2. ÅRSBERETNING 2002/2003
Udgivet af
Medierådet for Børn og Unge
Gothersgade 55, 2. sal
1123 København K
Tlf.: 33 74 34 75
E-mail info@medieraadet.dk
www.medieraadet.dk
August 2003
Redaktion
Susanne Boe, Ansvarshavende
Michael Carving Isaksen
Nonni Camilla Steinrud
Grafisk tilrettelæggelse
Goodmorning Technology
Tryk
PEoffset og Reklame A/S
Oplag
1000 stk
www.medieraadet.dk
Årsberetningen kan hentes på
Medierådet for Børn og Unges hjemmeside
2
3. 3
INDLEDNING 5
ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER 6
Medierådet og dets arbejde i lyset af fortiden 6
Er virkeligheden en betaversion? 9
Strømninger i markedet for games 12
Hvad siger mor og far til de nye medier? 14
INTERNATIONALT SAMARBEJDE 16
Safety, awareness facts and tools (SAFT) 16
Computerspilsmærkning 18
VIDENSUDVIKLING 20
Computerspilsundersøgelse 20
Medierådet for børn og unges børnepanel 22
Fælles nordisk afdækning af pornografi 23
KLASSIFICERINGER I 2002 24
Reklamer 24
Film 24
Video (VHS) 25
DVD 27
Trailere 27
Danske, norske og svenske afgørelser 28
Revurderinger 28
DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED 30
Medierådets møder 30
Vurderingsudvalgets møder 30
Sekretariatet 30
Hjemmeside 30
MOVI 30
Trailerdatabase 30
Samarbejdspartnere 31
ØKONOMISKE NØGLETAL FOR 2002 32
MEDIERÅDETS & VURDERINGSUDVALGETS MEDLEMMER 34
INDHOLD
5. 5
INDLEDNING
Karsten Gynther, formand for Medierådet for Børn og Unge
Medierådet for Børn og Unge er barn af den tidli-
gere filmcensur og i gamle dage var det jo sådan
noget med; forbudt for børn og klippe ting ud og
censurere. Det er stadig væk sådan, at jeg opleves
som repræsentant for den onde, som vil forhindre
børn i at se film. Men der er sket meget siden. Film-
censuren hedder nu Medierådet for Børn og Unge,
og vi har et andet syn på det med børnebeskyttelse.
Gang på gang oplever vi, at når der kommer et nyt
medie på banen, opstår der, hvad man kunne kalde
nye mediepanikker.
Vi ser det omkring computerspil og Internettet, og
det er ikke klinget af endnu. Vi oplever det – måske
kan man kalde det – som en generationskløft mel-
lem forældrene, politikerne, journalister osv. på den
ene side og så på den anden side børn og det, de
gør med nye medier. Grunden til at jeg kalder det
en generationskløft, er at de nye medier er kommet,
efter vi selv er blevet voksne. Og derfor har vi ret
svært ved egentlig at forstå og sætte os ind i, hvad
det egentligt er, børn gør med nye medier.
Ofte finder man et voldeligt computerspil eller en
side på Internettet og så sættes debatten i gang.
Det, vi gerne vil og har gjort med computerspil
- og nu også Internet -, er at sige, at vi godt vil
have viden om, indsigt i og forståelse for, hvad det
egentligt er, børn gør og bruger de nye medier til.
Vi vil ned i på gulvhøjde – sådanne helt tæt på
børnene og finde ud af, hvad er det egentligt, at de
bruger de her medier til.
Så derfor er det Medierådet for Børn og Unges po-
litik at arbejde med undersøgelser og samle viden
ind. Kulturministeren har netop sat Medierådet for
Børn og Unge i gang med en større afdækning af
computerspil og børn - hvem, der spiller, hvad, de
spiller og hvor, de spiller. SAFT projekt dækker 5
europæiske lande og gennem dette projekt samler
vi viden ind i stor skala omkring børns brug af net-
tet.
Den kriseramte beskyttelsesposition er ved at være
out, fordi man må tænke anderledes, når man skal
tænke børnebeskyttelse.
