Presentation vid Voksenpædagogisk Forum 2017

1. Co-creation (og) samskabelse
To sider af samme mønt ?
Hans Mikkelsen

2. Inspirationskilder ..
• Sites på nettet, der svarer på co-creation og samskabelse
• Forskningsreview om samskabelse, Annika Agger, Lektor, RUC, Anne
Tortzen, Leder af Center for Borgerdialog og PhD stud., RUC, Januar
2015.
• Forskningsreviewet er bestilt af det nystiftede ’Udviklingscenter for
Samskabelse’, der hører under University College Lillebælt.
• Centrets intention er at få et overblik over forskellige former for viden om
samskabelse.

3. Co-creation .. et begreb fra business ..
• Co-creation kan bruges som en forretningsstrategi og er et begreb, der har vundet frem i takt
med en udbredt opfattelse og erkendelse af, at forbrugere ikke er, eller ønsker at være, passive
modtagere af marketing- og kommunikationsindsatser, som mere traditionelle perspektiver
foreskriver.
• Med en co-creation tilgang ser man markedet som en platform, hvor virksomheder mødes med
aktive forbrugere og andre interessenter for at udveksle og dele idéer, ressourcer og kapabiliteter.
Herigennem skabes værdi for begge parter via nye former for interaktion, serviceydelser og
læringsmekanismer.
• Værdien, der skabes via co-creation, viser sig i kraft af personlige, unikke og involverende
oplevelser for målgruppen, mens virksomheden kan høste fordelene ved en essentiel relation i
form af en engageret og loyal målgruppe, der også fremover vil have ambassadør-status for
virksomheden og udbrede kendskabet til den i sit netværk via word of mouth.
• Begrebet blev først introduceret af C K Prahalad og Remkat Ramaswamy i en Harvard
Business Review artikel fra 2000 kaldet "Co-Opting Customer Competence"
Co-creation skal forstås som "the involvement of stakeholders, in particular end-users, in the design and
development of new goods and services" - også omtalt som bruger-drevet innovation (Voorberg et al.,
2013a, p.4).

4. Co-creation har fået godt tag i os i Danmark og spirer frodigt i
den skandinaviske muld, hvor vi også kender fænomenet under
den danske betegnelse "samskabelse".
Læs hele historien på borsen.dk:
http://ledelse.borsen.dk/artikel/1/329253/danmark__en_co-
creation_nation.html#ixzz4gWNcrE8Y
Børsen –Ledelse:
Danmark: en co-creation nation

5. Samskabelse .. et begreb fra samfund ..
• (Forskningsreviewet) anvender betegnelsen samskabelse, som den gængse betegnelse på dansk for det
fænomen, som på engelsk betegnes co-production/co-creation.
• Helt overordnet dækker begrebet over, at offentlige medarbejdere udvikler og producerer velfærd
sammen med fremfor for borgerne.
• I forskningen er samskabelse ikke noget entydigt fænomen, men behandles under en række forskellige
betegnelser og definitioner. Konkrete indsatser, hvor det offentlige indgår i samarbejder med borgere og
andre interessenter om styring og udvikling af velfærden, går inden for forskningen under mange forskellige
betegnelser, bl.a. samarbejdsdrevet innovation, (Aagaard, Sørensen, & Torfing, 2014), social innovation
(Kristensen & Voxted, 2011), samproduktion (Morten Jakobsen & Andersen, 2013) og co-creation (Christian
Bason, 2010).
• Voorberg et al., (2013) har gennemført et omfattende review af forskningen i samskabelse. Deres
gennemgang viser, at de mest anvendte engelske betegnelser for samskabelse er co-creation og co-
production, og at disse betegnelser ofte bruges i flæng og stort set tillægges det samme indhold, nemlig:
• "the active involvement of citizens in public service delivery by creating sustainable partnerships with
citizens" (Voorberg et al.,2013, p. 2-3).

6. Design Thinking
Co-creation tilgangen repræsenteres ud over
Leadbeater & Cottam bl.a. af Bason (2010), der
særligt beskæftiger sig med design-tænkning som
drivkraft for innovation i den offentlige sektor.
I denne forståelse arbejdes dels med
antropologiske metoder som fx brugerrejser for
at få indblik i brugernes hverdag og oplevelser.
Dels med innovations -metoder som fx kreative
værksteder og
proto-typing.
Og processer
med stor
diversitet.
• The notion of design as a "way of thinking" in the
sciences can be traced to Herbert A. Simon's 1969 book
The Sciences of the Artificial, and in design engineering to
Robert McKim's 1973 book Experiences in Visual
Thinking. Bryan Lawson's 1980 book How Designers
Think, primarily addressing design in architecture, began
a process of generalising the concept of design thinking.
• A 1982 article by Nigel Cross established some of the
intrinsic qualities and abilities of design thinking that
made it relevant in general education and thus for wider
audiences.
• Peter Rowe's 1987 book Design Thinking, which
described methods and approaches used by architects
and urban planners, was a significant early usage of the
term in the design research literature.
• Rolf Faste expanded on McKim's work at Stanford
University in the 1980s and 1990s, teaching "design
thinking as a method of creative action."
• Design thinking was adapted for business purposes by
Faste's Stanford colleague David M. Kelley, who founded
the design consultancy IDEO in 1991. + Tim Brown, CEO
of IDEO.
• Richard Buchanan's 1992 article "Wicked Problems in
Design Thinking" expressed a broader view of design
thinking as addressing intractable human concerns
through design.
From design process (involving designers in a traditional way),
to co-design process (emerging from the interactions of different
actors, final users included)

