Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores

SjællandskFodboldSjællandskFodbold
44
TEMA: RETFÆRDIGHEDENS
VOGTER PÅ FODBOLDBANEN
SÅDAN PÅVIRKER KULDEN
EN FODBOLDSPILLER
SKAL BØRN TRÆNE
HOVEDSTØD?
BLIV EN BEDRE
UDGAVE AF DIG SELV
December 2014 · 71. årgang

North Limburg Cup for drenge
North Limburg Cup er en populær turnering der afvikles i
pinsen fra torsdag d. 21. maj til mandag d. 25. maj 2015.
Turneringen afholdes i Gennep tæt ved grænsen til Tyskland.
Kampene spilles på flotte baneanlæg i og omkring Gennep.
Tre kampe pr. dag med spilletid på 2 x 18 minutter.
North Limburg Cup for piger
North Limburg Cup for piger er en populær pigeturnering,
der afvikles i pinsen fra torsdag d. 21. maj til mandag d. 25.
maj 2015. Turneringen afholdes i Cruijk tæt ved grænsen til
Tyskland. Alle kampe spilles på græsbaner. Der spilles indle-
dende kampe lørdag og placeringskampe og finaler søndag.
Inge Larsen
Medlem af Rejsegarantifonden - UEFA Licens
Danish Sports Travel A/S
Birkevej 11, Nørhalne, 9430 Vadum, Tlf. 98 26 83 69
www.danish-sports-travel.dk
FODBOLDFODBOLDFODBOLD
Fodboldturneringer for drenge og piger
Pinsen 2015 Holland
Programudkast for turen
Torsdag 21. maj: Ved aftenstid afrejse fra jeres klubhus.
Fredag 22. maj: Der er mulighed for rundvisning på et stadion
som kan kombineres med et besøg i et vandland.
Lørdag 23. maj: Turneringen starter. Tre kampe.
Søndag 24. maj: Turneringen fortsætter. Finaler og placeringskampe.
Tre kampe. Efter finalen hjemrejse.
Mandag 25. maj: Om morgenen hjemkomst til jeres klubhus.
Der spilles til North Limburg Trophy i følgende aldersklasser for drenge:
11-mands Gruppe 1 Drenge U19 Født efter 1.1.1996
Gruppe 2 Drenge U17 Født efter 1.1.1998
7-mands Gruppe 7 Drenge U11 Født efter 1.1.2004
Der spilles til North Limburg Trophy i følgende aldersklasser for piger:
11-mands Gruppe 9 2 x 20 minutter Født efter 1.1.1998
Gruppe 10 2 x 20 minutter Født efter 1.1.2000
7-mands Gruppe 11 2 x 20 minutter Født efter 1.1.2002
Pris:
Vandrehjem: 1.895 kr. pr. deltager.
Hotel: 2.095 kr. pr. deltager.
I begge priser er bustransport, indkvartering,
halvpension, bussen hos jer til udflugter og
transport i det omfang at det er muligt og i
samråd med det/de hold man deler bus
med samt chaufføren.
Der opkræves et holdgebyr
på 1.600 kr. pr. hold.
Turneringerne spilles i samme område, så både piger og
drenge kan køre sammen derned i bus og bo på samme indkvarteringssted.
Turen kan forlænges med en ekstra overnatning, således at hjemrejse
påbegyndes mandag morgen. Ring og hør om priser.

SJÆLLANDSK FODBOLD ER EN AF DBU SJÆLLANDS OFFICIELLE PUBLIKATIONER
PRAKTISKE OPLYSNINGER · ADRESSER OG ÅBNINGSTIDER
INDHOLDSJÆLLANDSK FODBOLD – DECEMBER 2014
LEDER: TAK FORDI DU KOM DOMMER5
TEMA: FREDERIK VIL SLIPPE GENNEM NÅLEØJET18
TEMA: STRESSER AF MED AT DØMME FODBOLD
TEMA: DEN SVÆRE SAMTALE SKAL HÅNDTERES
ORDENTLIGT
TEMA: DET GIVER MIG OVERSKUD AT DØMME
FODBOLD
TEMA: DOMMER- OG LINJEDOMMERUDANNELSER
I DBU-REGI
TEMA: BLIV DEN BEDSTE UDGAVE AF DIG SELV
26
32
36
30
34
SÅDAN PÅVIRKER KULDEN EN
FODBOLDSPILLER6
TEMA: HAVDRUPS DOMMERORDNING SATTE EN
STOPPER FOR FRUSTRATIONEN22
UDGIVER: DBU Sjælland, Himmelev Bygade 64A, 4000 Roskilde,
Tlf. 46 32 33 66, Fax 46 32 42 32, E-mail: info@dbusjaelland.dk,
www.dbusjaelland.dk – Eftertryk fra DBU Sjællands publikationer
er kun tilladt med kildeangivelse • UDGIVELSESTERMINER: Fire
gange årligt – i månederne marts, april, september og decem-
ber • REDAKTION: Ansvarshavende redaktør Peter Vest Hansen
og redaktør Rie Døllner. • Indlæg: Giv din/jeres mening til kende
på email: info@dbusjaelland. Skriv forholdsvis kort – og send
gerne et foto. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte ind-
læg. DBU Sjælland er ikke nødvendigvis af samme mening som
de enkelte artikler i “Sjællandsk Fodbold” • ABONNEMENT:
Pris: 100,00 kr. (inkl. moms) årligt. Abonnementsperioden føl-
ger kalenderåret og omfatter fire numre. Ved abonnement teg-
net i løbet af året fremsendes tidligere numre fra pågældende
år • ISSN: 2245-9421 • LAYOUT OG TRYK: Zeuner Grafisk as,
Tlf. 87 46 40 10
Forsidefoto:
Den 19-årige fodbolddommer Frederik Lysemose Hoffmann satser på med målrettet og hårdt
arbejde en dag at slippe igennem nåleøjet som topdommer hos det internationale fodboldfor-
bund FIFA.
6
11
34
TEMA: HVEM ER PERSONEN BAG
DOMMERFLØJTEN?
14
FÅ SUCCES FRA STRAFFESPARKSPLETTEN
BRUG SUND FORNUFT, HVIS DU TRÆNER
HOVEDSTØD MED BØRN
9
11
INAKTIV VINTERPAUSE GIVER KONDISMÆK12
Deadline for indlæg til næste nr.: 5. JANUAR 2015

LEDER04/14
5
DBUS
JÆLLAND
Tak fordi du kom dommer
Året nærmer sig med hastige skridt
sin afslutning, og vi kan se tilbage på
endnu et travlt år i fodboldens verden.
Det har været et år præget teknologi-
ske forandringer som elektronisk spil-
lerregistrering og holdkort samt sports-
lige forandringer som nye spilleformer
og banestørrelser. Det tager altid tid at
implementere nye ting og lære nye sy-
stemer at kende, men jeg synes vi er
kommet langt.
Året 2014 blev kickstartet med en så
livlig debat på vores delegeretmøde, at
selv TV2 havde taget turen til Roskilde for
at sætte fokus på resultater i den sjæl-
landske børnefodbold. Holdningerne for
og imod fløj frem og tilbage og i besty-
relsen sad vi tilbage med en følelse af, at
der var behov for mere viden, der kunne
kvalificere debatten og beslutningerne
på området.
Resultatet blev en rapport af ungdoms-
forsker Søren Østergaard, der skulle
belyse behovet for og påvirkningen af
resultater i U-11 og U-12. Rapporten blev
offentliggjort i november 2014 og kan
findes på DBU Sjællands hjemmeside.
Rapporten gjorde os klogere på holdnin-
gerne til resultatformidlingen, men den
har ikke givet bestyrelsen nye tungtve-
jende argumenter til at ændre den nuvæ-
rende beslutning om synlige resultater i
årgangene U-11 til U-12. Vi vil naturligvis
fortsat være meget lyttende overfor jeres
vurdering af behovet på området.
Vi kunne konkludere, at der er relativ
mange i vores målgruppe der på et el-
ler andet niveau følger med i resultater
og stillinger. En positiv faktor er, at 17
procent af trænere angiver, at de bruger
resultaterne aktivt til at skabe ligevær-
dige kampe. Der er dog nogle delresul-
tater i undersøgelsen, som vi bør hæfte
os ved. Rapporten viste, at der findes en
stor gruppe ikke foreningsvante foræl-
dre, som efterspurgte, at klubberne mere
aktivt formidler deres værdier, planer og
målsætninger. Dette er en vigtig fak-
tor, hvis vi skal sikre disse og de øvrige
forældres opbakning og engagement i
klubben
Et andet vigtigt signal til særligt træ-
nerne var, at de adspurgte børn lagde
stor vægt på, at spilletiden i kampene
fordeles ligeligt mellem spillerne. Husk
at der er gratis rådgivning at hente hos
DBU Sjællands tre klubrådgivere i arbej-
det med at skabe et godt og rummeligt
klubliv.
I dette nummer af Sjællandsk Fodbold
fokuserer vi på et uundværligt og vig-
tigt medlem af fodboldfamilien. Hvert år
bliver der afviklet over 40.000 fodbold-
kampe på de sjællandske fodboldbaner
og i halvdelen af disse kampe står en
uddannet dommer bag fløjten og gør
sit bedste for at dele sol og vind lige. I
dette nummer kan du møde mennesket
bag fløjten, og du kan også blive klo-
gere på uddannelsesmulighederne som
fodbolddommer. Jeg har selv netop hilst
på en stor del af de sjællandske fodbol-
dommere til vores årlige sociale dom-
merarrangement Dommernes Aften. Her
roste jeg dem for, at på trods af at de
har ledet knap 20.000 kampe, så er der
i år indkommet færre end 10 officielle
klager over dommernes og udviklernes
præstationer. At tallet er under én pro-
cent beviser for mig, at dommerne gør et
flot stykke arbejde. Men der er behov for
at vi alle siger det højt. Næste gang du
møder en fodbolddommer vil jeg gerne
opfordre dig til at give personen hånden
eller et klap på skulderen og sige ’tak
fordi du kom dommer’.
Glædelig jul og godt nytår
Ole Jacobsen,
bestyrelsesformand for DBU Sjælland
SJÆLLANDSK FODBOLD 4/2014 5

Sådan påvirker kulden
en fodboldspiller
Det er vigtigt at klæde sig varmt på, når temperaturerne daler. Præstationen på banen og risikoen
for skader hænger nemlig sammen med tallet på termometeret. Det fortæller professor og tidligere
OL-bronzevinder Jens Bojsen-Møller
TEKST: MARTIN WEIBEL. FOTOS: MARTIN WEIBEL OG PRIVAT.
Rimfrosten gør det ellers grønne græs-
tæppe lidt blegere end normalt, og det
svagt gullige lys fra de fire lysmaster må
kæmpe sig ned til spillerne på banen.
Spredte snedynger omkranser banen, og
den massive frost maler spillernes ånde-
dræt kridhvid.
Mange starter fodboldsæsonen, når det
stadig er iskoldt udenfor, og hvor løbe-
handsker og hue er en obligatorisk del af
fodboldpåklædningen.
Men hvordan påvirker det os, når vi
spiller fodbold i hård frost? Er vi ekstra
disponeret for skader, eller løber vi på
anden måde en sundhedsrisiko, når vi
snører støvlerne i den mørke vinter? Vi
har spurgt Jens Bojsen-Møller, som til dag-
ligt er professor i biomekanik ved Norges
Idrettshøjskole.
- Mennesket kan fungere i alt fra -50
grader til +50 grader udenfor, så længe
der inde midt i kroppen er en temperatur
på 37 grader. De indre organer fungerer
kun der, så derfor er det en af de højeste
fysiologiske prioriteter at holde den tem-
peratur. Derfor bliver alt andet lukket af,
hvis du fx falder i vandet på en kold dag.
- På den måde er vi forskellige fra andre
dyr, der ikke som mennesket er varmblo-
dede. De kan nemlig ingenting, når de
bliver underafkølede. Det kan mennesket,
for vi har en række kropslige mekanismer,
som kommer os til undsætning, når vi
har problemer med at holde varmen – fx
blodets baner og muskelrystelser. Vores
Jens Bojsen-Møller har masser af erfaring i at
dyrke motion i ekstreme vejrforhold. Både fra
sejlsport og vintersportsgrene.
”Vores problem er, at vi ikke har
noget hår. Derfor er vi også nødt
til at bruge tøj meget aktivt, for
at vi kan fungere (…).”
Fakta Jens Bojsen-Møllers blå bog
Født 17. juni 1966
Uddannelse:
• Ph.D. 2005. Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Københavns Universitet.
• Cand Scient Idrætsfysiologi 1999, Institut for Idræt, Københavns Universitet
Udvalgte ansættelser:
• 2008- Seniorforsker, Senter for trening og prestasjon, Norges Idrettshøjskole
• 2006-2008 Post doc stilling. Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.
Bedste sportsresultater:
• Olympisk Bronze i Flying Dutchmann, Barcelona 1992
• Sjetteplads ved OL i Atlanta 1996
• 2 verdensmesterskaber i Flying Dutchmann, 1990 1993
• Verdensmester, Soling, 1999
Motionskonkurrencer (highlights):
• 12 x Vasaloppet (90 km langrend)
• 2 x Birkebeiner renn (58 km langrend)
• 2 x Vätternrundan (300 km landevejscykling)
• 2 x Vansbrosimmet (3 km svømning i svensk flod)
• 2 x Lidingöloppet (30 km crossløb)
MENNESKET MANGLER HÅR
Jens Bojsen-Møller har god erfaring med
idræt i kulde. Blandt andet med langrend,
hvor han har gennemført det 90 kilome-
ter lange Vasaløb 12 gange. Herudover er
han uddannet idrætsfysiolog med Ph.d.
fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
ved Københavns Universitet. Ifølge ham
er mennesket ganske godt rustet til at
spille fodbold, når der er massive frost-
grader. Og dog.
SJÆLLANDSK FODBOLD 4/20146

