. nem Nordjyllands Socialdemokrat og på et byrådsmøde i april får for- eningen lov til at købe en grund af kommunen på fordelagtige betingel- ser.59 Herefter bliver der stilhed om denne forening, men det kan ved selv- syn konstateres, at der på den bevilgede grund faktisk ligger et hus, der ligner det projekterede meget, omend bygningen præges af en senere modernisering. Forsamlingsbygninger Alle disse ting viser den aktivitet, der var i krigsårene. I 20'erne ebber denne aktivitet noget ud, idet der kun startes initiativer op - og det endda uden for Arbejderpartiets regi, om dog inden for bevægelsen. I 1927 får Aalborg sin afdeling af Arbejdernes Radioforbund. Det er den lokale forenings formål at arbejde for, at radioen bringer udsendelser for arbej- derne, ligesom man giver teknisk vejledning og varetager radio-amatører- nes interesse. Klubben begyndte med 75 medlemmer, men den vokser på godt 1'⁄z år til 341 og man får i 1929 sit eget medlemsblad, Aalborg Radio Post. I øvrigt synes klubben fra starten orienteret mod det sociale samvær som en vigtig del af sit virke.60 I 1927 får byen en lokalafdeling af diskus- sionklubben »Socialisten«, der har følgende formål: »Personlig Dygtig- gørelse til Kampen for Arbejderklassens kulturelle og økonomiske Frigø- relse« og medlemskab af SD er en forudsætning for optagelse. Hermed er der etableret en konkurrent til SDF, og vilkårene for den gamle forening er næppe blevet nemmere heraf. › Disse sidste initiativer ligger ikke direkte i Arbejderpartiets regi, men deres forbindelser til bevægelsen markeres dog i deres tilfælde som i så mange andre ved, at man ofte benytter Arbejderpartiets forsamlingsbyg- ning til visse arrangementer. Denne forsamlingsbygning havde man er- hvervet i 1918, men der gik en hel del forud for det. Allerede i 1898 begyndte man at føle forholdene i »Dramatikken«for trange og spørgsmålet om erhvervelse af egen bygning kommer på tale, vel også inspireret af de andre fællesorganisationers køb af egne forsam- lingslokaler. Man opretter så Arbejderpartiets Byggeselskab, idet man allerede fra starten sigter på at kunne bygge selv. Men det går langsomt med indsamlingen af midler. I de følgende år gøres der nu og da fore- spørgsler om indestået i fondet, og i 1905 oplyses det, at der står 1700 kr. i Sparekassen. I 1909 foreslår formanden for Arbejdsmændenes Fagfor- ening, Hans Nielsen, at man nedsætter et udvalg til at arbejde med sagen, men det kommer der ikke noget ud af. I 1913 bringes spørgsmålet igen op. Der står nu 2828 kr. på byggekontoen - unægteligingen formue, men for- retningsudvalget skal komme med oplæg om sagen. Dette oplæg kommeri januar 1914. Der er enighed om, at man ikke vil købe Arbejderforeningens bygning Dramatikken, men .bygge selv. Det foreslås, at hvert fagforening yder 1 kr. pr. medlem til formålet, og dette sendes til høring hos afdelinger- ne. I maj meddeles det, at 16 fagforeninger har sagtja til forslaget, men 11 har sagt nej og 2 gjort forbehold. Herefter foreslås det, at indlede aktie- 30
  • 25. Ålborg-Varietéen,Frederikstorv (før 1918). tegningen og det vedtages. Hvad dette indbringer er noget tvivlsomt, i hvert fald går der 2 år, inden sagen igen tages op, og nu er der betydelig modstand. Således mener flere talere, at man hellere skulle bygge gode boliger end huse til Arbejderpartiet. Trods uenigheden går forretnings- udvalget dog videre med sagen og i april 1918 meddeles det, at man har fået tilbudt en bygning i stedet for at bygge selv - nemlig »Varieteten« på Frederikstorv. Dette afføder en voldsom diskussion, hvorunder især repræsentanterne for arbejdsmændenes