7. Co-creation (og) samskabelse
To sider af samme mønt ?
Tjene penge … Spare penge …
Intentionen er at skabe værdi for begge parter (levr – kunde/off – borger)
Anvender samme processer/værktøjer, eksvis Design Thinking
"the involvement of stakeholders,
in particular end-users, in the design
and development of new goods and services"
.. offentlige medarbejdere udvikler og producerer
velfærd sammen med fremfor for borgerne.
Hvordan ser du din egen praksis placeret ?

9. TLC - Transformative Lærings Cirkler
.. et NVL udviklingsprojekt
Sami Letho
Antti Vuento
NVL facilitator
Maria Marquard, specialkonsulent, DPU/AU,
Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus universitet

10. Transformative læringscirkler
• Et udviklingsprojekt hvor formålet var at udvikle, afprøve og evaluere en
pædagogisk model, der kan medvirke til at fremme entreprenørskab,
innovation og entreprenørielle kompetencer.
• Gennem udviklingsprojektet ønskede man at blive klogere på, om og i så
fald hvordan den valgte pædagogiske model understøttede entreprenøriel
læring, om nogle faktorer havde særlig betydning for læringen, og om
læringen kan anvendes og implementeres i egen praksis.
• Et centralt spørgsmål var, om deltagerne ændrede egen praksis, og i hvilken
grad ændringerne kunne beskrives som transformative.
• Forventes at give forskellige perspektiver på, om og hvordan deltager-
styrede, handlingsorienterede og demokratiske voksenpædagogiske
arbejdsformer kan medvirke til læring, kompetenceudvikling og nye
handlinger.

11. RISK-
TAKING
What are the central points in
terms of pedagogical approach?
ANALYSIS
PEDAGOGICAL APPROACH
x
x
x
x
x
• Based in participants
practice, needs and
wishes
• Experience based
• Co-creational approach
• Experimental approach
• Visible meaning for
participants
• Awareness and
responsibility

12. Mål: En pædagogisk model, der kan medvirke til at fremme
entreprenørskab, innovation og entreprenørielle kompetencer.
• Organiseret processen i læringscirkler
• Diversitet i deltagerne
• Ægte udfordringer fra deltagernes praksis
• Anvende logs før-under-efter møder
• Facilitering, co-creation (og) samskabelse, deltagerinvolvering
• Teorier som learning by doing (Dewey 1969) og experience learning (Kolb
1985) har indvirket på udvikling af modellen
• Et speciel udviklet evalueringsdesign, baseret på aktionsforskning
• Data fra logs, observationer, gruppeinterview, individuel interview,
styregruppemøder med deltagelse af forskere

13. 3 Nordic Circles, with members from public and privat organisations, all working with
the focus on
Transformative Entrepreneuriel Learning
Norway
Denmark
Sweden
Island
Denmark
Bornholm
Gotland
Greenland
Denmark
Finland
Denmark
Baltic Sea Islands
Inclusion of Newcomers

14. Mit tema: entreprenøriel mindset
• Hvordan styrkes og videreudvikles dette mindset blandt studerende
og undervisere?
Min rolle: facilitator og deltager

16. Definition på entreprenørskab
”Entreprenørskab er,
• Når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver
omsat til værdi for andre.
• Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.”
(FFE – Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse – perspektiver på mål, undervisning og evaluering;7)

18. Mål: En pædagogisk model, der kan medvirke til at fremme
entreprenørskab, innovation og entreprenørielle kompetencer.
• Organiseret processen i læringscirkler
• Diversitet hos deltagerne
• Ægte udfordringer fra deltagernes praksis
• Aktionslæring hvor der undersøges og eksperimenteres med egen praksis
• Anvende logs før-under-efter møder
• Facilitering, co-creation (og) samskabelse, deltagerinvolvering
• Teorier som learning by doing (Dewey 1969) og experience learning (Kolb 1985) har
indvirket på udvikling af modellen
• Et speciel udviklet evalueringsdesign, baseret på aktionsforskning
• Data fra logs, observationer, gruppeinterview, individuel interview,
styregruppemøder med deltagelse af forskere

