Relationsledelse
•Als PPTX, PDF herunterladen•
1 gefällt mir•1,912 views
2 timers foredrag om ledelse af relationer
Empfohlen
Weitere ähnliche Inhalte
Was ist angesagt?
Was ist angesagt? (20)
Ähnlich wie Relationsledelse
Ähnlich wie Relationsledelse (20)
Relationsledelse
- 1. Per Guldbrandsen HD(O) MBA EFFEKTIV LEDELSE AF RELATIONER REALISME OG SOCIALKONSTRUKTIONISME
- 2. Realisme • Realisme er et individfokuseret sprog og en lineær forklaringsmodel. • Fokus på den enkelte person og vedkommendes særpræg/personlighedstræk. • Vi er optaget af at beskrive, forstå og forklare begivenheder i organisationer med f.eks. individers personlighed baseret på vores observationer af deres handlinger og udsagn. • Vores oplevelse af andres adfærd er begrænset til få situationer og ofte inden for samme kontekst. • Et selvstændigt og handlende menneske, der beslutter og styrer sine handlinger ud fra personlige overvejelser. 2 ’Man begriber med begreber’
- 3. Socialkonstruktionisme • Socialkonstruktionismens forståelse af virkeligheden ses som kulturelt skabt gennem kommunikation mellem mennesker • Til denne verden hører et relationsfokuseret sprog og interesse for at forstå • En persons adfærd varierer med situationen/konteksten • Personlighed er et kendetegn ved den sociale interaktion personen indgår i • Det er noget som skabes i kommunikationen mellem mennesker 3
- 4. Livet i organisationer • Vi skaber begivenheder i organisationer gennem vores handlinger og det sprog som vi anvender • Sproget kan inddeles på tre forskellige måder: – Det professionelle sprog på arbejdspladsen – Et indforstået sprog blandt ”de nære” kollegaer – Et andet sprog til vor partner, venner og familie – Et forenklet sprog når vi taler til vores børn • Hvert enkelt ord kan betragtes som en model 4 CMM modellen, Coordinated Management of Meaning, Cronen og Barnett Pearce
- 5. Personlighedsbegrebet - realismen Hvad er personlighed? • Begrebet ligger uden for, hvad vores sanser kan registrere • Vi kan hverken mærke, se eller høre en personlighed. • På trods af dette, har personlighedsbegrebet et stærkt virkelighedspræg • Vi spørger: ” hvordan er han” og søger efter hændelser hos en person, som underbygger hinanden, således at der kan drages slutninger om en personlighed. Personligheden er: 1. En forestilling om individuelle forskelle. Personligheden er noget grundlæggende ved det enkelte individ 2. Personligheden indeholder stabile træk, der ikke eller vanskeligt kan ændres over tid. 3. Personligheden er en sammenhængende helhed, hvor de enkelte træk passer sammen, og er konsistente med hinanden 4. Personlighed og adfærd hænger sammen, - personligheden bestemmer adfærden. Vivien Burr
- 6. • Vi har ikke redskaber til at observere en personlighed, men vi kan observere en persons handlinger og udsagn • Problemet er dermed, at man slutter en persons personlighedstræk ud fra egne tolkninger • Det næste bliver, at man bruger personens personlighedstræk til at forklare handlingerne • Det giver ro, at kunne forklare andre folks handlinger på denne måde • Man bliver selv fritaget for at tænke over egne handlinger i forhold til den anden person, - altså: har jeg indvirkning på den anden persons adfærd? Personlighedsbegrebet - realismen
- 7. Det socialkonstruktionistiske bud på personlighed • Personen ses ikke som en afgrænset enhed, - styret af sin egen kerne. • Personlighed ses derfor som et kendetegn ved den sociale interaktion personen indgår i. • En person kan f.eks. kun være hjælpsom i forhold til en anden. – det personlige skabes dermed i relationen mellem mennesker. • Indenfor socialkonstruktionismen foretrækkes det at erstatte personlighed med begreberne selv og identitet. • Konstruktionismen kaster dermed et nyt lys over forståelsen af den enkelte person. • En person består af en mangfoldighed af selv’er, - der har hver sin identitet og stemme.