fagforeninger lufter deres util- fredshed. Men Arbejderpartiets ledelse har travlt, allerede 5 dage efter det første møde indkaldes der til et nyt, og her vedtages det med alle stemmer, undtagen repræsentanterne for arbejdsmændenes fagforeninger, at købe »Varieteten«. Arbejdsmændenes afvisning af købet får ingen konsekven- ser, for man tager straks fat på finansieringsproblemerne og de løses ved, at Fællesorganisationens Brændselsforretning i København kautionerer for et lån på 140.000 kr. mod, at alle tilknyttede fagforeningsmedlemmer giver deres underskrift. Det gør de, og erhvervelsen af »Varieteten« er en reali- tet. Dermed har man fået eget tag over hovedet, og i oktober flytter man 31
  • 26. fra Dramatikken og ned på Frederikstorv anført af syngende medlemmer af Arbejderpartiets Sangforening.61 Driften af huset finansieres ved, at de tilsluttede fagforeninger årligtindebetaler et beløb efter hvor mange med- lemmer de har, og dermed får de lov til at benytte bygningen og dens facili- teter. Der er også nogle lejeindtægter fra lokaler, der udlejes til private, ligesom en række enkeltpersoner i de første år yder mindre bidrag.62 Ende- lig så kunne, som eksemplet med Radioklubben og Diskussionsklubben viser, foreninger uden for Arbejderpartiet, men med særlige relationer til bevægelsen også leje sig ind. Huset synes således at bære sig selv og synes ikke at have været i økonomiske vanskeligheder på noget tidspunkt. Sådan set var alt så godt. Men der var lige det med arbejdsmændenes fagforeninger. Deres afvisning af erhvervelsen af »Varieteten« ender med, at de køber deres egen forsamlingsbygning, og den største af disse fagfor- eninger, Arbejdsmændenes Fagforening med sine ca. 1100 medlemmer melder sig ijanuar 1919 endda ud af Arbejderpartiet.63 Skismaet i byens fagforeninger er en realitet. Arbejdsmandsfagforeningeme0g »Underskoven« Umiddelbart kunne det se ud som om det var surhed over købet af »Varie- teten«, der ledte til arbejdsmændenes enegang og det følgende totale brud. Men det var givetvis kun et symptom. De første gnidninger bliver allerede tydelige fra omkring 1908, hvor arbejdsmændene først nægter at yde bidrag til aftenskolen. Året efter udspilles der en magtkamp omkring »Nordjyllands Socialdemokrat«, hvor nogle af byens fagforeninger og i hvert fald Arbejdsmændenes Fagforeninger støtter hver sin part. På et stort møde om sagen i Arbejderpartiets udvidede repræsentantskab i okto- ber 1909 får dog Hans Nielsen, arbejdsmændenes formand, en resolution vedtaget til støtte for sin mand, journalist og byrådsmedlem Aage Riis Flor (senere borgmester i Randers og MF), men ved sære manøvrer i forret- ningsudvalget fratages Nielsen sejrens frugter?4 Senere bliver Hans Niel- sen igen centrumfigur for diskussionen i Arbejderpartiet. I 1915 er Hans Nielsens holdning til DsF oppe på foranledning af smedenes formand Marius Andersen, der endog synes at have antydet, at Hans Nielsen skulle have syndikalistiske tilbøjeligheder. Mødet slutter dog med at erklære Hans Nielsen renset for alle beskyldninger. Året efter er der uro om Hans Nielsens adfærd som byrådsmedlem, hvor han beskyldes for illoyalitet over for gruppen, og denne gang får Hans Nielsen en misbilligelse fra Arbejderpartiet.“'Alt taget i betragtning er det dog mest Arbejdsmænde- nes holdning til DsF, der er hovedtemaet under alt dette her. 1 1914 kræver Arbejdsmændenes Fagforening DAF udmeldt af DSF, og Hans Nielsen optræder for første gang på en DAF-kongres som leder af udmeldelses- fløjen, en rolle som han skulle få talrige lejligheder til at spille i 201erne som forbundssekretær, indtil han i 1925/26 kan stå som sejrherre - for en kort tid. Efter Hans Nielsen i 1915 går over i forbundsarbejdet, fortsætter hans 32
