1. /// socialt ansvar / danske kommuner / no.16 / 2015
tekst Thomas Kokholm
foto Joachim Rode
46-årige Suna S. Kanat har fem
års skolegang fra Tyrkiet. Nu
går hun rundt i kælderen sam-
men med kollegaen Lone Larsen
i ATP’s næsten kilometerlange
bygning på Kongens Vænge i
Hillerød, hvor der er omkring
1.100 ansatte, der primært tager
sig af danskerne arbejdsmar-
kedspensioner. Resten af de i alt
2.200 medarbejdere sidder på
fem andre adresser i Danmark.
Suna og Lone er i gang med at
ordne og arkivere bunker af pa-
pirer. Det er sager, der vedrører
Lønmodtagernes Garantifond.
Det er tunge papirsager, som
ATP’s jurister og sagsbehandlere
med mellemrum skal have op,
når der sker nyt.
– Der er mange sager efter kon-
kurser. Suna er rigtig god til tal
og til at sortere. Hun er kvik i
pæren. Hun har endda passet
det, mens jeg var på ferie. Det er
bestemt ikke alle, der kan det
her, siger Lone Larsen, arkivar,
der er glad for sin nye kollega.
Suna smiler. Hun har fundet
den rette hylde. Hun har efter en
prøveperiode fået et fleksjob på
deltid. Det er den første ansæt-
telseskontrakt, hun har skrevet
under på i sit liv. Siden hun kom
til Danmark som 19-årige har
hun været ind og ud af mange
kurser og jobtilbud. Hun har
arbejdet i køkkener i daginsti-
tutioner og så videre, men en
smertefuld gigtsygdom, hun har
døjet med, siden hun var barn,
har gjort det svært.
– Jeg er rigtig glad. Det er en
frisk start for mig. Der er søde
kollegaer og et godt samarbejde,
siger Suna S. Kanat.
Triple win
Suna S. Kanat er umiddelbart
en af de vanskeligst placerbare
på det danske arbejdsmarked.
Hun er en af de i alt 64 ledige,
der har været igennem ATP’s
såkaldte FASE+ enhed, der har
til formål at få især indvan-
drere i arbejde og væk fra kon-
tanthjælp i samarbejde med
kommunerne. Det ligner et
godt bud på, hvordan regerin-
gens mål om at få flere indvan-
drere og flygtninge væk fra
kontanthjælp kan nås.
I alt har 13 af de 67 fået helt or-
Indvandrere
på rette hylde
28
Virksomheden ATP og Hillerød Kommune samarbejder med succes om en model, der
får indvandrere og flygtninge væk fra kontanthjælp. I første omgang tog de fat på den
sværeste gruppe – indvandrerkvinder uden uddannelse.
dinært arbejde, 11 af dem i ATP.
Ni er blevet ansat i løntilskud,
syv af dem i ATP. To er ansat i
flexjob, hvoraf den ene er Suna.
Ni er gået videre i uddannel-
sesforløb, to af dem som kon-
torelever i ATP.
Rikke Harning er leder af FaSE+,
der har eksisteret i fem år.
– Det kom sig af, at vi havde
en del småopgaver, som lå i
randområdet af medarbejder-
nes kerneopgaver, og som tog
tid fra vores højtuddannede
medarbejdere. For os har det
fra start været vigtigt, at der er
tale om helt reelt arbejde, der
ellers skal løses af andre an-
satte i ATP. Vi henvendte os til
Hillerød Kommune for at høre,
hvad de havde brug for, og hvor-
dan de kunne hjælpe os med
vores rekrutteringsbehov. Det
stod hurtigt klart, at den grup-
pe, kommunen havde mest in-
teresse i, at vi gjorde noget for,
var kvinder med indvandrer
baggrund. På det seneste er vi
også begyndt at tage mænd ind,
blandt andet fordi der kommer
flere mandlige flygtninge, for-
klarer leder Rikke Harning.
Siden er samarbejdet udvi-
Suna er rigtig
god til tal og til
at sortere. Hun
har endda passet
det, mens jeg var
på ferie.
Lone Larsen

2. danske kommuner / no.16 / 2015 / socialt ansvar /// 29
det med jobcenteret i Allerød
Kommune, hvor ATP har en
afdeling med 400 ansatte. Og
i takt med at enhedens eksi-
stens er blevet kendt i den store
koncern, er der kommet flere
opgaver til, som de forskellige
afdelinger gerne vil have løst.
