1. VOKSENPÆDAGOGISK FORUM
TENDENSER I VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
UDVALGTE RESULTATER FRA ANALYSE AF INDIVIDERS OG
VIRKSOMHEDERS BRUG AF VOKSEN OG EFTERUDDANNELSE
2. OM UNDERSØGELSEN
Kortlægningen består af to dele; henholdsvis
individers og virksomheders brug, tilfredshed
med, udbytte af og barrierer for voksen- og
efteruddannelse.
Kortlægningen vedrører virksomheders og
individers efteruddannelsesaktiviteter i 2016.
Virksomhedsundersøgelse: 800 telefoninterview
og 21 personlige interview.
Individundersøgelse: 1500 telefoninterview.
Ekspertgruppen for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse
4. HOVEDPARTEN AF VIRKSOMHEDERNE BRUGER FORSKELLIGE OPLÆRINGSMETODER I
FORBINDELSE MED KOMPETENCEUDVIKLING AF DERES MEDARBEJDERE. HOVEDFORMÅLET MED
EFTERUDDANNELSE ER, AT VIRKSOMHEDEN ØNSKER AT VEDLIGEHOLDE MEDARBEJDERENS
KVALIFIKATIONER OG BEHERSKE NY TEKNOLOGI PÅ ARBEJDSPLADSEN
71%
40%
28%
24%
4% 2%
12%
69%
47%
40%
26%
11%
6% 4%
57%
48% 50%
11%
18%
4%
11%
Sidemandsoplæring Interne kurser Kurser udbudt af
private
kursusarrangører uden
offentlig støtte
AMU finansieret af det
offentlige
Videregående
erhvervsrettede kurser
og uddannelser
Almene kurser og
uddannelser for voksne
Vi anvender ikke
oplæringsmetoder i
forbindelse med
kompetenceudvikling
med denne
medarbejdergruppe
Ufaglærte Faglærte Videregående uddannede
Hovedformålet med
deltagelse i videregående
efteruddannelse er (også) at
opfylde et ønske fra
mearbejdere.
Brug af interne kurser skyldes høj
fleksibilitet, skræddersyet
indhold, specialiseret viden (egne
videnspersoner) og kvalitet
5. BRUGEN AF SIDEMANDSOPLÆRING ER FALDET DE SIDSTE 10 ÅR, SAMTIDIG MED AT BRUGEN AF
PRIVATE KURSER ER STEGET FOR UFAGLÆRTE. FOR FAGLÆRTE ER UDVIKLINGEN I
EFTERUDDANNELSESAKTIVITETERNE STABIL.
85%
44%
29%
14%
82%
36%
31%
16%
71%
40%
24%
28%
Sidemandsoplæring Interne kurser AMU Private kurser
2007 2011 2017
80%
51%
25%
45%
73%
40%
29%
43%
69%
47%
26%
40%
Sidemandsoplæring Interne kurser AMU Private kurser
2007 2011 2017
Ufaglærte Faglærte
Udvikling bl.a. pga.
øget digitaliseringpres
Udvikling bl.a. pga.
øget digitaliseringpres
6. DET ER SÆRLIGT DE VIRKSOMHEDER, DER ANVENDER TEKNOLOGI/AVANCERET UDSTYR OG
VIRKSOMHEDER UNDER PRES PGA. DIGITALISERINGEN, SOM ANVENDER VEU FRA EKSTERNE
LEVERANDØRER. DET GÆLDER PÅ TVÆRS AF ALLE MEDARBEJDERGRUPPER, DOG SÆRLIGT
UFAGLÆRTE.
66
42%
19%
58%
81%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
Ikke oplevet digitalt pres Oplevet digitalt pres
”I hvilken udstrækning sætter digitalisering
arbejdspladsen under pres for at få nye medarbejder-
og ledelseskompetencer?”