  • 27. ⁄ ' gamle fagforening i Aalborg med at kræve udmeldelse af DSF, og i 1916 overvejer man endda at melde sig ud af Arbejdsmandsforbundet.66 I den- ne periode foregår der en betydelig radikalisering i denne fagforening, som tilsyneladende river de andre DAP-afdelinger i byen med sig, og det er formodentlig her vi skal finde den egentlige baggrund for begivenhederne i 1918/19. Det er dog muligt, vi skal et lag længere ned for at finde forkla- ringen på det, der sker. Arbejdsmændene udtræder af Arbejderpartiet begrundet med, »at »de tekniske Fag« havde hånet arbejdsmæmdene »... som de ved enhver Lejlighed gør«, Her er det helt tydeligt modsætningen mellem de faglærte og de ufaglærte, der træder frem, og som givetvis også har været et væsentligt element bag kritikken af DSF. Men de fagpolitiske modsætninger må dog heller ikke glemmes, eftersom de fører Arbejds- mændenes Fagforening helt dertil i 1920, hvor de prøver at mobilisere det 2⁄3-f1ertal, der kræves for at komme ud af DAF, hvad bl.a. efter et med- lemsmøde med syndikalisten Lauritz Hansen næsten lykkes, idet der kun mangler få stemmer.67 › I april 1919 køber Arbejdsmændenes Fællesbestyrelse Søndergades Kaserne og arbejderbevægelsen i Aalborg har fået to centre. Selvstændig- heden markeres bl.a. året efter ved oprettelsen af Arbejdernes Sangkor, hvis fane indvies dec. 1921. Faneindvielsen fejres med en fest, hvor for- mændene for afdelingerne under DAF taler sammen med det social- demokratiske Folketingsmedlem, N. C. Christensen. Dette må vel ses som et udtryk for, at flertallet af arbejdsmæmdene ikke ønsker at kappe for- bindelsen til SD. N. C. Christensens tale er interessant derved, at den atter viser den vægt, man tillagde sangen. Han sagde bl.a., at »når en ny Klasse skal kæmpe sig frem til Indflydelse, er Sangen et godt og nyttigt Middel i Kampen«. Man ser atter forståelsen for sangen som agitationsmiddel. Det nye kors første offentlige fremtræden er en koncert i april 1924, hvorunder bl.a. fremføres »Internationale« med orkesterledsagelse.68 To af de rebelske arbejdsmandsfagforeninger er i begyndelsen af 20*erne involveret i et par interessante tiltag. I februar 1921 oprettedes en kooperativ kartoffelforretning. Dette initiativ er baseret på et samarbejde mellem Arbejdsmændenes Fællesbestyrelse og en salgsorganisation, som husmændene på St. Restrup har dannet. Dens primære vare er kartofler, men siden kommer andre grøntsager til. Forretningen har lager i Arbejds- mændenes bygning i Søndergade og får kort efter startet udsalgssteder i Korsgade og derefter i Reberbanegade. Der hersker meget store forvent- ninger til dette samarbejde, således luftes der sommeren 1921 planer om oprettelsen af et mælkeudsalg med husmændene som leverandører. Imid- lertid bliver glæden kort. Allerede i december 1921 meddeles det, atkar- toffelforretningen er nedlagt og lager og udsalgssteder er lukket. Grunden til denne udvikling i sagen er uafklaret.69 Allerede året før var Den kooperative Kødforsyningi Vejgârd blevet dan- ' net. Forretningen blev officielt oprettet 10.6.20 og skulle primært forsyne Nr. Tranders kommune, herunder Vejgård med denne forstads mange 33 V i.” tv,« ,7.1 ,1 g, (31,, am ›_ __ , n w ;WM .'wa ,2 -.: * - Vi« '"- › nv