– Jeg plejer at kalde det en
trible win-situation. Vi hjælper
borgeren, vi hjælper det offent-
lige, og vi hjælper ATP.
Der bliver taget meget indivi-
duelle hensyn til de indvan-
drere, der kommer ind under
FASE+, samtidig med at de læ-
rer om helt generelle vilkår på
det danske arbejdsmarked.
– Det her er noget, kommunen
kan bruge til at få afklaret, om
borgeren kan komme i ordi-
nært job, fleksjob eller skal
på pension. Samtidig er det en
fast del af forløbet, at delta-
gerne får undervisning i dansk
og it, hvor de ofte har ringe
kompetencer, forklarer Rikke
Harning.
Dansk indforståethed
Det har været essentielt for pro-
jektets succes, at der har været
en fast ankerkvinde i Rikke
Harning, som har stået for koor-
dineringen, organiseringen og
kommunikationen mellem kom-
munerne, borgeren og virksom-
heden. Det har givet en del sjove
oplevelser og indsigt ikke bare i
andre kulturer men også i egen
arbejdspladskultur.
– Det er en væsentlig del af det,
at de lærer en dansk arbejds-
plads at kende. Der ligger meget
læring. Noget af det, der kan væ-
re svært at forstå for folk fra an-
dre kulturer, er, at vi ofte ikke si-
ger tingene lige ud. De er måske
vant til en kultur, hvor man får
direkte ordrer. Vi bruger vendin-
ger som, ”det kunne være rart
at få renset tastaturet”, under-
forstået så regner jeg med, at du
gør det. Der er meget, der er un-
derforstået og indforstået i vores
kultur, siger Rikke Harning.
Hun har et eksempel med en
pakistansk pige, der i dag er kon-
torelev i ATP.
– Jeg måtte forklare hende, at
hun skal gøre opmærksom på,
at hun kan og vil løse opgaver,
frem for at forholde sig afven-
tende. I Danmark stiller vi krav
til chefen. Vi har uddelegering og
frihed under ansvar.
Det er vigtigt, at de ting, som
danskere bare tager for givet,
bliver videreformidlet. Der-
for er det en del af konceptet
for FASE+, at deltagerne får en
kulturmentor, der er en frivillig
medarbejder i huset.
– De mødes som minimum en
gang om ugen. Så lærer de om so-
ciale omgangsformer med vide-
re. For eksempel har vi en kine-
sisk kvinde, der i dag har fast job.
I starten sagde hun ikke noget.
Hun kom, arbejdede, løste opga-
verne og gik igen. I dag siger hun
godmorgen og taler om opgaver-
ne, fortæller Rikke Harning.
Retter ryggen
Pernille Juel Sefort er underdi-
rektør og HR-chef i ATP og en af
initiativtagerne til FASE+
-konceptet. Hun understreger,
at Rikke Harning har en helt
central rolle.
– Det er en speciel ledelsesop-
gave, som kræver en person med
særlige kompetencer. Man skal
Jeg er rigtig glad.
Det er en frisk start
for mig. Der er søde
kollegaer og et godt
samarbejde.
Suna S. Kanat
Danmarks
pensionsforvalter
ATP’s 2.200 medarbejdere
holder til på seks lokationer i
Danmark. Fælles for dem er,
at de forvalter ATP Livslang
Pension med en formue på
over 700 mia. kr. og udbetaler
pensions- og sociale ydelser
for 210 mia. kr. om året. ATP
driver også Udbetaling Dan-
mark for staten og kommuner-
ne. UDK udbetaler de såkaldte
objektive ydelser, det vil sige
folkepension, boligydelse,
børnepenge med mere.

3. 30 /// socialt ansvar / danske kommuner / no.16 / 2015
for eksempel kunne tale om per-
sonlig hygiejne med folk, hvis
det er nødvendigt. Det er jo no-
get, vi normalt viger tilbage fra
på danske arbejdspladser. Men
det kan være en bjørnetjeneste
ikke at sige det.
Hun fremhæver, at indvan-
drekvinderne i ATP ofte bliver
mønsterbrydere i deres familie.
– Det er noget af det fantastiske
ved projektet. Disse kvinder får
pludselig en helt anden status i
deres familie. De kan sige til de-
res børn, ”jeg skal på arbejde”.
Man kan se, hvordan de fysisk
ændrer sig undervejs. Deres
gangart ændrer sig, og de retter
ryggen, siger Pernille Juel Sefort.