Benytter ikke ekstern VEU Benytter ekstern VEU
42%
30%
58%
70%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
Ikke kompleks Teknisk kompleks
”Hvis man opdeler arbejdspladser, som udfører
nogenlunde de samme opgaver som din, under
anvendelse af teknologi/avanceret teknisk udstyr, vil du
så sige, at din arbejdsplads er placeret over eller under
gennemsnittet for sådanne arbejdspladser?”
Benytter ikke ekstern VEU Benytter ekstern VEU
7. INDHOLDET I AMU KURSERNE VEDR. OFTEST FAGLIGE KVALIFIKATIONER IFT. VIRKSOMHEDENS
PRODUKTION OG SERVICEYDELSER. PRIVATE KURSER VEDR. BL.A. PROCESKVALIFIKATIONER SOM
SAMARBEJDE, PERSONLIG UDVIKLING, ORGANISATION MV. VIRKSOMHEDER UNDER DIGITALT PRES
FOKUSERER PÅ PROCES OG ANDRE ”IKKE FAGLIGE” FORHOLD.
Hvilket hovedindhold havde disse kurser?
66%
21%
22%
9%
8%
6%
3%
5%
66%
23%
20%
10%
8%
5%
9%
3%
Faglige kvalifikationer
Anvendelse af ny
teknologi
Proceskvalifikationer
Basale IT-kvalifikationer
for brugere
Ledelse
Kommunikation
Administration
IT-kvalifikationer for
avancerede brugere
Ufaglærte Faglærte
Private kurser
82%
21%
9%
5%
2%
2%
1%
3%
70%
21%
11%
9%
9%
4%
4%
2%
Faglige
kvalifikationer
Anvendelse af ny
teknologi
Proceskvalifikationer
Basale IT-
kvalifikationer for…
Ledelse
Administration
IT-kvalifikationer for
avancerede brugere
Kommunikation
Ufaglærte Faglærte
AMU-kurser
70%
23%
18%
11%
7%
8%
5%
4%
70%
22%
20%
14%
11%
9%
9%
5%
Faglige
kvalifikationer
Proceskvalifikationer
Anvendelse af ny
teknologi
Basale IT-
kvalifikationer for…
IT-kvalifikationer for
avancerede brugere
Kommunikation
Administration
Ledelse
Ufaglærte Faglærte
Interne kurser
8. PÅ TVÆRS AF SEKTORER ER DER STORE FORSKELLE I KULTUREN OG DEN ORGANISATORISKE
FORANKRING AF VEU-AKTIVITETER. I DEN OFFENTLIGE SEKTOR ER DER BÅDE EN STØRRE
ANDEL, DER AFSÆTTER BUDGET TIL AKTIVITETERNE OG EN MERE UDBREDT PRAKSIS OM
VURDERING AF BEHOV FOR VEU.
17%
68%
32%30%
85%
69%
Har arbejdspladsen en
personale- eller
uddannelsesafdeling, der
planlægger efteruddannelse
af medarbejdere?
Foretager arbejdspladsen
vurderinger af
medarbejderes behov for
efter- og videreuddannelse?
Har virksomheden afsat
budget til voksen- og
efteruddannelse?
Den private sektor Den offentlige sektor
Blandt arbejdspladser med 100
ansatte eller derover foretager
93% årlige vurderinger af
medarbejdernes behov for efter-
og videreuddannelse, mens det
er mindre udbredt på mindre
arbejdspladser.
Undersøgelsen viser samtidig, at
systematisk vurdering er mindst
udbredt blandt virksomheder
inden for brancherne industri,
transport samt bygge og anlæg,
og mest udbredt inden for
uddannelse og forskning samt
offentlig service.
Virksomheder, der er under pres
digitalt, har oftere en mere
professionel tilgang til
efteruddannelse med afsat
budget og planlægning af
efteruddannelse for
medarbejderne.