- 8. • En persons ”selv” dannes i relation med andre. • Identiteter skabes i relationer, - hvem refererer jeg til, - både på det personlige og organisatoriske plan? • Referenceforholdet er bestemmende for kommunikations- og magtforhold, og en afgørende faktor for at mennesket kan definere indbyrdes relationer. Gitte Haslebo – relationer i organisationer Det socialkonstruktionistiske bud på personlighed
- 9. Socialkonstruktionisme • Et menneske kan tale med mange forskellige stemmer og fremtræde på forskellige måder – formet af tidligere relationer og samtaler • Bringes ind i nye sammenhænge • En persons handling kan ikke forstås i sig selv. • For at forstå den enkelte handling, bliver man nødt til at se på det samlede mønster, da en handling indgår i et mønster med mange aktører og indbyrdes relationer: grupper - systemer • Vi vælger en reaktion på andres udspil ud af mange mulige • Medlemskab af grupper har betydning for handlinger og talemåder Husk barnets spørgsmål ’hvem er han til mig’? 9
- 10. • De begreber og det sprog vi anvender ’medskaber’ virkeligheden • Væsentligt at se på metoder til lederes og medarbejderes læring, - samt hvad det betyder for organisationens udvikling • 2 områder i spil: Personvurdering og konflikter 10 Socialkonstruktionisme
- 11. Relationer i organisationer • Afsæt : – individ/relation – Tidsmæssige faktorer – begivenheder – kommunikationsformer – Mag og afmagt – Roller og positioner • Erkendelsesteori og sprog påvirker de metoder vi bruger i organisationen • Individorienterede metoder vs. relationsorienterede metoder 11
- 12. Den personlige udvikling • Inspireret af psykoanalysen • Begreber om ”modstand” og ”gentagelse” er indlejret i hverdagssproget • Joharis vindue: det synlige område, det private område, det ubevidste, de blinde pletter • De blinde pletter gemmer sider af personligheden og handlemønstre som vi ikke selv kender, - mens andre gør! 12
- 13. Oplevelsen af andre mennesker – en problematisering? • Bør der være sammenfald mellem egen og andres opfattelse af en person? • Svarer en persons hensigt til det vi oplever? • Halo-effekten: oplevelsen af én handling afgør hvordan personen vurderes 13
- 14. Oplevelsen af andre mennesker • Handlinger med stor symbolværdi sætter præg - vi oplever ikke alt • Forhåndsforventninger styrer den selektive perception og opmærksomheden • Mennesker indretter sig efter forventninger (Pygmalion effekten) • Vurderinger kan sige mere om iagttager end om den iagttagede 14
- 15. Kritik af metoder til lederudvikling 1. Vækst i koncepter og metoder med videnskabeligt præg • MUS, • 360° ledervurdering • Problemanalyser 2. Sammenblanding af metoder til udvikling og bedømmelse 3. Personlig udvikling er en kontrakt, - og samtidig et individuelt ansvar 15
- 16. Bedømmelse og/eller udvikling • Bedømmelse er mulig ved entydige kriterier, - i en lineær forståelse • Vurderinger forenes med autoritet, - svært at anfægte • Magtudøvelse og entydighed efterlader lille personligt råderum • Fremmer ikke lysten til læring og åbenhed 16
- 17. Bedømmelse og/eller udvikling • Udvikling kun mulig i refleksionens rum, i dialog og flertydighed • Uetisk at sammenblande: – vurderingsmetoder til beslutninger med – udviklingsmetoder der skal fremme individuel og kollektiv læring 17
- 18. Koncepter og metoder • Relationerne usynliggøres • Metoderne anonymiserer afsender, hvordan skabe mening hos modtager? • Hvilken indsigt giver tal afgivet anonymt? • Metoderne fremstår neutrale og objektive – ’videnskabelige’ • Hvordan påvirker metoderne relationerne? 18
- 19. Koncepter og metoder • Opnås det ønskede – eller det modsatte? • Opfylder metoderne egne videnskabelige krav? Systematik, dataindsamling etc. • Eksplicit metodevalg mangler ofte • Kan informationer indsamles ”gratis” uden påvirkning sker? 19
- 20. Koordinationsudvikling - når relationer synliggøres • Socialkonstruktionistisk forståelse handler om: – Hvordan skabes ønskede/uønskede forløb og mønstre? – En mangfoldighed af virkeligheds-opfattelser - multivers – De spørgsmål der stilles åbner og lukker for muligheder
