SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo
1 von 16
Downloaden Sie, um offline zu lesen
Funktionel agrobiodiversitet
Flerårige blomsterstriber – et værktøj til bedre
skadedyrskontrol i æbleplantager
Teknisk vejledning
2018 | Nr. 1128
2 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Hvorfor så blomsterstriber i æbleplantager?
Plantager er interessante levesteder, da de er fler-
årige og har en alsidig struktur. De tiltrækker både
bestøvende insekter og skadedyrenes naturlige
fjender. Når man tilføjer blomsterstriber i planta-
gen, øges chancen for at vedligeholde og øge disse
insektgrupper og dermed optimere nytteværdien.
Såede blomsterstriber tilbyder flere fordele:
•	Blomsterstriber mellem rækkerne gør planta-
gens økosystem mere alsidigt, og det tiltrækker
mange arter af rovinsekter, parasitoider og be-
støvere. Et alsidigt økosystem giver bedre biolo-
gisk skadedyrskontrol.
•	Blomsterstriber forsyner de naturlige fjender
med husly og mad (pollen, nektar, andre bytte-
dyr). Det vedligeholder og øger populationen
i plantagen.
•	Den korte afstand til blomsterstriberne gør ro-
vinsekter og parasitoider mere effektive til biolo-
gisk bekæmpelse, især for de svagt mobile arter.
•	Den uforstyrrede jord under blomsterstriberne
fremmer de nyttige leddyr der bor på jordover-
fladen, f.eks. rovbiller og edderkopper.
Hele året vedligeholder de såede blomsterstriber en alsidig population af naturlige fjender tæt på frugttræerne. Derved lykkes det at regulere
­skadedyrsangreb på hurtig og naturlig vis.
Mariehøne
Mariehøne larve
Fugle
Flagermus
Svirreflue
Rovtæger
Guldøje larve
Ørentviste
Rovbiller
Møl
Biller
Bladlus
Bladlopper
Snyltehveps
Edderkopper
Løbebiller
Pollen og nektar
Naturligefjender
Naturligefjender
Alternative insektværter
Skadedyrs larver og pupper
Ska
dedyr
De naturlige fjender, som blomsterstriberne fremmer,
regulerer skadedyrene således
3Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Snyltehveps på vild gulerod.
Såede blomsterstriber bestående af 20 arter var mere attraktive for naturlige fjender end
intensivt klippet græs eller vilde bevoksninger slået 2-3 gange årligt. (Gns. af 6 måleperio-
der / år gennem 3 vækstsæsoner i belgiske og nordfranske plantager. Kilde: Interreg
TransBio­Fruit projekt 2008–2014).
Blomsterstribers tiltrækningsevne sammenlignet med
intensivt klippet græs samt vild vegetation.
Såede blomsterstriber Intensivt klippet græs
2009
Vild vegetation
Antalnytteinsekter/m2
200
150
100
50
0
250
2010 2011
Blomsterstriber er levested for et stort udvalg af nyttige væsner.
Snyltehvepse udgør ca. halvdelen af biodiversiteten. (Gns. af 6 målin-
ger I 2009–2011 i to plantager. Kilde: Interreg TransBioFruit project
2008–2014).
Arts diversitet af naturlige fjender
i blomsterstriber
Hvad er rovinsekter?
Rovinsekter er dyr, som primært overlever ved at
dræbe og æde andre dyr. I plantager kan vi finde
to typer af rovinsekter:
•	Generalister: Æder mange forskellige dyr. Ek-
sempler på generalister er alm. Guldøje og flor-
vinger, ørentvister, edderkopper, løbebiller og
rovtæger.
•	Specialister: Æder kun en art eller et snævert
udvalg af tæt beslægtede byttedyr. Mariehøner,
nogle midearter samt svirrefluer er specialister.
Hvad er snyltere?
Snyltende insekter lever i en del af deres ungdom
på eller inden i et værts-insekt og forårsager dets
død. Voksne snyltere klarer sig selv og kan være
rovdyr. De fleste snyltende insekter findes blandt de
Årevingede, og blandt alle beskrevne insekter er
10 % snylteinsekter.
Byttesøgende larver af mariehøne i en bladlus koloni.
Rovtrips
54
12 10
8
8
5
2
Snyltehvepse
Svirrefluer
Edderkopper
Mariehøner og løbebiller
Rovtæger
Almindelige
guldøjer
og florvinger
4 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Mulig effekt af flerårige blomsterstribers naturlige fjender overfor vigtige skadedyr i æble
og pære. (Typiske for Centraleuropa)
Naturlige fjender
Ørentvister
Rovmider
Rovtæger
Guldøje-larve
Svirreflue-larve
Mariehøne
Bladlusgalmyg-larver
Løbebiller
Edderkopper
Snylte-hvepseellerfluer
Sygdomsfremkaldende
svampe
Sygdomsfremkaldende
nematoder
Fugleogflagermus
Skadedyr
Æblesnudebille   
Rød æblebladlus         
Æblebladhveps      
Frostmåler         
Blodlus         
Æblevikler         
Grapholita lobarzewskii
(vikler)
       
