SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo
1 von 25
Downloaden Sie, um offline zu lesen
Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens mest lige lande.
• Indkomstuligheden er lav.
• Det samme er andelen, der lever i fattigdom (både absolut og relativ).
• Der er fri adgang til behandling i sundhedsvæsenet og uddannelse mv.
Men hvis vi ser ud over hele livet, er vores muligheder så lige alt efter vores
familiebaggrund?
Er der særligt udsatte grupper?
Hvis mulighederne ikke er lige, hvad skyldes dette?
Hvad kan vi gøre?
Hvad bør vi gøre?
I mit indledende oplæg vil jeg tale om to ting:
1. Forskelle alt efter familiebaggrund gennem hele livet.
2. Hvordan vores syn på den sociale mobilitet afhænger af perspektivet.
Mor har videregående uddannelse
Mor har ungdomsuddannelse
Mor har grundskole
3-5 år, sociale færdigheder
Mor har videregående uddannelse
Mor har ungdomsuddannelse
Mor har grundskole
8-14 år, faglige færdigheder
3-5 år, sociale færdigheder 8-14 år, faglige færdigheder
25 år, andel med en dom for kriminalitet
25 år, andel uden en dom for kriminalitet
3-5 år, sociale færdigheder 8-14 år, faglige færdigheder 25 år, Ingen kriminalitet
8-14 år, faglige færdigheder
3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen kriminalitet 30 år, års uddannelse
8-14 år, faglige færdigheder
3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen kriminalitet 30 år, års uddannelse 40 år, lønindkomst
8-14 år, faglige færdigheder
3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen krim. 30 år, uddannelse 40 år, lønindkomst 40-50 år, ikke kontaktet hosp. 54 år, i arbejdsstyrken 60 år, i live
Til trods for velfærdsstaten er der markante forskelle gennem hele livet alt efter
vores familiebaggrund.
Vi har formelt set lige adgang til muligheder, men forskellene vedbliver alligevel.
Vigtigheden af vores familiebaggrund varer ved hele livet.
Forskellene bliver tydeligere, når vi fokuserer bredt.
Det samme gør sig gældende, når vi undersøger, hvordan
ressourcer over hele livet afhænger af vores baggrund.
Når vi taler om social mobilitet, tales der ofte om indkomstmobilitet:
Hvor mange % af vores indkomst afhænger af vores forældres indkomst.
Ved de traditionelle mål, hvor vi ser på, hvordan vores indkomst afhænger af vores
forældres indkomst analyseres indkomst målt mens man er i 30'erne.
Her er Danmark blandt de lande med den største indkomstmobilitet (dvs. den
laveste sociale arv).
Omkring 20% af de forskelle vi ser i disponibel indkomst mens vi er i 30’erne kan
tilskrives vores forældres indkomst.
En del af den høje mobilitet kan tilskrives omfordeling via skatter.
Mobiliteten er lavere, når vi i stedet ser på samlet indkomst før skat i 30’erne.
En del af den høje mobilitet kan tilskrives omfordeling via skatter.
Mobiliteten er lavere, når vi i stedet ser på samlet indkomst før skat i 30’erne.
En anden del af omfordelingen handler om overførselsindkomster.
Ser vi på markedsindkomst i 30’erne, så er mobiliteten endnu lavere.
Indkomst på et givent tidspunkt i livet mangler mange vigtige aspekter:
Fremtidig udvikling, sikkerhed, familie, osv. osv.
Og ser vi på værdien af vores indkomst over hele livet, så er det tæt på 60% af
forskelle, der går igen på tværs af generationer.
Tilsvarende synes de sociale forskelle i eksempelvis, hvordan børn klarer sig i
skolen, også lavere hvis ikke betragter forældres ressourcer i bredere forstand.
Tilsvarende synes de sociale forskelle i eksempelvis, hvordan børn klarer sig i
skolen, også lavere hvis ikke betragter forældres ressourcer i bredere forstand.
Når vi anlægger et livstidsperspektiv, så bliver forskellene mellem os alt efter vores
familiebaggrund mere synlige.
Det gør sig gældende når vi ser på økonomiske ressourcer, men også når vi ser på
sociale forhold mere generelt.
Forskellene vi har set, gør sig gældende i hele samfundet. Men nogle grupper er
særlig udsatte: store økonomiske, sociale og personlige omkostninger.