  • 28. arbejdere. Der kan fra starten konstateres personsammenfald mellem Kødforsyningen, Vejgård Ny Brugsforening (se senere) og Fabriksarbej- nes Fagforening, hvis formand sidder i den første bestyrelse. Denne fag- forening går da også aktivt ind i foretagendet. Den får fast repræsentant i ledelsen og kautionerer for foreningen, da den i sommeren 1923 kommeri vanskeligheder. Desuden drøftes kødforsyningens forhold ofte på fag- foreningens møder, bl.a. klages der over, at udsalgsstedet er for lille i for- hold til omsætningen. Denne bekymring er dog i længden overflødig fori efteråret 1924 gør man skridt til at likvidere og fagforeningen må træde til og udrede det beløb, den har kautioneret for. Da den endelige opgørelse foreligger, giver det anledning til en diskussion af sagen, flere giver udtryk for principiel betænkelighed ved kooperativ virksomhed, hvilket andre synes at afvise, idet de mener, at kødforsyningens skæbne skyldes pro- blemer med bestyreren.” Selv om disse initiativer kun fik kort levetid, l henholdsvis 4 år, så er det ganske bemærkelsesværdigt at se, hvorledes disse fagforeninger prøver at gå direkte ind i fødevareforsyningen - trods Arbejderpartiets tidligere dårlige erfaringer. Det siger noget om den lokale fagbevægelses forståelse af nødvendigheden af at satse på mere end blot løntarifferne. Bredere livs- felter må forsøges inddraget i fagforeningens arbejdsområde, behovene i bred forstand må søges imødekommet. Imidlertid byder denne linie ube- strideligt på en række skuffelser, hvilket vel kan være medvirkende til at forklare den følgende tids tilbageholdenhed med hensyn til disse aktivi- tetstyper. Før vi forlader disse fagforeninger for at bevæge os ind i grænsefeltet mellem arbejderbevægelsen og -klassen, et par ord om den videre udvik- ling i 20,erne i Arbejdsmændenes Fagforening. Udmeldelsen af DAF i 1920 blev ikke til noget på grund af de manglende stemmer, og de følgende års offensiv fra arbejdsgiverne gav også anledning til at rykke sammen, omend afdelingen hurtigt markerer sin utilfredshed angående DSF og kræver DAF udmeldt. Dette sker som bekendt i 1926, dog kun i 3 år. I 1929 kommer man ind igen. Imidlertid eksisterer der stadig en aktiv opposi- tionsgruppe i fagforeningen, nu åbenbart med tilknytning til DKP. En af de måder, denne gruppe markerer sig på, er ved at foreslå film om Rusland forevist for medlemmerne, og det får de igennem i 1928, hvor filmen »Lenins Land« forevises for alle DAF-afdelingernes medlemmer. Der afholdes i tilknytning hertil diskussionsmøde om udviklingen i Sovjet, hvor DKP-gruppens leder Arthur Kristiansen (bliver siden Socialdemokrat, formand for fagforeningen og forbundssekretær) diskuterer med Hans Nielsen." Foreninger og initiativer uden for bevægelsen Vi bevæger os nu uden for de områder, som éntydigt ligger inden for par- tiets eller fagbevægelsens rammer. Imidlertid forholder det sig sådan,at 34
  • 29. der ikke går nogen særlig skarp grænse mellem »det officielle felt« og så den første gruppe, vi skal se på. Der var på forskellig vis forbindelser -ikke mindst personforbindelser. Den første repræsentant fra grænse-området, vi skal møde tilhører kooperationerne. Forbrugs- og Spareforeningen Denne forening stiftedes 1872, vistnok af Arbejderforeningen af 1865. I de første år skrantede foreningen flere gange, og først i 1881 blev der sat skik på tingene gennem oprettelsen af »Aktieselskabet af 1881«. Formålet med dette A/S var at skaffe driftskapital til påbegyndelsen af selvstændig pro- duktionsvirksomhed, idet foreningen i starten kun uddelte rabatkort til medlemmerne, hvorpå de hos på forhånd udpegede leverandører kunne købe varer til nedsat pris. Denne metode var imidlertid meget usikker, dels fordi man helt er i leverandørernes hænder, dels fordi det kun giver for- eningen små muligheder for selv at opbygge en formue, det