problem er, at vi ikke har noget hår.
Derfor er vi også nødt til at bruge tøj me-
get aktivt, for at vi kan fungere, også hvis
vi skal spille fodbold i kulde, fortæller
professoren.
PAS PÅ KNÆENE
Selvom det meget sjældent er så koldt i
Danmark, at man som fodboldspiller er i
fare for få en nedkølet kernetemperatur,
er tøjet alligevel ekstremt vigtigt, lyder
budskabet fra Jens Bojsen-Møller.
Hvis muskelvævet og huden bliver af-
kølet, har det således store konsekvenser
for vores fysiske præstation – og endnu
værre er det, at vi i højere grad dispo-
neret for skader, når termometeret er i
frit fald.
- Rent præstationsmæssigt kan man
sige, at en perifer afkøling vil kunne
medføre en dårligere reaktionsevne og
muskelkoordination, ligesom der vil fore-
komme et fald i både maksimal og eks-
plosiv muskelstyrke. Det skyldes blandt
andet, at nerveledningshastigheden og
sanseapparatets følsomhed falder dra-
stisk, når temperaturen er lav. Derfor har
kulde indvirkning på vores sportspræsta-
tioner, siger han.
- Vigtigere er det dog at være opmærk-
som på, at blottede led og kulde er en
dårlige cocktail. Især i forhold til knæ-
ene, som, ligesom hovedet, er omgivet
af blodkar. De fungerer bedst, når de er
varme, for når de er kolde, er der mere
friktion, og så bliver risikoen for skader
forøget. Det vil typisk være akutte knæ-
skader i menisken, man kan ramle ind
i, lyder det fra Jens Bojsen-Møller, som
anbefaler, at man enten tager et par
løbetights under shortsene eller hiver
fodboldstrømperne op over knæene, når
man spiller fodbold i koldt vejr.
Jens Bojsen-Møller, som i øvrigt er tid-
ligere OL-bronzevinder i sejlsport, under-
streger, at man sagtens kan løbe rundt på
banen uden at fryse, men alligevel have
led, som er for kolde.
MUSKLERNE ER KROPPENS
RADIATOR
Selvom mennesket, og dermed fodbold-
spillere, er dybt afhængig af tøj, så er
der faktisk også en anden måde at få
varmen på.
- Når vi bevæger os, så skaber muskler-
ne enorm megen varme. Op til 80 procent
af den energi vi bruger, bliver til varme.
Derfor kan man groft sagt sige, at jo mere
man bevæger sig, jo mindre problemer har
man i kulde, forklarer Jens Bojsen-Møller.
Netop derfor vurderer han, at nogle ty-
per af fodboldspillere, er mere udsat i koldt
vejr end andre. Fx vil målmanden, de cen-
trale forsvarsspillere og angriberne være i
risikogruppen.
Det er dog ikke altid lykken at pakke sig
ind i tykke lag af tøj, for hvis man bliver
for varm, kan turene frem og tilbage på
fodboldbanen blive ekstra langvarige og
hårde.
- Kort fortalt, så mister man væske,
hvis man er for varm. Det skyldes, at
måden man kommer af med varme på, er
at hælde sved ud på huden, hvor det så
fordamper – men hvis man nu er klædt for
varmt på, så fordamper vandet ikke, men
vil i stedet ligge i tøjet. Derfor vil kroppen
blive ved med at sende mere sved ud på
hunden, hvilket kan føre til dehydrering,
fortæller han.
- Når man dehydrerer performer man
væsentligt dårligere. Faktisk skal der kun
en dehydrering på ganske få procent til, før
det går ud over idrætspræstationen, siger
professoren, som derfor har et helt konkret
råd til påklædningen.
- Det, man bruger i andre idrætsgrene, er
noget, som man let kan tage af og på. Fx
sådan nogle træk-af-ærmer eller lignende.
Det er det mest optimale, for så kan man
hele tiden regulere sin krops-temperatur.
Det er en god idé at passe ekstra godt på de kropsdele, som er omgivet af mange blodkar, når
vinteren hærger. Det gælder for eksempel hovedet og knæene. Man skal dog også passe på
ikke at blive for varm.
Fakta I Norge stopper man ved -18 grader
I Norge er det en regel i langrendssporten, at man stopper konkurrencen, hvis
temperaturen falder til -18 grader. Når pulsen for alvor er højt oppe, indånder
man nemlig op til 100 liter luft i minuttet, og så bliver det umuligt at opretholde
en fornuftig kropskernetemperatur.
I Danmark er det derimod begrænset, hvad kulde vil kunne forårsage af gener,
mener Jens Bojsen-Møller.
- Jeg tror højst man vil kunne få en omgang kulderelateret hosten, som de fleste
der har trænet en kold dag kender, siger han.
Artiklen har tidligere været bragt i DBU Jyllands fodboldmagasin Jysk Fodbold, som et led i
artikelserien FodboldLab.

Tilmeld dit hold til foråret 2015Deltager du i en halvårsrække eller har du netop startet et nyt hold op? Her kan du se alle de rækker der er åbne for
nytilmeldinger af hold til forårsturneringen 2015. Onsdag den 3. december blev puljeinddelingen offentliggjort, du
kan dog stadig tilmelde hold i nedenstående rækker .
Rækker åbne for holdtilmelding
Herresenior og ældre Serie 6
Old Boys 3
Veteran
Herresenior 1
Herresenior 2 (Motionsrækken)
Old Boys 2
Veteran 2
Superveteran 2
Masters
Kvindesenior og ældre Kvindeserie 3 Kvindesenior 1
Old Girls
Herreungdom U19 Drenge 1 - 2
U17 Drenge 1-2-3-4
U16 Drenge 1-2-3-4
U15 Drenge 2-3-4
U14 Drenge 2-3-4
U-19 drenge
U-17 Drenge
U-15 Drenge
u-14 drenge
U13 Drenge 3 - 4
Kvindeungdom U19 Piger 1
U17 Piger 1
U15 Piger 1
U14 Piger 1
U17 Piger
U15 Piger
U14 Piger
U13 Piger
Børn - Drenge U12 Drenge
U11 Drenge
Børn - Piger U12 Piger
U11 Piger
Aldersgruppe 11 - Mands 8 - Mands
Vigtige datoer for holdtilmelding
Tilmelding af nye hold og indtastning af hjemmetidspunkter 3. December 2014 - 2. Marts 2015
Handling Tidsfrist
Redigering af hjemmekampe
Puljeinddeling i nytilmeldte rækker
Offentliggørelse af turneringsprogram
13. - 17. Marts 2015
11. Marts 2015
20. Marts 2015
Foto:JeffDuckett

Få succes fra
straffesparkspletten
Lars Højer Nielsen scorede i sin tid 11 gange i træk for FC København fra 11-meterpletten i Superligaen.
Her fortæller han, hvordan du kan få succes som straffesparkskytte
TEKST OG GRAFIK: MARTIN WEIBEL
Hvis du efter en fodboldtræning skal dyste
i staffespark om en sodavand, så er det en
dum idé at vælge den tidligere FCK-spiller
Lars Højer Nielsen. I sin tid scorede han
11 gange i træk i den særlige disciplin –
og det er rekord i for den bedste danske
række.
- Mit spark var et hårdt indersidespark i
den ene side - oftest til højre for målman-
den, da målmanden i modsætning til i dag
skulle stå stille på stregen. Da jeg spillede
havde jeg en klar fordel med den måde
at sparke på, fortæller den notoriske død-
boldspecialist.
FORETRÆKKER EN OFFENSIVSPILLER
Den 43-årige københavner er i dag ansat
som chefscout i FC København, og han
ved godt, hvem han ville vælge, hvis han
skulle pege på en straffesparksskytte på
et fodboldhold.
- Jeg synes det er en forudsætning,
at man har en god sparketeknik, og så
mener jeg, at det klæder straffesparket
bedst, at sparkeren er én, som er vant til
at være målscorer. Derfor ville jeg vælge
en angriber eller en offensiv midtbanespil-
ler. De har også mest coolness, siger Lars
Højer Nielsen, som også mener, at man
skal vælge en skytte, der har evnen til at
være fokuseret.
- På det tidspunkt, hvor jeg scorede 11
mål i træk, sagde man, at man skulle væl-
ge en side inden man gik til bolden, og
den skulle man holde fast i uanset hvad.
Inden jeg gik til bolden var jeg altid 100
procent fokuseret og vidste, hvor jeg ville
sende bolden hen. I dag har kravene æn-
dret sig, fordi målmanden må bevæge sig
på stregen, siger han og fremhæver brasi-
lianske Neymar som en fantastisk sparker.
- Han formår at kigge på målmanden
og lade ham gøre udfaldet– og sågar
endda indlægge en finte i sit løb – inden
han sparker. Men det er jo ikke alle en-
hver, som mestrer den teknik, og så er
det altså bedre at holde sig til det, man
er tryg ved, siger Lars Højer Nielsen.
Lars Højer Nielsen foretrækker at sparke hårdt og præcist fra straffesparkspletten.
Foto: Fodboldbilleder.dk
LARS HØJER NIELSEN HAR FØLGENDE RÅD TIL DE SPILLERE OG TRÆNERE:
Råd til træneren:
- Vælg en sparker med coolness
- Vælg den med den bedste sparketeknik
- Vælg en offensiv spiller
- Vælg sparker efter situationen. Kan
vedkommende holde fokus, hvis
kampen allerede er afgjort?
Råd til sparkeren:
- Vælg det spark som du er tryg ved
- Indlæg eventuelt en kigge- eller løbs
finte
- Kan du sparke rimeligt højt i et mål
hjørne, så vil bolden gå i kassen,
uanset hvem der står i mål.
Fakta Gode råd til træner og sparker
Artiklen har tidligere været bragt i DBU
Jyllands medlemsblad Jysk Fodbold, som en
del af serien ”FodboldLab”. Der er også blevet
produceret en lille video, hvor der bliver spar-
ket fem straffespark. Billedet fryser lige inden
selve sparket. Test dig selv og se hvor skrap du
er til at læse straffesparksskyttens kropssprog.
Se videoen:
https://www.youtube.com/watch?v=
Iu2iNNUCm3Q

”Spiller på ungdomslandshold – hvad kræver
det?”, instruktør Per Holm
Per Holm: Per er træner for U-16 landsholdet,
DBU Instruktør, Pro-licensindehaver m.v.
Hvad er det der kigges efter i den danske ta-
lentmasse, hvordan er udvælges proceduren,
hvilken spillestil praktiseres, træningsmetoder,
m.v. Per Holm vil give en grundig indsigt i,
hvordan det er at arbejde med unge talenter.
Hvor, hvornår og tilmelding
Fredag den 23. januar 2015, Herfølge BK
Du kan tilmelde dig via www.dbusjaelland.dk
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
”Skadesforebyggende træning”, Instruktør
Anders Steensen
Anders Steensen: Anders har 14 års erfaring,
og har blandt andet været fysisk træner og
behandler indenfor blandt andet fodbold og
ishockey.
Hvor, hvornår og tilmelding
Fredag den 27. februar 2015, Karlslunde Hallen.
Du kan tilmelde dig via www.dbusjaelland.dk
KOMMENDE
TRÆNERKURSER
Foto:Fodboldbilleder.dk
Trænerkurser_til bagside.indd 1 21-11-2014 11:12:46

Brug sund fornuft,
hvis du træner
hovedstød med børn
Der er ingen fodboldmæssig gevinst ved at træne hovedstød med børn under 12 år. Hvis du alligevel
gør det, så brug din sunde fornuft. Det er budskabet fra DBU’s ansvarlige for træneruddannelser,
Peter Rudbæk. Udmeldingen kommer efter kritiske artikler, der advarer om risiko for hjerneskader,
når børn laver gentagne hovedstød
TEKST: BOB GISSELMANN, FOTO: FODBOLDBILLEDER.DK
Hovedstød er en væsentlig del af fod-
bold. Men fra DBU’s side appelleres der
til, at man venter med den egentlige ho-
vedstødstræning til børnene er mindst
12 år.
- I kursusfolderen for aldersrelateret træ-
ning melder vi ud, at det ikke er rentabelt
for børn under 12 år at træne hovedstød.
Vi har cirka 30.000 trænere og kan ikke
undgå, at børn træner hovedstød, men
det skal selvfølgelig gøres med sund
fornuft og uden at stå og sparke hårde
bolde i hovedet på børnene. Heller ikke
selv om de spiller med 3’er-bolde, der er
lettere og mindre end 5’er-boldene, som
vi kender fra senior, siger Peter Rudbæk,
DBU’s ansvarlige for træneruddannelser.
Udmeldingen kommer i kølvandet på en
stribe kritiske artikler, som var fremme
henover sommeren. Pålydende var, at
gentagne hovedstød hos børn medfø-
rer risiko for at give hjernerystelser og i
værste fald hjerneskader. Artiklerne var
blandt andet baseret på amerikanske
studier.
FINDES INGEN DOKUMENTATION
Per Bjerregaard er læge og formand for
DBU’s Medicinske Gruppe. Han maner til
ro, da studierne viser, at der blot er tale
om en teoretisk risiko for hjerneskader,
og at der altså ikke findes eksempler på
det.
- Der findes ingen dokumentation for,
at hovedstød er farlige og skulle skade
hjernen – heller ikke for børn. Teoretisk
set er der en risiko for, at hovedstødene
kan være skadelige, men der findes altså
ingen dokumentation på det, siger han
og fortsætter:
- Der er også en teoretisk risiko for, at et
hovedstød kan give skader, hvis hovedet
er i en skæv position eller nakken ikke
er spændt. Men der er større risiko for at
få skader ved at få en albue i hovedet
eller to hoveder støder sammen, siger
Per Bjerregaard.
LYTTER TIL UNDERSØGELSER
Peter Rudbæk understreger, at DBU er
lydhør over for nye undersøgelser:
- Vi lytter naturligvis til nye undersøgel-
ser, og så tjekker vi op på det. Efter de
nye artikler har vi understreget for vores
instruktører og undervisere, at hvis børn
kommer ud for en hovedskade, så skal
de undersøges nærmere, og forældrene
skal informeres, lyder det afsluttende fra
DBU’s ansvarlige for træneruddannelser.
Jyllands fodboldmagasin Jysk Fodbold.

