Etablerings og plejevejledning plænegræs

Nykilde ApS. Lundbæksvej Slots Bjergby DK – 4200 Slagelse Denmark
Tl.: +45 58 58 40 72
E-post: info@nykilde.dk Internet: www.nykilde.dk www.nykilde.eu www.vegblock.dk www.sky-garden.dk
CVR-nr.: 31 30 08 43
naturengfrøblandinger * blomstermarksfrøblandinger * dækafgrødefrø * græsfrø * vegetationsmåtter *
sky garden (grønne tage) * geotekstiler * vegetationsmur (grønne vægge)
Etablerings- og plejevejledning til plænegræs
Gødskning
Græsset har behov for nærings- stoffer for at opfylde kravene om en flot, tæt og slidstærk plæne.
Tilførsel af gødning betyder øget vækst og dermed øget klippebehov.
Men gødskning er absolut nødvendigt for at få en flot plæne, der skal kunne modstå tørke, sygdom-
me, slid, ukrudt og mos.
Generelt vil flere udbringninger (4-6) af gødning med mindre doseringer pr. gang give græs- set en
mere ensartet vækstrytme og ikke den eksplosive vækst, man ofte ser ved færre gødskninger (1-3)
med større mængder pr. gang.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Græsplæner gødes med en NPK gødning, som bør indeholde svovl og magnesium. (N = kvælstof, P
= fosfor, K = kalium).
Etablerede plæner har ofte brug for N, P og K nogenlunde i det forhold som findes i NPK 15-2-17.
Med års mellemrum eller hvis man ikke er tilfreds med græssets kvalitet, kan det være en god idé at
få lavet en jordprøve og derefter ud fra denne regulere på gødningstildelingen.
Forslag til gødskning
Forslag til simple retningsgivende gødningsplaner – der bør forud for hver gødskning tages bestik af
vækst- og vejrforholdene.
Kg NPK 15-2-17 pr. 100 m2:
 Ca. 2 kg ca. 1. april (eller ved vækststart)
 Ca. 2 kg ca. 15. maj
 Ca. 2 kg ca. 1. juli
 Ca. 2 kg ca. 1. september
Eller:
 Ca. 1,3 kg ca. 1. april (eller ved vækststart)
 Ca. 1,3 kg ca. 1. maj
 Ca. 1,3 kg ca. 1. juni
 Ca. 1,3 kg ca. 1. juli
 Ca. 1,3 kg ca. 1. august
 Ca. 1,3 kg ca. 20. september
Man får den flotteste plæne ved at fjerne græsafklippet, der evt. kan bruges som gødning andre ste-
der i haven. Hvis man ikke fjerner afklippet kan de nævnte mængder reduceres med ca. 30 % - dog
ikke ved 1. tildeling.
Husk at gøde på en tør plæne for at undgå svidninger, men gerne forud for regn så gødningen hurtigt
bliver opløst.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Kalk
Ved at tilføre kalk nedsættes jordens surhedsgrad (pH øges).
Det betyder, at græsset kan udnytte næringsstofferne bedre, øge væksten og derved modstå ukrudt,
slid, sygdomme og tørke.
Kalk tilføres normalt uden for græssets vækstsæson fx sent efterår. Kalk tilføres efter behov med års
mellemrum.
En jordprøve kan afsløre om jorden er kalktrængende og kan danne grundlag for flere års kalknings-
og gødskningsstrategi.
Hvis jorden også mangler magnesium, tilføres dette billigst i form af magnesiumkalk.
Klipning
Når det nyfremspirede græs er 5-8 cm højt, skal det klippes 1. gang.
Klippehøjden sænkes gradvist til 3-4 cm, som er alm. klippe- højde, men især turfblandinger tåler
lavere klippehøjde.
For lav klipning svækker rodnettet, fordi græsset bruger al energi på at danne nye blad- skud, hvor-
for plænen bliver mindre modstandsdygtig over for fx sygdomme, tørke og slid.
For lav klippehøjde favoriserer desuden visse arter af 2-kimbladet ukrudt, mos og enårig rapgræs.
Omvendt vil for høj klipning reducere dannelsen af sideskud, hvorved plænen dels bliver mindre tæt
og dels kan blive lys i bunden pga. lysmangel. (“Høje” planter skygger mere end lave planter).
Regelmæssig klipning holder plænen i form og giver et tæt og kraftigt græstæppe, hvor ukrudt har
svært ved at trives. Klip kun 1-2 cm af pr. gang og klip ikke mere end 1/3 af bladets længde af pr.
gang. I tørkeperioder bør klippehøjden øges.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Udover regelmæssige og passende klipninger fås den flotteste plæne ved at have skarpe knive på
plæneklipperen, skifte klipperetning fra gang til gang og ved at fjerne det afklippede græs.
Det afklippede græs kan dog under visse betingelser blive liggende og har da en vis næringsværdi
for plænen. Ved ikke at fjerne afklippet øges behovet for plæneluftning (vertikalskæring).
Ukrudt - Nysåede plæner
I almindelig jord kan der i de øverste 20 cm findes op mod 500.000 ukrudtsfrø pr. m2.
Ukrudtsfrø, som ligger i jorden, vil altid have et forspring i forhold til nysået græs, da det nysåede
græs skal bruge nogle dage til at opsuge vand, inden den egentlige spiringsproces begynder.
Derfor kan nysåede plæner ofte ligne ukrudtsmarker i begyn- delsen. Passes plænen med gødning og
klipning, stimuleres græsset på bekostning af ukrudtet.
Hvis ukrudtet tager overhånd, så brug et ukrudtsmiddel efter nogle måneder.
Ukrudt - Etablerede plæner
En græsplæne fyldt med ukrudt nedsætter græssets skudtæthed og dermed plænens slidstyrke.
Omvendt kan en plæne helt uden ukrudt være svær at opnå. De fleste ukrudtsarter tåler ikke den
hyppige klipning, så de vil forsvinde af sig selv.
Nogle ukrudtsarter dør (udvintrer) i løbet af vinteren.
Tilbage er de varige ukrudtsarter, der har en lav udbredt vækst eller som kan trives under klippehøj-
den. Disse arter må bortluges eller behandles kemisk med et godkendt middel.
Mos