vil sige skaffe midler til at realisere målet om egen produktionsvirksomhed. Efter etable- ringen af aktieselskabet oplever foreningen imidlertid nogle gode år, og i ' 1887 når man målet, man får eget bageri. På dettetidspunkt er repræsen- tanter for arbejderklassen' ved at gøre sig gældene i foreningen og igennem det meste af 80'erne er en arbejder formand. I 1890 overtager en uldhand- ler Sørensen (senere aktiv i amtsrådspolitik for Venstre) formandsposten, men han sidder kun et år, hvorefter posten overtages af ingen ringere end N. C. Christensen, ledende socialdemokrat og medarbejder ved Arbejder- bladet (senere redaktør og MF mm).72 Det er ikke meget galt at kalde det, der sker, en socialdemokratisk magtovertagelse i forbrugsforeningen, omend konsekvenserne heraf først for alvor bliver klart fem år senere. På 1 generalforsamlingen 1896 vedtages det således, at foreningen skal foretage brøduddelinger til de dårligtstillede i tilfælde af streng vinter eller anden form for længerevarende arbejdsstandsning. Denne tilføjelse skaber megen furore og får oppositionen i foreningen til på grund af denne vedtagelse at karakterisere forbrugsforeningen som en socialdemokratisk strejkekasse. Og det var ikke dårligt set, for allerede året efter under lock-out'en ijern- industrien ser vi foreningen uddele brød til de lock-out,ede arbejdere.73 Når man var i stand til det, så skyldes det blandt andet, at man i 1892 havde fået udvidet bageriet og i 1897 får man eget bryggeri (hvidtøls-). N. C. Christensens formandsperiode betød således blandt meget andet en be- tydelig udvidelse af foreningens produktionskapacitet. Christensen går af i 1902 og det viser sig her, at so'cialdemokraterne sidder sikkert i sadlen, for den nye formand er også partimedlem, og således går det også ved næste formandsskifte i 1918, hvor Vilh. Jensen bliver formand for forbrugs- foreningen samtidig med, at han, foruden at være socialdemokrat, også er formand for Arbejderforeningen af 1865. I øvrigt skal det bemærkes, at tilknytningen til Nordjyllands Socialdemokrat også fastholdes, idet re- daktør J. P. Kirk sidder i foreningens bestyrelse 1907-21. Som sagt begyndte foreningens ekspansion med udvidelsen af produk- 35
  • 30. tionssiden i 90,erne. I 1891 har man også erhvervet ejendommen Sønder- gade 58b, og i 1913 køber man ejendommen 58a. Hermed har man fået tilstrækkeligt med plads til endelig at åbne et egentlig udsalg af daglig- varer, og dette udsalg udvides betydeligt 2 år efter ved erhvervelsen af ejendommen Søndergade 60. I denne store forretning handler man dels med kolonialvarer, dels med isenkram og manufaktur, og i 1922 når man så vidt, at man kan åbne den første filial, nemlig Østre afd", mens vestre afd. åbnes 1931. Socialdemokraterne havde således i 1891 sikret sig kontrol med et fore- tagende med store muligheder og var dermed gået aktivt ind i kooperativ virksomhed, omend der aldrig blev tale om nogen organisatorisk sam- køring af nogle af arbejderbevægelsens organisationer og forbrugsfor- eningen. Denne interesse for kooperative initiativer viser sig også i andre tilfælde. Byggeforeningerne »Fremtidshåb« og »Klosterkolonien« Byggeforeningen »Fremtidshåb« blev oprettet i december 1900, men virkede i det første år meget skrøbelig. Derefter får foreningen ny for- mand, og hvem er det andet end den allestedsnærværende N. C. Christen- sen. Under dennes ledelse foretages der en omorganisering af foreningen, ' idet den nedlægges ijanuar 1902 for at genoprettes en måned efter sam- tidig med, at der har været nyindtegning af medlemmer, således at man i februar 1902 begynder på en