Frugtskrælvikler         
Frugttræspindemide        
Pærebladloppe     
Pæregalmyg       
Tjørnepragtbille    
Pærebladgalmide        
Rødbenet bredtæge   
Skjoldlus     
 vigtigste naturlige fjende  vigtig naturlig fjende  mindre vigtig naturlig fjende
Positive erfaringer med flerårige blomsterstriber i plantager
•	I Schweiziske æbleplantager med såede blomster-
striber med 30 arter af to- og flerårige blomster
blev skaden af rød æblebladlus signifikant reduce-
ret til under den økonomiske skadetærskel gennem
flere år. (kilde: FiBL)
•	I Belgien, i æbleplantager med såede blomster-
striber med 20 arter af en- til flerårige blomster
blev antallet af lusefjender øget, og skaden af rød
æblebladlus blev signifikant reduceret til under
den økonomiske skadetærskel gennem flere år
uden brug af insekticider. (kilde: CRA-W)
•	I Frankrig, blev angrebshastigheden af pære-
bladlopper signifikant reduceret indenfor 2 uger,
når blomstrende Agergåseurt (Anthemis arvensis),
Kornblomst (Centaurea cyanus) og Gul okseøje
(Chrysanthemum segetum) var tæt på pæretræer-
ne. (kilde: GIS Fruits / INRA)
•	I en fransk cideræble-plantage blev antallet af ma-
riehøner og svirreflue-larver i lusekolonierne øget
med ca. 60 % ved såning af flerårige blomsterstri-
ber i køregangene (kilde: GIS Fruits / INRA)
Mange undersøgelser bestyrker desuden den positi-
ve sammenhæng mellem en mangfoldighed af rovin-
sekter og reduktion af skadelige insekter. De konklu-
derer også, at levestedets alsidige struktur fremmer
nyttedyrenes vedholdenhed og mindsker rovdyrenes
interne kamp.
5Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Gør plantagen mere attraktiv for
folk og natur
Når man forøger antallet af plantearter i og omkring
plantagen, bliver landskabet ikke blot skønnere,
man fremmer også arter som fugle, flagermus etc.
	 Høj biodiversitet kan også blive en ekstra ind-
tægtskilde for gården, f.eks. i form af økoturisme.
Det forudsætter i så fald, at biodiversiteten er på
landskabsniveau og dermed også omfatter nabogår-
dene.
	 Det har vist sig, at en bedre forståelse for, hvor-
dan man udvikler biodiversitet i praksis, øger land-
mænds interesse for såning af blomsterstriber, de
naturlige fjender og deres samspil i landbrugs-øko-
systemer. Ekstra foranstaltninger
der befordrer naturlige fjender
Blomsterstribers effekt øges, hvis der i det omgi-
vende landskab er visse naturlige elementer såsom
hegn og ekstensivt udnyttede enge etc.
	 Når en plantages plantediversitet er blevet om-
hyggeligt udvalgt og placeret i og rundt om afgrø-
den, kan det øge antallet af rovinsekter og genere
skadedyrene.
Naturlig alsidighed i plantagen og omgivelserne gør landskabet mere attraktivt
for kunder og turister.
Blomsterstribe i
kanten af plantagen
Ekstensive græsmarker
Bihotel
Flagermuskasse
Hegn
Blomsterstribe i trærækken
6 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Tidsmæssig forekomst af vigtige skadedyr (S)
og naturlige fjender (F) fundet i plantager med
blomsterstriber igennem året
Blomsterstriber tilbyder også ly for generalisterne blandt de naturlige fjender.
I begyndelsen af året tilbyder blomsterstriber allerede et egnet
­levested for mange nyttige insekter og edderkopper.
Fordele ved de naturlige
fjender, som er generalister
Generalisterne blandt de naturlige fjender, f.eks.
edderkopper og ørentvister har fordele frem for de
mere specialiserede naturlige fjender:
•	De kan leve af alternative byttedyr, så de overle-
ver i stort tal, selv uden skadedyr. De vil derfor
være tilstede i et meget stabilt antal både i plan-
tagen og i omgivelserne.
•	De lever af skadedyrenes første udviklingsstadie
og giver dermed en tidlig beskyttelse og bekæm-
pelse af skaden. Eksempler er rovtæger, edder-
kopper og løbebiller.
Der skal være en tilstrækkelig stor og alsidig po-
pulation af generalist-rovinsekter, når de første
skadedyr dukker op, for at få en god effekt. Det er
kun muligt takket være alternative byttedyr. Når
man introducerer blomsterstriber i plantagen bli-
ver kvantitet og kvalitet af byttedyrene forbedret.
Rovinsekter skal også have mulighed for hurtigt at
kolonisere området igen efter forstyrrelser fra jord-
behandling og sprøjtninger.
Vigtige skadedyr
S1 Æblesnudebille Anthonomus pomorum
S2 Rød æblebladlus Dysaphis plantaginea
S3 Æblebladhveps Hoplocampa testudina
S4 Lille frostmåler Operophtera brumata
S5 Blodlus Eriosoma lanigerum
S6 Æblevikler Cydia pomonella
S7 G. lobarzewskii Grapholita lobarzewskii
S8 Frugttræspindemide Panonychus ulmi
S9 Pærebladloppe Cacopsylla pyri
S10 Pæregalmyg Contarinia pyrivora
S11 Tjørnepragtbille Agrilus sinuatus
S12 Pærebladgalmide Eriophyes pyri
S13 Rødbenet bredtæge Pentatoma rufipes
Vigtige naturlige fjender
F1 Mariehøne Coccinellidae
F2 Svirrefluer Episyrphus sp., Syrphus sp.
F3 Florvinger Hemerobius sp.
F4 Alm. guldøjer Chrysoperla carnea
F5 Skinnende bladlustæge Anthocoris nemorum
F6 Rovtæger A. nemoralis, Orius sp., …
F7 Blomstertæger Heterotoma pl., Deraeocoris r., ...
F8 Blødvinger Cantharis livida / rustica
F9 Ørentvister Forficula auricularia
F10 Snyltehvepse Aphidius sp., Aphelinus mali
F11 Bladlusgalmyg Aphidoletes aphidimysa
F12 Løbebiller Poecilus cupreus and others
F13 Rovbiller Staphilininae, Aleocharinae
F14 Rovmider Phytoseiidae (Gamasidae)
F15 Edderkopper Araneidae and other famlies
7Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
I æbletræer tæt på blomsterstriber blev der fundet op til 38 % flere naturlige lusefjender på blomsterklaser (før blomstring), frugtklaser (efter blomstring) og langs-
kud (efter junifald), sammenlignet med træer uden blomsterstriber. Antallet af luseskadede æbler faldt med 15 % i træer ved siden af blomsterstriber sammenlignet
med kontrollen ifølge det europæiske EcoOrchard projekt.
Få flere lusefjender gennem sæsonen Færre luse-skadede æbler
Naturlige fjender BBCH 1
F12, F13 00-61
F1–F15 56-74
F12, F13 59-67
F2–F9 00-72
F11 51-89
F2–F9 69-85
F3–F9 71-89
F1–F15 00-89
F1–F9 00-89
F12–F15 53-71
F1, F11, F12, F15 74-89
F12–F15 00-85
F14, F15 00-89
Skadedyr
S2, S8, S9 00-89
S2, S4, S6, S7, S9 00-89
S2 54-81
S2, S4, S6–S9 60-89
S2, S4, S6–S9 54-89
S2, S4, S6–S9 54-89
S2, S4, S6–S9 74-89
S2, S4, S6, S7, S9 72-81
S2, S4, S6, S7, S9 72-89
S2, S9 72-89
S2–S7 54-81
S1–S4, S6–S8, S12 54-81
S2, S3, S10 54-81
S8, S12 00-89
S2–S13 00-89
1
BBCH: 00 = Hvile, 51–59 = Fra knopbrydning til ballon, 61–69 = Blomstring, 71–79 = Frugt udvikling, 81–89 = Frugt og frø modning
Før blomstring
Kontrol
Blomsterstriber
+38.5%
+34.8%
−14.9%
+25.8%
Efter blomstring Efter junifaldet
Kontrol Blomsterstriber
NaturligefjenderAndelbeskadigedeæbler
20
15
10
5
0
10
8
4
6
2
0
Før blomstring
+38.5%
−14.9%
Efter blomstring Efte
Kontrol Blomsterstriber
NaturligAndelbeskadigedeæbler
10
5
0
10
8
4
6
2
0
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
54
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
51
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
56
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
74
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
0
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
77
Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel
Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon
Eidgenössisches Departement für
Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF
Agroscope
Schweizerische Eidgenossenschaft
Confédération suisse
Confederazione Svizzera
Confederaziun svizra
Agroscope|AMTRA
0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung
der Blütenknospen
FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife
Winterknospe
(Vegetationsruhe)
00 (A)
Knospen­
schwellen
51 (B)
Knospen­
aufbruch
53 (C)
Mausohr­
stadium
54 (C3)
Grünknospen­
stadium
56 (D)
Rotknospen­
stadium
57 (E)
Ballonstadium
59 (E2)
Beginn
der Blüte
61 (F)
Vollblüte
65 (F2)
Abgehende
blüte
67 (G)
Ende
der Blüte
69 (H)
Nachblüte­
fruchtfall
71 (I)
Haselnuss­
grösse
72 (J)
T­Stadium
74
Frucht­
wachstum
77
Beginn der
Fruchtreife
81
Fortge­
schrittene
Fruchtreife
85
Pflückreife,
genuss­
reife
Früchte
87–89
Entwicklungsstadien
0 = Winterruhe
5 = Entwicklung der Blütenknospen
6 = Blüte
7 = Fruchtentwicklung
8 = Fruchtreife
BBCH-Skala (Fleckinger-Skala)
00
51 ➝ 59
61 ➝ 69
71 ➝ 77
81 ➝ 89
(A)
(B ➝ E2)
(F ➝ H)
(I ➝ J)
Fotos: Carole Parodi
Quellen
b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier
(152e
édition). Tome 1, 362–372.
b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T.,
Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger
A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of
crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601.
b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock-
Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992.
Einheitliche Codierung der phänologischen
Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. –
Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl.
Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270.
87–8965
8 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Fordele ved de naturlige fjender, der fremmes af blomsterstriber
Mariehøner (Coccinellidae)
Omkring et dusin af de 150 mariehøne-arter, der er kendt i Europa, kan findes i frugtplan-
tager. Larverne og de voksne æder det samme. Omkring 65 % af mariehøner æder lus.
Larver og voksne kan æde 30–60 lus om dagen gennem hele livet, der kan vare op til et år.
Nogle mariehøner som Stethorus-arter specialiserer sig i mider, uldlus og trips. Andre går
især efter æg af viklere og målere. Nogle arter behøver også pollen i voksenstadiet for at
reproducere sig, derfor er det vigtigt med tilgængelige blomster i miljøet.
Svirrefluer
Mange af svirreflue-arterne er blandt plantagens mest grådige naturlige fjender af lus. De
voksne kendes som svirrefluer og ligner bier, bortset fra, at de kun har et par vinger. Deres
fødekilde er pollen, nektar og honningdug, som de behøver for at lægge æg. De hvide æg
bliver lagt midt i lusekolonier. En enkelt larve kan æde 500 lus i løbet af dens udviklings-
tid på 3 uger. Der kan forekomme 5–7 generationer om året i de fleste arter, og mange
overvintrer som voksne eller i det sene larvestadie. I Danmark og andre nordiske lande
vælger mange svirrefluer at trække mod syd og overvintre der. De er ikke så effektive til at
forebygge luseskade, da lusekolonierne skal være ret store, førend svirrefluerne kan finde
dem og lægge æg i dem.
Alm. Guldøje og Florvinger (Chrysopidae og Hemerobiidae)
De voksne af alm. guldøje lever af nektar, honningdug og pollen. Hunnerne lægger 400–
500 æg i løbet af deres ret lange liv, på op til 3 måneder. Larver af alm. guldøje (kaldet
bladlusløve) er generalist og naturlig fjende af lus, mider, trips, uldlus og næsten ethvert
andet blødt insekt. De er grådige lusefjender og kan æde 200–600 lus gennem deres 1–2
ugers udviklingsperiode. De kan også være vigtige fjender af æg og larver af viklere/
målere. Den mindre Florvinge er rovinsekt både som voksen og larve. De er meget mere
tolerante overfor lave temperaturer end den almindelige guldøje og er mere nyttige rovin-
sekter tidligt på sæsonen.
Snylte- hvepse og fluer (parasitoider)
Der findes et stort antal og en høj diversitet af snyltehvepse-arter. Nogle af disse arter er
naturlige fjender af æble- / pære-skadedyr. De lægger æg på eller inde i værtsdyret, og lar-
ven æder det op indefra. Processen leder ubønhørligt til værtsdyrets død, når larven har
fået dækket alle sine behov. Nogle arter er vigtige naturlige regulatorer for deres værtspo-
pulation. Næsten alle æble- eller pære-skadedyr er vært for en eller flere snyltehvepse.
Nogle snyltehvepse er stærkt specialiseret til nogle få tætbeslægtede arter af skadedyr.
Andre har et bredere værts-spektrum. De kan selv være værter for hyperparasitoider. Sny-
ltehvepse og -fluer kan fremmes ved at sørge for passende ly til overvintring og / eller
alternative værter eller føde som nektar.
Mariehøne larve
Svirreflue larve
Alm. Guldøje larve (Bladlusløve)
Snyltehveps
9Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Rovtæger (Anthocorus, Miridae og Nabidae)
Rovtæger er generalister og naturlige fjender af mange skadedyr inklusive lus, sugende
skadedyr, spindemider samt æg og unge larver af viklere. De unge stadier (nymfer) og
de voksne kan æde ca. 30 mider / lus om dagen. De er i stand til at overleve på pollen eller
plantesaft, når der ikke er bytte til rådighed. Rovtægerne (Anthocoris og Orius sp.) er ofte
de mest almindelige rovtægearter i æble- og pæreplantager. De overvintrer som voksne
og kommer frem, så snart vejret tillader det, og er aktive hele sæsonen indtil tidligt efterår.
Ørentvist
Ørentvister findes i stort tal og er meget udbredt i æble- og pæretræer. De fleste træer hu-
ser en ørentvist-population. De parrer sig i det sene efterår og hunnen graver derefter en
underjordisk rede, hvor parret overvintrer. I det sene forår forlader ørentvisterne jorden.
De jager om natten og søger ly om dagen, så populationen i plantager bliver ofte under-
vurderet. Ørentvister er vigtige naturlige fjender af mange skadedyr på æble og pære.
De æder lus (især blodlus), æble- og pærebladlopper, diverse larver, vikler-æg og -larver,
skjoldlus og spindemider. Ørentvister er altædende og kan leve af plantemateriale, men
det antages, at de kun gør sekundær skade ved at udgrave allerede hullet/skadet frugt. Alt
i alt vejer ørentvisternes fordele tungere end deres ulemper i en frugtplantage.
Edderkopper
Edderkopper er generalister og sammen med rovtægerne den vigtigste naturlige fjende i
det tidlige forår. De mestrer et udvalg af taktikker til byttefangst. Nogle edderkopper laver
spindelvæv til at opfange byttet, andre jager aktivt byttet. Omkring 50 arter kan findes i æb-
leplantager. Selv om de er generalist-rovinsekter kan de have en væsentlig effekt på skade-
dyrs-populationer og -regulering. De vævsspindende edderkopper kan reducere antallet af
røde æblebladlus signifikant, når de i efteråret vender tilbage til æbletræerne fra deres som-
mervært Vejbred. Edderkopper bliver negativt påvirket af pesticider, og antallet og arts-ud-
valget af edderkopper er langt lavere i sprøjtede plantager end i usprøjtede plantager.
Løbebiller (Carabidae)
Mange arter lever i eller på jordoverfladen i plantager. Larver og voksne æder deres egen
vægt hver dag af et bredt udvalg af jordlevende insekter, mider, snegle etc. Forskellige
arter af løbebiller æder et bredt udvalg af byttedyr. Flere vigtige skadedyrsarter tilbringer
en del af deres liv i jorden, ofte i før-puppe-stadiet eller som puppe. Vigtige eksempler er
æble- og pærebladhvepse, pæregalmyg og diverse sommerfuglearter. Løbebillernes ind-
flydelse på disse skadedyr er sandsynligvis signifikant. Populationen af løbebiller kan
fremmes ved at sørge for, at jorden er bevokset og uforstyrret.
Rovmider
Mange arter findes i usprøjtede plantager. Arten Typhlodromus pyri (Phytoseiidae) er al-
tædende og samtidigt den mest trofaste og effektive midefjende i europæiske plantager.
Den er den vigtigste naturlige fjende til den røde frugttræspindemide, æblerustmiden og
pærebladgalmiden. T. pyri er meget aktiv, bevæger sig hurtigt og æder op til 350 mider i
løbet af de ca. 75 dage den lever. Hunnerne lægger op til 70 æg og har flere generationer
pr. sæson. Dermed kan populationen af rovmider bygges tilsvarende hurtigt op som de
skadelige mider.
Myrenymfetæge
Almindelig ørentvist
Væv-spindende edderkop
Løbebille
Rovmiden Typhlodromus pyri (t.h.) angriber en rød frugttræspindemide (t.v.)
10 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Udvælgelse af effektive
planter til blomsterstriber
For at blomsterstriber kan bidrage til regulering af
plantagens skadedyr, er det vigtigt at vælge plan-
terne med omhu. De skal kunne opfylde nyttein-
sekternes særlige behov.
Krav til sammensætningen af planter i
frøblandingen
•	Blomsterne skal være tiltrækkende og værdiful-
de for naturlige fjender. De skal have tilgængeligt
nektar og pollen (f.eks. et kort kronrør). Insekt-
arter stiller dog forskellige krav til blomsternes
struktur, især afhængig af deres tungelængde.
•	Tidlig blomstring, der kan støtte de naturlige fjen-
der og begrænse forårs-infektionen af bladlus.
•	Fortsat blomstring gennem hele sæsonen. Natur-
lige fjender skal være i stand til at finde føde på
ethvert livsstadie. På denne måde kan de være
aktive, så snart skadedyrene kommer, uanset
tidspunkt på året.
•	Ingen planter må fremme skadedyrene. Skade-
dyr og hyperparasitoider kan også drage nytte
af nogle plantearter. Derfor bør disse undgås, og
kun planter, der hovedsageligt fremmer nytte-
dyr skal indgå i blandingen.
•	Lav plantehøjde og dermed tolerante overfor
gentagne klipninger (3 – 4 gange årligt).
•	To-årige eller fler-årige
planter foretrækkes. En-årige
planter overlever ikke intens
klipning, og skal sås på ny hvert år.
•	Græsarter tilføjes for at stabilisere plantesamfun-
det i blomsterstriben, men bør ikke blive for do-
minerende. Græsfrøet bør ikke udgøre mere end
75 % (vægt) af hele blandingen.
•	Skal kunne trives på plantagejord, som ofte er ret
næringsrig og kompakt.
•	Skal passe til jordtypen og kunne tåle skygge,
tørre og våde perioder. Det anbefales at bruge
hjemmehørende arter.
Plantearter anvendt i EcoOrchard-projektet
Såede blomsterarter: Alm. Røllike (Achillea millefolium), Kry-
bende læbeløs (Ajuga reptans), Alm. Tusindfryd (Bellis peren-
nis), Liden klokke (Campanula rotundifolia), Kommen (Carum
carvi), Sumpkarse (Cardamine pratensis), Alm. Knopurt (Cen-
taurea jacea), Grøn Høgeskæg (Crepis capillaris), Vild gule-
rod (Daucus carota), Hvid snerre (Galium mollugo), Pyrenæisk
storkenæb (Geranium pyrenaicum), Pomeranshøgeurt (Hieraci-
um aurantiacum), Hieracium lactucella, Håret høgeurt (Hiera-
cium pilosella), Hypochaeris radicata, Gul Fladbælg (Lathyrus
pratensis), Høstborst (Leontodon autumnalis), Leontodon hispi-
dus, Leontodon saxatilis, Hvid okseøje (Leucanthemum vulga-
re), Alm. Kællingetand (Lotus corniculatus), Humlesneglebælg
(Medicago lupulina), Engforglemmigej (Myosotis scorpioides),
Fladkravet kodriver (Primula elatior), Alm. Brunelle (Prunella
vulgaris), Dagpragstjerne (Silene dioica), Silene flos-cuculi, Rød-
kløver (Trifolium pratense), Veronica chamaedrys, Vicia sepium
Såede græsarter: Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odora-
tum), Alm. Kamgræs (Cynosurus cristatus), Festuca guestfalica,
Rødsvingel (Festuca rubra rubra), Lundrapgræs (Poa nemora-
lis), Engrapgræs (Poa pratensis), alm. Rapgræs (Poa trivialis) Blomsterstriber sammensat af flerårige planter tilbyder et bredt
udvalg af fødeemner.
Nytteinsekter med korte tunger behøver åbne, nek-
tar-planter med nogle vilde biarter, udnytter også
nektar-planter med lange kronrør.
Åbne nektar-planter til naturlige fjender
Skærmblomster såsom: Vild gulerod (Daucus