9. VIRKSOMHEDERNE OPLEVER GENERELT, AT DE FÅR ET STORT UDBYTTE AF EFTERUDDANNELSE.
EFTERUDDANNELSE BIDRAGER TIL EFFEKTIVITETEN PÅ ARBEJDSPLADSEN OG TIL
MEDARBEJDERNES MOTIVATION OG FASTHOLDELSE.
70% 69%
52%
58%
62%
48%
69% 69%
49%
73% 71%
47%
effektiviteten i arbejdet medarbejdernes motivation fastholdelse af medarbejderne
Kurser udbudt af private kursusarrangører uden offentlig støtte. AMU finansieret af det offentlige
Videregående erhvervsrettede kurser og uddannelser Almene kurser og uddannelser
10. VIRKSOMHEDERNE OPLEVER AT VEU GIVER VÆRDI
11
”Det hele går jo i hånd. Når folk kommer hjem med
nye idéer, ser de nye muligheder. Så for at blive ved
med at have fremgang, er det vigtigt, at
medarbejderne er med. Hvis de står stille, har vi bare
stilstand eller tilbagegang. Vi har et fælles ansvar
blandt medarbejderne for, at der også er en
virksomhed at komme tilbage til i morgen.”
(Privat virksomhed)
11. BARRIERER FOR BRUG AF EFTERUDDANNELSESTILBUD. ØKONOMI VIGTIG SÆRLIG
FOR DE SMÅ VIRKSOMHEDER, MEN SPILLER GENERELT EN MINDRE ROLLE. DER ER EN
RÆKKE PRAKTISKE BARRIERER.
AFLYSTE KURSER
KURSERNE ER BOOKEDE
OVERBLIK IFT.
UDDANNELSESMARKEDET
BRANDING OG
SYNLIGHED
ØKONOMI
MEDARBEJDERINTERESSE
GEOGRAFI
”Institutioner tænker også
forkert. De starter hold op,
som ikke bliver til noget. Det
gider man kun en gang!”
(privat virksomhed)
”Hvis vi skal bruge vores tid
på det, så handler det om
kvaliteten og relevans i
forhold til hvad vi har behov
for. Økonomien betyder da
lidt, men det betyder ikke
noget om det er privat eller
offentlig.” (privat
virksomhed)
Da jeg blev interviewet om det
der voksenuddannelsescenter,
Efteruddannelse.dk, der anede
jeg ikke fandtes før I sagde
det, men nu har jeg kigget på
det, og det lyder jo
interessant. Men man skal jo
vide at tingene findes. Nu har
jeg så også kun siddet i den
her stilling i 1,5 år, så det kan
også være min egen
uvidenhed, men de andre på
kontoret havde heller ikke hørt
om det.
(offentlig virksomhed)
12. VIRKSOMHEDERNES OPFATTELSE AF MARKEDET FOR VEU OG UDBYDERE
Generelle
Virksomheds-
specifikke
Komplekse
Basale
Almen VEU
AMU
Videregående
uddannelser
Private udbydere
- SUPPLEMENTER I VIRKSOMHEDERNES OPKVALIFICERING AF MEDARBEJDERNES KOMPETENCER
13. ÅRSAGER TIL VALG AF UDBYDERE
- KVALITET, RELEVANS OG ØKONOMI ER DE VÆSENTLIGSTE ÅRSAGER TIL VALG AF UDBYDER
I valg af udbydere orienterer virksomhederne
sig særligt efter:
Kvaliteten af VEU
Relevansen af VEU
Økonomi
Muligheden for at skræddersy aktiviteter
til virksomhedens behov
Fleksibiliteten ift. afvikling af kursus
15. DELTAGELSE I EFTETUDDANNELSE HÆNGER TÆT SAMMEN MED MEDARBEJDERNES
UDDANNELSESBAGGRUND. MEDARBEJDERE I VIRKSOMHEDER SOM IMPLEMENTERER
MARKANTE ÆNDRINGER EKSEMPELVIS I MASKINER, IT-SYSTEMER OG ARBEJDSGANGE FÅR
MEST EFTERUDDANNELSE.