Inaktiv vinterpause
giver kondismæk
Det kan koste måneders hård træning at finde tilbage til topformen, hvis du
er inaktiv i vinterpausen, fortæller en af Danmarks største kapaciteter på området. Men en mindre
indsats kan give dig et forspring til den nye sæson.
AF MARTIN WEIBEL, FOTO: FODBOLDBILLEDER
Hvis slutfløjtet i efterårets sidste kamp
samtidigt er startskud til to til tre måne-
der på sofaen, så skal du være klar over,
at det kan have store konsekvenser for
din form.
Det fortæller Jesper Løvind Andersen, som
både er laboratoriechef hos ISMC (Institute
of Sports Medicine, Copenhagen) og fysisk
træner hos FC København.
- Hvis du lægger fodboldstøvlerne i skabet
her ved slutningen af fodboldsæsonen,
og er mere eller mindre inaktiv frem til
starten af det nye år, så vil det typisk tage
helt op til ti uger at nå tilbage til din nu-
værende form, lyder den hårde melding
fra eksperten.
MINDRE INDSATS HALVERER TABET
Den dystre melding til trods, er det dog
måske ikke så håbløst at møde op til den
nye sæson i en rimelig forfatning. Den
gode nyhed er nemlig, at det ikke kræver
den helt store indsats at holde kondital-
let oppe.
- Det tab man står til at få, kan man hal-
vere ved at være aktive et par gange om
ugen i cirka 20 til 30 minutter. Så tager det
måske kun en måneds tid at komme helt
op på samme aerobe (konditionsmæs-
sige red.) niveau, som man havde inden
vinterpausen, fortæller laboratoriechefen,
som fraråder de traditionelle monotome
løbeture.
- Kontinuerligt løb, altså løb, hvor pulsen
ikke ændrer sig, er meget dårligere til at
opbygge kondition end intervalløb. Du
kan bruge tiden meget, meget bedre, hvis
du skiftevis løber højintenst og lavintenst,
siger han.
SÆT MOTIONEN I SKEMA
Jesper Løvind Andersen mener, at træner
man intervalløb to til tre gange om ugen,
så kan man faktisk komme ud af vinter-
pausen i en konditionel forfatning som er
bedre end da man gik ind i den.
- Jeg vil faktisk vædde på, at man på den
måde kan ende ud med et højere kondital
end ellers. Og er konditionen på plads,
kan man jo bruge meget mere af tiden i
opstarten på taktisk og teknisk træning.
Det vil give et forspring i forhold til de
øvrige hold, siger han og understreger, at
det vil være en fordel at mødes og træne
sammen.
- Hvis man bare fortæller folk, at de skal
sørge for at få løbet i vinterpausen, så er
der måske en tredjedel af spillerne, som
får det gjort hver gang, en tredjedel som
kun løber engang imellem og en tredje-
del, som ligger i sprit og fastfood, siger
han.
HUSK AT TRÆNE MUSKLERNE
Intervalløbet kan dog ikke gøre det selv,
hvis man for alvor vil stå godt rustet. Så

Guide Kom ud af vinterpausen i topform med selvtræning
I perioden hvor der pause fra alt udendørstræning er det spil-
lerens eget ansvar gerne i samråd med træneren, at holde sin
kondition ved lige. Derved starter man ikke på et nulpunkt, når
fodboldsæsonen igen starter.
Ved ikke at arbejde med sin fysik i vinterpausen er der også
betydelig større risiko for at få skader, når man igen starter
træningen. Derfor kunne nedenstående være et godt og bredt
eksempel på en selvtræning i vedligeholdelsesperioden.
Din selvtræning kan bestå af:
• Løb af ca. 30 minutters varighed (distanceløb)
• Løb kombineret med intervalløb (15/15-løb: Højintensivt løb
i 15 sek. Herefter 15 sek. pause)
• Styrkeøvelser med fokus på mave, ryg, lyske, balle, skuldre,
bryst samt stabilitetsøvelser
• Balancetræning ca. 10 minutter
• Strækøvelser med fokus på læg, lår, hase, balle, lyske,
hoftebøjer, ryg og mave.
I hver uge skal du lave:
• 1-2 x løb (distanceløb)
• 1 x kombinationsløb
• 2-3 x styrkeøvelser
• 2-3 x balancetræning
• 2-7 x strækøvelser
Vær opmærksom på følgende, når du er ude at løbe:
1) Forsøge at finde et blødt underlag at løbe på (undgå
skinnebensbetændelse).
2) Have et par løbesko med en god stødabsorbering (undgå
skinnebensbetændelse).
3) Du behøver ikke varme op før du løber, men kan bruge de
første 5 – 10 minutter på at få pulsen op.
4) Derefter løber du med en puls på ca. 160 – 170 slag/minut
Dette er meget individuelt, men det skal være sådan, at du
kan mærke du arbejder (tjek puls ved at tælle pulsslag på
siden af halsen i 10 sekunder og gange med 6).
5) Under det kortvarige intervalløb vil din pulse komme
væsentligt højere op, da du her arbejder tæt på maksimalt.
6) Efter løbet skal du bruge 3 – 5 minutter på at løbe af (lunte/
jogge). Derefter bruger du god tid på at lave dine stræk-
øvelser.
7) Det er selvfølgelig oplagt, at du laver dine styrkeøvelser i
forbindelse med dit løb og gerne lige inden du laver
strækøvelser.
8) Hvis du føler dig stiv og kort i dine muskler, er det en god
ide at bruge et par gange mere om ugen eller hver dag på
at lave strækøvelser (skadesforebyggende).
Følger du dette program er du godt rustet til opstarten igen.
Skulle du have lyst til derudover at dyrke lidt anden idræt eller
indendørsfodbold, er dette selvfølgelig også en god mulighed.
skal man nemlig supplere med styrke-
træning.
- Når man holder pause fra fodbold mi-
ster man også noget anaeroebt (musku-
lært), som betyder, at du pludseligt er
mere disponeret for skader. Derfor kan
det være en god idé at lave lidt styrke-
træning, af de dele af kroppen, som du
automatisk træner – og belaster - når du
spiller fodbold.
SE TRÆNINGSPROGRAM
I boksen kan du se et forslag til vinter(selv)
træning. Det erfysioterapeut og DBU Jylland
klubrådgiver Henrik Mogensen, som har
lavet udkastet.
Jyllands medlemsmagasin Jysk Fodbold.

Hvem er
personen bag
dommerfløjten?
Analytiker Trygve Laub Asserhøj fra Idrættens
Analyseinstitut er en af de få forskere, der
har studeret gruppen af fodbolddommere. Vi
har derfor stillet ham en række spørgsmål for
at blive klogere på hvem de er og hvad der
motiverer personen bag dommerfløjten?
AF PETER VEST HANSEN

TEMA – Retfærdighedens vogter på fodboldbanen
Hvert år bliver knap 20.000 sjællandske fodboldkampe dømt af en eller flere af de knap 700
uddannede fodbolddommere tilknyttet DBU Sjælland. Men hvem er personen bag fløjten? Og
hvad motiverer dem til hver weekend at gøre deres bedste for at gøre din kamp til en god
oplevelse? I dette tema sætter vi fokus på retfærdighedens vogter på fodboldbanen. Du kan
møde mennesket bag fløjten og måske blive inspireret til at blive en del af denne gren af
fodboldfamilien.
KAN DU PÅ BAGGRUND AF DIT
SPECIALE OG DIN ØVRIGE FORSK-
NING I FORENINGSLIVET SIGE NO-
GET OM, HVAD DER KENDETEGNER
DEN TYPISKE FODBOLDDOMMER
OG DENNES MOTIVATION FOR AT
DØMME?
- Der er store forskelle på dommere.
Men der er også nogle fællestræk blandt
gruppen af dommere. Der er de unge
og ambitiøse, som kan finde en frivil-
lig tjans der også giver lidt penge, men
også en mulig karrierevej. Jeg har ople-
vet ikke så få, som har set det som en
karriereplan med sportslige ambitioner.
Det er i virkeligheden det samme som
får unge til at se en mulig karriere som
fodboldspiller med prestige og sports-
lige ambitioner. Man kan også se det lidt
ved, at der også er kommet idoler inden-
for dommerverdenen som for eksempel
Pierluigi Collina, Howard Webb og til dels
Kenn Hansen. Jeg har oplevet relativt
mange unge, som er virkelig ambitiøse
og selvtræner og har selvorganiserede
grupper, hvor de mødes og udvikler på
hinanden.
Så er der en anden gruppe med voksne,
som jeg selv, der er faldet lidt af på det
frivillige, fordi man måske gerne vil prio-
ritere venner og familie mere. Der kan
man i dommertjansen få en lejlighed til
at få rørt sig lidt og selv melde til og fra,
når man kan.
HVILKEN VÆRDI TILLÆGGER DE
DOMMERE DU HAR TALT MED
OMKOSTNINGSGODTGØRELSEN?
- Det med pengene er gennemgående
i mit studie. Pengene bliver ikke blive
nævnt som det første, men som det sid-
ste. Det er ikke på grund af pengene,
at man gør det, men fjerner man pen-
gene kan det være det, der gør, at man
stopper. Det er min oplevelse, at det gør
en forskel hos langt de fleste. Det bliver
aldrig nævnt først, men det er min op-
levelse, at hvis der ikke var penge ville
der nok ikke være mange der gjorde det.
Det er altså ikke en primær motivations-
faktor, men en bagvedliggende faktor.
Nogle få kan også se en fin fidus i, at de
kan bruge det til at supplere en lavere
indkomst. Er man for eksempel på efter-
løn, så trækker de ikke dommerhonora-
ret fra ens ydelse (op til 500 kroner per
dag er fritaget for skat red.).
2. HVORDAN ADSKILLER DE SIG
FRA FODBOLDKLUBBENS ØVRIGE
FRIVILLIGE SÅSOM BESTYRELSESM-
EDLEMMER, TRÆNERE, ÅRGANGS-
LEDERE ETC.)?
- Dommerne er i en sjov kategori, fordi
de har den håndfaste honorering. Også
i forhold til deres virke, som den uvil-
dige, der sendes ud for at dømme. De
er en slags eksternt frivillige, der tit
har udgangspunkt i deres klub, men i
modsætning til den typiske frivillige, så
er de ikke dybt rodfæstet i klubben. Tit
bliver dommeren også snarere opfattet
som en repræsentant for unionen frem
for en repræsentant for fodboldklub-
ben. Derfor føler dommerne også ofte
et større fællesskab med de andre dom-
mere. Når man bliver dommer, så er det
den sport man dyrker. Dommerklubben
bliver ens primære klub.
HVILKE FAKTORER LIGGER BAG, AT
DET OFTE ER EN UDFORDRING AT
REKRUTTERE FODBOLDDOMMERE?
- Det er et spørgsmål om, hvor mange
dommere man vil have. Skal der være
dommere til alt, så har man stort efter-
slæb. Tjansen kan være ensom og utak-
nemmelig i det daglige. Det at man er
eksternt frivillig ud af huset har man ikke
den samme kontakt til en klub, der kan
være med til at holde modet oppe.
HVORDAN KAN FODBOLDKLUB-
BERNE STYRKE DERES ORGANISA-
TION I FORHOLD TIL AT GØRE SIG
RELEVANTE OG ATTRAKTIVE FOR
FODBOLDDOMMERE?
- Man kan også vende den om og sige, at
der er nogle fordele at spille på. Frivillige
opgaver bliver ikke solgt af sig selv. Her
handler det om, at man skal være god
til at kommunikere tjanserne. Som fod-
bolddommer ved man hvad opgaven >>
RETFÆRDIGHEDENS VOGTER PÅ FODBOLDBANEN TEMA

16
indebærer helt konkret. Det tror jeg,
at mange frivillige i bestyrelserne kan
være misundelige på. Det at opgaven er
tidsbegrænset til en eller flere fodbold-
kampe spiller også en stor rolle. Det at
der er en karrieresti som fodbolddommer
appellerer især til de unge mennesker,
som udover de ekstra lommepenge også
kan se gode udviklingsmuligheder i at
blive fodbolddommer. I dag er der et
skræddersyet forløb med den strukture-
rede dommeruddannelse, hvor konflikt-
håndtering, psykologi, kommunikation
og ledelse indgår. Det ser jeg også noget
positivt i.
- Mit studie viste, at de ambitiøse mi-
stede lidt kontakten med klubben, fordi
de fik fokus på karrieren og egne mulig-
heder. Derfor bør man som klub gøre sig
bevidst om, hvilken type dommere man
gerne vil have. Hvis man gerne vil de
ambitiøse dommere, så kan man for ek-
sempel tage dem med på træningsture
for udvikle dem. For andre handler det
måske om, at man skal gøre dem til en
del af fællesskabet. Gør noget for at have
et dommernetværk i klubben. Om man
kan integrere dem mere i klubben har jeg
ikke så meget erfaring med. Det vigtigste
er nok, at man tager hånd om dem som
en specifik gruppe med en anden tilknyt-
ning til sporten end de frivillige i klubbens
daglige trummerum.
I RELATION TIL DET SIDSTE. KAN
DU PEGE PÅ NOGLE FORDELE FOR
KLUBBEN VED AT REKRUTTERE
DOMMERE BLANDT KLUBBENS
MEDLEMMER, FORÆLDRE OG SÅ
VIDERE?
- Som klub er det en fordel at rekruttere
dommere blandt medlemmer og foræl-
dre, fordi man på den måde får nogle
vigtige fodboldfaglige kompetencer ind i
klubben. En dommeruddannelse og især
Om Trygve Laub Asserhøj
Analytiker Trygve Laub Asserhøj fra Idrættens Analyseinstitut er uddannet
cand. Scient. Soc. (kandidat i sociologi) fra Københavns Universitet og
har desuden en tillægsuddannelse i journalistik og faglig formidling fra
Danmarks Journalisthøjskole.
Han skrev i 2010 specialet “Mellem job og hobby. Et organisationsteoretisk
casestudie om penge og frivillighed i den tredje sektor” om fodbolddom-
mere fra en københavnsk dommerklub hos DAI og er dermed en af de få,
der har undersøgt danske fodbolddommere ligesom han var hovedforfat-
teren bag den store frivilligundersøgelse ’Fremtidens frivillige foreningsliv’
fra 2012.
Efter specialet har han også selv været fodbolddommer i nogle år. Først i
DAI og siden i DBU, men er i øjeblikket på tidsubegrænset orlov.
Han er desuden formand for og spiller fodboldklubben ’Nordstjernen’.
arbejdet som dommer i praksis giver
nogle erfaringer, som helt sikkert er
anvendelige også som træner, bestyrel-
sesmedlem eller frivillig i klubben i øvrigt.
Ud over et grundigt kendskab til spillets
regler drejer det sig om forståelse for
forskellige spilleres psyke og reaktioner,
ledelse, konflikthåndtering og kontakt
til lokalunionen og andre klubber. Der er
selvfølgelig også den fordel, at jo flere
dommeruddannede, en klub har blandt
medlemmer og forældre, jo lettere bliver
det at løse problemet med døm selv-kam-
pe eller akut dommermangel. Og så kan
dommertjansen, som en relativt ligetil
og overskuelig opgave, være en indgang
til at kaste sig over andet og mere for-
pligtende frivilligt arbejde i klubben. Men
det kræver naturligvis, at dommerne ikke
føler sig som’selvstændige frivillige’, men
som en integreret del af fællesskabet i
klubben.
>>
TEMA RETFÆRDIGHEDENS VOGTER PÅ FODBOLDBANEN