carota), Kommen (Carum carvi)
Vikker såsom: Gærdevikke (Vicia sepium) med
extraflorale nektarier
Nektar planter med lange kronrør til
bestøvere
Bælgplanter såsom: Alm. kællingetand (Lotus
corniculatus), Rødkløver (Trifolium pratense)
Svirrefluer søger føde på flere
blomster, her Vild gulerod, Håret
høgeurt, Alm. Knopurt og Pyrenæisk
storkenæb (ovenfra og ned)
11Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Jordbearbejdning og såning af blomsterstriber
Såperioder
To såperioder er mulige:
I regioner med korte vintre
(i) fra april til maj og
(ii) fra tidlig september til midt-oktober
I regioner med lange vintre
(i) i maj og
(ii) i august til tidlig september
Vejret umiddelbart efter såning påvirker resultatet
meget. Såning mellem slutningen af april og tidlig
juni gør det muligt for nogle af frøene at spire før
sommertørken. De resterende frø vil spire i det føl-
gende år.
	 I regioner med hyppige tørre perioder i foråret
kan såningen med fordel gøres i efteråret. Det vil
øge chancen for en god, hurtig fremspiring i en våd
periode. Sen såning gør det også muligt at jordbe-
handle gennem sommeren og derved bekæmpe
flerårigt ukrudt og forebygge genvækst af græsset.
Desuden udvikler ukrudtet sig dårligere om efter-
året.
Jordbehandling
Et omhyggeligt tilberedt såbed fremmer en god
spiring og en hurtig udvikling af de såede arter.
Det gør den senere vedligeholdelse lettere. Målet er
at tilberede såbedet, så konkurrencen fra græsset
bliver så lille, at bedet vil være rent i mindst 4 uger.
Sådan gør man
•	Bearbejd kun jorden, når den er tilstrækkelig tør.
•	Tilbered et ret fint såbed med en rotorfræser /
harve. Undgå at såbedet bliver for fint, så det
slemmer sammen efter regn og dermed forhin-
drer fremspiringen.
•	Lad jorden sætte sig 4 – 6 uger efter fræsning og
før såning, så frøet kommer i god jordkontakt.
•	 I ovennævnte periode før såning kan man lokke
ukrudtsfrø til at spire ved at harve / rive øverligt
(max. 3 cm). Når jorden er dækket af fremspirede
ukrudtskim harves igen. Dette såkaldte forsinkede
såbed reducerer ukrudtstrykket i blomsterstriben.
Jordbearbejdning i
efteråret: pløjning
af tunge jorde eller
gentagne fræsninger
Såbedstilberedning i marts
med en fræser / harve
Ukrudtsregulering:
gentagne harvnin-
ger / rivninger
1 klipning efter
evt. sommer-
tørke, før høst
1 klipning
før vinter
Såning:
på jord-
overfladen
Tromling 1 – 2 klipninger,
når planterne er
30 – 40 cm høje
Blomsterstribernes bredde anbefales at være den samme som bredden mellem traktorens
hjul plus 10 cm, så hvert traktorhjul overlapper med 5–10 cm i blomsterstriben.
Bredden tilpasses også de tilgængelige redskaber til jordbearbejdning og slåning.
Dec. Marts April Maj August September/Oktober2—3uger
2×
8cm
4—6uger 6—8uger
8cm
Arbejdsgange for såning og pleje af blomsterstriber i det første år
12 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Såning
•	Frøblandingen skal sås meget tyndt ud. Udsæds-
mængden varierer mellem 2 til 5 g / m². For rene
blomsterblandinger er 2 g / m² passende. For
blandinger med 20 % vægt af blomsterfrø blan-
det med 80 % vægt af græsfrø er 5 g / m² passen-
de. En god fordeling af frøene på jordoverfladen
opnås bedst ved at blande frøene med sand eller
vermiculit.
•	Så frøene direkte oven på jordoverfladen.
•	Efter såning skal jorden tromles med en Cam-
bridge tromle for at sikre en god kontakt mellem
frø og jord og for at mindske ukrudtsspiring.
Vand om nødvendigt.
•	Gødskning af blomsterstriber er ikke nødven-
digt og kan heller ikke anbefales.
•	I tilfælde af et højt snegletryk (f.eks. i våde peri-
oder) kan det anbefales at sprede sneglekorn for
at beskytte de såede planter.
Pleje af blomsterstriber
Pleje i det første år
En god pleje i det første år er afgørende for, om
blomsterstriberne slår an.
•	Første slåning: Ukrudtet spirer efter 2–3 uger,
men de såede blomster behøver 4–8 uger til spi-
ring. Den første klipning skal ske, når ukrudtet
er 30–40 cm højt. Klipningen vil bringe lys til
de såede blomsterplanter. Slåhøjden skal være
mindst 8 cm. Det er bedst at bruge en slåmaski-
ne med sideudkast, så det afklippede materiale
ikke falder ned og skygger for de såede planter.
•	Anden slåning: Hvis blomsterstriben ikke er tæt
nok efter 6–8 uger, er det nødvendigt med end-
nu en slåning. Ved at klippe vegetationen kom-
mer der mere lys til jordoverfladen og det vil
fremme spiringen af de tilbageværende blom-
sterfrø. Hvis den afklippede grønmasse dækker
blomsterstriben for meget, skal det fjernes og
lægges i trærækken.
•	Tredje slåning: Før høst er det praktisk med en
tredje slåning.
•	Fjerde slåning: Sidste slåning skal ske i septem-
ber / oktober før vinteren for at mindske risikoen
for frostskade.
Pleje fra det andet år og fremover
Klipning af blomsterstriben afhænger meget af
hvilken blanding, man bruger. Klippehøjden skal
være mindst 8–10 cm for at sikre blomsternes og
rosetplanternes overlevelse.
	 Vekselvis klipning (halvt areal i hvert klip)
med en pause på ca. 3 uger kan praktiseres for at
øge perioden, hvor pollen og nektar er tilgænge-
lig. Når kun hver anden blomsterstribe klippes, vil
den anden halvdel også kunne give vinterskjul til
insekterne.
	 Flerårige, alsidige blandinger skal klippes 3–4
gange om året:
•	1. klipning: Den første klipning bør ske lige efter
beskæring og senest 2–3 uger inden frugttræer-
nes blomstring. Ideen er, at striberne skal blom-
stre samtidigt med frugttræerne og tiltrække
naturlige fjender i denne kritiske periode. Klip-
ningen skal ske med omhu, så striberne ikke ska-
des. I nordiske lande kan det være nødvendigt
at udelade denne klipning for at blomsterne kan
nå at blomstre omkring frugttræsblomstringen.
•	2. klipning: Anden klipning i foråret skal ske
1–6 uger efter frugttræernes blomstring og skal
dæmpe græssernes udvikling og sikre lys til
blomsterne. Klipningen bør dog ikke ske senere
end sidst i juni / begyndelsen af juli for at sikre
Mange af arterne i blomsterblandingen blomstrer først efter en
­vinterperiode. Derfor vil blomsterstriben i det første år ligne mere
en græsstribe end en blomsterstribe. Blomsterrigdommen øges i de
­følgende år. Billedet viser en blomsterstribe i det tredje år.
13Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
ny vækst og blomstring i blomsterstriben. Hvis
muligt, bør man undgå at klippe mens de vig-
tigste naturlige fjender og de vigtigste skadedyr
er mest aktive. Hvis man klipper efter græsser-
ne har kastet frø, kan den nye vækst blive for
langsom. Omvendt vil mange, hyppige klipnin-
ger øge græssets vækst og svække blomsterne i
blandingen.
•	3. klipning: Tredje klipning anbefales i septem-
ber i begyndelsen af frugthøsten og efter en evt.
sommertørke. Klippe-planen er baseret på plan-
tearternes vækstform og udvikling. Målet er at
få en lang blomstringsperiode.
•	4. klipning: Der klippes sidste gang sidst i ok-
tober, hvis planterne er høje og hvis risikoen for
skade af mosegrise er høj.
Det afklippede materiale fra blomsterstriben bør
fjernes for at gøre jorden mindre frugtbar. Derved
undgår man, at blomsterstriben reduceres til nog-
le få nærings-elskende arter såsom brændenælder
og gederams. Hvis jorden har færre næringsstoffer,
favoriseres en høj diversitet af blomstrende urter i
balance med lette græsser.
Klipnings-plan i forhold til beskyttelse af
leddyr
Klipning er nødvendig for at bevare alsidigheden i
blomsterstriben og for at minimere ukrudtsproble-
mer. Men hyppigheden og planen for klipningerne
påvirker leddyrenes liv ved rent fysisk at ødelæg-
ge deres levested og sprede dem i trærækkerne.
Derfor bør klipning helst undgås, når de første
skader observeres. Man må altså finde et praktisk
kompromis mellem at fremme plante-diversiteten
og beskytte leddyrene. Det kan findes ved at un-
dersøge, hvornår de vigtigste naturlige fjender er
til stede i plantagen over årene.
Slåmaskine i aktion (model ”Humus OMB®
”). En passende pleje af arealet i og mellem
træerne og blomsterstriberne er vigtig og må udføres efter de lokale forhold.
Slåmaskine (model ”Aedes®
”) for bredere blomsterstriber.
Blomsterstriber i det andet år.
14 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Mulige udgifter til etablering og årlig pleje af blomsterstriber i græsbanen mellem rækker af frugttræer
Enheds pris Antal / ha Kr. / ha kr / ha / år (over
5 år på 10 ha)
Etablerings-
udgift
Frø: økotype blanding (30 blomster­-
arter 15 % + 8 græsarter 85 %)
450 kr. / kg 2.000 m2
 / ha
(5 g / m2
)
4.500 kr. 900 kr.
Såbeds-tilberedning
(6 overkørsler, brændstof)
186 kr. / ha 6 overkørsler 1.116 kr. 223 kr.
Biocider (sneglemidler) i 1. år 37 kr. / kg 40 kg 1.480 kr. 296 kr.
Arbejdsløn 223 kr. / t 18 t / ha 4.014 kr. 803 kr.
Pleje Udstyr: Slåmaskine til blomsterstriber 70.760 kr. 1 7.076 (10 ha) 1.415 kr.
Klipninger (inklusiv arbejdsløn) 410 kr. / ha 3 klipninger 1.230 kr. 1.230 kr.
Total 4.867 kr.
1
Udgifts-niveau i Belgien
Økonomi, udgifter og indtægter
Europæiske landmænd bliver via EU-landbrugs-
støtten opfordret til at lave miljøvenlige tiltag, så-
som plantning af læhegn, ekstensiv pleje af græs og
såede blomsterstriber. (Europakommisionen, 2005).
Både enårige og flerårige striber findes. Typen af
striber, pleje-bestemmelser og tilskuddet varierer
meget mellem landene, afhængig af de nationale
regler.
	 En standard analyse af de samlede omkostnin-
ger til etablering og pleje af blomsterstriber er vist
i tabellen nedenfor. Frøblandingens pris afhænger
af de valgte arter og andelen af blomster / græs-ar-
ter i blandingen samt om frøet er af lokale øko-
typer eller kommercielle sorter. Prisen for en
økologisk insekt-sprøjtning afhænger af, hvilket
bio-insekticid der anvendes, og varierer mellem
1800–3600 kr / ha / behandling. Nogle markforsøg
har vist, at mindst en eller to insektsprøjtninger
kan undværes i plantager med flerårige blomster-
striber, hvilket giver en tilbagebetaling af blomster-
udgifterne på bare et år.
	 Udgifterne til etablering og vedligeholdelse
af blomsterstriber er lavere end prisen for de in-
sektbehandlingerne, der har en tilsvarende skade-
dyrseffekt. Beregningen er baseret på standardtal
og inkluderer mindre pesticidrester og øget miljø-
mæssig kvalitet.
Desuden vil en plantage med blomsterstriber, der
klippes færre gange, spare tid og brændstof sam-
menlignet med en plantage uden blomsterstriber.
Erfaringsudveksling mellem frugtavlere og forskere om dyrknings­
teknikker til blomsterstriber og deres effekt og pris.
15Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH
Mulige ulemper ved dyrkning af blomsterstriber I plantager
Ligesom andre plantage-gøremål kan dyrkning af
blomsterstriber i plantagen have både fordele og
ulemper. Frugtavleren må overveje, om de poten-
tielle ulemper er ubetydelige eller tålelige, i forhold
til at kunne nedsætte pesticid forbruget, pesticidre-
ster på frugten samt udgifterne.
De potentielle ulemper ved dyrkning af blomster-
striber i plantager kan være følgende:
•	Tiltrækning af uønskede gnavere som mosegrise
og mus, også selvom blomsterstriben også kan
tiltrække gnavernes fjender som lækat, brud og
ilder. Man må finde et kompromis mellem at
fremme biodiversitet og risikoen for gnaver-ska-
der. De første erfaringer med mosegrisekontrol
(såsom fælder og hegn) kombineret med klip-
ning især i midsommer og sent efterår har vist
positive resultater.
•	Mulig konkurrence mellem træer og blomster-
striber om vand og næringsstoffer afhænger af
blomsterarterne, den tilgængelig mængde vand
og afstanden til træerne. Med smalle blomster-
striber, placeret midt i græsbanen, er risikoen for
konkurrence lille.
•	Spredning af ukrudt: Man behøver en strategi for
ukrudtsregulering, hvis man slet ikke slår, eller
hvis blomsterstriben består af spontan vegetati-
on. I såede blomsterstriber er arterne i stand til
at forhindre ukrudt i overtage striben, dog ikke
hvis der er langvarige tørkeperioder i det første
år. Ukrudt må fjernes ved at fjerne deres rødder
og slå blomsterstriben. Det vil øge etablering og
vækst af blomsterne.
•	Frostskade i udsatte, kolde egne: Høj vegetation
kan bevare fugtighed og øge risikoen for vinter-
frost. Der bør klippes om vinteren i tilfælde af
generel risiko for frostskade, desuden klippes
ved begyndende blomsterudvikling i tilfælde af
sen forårs frost.
•	Blomstrende striber i plantagen kan medføre re-
striktioner for sprøjtninger med insekticider un-
der blomstringen. (se boks)
Strategier, der kan afbøde disse ulemper, kan om-
fatte artsudvalg, tilpasning af klippe-strategi og
såning af blomsterstriber i hvert andet rækkemel-
lemrum.
Når man har blomsterstriber i plantagen skal man
tilpasse skadedyrsreguleringen, da blomsterstriberne
tiltrækker mange bestøvende insekter og naturlige
fjender i blomstringsperioden.
Overvejelser, der skal gøres, hvis man sprøjter
med pesticider
Lovgivning
•	Under blomstring, er det forbudt iflg. EU direktiv (EC No 1107/
2009) at bruge plantebeskyttelses-midler, der er skadelige for
bier.
Pesticid valg
•	Når det er muligt, skal man kun bruge udvalgte pesticider, der er
så harmløse som muligt overfor nyttige insekter.
•	Brug kun midler, der er flygtige og lys-nedbrydelige, så de har en
hurtig nedbrydning og ingen restprodukter.
Tidspunkt og sprøjte-teknik
•	Hvis det er nødvendigt at sprøjte med et skadeligt biopesticid, så
skal blomsterstriben slås, inden man sprøjter med det.
•	Sprøjtning med pesticider bør udføres, når bestøverne ikke er på
vingerne, f.eks. sen aften eller nat.
Udvalgt litteratur
Albert L. et al., 2017. Impact of agroecological infrastructures on the
dynamics of Dysaphis plantaginea (Hemiptera: Aphididae) and its na-
tural enemies in apple orchards in northwestern France. Environmental
Entomology, 46 (3), 528–537.
Cahenzli, F. et al., 2018 (subm.). Perennial flower strips for pest control
in organic apple orchards - A pan-European study.
European Commission, 2005. Agri-environment measures: overview on
general principles, types of measures and application. European Com-
mission, Directorate General for Agriculture and Rural Development.
Haaland C. et al., 2011. Sown wildflower strips for insect conservation:
a review. Insect Conserv. Divers., 4(1), 60-80.
Jamar L. et al., 2013. Les principales clès du verger bio transfrontalier
– Pommes et poires, une approche globale. Ed. Interreg IV TransBio
Fruit, pp. 84.
Kienzle, J. et al., 2014. Establishment of permanent weed strips with
autochthonous nectar plants and their effect on the occurrence of aphid
predators. Pages 31-39. 16th
International Conference on Organic
Fruit-Growing, Stuttgart-Hohenheim, Germany.
Laget E. et al., 2014. Guide pour la conception de systèmes de produc-
tion fruitière économes en produits phytopharmaceutiques.
GIS Fruits et Ministère de l’agriculture, Paris, 264 p.
Nilsson, U. et al., 2016. Habitat manipulation – as a pest management
tool in vegetable and fruit cropping systems, with the focus on insects
and mites. Swedish University of Agricultural Sciences (SLU), EPOK –
Centre for Organic Food & Farming.
Pfiffner, L., & Wyss, E., 2004. Use of sown wildflower strips to enhance
natural enemies of agricultural pests. Ecological engineering for pest
management: Advances in habitat manipulation for arthropods, 165-
186.
Pfiffner, L. et al. 2018 (subm.). Design, implementation and manage-
ment of perennial flower strips to promote functional agrobiodiversity in
organic apple orchards: A pan-European study.
Ricard J.M. et al., 2012. Biodiversité et régulation des ravageurs en
arboriculture fruitière. CTIFL, pp 471.
Simon S., et al., 2010. Biodiversity and Pest Management in Orchard
Systems. A review. Agron. Sust. Dev., 30, 139-152.
Wyss E., 1996. The effects of artificial weed strips on diversity and
abundance of the arthropod fauna in a Swiss experimental apple
orchard. Agric. Ecosyst. Environ., 60(1), 47-59.
Tryksag
Udgivere:
Research Institute of Organic Agriculture FiBL
Ackerstrasse 21, Postfach 219, CH-5070 Frick, Switzerland
www.fibl.org
Ecoadvice, Denmark (EcoAdv. DK)
Fulbyvej 15, 4180 Sorø
www.ecoadvice.dk
Københavns Universitet (KU)
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Thorvaldsensvej 40, DK-1871 Frederiksberg, Denmark
www.ku.dk
Forfattere: Lukas Pfiffner (FiBL), Laurent Jamar (CRA-W), Fabian
Cahenzli (FiBL), Maren Korsgaard (EcoAdv. DK), Weronika Swiergiel
(SLU), Lene Sigsgaard (KU)
Gennemgang og bidrag: Claudia Daniel (FiBL), Daphné Fontaine
(CRA-W), Annette Herz (JKI), Alexis Jorion (CRA-W), Markus Kelderer
(VZ-Laimburg), Servane Penvern (INRA), Mario Porcel (SLU), Beatrice
Steinemann (FiBL), Josef Telfser (VZ-Laimburg), François Warlop
(GRAB), Franco Weibel (FiBL)
Redigering: Gilles Weidmann (FiBL) Layout: Brigitta Maurer (FiBL)
Fotografer: Othmar Eicher (Landw. Zentrum Liebegg): p. 15 (1);
­Simon Feiertag (JKI): p. 3 (2), 6 (1), 13 (2); Daphné Fontaine
(CRA-W): p. 10 (3, 4); Andi Haeseli (FiBL): p. 5 (2, 3); Laurent Jamar
(CRA-W): p. 3 (1), 5 (1), 8 (1), 10 (1, 2, 5); Alexis Jorion (CRA-W):
p. 9 (1, 4), 14; Siegfried Keller (Agroscope): p. 8 (2, 4), 9 (2, 3);
­Dorota Kruczyńska (InHort): p. 11; Urs Niggli (FiBL): p. 5 (4); Humus
OMB: p. 13 (1); Lukas Pfiffner (FiBL): p. 1, 5 (5-7), 13 (3), 15 (2);
­Beatrice Steinemann (FiBL): p. 13 (4); Weronika Swiergiel (SLU): p. 6
(2), 12; Josef Telfser (VZ Laimburg): p. 8 (3); Heidrun Vogt (JKI): p. 9 (5)
ISBN Print 978-3-03736-093-4
ISBN Download 978-3-03736-094-1
FiBL Ordre nummer 1128
© FiBL, EcoAdv. DK, KU, Første udgave, 2018
Denne publikation er frit tilgængelig på internettet under
www.orgprints.org og shop.fibl.org.
Guiden er tilgængelig på engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, lettisk,
polsk og svensk.
Guiden er udarbejdet i EcoOrchard projektet, finansieret af ERA-Net
CORE Organic Plus Funding Bodies partners I den Europæiske Union’s
FP7 forsknings og innovation program under tilskudsaftale No. 618107.
For yderligere information om projektet se www.coreorganicplus.org >
Research-projects > EcoOrchard eller http://ebionetwork.julius-kuehn.de/
Projekt partnere: CRA-W, Belgium (www.cra.wallonie.be), FiBL
Switzerland (www.fibl.org), InHort, Poland (www.inhort.pl), INRA,
France (www.inra.fr), GRAB, France (www.grab.fr), Julius Kühn-Institut,
Germany (www.julius-kuehn.de), Swedish University of Agricultural
Sciences, Sweden (www.slu.se), University of Copenhagen, Denmark
(www.ku.dk), Ecoadvice, Denmark (www.ecoadvice.dk), VZ-Laimburg,
Italy (www.laimburg.it), LAAPC, Latvia (www.laapc.lv)
Forhandlere af frø af blomsterblandinger I Europa
Land Website
Belgien www.ecosem.be
Danmark www.nykilde.dk
Frankrig www.nova-flore.com, www.pinault-bio.com,
www.nungesser-semences.fr, phytosem.com
Schweiz www.hauenstein.ch, www.ufasamen.ch
Spanien www.semillassilvestres.com
Tyskland www.rieger-hofmann.de, www.appelswilde.de