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Lighed, ulighed og social mobilitet - 1. oplæg

Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdfSundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
RikkeBorger
 

Ähnlich wie Lighed, ulighed og social mobilitet - 1. oplæg (8)

Dobbeltliv_rapport
Dobbeltliv_rapportDobbeltliv_rapport
Dobbeltliv_rapport
 
Briefing om forskning i skilsmisser september 2019
Briefing om forskning i skilsmisser september 2019Briefing om forskning i skilsmisser september 2019
Briefing om forskning i skilsmisser september 2019
 
Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI.
Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI.  Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI.
Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI.
 
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdfSundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
Sundhedspolitik - 2023-2026 - uden forordd.pdf
 
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemetBørns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
 
Tidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleTidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelle
 
De oversete storforbrugere - LinkedIn oplæg
De oversete storforbrugere - LinkedIn oplægDe oversete storforbrugere - LinkedIn oplæg
De oversete storforbrugere - LinkedIn oplæg
 
Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger
Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsningerSocial mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger
Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger
 

Mehr von Rockwool Fonden

Mehr von Rockwool Fonden (20)

Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplægLighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
Lighed, ulighed og social mobilitet - 2. oplæg
 
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
 
Briefing: Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien
Briefing: Velfærdsstat og befolkning i SkandinavienBriefing: Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien
Briefing: Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien
 
Briefing om effekten af aktivering 4. februar 2020
Briefing om effekten af aktivering  4. februar 2020Briefing om effekten af aktivering  4. februar 2020
Briefing om effekten af aktivering 4. februar 2020
 
Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019
Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019
Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019
 
Konference: Indvandring og integration – udfordringer og muligheder
Konference: Indvandring og integration – udfordringer og mulighederKonference: Indvandring og integration – udfordringer og muligheder
Konference: Indvandring og integration – udfordringer og muligheder
 
Briefing om effekten af starthjælp
Briefing om effekten af starthjælpBriefing om effekten af starthjælp
Briefing om effekten af starthjælp
 
How to change a system
How to change a systemHow to change a system
How to change a system
 
Play the game change the rules - change the game
Play the game   change the rules - change the gamePlay the game   change the rules - change the game
Play the game change the rules - change the game
 
To find a form that accommodates the mess
To find a form that accommodates the messTo find a form that accommodates the mess
To find a form that accommodates the mess
 
Navigating between systems an example from rockwool fonden interventions
Navigating between systems   an example from rockwool fonden interventionsNavigating between systems   an example from rockwool fonden interventions
Navigating between systems an example from rockwool fonden interventions
 
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommuner
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommunerOrganisatorisk parathed og lederskab i danske kommuner
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommuner
 
Recent labour market developments and reforms in OECD countries
Recent labour market developments and reforms in OECD countriesRecent labour market developments and reforms in OECD countries
Recent labour market developments and reforms in OECD countries
 
Konference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virker
Konference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virkerKonference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virker
Konference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virker
 
Pressemøde: Afkast af uddannelse
Pressemøde: Afkast af uddannelsePressemøde: Afkast af uddannelse
Pressemøde: Afkast af uddannelse
 
Præsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitet
Præsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitetPræsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitet
Præsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitet
 
Præsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskort
Præsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskortPræsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskort
Præsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskort
 
Pressemøde om sort arbejde
Pressemøde om sort arbejdePressemøde om sort arbejde
Pressemøde om sort arbejde
 
Pressemøde: Indvandreres uddannelse
Pressemøde: Indvandreres uddannelsePressemøde: Indvandreres uddannelse
Pressemøde: Indvandreres uddannelse
 
Education and the wage structure
Education and the wage structureEducation and the wage structure
Education and the wage structure
 