Se mere på vores hjemmeside
danish-sports-travel.dk
EASTER OPEN CUP 2015
Igen i år har vi fornøjelsen af, at præsentere Easter Open,
som har udviklet sig til en af Europas største påskefod-
boldturneringer for ungdomshold. Der er mulighed for
både 7 og 11 mands,- drenge og piger i alle aldersgrupper.
2. april - 6. april 2015
Programudkast for turen
Torsdag 2. april
Morgen afrejse fra klubhus.
Stop ved Fleggaard for indkøb. Nonstop til Holland.
Aften ankomst til hotel eller vandrehjem.
Indkvartering og aftensmad.
Fredag 3. april
Dagen efter eget ønske. Evt. besøg på Philips Stadion
i Eindhoven eller Veltins Arena i Gelsenkirchen
og derefter en tur i vandland. Eller mulighed for besøg på
Amsterdam Arena/Ajax Museum. Evt. træningskamp eller
mulighed for træning om aftenen.
Lørdag 4. april
Easter Open starter. Der spilles tre kampe.
Evt. overværes kamp i den hollandske Æresliga,
hvis PSV Eindhoven, Vitesse Arnhem eller
NEC Nijmegen spiller på hjemmebane.
Søndag 5. april
Easter Open finale- og placeringskampe.
Der spilles tre kampe. Efter finalen hjemrejse.
Mandag 6. april
Morgen/formiddag ankomst til jeres stadion.
Pris for turen
Vandrehjem: 2.195 kr. pr. deltager.
Opholdet er med halvpension
Hotel: 2.495 kr. pr. deltager.
Opholdet er med halvpension.
I begge priser er bustransport, overnatning, halvpension,
bussen hos jer til udflugter, transport etc.
Der opkræves et holdgebyr på 1.600 kr.
for deltagelse i Easter Open.
I prisen er ikke entré til stadionbesøg, vandland
eller evt. top fodboldkamp.
Turen kan forlænges med en ekstra overnatning,
således at hjemrejse påbegyndes mandag morgen.
Ring og hør om priser.
DANISH SPORTS TRAVEL A/S
Birkevej 11 · DK-9430 Vadum · Tlf. 98 26 83 69 · Mobil 40 98 83 69
e-mail: niss@post6.tele.dk · Hjemmeside: www.danish-sports-travel.dk
MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN
– sikkerhed for spillernes rejse er vores motto
Inge Larsen
I 2014 deltog over 480 hold fra
13 forskellige lande.

Frederik vil slippe
gennem nåleøjet
Dommerkortet rustede den 19-årige Frederik Lysemose Hoffmann
til lære af sine fejl og nå sine målsætninger. Nu satser han målrettet på
at slippe igennem nåleøjet og blive FIFA-dommer.
ORD OG BILLEDER PETER VEST HANSEN

For fem år siden tog Frederik Lysemose
Hoffmann et skæbnesvangert skridt
ind over de hvidkalkede kridtstreger på
Havdrup Stadion. I hænderne holdt den
14-årige fodbolddreng godt fast på det
stopur og den fløjte han netop havde
fået udleveret.
Han var godt nok blevet lovet en sand-
wich for at dømme et par kampe til sin
klubs sommerstævne, men som han
stod der på midterlinjen med 10 ivrige
fodbolddrenge og sidelinjen fyldt med
entusiastiske forældre begyndte tvivlen
at snige sig ind på ham og han tænkte
”nu er jeg pludselig ham dommertossen”.
Fem år senere sidder den nu 19-årige
Frederik Lysemose Hoffmann over for
mig og smiler lidt ved tanken om sin før-
ste dommeroplevelse. Til trods for den
indledende skepsis skulle han hurtigt
blive positivt overrasket.
- Lige pludselig gav det med dommeren
ret god mening. Det gik pludselig op for
mig, hvor svært det egentlig var og hvor
sjovt det faktisk også var. Det er en ret
stor følelse som 14-årig, at man pludselig
er ‘in charge’ og er den der bestemmer.
Jeg var vant til, at mine forældre, lærerne
og min træner bestemte alt. Men pludse-
lig var det mig der bestemte, det var ret
stort, siger Frederik Lysemose Hoffmann.
FULD FOKUS OG HYGGE
Inden vores interview var Frederik en
del af dommertrioen i U-19 drenge 2.
division Øst-kampen mellem Holbæk
B&I og Brøndbyernes IF. I dommerom-
klædningen har Frederik og kampens
anden linjedommer Mikkel Jensen netop
modtaget dommer Leif Herstals sidste
dessiner.
- Vi skal have god øjenkontakt og så
skal vi hygge os. Vi deler ansvaret for at
dømme en god kamp, hvis vi går ud til
kampen med godt humør og fuld fokus,
så gør vi vores til, at kampen bliver en
god oplevelse for alle, lyder det fra Leif
Herstal.
Leif Herstal har selv dømt i over 30 år og
betoner vigtigheden i, at man som ældre
dommer får de yngre til at slappe af og
hygge sig. Med en sikker 2 – 0 sejr til
Brøndbyernes IF blev det en rolig kamp
på linjen for Frederik, der fik ros af kam-
pens dommer for at være på de rette
steder på de rette tidspunkter. Med over
120 kampe for DBU Sjælland og en masse
døm-selv-kampe for barndomsklubben
Havdrup GI er Frederik da også langt fra
ny i dommergerningen.
GENNEM NÅLEØJET
Frederik tog dommerkortet bare 14 dage
efter sin 15 års fødselsdag. Uddannelsen
tog han sammen med sin far, Martin
Lysemose Hoffmann, og det gjorde ikke
glæden mindre for den ambitiøse unge
dommer, at han med 86 point i teoriprø-
ven ikke bare bestod, men også overgik
sin far med et par point.
- Det har helt klart hjulpet mig, at jeg
tog dommerkortet sammen med min
far og han har haft en væsentlig betyd-
ning for min dommerkarriere. Særligt in-
den jeg fik tilknyttet Jesper Jensen som
mentor gennem talentdommergrup-
pen. Det giver også noget, at vi har en
intern konkurrence om hvem der kom-
mer længst. Så kan man sætte sig nogle
mål og stræbe efter dem, forklarer
Frederik Lysemose Hoffmann.
Både på og udenfor banen fremstår
Frederik meget moden af sin alder. Han er
målbevidst og reflekterer meget over vig-
tigheden af at lære noget af enhver kamp
og tage ansvar for ens egen udvikling. Der
gik heller ikke længe før Frederik viste ta-
lent som fodbolddommer. Som 18-årig fik
han et afgørende telefonopkald fra DBU
Sjællands talentdommergruppe.
- Det harværet noget af det fedeste i mit liv
at få det opkald og den største forandring.
Der findes ikke noget federe end at blive
bekræftet i, at man kan være med på højt
plan, hvis man bare vil det nok. Det her år
har været det mest interessante og lære-
rige år i mit fodboldliv, forklarer Frederik
Hoffmann.
Talentdommergruppens formål er at
præparere udvalgte dommertalenter
på en tilværelse som elitedommere. De
lærer at leve op til de fysiske krav og
at bruge de samme lærings- og evalu-
eringsværktøjer som elitedommerne. Det
har tændt Frederiks ambitioner for en
dommerkarriere hos det internationale fod-
boldforbund FIFA.
- Mit hovedmål er at blive FIFA-dommer,
men før jeg kan gå efter det, så har jeg
en lang række delmål, som jeg mangler
at opnå. Jeg skal gerne nå én oprykning
per år og med min alder er forudsætnin-
gerne i orden for at opnå det, siger Frederik
Lysemose Hoffmann.
>>

20
Inden han blev dommer spillede han
fodbold i Havdrup GI, men han erkender
gerne, at talentet ikke ligefrem var til
Superligaen. Men med dommerfaget var
det noget andet. For som han selv siger
’alle kan spille fodbold, men det er ikke
alle der kan dømme fodbold”.
- Hvis man lige som jeg tænker, at ev-
nerne ikke er til Superligaen, så kan man
nå langt som fodbolddommer. Jeg er stolt
over at være fodbolddommer. Stolt over,
at jeg er med til at sørge for, at andre får
nogle gode præmisser for fodboldspillet.
Jeg mener ikke, at det betyder så meget
om man er fodboldspiller eller dommer. De
er lige vigtige medlemmer af fodboldfami-
lien, siger Frederik Lysemose Hoffmann.
MANGE FEJLANTAGELSER OM
DOMMERE
I årene efter dommerkortet var kommet i
hus skiftede han den lokale folkeskole ud
med en samfundsfaglig studentereksamen
på Roskilde Katedralskole. Undervejs var
dommergerningen både et fritidsjob og en
måde at udvikle sig på.
I forhold til pengene er det er et fint fritids-
arbejde på linje med at sidde ved kassen
eller være flaskedreng. Forskellen er, at du
som fodbolddommer får meget bedre mu-
ligheder for at udvikle dig som menneske,
ræsonnerer Frederik Lysemose Hoffmann
i dag.
Faktisk undrer han sig over, at der ikke er
flere unge, der som han selv vælger at
dømme fodbold i fritiden. Men han for-
moder, at det skyldes fordomme omkring
dommergerningen.
- Der er mange der antager, at man som
dommer går ud hver weekend og bliver
råbt af. Det er helt forkert. Som dommer
er jeg der for at sikre, at kampen bliver
MAN LÆRER AT TAGE ANSVAR
Han er meget bevidst om, at det kræ-
ver stor disciplin og dedikation at opnå
sine karrieremål. Derfor bruger han en
stor del af sin fritid på selvtræning. Det
indebærer, at han typisk styrketræner to
gange om ugen og konditionstræner én
gang. Derudover dømmer han typisk 2-3
kampe om ugen i højsæsonen. Frederik
peger selv på, at dommeruddannelsen
og erfaringerne fra banen har rustet
ham til at tage ansvar for sine hand-
linger.
- Som ung træffer alle andre beslutnin-
gerne for en og det derfor let at fralægge
ansvaret for sine handlinger. Jeg vokse-
de af at blive fodbolddommer, fordi jeg
pludselig selv skulle bestemme og træffe
hurtige beslutninger på banen med kon-
sekvenser for en masse mennesker. Det
lærte mig at tage ansvar. Også for mine
fejl, forklarer han.
>>
Frederik Lysemose Hoffmann og Leif Herstal

Fakta – om Frederik Lysemose Hoffmann
• Frederik Lysemose Hoffmann har en samfundsfaglig studentereksamen
fra Roskilde Katedralskole i 2014.
• Tog dommereksamen 14. februar 2010
• Debutkamp som uddannet dommer: April 2010
• Kampe hos DBU Sjælland og DBU per 18.11.2014:
• 120 kampe som dommer
• 30 kampe som linjedommer
• Indrangeret i Serie 2, DS Kvinder og Danmarksserien som linjedommer.
afviklet ordentligt og i langt størstedelen
af tiden er det virkelig sjovt at være derude
og man møder nogle fantastiske menne-
sker, som man får lov til at være sammen
med i 2x 45 minutter, forklarer han.
BRUGER”DOMMER-KNEB”PÅ JOBBET
I sommeren 2014 afsluttede han sin stu-
dentereksamen og valgte som så mange
andre unge at tage et sabbatår for at ar-
bejde og fokusere yderligere på sin dom-
mergerning. Her gik det op for ham, at
han kunne bruge mange af værktøjerne
fra dommergerningen i sit job.
- Som forberedelse til jobsamtalen lagde
jeg en ‘gameplan’. Det betød, at jeg på
forhånd anlagde en tilgang efter hvilket
materiale jeg havde indsendt og hvilke
spørgsmål jeg forventede de ville stille
ud fra materialet. Jeg fik jobbet i Nordeas
Callcenter, og jeg vil vove at påstå, at det,
at jeg er fodbolddommer var en af de
primære årsager til, at jeg blev ansat. De
roste mig for det, fordi det for dem betød,
at jeg stod inde for det jeg sagde og gjor-
de, siger Frederik Lysemose Hoffmann.
Han peger på, at han helt konkret bruger
sin erfaring og uddannelse i konflikthånd-
tering på fodboldbanen til at tale vrede
kunder til ro, når de ringer til banken med
deres problemer.
- Får jeg en vred kunde i røret, så kan jeg
lynhurtigt få talt ham ned ved at lave en
transaktionsanalyse. Kan jeg trække ham
op eller ned på et niveau, hvor vi kan tale
sammen, så er jeg kommet langt. Hvis jeg
bare siger, sådan er reglerne, så får jeg
dem ikke talt ned. Men kan man udvise
forståelse og føle og udvise empati for
andre, så er de også mere modtagelige,
forklarer Frederik Lysemose Hoffmann.
I SPORENE PÅ KENN HANSEN?
Indtil videre bor Frederik stadig hjemme
hos forældrene i Havdrup, men til sommer
satser han på at skulle starte på et studie
i København. Han føler, at de mange erfa-
ringer fra fodboldbanen har rustet ham til
næste fase af voksenlivet.
- Mest af alt har det at blive fodbolddom-
mer gjort mig klar til forandringer i mit liv.
Jeg skal snart flytte hjemmefra og vælge
uddannelse. Det har gjort mig klar til at se
problemer som udfordringer, der kan løses,
forklarer Frederik Lysemose.
19 år gammel har Frederik god tid til at
beslutte sig for, hvad han vil med resten
af sit liv. Men lige nu er planen, at han til
næste sommer gerne vil studere retorik på
Københavns Universitet. Derved kan han
følge i sporet på Danmarks i øjeblikket hø-
jest rangerede fodbolddommer, 33-årige
Kenn Hansen, der udover at have en kandi-
datgrad i retorik er indrangeret i den næst-
højeste kategori hos både UEFA og FIFA.