Weitere ähnliche Inhalte

Mehr von Nykilde Frø - Grønne tage - Vegetation - Grøn teknik

Mehr von Nykilde Frø - Grønne tage - Vegetation - Grøn teknik (20)

AquaGreen Svømmende Sivøer SRD
AquaGreen Svømmende Sivøer SRDAquaGreen Svømmende Sivøer SRD
AquaGreen Svømmende Sivøer SRD
 
Geoweb løsninger til diger damme afløb
Geoweb løsninger til diger damme afløbGeoweb løsninger til diger damme afløb
Geoweb løsninger til diger damme afløb
 
Nykilde præsentation
Nykilde præsentationNykilde præsentation
Nykilde præsentation
 
Geoweb solutions-for-dikes-dams-spillways
Geoweb solutions-for-dikes-dams-spillwaysGeoweb solutions-for-dikes-dams-spillways
Geoweb solutions-for-dikes-dams-spillways
 
Rekreationelle stier med geoweb
Rekreationelle stier med geowebRekreationelle stier med geoweb
Rekreationelle stier med geoweb
 
BGS stenruller
BGS stenrullerBGS stenruller
BGS stenruller
 
Genopretning af tagrør ved å- og vandløb.
Genopretning af tagrør ved å- og vandløb.Genopretning af tagrør ved å- og vandløb.
Genopretning af tagrør ved å- og vandløb.
 
