Præsentation givet på NordYrk konference d. 9. juni 2016 på Octavia i Roskilde.

1. Erhvervsskolelæreres
udfordringer med at skabe
betingelser for transfer og
grænsekrydsning i
skole-praktiksamspillet
Marianne Riis, Palle Bergstedt, Claus. B. Jørgensen,
Hans H. Koch & Carsten L. Rasmussen,
Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)
NordYrk konference, 9. juni, 2016

2. Agenda
 Forskningsprojekt og –spørgsmål
 Transfer
 som vertikale og horisontale
processer
 som grænsekrydsning mellem
aktivitetssystemer
 Casestudie, etnografisk interview og
CHAT inspireret analyse
 Foreløbige resultater: Udfordringer
med vertikale og horisontale lære- og
transferprocesser
 Fremtidige forskningsmuligheder

3. Forskningsspørgsmål og formål
1. På hvilke måder og hvorfor inddrager og
anvender erhvervsskolelærere ikt-baserede
artefakter som grænseobjekter med henblik på
at skabe mulighed for grænsekrydsning og
kontinuitet i og imellem forskellige kontekster?
2. Hvilke didaktiske-pædagogiske anbefalinger kan understøtte
erhvervsskolers fremadrettede arbejde med at skabe øget
skole-virksomhedssamspil gennem brug af ikt?

EUD lærer-studerende
Forskningsfeltet
Praktikere

4. Vertikal og horisontal læring
Vertikal læring
 Fokus på læring i et enkelt system
 Snævert, hierarkisk syn på viden og ekspertise
 Transfer er den dominerende metafor
Horisontal læring
 Fokus på læring i og imellem flere systemer
 Bredt, multidimensionelt syn på viden og ekspertise
 Overgang/krydsning er den dominerende metafor
Engeström et al. (1995), Tuomi-Grön et al. (2003)
Bemærk! Begge tilgange er nødvendige!
(jf. Sfard, 1998, Berstein, 1999)

5. Grænsekrydsning og -objekter
 Grænsekrydsning er et koncept, der er foreslået som en udvidelse
af transferbegrebet
 Grænsekrydsning ses som kontinuerte to-vejs handlinger og
interaktioner i og imellem to praksisser
 Grænsekrydsning anerkender konflikter og modsætninger – og ser
disse som potentiale for læring og udvikling

Målet er at finde produktive måder at udnytte forskellighed på
 Grænseobjekter fungerer som bindeled (3. rum) mellem praksisser
– disse kan være ikt-baserede
(Akkerman & Bakker, 2012 & 2011)

6. Forskningsdesign
 Multipelt casestudie
 De tre dominerende skoletyper: Teknisk*, Markantil og SoSu
 4 skoler – lærere, elever/lærlinge og oplærere
 Longitudinelt studie
 Forskningsmetoder
 Interviews, observationer og design eksperimenter
 Seks etnografiske interviews (inspireret af Spradley, 1979)
 Formål: opnå indsigt i EUD-lærernes erfaringer og sprog vedr.
grænsekrydsning og deres brug af grænseobjekter og ikt
*) Inkluderer både ”Teknologi, byggeri og transport” og ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser””

7. Sociokulturel CHAT inspireret
analyse
 Cultural Historical Activity Theory (3rd gen. ) – som ramme for
interviews og efterfølgende analyse
 Analytisk enhed: minimum to systemer, fokus på alle elementer,
inkl. grænseobjekter  modsætninger

8. Stor forskel på virksomhederne
 Travlhed i virksomhederne; fokus på produktion,
ikke læring
 Ofte kun kontakt, når der er problemer
Læringsmål vs. praktikmål
 Ringe indflydelse på læring i praktikken
 Ikke altid muligt at følge eleverne fra
skoleperiode til skoleperiode
Overvejende dikotomisk opfattelse af teori-
praksis
 Praksisnær teori - teorinær praksis
EUD-lærernes udfordringer

9. EUD-lærernes udfordringer - 2
Heterogen elevgruppe
 Differentieringsbehov ift. transfer
 Differentieringsbehov ift. brug af ikt
Fag og domæner
 Alle interviewede lærere kan nævne specifikke fag og domæner
som er særligt vanskelige
 Fagpersoner inviteres ind til at skabe sammenhæng, men
opfattes af nogle som en “pause fra skolen”