- 21. Sproget - det vigtigste redskab • Forskellige sprog inviterer til forskellige handlinger (heteroglossia) • Vi taler med flere stemmer (polyfoni) • Ord har forskellige betydninger (polysemi) • Talehandlinger i forskellige kontekster (Pearce & Cronen: CMM) • Sammenhæng mellem relationer og kommunikation 21
- 22. Lineær forståelsesform • Enkeltindividers handlinger • Objekt årsagsforklaring • Korrekte og sande beskrivelser • Sprog anvendes til nøgterne beskrivelser • Sprog beskriver vores virkelighed. 22
- 23. Forskellige perspektiver 1. persons perspektiv: • Jeg-du: begge aktører tænker, reflekterer og tager ansvar • Man har ret til sin egen oplevelse og pligt til at beskrive oplevelser og begrunde handlinger • Vi handler sammen og skaber derved retning og mening 23
- 24. Forskellige perspektiver 3die persons perspektiv: • Jeg, det og andre er genstande, der vurderes • Vi ønsker at påvirke, styre handlinger i en bestemt retning 24
- 25. Cirkulær forståelsesform • Mening skabes i en kontekst • Begivenheder opfattes forskelligt afhængigt af position mv. • Selvrefleksivitet i fokus, - hvordan indgår mine handlinger mv. i konteksten • Udvikling skabes gennem refleksion om begivenheder og relationer i organisationen 25
- 26. Ny læringskontekst -metodeovervejelser • Stemmer til alle i organisationen? • Bruge sproget til at skabe nye virkeligheder • Iscenesætte procesforløb med adskilte tale- og lyttepositioner, - så der skabes plads for dialogen 26
- 28. Alternative metoder for skabelse af mening • Refleksioner over hverdagens handlemuligheder • Punktuering af episoder (stoppe samspillet og sige noget om hvordan vi opfatter dette) • Retfærdiggørelse af egne handlinger • Metakommunikation (afkodning eller dekonstruktion af sin egen kommunikation) • Rekonstruktion af konteksten 28
- 29. Den atomare model om hierarki af kontekster selv Tale-handling relation episode kultur 29
- 30. 4 gyldighedskrav - kommunikativ handlingsteori, funderet i sproget • For Jürgen Habermas kan erkendelsen (objekt) og interessen (subjekt) ikke adskilles • Forståelse handler om kommunikation, og derfor om krav til at respektere samtalepartners kultur: 1. Det der siges, skal være i overensstemmelse med gældende normer, ellers bryder dialogen og forståelsen sammen 2. Man skal udtrykke sig sprogligt korrekt, således andre kan forstå det, der siges. Hvert ord er en model 3. Man skal tale om noget, der faktisk eksisterer 4. Man skal mene det, der siges Jürgen Habermas, 1929, Tysk filosof og sociolog
- 31. Videnskabssyn 1. Positivisme Det der kan iagttages og måles, kendsgerninger, sandsynlighed, logik 2. Historicisme Historisk, socialt betinget konstruktion. Forståelse i samspillet imellem observationerne, teorierne og konteksten 3. Pragmatisme Forståelse skabes via nytte af indlagrede værdier, mål og motiver. (eks. religion) Kilde: Torsten Thurén,Videnskabsteori, Rosinante, 2012 Methodology for creating Business Knowledge, Arbnor & Bjerke, 2011 4. Dialektik, Tese, antitese, syntese 5. Hermaneutik Positivisme duer ikke til at forklare menneskelig adfærd. Mennesket har en egen fri vilje og ingen naturlov eller model kan fange denne virkelighed, - forståelse afhænger derfor af tolkning. Narrativer er centrale.
- 32. Videnskabelige perspektiver Virkeligheden som konkret og lovbestemt – adskilt fra observatøren Virkeligheden som en konkret fastlagt proces Virkeligheden som gensidigt afhængige elementer Virkeligheden som symbolske diskurser Virkeligheden som en social konstruktion Virkeligheden som en manifestation af menneskelige intentioner FORKLARENDE VIDENSKAB FORSTÅENDE VIDENSKAB 1. ANALYTISK 2. SYSTEMISK 3. AKTØRORIENTERET Kilde: Arbnor & Bjerke, 1997 Jürgen Habermas: teori om kommunikativ handling
- 34. Hvad lærte vi i dag? Refleksion, notér – Brug 3 min: Hvad har du lært i dag? – Brug 2. min. på at høre hvad din sidemand har lært – Brug 2. min på at justere dine egne notater