Gfx gabion blanket_dk_mar18
Gfx gabion blanket_dk_mar18Gfx gabion blanket_dk_mar18
Gfx gabion blanket_dk_mar18
 
Aqua green svømmeø type sk info-36-d
Aqua green svømmeø type sk info-36-dAqua green svømmeø type sk info-36-d
Aqua green svømmeø type sk info-36-d
 
Aqua green yngleflåder 43d
Aqua green yngleflåder 43dAqua green yngleflåder 43d
Aqua green yngleflåder 43d
 
Installation aquagreen sk30b 104d
Installation aquagreen sk30b 104dInstallation aquagreen sk30b 104d
Installation aquagreen sk30b 104d
 
Greenfix River mat
Greenfix River matGreenfix River mat
Greenfix River mat
 
Hvilken frøblanding?
Hvilken frøblanding?Hvilken frøblanding?
Hvilken frøblanding?
 
AquaGreen sivø type srd
AquaGreen sivø type srdAquaGreen sivø type srd
AquaGreen sivø type srd
 
AquaGreen sivrørsøer
AquaGreen sivrørsøerAquaGreen sivrørsøer
AquaGreen sivrørsøer
 
Bgs information 30-d
Bgs information 30-dBgs information 30-d
Bgs information 30-d
 
Level crossings tech note august 2017
Level crossings tech note august 2017Level crossings tech note august 2017
Level crossings tech note august 2017
 
Etablerings og plejevejledning plænegræs
Etablerings  og plejevejledning plænegræsEtablerings  og plejevejledning plænegræs
Etablerings og plejevejledning plænegræs
 
Geosystems infographic
Geosystems infographicGeosystems infographic
Geosystems infographic
 