frisk med 50 medlemmer, hvoraf langt de fleste er arbejdere. N. C. Christensen tager derefter kontakt med byrådets mark- og vejudvalg, hvilket ikke skulle falde ham svært, da han selv sidder i byrådet, og allerede 1. april kan han meddele, at foreningen har købt grund af kommunen ved Hobrovej og Ørstedsvej. Så laves der kontrakt med en entrepenør og i oktober står 27 huse færdige som fordeles efter lod- trækning blandt medlemmerne, som ifølge en lovændring af 7. oktober hæfter solidarisk for foreningens gæld. 25. november ændres lovene påny, idet det slås fast, at hvis nogen får skøde på det hus, de bebor, udtræder de af den solidariske hæftelse og dermed foreningen. Det bliver den udvik- ling, der kommer til at præge »Fremtidshåb«, omend det tager sin tid. i Først i november 1924 er de sidste huse erhvervet afderes beboere og som følge heraf ophæves foreningen.” I tilfældet »Klosterkolonien« er forbindelsen til den egentlige arbejder- bevægelse noget tyndere, men den er der. Byggeforeningen dannes 20. maj 1915 på initiativ af2 typografer og medlemmerne er -ifølge det opgiv- ne - alle arbejdere. Der bygges ialt 36 lejligheder i 9 4-lejlighedshuse med 2 og 3 værelser. Husene er færdige i efteråret 1917, men der findes forskel- lige tilfælde af byggesjusk og der bliver en voldgiftssag mellem foreningen og dens murermester, som foreningen vinder. Blandt foreningens to vold- gifsmænd finder vi »Postbudformand M. Jørgensen«, uden tvivl det social- demokratiske byrådsmedlem og senere Aalborgs første socialdemokrati- ske borgmester. Men det var kun i denne krise, man søgte assistance hos en 36
  • 31. fremtrædende socialdemokrat. Ellers klarede medlemmerne sagerne selv, således at man måsige, at initiativet her lå inden for klassens, men uden . for bevægelsens rammer. De arbejdsløses organisation (1921) Det samme må stort set siges om den aktivisering af de arbejdsløse, der- foregik i året 1921 i efterkrigskrisens l. fase. Og dog - også her er der for- bindelseslinier til en del af arbejderbevægelsen. Alt tyder på, at aktivi- sterne i dette forsøg på at samle de mange arbejdsløse til kamp for fælles interesser, var medlemmer af Arbejdsmændenes Fagforening. I hvert fald holdt det nedsatte arbejdsløshedsudvalg sine møder i Arbejdsmændenes Fællesbestyrelseshus i Søndergade. Ved disse møder planlagdes adskillige møder og demonstrationer, som løb af stablen i perioden februar til sep- tember 1921. Ved det første møde i februar var blandt talerne den kendte venstresocialist Marie Nielsen/'lS Det er næppe for meget sagt, at det var dette møde, der satte gang i arbejdsløshedsarbejdet i Aalborg. I maj af- holdes der således en stor demonstration med formændene for byens afdelinger af Arbejdsmandsforbundet som talere, og i eftersommeren afholdes en demonstration, der åbenbart er et led i en landsdækkende kampagne, som er inspireret af DKP og eller syndikalistiske grupper. Ved mødet i Aalborg langes der kraftigt ud efter Socialdemokratiet, men Nord- jyllands Socialdemokrat kan fortrøstningsfuldt oplyse sine læsere, at til- slutningen ikke var ret, stor."7 Under alle omstændigheder synes udvalget at have standset sin virksomhed i efterårets løb, efter alt at dømme for at fort- sætte arbejdet inden for de respektive fagforeningers rammer. Cigarmagernes Sangforening Denne forening repræsenterer noget helt andet end forsøget på at organi- sere de arbejdsløse i 1921 gjorde. Det eneste fællestræk, der har været, er formodentlig, at også sangerne blandt tobaksarbejderne på et eller andet tidspunkt er blevet medlemmer af deres fagforening. Imidlertid er denne sangforening