22
Hvert år skal der findes kampledere til
godt 70 kampe i østsjællandske Havdrup
GI. Som i så mange andre klubber var det
ofte træneren eller en forælder, der endte
med stå med fløjtetjansen. Det skabte
især utilfredshed blandt trænerne og nog-
le valgte helt at kvitte trænergerningen.
Ved at lave en dommerordning slog
klubben to fluer med et smæk. I dag
kan klubben påsætte frivillige kamp-
ledere til stort set alle dommerløse
kampe og trænerne kan fokusere på at
træningen frem for at skaffe dommere
til deres kampe.
- Det er en del år siden vi gik i gang. Vi
var en del gamle trænere og dommere,
der var enige om, at træneren ikke bur-
de være dømme sit holds egne kampe.
Derfor satte vi os for at finde en løsning
på opgaven, fortæller Lars Mortensen fra
Havdrup GI.
Resultatet blev en dommerordning, hvor
to frivillige fra klubben påtog sig opga-
ven med at oprette et internt korps af
frivillige, så alle klubbens hold i de dom-
merløse rækker var sikret en kampleder i
deres kampe. Ordningen har givet klub-
ben mere tilfredse trænere, der bliver i
trænergerningen i længere tid.
DOMMEREN INTEGRERET I
KLUBBEN
De indså dog hurtigt, at ordningen kun
ville blive en succes, hvis dommerne
blev respekteret og anerkendt for deres
væsentlige indsats for klubben på lige
fod med klubbens øvrige frivillige. Ved
klubbens årlige kåringsfest bliver der
derfor ikke kun kåret årets spiller, årets
træner og årets frivillige, men også årets
dommer. Det er med til at knytte et tæt-
tere socialt bånd mellem dommere og
klubbens øvrige frivillige.
- Vi betragter dommerne som en inte-
greret del af klubben på linje med alle
andre. Her på fredag er dommerne for
eksempel med, når vi holder en sam-
menkomst. Så snakker trænere og
dommere sammen på kryds og tværs
om regler og fodbold, fortæller Lars
Mortensen.
Klubben har i dag 10 personer tilknyttet
deres korps af frivillige kampledere, der
dømmer alt fra 3-mands til 11-mands
kampe. Et par af dem har ligesom Lars
Mortensen selv taget dommeruddan-
nelsen og de øvrige er frivillige kamp-
ledere, der enten er sidemandeoplært
eller har været på et kamplederkursus
Det er naturligvis svært at undgå, at der
indimellem opstår konflikter mellem
klubbens dommere og andre i klubben.
Men i de situationer står Lars Mortensen
Havdrups dommerordning
satte en stopper for
frustrationen
I Havdrup GI var trænerne frustrerede over at skulle finde for dommere til egne kampe. Med en
dommerordning satte klubben en stopper for deres frustration og kan nu holde bedre på både
trænere og de frivillige kampledere.
AF PETER VEST HANSEN

og Kurt Larsen, som har ansvaret for
dommerordningen, klar med støtte og
vejledning for både trænere og klub-
bens egne dommere.
- Er der det mindste, så ved de, at de
kan gå til os, siger Lars Mortensen.
Lars Mortensen understreger dog, at det
især kræver tid og kræfter at rekruttere
nye frivillige til kamplederkorpset.
- Det er en reel problematik for os, at
det er svært at få nyt blod ind i gruppen
og enkelte af os dømmer rigtigt mange
kampe. Og som klub risikerer vi at ”mi-
ste” en klubdommer til unionen efter vi
har betalt for dommerkortet. Men ser
man ser bort fra den udfordring, så har
jeg ikke noget negativt at sige om ord-
ningen, forklarer Lars Mortensen.
Ballerup Skovlunde Fodbold:
I hovedstadsklubben har de en række tiltag for at rekruttere
potentielle dommere i og omkring klubben. Klubformand René
Andersen fortæller.
”Som de fleste klubber, så har vi altid stor efterspørgsel efter
dommere, så vi har gjort følgende tiltag:
• Afsætter penge til dommerkurser i budgettet
• Tilbyder alle at tilmelde sig dommerkursus for klubbens
regning. Det gælder trænere/ledere, forældre og spillere. Det
sker via hjemmeside og til træner/ledermøderne
• Opfordrer specifikke personer at tage dommerkursus
• Foredrag med Kim Milton Nielsen (tidligere topdommer),
hvilket var meget inspirerende. Blandt andet tændte det de
unge, at man kan have det i stedet for et fritidsjob.
• Planlagt Kamplederkursus, som dog blev aflyst på grund af
for få tilmeldinger
• På hjemmesiden har vi et ”Dommere i klubben” menupunkt,
hvor der er navne og numre på klubbens dommere. Man
afregner internt mellem hold og dommer. Klubben er ikke
involveret.
Rene Andersen slutter af med at konkludere ”Når det er sagt,
så har vi stadig ikke nok dommere, men vil løbende opfordre
til at uddanne sig. Vi har mange ungtrænere. De er vores næste
målgruppe.”
Tip til dommerrekruttering
fra andre fodboldklubber
>>
Lars Mortensen (i midten) og Kurt Larsen (th)
Foto: Jeff Duckett

24
SOMMERSTÆVNE BRUGES TIL
REKRUTTERING
Klubben bruger sit eget privatstævne
Havdrup Sommer Cup til at introducere
nye frivillige for kampledergerningen.
Hvert år skal der findes frivillige kamp-
ledere til omkring 130 kampe.
- Vi bruger 3- og 5-mands kampene til de
unge kampledere. I det omfang det er
muligt står vi desuden ude på sidelinjen
for at hjælpe dem godt i gang og vejlede
dem ved deres første kampe, fortæller
Lars Mortensen.
For et par år siden var Lars Mortensen
også med på sidelinjen, da den dengang
14-årige Frederik Lysemose Hoffmann
skulle dømme sin første kamp. I dag er
han fyldt 19 år og er blevet indlemmet
i DBU Sjællands talentdommergruppe.
STØRRE RESPEKT FOR DOMMERNE
En sidegevinst har været, at klubbens
trænere i dag kender Fodboldloven bedre
og samtidig er der skabt større respekt
for dommerne.
- Som klub hjælper det os med at sikre,
at alle vores trænere bliver holdt opda-
teret på Fodboldloven, fordi vi har den
viden tæt på klubben. Og selvom vi sta-
dig kan opleve episoder, så oplever vi
en større respekt for dommere end før vi
havde ordningen. Det betyder også, at vi
jævnlig får god kritik fra vores modstan-
dere omkring klubbens egne dommere,
fortæller Lars Mortensen.
Siden dommerordningen startede har
syv personer fra klubben taget et dom-
merkort.
Han har dog ikke glemt hvor det hele
startede og forsøger at hjælpe til i klub-
ben så meget tiden tillader det.
- Det var et meget trygt sted at debu-
tere. Havdrup har hjulpet mig i gang
som fodbolddommer og har hjulpet mig
med at betale mine kurser. Det er en
stor cadeau til klubben, at de har lavet
det projekt og det er noget jeg gerne
vil støtte. Derfor synes jeg, at jeg har en
forpligtelse til at hjælpe til, når jeg kan.
Det kan være ved at tage nogle kampe,
forklare reglerne i Fodboldloven for træ-
nerne eller ved at hjælpe klubbens unge
dommere godt i gang, forklarer Frederik
Lysemose Hoffmann.
Du kan også læse et interview med
Frederik på side 18 i dette blad.
>>

Har vi misset din klubs gode ide til dommerrekruttering, så del
din historie på Sjællandsk Fodbolds Facebook side:
https://www.facebook.com/sjaellandskfodbold
ANBEFALINGER FRA HAVDRUP
- Vent med dommeruddannelsen:
Man bør ikke fokusere for meget på
dommeruddannelsen til at begynde
med. I Havdrup havde de kun to personer
med dommeruddannelse til at begynde
med.
- God organisation: Det er vigtigt at
have en god organisation med en eller
flere dedikerede frivillige tovholdere
for dommerordningen. Det er desuden
vigtigt at stå til rådighed for de frivil-
lige kampledere og have en god løbende
kontakt til klubbens trænere, hold og be-
styrelse.
- Fokus på rekruttering: Hvert år fal-
der nogen fra dommerkorpset. Man skal
derfor have et konstant fokus på at rkrut-
tere nye kampledere og hele tiden sørge
for at gøre folk interesseret i at dømme
kampe for klubben og gøre dem til gode
klubfolk.
Ringsted IF
Har som Danmarksserieklub opbygget et godt ry hos en del
fodbolddommere. Carsten Petersen er holdleder og frivillig i
Ringsted IF. Han har tidligere været aktiv dommer og har ansva-
ret for at modtage DS-dommerne. Han fortæller os, at klubben
sørger for at møde dommerne ved ankomsten til klubhuset.
Her bliver de budt dem velkommen og tilbudt en kop kaffe og
eventuelt lidt at spise. Skulle der være noget i orden med bane-
anlægget, så står klubben klar til at finde en løsning.
”Vi synes ikke det er noget ekstraordinært. Det er bare alminde-
lig høflighed, at vi forsøger at være flinke, rare og imødekom-
mende overfor dem,” forklarer han.
Han oplever også, at dommerne synes det er hyggeligt at tale
med de frivillige i klubben. Han fortæller, at klubben også gerne
tager sig godt af de øvrige gæstende fodbolddommere, men at
det kan være svært på grund af klubbens faciliteter. Dommere,
der ikke er kendte i klubben, finder sjældent op til klubhuset.
Derimod går de direkte ned på banerne eller klæder om i sta-
dionbygningen.
Vi har desuden spurgt Ringsted IF’s formand Torben Sandal
Petersen om klubbens holdning i forhold til rekruttering af dom-
mere. Han fortæller, at klubben ikke har nogen nedskrevet poli-
tik, men at de gør følgende:
Forsøger at rekruttere ved jævnligt at spørge de ældste ung-
domsårgange om de har nogle, der har lyst til at dømme de
helt unge årgange.
I enkelte tilfælde har de tilbudt kamplederkurser ellers sker
oplæringen som kampleder typisk som en form for sidemands-
oplæring.
I enkelte tilfælde, fortæller formanden, at klubben har taget spil-
lere, der ikke har opført sig så pænt overfor dommere, og bedt
dem dømme (naturligvis efter behørig instruktion og overvåget
af en ældre dommer). Det gav ofte en noget anden attitude i
efterfølgende kampe. Han tilføjer dog, at det sidste tilfælde er
nogle år tilbage.
Lars Mortensen (tv) og Kåre Lysemose
Hoffmann til "Årets Dommer"
Foto: Havdrup GI

Stresser af
med at dømme fodbold
42-årige Lars Nielsen Kulle har dømt fodbold i over 25 år og ifølge ham er det kun blevet nemmere
med årene. Han bruger dommergerningen som både motion og en måde at stresse af.

- Lad være med at stresse over det. Vi
skal nok nå det, lyder det beroligende i
mobiltelefonen.
Ordene kommer fra fodbolddommer Lars
Nielsen Kulle, som en reaktion på, at jeg
med kort frist må aflyse vores første in-
terviewaftale. Og ordene siger nok i vir-
keligheden en hel del om den 42-årige
fodbolddommer fra Næstved. Altid posi-
tiv og altid hjælpsom.
Over årene har han opbygget et velfor-
tjent ry for ikke bare at stå til rådighed
for rigtig mange kampe, men også for
stort set aldrig at melde afbud. Faktisk
har han ikke meldt afbud til en eneste af
sine godt 100 kampe i 2014.
Han ser det som sin vigtigste opgave at
gøre sit bedste for at får kampen til at
glide.
- Jeg bliver motiveret af at få tingene til at
glide og af at få afviklet kampene til alles
tilfredshed. Den dag man ikke længere
har den gnist, så er det på tide at man
stopper, siger Lars Nielsen Kulle.
Han trådte sine første fodboldstøvler til
i sydsjællandske Herlufsholm GF. som
teenager fik han en skade, der holdt ham
væk fra fodbolden i en længere periode.
Men en dag faldt han over et opslag om
et dommerkursus i den lokale ungdoms-
skole.
- Jeg kunne godt lide at spille, men var
kommet væk fra fodbolden på grund af
skadespausen. Det at blive dommer var
en god måde at bevare kontakten til
sporten på, fortæller han.
25 år senere er han i dag stadig grebet af
dommergerningen. Han synes det er ble-
vet både nemmere og sjovere at dømme
med årene. Han mener, at spillerne skal
have lov til at gå til den, så længe de ikke
går over stregen med ulovlige tacklinger
og bissestreger.
- Når jeg skal tage lidt gas på linjedom-
meren så plejer jeg at sige, at vi spiller
til de ligger ned og blodet det sprøjter.
Men spøg til side, så mener jeg, at de
skal have lov til at spille fodbold, siger
han med et smil.
Og de dårlige oplevelser? Dem gemmer
han ikke på.
- Sjovt nok er det mest de positive ting
for dommergerningen man husker, og
dem er der mange af, siger Lars Nielsen
Kulle.
UDVIKLEDE LEDEREGENSKABER
SOM DOMMER
Et par dage senere møder jeg endelig
Lars Nielsen Kulle på hans arbejdsplads
i Rønnede. Han viser mig rundt på sin ar-
bejdsplads, hvor de blandt andet sælger
og servicerer maskiner til entreprenører
og landmænd.
Den særlige duft af svejset jern og olie
hænger i luften mens vi passerer den
ene tonstunge maskine efter den anden.
Vi slutter på lageret, hvor Lars er ansat
som reservedelschef for afdelingens tre
ansatte. Han har været i virksomheden i
18 år og fortæller, at han i jobbet trækker
på mange af de kompetencer han har
udviklet som fodbolddommer.
- En ting jeg har lært meget af som fod-
bolddommer er lederegenskaber, krops-
sprog og det verbale, som jeg også bruger
meget i mit civile job som leder. Rolleskift
er meget vigtigt. At du kan skifte fra den
rare og joviale til den alvorlige. Man skal
kunne læse, hvornår der er behov for det
ene og behov for det andet. Sådan no-
get som beslutsomhed også vigtigt. Det
samme gælder målsætninger. Som dom-
mer kan du have en målsætning om at
være med i en bestemt række og holde
sig ’fit for fight’. Det svarer lidt til, at du
på jobbet har et budget du skal overholde
og gerne lidt mere end det, forklarer han.
STRESSER AF VED AT DØMME
Han har altid brugt dommergerningen
som en mulighed for at få motion og
først de senere år har han haft behov for
at supplere motionen fra kampene med
selvtræning. Siden er det blevet til to halv-
maraton ogmere end otte Eremitageløb
(E-løb). Han bruger dommergerningen til
at stresse af fra en travl hverdag.
- Man har det rart, når man har været ude
at dømme. Er man stresset på jobbet, så
er det en god ide at motionere. Tankerne
kommer på noget helt andet. Du møder
nogle mennesker, der intet har med det
at gøre på arbejdet og så slapper du af,
når du kommer hjem, siger Lars Nielsen
Kulle.
I dag er han en af de rutinerede dom- >>