66%
47%
39%
20%
29% 31%
14%
24%
30%
Ufaglært Faglært Videregående uddannelse
Ingen efteruddannelse Intern kursus Ekstern kursus
Virksomhederne tager i høj grad
initiativ til medarbejdernes
deltagelse i interne kurser, mens
medarbejderne i højere grad
tager initiativ ifm. eksterne kurser.
16. SÆRLIGT FAGLÆRTE DELTAGER PÅ AMU KURSER, FORDI DET ER NØDVENDIGT I DERES JOB.
ØNSKET OM PERSONLIG UDVIKLING GÅR PÅ TVÆRS AF ALLE MEDARBEJDERGRUPPER.
Hvorfor deltog du?
52% 53%
27%
68%
43% 41%
68%
39%
46%
62%
46%
58%
63%
44%
56%
41%
54% 56%
46%
61%
53% 51%
56%
67%
42%
55%
64%
...fordi det var
nødvendigt i dit
job?
...fordi du
ønskede at
udvikle dig
personligt?
...fordi du
ønskede at
vedligeholde din
viden og
kunnen?
...fordi det var
nødvendigt i dit
job?
...fordi du
ønskede at
udvikle dig
personligt?
...fordi du
ønskede at
vedligeholde din
viden og
kunnen?
...fordi det var
nødvendigt i dit
job?
...fordi du
ønskede at
udvikle dig
personligt?
...fordi du
ønskede at
vedligeholde din
viden og
kunnen?
Ufaglært Faglært Videregående uddannelse
AMU Intern Privat VVU
17. MEDARBEJDEREN LÆGGER VÆGT PÅ AT FÅ PAPIR PÅ SINE KOMPETENCER. EFTERUDDANNELSE
KAN OGSÅ SPILLE EN ROLLE I FORHOLD TIL MEDARBEJDERENS MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET.
SÆRLIGT MEDARBEJDERE MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FØLER AT EFTERUDDANNELSE ER
NØDVENDIGT FOR AT DE KAN VARETAGE DERES NUVÆRENDE JOBFUNKTION I FREMTIDEN.
Er efteruddannelse nødvendig for dig for… (Andel som svarer: i høj grad)
18%
30%
35%
26% 26%
39%
33%
29%
35%
at kunne varetage din nuværende
jobfunktion i fremtiden?
at få papir på dine kompetencer? at skifte til et nyt arbejde i en anden
branche?
Ufaglært Faglært Videregående uddannelse
18. INTERESSEN FOR EFTERUDDANNELSE DRIVES AF DE FORANDRINGER DER SKER I
VIRKSOMHEDEN SAMT AF UDDANNELSESNIVEAU OG ALDER.
35%
35%
43%
45%
47%
62%
66% 67%
56%
36% 30% 29%
26%
22%
17%
11%
17%
10%
1 2 3 4 5 6 7 8 9
I høj grad Slet ikke
Markante
forandringer i
virksomheden
Ingen
forandringer i
virksomheden
40% af de ufaglærte er slet ikke
interesseret i at deltage i
efteruddannelse i arbejdstiden, det
samme gælder for 25% af de
faglærte og 16% af medarbejderne
med videregående uddannelse.
Særligt medarbejdere i
aldersgruppen fra 30 til 50 år er
interesseret i at deltage i
efteruddannelse i arbejdstiden.
Særligt medarbejdere med
videregående uddannelse og
medarbejdere i virksomheder
oplever et behov for
efteruddannelse
Særligt medarbejdere med
videregående uddannelse og
medarbejdere i virksomheder i
forandring, oplever et forventer at
få mere efteruddannelse
Er du interesseret i mere efteruddannelse i arbejdstiden?
19. JO HØJERE UDDANNELSE, DESTO MERE BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE HAR DU. DET SAMME
GÆLDER FOR FORVENTNINGEN TIL FREMTIDEN, HVOR EN STOR ANDEL AF MEDARBEJDERNE
UANSET UDDANNELSE FORVENTER ET STØRRE BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE.