Geoweb Broschure
Geoweb BroschureGeoweb Broschure
Geoweb Broschure
 

Vejledning blomsterstriber

  • 1. Funktionel agrobiodiversitet Flerårige blomsterstriber – et værktøj til bedre skadedyrskontrol i æbleplantager Teknisk vejledning 2018 | Nr. 1128
  • 2. 2 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Hvorfor så blomsterstriber i æbleplantager? Plantager er interessante levesteder, da de er fler- årige og har en alsidig struktur. De tiltrækker både bestøvende insekter og skadedyrenes naturlige fjender. Når man tilføjer blomsterstriber i planta- gen, øges chancen for at vedligeholde og øge disse insektgrupper og dermed optimere nytteværdien. Såede blomsterstriber tilbyder flere fordele: • Blomsterstriber mellem rækkerne gør planta- gens økosystem mere alsidigt, og det tiltrækker mange arter af rovinsekter, parasitoider og be- støvere. Et alsidigt økosystem giver bedre biolo- gisk skadedyrskontrol. • Blomsterstriber forsyner de naturlige fjender med husly og mad (pollen, nektar, andre bytte- dyr). Det vedligeholder og øger populationen i plantagen. • Den korte afstand til blomsterstriberne gør ro- vinsekter og parasitoider mere effektive til biolo- gisk bekæmpelse, især for de svagt mobile arter. • Den uforstyrrede jord under blomsterstriberne fremmer de nyttige leddyr der bor på jordover- fladen, f.eks. rovbiller og edderkopper. Hele året vedligeholder de såede blomsterstriber en alsidig population af naturlige fjender tæt på frugttræerne. Derved lykkes det at regulere ­skadedyrsangreb på hurtig og naturlig vis. Mariehøne Mariehøne larve Fugle Flagermus Svirreflue Rovtæger Guldøje larve Ørentviste Rovbiller Møl Biller Bladlus Bladlopper Snyltehveps Edderkopper Løbebiller Pollen og nektar Naturligefjender Naturligefjender Alternative insektværter Skadedyrs larver og pupper Ska dedyr De naturlige fjender, som blomsterstriberne fremmer, regulerer skadedyrene således
  • 3. 3Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Snyltehveps på vild gulerod. Såede blomsterstriber bestående af 20 arter var mere attraktive for naturlige fjender end intensivt klippet græs eller vilde bevoksninger slået 2-3 gange årligt. (Gns. af 6 måleperio- der / år gennem 3 vækstsæsoner i belgiske og nordfranske plantager. Kilde: Interreg TransBio­Fruit projekt 2008–2014). Blomsterstribers tiltrækningsevne sammenlignet med intensivt klippet græs samt vild vegetation. Såede blomsterstriber Intensivt klippet græs 2009 Vild vegetation Antalnytteinsekter/m2 200 150 100 50 0 250 2010 2011 Blomsterstriber er levested for et stort udvalg af nyttige væsner. Snyltehvepse udgør ca. halvdelen af biodiversiteten. (Gns. af 6 målin- ger I 2009–2011 i to plantager. Kilde: Interreg TransBioFruit project 2008–2014). Arts diversitet af naturlige fjender i blomsterstriber Hvad er rovinsekter? Rovinsekter er dyr, som primært overlever ved at dræbe og æde andre dyr. I plantager kan vi finde to typer af rovinsekter: • Generalister: Æder mange forskellige dyr. Ek- sempler på generalister er alm. Guldøje og flor- vinger, ørentvister, edderkopper, løbebiller og rovtæger. • Specialister: Æder kun en art eller et snævert udvalg af tæt beslægtede byttedyr. Mariehøner, nogle midearter samt svirrefluer er specialister. Hvad er snyltere? Snyltende insekter lever i en del af deres ungdom på eller inden i et værts-insekt og forårsager dets død. Voksne snyltere klarer sig selv og kan være rovdyr. De fleste snyltende insekter findes blandt de Årevingede, og blandt alle beskrevne insekter er 10 % snylteinsekter. Byttesøgende larver af mariehøne i en bladlus koloni. Rovtrips 54 12 10 8 8 5 2 Snyltehvepse Svirrefluer Edderkopper Mariehøner og løbebiller Rovtæger Almindelige guldøjer og florvinger
  • 4. 4 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Mulig effekt af flerårige blomsterstribers naturlige fjender overfor vigtige skadedyr i æble og pære. (Typiske for Centraleuropa) Naturlige fjender Ørentvister Rovmider Rovtæger Guldøje-larve Svirreflue-larve Mariehøne Bladlusgalmyg-larver Løbebiller Edderkopper Snylte-hvepseellerfluer Sygdomsfremkaldende svampe Sygdomsfremkaldende nematoder Fugleogflagermus Skadedyr Æblesnudebille    Rød æblebladlus          Æblebladhveps       Frostmåler          Blodlus          Æblevikler          Grapholita lobarzewskii (vikler)         Frugtskrælvikler          Frugttræspindemide         Pærebladloppe      Pæregalmyg        Tjørnepragtbille     Pærebladgalmide         Rødbenet bredtæge    Skjoldlus       vigtigste naturlige fjende  vigtig naturlig fjende  mindre vigtig naturlig fjende Positive erfaringer med flerårige blomsterstriber i plantager • I Schweiziske æbleplantager med såede blomster- striber med 30 arter af to- og flerårige blomster blev skaden af rød æblebladlus signifikant reduce- ret til under den økonomiske skadetærskel gennem flere år. (kilde: FiBL) • I Belgien, i æbleplantager med såede blomster- striber med 20 arter af en- til flerårige blomster blev antallet af lusefjender øget, og skaden af rød æblebladlus blev signifikant reduceret til under den økonomiske skadetærskel gennem flere år uden brug af insekticider. (kilde: CRA-W) • I Frankrig, blev angrebshastigheden af pære- bladlopper signifikant reduceret indenfor 2 uger, når blomstrende Agergåseurt (Anthemis arvensis), Kornblomst (Centaurea cyanus) og Gul okseøje (Chrysanthemum segetum) var tæt på pæretræer- ne. (kilde: GIS Fruits / INRA) • I en fransk cideræble-plantage blev antallet af ma- riehøner og svirreflue-larver i lusekolonierne øget med ca. 60 % ved såning af flerårige blomsterstri- ber i køregangene (kilde: GIS Fruits / INRA) Mange undersøgelser bestyrker desuden den positi- ve sammenhæng mellem en mangfoldighed af rovin- sekter og reduktion af skadelige insekter. De konklu- derer også, at levestedets alsidige struktur fremmer nyttedyrenes vedholdenhed og mindsker rovdyrenes interne kamp.
  • 5. 5Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Gør plantagen mere attraktiv for folk og natur Når man forøger antallet af plantearter i og omkring plantagen, bliver landskabet ikke blot skønnere, man fremmer også arter som fugle, flagermus etc. Høj biodiversitet kan også blive en ekstra ind- tægtskilde for gården, f.eks. i form af økoturisme. Det forudsætter i så fald, at biodiversiteten er på landskabsniveau og dermed også omfatter nabogår- dene. Det har vist sig, at en bedre forståelse for, hvor- dan man udvikler biodiversitet i praksis, øger land- mænds interesse for såning af blomsterstriber, de naturlige fjender og deres samspil i landbrugs-øko- systemer. Ekstra foranstaltninger der befordrer naturlige fjender Blomsterstribers effekt øges, hvis der i det omgi- vende landskab er visse naturlige elementer såsom hegn og ekstensivt udnyttede enge etc. Når en plantages plantediversitet er blevet om- hyggeligt udvalgt og placeret i og rundt om afgrø- den, kan det øge antallet af rovinsekter og genere skadedyrene. Naturlig alsidighed i plantagen og omgivelserne gør landskabet mere attraktivt for kunder og turister. Blomsterstribe i kanten af plantagen Ekstensive græsmarker Bihotel Flagermuskasse Hegn Blomsterstribe i trærækken
  • 6. 6 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Tidsmæssig forekomst af vigtige skadedyr (S) og naturlige fjender (F) fundet i plantager med blomsterstriber igennem året Blomsterstriber tilbyder også ly for generalisterne blandt de naturlige fjender. I begyndelsen af året tilbyder blomsterstriber allerede et egnet ­levested for mange nyttige insekter og edderkopper. Fordele ved de naturlige fjender, som er generalister Generalisterne blandt de naturlige fjender, f.eks. edderkopper og ørentvister har fordele frem for de mere specialiserede naturlige fjender: • De kan leve af alternative byttedyr, så de overle- ver i stort tal, selv uden skadedyr. De vil derfor være tilstede i et meget stabilt antal både i plan- tagen og i omgivelserne. • De lever af skadedyrenes første udviklingsstadie og giver dermed en tidlig beskyttelse og bekæm- pelse af skaden. Eksempler er rovtæger, edder- kopper og løbebiller. Der skal være en tilstrækkelig stor og alsidig po- pulation af generalist-rovinsekter, når de første skadedyr dukker op, for at få en god effekt. Det er kun muligt takket være alternative byttedyr. Når man introducerer blomsterstriber i plantagen bli- ver kvantitet og kvalitet af byttedyrene forbedret. Rovinsekter skal også have mulighed for hurtigt at kolonisere området igen efter forstyrrelser fra jord- behandling og sprøjtninger. Vigtige skadedyr S1 Æblesnudebille Anthonomus pomorum S2 Rød æblebladlus Dysaphis plantaginea S3 Æblebladhveps Hoplocampa testudina S4 Lille frostmåler Operophtera brumata S5 Blodlus Eriosoma lanigerum S6 Æblevikler Cydia pomonella S7 G. lobarzewskii Grapholita lobarzewskii S8 Frugttræspindemide Panonychus ulmi S9 Pærebladloppe Cacopsylla pyri S10 Pæregalmyg Contarinia pyrivora S11 Tjørnepragtbille Agrilus sinuatus S12 Pærebladgalmide Eriophyes pyri S13 Rødbenet bredtæge Pentatoma rufipes Vigtige naturlige fjender F1 Mariehøne Coccinellidae F2 Svirrefluer Episyrphus sp., Syrphus sp. F3 Florvinger Hemerobius sp. F4 Alm. guldøjer Chrysoperla carnea F5 Skinnende bladlustæge Anthocoris nemorum F6 Rovtæger A. nemoralis, Orius sp., … F7 Blomstertæger Heterotoma pl., Deraeocoris r., ... F8 Blødvinger Cantharis livida / rustica F9 Ørentvister Forficula auricularia F10 Snyltehvepse Aphidius sp., Aphelinus mali F11 Bladlusgalmyg Aphidoletes aphidimysa F12 Løbebiller Poecilus cupreus and others F13 Rovbiller Staphilininae, Aleocharinae F14 Rovmider Phytoseiidae (Gamasidae) F15 Edderkopper Araneidae and other famlies
  • 7. 7Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH I æbletræer tæt på blomsterstriber blev der fundet op til 38 % flere naturlige lusefjender på blomsterklaser (før blomstring), frugtklaser (efter blomstring) og langs- kud (efter junifald), sammenlignet med træer uden blomsterstriber. Antallet af luseskadede æbler faldt med 15 % i træer ved siden af blomsterstriber sammenlignet med kontrollen ifølge det europæiske EcoOrchard projekt. Få flere lusefjender gennem sæsonen Færre luse-skadede æbler Naturlige fjender BBCH 1 F12, F13 00-61 F1–F15 56-74 F12, F13 59-67 F2–F9 00-72 F11 51-89 F2–F9 69-85 F3–F9 71-89 F1–F15 00-89 F1–F9 00-89 F12–F15 53-71 F1, F11, F12, F15 74-89 F12–F15 00-85 F14, F15 00-89 Skadedyr S2, S8, S9 00-89 S2, S4, S6, S7, S9 00-89 S2 54-81 S2, S4, S6–S9 60-89 S2, S4, S6–S9 54-89 S2, S4, S6–S9 54-89 S2, S4, S6–S9 74-89 S2, S4, S6, S7, S9 72-81 S2, S4, S6, S7, S9 72-89 S2, S9 72-89 S2–S7 54-81 S1–S4, S6–S8, S12 54-81 S2, S3, S10 54-81 S8, S12 00-89 S2–S13 00-89 1 BBCH: 00 = Hvile, 51–59 = Fra knopbrydning til ballon, 61–69 = Blomstring, 71–79 = Frugt udvikling, 81–89 = Frugt og frø modning Før blomstring Kontrol Blomsterstriber +38.5% +34.8% −14.9% +25.8% Efter blomstring Efter junifaldet Kontrol Blomsterstriber NaturligefjenderAndelbeskadigedeæbler 20 15 10 5 0 10 8 4 6 2 0 Før blomstring +38.5% −14.9% Efter blomstring Efte Kontrol Blomsterstriber NaturligAndelbeskadigedeæbler 10 5 0 10 8 4 6 2 0 Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. 54 Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. 51 Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. 56 Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. 74 Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. 0 Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. 77 Phänologische Entwicklungsstadien von Apfel Autoren: Bernard Bloesch, OlivierViret und Stefan Kuske, Agroscope, 1260 Nyon Eidgenössisches Departement für Wirtschaft, Bildung und Forschung WBF Agroscope Schweizerische Eidgenossenschaft Confédération suisse Confederazione Svizzera Confederaziun svizra Agroscope|AMTRA 0 5 6 7 8Winterruhe Entwicklung der Blütenknospen FruchtentwicklungBlüte Fruchtreife Winterknospe (Vegetationsruhe) 00 (A) Knospen­ schwellen 51 (B) Knospen­ aufbruch 53 (C) Mausohr­ stadium 54 (C3) Grünknospen­ stadium 56 (D) Rotknospen­ stadium 57 (E) Ballonstadium 59 (E2) Beginn der Blüte 61 (F) Vollblüte 65 (F2) Abgehende blüte 67 (G) Ende der Blüte 69 (H) Nachblüte­ fruchtfall 71 (I) Haselnuss­ grösse 72 (J) T­Stadium 74 Frucht­ wachstum 77 Beginn der Fruchtreife 81 Fortge­ schrittene Fruchtreife 85 Pflückreife, genuss­ reife Früchte 87–89 Entwicklungsstadien 0 = Winterruhe 5 = Entwicklung der Blütenknospen 6 = Blüte 7 = Fruchtentwicklung 8 = Fruchtreife BBCH-Skala (Fleckinger-Skala) 00 51 ➝ 59 61 ➝ 69 71 ➝ 77 81 ➝ 89 (A) (B ➝ E2) (F ➝ H) (I ➝ J) Fotos: Carole Parodi Quellen b Fleckinger J., 1964. Phénologie. In: Le bon Jardinier (152e édition). Tome 1, 362–372. b Lancashire P. D., Bleiholder H., Van Den Boom T., Langelüddeke P., Stauss R., Weber E. & Witzenberger A., 1991. A uniform decimal code for growth stages of crops and weeds. Ann. appl. Biol. 119, 561–601. b Hack H., Bleiholder H., Buhr L., Meier U., Schnock- Fricke U., Weber E. & Witzenberger A., 1992. Einheitliche Codierung der phänologischen Entwicklungsstadien mono- und dikotyler Pflanzen. – Erweiterte BBCH-Skala, Allgemein. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 44 (12), 265–270. 87–8965