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Mos er ikke årsagen til, at man har en dårlig plæne. Mos kommer fordi, græsset har for dår- lige
forhold, hvilket kan være mangel på næringsstoffer, for lidt lys, for megen fugtighed, sur jord (lav
pH) eller for lav klippehøjde.
Den bedste måde at bekæmpe mos på er at give græsset optimale vækstbetingelser.
Det hjælper med andre ord kun lidt at fjerne mosset, hvis man ikke også fjerner årsagen til, at det er
kommet.
Vanding - Nysåede plæner
Etablering af en nysået plæne ved hjælp af vanding bør lige- ledes undgås, idet rodnettet derved kun
udvikles i de øver- ste lag (især ved "sjatvan- ding").
I en længerevarende tørke- periode har græsset således ingen mulighed for at hente vand og næring
fra de lidt dybere jordlag.
Er man først begyndt at vande, er det her ekstra vigtigt at fortsætte. Græsset er allermest sårbar i de
tidligste vækststadier før synlig (overjordisk) fremspiring.
Et frø kan kun spire én gang, og har man netop vandet så meget, at frøet har optaget vand og sat det
første spæde rodskud, som derefter udtørrer – ja så er frøet og dermed planten gået til grunde.
Vanding - Etablerede plæner
På trods af at en græsplæne kan svides totalt af i en tørkeperiode, så bliver plænen normalt grøn igen,
når der kommer regn.
Vanding af græsplæner bør derfor som hovedregel undgås. Selv om man vil have en grøn plæne hele
sommeren bør vanding først på- begyndes ved tydelig vandmangel.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Er man først begyndt at vande, er det nødvendigt at fortsætte til tør- keperioden er slut. Små hyppige
vandinger gør næsten mere skade end gavn, da vandet alligevel ikke når ned til det dybere rodsy-
stem, hvorfra vand og næring skal hentes i tørkeperioder.
Derfor er vanding med minimum 25 mm ad gangen at foretrække.
Vanding udføres bedst om natten, hvor fordampningen er mindst. Vanding efter en regnbyge på fx
10 mm midt i en tørkeperiode er ganske fornuftigt – så kan man nøjes med at tilføre 15 mm.
Rivning
En græsplæne har godt af at blive revet godt igennem flere gange i løbet af året.
Rivning har til formål at fjerne ”filt” (uomsat dødt organisk materiale), mos, blade og andet affald og
dermed skabe livsnødvendigt lys og luft til græsset.
Plæneluftning (vertikalskæring)
Plæneluftning, også kaldet ver- tikalskæring, er næsten det samme som en virkelig kraftig gennem-
rivning.
Formålet er igen at skabe lys og luft til græsset, hvorved vækst og skuddannelse stimuleres.
Plæneluftning foretages efter behov fx én gang om året. Til formålet er det bedst at leje en motorise-
ret plænelufter/verti- kalskærer, som man kører hen over plænen som en plæne- klipper, men man
kan også få en rive med specielle tænder til formålet.
Lige efter en veludført plæne- luftning kan plænen se medta- get ud, men den bliver hurtig flot igen -
og flottere end inden luftningen.
Det kan ofte være en god idé at kombinere plæneluftning med eftersåning og tilførsel af top- dres-
sing.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Husk plænen skal være i god vækst, når der vertikalskæres og husk at gøde efter verti- kalskæringen.
Topdressing
Her er et billede fra en golfgreen. Til højre er topdressingmaterialet indarbejdet.
For at holde plænen plan og for at forbedre græssets vækstbetingelser kan man tilføre plænen top-
dressing, som er en blanding af 80-100 % sand (kornstørrelse 0,2-0,4 mm) og 0-20 % sigtet kom-
post.
Topdressingmaterialet er med til at ”fortynde” den del af filtlaget, der ikke blev fjernet ved plæne-
luftningen og kompostdelen fremskynder omsætningen af filtlaget.
Bemærk at sphagnum er uegnet til topdressing.
Topdressing spredes i et tyndt lag på højst 1/2 cm ud over plænen efter gennemrivning/plæneluftning
og evt. eftersåning med græsfrø.
Hvis der er dybe huller i plænen, skal der selvfølgelig her tilføres mere end 1/2 cm topdressing, og
der skal eftersås fx ved at blande græsfrø i topdressingen.
Eftersåning