20
Synes du, at du har brug for mere
efteruddannelse?
3%
51%
11%
14%
21%
1%
39%
10%
22%
27%
2%
26%
10%
29%
33%
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Videregående uddannelse Faglært Ufaglært
4%
35%
11%
20%
30%
4%
23%
11%
20%
41%
2%
17%
8%
25%
48%
Forventer du, at du skal have mere
efteruddannelse i fremtiden?
20. 21
59 % AF DEM MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG 33 % AF DE UFAGLÆRTE HAR INDEN FOR DET SENESTE
ÅR DRØFTET BEHOV FOR VEU. OMKRING 10 % HAR GIVET UDTRYK FOR AT DE IKKE VAR INTERESSERET I AT
DELTAGE I EN SPECIFIK VEU-AKTIVITET. MELLEM 6 OG 15 % HAR OPLEVET AT FÅR ET AFSLAG PÅ EN VEU-
AKTIVITET DE SELV HAVDE FORESLÅET.
21. GENERELT OPLEVER MEDARBEJDERNE ET STORT UDBYTTE AF EFTERUDDANNELSE OG DE
ANVENDER DE TILLÆRTE KOMPETENCER I DERES ARBEJDE. FOR MED ARBEJDERE MED
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OPLEVES VVU MEGET POSITIVT.
64%
72%71% 72%
63%
56%
62%
67%
85%
Ufaglært Faglært Videregående
uddannelse
AMU Intern Privat VVU
Synes du, at kurset gav dig
færdigheder/viden som direkte
kunne bruges i dit job?
13%
18%
0%
35%35%
24% 22%
46%
40%
36%
24%
41%
29%
44%
31%
40%
34%
57%
Ufaglært Faglært Videregående
uddannelse
Ufaglært Faglært Videregående
uddannelse
din effektivitet i arbejdet på
arbejdspladsen
din motivation
AMU Intern Privat VVU
Har din deltagelse i kurset konkret haft
positive effekt i forhold til...
22. DRIVERE FOR VEU BLANDT VIRKSOMHEDERNE OG MEDARBEJDERE
VIRKSOMHEDER MEDARBEJDERE
UFAGLÆRTE
FAGLÆRTE
VIDEREGÅENDE
- UDDANNELSESNIVEAU OG FORANDRINGSPROCESSER PÅVIRKER MOTIVATIONEN FOR VEU POSITIVT
• NØDVENDIGT VIDENSLØFT
• DIREKTE UNDERSTØTTE
JOBFUNKTION
• MINDRE INTERESSE
• IKKE OPLEVELSE AF BEHOV
• NØDVENDIGT
• NØDVENDIGT FOR AT VEDLIGE-
HOLDE VIDEN OG KUNNEN
• NØDVENDIG FOR UDVIKLING
• NØDVENDIGT FOR AT VEDLIGE-
HOLDE VIDEN OG KUNNEN
• NØDVENDIG FOR UDVIKLING
• IMØDEKOMME ØNSKE
• VIGTIGT VED NY OPGAVE
• GIVER PERSONLIG VÆRDI
• OPLEVELSE AF BEHOV
• STOR INTERESSE
• GIVER PERSONLIG VÆRDI
• NØDVENDIGT
24. UNDERSØGELSE OM DIGITAL VEU
Virksomheder
1.011 interview med uddannelsens- eller HR-ansvarlige
Flere end 4 ansatte
P-nummer-niveau
13. november til 3. december 2018
Vejning: Branche og størrelse
Medarbejdere
2.833 webbaserede interview
Aldersgruppe: 20-65 år
”Tilknytning til arbejdsmarkedet”, dvs. beskæftigede, ledige og personer
på ikke-permanent overførsel.
13. november til 3. december 2018
Vejning: Køn, alder, region og uddannelse
Har arbejdspladsen indenfor det seneste år
anvendt voksen-, efter- og videreuddannelse
af medarbejdere, hvor e-læring indgår med
henblik på at hele eller dele af undervisningen
kan foregå som fjernundervisning?