  • 8. 8 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Fordele ved de naturlige fjender, der fremmes af blomsterstriber Mariehøner (Coccinellidae) Omkring et dusin af de 150 mariehøne-arter, der er kendt i Europa, kan findes i frugtplan- tager. Larverne og de voksne æder det samme. Omkring 65 % af mariehøner æder lus. Larver og voksne kan æde 30–60 lus om dagen gennem hele livet, der kan vare op til et år. Nogle mariehøner som Stethorus-arter specialiserer sig i mider, uldlus og trips. Andre går især efter æg af viklere og målere. Nogle arter behøver også pollen i voksenstadiet for at reproducere sig, derfor er det vigtigt med tilgængelige blomster i miljøet. Svirrefluer Mange af svirreflue-arterne er blandt plantagens mest grådige naturlige fjender af lus. De voksne kendes som svirrefluer og ligner bier, bortset fra, at de kun har et par vinger. Deres fødekilde er pollen, nektar og honningdug, som de behøver for at lægge æg. De hvide æg bliver lagt midt i lusekolonier. En enkelt larve kan æde 500 lus i løbet af dens udviklings- tid på 3 uger. Der kan forekomme 5–7 generationer om året i de fleste arter, og mange overvintrer som voksne eller i det sene larvestadie. I Danmark og andre nordiske lande vælger mange svirrefluer at trække mod syd og overvintre der. De er ikke så effektive til at forebygge luseskade, da lusekolonierne skal være ret store, førend svirrefluerne kan finde dem og lægge æg i dem. Alm. Guldøje og Florvinger (Chrysopidae og Hemerobiidae) De voksne af alm. guldøje lever af nektar, honningdug og pollen. Hunnerne lægger 400– 500 æg i løbet af deres ret lange liv, på op til 3 måneder. Larver af alm. guldøje (kaldet bladlusløve) er generalist og naturlig fjende af lus, mider, trips, uldlus og næsten ethvert andet blødt insekt. De er grådige lusefjender og kan æde 200–600 lus gennem deres 1–2 ugers udviklingsperiode. De kan også være vigtige fjender af æg og larver af viklere/ målere. Den mindre Florvinge er rovinsekt både som voksen og larve. De er meget mere tolerante overfor lave temperaturer end den almindelige guldøje og er mere nyttige rovin- sekter tidligt på sæsonen. Snylte- hvepse og fluer (parasitoider) Der findes et stort antal og en høj diversitet af snyltehvepse-arter. Nogle af disse arter er naturlige fjender af æble- / pære-skadedyr. De lægger æg på eller inde i værtsdyret, og lar- ven æder det op indefra. Processen leder ubønhørligt til værtsdyrets død, når larven har fået dækket alle sine behov. Nogle arter er vigtige naturlige regulatorer for deres værtspo- pulation. Næsten alle æble- eller pære-skadedyr er vært for en eller flere snyltehvepse. Nogle snyltehvepse er stærkt specialiseret til nogle få tætbeslægtede arter af skadedyr. Andre har et bredere værts-spektrum. De kan selv være værter for hyperparasitoider. Sny- ltehvepse og -fluer kan fremmes ved at sørge for passende ly til overvintring og / eller alternative værter eller føde som nektar. Mariehøne larve Svirreflue larve Alm. Guldøje larve (Bladlusløve) Snyltehveps
  • 9. 9Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Rovtæger (Anthocorus, Miridae og Nabidae) Rovtæger er generalister og naturlige fjender af mange skadedyr inklusive lus, sugende skadedyr, spindemider samt æg og unge larver af viklere. De unge stadier (nymfer) og de voksne kan æde ca. 30 mider / lus om dagen. De er i stand til at overleve på pollen eller plantesaft, når der ikke er bytte til rådighed. Rovtægerne (Anthocoris og Orius sp.) er ofte de mest almindelige rovtægearter i æble- og pæreplantager. De overvintrer som voksne og kommer frem, så snart vejret tillader det, og er aktive hele sæsonen indtil tidligt efterår. Ørentvist Ørentvister findes i stort tal og er meget udbredt i æble- og pæretræer. De fleste træer hu- ser en ørentvist-population. De parrer sig i det sene efterår og hunnen graver derefter en underjordisk rede, hvor parret overvintrer. I det sene forår forlader ørentvisterne jorden. De jager om natten og søger ly om dagen, så populationen i plantager bliver ofte under- vurderet. Ørentvister er vigtige naturlige fjender af mange skadedyr på æble og pære. De æder lus (især blodlus), æble- og pærebladlopper, diverse larver, vikler-æg og -larver, skjoldlus og spindemider. Ørentvister er altædende og kan leve af plantemateriale, men det antages, at de kun gør sekundær skade ved at udgrave allerede hullet/skadet frugt. Alt i alt vejer ørentvisternes fordele tungere end deres ulemper i en frugtplantage. Edderkopper Edderkopper er generalister og sammen med rovtægerne den vigtigste naturlige fjende i det tidlige forår. De mestrer et udvalg af taktikker til byttefangst. Nogle edderkopper laver spindelvæv til at opfange byttet, andre jager aktivt byttet. Omkring 50 arter kan findes i æb- leplantager. Selv om de er generalist-rovinsekter kan de have en væsentlig effekt på skade- dyrs-populationer og -regulering. De vævsspindende edderkopper kan reducere antallet af røde æblebladlus signifikant, når de i efteråret vender tilbage til æbletræerne fra deres som- mervært Vejbred. Edderkopper bliver negativt påvirket af pesticider, og antallet og arts-ud- valget af edderkopper er langt lavere i sprøjtede plantager end i usprøjtede plantager. Løbebiller (Carabidae) Mange arter lever i eller på jordoverfladen i plantager. Larver og voksne æder deres egen vægt hver dag af et bredt udvalg af jordlevende insekter, mider, snegle etc. Forskellige arter af løbebiller æder et bredt udvalg af byttedyr. Flere vigtige skadedyrsarter tilbringer en del af deres liv i jorden, ofte i før-puppe-stadiet eller som puppe. Vigtige eksempler er æble- og pærebladhvepse, pæregalmyg og diverse sommerfuglearter. Løbebillernes ind- flydelse på disse skadedyr er sandsynligvis signifikant. Populationen af løbebiller kan fremmes ved at sørge for, at jorden er bevokset og uforstyrret. Rovmider Mange arter findes i usprøjtede plantager. Arten Typhlodromus pyri (Phytoseiidae) er al- tædende og samtidigt den mest trofaste og effektive midefjende i europæiske plantager. Den er den vigtigste naturlige fjende til den røde frugttræspindemide, æblerustmiden og pærebladgalmiden. T. pyri er meget aktiv, bevæger sig hurtigt og æder op til 350 mider i løbet af de ca. 75 dage den lever. Hunnerne lægger op til 70 æg og har flere generationer pr. sæson. Dermed kan populationen af rovmider bygges tilsvarende hurtigt op som de skadelige mider. Myrenymfetæge Almindelig ørentvist Væv-spindende edderkop Løbebille Rovmiden Typhlodromus pyri (t.h.) angriber en rød frugttræspindemide (t.v.)
  • 10. 10 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Udvælgelse af effektive planter til blomsterstriber For at blomsterstriber kan bidrage til regulering af plantagens skadedyr, er det vigtigt at vælge plan- terne med omhu. De skal kunne opfylde nyttein- sekternes særlige behov. Krav til sammensætningen af planter i frøblandingen • Blomsterne skal være tiltrækkende og værdiful- de for naturlige fjender. De skal have tilgængeligt nektar og pollen (f.eks. et kort kronrør). Insekt- arter stiller dog forskellige krav til blomsternes struktur, især afhængig af deres tungelængde. • Tidlig blomstring, der kan støtte de naturlige fjen- der og begrænse forårs-infektionen af bladlus. • Fortsat blomstring gennem hele sæsonen. Natur- lige fjender skal være i stand til at finde føde på ethvert livsstadie. På denne måde kan de være aktive, så snart skadedyrene kommer, uanset tidspunkt på året. • Ingen planter må fremme skadedyrene. Skade- dyr og hyperparasitoider kan også drage nytte af nogle plantearter. Derfor bør disse undgås, og kun planter, der hovedsageligt fremmer nytte- dyr skal indgå i blandingen. • Lav plantehøjde og dermed tolerante overfor gentagne klipninger (3 – 4 gange årligt). • To-årige eller fler-årige planter foretrækkes. En-årige planter overlever ikke intens klipning, og skal sås på ny hvert år. • Græsarter tilføjes for at stabilisere plantesamfun- det i blomsterstriben, men bør ikke blive for do- minerende. Græsfrøet bør ikke udgøre mere end 75 % (vægt) af hele blandingen. • Skal kunne trives på plantagejord, som ofte er ret næringsrig og kompakt. • Skal passe til jordtypen og kunne tåle skygge, tørre og våde perioder. Det anbefales at bruge hjemmehørende arter. Plantearter anvendt i EcoOrchard-projektet Såede blomsterarter: Alm. Røllike (Achillea millefolium), Kry- bende læbeløs (Ajuga reptans), Alm. Tusindfryd (Bellis peren- nis), Liden klokke (Campanula rotundifolia), Kommen (Carum carvi), Sumpkarse (Cardamine pratensis), Alm. Knopurt (Cen- taurea jacea), Grøn Høgeskæg (Crepis capillaris), Vild gule- rod (Daucus carota), Hvid snerre (Galium mollugo), Pyrenæisk storkenæb (Geranium pyrenaicum), Pomeranshøgeurt (Hieraci- um aurantiacum), Hieracium lactucella, Håret høgeurt (Hiera- cium pilosella), Hypochaeris radicata, Gul Fladbælg (Lathyrus pratensis), Høstborst (Leontodon autumnalis), Leontodon hispi- dus, Leontodon saxatilis, Hvid okseøje (Leucanthemum vulga- re), Alm. Kællingetand (Lotus corniculatus), Humlesneglebælg (Medicago lupulina), Engforglemmigej (Myosotis scorpioides), Fladkravet kodriver (Primula elatior), Alm. Brunelle (Prunella vulgaris), Dagpragstjerne (Silene dioica), Silene flos-cuculi, Rød- kløver (Trifolium pratense), Veronica chamaedrys, Vicia sepium Såede græsarter: Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odora- tum), Alm. Kamgræs (Cynosurus cristatus), Festuca guestfalica, Rødsvingel (Festuca rubra rubra), Lundrapgræs (Poa nemora- lis), Engrapgræs (Poa pratensis), alm. Rapgræs (Poa trivialis) Blomsterstriber sammensat af flerårige planter tilbyder et bredt udvalg af fødeemner. Nytteinsekter med korte tunger behøver åbne, nek- tar-planter med nogle vilde biarter, udnytter også nektar-planter med lange kronrør. Åbne nektar-planter til naturlige fjender Skærmblomster såsom: Vild gulerod (Daucus carota), Kommen (Carum carvi) Vikker såsom: Gærdevikke (Vicia sepium) med extraflorale nektarier Nektar planter med lange kronrør til bestøvere Bælgplanter såsom: Alm. kællingetand (Lotus corniculatus), Rødkløver (Trifolium pratense) Svirrefluer søger føde på flere blomster, her Vild gulerod, Håret høgeurt, Alm. Knopurt og Pyrenæisk storkenæb (ovenfra og ned)
  • 11. 11Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Jordbearbejdning og såning af blomsterstriber Såperioder To såperioder er mulige: I regioner med korte vintre (i) fra april til maj og (ii) fra tidlig september til midt-oktober I regioner med lange vintre (i) i maj og (ii) i august til tidlig september Vejret umiddelbart efter såning påvirker resultatet meget. Såning mellem slutningen af april og tidlig juni gør det muligt for nogle af frøene at spire før sommertørken. De resterende frø vil spire i det føl- gende år. I regioner med hyppige tørre perioder i foråret kan såningen med fordel gøres i efteråret. Det vil øge chancen for en god, hurtig fremspiring i en våd periode. Sen såning gør det også muligt at jordbe- handle gennem sommeren og derved bekæmpe flerårigt ukrudt og forebygge genvækst af græsset. Desuden udvikler ukrudtet sig dårligere om efter- året. Jordbehandling Et omhyggeligt tilberedt såbed fremmer en god spiring og en hurtig udvikling af de såede arter. Det gør den senere vedligeholdelse lettere. Målet er at tilberede såbedet, så konkurrencen fra græsset bliver så lille, at bedet vil være rent i mindst 4 uger. Sådan gør man • Bearbejd kun jorden, når den er tilstrækkelig tør. • Tilbered et ret fint såbed med en rotorfræser / harve. Undgå at såbedet bliver for fint, så det slemmer sammen efter regn og dermed forhin- drer fremspiringen. • Lad jorden sætte sig 4 – 6 uger efter fræsning og før såning, så frøet kommer i god jordkontakt. • I ovennævnte periode før såning kan man lokke ukrudtsfrø til at spire ved at harve / rive øverligt (max. 3 cm). Når jorden er dækket af fremspirede ukrudtskim harves igen. Dette såkaldte forsinkede såbed reducerer ukrudtstrykket i blomsterstriben. Jordbearbejdning i efteråret: pløjning af tunge jorde eller gentagne fræsninger Såbedstilberedning i marts med en fræser / harve Ukrudtsregulering: gentagne harvnin- ger / rivninger 1 klipning efter evt. sommer- tørke, før høst 1 klipning før vinter Såning: på jord- overfladen Tromling 1 – 2 klipninger, når planterne er 30 – 40 cm høje Blomsterstribernes bredde anbefales at være den samme som bredden mellem traktorens hjul plus 10 cm, så hvert traktorhjul overlapper med 5–10 cm i blomsterstriben. Bredden tilpasses også de tilgængelige redskaber til jordbearbejdning og slåning. Dec. Marts April Maj August September/Oktober2—3uger 2× 8cm 4—6uger 6—8uger 8cm Arbejdsgange for såning og pleje af blomsterstriber i det første år
  • 12. 12 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Såning • Frøblandingen skal sås meget tyndt ud. Udsæds- mængden varierer mellem 2 til 5 g / m². For rene blomsterblandinger er 2 g / m² passende. For blandinger med 20 % vægt af blomsterfrø blan- det med 80 % vægt af græsfrø er 5 g / m² passen- de. En god fordeling af frøene på jordoverfladen opnås bedst ved at blande frøene med sand eller vermiculit. • Så frøene direkte oven på jordoverfladen. • Efter såning skal jorden tromles med en Cam- bridge tromle for at sikre en god kontakt mellem frø og jord og for at mindske ukrudtsspiring. Vand om nødvendigt. • Gødskning af blomsterstriber er ikke nødven- digt og kan heller ikke anbefales. • I tilfælde af et højt snegletryk (f.eks. i våde peri- oder) kan det anbefales at sprede sneglekorn for at beskytte de såede planter. Pleje af blomsterstriber Pleje i det første år En god pleje i det første år er afgørende for, om blomsterstriberne slår an. • Første slåning: Ukrudtet spirer efter 2–3 uger, men de såede blomster behøver 4–8 uger til spi- ring. Den første klipning skal ske, når ukrudtet er 30–40 cm højt. Klipningen vil bringe lys til de såede blomsterplanter. Slåhøjden skal være mindst 8 cm. Det er bedst at bruge en slåmaski- ne med sideudkast, så det afklippede materiale ikke falder ned og skygger for de såede planter. • Anden slåning: Hvis blomsterstriben ikke er tæt nok efter 6–8 uger, er det nødvendigt med end- nu en slåning. Ved at klippe vegetationen kom- mer der mere lys til jordoverfladen og det vil fremme spiringen af de tilbageværende blom- sterfrø. Hvis den afklippede grønmasse dækker blomsterstriben for meget, skal det fjernes og lægges i trærækken. • Tredje slåning: Før høst er det praktisk med en tredje slåning. • Fjerde slåning: Sidste slåning skal ske i septem- ber / oktober før vinteren for at mindske risikoen for frostskade. Pleje fra det andet år og fremover Klipning af blomsterstriben afhænger meget af hvilken blanding, man bruger. Klippehøjden skal være mindst 8–10 cm for at sikre blomsternes og rosetplanternes overlevelse. Vekselvis klipning (halvt areal i hvert klip) med en pause på ca. 3 uger kan praktiseres for at øge perioden, hvor pollen og nektar er tilgænge- lig. Når kun hver anden blomsterstribe klippes, vil den anden halvdel også kunne give vinterskjul til insekterne. Flerårige, alsidige blandinger skal klippes 3–4 gange om året: • 1. klipning: Den første klipning bør ske lige efter beskæring og senest 2–3 uger inden frugttræer- nes blomstring. Ideen er, at striberne skal blom- stre samtidigt med frugttræerne og tiltrække naturlige fjender i denne kritiske periode. Klip- ningen skal ske med omhu, så striberne ikke ska- des. I nordiske lande kan det være nødvendigt at udelade denne klipning for at blomsterne kan nå at blomstre omkring frugttræsblomstringen. • 2. klipning: Anden klipning i foråret skal ske 1–6 uger efter frugttræernes blomstring og skal dæmpe græssernes udvikling og sikre lys til blomsterne. Klipningen bør dog ikke ske senere end sidst i juni / begyndelsen af juli for at sikre Mange af arterne i blomsterblandingen blomstrer først efter en ­vinterperiode. Derfor vil blomsterstriben i det første år ligne mere en græsstribe end en blomsterstribe. Blomsterrigdommen øges i de ­følgende år. Billedet viser en blomsterstribe i det tredje år.