Dragejægerne, Touchstone Pictures, USA, 2002
6. 6 Artikler af medierådets medlemmer
Filmcensuren går tilbage til 1913. Da indførtes
efter svensk og tysk forbillede en forbudscensur for
børn og unge under 16 år. Inden var gået næsten
flere års drøftelser frem og tilbage ansporet af, at
det nye medie hurtigt viste sig utroligt populært
blandt børn og unge - især fra den brede del af
befolkningen. På dette tidspunkt havde filmen
endnu ikke fundet et dannet publikum, om end det
så småt var begyndt at indfinde sig i takt med at
biograferne skiftede karakter. Fra tilfældige lokaler
i baggårde og barakker til paladsagtige bygninger
med plydsstole, balcon’er og forgyldninger.
Det var især datidens pædagogiske ekspertise,
nemlig lærerne, som var på mærkerne i denne
sag, ligesom de var det i en række andre moralske
panikker, som karakteriserede årene før udbruddet
af første verdenskrig. Eksempelvis kampen imod
smudslitteraturen og de nye Nick Carster hæfter
- datidens svar på Superman - eller kampen imod
børn og unges tobaksrygning. I begge tilfælde
dannede lærerne aktionskomitéer, og de forsøgte
på forskellig vis at lægge pres på Rigsdagen i
håbet om forbud og censur. Heri havde de
ikke megen held med sig. Dog opnåede man
bevillinger til skolebiblioteker i håbet om på denne
måde at kunne give børnene, dvs. især drengene,
»smag« for lødig læsning. Forbud mod cigaretsalg
til børn og unge oplevedes derimod af Rigsdagens
politikere som en unødig indblanding i privatlivets
fred, ligesom flere af det høje tings medlemmer
udtalte sig om, hvor vigtigt det var, at en rask dreng
fik lært at ryge, i tide!
Med hensyn til filmen var spørgsmålet om censur
allerede blevet bragt på bane i 1907, da samtlige
politimestre i landet modtog en opfordring om at
holde et særligt øje med det nye medie. Det resul-
terede i en meget varieret censurpraksis, præget
af de lokale myndigheders religiøse og moralske
sym- og antipatier. I København kunne man opleve
det groteske, at biografierne i den indre by fik til-
ladelse til at vise film, man ikke fandt egnede sig
for den brede befolkning på brokvartererne. På
Frederiksberg var forholdene præget af det store
antal biografer, som havde til huse her - og i 1910
kom sagen op i byrådet. Flere medlemmer fandt det
stærkt problematisk at børn helt ned til kravlealde-
ren kunne se film af erotisk eller voldelig karakter.
Sagen blev overladt til skolemyndighederne, som
efter at have konfereret med politimesteren, indstil-
lede til byrådet, at man indførte en lokal filmcensur,
således at børn under 15 år kun måtte se film, der
havde fået censurens blå stempel. Og sådan blev
det. Fra august 1910 fungerede lærer A. Nicolaisen
som kommunal filmcensor. Det vedblev han med,
indtil han i 1913 udnævntes til een af de tre lands-
dækkende censorer.
ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER
MEDIERÅDET OG DETS ARBEJDE I LYSET AF FORTIDEN
Ning de Coninck-Smith
7. Artikler af medierådets medlemmer 7
trækkes? 14 eller 15 år blev nævnt i debatten, men
ikke 16 år, som blev det endelige resultat. Det var
ikke forbillederne fra det nære udland, Sverige, som
gjorde udslaget - her var aldersgrænsen sat til 15
år. Forklaring var formentlig, at 16 år faldt sammen
med mellemskolens ophør, en skoleform som netop
i disse år var blevet et offentligt anliggende. Efter
at den kommunale skole siden tiders morgen var
sluttet med konfirmationen. Mellemskolen havde
hidtil været forbeholdt privatskolevæsenet, men i
disse år fik de kommunalt ansatte lærere - som
Nicolaisen - lejlighed til at stifte bekendtskab med
de større elever. Og det var netop Nicolaisen, som
henkastet havde foreslået 16 år, som aldersgrænse.
Det hører dog med til historien, at i den samtidige
fabrikslov var 16 år sat som aldersgrænse for at
arbejde med farlige maskiner - og i den grad filmen
ansås som farlig, var der en oplagt parallel her.