relativt gammel, idet den blev startet op allerede i'slutningen af l870”erne under navnet »Ydun«. I 1883 fik den så navnet Cigarmagernes Sangforening, og det beholdt den, selv om andre tobaksarbejdergrupper i 1889 fik adgang til foreningen, indtil 1935, hvor man fik navnet »Tobaks- arbejdernes Sangforening«.xDet, der udmærker sangforeningen, er dens status som »huskor« for firmaet C.W. Obel. Den' havde fra starten det bedste forhold til principalerne, der støttede foreningen økonomisk, bl.a. ved at betale dens lokale-udgifter, og koret pryder festdagene i Obel-fami- lierne og ved virksomhedens jubilæer ved altid at være på pletten med en sang. Hvad man sang ved sådanne lejligheder, ved vi ikke med bestemt- hed. Der findes i foreningens arkiv en oversigt over dens ejendele, her- under dens beholdning afnoder og sangtekster. Denne fortegnelse viser, at det også her var romancer, nationale sange og drikkeviser, man havde forkærlighed for, mens man af sangemed tilknytning til arbejderbevægel- 137
  • 32. sen kun havde én, nemlig »Internationale«, og det var næppe den, man sang på Obel-slægtens mærkedage. Der synes ikke at have været nogen særlig nær tilknytning til Tobaksarbejdernes Fagforening, udover at sangerne formodentlig var medlemmer. Det kunne trods alt nok ind imel- lem være svært både at være økonomisk understøttet af arbejdsgiveren og så være nært tilknyttet en fagforening, hvis forhold til Obel-familiens overhoveder ind imellem var noget anstrengt. Således befinder denne for- ening sig absolut i arbejderbevægelsens periferi, omend medlemmerne givetvis har tilhørt arbejderklassen - bortset fra dem, der med »Firmaets« velsignelse var avanceret til tobakshandlere.78 Tobaksarbejdernes Idrætsforening Hvad man så ellers kan sige om tobaksarbejderne, så kommer man ikke uden, om, at de udfoldede en betydelig initiativrigdom. Det gjaldt også inden for idrætten. Allerede i 1898 startede man »Tobaksarbejdernes Atletklub«, som 3 år efter i 1901 skiftede navn« og blev til den så hæder- kronede atletklub_»Jyden«.Tobaksarbejdernes Idrætsforening stiftedes i august 1917 med adskillige idrætsgrene på programmet- i hvert fald efter foreningens bevarede regnskabsbog at dømme. Man havde således udgif- ter til en lang række Sportsrekvisitter, der viser noget om, hvad man har haft på programmet. Således fodbolde, spydspidser, boldtræer, kricket- bolde, springbrædder samt udgifter til leje af gymnastiksal. Allerede i 1918 får man tilskud til virksomheden fra kommunen og 10 år efter starten luk- kede »fabrikant Obel« også portemonnæen op med et tilskud.79 Atter er der tale om en aktivitet hvis forbindelse til arbejderbevægelsen er tynd, men som har sit udgangspunkt blandt medlemmer af arbejderklassen. Arbejdernes Idræts Klub (AIK) Det samme gælder i hvert fald grundlæggerne af AIK. Denne forening blev til 1. oktober 1919 og gjorde sig allerede fra starten gældende med terrænløb og herfra kom man naturligt over i atletikken. I starten havde man endvidere en gymnastikafdeling, som dog i 1935 blev selvstændig under navnet »Vidar«, ligesom man drev håndboldspil for både kvinder og mænd. Midt i tyverne fik foreningen aflæggere i Vejgaard og Nr. Sundby. Foruden de kropslige idrætter bidrog man også på anden måde til medlem- mernes og sympatisørernes udvikling, idet man i 1927 oprettede en Spare- forening, der også fungerede som Støtteforening for klubben, idet renterne tilfaldt AIK. I øvrigt synes foreningen at gå stærkt op i sine medlemmers sportslige præstationer, hvorved foreningen unægteligikke adskiller sig fra andre idrætsklubber. I klubbens festskrift hylder man dog også kamme- ratskabet, men også her er det spørgsmålet, om man adskiller sig fra andre, tilsvarende foreninger. Nogle overvejelser om forholdet til arbejderbevæ- gelsen forekommer kun i en enkelt sætning og her i negativ retning, efter- som en 'af foreningens veteraner i festskriftet beklager, at man har haft visse vanskeligheder på grund af navnet.80 38