10. EUD-lærernes udfordringer - 3
Brug af ikt
 Alle lærere bruger pædagogisk ikt, men ikke som bevidste
grænseobjekter - Elevplan® nævnes som mulighed
 Skelnen mellem pædagogisk og faglig ikt – sidstnævnte fungerer
tilsyneladende som grænseobjekter
 Video adskiller sig fra andre medier – tænkes ind som hjælp ift.
teori-praksiskobling
 Konservatisme og tradition i virksomhederne, der kan resultere i
teknologiforskrækkelse, ligegyldighed og deciderede forbud

11. Udfordringer
Eksempler
“Vores job er at give dem
[eleverne] teori, og så vil
virksomhederne give
dem den praktiske
viden.”
“Altså: virksomhederne er
ikke uddannelses-
institutioner – de vil tjene
penge på eleverne. Men det
betyder også, at de er
interesserede i at få gode
elever.”
“Vi [lærerne] har
ingen indflydelse på
mål i praktikken.”
“Desværre, når jeg
slipper eleverne om
fredagen [sidste dag I
skoleperioden], så ser
jeg dem ikke
nødvendigvis igen.”

12. 4 potentielle udfaldsrum
Vertikal
praksis/kontinuert
oplevelse
Horisontal
praksis/kontinuert
oplevelse
Vertikal
praksis/diskontinuert
oplevelse
Horisontal
praksis/diskontinuert
oplevelse
Bronkhorst & Akkerman (2016)
Kontinuitet/diskontinuitet kan
være
• et vilkår (a given) eller
• et design (an intention)
Kontinuitet/diskontinuitet
afhænger ikke af specifikke
situationer, men
af
• Fag
• Uddannelsesniveau
• Institutioner (systemer)

13. Fremtidig forskning
Forår 2016
 Analyse af ikt som grænse-
objekter (jf. Carlile, 2002 & 2004)
 Klasserums observationer
 Interviews med EUD elever
 Interviews med EUD oplærere
Efterår 2016
 Design eksperimenter – evt.
Change Laboratories
 Fokus sociomaterialitet via ikt
 Interviews med og observationer af
lærere og elever, der interagerer
med teknologi!
Inspireret af Dirckinck-Holmfeld (2006)

14. Afsluttende kommentar
Hvis transfer eller rettere grænsekrydsning i EUD er
baseret på vedvarende, to-sidede handlinger og
interaktioner i og imellem praksisser, så skal det måske
ses som et vejledende didaktisk princip for alle
undervisnings- og læreprocesser
– og ikke kun et lejlighedvist fænomen?!

15. Tak for opmærksomheden!
– følg projektet via blog eller Twitter
https://iktogtransferieud.wordpress.com/

16. Referencer – citeret i paperet
 Akkerman, S.F. & Van Eijck, M. (2013). Re-theorising the student dialogically across and between boundaries of multiple communities. British
Educational Research Journal. Vol.39, No. 1, February 2013, pp. 60-72.
 Akkerman, S.F. & Bakker, A. (2011). Boundary crossing and boundary objects. Review of Educational Research. June 2011, Vol. 81, No. 2, pp.
132-169
 Damvad (2012). Baselinestudie. Udarbejdet af Damvad for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - UddX.
http://uddannelseslaboratoriet.dk/wp-content/uploads/2013/05/Baseline_Det-erhvervsrettede-uddannelseslaboratorium.pdf
 Engle, R.A. (2012). The resurgence of research into transfer: an introduction to the final articles of the transfer stand. Journal of the Learning
Sciences, 21:3, 347-352.
 EVA (2013). Danmarks Evalueringsinstitut. Sammenhæng mellem skole og praktik. Evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at
understøtte sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb. https://www.eva.dk/projekter/2012/sammenhaeng-i-tekniske-
erhvervsuddannelsers-hovedforlob/hent-rapporten/sammenhaeng-mellem-skole-og-pratik
 Engeström, Y., Engeström, R. & Kärkkäinen, M. (1995). Polycontextuality and boundary crossing in expert cognition: Learning and problem
solving in complex work activities. Learning and Instruction, Vol. 5. pp. 219-336.
 Konkola, R., Tuomi-Gröhn, T., Lambert, P. & Ludvigsen, S. (2007). Promoting learning and transfer between school and workplace. Journal of
Education and Work, 20(3), 211-228.
 Lobato, J. (2006). Alternative perspectives on the transfer of learning. History, issues, and challenges for future research. The Journal of The
Learning Sciences, 15(4), 431-449