Uanset hvad, så holdt 16 års grænsen sig indtil
1997, da de nye aldersgrænser og følgeordningen
trådte i kraft. Og det er jo ganske tankevækkende,
for det afspejler en stabilitet i holdningen til børn
og unges forhold til filmmediet på trods af de
ændringer som synet på børn og unge ellers
har gennemgået i disse 75 år. En stabilitet, som
også kan forklare, hvorfor filmcensuren ikke
blev afskaffet i 1997, men overlevede i bedste
velgående.
Af historien kan vi således lære, at det ikke er
nyt, at voksne engagerer sig i børns og unges ve
og vel især på det moralske plan. Det er en vigtig
viden at have med i bagagen, når vi som Medieråd
i det kommende år tager fat på spørgsmålet om
skadelighed. Efter min opfattelse har børn og unge
krav på, at vi viser os som ansvarlige voksne - og i
den forbindelse kan det være godt at vide, at sådan
har vores forgængere også tænkt. Men vi kan
ikke lære direkte af dem. Skadelighedsbegrebets
Nicolaisen var en yderst flittig mand, som i sol
og regn, sne og blæst drog afsted på cykel til de
mange små biografer i kommunen. Han beskar eller
forbød film, som han fandt, var enten for voldelige
eller erotiske - eller fyldt med »skurkestreger« eller
»svir eller sværm«. Efter de samtidige biografejeres
og filmproducenteres mening opførte Nicolaisen sig
værre end »den enfoldigste Betjent i Rødovre« - og
da man fik rygterne forelagt om, at han skulle være
national filmcensor, rejste der sig et ramaskrig. Af
de tre, som blev udnævnt i 1913, var Nicolaisen
den eneste som fortsatte til sin død i 1939. Det kan
der selvfølgelig være mange grunde til, som vi ikke
kender idag. Men et er sikkert - og det på trods
af filmfolkets mening. Nicolaisen, som i øvrigt var
uddannet translatør i engelsk, var een af de aller-
første, som havde øjne for børns særlige reception
af filmmediet. Efter hans opfattelse, så barnet med
»barneøjne«, hvilket ville sige, »Billederne vækker
en enkelt Forestilling hos dem, og saa kan deres
herlige Fantasi gøre hele resten« - og af samme
grund skulle børn se film, møntet på deres egen
aldersgruppe.
Disse ideer havde han - måske - hentet fra England
og USA fra den tidlige børnepsykologi med dens
syn på børn og unge, som væsener i egen ret, som
voksenverden endnu manglede at lære at kende
for alvor.
Tilbage til sagen; Efterhånden som flere og flere -
både lærere og politikere, f.eks. i København, Århus
og Esbjerg - meldte sig på barrikaderne fik også
film- og biografverdenen travlt med at sætte sit
fingeraftryk på den nye lov; børn og unge udgjorde
trods alt et vigtigt stampublikum i ugens løb og til
weekendens tidlige forestillinger. Set i dette lys var
en national filmcensur bedre end de mange lokale
ordninger, hvilket man lod tilflyde Justitsministeren,
under hvem filmcensuren sorterede dengang.
Tilbage stod spørgsmålet om, hvor grænsen skulle
8. Artikler af medierådets medlemmer8
indhold ændrer sig med samfundets ændring - der
er således kun en overfladisk lighed mellem lærer
Nicolaisens opfattelse af, at vold og erotik ikke hørte
hjemme i børnenes verden - og vores overvejelser
om, hvor man skal trække grænsen. Nicolaisen
handlede hovedsageligt udfra moralske, religiøse og
tidlig børnepsykologiske begrundelser. Udfordringen
for Medierådet og vores korps af censorer bliver at
nå frem til et sæt af begrundelser, som både tager
højde for børn og unges mediekompetencer på den
ene side - og samfundets forestillinger om moral og
etik på den anden. Det kan kun blive interessant at
være en del af.
9. 9Artikler af medierådets medlemmer
På mange måder lever vi i øjeblikket i en tilstand
af kaoskultur. Regler og forudsætninger ændres
med meget kort varsel. Livslang uddannelse er en
nødvendighed, hvis man vil beholde sit arbejde.