  • 33. »Tobaksarbejdernes Idrætsforening Ålborg«.Fra venstre: Ludvig Jørgensen, Jens Christen- sen, Carl Lyngberg, Richard Christensen og Karl Kirk (ca. 1918/19). - 39
  • 34. Vejgaard-aktiviteter I den stærkt arbejderprægede østlige forstad til Aalborg, Vejgaard, etable- redes der omkring og efter århundredskiftet flere foreninger med interes- se for vores emne. Således Vejgaard Brugsforem'ng af 1897 og Vejgaard Ny Brugsforening. I begge tilfælde var der tale om initiativer, hvor medlemmer af arbejderklassen stod stærkt i bestyrelsessammenhæng.Den mest initia- tivrige af dem var den ny brugsforening, der stiftedes i 1901, og som også synes at have haft visse forbindelser til dele af arbejderbevægelsen.l 1915 etablerer denne brugsforening således et kooperativt mælkeudsalg og foreningen er andelshaver i den tidligere omtalte Vejgaard kooperative Kødforsyning sammen med Fabriksarbejdernes Fagforening. Samfølelsen med arbejderbevægelsen antydes vel også af, at alle større arrangementeri 20'erne finder sted i Arbejderpartiets Forsamlingsbygning.81 Det er et spørgsmål, om denne brugsforening har noget med Vejgaard Brændselsfor- retning (stiftelsesår ukendt) at gøre, eller om den har været et helt lokalt initiativ. I hvert fald er bestyrelsen også her arbejderdomineret og med- lemstallet var i 1916/17 på omkring 170.82 Endelig skal Værftsarbejdernes Byggeselskab nævnes. Det blev som de øvrige aktiviteter på boligområdet startet op under den store bolignød under 1. Verdenskrig, nemlig i 1915. Foreningen har allerede ved stiftelsen erhvervet grunde i Lundsgaards- gade i Vejgaard, hvor man planlægger med statsñnansiering at kunne bygge 10 småvillaer med fuld kælder, 3 værelser i stueetagen, 2 på kvisten samt udhus og - svine- og hønsehus.83 De agrare tilbøjeligheder er sejg- livede og kan samtidig bidrage til en individuel reallønningsforbedring. Opsamlende kan det således siges, at af de 26 foreninger og aktiviteter (incl. SDF e. 1914), vi her har fremdraget, var de 12 direkte under ledelse af' eller afhængig af Arbejderpartiet. 4 opstår i forbindelse med eller efter arbejdsmændenes udbrud i 1918/19, mens 10 har mere eller mindre klare , forbindelseslinier til bevægelsen, mens deres medlemmer overvejende rekrutteres fra byens arbejderklasse. Hertil kommer så yderligere en f række syge- og arbejdsløshedskasser tilknyttet fagforeningerne. Man kan - så spørge, om det var »Tordenskjolds soldater«, der frekventerede Aften- skolen og Afholdsforeningen, gik til koncerter, var medlemmer af Brænd- selsforeningen, Lejerforeningen subsidiært en af byggeforeningerne, Forbrugs- og Spareforeningen og AIK osv. Det var det næppe, alene på grund af den geografiske og organisatoriske differentiering, og derfor kan det med rimelighed antages, at alle disse aktiviteter tilsammen omkring 19201 større og mindre grad berørte flere tusinde mennesker. Ganske vist er der ikke tvivl om, at fagforeningerne var den del af bevægelsen,der havde den bredeste berøring til byens arbejderklasse. Men selv om også fagforeningernes aktivitet ind imellem viser en betydelig bredde, så betød »underskoven« dog, at arbejderbevægelsen i sidste del af perioden mani- festerer sig for byens arbejdérklasse i særdeles forskelligartede livssitua- üonen 40