28
Fakta – om Lars Nielsen Kulle
Lars Nielsen Kulle er uddannet lagerekspedient ved Aars Tekniske Skole og kom i
lære efter en 1-årig handelsuddannelse på Næstved Handelsskole og arbejder som
reservedelschef i virksomheden Bay Christensen A/S. Han har stadig forbindelse
til barndomsklubben Herlufsholm GF, hvor han gennem 20 år har haft ansvaret for
dommerne ved privatstævnet HG Pinsecup. Han er indrangeret i Sjællandsserien,
Elitedivision Kvinder og Danmarksserien som linjedommer. Derudover er han ud-
vikler og sidder i DBU Sjællands regionalgruppe 3.
Tog dommereksamen: 6. december 1988
Startdato som uddannet dommer: Januar 1989
Registrerede kampe hos DBU Sjælland og DBU per 26.11.2014*:
• 570 kampe som dommer
• 218 kampe som linjedommer
• 44 dommerudviklingsopgaver
*DBU’s og DBU Sjællands systemer registrerer kun kampe tilbage til 2003. Lars
Nielsen Kulle har ikke skrevet sine kampe ned, men har dømt væsentligt flere
kampe end det. De seneste 11 år har han i gennemsnit dømt 71 kampe om året, så
et forsigtigt bud kunne være 1800 kampe i alt.
mere, men han glemmer aldrig en epi-
sode fra dengang han var en 17-årig
nervøs knægt, der skulle dømme en
seniorkamp i Serie 5. Under en spurt
tabte han sin fløjte. Uvidende om dette
fik han sig noget af en overraskelse, da
han pludselig hørte et voldsomt fløjt. En
af spillerne havde samlet fløjten op og
blæste nu så kraftigt i den, at den unge
dommer levende kunne forestille sig,
at selv toget nede på stationen var på
nippet til at køre.
- Den første reaktion fra spillerne var,
hvad er der nu dommer! Men da de op-
dagede, hvad der var sket, så kom det
brede smil frem. Det var en episode jeg
aldrig glemmer, erindrer han.
Han husker også, hvordan han som
elev på Haslev Idrætsefterskole var den
eneste elev, der fik lov til at tjene pen-
ge mens han gik på skolen. Han lavede
nemlig en særlig aftale med forstande-
ren og fik lov til at dømme fodbold un-
der opholdet ”forstanderen kunne godt
lide fodbold”, siger han med et smil. Han
fremhæver også det stærke fælleskab
blandt fodbolddommere.
- Fællesskabet blandt dommerne er helt
fantastisk, og man får hurtigt et rigtigt
godt netværk. Som ny dommer bliver
man en del af et fællesskab, hvor man
hjælper og beskytter sine kollegaer, for-
tæller Lars Nielsen Kulle.
STOR UDVIKLING PÅ DOMMER-
OMRÅDET
Dommerkarrieren toppede i Danmarks-
serien og har budt på mange store ople-
velser. Blandt andet har han været med
til at dømme en ungdomslandskamp og
han har også dømt i Sverige, som et
led i DBU Sjællands udvekslingsaftale
med Skånes Fodboldforbund. Igennem
de seneste mange år har han været ind-
rangeret i Sjællandsserien og i det hele
taget oplever han, at der er sket en stor
>>

En af Danmarks bedste eliteturneringer
med deltagere fra mange lande
• En Elite turnering med højt niveau
– og med international deltagelse i alle rækker
• Altid mange Engelske hold med
– også Premier League klubber
• 3 dage med topfodbold – 6 kampe til alle hold
• Internationale dommere og gode baner
• Tilbyder ophold på skole, hotel og Feriecentre.
Afholdes sammen
med Nørhalne cup
FJERRITSLEV
TRYKA/S
2015
Nørhalne EliteCup
May 14th - May 16th
InternationalEliteFootballCup·Denmark
www.norhalne-cup.dk
Der Nørhalne Elite Cup
wirdTeilnehmer aus ganz Europa haben und
folgende Mannschaften haben 2014 teilgenom-
men England: West Ham United, West Brom-
wich Albion, Cambridge United, Millwall und
Leyton Orient. Sweden: IF Brommapojkarna,
IFK Göteborg, IFK Lidingeö. Litauen: FK Alytus.
Belarus: PMC Postavy und aus Dänemark die
Superliga Verein Aab, AGF, Brøndby und viele
andere Vereine.
Nørhalne Elite Cup bietet 10 Altersklassen
an für Jungen
In diesem Jahr mit 8 erTeams – 8-a-side
Eliteturnier (Jungen 11’er Fußball – Großfeld)
Klasse EU17 Spieler geboren nach 1.1.1998
Eliteturnier (Jungen 8’er Fußball – Kleinfeld)
Preis 2015
Mannschaftsgebühr 215 Euro
Man muss die Mannschaftgebühr bei der An-
meldung bezahlen.
Teilnehmerkarte E: 114 Euro. per Person
Dieser Preis ist inklusive Unterbringung in der
Schule vom 13. Mai, mit Vollpension ab Früh-
stück 14. Mai bis Frühstück 17. Mai,Turnierte-
ilnahme, persönliches Geschenk für alle Spieler
und Pokal für die Mannschaft, sowieTransport
zu den Plätzen mit besonderenTurnierbussen.
Ankunft in Nørhalne
möglich ab 13. Mai um 17.00 Uhr – Abreise
spätestens am 17. Mai bis 10.00 Uhr. DasTurnier
beginnt am 14. Mai um 09.00 Uhr, Gruppen-
spiele am 15. und 16. Mai sowie Platzierung und
Finalspiele.
Unterbringung
ist in einer Schule in der Umgebung von
Nørhalne, bitte Luftmatratze und Schlafsack
mitbringen. Im Aufenthalt sind Unterbringung
und Vollpension ab Donnerstag Frühstück bis
Sonntag Frühstück enthalten. An allen Schulen
befindet sich ein Kiosk.
Hotel/Feriencenter
Möchte man im Hotel oder im Feriencenter
übernachten gibt es mehrere Möglichkeiten.
Als Beispiel: Unser schönes Feriencenter mitVoll-
pension undTurnier: 3 Übernachtungen – 202
Euro, 4 Übernachtungen und Vollpension und
Turnier – 222 Euro. Möchte man in der Jugend-
herberge oder im Hotel wohnen, bitten wir um
eine E-mail oder Anruf, damit wir behilflich sein
können. Die Unterbringung kann nur über den
Nørhalne Cup gebucht werden. Auch für Eltern
wir haben viele Angebot für Unterkünften –
bitte uns fragen, Danke.
Altersdispensationen
Für jedes 11’er Mannschaft ist es möglich max.
3 Spieler einzusetzen, bei 8’Mannschaften
sind es 2 Spieler, die 6 Monate älter sind als
die vorgeschriebene Altersbegrenzung für die
jeweilige Altersklasse. Die Gesuche hierfür müs-
sen schriftlich eingereicht werden. Die Namen
dieser zugelassenen Spieler werden im Internet
unter www.norhalne-elite-cup.dk veröffentlicht.
Die Spieler müssen sich jederzeit mit einem
Personalausweis ausweisen können.
www.norhalne-elite-cup.dk
Hier kann man sich zumTurnier anmelden und
über alle Angebote informieren, Um Alters-
dispensationen Gesuchen. Ab 03. März 2015
werden hier die angemeldeten Mannschaften
veröffentlich und während desTurniers kann
man hier die Ergebnisse abrufen.
Letzte Anmeldefrist zum Nørhalne Elite
Turnier ist der 22. März 2015
DerTurnierplan ist ab den 03. Mai 2015 unter
www.norhalne-elite-cup.dk zu sehen.
Für weitere Informationen,
Prospekt oder Registrierung
Nørhalne Cup
Per L. Jeppesen
Gartnervænget 24, Nørhalne
DK - 9430 Vadum
Tlf: +45 40 40 38 56
E-mail: CUP@IFN.DK
www.norhalne-elite-cup.dk
Nørhalne Elite Cup 2015
• DasTurnier wird zu den Himmelfahrtstagen abgehalten vom 13. Mai bis 17. Mai 2015 – zum 12. Mal.
• 3Tage mit Fussball - Alle Mannschaften spielen 6 Spiele total, 2 Spiele amTag, mit jeweils 2 x 25 min
• Ein EliteTurnier mit hohem Niveau – und mit internationalen Mannschaften in allen Klassen
• Es werden nur lizensierte Schiedsrichter eingesetzt. In den 11`er spiel werden die Spiele im Gespann geleitet.
• DasTurnier findet in Verbindung mit dem Nørhalne Cup statt und ist den Elitemannschaften vorbehalten.
• Grosse Pokale für die Nummer 1 und 2 und mit Gold- und Silbermedaillen an dieTeilnehmer.
Alle Verein erhalten eine Kristallform und alleTeilnehmer erhalten ein großes Nørhalne Cup Handtuch.
En af Danmarks bedste eliteturneringerEn af Danmarks bedste eliteturneringer
2015Afholdes sammen 2015Nørhalne Elite CupMay 14th - May 16th
og positiv udvikling på dommerområdet
mens han har været aktiv.
- Jeg synes klubberne er blevet bedre
til at varetage dommeren og de fleste
klubber behandler os dommere rigtigt
godt. De klubber man kender rigtig godt
kommer altid med en frisk bemærkning,
når man møder ind til kamp. Også på
dommersiden arbejder man bedre for
dommeren. Man kommer med løsninger
og udvikler dommerne. Før i tiden var
det mere med at slå folk i hovedet lige-
som en udvikler også hed en bedøm-
mer. Det er blevet meget mere positivt,
forklarer Lars Nielsen Kulle.
Og så længe motivationen og helbredet
er til stede, så har Lars Nielsen Kulle
ingen intentioner om at stoppe med at
dømme fodbold.
- Det er det gode spørgsmål. Så længe
jeg synes det er sjovt og bentøjet kan
holde til det. Jeg har ingen intentioner
om at stoppe før helbredet siger stop,
siger han.

Dommergrundkursus
DBU Dommer i praksis (min. 1 år)
DBU Linjedommer 1
DBU Linjedommer 2
DBU TalentlinjedommerDBU Talentdommer
DBU Divisionlinjedommer
DBU Elite linjedommer
FIFA linjedommer
Dommer - og linjedommer
uddannelser i DBU regi
DBU Divisionsdommer
Dommeren som leder 2
Dommeren som leder 1
’Situationsbestemt ledelse’
’Dommer i vanskelige kampe’
’Spillestil og dommerens placering’
’Teori i praksis’
’Lederstil og dommergerning’
DBU Elitedommer
DBU / FIFA dommer

Dommervejen starter med ’Dommergrunduddannelsen’, hvor du gennemgår 12 timers teori og 8 timers praktik,
og herefter slutter af med eksamen. Har du bestået denne prøve, så er du uddannet dommer, og kvalificeret til at
dømme kampe under DBU.
Det første ½ år du er fodbolddommer vil du blive påsat kampe i ungdomsrækkerne. Det bestræbes, at du i den
periode får 3 vejledninger, hvorefter det vurderes, om du er klar til at blive rykket op i seniorrækkerne, eller skal
forsætte endnu en ½ sæson i ungdomsrækkerne. Indenfor det første år som fodbolddommer kan du ’læse videre’.
Første kursus er ’Dommer i praksis’ og herefter kan du vælge, om du vil gå linjedommervejen eller styrke dine ledel-
sesmæssige kompetencer ved at gennemføre ’Dommeren som leder 1’.
’Dommer i praksis’ er nøglen – og du kan i princippet tage ’linjedommer 1’ kurset i forlængelse af ’Dommer i praksis’.
Et år efter du har gennemgået ’linjedommer 1’ kan du tilmelde dig ’lnjedommer 2’. ’linjedommer 2” er en forudsæt-
ning for en mulig invitation til ’linjedommer 3’ og dermed mulighed for yderligere avancement.
Efter ’Dommer i praksis’ kan du også vælge ’Dommeren som leder 1’. Det kræver, at du er oprykket i seniorræk-
kerne. Et år efter du har gennemgået ’Dommeren som leder 1’, kan du tilmelde dig ’Dommeren som leder 2’. Dette
kursus er kompetencegivende til at virke i de højere seniorrækker og det giver også mulighed for invitation til DBU
Talentdommerkursus.
Udover den strukturerede dommeruddannelse, har vi tilbuddet ’DBU Temakurser’ til dig.
DBU Temakurser er et modulopbygget tilmeldingskursus bestående af 5 temakurser af tre timers varighed, der fun-
gerer som en efteruddannelse af erfarne dommere.
Efter ’Dommeren som leder 2’ er det dit talent, der afgør, om du kan avancere som dommer. Hver sommer inviteres
de mest talentfulde, yngre dommere fra de øverste lokale serie på ’Talentdommerkursus 2’, mens de mest talent-
fulde Danmarksserie dommere inviteres på ’Talentdommerkursus 3’. Det er primært fra denne gruppe, at du vil blive
rekrutteret som kommende ’DBU divisionsdommer’. Elitedommerkurset er et årligt, obligatorisk kursus for DBU
Elitedommere og Eliteudviklere.
DBU Elitedommer er højeste nationale dommerniveau og giver adgang via FIFA til at dømme internationale klub- og
landskampe.
Linjedommeruddannelsen: Lokalunionerne indstiller dommere til at deltage på kurset ’DBU Linjedommer 3’. Det
obligatoriske niveau består inden for linjedommerfunktionen af aktiviteterne, ’DBU Linjedommer 4’, ’DBU Elite-linje-
dommere’ samt ’DBU FIFA-linjedommere’ for de af FIFA udpegede danske linjedommere.
Dommer ved ungdomspokalen 2014. Foto: Peter Vest