19. Entrepreneurship regarded as an organizational or collective
function.
How can I collaborate with others to bring about a
change in our organization’s way of operating?
New pattern of collaboration initiated with one
or more colleague with the aim of bringing about
a change in the organization’s way of operating.
Entrepreneurial actions derived from ethical principles of
global social responsibility, solidarity, and sustainability.
How will the actions I plan to engage in, in the first
instance, enable our organization to better
contribute towards a more humane and
sustainable society?
One or more aspects of a society conducive to
human flourishing in a global perspective
identified.
One or more connections between the
organization’s way of operating and the above
aspects identified.
Initiative(s) taken can be argued to change the
organization’s way of operating so that it will to a
higher degree than before realize the
connections identified above.
Entrepreneurship aimed, in the first instance, at helping a
collective (an organization, a community, the global society)
realize their best potentialities.
What as yet not (sufficiently) realized potentials
are there in our organization that we could engage
in realizing?
One or more potentials or unrealized possibilities
in the organization’s operations, in keeping with
the above, identified.
One or measures undertaken to realize these
potentials.
Entrepreneurial innovation seeking primarily to transform the
culture (the prevalent values, the quality of relationships, the
meaningfulness of processes) of an organization.
How will what I plan to engage in bring about
fundamental changes in the way our organization
operates?
Specific needs for changes in the values and
ethical principles underlying the organization’s
way of operating towards a greater degree of
human flourishing and sustainability identified.
Practical ways of bringing about one or more of
the above identified and undertaken.
Personal growth and development regarded valuable as a
necessary requirement for being able to better serve the
wellbeing of a collective (an organization, a community, the
global society)
How do I need to change myself in order to be
able to better serve my organization and the
global society?
Needs for personal development identified in the
light of increased capability to serve the
organization and society at large in their
development towards a higher level of
humaneness and sustainability.
One or more practical measures for personal
development in keeping with the above
identified and pursued.

20. ?
“transformative learning is perspective
transformation, a paradigm shift, whereby
we critically examine our prior
interpretations and assumptions to form
new meaning, - the “why.”
Reflection on own local project
- Learnings …
- indicators by which transformatively
entrepreneurial action could be identified
⁻ ..
⁻ ..
⁻ ..
Work in Nordic Circle
- Our theme is entrepreneurship
and education (entrepreneurial learning)
Critical reflection on local projects ..
Abstract Conceptualization of
our theme – into new local meanings …
Filling in meeting logs
Experience
Active experimentation
Filling in Logs ..
General Individual Log
Critical Incidence Log
Individual Learning Log
Documentation and reflection about the
actions that you have made in order to
bring the change to your organization.
Logs help us to understand what has
happened and why, and to structure
the tacit information to explicit knowledge.
Work in own local project
- Define your development task
- Choose the guiding principles you want to
put in work to stimulate entrepreneurial mindset
₋ Draft your activity plan – execute it
1
2 3
4
Reflektivepraktiker
planningaction
reflection reflection

21. Transformative læringscirkler
• Et udviklingsprojekt hvor formålet var at udvikle, afprøve og evaluere en
pædagogisk model, der kan medvirke til at fremme entreprenørskab,
innovation og entreprenørielle kompetencer.
• Gennem udviklingsprojektet ønskede man at blive klogere på, om og i så
fald hvordan den valgte pædagogiske model understøttede entreprenøriel
læring, om nogle faktorer havde særlig betydning for læringen, og om
læringen kan anvendes og implementeres i egen praksis.
• Et centralt spørgsmål var, om deltagerne ændrede egen praksis, og i hvilken
grad ændringerne kunne beskrives som transformative.
• Forventes at give forskellige perspektiver på, om og hvordan deltager-
styrede, handlingsorienterede og demokratiske voksenpædagogiske
arbejdsformer kan medvirke til læring, kompetenceudvikling og nye
handlinger.
Kom der noget ud af det ??

22. Transformative læringscirkler
• To pilotprojekter, der begge revitaliserer i Norden kendte og demokratiske
pædagogiske arbejdsformer i en nutidig kontekst.
• Arbejdsformen inspireret af især svenske erfaringer med studiecirkler og
forskningscirkler.
• Karakteriseret af højt deltageransvar og – involvering, og indholdet tog afsæt i
aktuelle ”ægte” udfordringer fra deltagernes arbejds- og samfundsliv.
• Deltagerdiversitet blev betragtet som en særlig drivkraft, der i faciliterede og
samskabende læreprocesser kunne fremme nye ideer, tanker og handlinger.
• Et stærkt fokus på at styrke sammenhængen mellem ny læring og konkrete
handlingsændringer i eget liv, på egen arbejdsplads og i lokale samfund.
• Inspireret af demokratisk, kritisk pædagogisk tænkning med vægt på transfer
mellem teori og praksis

23. Måske kan jeg svare på det ?