Hun ser projektet som en natur-
lig forlængelse af den tradition,
som ATP har for kompetenceud-
vikling og mangfoldighed. Kon-
ceptet er også blevet implemen-
teret i de afdelinger, ATP har ude
omkring i landet i forbindelse
med Udbetaling Danmark. Det
sker i samarbejde med de re-
spektive kommuner.
Mere af det
På jobcenteret i Hillerød Kom-
mune er de glade for samarbej-
det med ATP.
– Det er et godt eksempel på et
samarbejde med en virksom-
hed om en målgruppe, som vi får
flere af. Det styrker integratio-
nen af flygtninge og indvandre-
re, at de kommer ud og lærer om
dansk arbejdspladskultur, siger
Morten Torp, der er sektionsle-
der på jobcenteret.
Han henfører til, at Hillerød
som mange andre kommuner
modtager flere flygtninge i disse
år. I Hillerød blev kvoten i 2014
cirka tredoblet i forhold til den
oprindeligt udmeldte, sådan at
kommunen modtog omkring
100 flygtninge. 2015 ser ud til at
følge samme mønster.
I regeringens nye integrations-
udspil bliver der lagt op til, at
flygtninge skal i et beskæftigel-
sesforløb allerede en uge efter,
at de kommer fra asylcenteret.
Bliver det et krav, er der brug for,
at flere virksomheder går aktivt
ind i indsatsen.
– Der er ingen tvivl om, at det
er væsentligt at komme i gang
hurtigt, men også vanskeligt. Vi
screenede integrationsområdet
for nylig. Gennemgangen viste,
at en del af de ledige indvandrere
kun har mellem nul til fem års
skolegang. Samtidig er der no-
get, der tyder på, at vores tilbud
i fremtiden også skal rette sig
mod unge mænd med en højere
uddannelse, som er profilen for
mange af de syriske flygtninge,
siger Morten Torp.
Stor velvilje
Pernille Olesen er virksom-
hedskonsulent og den faste
kontaktperson i forhold til
projektet i ATP.
– Udover at vi laver et match
mellem de ledige og virksom-
heden, så betaler vi for sprog-
undervisning og hvis der er
brug for eksempelvis undervis-
ning i it, siger hun.
Pernille Olesen mener ikke, at
det kun er store virksomheder
som ATP, der har musklerne til
at løse en integrationsindsats
på det danske arbejdsmarked.
– Vi samarbejder også med flere
små og mellemstore virksom-
heder, der har en skarp CSR
profil (Corporate Social Re-
sponsibility). Man bliver faktisk
overrasket over, hvor mange
virksomheder, der gerne vil. Det
hænger ofte sammen med virk-
somhedsejerens personlighed,
eller at virksomheden har en hi-
storie for at gøre det. Men det er
en håndholdt indsats, der skal
til, og det er ikke alle virksom-
heder, der kan eller vil det, siger
Pernille Olesen.
Lige nu har Hillerød jobcenter
omkring 250 sager, der vedrø-
rer flygtninge og ægtefælle-
sammenførte. De dækker over
meget forskellige historier. Fra
traumatiserede og midaldren-
de uden uddannelse til unge
veluddannede.
– Det er rigtigt, at vi ser flere
veluddannede, og det er en
udfordring at få deres kom-
petencer i spil. Det kan virke
mærkeligt, at læger, advoka-
ter og ingeniører skal ud og slå
græsplæne. Men man skal se
det som et forløb, hvor de først
skal lære sprog og kultur, og så
kan fagligheden komme i spil
senere, siger Pernille Olesen.
Jobcenteret vil gerne i kontakt
med flere virksomheder, der
er klar til at yde en dedikeret
indsats.
– For os ligger der en stor op-
gave i at informere virksomhe-
derne om de muligheder, der er.
Når jeg er ude at forklare om,
hvad der er af støtteordninger,
er der mange, der bliver overra-
skede, siger Pernille Olesen.
Jobcenteret har netop opret-
tet et særligt integrationsteam,
der fremover skal tage sig af
den fokuserede beskæftigelses-
indsats over for flygtninge og
indvandrere. • tkn@kl.dk
Deterenspeciel
ledelsesopgave,
somkræveren
personmedsær-
ligekompetencer.
Pernille Juel Sefort
Nogetafdet,der
kanværesværtat
forståforfolkfra
andrekulturer,er,
atviofteikkesiger
tingeneligeud.
Rikke Harning