32
Den svære samtale
skal håndteres ordentligt
Alle dommere modtager løbende skriftlige og mundtlige udviklinger i forbindelse med deres dom-
mergerning. For dommerudvikler Jan Bremer er det vigtigt, at den efterfølgende samtale motiverer
og inspirerer den enkelte til at blive en endnu bedre fodbolddommer.
ORD OG BILLEDER RIE DØLLNER
Som dommerudvikler trækker Jan
Bremer på 28 års erfaring som fod-
bolddommer og for ham er det vigtigt,
at tilbagemeldingen ved en udvikling
er motiverende uanset dommerens
niveau og ambitioner. Ballasten for at
kunne gennemføre en udvikling – og
nogle gange tage den svære samtale -
og stadig få den bedste frem i en given
dommer, ligger ikke kun i erfaringen
som fodbolddommer, men ifølge Jan
Bremer selv, også i sin egen karriere-
udvikling uden for dommergeringen.
Klokken 10 om formiddagen i en stor
nybygget fabriksbygning i industri-
kvarteret Avedøre Holme i Hvidovre
sidder Jan Bremer i en hvid kittel og
ser meget frisk ud, til trods for, at han
snart har været oppe i mange timer.
Produktionen af burgerbøffer og pøl-
ser samt virksomhedens røgeri har
ikke stået stille siden indvielsen af
den nye bygning for tre måneder si-
den. Virksomheden hedder Bruuns og
han er den ene af de to partnere og
virksomhedsejere. Inden eventyret om
at blive selvstændig blev en realitet har
Jan Bremer i flere år været leder med
personaleansvar, senest som fabriks-
chef i Sverige for en større virksomhed.
Ledelse og kompetenceudvikling er no-
get som efterhånden er naturlig del af
hans måde at lede på.
- Min måde at lede på bygger i høj grad
på erfaringer fra fodboldbanen og erfa-
ringer fra min civile karriere. Den erfaring
bruger jeg i mit arbejde som udvikler. I
udvikler samtalen prøver jeg altid at mo-
tivere dommeren. Jeg vil gerne have, at
den dommer som udvikles, har følelsen
af at være inspireret og motiveret til at
dømme endnu flere gode fodboldkampe,
siger Jan Bremer.
NÅR UDVIKLINGSSAMTALER ENDER
I AFVIKLING
Nogle udviklinger kan være svære. I
nogle tilfælde skal den efterfølgende
samtale måske overbevise den pågæl-
dende dommer om at stoppe eller ar-
bejde meget intenst på at blive bedre.
Sådanne samtaler skal Jan Bremer og
hans dommerudviklerkollegaer kunne
håndtere – men hvad kræver det?
- Jeg husker en udvikling, hvor domme-
ren havde en bunke protester på sig og
efter min vurdering var de helt på sin
plads. Dommeren og jeg havde en lang
snak om det at være forhadt på banen
og alternativet til det. Det endte med, at
den pågældende dommer dømte sæso-
nen ud og herefter kun dømte 7-mands.
Han bibeholdt dermed kontakten til spor-
ten, hvilket var meget vigtigt for ham, og
som han satte ord på under samtalen. En
beslutning som han efter sigende havde
det godt med, fortæller Jan Bremer.
Han gør meget ud af at fortælle om
vigtigheden af den motivende samtale,
men ligeså meget om det at følge op en
svær samtale. Opfølgningen på specielt
en svær samtale kan være mindst ligeså

Fakta – om udviklinger
vigtig som den forudgående udviklings-
samtale.
- Opfølgningen skal som ordet siger følge
op på det som der blev talt om tidligere.
Jeg skal som udvikler sikre, at den på-
gældende dommer er på ’sporet’ og
måske har tænkt videre over indholdet i
samtalen – og ikke mindst om vedkom-
mende har nogle spørgsmål som ønskes
besvaret, forklarer Jan Bremer.
FLØJTEN ER MIN KÆPHEST
Jan Bremer nyder de mange timer han
bruger på at udvikle dommere. Det
hjælper ham til at koble helt af og til at
glemme alt andet. Særligt de unge dom-
mere imponerer ham.
- Jeg synes, at vi i øjeblikket har rigtig
mange gode unge dommere. I mine ud-
viklinger ligger de unge dommere ofte
langt over min forventning. Jeg håber,
at vi fortsat kan tiltrække unge stræb-
somme dommere, for der er virkelig god
kvalitet at hente for sporten, fortæller
Jan Bremer.
Der er dog en ting, som kan hidse ham
en smule op under en udvikling og det
er den hylende fløjte. Fløjten bruges som
regel meget aktivt af nye dommere og
de skal derfor lære, hvordan den skal
bruges hensigtsmæssigt. Fløjten er en
del af dommerens ’udstyr’, et stykke
værktøj som man bruger til at ’råbe spil-
lerne op’ ved overtrædelser af reglerne
på banen. Ifølge Jan Bremer bliver fløjten
brugt til alt for meget og ved overbrug
associeres den ikke med en autoritet,
men som et irritationsmoment.
- Et nik med hovedet eller et vink med hån-
den erofte nok, hvis foreksempel en spiller
skal en meter længere hen ved et indkast
elleret frispark. Nårfløjten bliverbrugt kon-
stant, så mister dommeren sin autoritet. I
min optik skal fløjten kun bruges, når det
er alvorligt. Det ervigtigt, at spillerne får en
fornemmelse af dommerens autoritet og
ikke af fløjtens kapacitet, fastslår han.
BLEV DOMMER SOM STRAF
Da Jan Bremer var fodboldspiller og træner
for Herlev IF – for cirka 28 år siden - var det
ofte ham som højlydt på banen ytrede sin
utilfredshed med dommeren. Så højlydt, at
klubben synes han skulle tage dommer-
grunduddannelsen, hvis han fortsat ville
være en del af klubben.
- Det var lidt en straf for min adfærd på ba-
nen, at klubben sendte mig på dommerkur-
sus. De tænkte nok, at jeg skulle smage min
egen medicin, hvis jeg skulle ændre adfærd.
De havde nok ikke regnet med, at jeg ville
fortsætte i dommergeringen – det havde
jeg for øvrigt heller ikke’, siger Jan Bremer
og slår ud i et grin.
Faktisk blevhan så bidt af at dømme, at han
de første mange år dømte mellem 100 og
120 kampe på årsbasis. Noget Jan Bremer
fortryder i dag er, at han oplever, at han
missede sin datters første leveår.
- Jeg forsøger at indhente det tabte ved at
have nogle ’far-datter’ aktiviteter, for ek-
sempel servi alle Brøndbys superligakampe
sammen. Jeg ved godt, at det er lidt sent
at komme ind i ’kampen’ og det aldrig vil
kunne give hende ellermig timerne tilbage,
men bedre sent end aldrig.
Af samme årsag opfordrer jeg de unge
dommere til at finde en fornuftig balance
imellem deres dommergering og de øv-
rige forpligtelser og fornøjelser, som de
har i deres liv, siger Jan Bremer.
Det er nu fire år siden han dømte en fod-
boldkamp. Han savner det indimellem.
Trods savnet, så har han den opfattelse,
at man skal stoppe mens legen er god.
Lige nu nyder han sit hverv som udvikler
og overvejer at snuse til futsaldommer-
gerningen.
KÆRLIGHED TIL SPORTEN
For Jan Bremer har kærligheden til
sporten altid været den drivende kraft.
Omkostnings-godtgørelsen har aldrig haft
den store betydning. Han kan dog godt
forstå, at det kan have en betydning for
de unge, som måske lever af SU (Statens
Uddannelsesstøtte) og andre som måske
har gjort sig afhængige af at de ekstra
midler.
- Hvis det var pengene som drev mig,
så havde jeg i min aktive dommer– og
udviklerkarriere valgt at arbejde i stedet
for. Der er afkastet noget bedre end på
fodboldbanen, fastslår Jan Bremer.
Trods nystartet virksomhed og masser af
opgaver at bruge sin tid på, så har Jan
ingen intentioner om at stoppe sit hverv
som udvikler, for som han siger, det giver
ham energi og muligheden for at koble af
fra alt det som ellers fylder hans hoved.
Læs mere om dommerudviklernes krite-
rier og om udvikleruddannelsen på dom-
mernes ABC på www.dbusjaelland.dk
Så længe du er fodbolddommer vil du løbende være garanteret et vist antal
årlige udviklinger. Antallet kan dog øges efter behov og varierer afhængigt
af dommerens alder og indrangering.
Talentdommere og DS-dommere: 6
Dommere under 45 år: 3
Dommere over 45 år: 1

34
Bliv den bedsteudgave
af dig selv
Den 10 dobbelte verdensmester og olympiske sølvvinder i kanoroning Arne Nielsson, gav knap 200
fodbolddommere stof til eftertanke ved DBU Sjællands sociale arrangement ’Dommernes aften’
den 25. november i Roskilde.
ORD OG BILLEDER RIE DØLLNER
Efter emblemuddeling og dommerbe-
retning gav Arne Nielsson forsamlingen,
der udelukkende bestod af fodbolddom-
mere, udviklere og vejledere, et læn-
gere foredrag om motivation og ledelse.
Centrale emner for de sjællandske fod-
bolddommere, hvis fornemste opgave er
at lede fodboldkampe, så de bliver den
mest fair oplevelse for alle parter.
Arne Nielsson startede foredraget med
at udtrykke sin beundring for Jørgen’FIFA’
Hansens indsats, der netop var blevet
hyldet af forsamlingen for sine 50 år som
fodbolddommer. Arne fortalte, at han im-
poneret og forundret på samme tid.
- Tænk at være en del af det mest ud-
skældte folkefærd i Danmark, få en
relativ ringe ’løn’ for sin indsats og så
blive i det i 50 år, det er da impo-
nerende og lidt uforståeligt, undrede
Arne Nielssons sig højlydt.
DU SKAL UDFORDRE DIG SELV
Arne Nielssons indlæg centrerede om-
kring, hvordan man bliver den bedste
udgave af sig selv. Han valgte at an-
gribe emnet med fakta, anekdoter og
en stor portion humor. En tilgang som
åbenlyst begejstrede dommerne i en
sådan grad, at der var stående klapsal-
ver ved foredragets afslutning.
Arne Nielsson lagde ud med at fortælle
om sin egen karriere som kanoroer og
hans passion for den menneskelige natur
og om sit nuværende hverv som coach
for erhvervs- og idrætsudøvere og fore-
dragsholder.
Arne Nielsson tog sit udgangspunkt i
det menneskelige handlemønster; hvor-
dan vi bruger vores tid og liv – bevidst
og ubevidst. Han fortalte, at vi oftest
bevæger os i ’komfortzonen’, der hvor
vi er trygge, føler os sikre og er i vel-
kendte omgivelser. Zonen ovenover
omtales som ’Udviklingszonen’, den er
knap så behagelig at være i hele tiden.