Der sker samtidigt en informationseksplosion, den
tilgængelige mængde af informationer er så stor at
den ikke kan overskues, og man skal selv sortere
og vurdere informationerne. Dette har en betydning
for den identitet som man skaber sig. Før i tiden
kunne man skabe sin identitet med udgangspunkt
i samfundslag, bopæl og fag/uddannelse. I dag
ændres disse forhold i langt højere grad, og man
taler om et flydende identitetsbegreb. Bortset fra en
kerneidentitet, vil den enkeltes identitet ændre sig.
Computerudviklingen har været stærkt medvirkende
til denne tendens, og specielt hastigheden hvormed
det sker. I denne sammenhæng kan computerspil
tilbyde en velstruktureret verden, hvor regler og
succeskriterier er klart defineret. En regressiv måde
at skabe en overskuelig verden.
Computerspil kan også give sparring til skabelse af
forskellige identiteter, man kan afprøve forskellige
identiteter, specielt i netværkssammenhænge.
En progressiv måde at eksperimentere med sin
identitet.
Computerspil er et kulturelt fænomen, de indgår
på lige fod med film, musik og bøger, når nye pro-
dukttemaer skal lanceres. Det er som regel med
udgangspunkt i en film, der bagefter kommer som
spil, men der er også opstået film på baggrund af
computerspil. Vi har endnu ikke set den helt gen-
nemførte konvergens, hvor film og computerspil er
et produkt.
Der findes mange computerspilsfællesskaber, og
nogen anser computerspil for en sportsgren. Der
afholdes konkurrencer med store pengepræmier,
og der findes enkelte professionelle computerspil-
lere.
Disse computerspilnetværk kan være både lokale
og globale. I de lokale netværk mødes man og
spiller sammen f.eks. i en weekend. Der er en ud-
bredt bekymring for at computerspil virker socialt
isolerende. Arketypen af en computerspiller er ofte
beskrevet som en ung mand alene på værelset med
en cola og en pose chips. Sådan er det dog i de
færreste tilfælde, tværtimod fungerer computerspil
som netværksskabende, når man spiller mod hinan-
den, eller skal udveksle idéer og tricks.
De computerspil man kan købe er 1. version af spil-
let. Man kan senere få opdateringer og ændringer
til spillene f.eks. via Internettet. Disse ændringer
laves ikke i alle tilfælde af producenterne, men
f.eks. af computerspillere der kan programmere.
Ændringerne kan have stor betydning for spillene,
der kan f.eks. ændres på mængden af blod, om
figurerne har tøj på, og typen af våben. Det meget
omtalte netværksskydespil Counter-Strike er et
sådant eksempel, man får det ved at lave en modi-
fikation af spillet Half-Life. Half-Life kan man købe
i en butik og spillet er mærket med aldersanvisning,
modifikationen kan man downloade fra Internettet,
og den har naturligvis ingen aldersanvisning.
ER VIRKELIGHEDEN EN BETAVERSION?
Lars Gjerlufsen
10. Artikler af medierådets medlemmer10
Der opstår jævnligt mediepanik mht. computerspil.
Når en ulykkelig sag dukker op, hvor en ung person
går amok og dræber, oftest på sin skole, kommer
computerspillene altid i skudlinien. Der er dog
endnu ikke noget videnskabeligt belæg for dette.
Da praktisk talt alle drenge spiller computerspil,
er det nemt at trække et spor tilbage til spillene.
Medieforskningen forsøger selvfølgelig at på- eller
afvise disse sammenhænge, men det er svært
at se computerspil som en isoleret faktor i disse
voldsomme begivenheder.
Disse negative teser om computerspil
fokuserer meget på det forrående element,
langtidseffekterne. Nogle computerspil kan virke
skræmmende og angstfremfaldene, mens de bliver
spillet. En vejledning til børn og forældre er derfor
vigtig, således at man undgår dårlige oplevelser.
Ofte har computerspillene en sværhedsgrad
der betyder at de yngste børn ikke kan spille de
voldsomste spil. De yngste børn kan dog godt være
tilskuere til de ældre børns computerspilleri, men
man kan ikke sammenligne det at se computerspil
med det at se film. I computerspilssituationen er
man meget agerende og kommenterende, hvilket er
med til at give en distance til eventuel uhygge.