17. Referencer – citeret i paperet 2
 Riis, M., Bergstedt, P. & Rasmussen, C.L. (unpublished). Undervisningsdifferentiering og it i de erhvervsrettede uddannelser – en
eksplorativ forundersøgelse. Intern rapport udarbejdet 2014.
 Rogoff, B. (1995). Observing sociocultural activity on three planes. Participatory appropriation, guided participation, and
apprenticeship. In Wertsch, J.V., Del Rio, P. & Alvarez, A. (Eds.) Sociocultural studies of mind pp. 139-164. New York: Cambridge
Press.
 Spradley, J.P. (1979). The Ethnographic Interview. Wadsworth, Cengage Learning.
 STIL (2015). Styrelsen for it og læring. Strategi for den digitale erhvervsuddannelse.
http://www.stil.dk/~/STIL/Content/News/2015/Mar/150325-It-og-digitalisering-skal-styrke-erhvervsuddannelserne
 Tuomi-Gröhn, T. Engeström, Y., & Young, M. (2003). From transfer to boundary crossing between school and work as a tool for
developing vocational education: An introduction. In T. Tuomi-Gröhn & Y. Engeström (Eds.), Between school and work: New
perspectives on transfer and boundary-crossing (pp. 1–18). Amsterdam, Netherlands: Pergamon.
 Tække, J. & Paulsen, M. (2013). Sociale medier i gymnasiet - mellem forbud og ligegyldighed. Unge Pædagoger.
 Yin, R. K. (2009). Case Study Research. Design and methods. 4th edition. SAGE.
 Aarkrog, V. (2010). Erhvervsuddannelsesforskningen i Danmark. In: Størner, T. & Hansen, J.A. (red.) Erhvervspædagogik – mål,
temaer og vilkår i eud’s verden. Erhvervsskolernes Forlag. s. 73-82.

18. Yderligere referencer
- til denne præsentation
 Bernstein, B. (1999). Vertical and horizontal discourse. British Journal of Sociology of Education., Jun 1999;
20, 2, pp. 157173
 Bronkhorst, L.H. & Akkerman, S.F. (2016). At the boundary of school: continuity and discontinuity in learning
across contexts. Educational Research Review, 19 (2016) 18-35
 Carlile, P.R. (2004). Transfering, translating, and transforming: An integrative framework for managing
knowledge across boundaries. Organization Science, Vol. 15, No. 5, September-October 2004, pp. 555-568.
 Carlile, P.R.(2002). A pragmatic view of knowledge and boundaries: boundary objects in new product
development. Organization Science, Vol. 13, No. 4, July-August 2002, pp. 442-455
 Dirckinck-Holmfeld, L. (2006). Designing for collaboration and mutual negotiation of mening: Boundary
objects in networked learning environments. Banks, S., Hodgson, V., Jones, C., Kemp, B. & McConnel, D.
(eds.), Proceedings of the Fifth International Conferencen on Networked Learning.
http://www.lancaster.ac.uk/fss/organisations/netlc/past/nlc2006/abstracts/pdfs/01LDHolmfeld.pdf
 Sfard, A. (1998). On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one. Educational
Researcher, Vol. 27, No. 2, pp. 4-13

19. Vertikal og horisontal læring
- Bernstein (1999)
Vertikal Horisontal
• Eksplicit
• Skriftlig
• Generel
• Kontekstuafhængig
• Hierarkisk organisering
• Heterogen vidensbase
• Tavs
• Mundtlig
• Specifik
• Kontekstafhængig
• Segmentvis organisering
• Homogen vidensbase

20. Transfertilgange
- modificeret efter Konkola et al. (2007, p. 218)