Lighed, ulighed og social mobilitet - 1. oplæg

  • 1.
  • 2. Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens mest lige lande. • Indkomstuligheden er lav. • Det samme er andelen, der lever i fattigdom (både absolut og relativ). • Der er fri adgang til behandling i sundhedsvæsenet og uddannelse mv.
  • 3. Men hvis vi ser ud over hele livet, er vores muligheder så lige alt efter vores familiebaggrund? Er der særligt udsatte grupper? Hvis mulighederne ikke er lige, hvad skyldes dette? Hvad kan vi gøre? Hvad bør vi gøre?
  • 4. I mit indledende oplæg vil jeg tale om to ting: 1. Forskelle alt efter familiebaggrund gennem hele livet. 2. Hvordan vores syn på den sociale mobilitet afhænger af perspektivet.
  • 5. Mor har videregående uddannelse Mor har ungdomsuddannelse Mor har grundskole 3-5 år, sociale færdigheder
  • 6. Mor har videregående uddannelse Mor har ungdomsuddannelse Mor har grundskole 8-14 år, faglige færdigheder
  • 7. 3-5 år, sociale færdigheder 8-14 år, faglige færdigheder
  • 8. 25 år, andel med en dom for kriminalitet
  • 9. 25 år, andel uden en dom for kriminalitet
  • 10. 3-5 år, sociale færdigheder 8-14 år, faglige færdigheder 25 år, Ingen kriminalitet
  • 11. 8-14 år, faglige færdigheder 3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen kriminalitet 30 år, års uddannelse
  • 12. 8-14 år, faglige færdigheder 3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen kriminalitet 30 år, års uddannelse 40 år, lønindkomst
  • 13. 8-14 år, faglige færdigheder 3-5 år, sociale færdigheder 25 år, ingen krim. 30 år, uddannelse 40 år, lønindkomst 40-50 år, ikke kontaktet hosp. 54 år, i arbejdsstyrken 60 år, i live
  • 14. Til trods for velfærdsstaten er der markante forskelle gennem hele livet alt efter vores familiebaggrund. Vi har formelt set lige adgang til muligheder, men forskellene vedbliver alligevel.
  • 15. Vigtigheden af vores familiebaggrund varer ved hele livet. Forskellene bliver tydeligere, når vi fokuserer bredt. Det samme gør sig gældende, når vi undersøger, hvordan ressourcer over hele livet afhænger af vores baggrund.
  • 16. Når vi taler om social mobilitet, tales der ofte om indkomstmobilitet: Hvor mange % af vores indkomst afhænger af vores forældres indkomst. Ved de traditionelle mål, hvor vi ser på, hvordan vores indkomst afhænger af vores forældres indkomst analyseres indkomst målt mens man er i 30'erne. Her er Danmark blandt de lande med den største indkomstmobilitet (dvs. den laveste sociale arv).
  • 17. Omkring 20% af de forskelle vi ser i disponibel indkomst mens vi er i 30’erne kan tilskrives vores forældres indkomst.
  • 18. En del af den høje mobilitet kan tilskrives omfordeling via skatter. Mobiliteten er lavere, når vi i stedet ser på samlet indkomst før skat i 30’erne.
  • 19. En del af den høje mobilitet kan tilskrives omfordeling via skatter. Mobiliteten er lavere, når vi i stedet ser på samlet indkomst før skat i 30’erne.
  • 20. En anden del af omfordelingen handler om overførselsindkomster. Ser vi på markedsindkomst i 30’erne, så er mobiliteten endnu lavere.
  • 21. Indkomst på et givent tidspunkt i livet mangler mange vigtige aspekter: Fremtidig udvikling, sikkerhed, familie, osv. osv.
  • 22. Og ser vi på værdien af vores indkomst over hele livet, så er det tæt på 60% af forskelle, der går igen på tværs af generationer.
  • 23. Tilsvarende synes de sociale forskelle i eksempelvis, hvordan børn klarer sig i skolen, også lavere hvis ikke betragter forældres ressourcer i bredere forstand.
  • 24. Tilsvarende synes de sociale forskelle i eksempelvis, hvordan børn klarer sig i skolen, også lavere hvis ikke betragter forældres ressourcer i bredere forstand.
  • 25. Når vi anlægger et livstidsperspektiv, så bliver forskellene mellem os alt efter vores familiebaggrund mere synlige. Det gør sig gældende når vi ser på økonomiske ressourcer, men også når vi ser på sociale forhold mere generelt. Forskellene vi har set, gør sig gældende i hele samfundet. Men nogle grupper er særlig udsatte: store økonomiske, sociale og personlige omkostninger.