Computerspil kan udvikle forskellige kompetencer
f.eks. sprogfærdigheder og matematiske analytiske
metoder. De har en stor motivationsfaktor, hvilket
kan udnyttes til pædagogiske sammenhænge,
specielt med elever der ellers har svært ved at finde
motivation for skolearbejde. Der er i de seneste år
gjort flere forsøg på at inddrage computerspillene i
undervisningen. Computerspil bør på længere sigt
inddrages i undervisningen på samme måde som
andre medietekster. I medieundervisningen lægges
der traditionelt vægt på både analyse og kreativ
produktion. Der findes programmeringsværktøjer,
så man selv kan skabe små computerspil, så det
burde være muligt at gøre computerspil til en del af
skolens medieundervisning, hvis en sådan findes.
I takt med at den computerspillende ungdom
vokser op vil flere voksne spille computerspil,
man må derfor formode de på et tidspunkt bliver
anerkendt som medietekster på linie med bøger og
film. De bliver mere komplekse i handlingen og får
en større konvergens med andre medier.
For fremtidens computerspiller vil netværk/
fællesskaber bliver centralt, man vil spille mod
rigtige personer, ikke mod maskiner.
Computerspil og censur
Det er svært at have en central censurering af
computerspil, fordi de enkelte lande har forskellige
kulturelle traditioner. Det er dog ønskværdigt en
form for international mærkning, fordi computerspil
købes på et internationalt marked, og produkterne
flyder over lande grænserne både i fysisk form
og i elektronisk form. Computerspillene kan
ændres af brugerne efter de er blevet censureret
og solgt. Derfor bør man på længere sigt satse
på oplysning, frem for censur. Man bør prioritere
computerspil i undervisningen og fokusere på de
sociale problemer, der kan opstå ved overdrevet
computerspilleri. En idé kunne være at lave
informationsportal om computerspil, både for børn
og voksne.
Half-Life, Sierra Entertainment, USA, 1998
12. 12 Artikler af medierådets medlemmer
Markedet for computerspil er drevet af
producenternes teknologiske muligheder samt
forbrugernes ønsker og forventninger. Markedet
må anskues som værende globalt, og det danske
marked afviger ikke herfra mht. til producenternes
udbud og forbrugernes demografi og adfærd.
Anskues de næste 3 år for computerspil, er
der to primære tendenser, nemlig ”mobilitet”
og ”bredbånd”. Ved at kigge på de forskellige
spilplatforme og gennemgå deres udvikling for de
næste 3 år, kan fremtiden kort beskrives.
Den personlige computer
Pc’en er for det danske marked stadig den mest
udbredte spilleplatform, og har i de seneste år
udmærket sig ved en forøgelse i grafisk realisme
samt ved muligheden for, at spilleren kan indgå i
sociale spil via bredbånd. Markedets mest populære
pc -produkter bygger netop på kombinationen
af flot grafik samt muligheden for at spille og
agere med andre personer. Det vurderes at
denne tendens vil fortsætte i årene fremover. Den
fremtidige distribution af spil vil fortsat foregå via
detailhandelen ved køb af spil på medier som CD-
og DVD Rom. Den tidligere tendens hvor unge
drenge og mænd har været de primære brugere af
pc spil, er ved at ændre sig. Det forventes at der vil
ske en kraftig udbredelse mod øvrige aldersgrupper
og køn.
Spillekonsoller
Begrebet konsol dækker i denne sammenhæng
over maskiner som Playstation 2 fra Sony, X-Box
fra Microsoft samt GameCube fra Nintendo. Alle
tre systemer leverer stort set den samme ydelse
til forbrugerne, men kan kun afvikle spil udviklet
specielt til de enkelte konsolvaremærker. Disse tre
maskiner, der alle er udkommet i perioden 2001
- 2002 har betydet kraftig grafisk forøgelse og
derved øget ”realisme” og indlevelse i forhold til
tidligere konsoller. Planer om at konsolejere vil
kunne spille med hinanden via bredbåndsnettet er
i støbeskeen. Både X-box og Playstation foretager
med deres store forventninger solide investeringer
i netop denne sociale dimension. Konsollen vil
således komme ind på hjemmecomputerens
enemærke, og dække behovet for at spille sammen
via bredbånd. Modsat pc’en må det forventes at
konsolproducenterne vil afprøve mulighederne for
online-distribution af spil. Det vil sige at forbrugeren
ikke køber produktet hos en forhandler, men
derimod downloader spillet fra Internettet og lagrer
det på et internt eller eksternt lagringsmedie.