25. HVER TREDJE VIRKSOMHED HAR BRUGT E-LÆRING ELLER BLENDED LEARNING INDEN FOR DET
SENESTE ÅR. DET ER MEST UDBREDT BLANDT DE STØRSTE VIRKSOMHEDER OG BLANDT
OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER.
47%
31%
23%
38%
30%
32%
56%
67%
76%
58%
68%
66%
1%
2%
3%
4%
2%
2%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
100+
10-99
5-9 ansatte
Offentlig
Privat
Total
Ja Nej Ved ikke
Kilde: Arbejdspladssurvey. n=1.011. Spørgsmålsformulering: Har arbejdspladsen indenfor det seneste år anvendt voksen-,
efter- og videreuddannelse af medarbejdere, hvor e-læring indgår med henblik på at hele eller dele af undervisningen
kan foregå som fjernundervisning?
Alle virksomheder
26. 8 % AF ARBEJDSTAGERNE HAR BENYTTET E-LÆRING FLERE GANGE DET SENESTE ÅR OG 12 %
HAR BENYTTET DET EN GANG. FORDELING PÅ UDDANNELSE OG ALDER SVARER I HØJ GRAD TIL
FORDELING PÅ DELTAGELSE I VEU GENERELT.
Alle arbejdstagere
10%
10%
9%
5%
3%
3%
9%
14%
14%
5%
8%
16%
13%
11%
8%
6%
6%
14%
15%
14%
14%
7%
73%
75%
76%
82%
81%
86%
75%
69%
70%
78%
83%
1%
2%
5%
4%
10%
5%
2%
2%
2%
3%
3%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
56-65 år
46-55 år
36-45 år
26-35 år
20-25 år
Ufaglært
Faglært
Videregående uddannelse
100+ ansatte
10-99 ansatte
5-9 ansatte
Ja, 2 eller flere gange Ja, én gang Nej Ved ikke
Kilde: Arbejdstagersurvey. n=2.833. Spørgsmålsformulering: Har du i løbet af det seneste år deltaget i voksen-, efter-
og/eller videreuddannelse, hvor undervisningen helt eller delvist foregik ved hjælp af e-læring (dvs. undervisning og
forløb, som man kan tage som fjernundervisning ved hjælp af IT, digitale platforme eller andre digitale teknologier)?
27. FLEKSIBILITET ER DEN PRIMÆRE ÅRSAG TIL VALG AF UNDERVISNINGSFORM MENS ASPEKTER,
DER VEDRØRER LÆRINGSUDBYTTE OG PÆDAGOGIK SPILLER EN MINDRE ROLLE.
Virksomheder, som har brugt e-læring
66%
54%
12%
21%
29%
40%
65%
58%
5%
6%
22%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Fleksibelt tidspunkt for undervisning
Spare transporttid
Højere kvalitet
Motiverende undervisningsform
Medvirkende årsag Ikke medvirkende årsag Ved ikke
Kilde: Arbejdspladssurvey. n=320. Spørgsmålsformulering: Jeg læser nu nogle konkrete ting op, og så bedes du for hver
ting svare på, om hver ting var afgørende eller ikke afgørende for, at I valgte at gennemføre uddannelsesforløbene som
e-læring? Kun de arbejdspladser, der har svaret ja til at have brugt hel eller delvis e-læring til VEU det seneste år, har
svaret på dette spørgsmål.
28. FLEKSIBILITETEN VEDRØRER DOG IKKE KUN TILRETTELÆGGELSESFORMEN, MEN OGSÅ
ARBEJDSPLADSERNES MULIGHED FOR AT TILPASSE INDHOLDET AF UNDERVISNINGEN.