Udviklingszonen opleves som ukendt,
utryg og fremmed, men det er også
zone, som kan give dig den største fø-
lelse af glæde og succes, når du lykkes.
Den følelse opstår, når du ’risikerer dig
selv’ og hvor du rent faktisk føler, at du
gør en forskel for dine omgivelser og/
eller dig selv.
Arne Nielsson er af den overbevisning, at
hvis du kun bevæger dig i komfortzonen
hele livet, så udretter du ikke meget,
og du opnår ikke den bedste udgave af
dig selv. Han pegede på, at det var en
nødvendighed for at blive den bedste
udgave af sig selv, at du indimellem be-
væger dig op i udviklingszonen og lader
dig udfordre og udvikle.
- De mennesker som kun bevæger sig i
komfortzonen udretter sjældent noget
stort og lever sjældent et tilfredsstillen-
de liv, konstaterede Arne Nielsson, som
jævnlig presser sig selv ud af komfort-
zonen og over i udviklingszonen for at
mærke følelsen af, at gøre en forskel og
lade sig udvikle.
KEND DINE SPILLERE OG BEHANDL
DEM DEREFTER
På fodboldbanen er der, ligesom i det
øvrige samfund, forskellige menneske-
typer. For at opnå den bedst mulige
forståelse/kommunikation er det ifølge
Arne Nielsson vigtigt, at man kan gen-
nemskue hvilke typer man som dommer
står overfor.
Arne nævnte fire forskellige typer samt
hvordan man som dommer kan tackle
eventuelle udfordringer på banen med
dem:
Den første type var Entusiasten, som er
styret følelser, kreativitet og energi. De
mere kedelige egenskaber er, at de ofte
er utålmodige og har for lidt selvdisciplin.
Entusiasten ønsker ofte bare at blive set
af dommeren, og dommeren bør langt
hen af vejen spille med på entusiastens
’leg’, for at opnå den bedst mulige kamp.
Entusiaster er oftest meget nemme at
have med at gøre, så længe man aner-
kender deres tilstedeværelse og ’spiller
med’.
Den næste type var Diplomaten, som er
meget rummelig, hjælpsom og givende,
men de er også meget konfliktsky og
sætter andres behov først. Diplomaterne
er sjældent et problem på fodboldbanen,
for de indgår sjældent i en konflikt. Hvis
dommeren får et problem med en di-
plomat på banen, så kan konflikten ofte
løses ved en dialog baseret på fornuft
og fakta.
Den tredje type er Praktikeren, som er
handlingsorienteret og direkte, men også
meget lidt nuanceorienteret og ser ofte
ting ud fra et meget snævert perspek-
tiv. Denne type er ofte den højtråbende
på banen, den som har konflikter med
dommeren og søger grænserne. Det er
vigtigt, at dommeren, som ofte også selv
er praktiker, meget hurtigt i kampen gør
praktikerne klart, at det er dommeren
der dømmer kampen og ikke dem.
Analytikeren er meget grundig og påli-
delig, men samtidig også meget stædig
og kritisk. Denne type skal ’styres’, så
fodboldkampen ikke går op i en større
debat. Det kan være en fordel, hvis dom-
meren giver analytikeren lidt tid til at
dele sit synspunkt, men derefter pænt
skærer analytikeren af inden en større
udredning folder sig ud.
SPIL DINE OPGIVELSER BEDRE
Ifølge Arne Nielsson, kan du med den
rigtige adfærd overfor de forskellige
mennesketyper, ’spille hinanden bedre’.
Det betyder, at man sammen kan opnå
en bedre kommunikation og forståelse,
samt åbne for at kunne lære noget af
hinanden. En differentieret adfærd af-
hængig af omgivelserne kan altså være
med til at skabe bedre fodboldkampe
for dommere og spillere. Arne Nielsson
pointerede dog, at en differentierende
adfærd også er meget bevendt uden for
fodboldbanerne med samme positive
resultat.
Arne sluttede foredraget af med at få alle
dommere, inklusiv Jørgen ’FIFA’ Hansen,
på scenen sammen for at tromme på lå-
rene og klappe af sig selv, hvilket udløste
stor begejstring.

Det giver mig
overskud
at dømme fodbold
For den 36-årige fodbolddommer
Kenneth Schütt har dommeruddan-
nelsen udviklet ham som leder og de
mange kilometer på fodboldbanen gi-
ver ham overskud til at være en bedre
mand og far for sin familie.

I november 2012 stod Kenneth Schütt
ved en skillevej i sit liv. Han var stoppet
som ejendomsmægler og var alvorligt i
tvivl om, hvad han ville med sit liv. I ti år
havde han gået med en idé om at tage
et dommerkort.
- Da jeg tog dommerkoret havde jeg in-
gen plan, ambition eller lyst til at blive
dommer. Men jeg elsker viden. Jeg ville
gerne kunne sidde i en gruppe af fod-
boldentusiaster og sige ‘det er forkert’
eller ‘det er rigtigt’ i stedet for at råbe og
skrige over, at dommeren er en idiot og
alt det vi alle kan finde på, når vi sidder
og ser fodbold, siger Kenneth Schütt.
Vi møder den 36-årige fodbolddommer
fra Smørum to år og 273 dømte kampe
senere i Farum Parks spillertunnel. Han
smiler og er i godt humør. Om under en
halv time skal han dømme U-15 drenge
1. division mellem Farum BK og Næstved
og han glæder sig. Han fisker en lille pla-
stikæske op fra sin taske fyldt med fløjter
i forskellige farver og røde og gule kort.
Alt er sirligt arrangeret hvert sit adskilte
rum. Til sidst finder han et par let mud-
rede sorte dommersko frem fra en hvid
skopose ”de er desværre ikke pudset op
til lejligheden’, siger han med et smil.
HÆSLIG DEBUT – FED OPLEVELSE
I dag fortæller han, at han blev så inspi-
reret på dommeruddannelsen, at han så
sig nødsaget til at prøve det en enkelt
gang, bare for at prøve det. At han blev
bidt af at dømme skyldes dog ikke en
fantastisk præstation U-13 drenge debut-
kampen i Lyngby. Tværtimod betragter
han kampen som ‘hæslig’ og fyldt med
fejl.
Men med sig på sidelinjen havde han
som dommerdebutant en DBU vejleder,
der opmuntrede ham og sagde, at det
bare handlede om at komme i gang,
fordi han kunne reglerne, men mang-
lede spilforståelsen ”og så roste han mig
for de ting jeg gjorde godt og gav nogle
gode råd til hvad jeg kunne gøre bedre”,
forklarer Kenneth Schütt og fortsætter.
- Og man kan sige til trods for den op-
levelse og min mangel på evne i den
kamp, så synes jeg det var fedt. Der var
et eller andet i mig der tænkte, det her
er sku sjovt. Til trods for, at det var en
knap så god præstation, så besluttede
jeg mig for, at det ville jeg gøre bedre,
fortæller han.
TERPER UDVIKLINGSRAPPORTER
Og meget sigende for Kenneth Schütts
tilgang til tilværelsen, så kløede han på
for at blive bedre. Det første år dømte
han 155 kampe og i skrivende stund har
han dømt over 120 kampe i 2014. Det
er kun mandage og fredage han ikke
dømmer. Som dommer under 44 år får
han normalt besøg af en DBU Udvikler
til tre kampe om året. Udviklingerne
består af en samtale og en skriftlig rap-
port og disse læser Kenneth Schütt igen
og igen.
Til hver kamp har han 1-2 udviklings-
punkter som han fokuserer på og i øje-
blikket er et af hans udviklingspunkter
placeringer. Derfor irriterer det ham
meget, at han mere end en gang stod
i vejen for bolden under dagens kamp
på Farum Park.
- Når jeg får sådan en udvikling, så finder
jeg de punkter, hvor udvikleren mener, at
jeg skal forbedre mig. Sådan en udvikling
læser jeg 20-30 gange. Igen og igen og
igen. Den allerførste udvikling jeg fik,
hvor jeg fik 3,6, den tager jeg stadig frem
og læser. For den minder mig om, hvad
er det egentlig jeg arbejder ud fra, for-
klarer han.
Med en GPS i mobilen og en skridttæl-
ler har Kenneth Schütt registreret, at
han typisk løber 10-13 kilometer under
en fodboldkamp. Derfor selvtræner han
ikke ved siden af fodbolden, men holder
øje med hvad han spiser for at forbedre
sin fedtprocent.
Han erkender gerne, at han kan være
lidt ekstrem med de ting han gør og at
det står hver dommer frit for at vælge,
hvad der virker for dem. Men den en-
gagerede nordsjællandske dommer er
blevet belønnet for sin ildhu. På bare to
år er han rykket fra ungdomsrækkerne
til at dømme i Serie 2. Da han er star-
tet sent som fodbolddommer gør han
sig ingen forventninger om at komme i
Superligaen, men han håber på at kunne
nå et par rækker højere op end i dag. >>

38
EN DEL AF NOGET STØRRE
Han peger selv på, at dommergerningen
gav ham mere selvtillid på et tidspunkt
i hans liv, hvor han stillede langt flere
spørgsmål end han havde svar.
- Som fodbolddommer bliver du betyd-
ningsfuld for nogen. Det skal ikke for-
stås sådan, at du har lyst til at få magt,
selvom du selvfølgelig har meget magt
som fodbolddommer. Nej, det handlede
om, at jeg blev betydningsfuld. En vigtig
person, og det tror jeg, at jeg havde brug
for på det tidspunkt, hvor jeg ikke rigtigt
vidste, hvad jeg egentlig ville med mit
liv, forklarer han.
Samtidig blev hurtigt bidt af den følelse
det gav, når han havde leveret en god
indsats.
- Da jeg havde dømt min første gode
kamp, så kunne jeg mærke den der tak-
nemmelighed. Jeg kan huske den første
spiller der kom hen og sagde‘godt dømt’.
Jeg tænkte ‘han tager pis på mig’. Det er
en 12-årig dreng vi snakker om ikke. Men
jeg voksede og blev sku bidt rigtigt hård
af det, siger Kenneth Schütt.
De første gode oplevelser gav ham kun
lyst til mere. For ham overskygger de
positive oplevelser de få negative.
- Langt størstedelen af de kampe du
kommer ud til, det er gode oplevelser.
Så når jeg går derfra så har jeg det godt,
jeg er glad og positiv. Jeg føler, at jeg har
været til nytte, jeg føler, at jeg har gjort
noget. Jeg snakker ikke om samfunds-
hjælp, hvor jeg forventer, at folk siger
tak. Det er slet ikke det. Men man føler
sig en del af noget.. Tja.. En del af noget
større. Selvom det selvfølgelig er lidt af
en kliche lige nu, så er det det jo det du
er som fodbolddommer, siger Kenneth
Schütt.
FRA DYGTIG SÆLGER TIL DYGTIG
LEDER
Kenneth Schütt har altid betragtet sig
selv som sælger. Men han er også et
rastløst menneske, der hele tiden vil vide
mere og udvikle sig. Det vidner et CV
med uddannelse i butik, som ejendoms-
mægler og som forsikringsassurandør
om. På samme måde tager han alle de
kurser og uddannelser han kan komme i
nærheden på DBU’s strukturerede dom-
meruddannelse. Han fortæller at den
ihærdige indsats på dommerområdet
også gav pote på jobsiden. Efter et par
måneder som frivillig arbejdsløs, så blev
han ansat som leder i telekæden Telia i
en af de mindste butikker.
- Jeg har udviklet mig kolossalt i de to
år jeg har været dommer, og jeg er også
gået fra at være en dygtig sælger til at
være en dygtig leder. Ligesom jeg har
taget skridtet til at blive leder. Det havde
jeg nok gjort alligevel, men jeg havde
nok ikke gjort det på den tid og med den
succes, jeg føler, at jeg har fået. Efter 3
måneder som leder blev jeg rykket til en
af de største butikker i Telia. Og det var
jo qua, at jeg havde de her kompetencer
og det her overblik. Jeg var cool i de her
stressede situationer, fordi det havde jeg
prøvet før både på jobbet og fodboldba-
nen, siger Kenneth Schütt.
Han ser mange paralleller mellem et le-
derjob og det at dømme fodbold.
- Det er så banalt som at markere for
et indkast. Hvis du står på en bane og
markerer først til venstre og så til højre
er du så en sikker leder? Er du så en der
viser, at det er mig der bestemmer, hvil-
ket retning vi går eller er du en usikker
leder. Er du så til at påvirke? Spillerene
og medarbejder fanger den med det
samme, forklarer han.
Med sit nye job blev han butikschef for
en stab på syv mennesker. Han fortæl-
ler, at det i jobsamtalen og på jobbet
bliver set som en positiv værdi og en
god erfaring, at han er fodbolddommer.
Derfor skriver han også sine dommerud-
dannelser og kurser på CV’et. Ligeledes
har han skrevet de fire marathonløb og
en ironman han har gennemført på sit CV.
Han mener, at det siger noget om hans
personlighed, hans viljestyrke og evnen
til at lægge en plan og nå den.
>>

OVERSKUD
Derhjemme har han en kæreste, to børn
og et barn på vej. Jeg indskyder, at han
må have en meget forstående kæreste
derhjemme. Til det forklarer han, at han
har en skilsmisse bag sig og at det lærte
ham at lave klare forventningsafstem-
ninger med sit bagland. Til gengæld føler
han, at det at dømme fodbold giver ham
mere overskud til at være en bedre mand
og far.
- Jeg har brug for at komme ud, jeg har
brug for de her timer for mig selv, hvis
jeg ikke får det, så bliver jeg som en
løve i et bur. Jeg har brug for at komme
ud og løbe og brænde noget energi af.
I stedet for at være ham, der går og er
irriteret og snerrer. Så jeg ville ikke fun-
gere uden fodbolden, så ja, hun er rigtigt
forstående, men hun ved også, at det at
dømme er en vigtig del af den jeg er. Så
når jeg kommer hjem til min familie, så
har jeg overskud. Jeg er på. Jeg vil lege
med mine børn. Jeg gider godt køre op
at handle. Havde jeg siddet derhjemme
i stedet for at dømme fodbold, så havde
jeg formentlig ikke gidet. Det giver det
her lille kick af adrenalin, som din familie
får fornøjelsen af, når du kommer hjem,
forklarer Kenneth Schütt.
Men han har et råd til dem, der ligesom
ham selv i alt for lang tid har gået med
overvejelser om at blive fodbolddommer.
Gør det!
- Skal jeg give et rigtigt godt råd til dem
der overvejer at blive fodbolddommer
eller bare har den mindste spire i maven,
hvor man tænker det kunne da være me-
get sjovt. Så har jeg kun et råd. Gør det.
Prøv det. Find ud af om det er noget for
dig, fordi jeg gik i 10 år og tænkte over
om det kunne være noget for mig. Og det
var en kæmpe fejl, siger Kenneth Schütt
og tilføjer, at man heller skal underkende
omkostningsgodtgørelsen.
- Jeg tror, at der er mange der overvejer
at blive dommer, der nok ikke forstår,
hvor velbetalt et job det egentlig er. Ikke
i kroner og øre. Men det rent faktisk at
lave noget, som man synes er utroligt
fedt, som giver personlig udvikling og
som du samtidig får penge for.
Fakta – om Kenneth Schütt
Kenneth Schütt er butiksuddannet, ejendomsmægler
og forsikringsassurandør. Han er i dag butikschef i en
Teliabutik. Han har en kæreste, to børn og en på vej
(december). Han er indrangeret i Serie 2, DS Kvinder
og linjedommer i DS Herrer.
Tog dommereksamen: 18. november 2012
Startdato som uddannet dommer: 22. november
2012
Registrerede kampe hos DBU Sjælland og DBU per
17.11.2014*:
• 232 dommeropgaver
• 41 linjedommeropgaver

Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores

Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Empfohlen

Empfohlen (20)

Sjaellandsk_fodbold_4_2014_lores