  • 13. 13Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH ny vækst og blomstring i blomsterstriben. Hvis muligt, bør man undgå at klippe mens de vig- tigste naturlige fjender og de vigtigste skadedyr er mest aktive. Hvis man klipper efter græsser- ne har kastet frø, kan den nye vækst blive for langsom. Omvendt vil mange, hyppige klipnin- ger øge græssets vækst og svække blomsterne i blandingen. • 3. klipning: Tredje klipning anbefales i septem- ber i begyndelsen af frugthøsten og efter en evt. sommertørke. Klippe-planen er baseret på plan- tearternes vækstform og udvikling. Målet er at få en lang blomstringsperiode. • 4. klipning: Der klippes sidste gang sidst i ok- tober, hvis planterne er høje og hvis risikoen for skade af mosegrise er høj. Det afklippede materiale fra blomsterstriben bør fjernes for at gøre jorden mindre frugtbar. Derved undgår man, at blomsterstriben reduceres til nog- le få nærings-elskende arter såsom brændenælder og gederams. Hvis jorden har færre næringsstoffer, favoriseres en høj diversitet af blomstrende urter i balance med lette græsser. Klipnings-plan i forhold til beskyttelse af leddyr Klipning er nødvendig for at bevare alsidigheden i blomsterstriben og for at minimere ukrudtsproble- mer. Men hyppigheden og planen for klipningerne påvirker leddyrenes liv ved rent fysisk at ødelæg- ge deres levested og sprede dem i trærækkerne. Derfor bør klipning helst undgås, når de første skader observeres. Man må altså finde et praktisk kompromis mellem at fremme plante-diversiteten og beskytte leddyrene. Det kan findes ved at un- dersøge, hvornår de vigtigste naturlige fjender er til stede i plantagen over årene. Slåmaskine i aktion (model ”Humus OMB® ”). En passende pleje af arealet i og mellem træerne og blomsterstriberne er vigtig og må udføres efter de lokale forhold. Slåmaskine (model ”Aedes® ”) for bredere blomsterstriber. Blomsterstriber i det andet år.
  • 14. 14 Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Mulige udgifter til etablering og årlig pleje af blomsterstriber i græsbanen mellem rækker af frugttræer Enheds pris Antal / ha Kr. / ha kr / ha / år (over 5 år på 10 ha) Etablerings- udgift Frø: økotype blanding (30 blomster­- arter 15 % + 8 græsarter 85 %) 450 kr. / kg 2.000 m2  / ha (5 g / m2 ) 4.500 kr. 900 kr. Såbeds-tilberedning (6 overkørsler, brændstof) 186 kr. / ha 6 overkørsler 1.116 kr. 223 kr. Biocider (sneglemidler) i 1. år 37 kr. / kg 40 kg 1.480 kr. 296 kr. Arbejdsløn 223 kr. / t 18 t / ha 4.014 kr. 803 kr. Pleje Udstyr: Slåmaskine til blomsterstriber 70.760 kr. 1 7.076 (10 ha) 1.415 kr. Klipninger (inklusiv arbejdsløn) 410 kr. / ha 3 klipninger 1.230 kr. 1.230 kr. Total 4.867 kr. 1 Udgifts-niveau i Belgien Økonomi, udgifter og indtægter Europæiske landmænd bliver via EU-landbrugs- støtten opfordret til at lave miljøvenlige tiltag, så- som plantning af læhegn, ekstensiv pleje af græs og såede blomsterstriber. (Europakommisionen, 2005). Både enårige og flerårige striber findes. Typen af striber, pleje-bestemmelser og tilskuddet varierer meget mellem landene, afhængig af de nationale regler. En standard analyse af de samlede omkostnin- ger til etablering og pleje af blomsterstriber er vist i tabellen nedenfor. Frøblandingens pris afhænger af de valgte arter og andelen af blomster / græs-ar- ter i blandingen samt om frøet er af lokale øko- typer eller kommercielle sorter. Prisen for en økologisk insekt-sprøjtning afhænger af, hvilket bio-insekticid der anvendes, og varierer mellem 1800–3600 kr / ha / behandling. Nogle markforsøg har vist, at mindst en eller to insektsprøjtninger kan undværes i plantager med flerårige blomster- striber, hvilket giver en tilbagebetaling af blomster- udgifterne på bare et år. Udgifterne til etablering og vedligeholdelse af blomsterstriber er lavere end prisen for de in- sektbehandlingerne, der har en tilsvarende skade- dyrseffekt. Beregningen er baseret på standardtal og inkluderer mindre pesticidrester og øget miljø- mæssig kvalitet. Desuden vil en plantage med blomsterstriber, der klippes færre gange, spare tid og brændstof sam- menlignet med en plantage uden blomsterstriber. Erfaringsudveksling mellem frugtavlere og forskere om dyrknings­ teknikker til blomsterstriber og deres effekt og pris.
  • 15. 15Flerårige blomsterstriber i æbleplantager | 2018 | FiBL | Ecoadvice | UCPH Mulige ulemper ved dyrkning af blomsterstriber I plantager Ligesom andre plantage-gøremål kan dyrkning af blomsterstriber i plantagen have både fordele og ulemper. Frugtavleren må overveje, om de poten- tielle ulemper er ubetydelige eller tålelige, i forhold til at kunne nedsætte pesticid forbruget, pesticidre- ster på frugten samt udgifterne. De potentielle ulemper ved dyrkning af blomster- striber i plantager kan være følgende: • Tiltrækning af uønskede gnavere som mosegrise og mus, også selvom blomsterstriben også kan tiltrække gnavernes fjender som lækat, brud og ilder. Man må finde et kompromis mellem at fremme biodiversitet og risikoen for gnaver-ska- der. De første erfaringer med mosegrisekontrol (såsom fælder og hegn) kombineret med klip- ning især i midsommer og sent efterår har vist positive resultater. • Mulig konkurrence mellem træer og blomster- striber om vand og næringsstoffer afhænger af blomsterarterne, den tilgængelig mængde vand og afstanden til træerne. Med smalle blomster- striber, placeret midt i græsbanen, er risikoen for konkurrence lille. • Spredning af ukrudt: Man behøver en strategi for ukrudtsregulering, hvis man slet ikke slår, eller hvis blomsterstriben består af spontan vegetati- on. I såede blomsterstriber er arterne i stand til at forhindre ukrudt i overtage striben, dog ikke hvis der er langvarige tørkeperioder i det første år. Ukrudt må fjernes ved at fjerne deres rødder og slå blomsterstriben. Det vil øge etablering og vækst af blomsterne. • Frostskade i udsatte, kolde egne: Høj vegetation kan bevare fugtighed og øge risikoen for vinter- frost. Der bør klippes om vinteren i tilfælde af generel risiko for frostskade, desuden klippes ved begyndende blomsterudvikling i tilfælde af sen forårs frost. • Blomstrende striber i plantagen kan medføre re- striktioner for sprøjtninger med insekticider un- der blomstringen. (se boks) Strategier, der kan afbøde disse ulemper, kan om- fatte artsudvalg, tilpasning af klippe-strategi og såning af blomsterstriber i hvert andet rækkemel- lemrum. Når man har blomsterstriber i plantagen skal man tilpasse skadedyrsreguleringen, da blomsterstriberne tiltrækker mange bestøvende insekter og naturlige fjender i blomstringsperioden. Overvejelser, der skal gøres, hvis man sprøjter med pesticider Lovgivning • Under blomstring, er det forbudt iflg. EU direktiv (EC No 1107/ 2009) at bruge plantebeskyttelses-midler, der er skadelige for bier. Pesticid valg • Når det er muligt, skal man kun bruge udvalgte pesticider, der er så harmløse som muligt overfor nyttige insekter. • Brug kun midler, der er flygtige og lys-nedbrydelige, så de har en hurtig nedbrydning og ingen restprodukter. Tidspunkt og sprøjte-teknik • Hvis det er nødvendigt at sprøjte med et skadeligt biopesticid, så skal blomsterstriben slås, inden man sprøjter med det. • Sprøjtning med pesticider bør udføres, når bestøverne ikke er på vingerne, f.eks. sen aften eller nat.
  • 16. Udvalgt litteratur Albert L. et al., 2017. Impact of agroecological infrastructures on the dynamics of Dysaphis plantaginea (Hemiptera: Aphididae) and its na- tural enemies in apple orchards in northwestern France. Environmental Entomology, 46 (3), 528–537. Cahenzli, F. et al., 2018 (subm.). Perennial flower strips for pest control in organic apple orchards - A pan-European study. European Commission, 2005. Agri-environment measures: overview on general principles, types of measures and application. European Com- mission, Directorate General for Agriculture and Rural Development. Haaland C. et al., 2011. Sown wildflower strips for insect conservation: a review. Insect Conserv. Divers., 4(1), 60-80. Jamar L. et al., 2013. Les principales clès du verger bio transfrontalier – Pommes et poires, une approche globale. Ed. Interreg IV TransBio Fruit, pp. 84. Kienzle, J. et al., 2014. Establishment of permanent weed strips with autochthonous nectar plants and their effect on the occurrence of aphid predators. Pages 31-39. 16th International Conference on Organic Fruit-Growing, Stuttgart-Hohenheim, Germany. Laget E. et al., 2014. Guide pour la conception de systèmes de produc- tion fruitière économes en produits phytopharmaceutiques. GIS Fruits et Ministère de l’agriculture, Paris, 264 p. Nilsson, U. et al., 2016. Habitat manipulation – as a pest management tool in vegetable and fruit cropping systems, with the focus on insects and mites. Swedish University of Agricultural Sciences (SLU), EPOK – Centre for Organic Food & Farming. Pfiffner, L., & Wyss, E., 2004. Use of sown wildflower strips to enhance natural enemies of agricultural pests. Ecological engineering for pest management: Advances in habitat manipulation for arthropods, 165- 186. Pfiffner, L. et al. 2018 (subm.). Design, implementation and manage- ment of perennial flower strips to promote functional agrobiodiversity in organic apple orchards: A pan-European study. Ricard J.M. et al., 2012. Biodiversité et régulation des ravageurs en arboriculture fruitière. CTIFL, pp 471. Simon S., et al., 2010. Biodiversity and Pest Management in Orchard Systems. A review. Agron. Sust. Dev., 30, 139-152. Wyss E., 1996. The effects of artificial weed strips on diversity and abundance of the arthropod fauna in a Swiss experimental apple orchard. Agric. Ecosyst. Environ., 60(1), 47-59. Tryksag Udgivere: Research Institute of Organic Agriculture FiBL Ackerstrasse 21, Postfach 219, CH-5070 Frick, Switzerland www.fibl.org Ecoadvice, Denmark (EcoAdv. DK) Fulbyvej 15, 4180 Sorø www.ecoadvice.dk Københavns Universitet (KU) Institut for Plante- og Miljøvidenskab Thorvaldsensvej 40, DK-1871 Frederiksberg, Denmark www.ku.dk Forfattere: Lukas Pfiffner (FiBL), Laurent Jamar (CRA-W), Fabian Cahenzli (FiBL), Maren Korsgaard (EcoAdv. DK), Weronika Swiergiel (SLU), Lene Sigsgaard (KU) Gennemgang og bidrag: Claudia Daniel (FiBL), Daphné Fontaine (CRA-W), Annette Herz (JKI), Alexis Jorion (CRA-W), Markus Kelderer (VZ-Laimburg), Servane Penvern (INRA), Mario Porcel (SLU), Beatrice Steinemann (FiBL), Josef Telfser (VZ-Laimburg), François Warlop (GRAB), Franco Weibel (FiBL) Redigering: Gilles Weidmann (FiBL) Layout: Brigitta Maurer (FiBL) Fotografer: Othmar Eicher (Landw. Zentrum Liebegg): p. 15 (1); ­Simon Feiertag (JKI): p. 3 (2), 6 (1), 13 (2); Daphné Fontaine (CRA-W): p. 10 (3, 4); Andi Haeseli (FiBL): p. 5 (2, 3); Laurent Jamar (CRA-W): p. 3 (1), 5 (1), 8 (1), 10 (1, 2, 5); Alexis Jorion (CRA-W): p. 9 (1, 4), 14; Siegfried Keller (Agroscope): p. 8 (2, 4), 9 (2, 3); ­Dorota Kruczyńska (InHort): p. 11; Urs Niggli (FiBL): p. 5 (4); Humus OMB: p. 13 (1); Lukas Pfiffner (FiBL): p. 1, 5 (5-7), 13 (3), 15 (2); ­Beatrice Steinemann (FiBL): p. 13 (4); Weronika Swiergiel (SLU): p. 6 (2), 12; Josef Telfser (VZ Laimburg): p. 8 (3); Heidrun Vogt (JKI): p. 9 (5) ISBN Print 978-3-03736-093-4 ISBN Download 978-3-03736-094-1 FiBL Ordre nummer 1128 © FiBL, EcoAdv. DK, KU, Første udgave, 2018 Denne publikation er frit tilgængelig på internettet under www.orgprints.org og shop.fibl.org. Guiden er tilgængelig på engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, lettisk, polsk og svensk. Guiden er udarbejdet i EcoOrchard projektet, finansieret af ERA-Net CORE Organic Plus Funding Bodies partners I den Europæiske Union’s FP7 forsknings og innovation program under tilskudsaftale No. 618107. For yderligere information om projektet se www.coreorganicplus.org > Research-projects > EcoOrchard eller http://ebionetwork.julius-kuehn.de/ Projekt partnere: CRA-W, Belgium (www.cra.wallonie.be), FiBL Switzerland (www.fibl.org), InHort, Poland (www.inhort.pl), INRA, France (www.inra.fr), GRAB, France (www.grab.fr), Julius Kühn-Institut, Germany (www.julius-kuehn.de), Swedish University of Agricultural Sciences, Sweden (www.slu.se), University of Copenhagen, Denmark (www.ku.dk), Ecoadvice, Denmark (www.ecoadvice.dk), VZ-Laimburg, Italy (www.laimburg.it), LAAPC, Latvia (www.laapc.lv) Forhandlere af frø af blomsterblandinger I Europa Land Website Belgien www.ecosem.be Danmark www.nykilde.dk Frankrig www.nova-flore.com, www.pinault-bio.com, www.nungesser-semences.fr, phytosem.com Schweiz www.hauenstein.ch, www.ufasamen.ch Spanien www.semillassilvestres.com Tyskland www.rieger-hofmann.de, www.appelswilde.de