Virksomheder, som har brugt e-læring
52%
27%
21%
16%
28%
34%
31%
19%
11%
21%
21%
25%
2%
7%
19%
9%
1%
2%
4%
6%
6%
9%
6%
25%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af voksen-, efter- og videreuddannelse er
vigtig for vores arbejdsplads
Brug af e-læring øger muligheden for at tilpasse indholdet i
uddannelsesforløbene til arbejdspladsens og medarbejdernes behov
Arbejdspladsen har et godt kendskab til udbuddet af e-læring og
mulighederne for at bruge e-læring i forhold til vores behov
Vi har en større tiltro til, at kurset ikke aflyses, hvis det gennemføres som
e-læring
Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke
Kilde: Arbejdspladssurvey. n=320. Spørgsmålsformulering: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet? Kun de arbejdspladser,
der har svaret ja til at have brugt hel eller delvis e-læring til VEU det seneste år, har svaret på dette spørgsmål.
29. 1 UD AF 10 VIRKSOMHEDER VURDERER, AT UDBYTTET AF E-LÆRING ER
HØJERE SAMMENLIGNET MED TILSTEDEVÆRELSESUNDERVISNING
Virksomheder, som har brugt e-læring
11% 52% 20% 17%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Højere udbytte Samme udbytte Lavere udbytte Ved ikke
Kilde: Arbejdspladssurvey. n=320. Spørgsmålsformulering: Vurderer du, at udbyttet af voksen-, efter- og
videreuddannelse, hvor der anvendes e-læring helt eller delvist, er højere eller lavere end ved
tilstedeværelsesundervisning? Kun de arbejdspladser, der har svaret ja til at have brugt hel eller delvis e-læring til VEU
det seneste år, har svaret på dette spørgsmål.
• Udbyttet er større, når man står foran en underviser
• Deltagerne går glip af det sociale udbytte man får, når
man er sammen med andre kursister.
• Det sociale samvær og manglende muligheder for
dialog og sparring, der er problemet.
• E-læring kræver en anden form for selvdisciplin
Hinweis der Redaktion
Det offentlige bruger i højere grad AMU til ufaglærte // lige på faglærte (størrelse ved både ufaglærte og faglærte)
Det offentlige bruger i højere grad VVU til videregående uddannelse (størrelse)
Ny teknologi påvirker ikke ufaglærte, men flere private kurser for faglærte, og flere private og VVU for videregående
AMU – Industri, transport, landbrug og fødevarer + bygge og anlæg for faglærte
Almen veu – off.
VVU (og private kurser) – social og sundhed, undervisning, kontor og adm, off. Service
Brugen af VEU er udbredt på danske virksomheder. Spørges virksomhederne, er det kun 9%, som ikke benytter sig af en eller anden form for VEU. Kigges blot på VEU udbudt af eksterne leverandører svarer 62% af virksomhederne, at de benytter sig VEU udbudt enten af offentlige eller private udbydere, hvoraf private udbydere er den mest benyttede form.
Private kurser særligt inden for social og sundhed og landbrug og fødevarer + digitaliseringspres
Der er (ikke) væsentlige forskelle i forhold til SFIs undersøglsen fra 2006 – og dog, der er en tendens til at virksomheder der er under digitalt pres bruger efteruddannelse mere i forhold til andre ting end faglige kvalifikationer ift. virksomhedens produktion og serivceydelser.
Proceskvalifikationer vigtigere i virksomheder under digitalt per
Sektor
Størrelse
Branche
Udsat for pres
På tværs af medarbejdergrupper og uddannelsestyper er der en opfattelse af at efteruddannelsesaktiviteterne bidrager til effektivitet, motivation og fastholdelse.
Veu som personalegode – skaber personlig værdi
Det har en HR værdi
Men det har også en forretningsmæssig / økonomisk værdi
8 ud af 10 svarer, at udbyttet er højt eller meget højt.
Flere virksomheder foretrækker kurser som indeholder en test (sikkerhed for værdi) - dokumentation
Flere virksomheder stiller krav til medarbejdere, som har været på kursus, om at de skal dele viden fx med oplæg, når de kommer tilbage.