Uanset hvor godt man passer sin græsplæne, kan det blive nødvendigt at efterså med græsfrø, fordi
plænen er blevet tynd og åben eller der er opstået bare pletter.
Det er også muligt med 2 eller flere kørsler med plænelufter, eftersåning og topdressing at forny en
gammel udtjent plæne.
Eftersåning foretages så vidt muligt med en græsblanding, der sammensætningsmæssigt svarer til
den eksisterende plæne.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Golf-Turf er velegnet til eftersåning af ældre plæner, og Villa-Turf er velegnet til eftersåning af plæ-
ner, der indeholder alm. rajgræs, og hvor man ønsker et hurtigt resultat.
Udsædsmængden til eftersåning er 1-3 kg pr. 100 m2.
Al plænegræsfrø har en meget høj spireevne.
Kunsten ved eftersåning (og for den sags skyld også ved nysåning) består i at give græsfrøene de
bedste spiringsbetingelser.
Eftersåning lykkes bedst:
 hvis græsfrøene har kontakt med fugtig jord.
 hvis eftersåningen foretages i forbindelse med vertikalskæring, fjernelse af vissent plantema-
teriale og tilførsel af topdressing.
 hvis eftersåningen foretages om efteråret.
 hvis eftersåningen af bare pletter med komprimeret jord først sker efter jorden er løsnet med
en havegreb og derefter revet, så der er 1 cm løs muld.
 hvis det eftersåede areal fredes, indtil græsset kan tåle belast- ning.
Anlæg af græsplænen
Græsplæner kan sås fra april til og med oktober. Bedste resultat fås ofte i september, hvor jordtem-
peraturen stadig er nogenlunde høj, og hvor fugtighedsforholdene er gode.
For at en græsplæne kan udvikle sig tilfredsstillende, er det vigtigt med en tilpas porøs jord, der til-
lader vandnedsivning og rodvækst.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
1. Pløj eller grav jorden og fjern sten, trærødder, græstørv, byggeaffald m.m.
2. Grovplanering.
3. Evt. jordforbedring. Svær jord tilføres sand, og let jord tilføres muld. Tilsæt ca. 10 cm
sand/muld og bland det ved fræsning.Tilfør kalk hvis reaktionstallet (Rt) er under 6 og 6,5
for henholdsvis sandjord og lerjord.
4. Sammentrædning af jorden for at fjerne bløde pletter og luftlommer. Herved undgås det, at
plænen bliver ujævn. En alm. havetromle kan ikke bruges til dette formål.
5. Finplanering. Træk en stige eller planke hen over jorden og udjævn ujævnheder med en ri-
ve.
6. Grundgødskning. Tilfør ca. 3 kg blandingsgødning som fx. NPK 15-2-17, 16-4-12 eller 14-
3-15 pr. 100 m2.
7. Riv arealet over for at få gødning og jord blandet. Fjern samtidig de sidste sten, jordklumper
og ukrudtsrødder.
8. Såning. Bland frøene inden såning. Brug evt. en såvogn for at opnå en jævn såning. Så gerne
af 2 gange vinkelret på hinanden.
Hvis der sås med hånden, er det en god idé at opdele arealet i mindre stykker og dele frøet i
et tilsvarende antal portioner.
Så gerne både på kryds og tværs for at opnå en jævn fordeling af frøene.
Dæk frøene ved rivning med 1/2 cm jord. Pas på ikke at rive frøene sammen i “klynger”.
9. Troml evt. jorden for at bevare jordfugtigheden omkring frøene.

Tl.: +45 58 58 40 72
CVR-nr.: 31 30 08 43
Såbedets betydning for fremspiring
1) Korrekt såbed.
2) Uensartet jordbearbejdning.
3) For dyb jordbearbejdning.
En tilpas jord er porøs nok til at tillade vandnedsivning og rodvækst (i odsætning til komprimeret
jord) og samtidig fast nok til at sikre en opadgående vandbevægelse (kapillarkraft).
Et frø må ikke udtørre i de 1-3 uger, der under gunstige betingelser går fra såning til fremspiring, og
derfor er det vigtigt med en stabil vandforsyning. Kapillarvandet er langt mere stabilt end en regnby-
ge i ny og næ.
Harvning – eller rivning – bryder kapillarkraften og bør ikke foretages dybere end 10 gange frøets
diameter dvs. ca. 0,5-2 cm ved plænegræsser.
Også efter fremspiring er kapillarvandet vigtigt.

Etablerings og plejevejledning plænegræs

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Mehr von Nykilde Frø - Grønne tage - Vegetation - Grøn teknik

Mehr von Nykilde Frø - Grønne tage - Vegetation - Grøn teknik (20)

Etablerings og plejevejledning plænegræs