Virksomhederne oplever generelt, at udbuddet af VEU stemmer overens med deres efterspørgsel. De offentlige virksomheder benyttes typisk til at give medarbejderne generelle – og mere basale – kompetencer, hvorimod de private udbydere benyttes til de mere tekniske- og fagspecifikke kompetencer.
Virksomhederne opfatter således i høj grad offentlige og private udbydere som komplementære frem for konkurrenter.
Der er enkelte virksomheder, som efterspørger særlige branchespecifikke kompetencer, som ikke dækkes blandt de etablerede offentlige og private udbydere. Her forsøger virksomhederne at dække disse behov gennem interne kursusaktiviteter.
Er der tilstækkelige muligheder – initiativ?
Stærk sammenhæng mellem brug af efteruddannelse og oplevelse af forandring i virksomheden.
Har din arbejdsplads I løbet af de seneste to år oplevet følgende? - Implementering af nye eller markant ændrede, maskiner eller IT-systemer?
Har din arbejdsplads I løbet af de seneste to år oplevet følgende? - Implementering af nye eller markant ændrede arbejdsgange?
Har din arbejdsplads I løbet af de seneste to år oplevet følgende? - Omorganiseringer eller udflytning af medarbejdere?
Har din arbejdsplads I løbet af de seneste to år oplevet følgende? - Introduceret nye produkter eller service?
Virksomhederne efterspørger også test og dokumentation ifm kursusdeltagelse.
Medarbejdere med videregående uddannelse oplever at efteruddannelse (faglig udvikling og tilpasning af kompetencer) er vigtig, ”bare” for at fastholde deres job.
Mearbejderens ”markedsværdi” stiger med deltagelse i efteruddannelse.
1 / 3 har brugt e-læring eller blended learning
Det er i højere grad off. end private og større virksomheder
Den struktur der er her, er tilsvarende for VEU generelt, altså VEU uanset tilrettelæggelsesform
Ca. 20 pct. af de adspurgte arbejdstagere har benyttet e-læring i løbet af det seneste år.
Flere medarbejdere i store virksomheder, flere med en høj uddannelse (lige som VEU generelt). Der kan være mange årsager til dette, men e-læring bidrager i hvert fald ikke til at udligne forskellene mellem uddannelsesgrupperne.
De ældre medarbejdergrupper har brugt det mere end de yngre, men det hænger også sammen med at de generelt bruger VEU mindre.
Når vi spørger de virksomheder, som har brugt e-læring, så svarer de, at afgørende faktorer for at vælge den tilrettelæggelsesform er fleksibilitet – dels i forhold til tidspunkt for afholdelse, dels i forhold til transport.
Kun få få virksomheder har det været afgørende at tilrettelæggelsesformen er motiverende eller har en høj kvalitet.
Fleksibilitet er altså i centrum.
Ikke forskelle på sektor og størrrelse
Selv virksomhederne, som allerede har benyttet e-læring, mener, at de kunne kende det bedre.
En fordel ved e-læring er ifølge virksomhedernes oplevelse, at undervisningsforløbene kan tilpasses deres behov. Netop tilpasningen af uddannelsesforløb er vigtigt, ved vi også fra tidligere undersøgelser. Tilpasningen skal ske både i forhold til tid, sted og indhold.
Og selv om det ikke kun handler om tilrettelæggelsen – så gør det nu også det. Fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse er vigtigt for alle.
Der er ikke forskel på sektor og branche.
Denne graf er meget bemærkelsesværdig, og har i hvert fald gjort et vidst indtryk på mig.
Blandt virksomheder, som har brugt e-læring, svarer 1 ud af 10 at udbyttet er større end ved brug af en anden tilrettelæggelsesform. Og dobbelt så mange at udbyttet er mindre.
Det der gør sig gældende, ifølge de 11% er, at det virker bedre at stå foran en underviser etc.