Derved vil man ikke kunne anvende spilomslaget
til informationer om produktets egnethed overfor
forbrugeren.
Mobile enheder
Små spillekonsoller har været på markedet
gennem mange år. Udviklingen er gået fra de
såkaldte bip-bip spil til avancerede håndholdte
spillemaskiner såsom Nintendos Gameboy-
serie. Mobiltelefonbranchen har for længst
taget mulighederne til sig og næsten alle nye
mobiltelefoner indeholder i dag en række simple
spil svarende til fortidens bip-bip spil.
STRØMNINGER I MARKEDET FOR GAMES
Claus Due Pedersen
13. Artikler af medierådets medlemmer 13
I fremtiden vil mobiltelefonen avancere yderligere
og være i stand til at afvikle spil i stil med dem,
vi kender fra nutidens håndholdte spillekonsoller.
Mobiltelefonens opkobling til Internettet
giver mulighed for at spille online med andre.
Mulighederne for downloading af spil fra Internettet
og betaling over telefonregningen er så gunstige, at
det er svært at forestille sig mobilspil alene skulle
sælges som hyldeprodukter hos detailhandelen.
14. 14 Artikler af medierådets medlemmer
Interview af 10 forældre i Vejle - efteråret 2002
- med børn i alderen 4 - 16 år, viser, at forældre
generelt er meget opmærksomme på deres
børns medieforbrug. Rundspørgen viser også, at
forældrene generelt er trygge ved børnenes brug
af de medier, som de selv er fortrolige med, dvs.
film, video og tv. Forældrene er mindre trygge
ved elektroniske spil, og den største bekymring
har forældrene, når det gælder børnenes brug af
Internettet.
Forældrene er meget bevidste om, at brugen af
medier giver deres børn kompetencer, som er
vigtige i forhold til børnenes fremtidige samfundsliv.
Brugen af medier beriger generelt børnene - de
får udviklet deres kreativitet - de får noget at være
fælles om.
Generelt føler forældrene, at de er »godt klædt på«
til at kunne sikre sig, at deres børn bruger medierne
på en hensigtsmæssig måde, når det gælder film
og video. De føler sig mindre godt rustet i forhold
til spil og flere giver udtryk for, at deres egne
kompetencer m.h.t. nettet er begrænsede. Ofte ved
børnene mere om spil end forældrene. Og m.h.t.
nettet savner forældrene muligheder for at beskytte
deres børn.
Forældrene har generelt stor tillid til egne børns
brug af medier, og er opmærksomme på, at de selv
har et ansvar i forhold til, hvordan deres børn bruger
medierne.
Biograffilm
Forældrene har få bekymringer angående børnenes
brug af biograffilm. Eneste egentlige bekymring,
som udtrykkes af flere, er, at trailere ikke altid
passer til den aldersklasse, som filmen er målrettet
til.
Video/DVD
Heller ikke videoforbruget giver anledning til stor
bekymring hos forældrene. Det, der bekymrer
forældrene, er den tid, som børnene bruger på at
se video.
For større børn er forældrenes bekymring, at de
ikke ved, hvad børnene ser, når forældrene ikke er
hjemme.
Men generelt mener forældrene, at de via snak
med børnene har »tjek« på, hvad der bliver set.
Størsteparten af forældrene har dog oplevet, at
børnene har set videoer andre steder, som de ikke
ville have ladet dem se - typisk hos kammerater
men også i skolen og klubben.
TV
Næsten alle forældrene gør en indsats for
at sikre sig, at deres børn ikke ser uegnede
programmer. Forældrene sætter sig ind i indholdet
af programmerne, men regner også med at
sendetidspunktet kan bruges som rettesnor i
forhold til egnethed. Forældrene synes generelt, at
de danske kanaler er flinke til at gøre opmærksom
på uegnede programmer - det er sværere med
de udenlandske kanaler. Flere forældre ser
HVAD SIGER MOR OG FAR TIL DE NYE MEDIER?
Helle Mogensen Thorsen
15. Artikler af medierådets medlemmer 15
udsendelserne sammen med deres børn, hvis de er
i tvivl om egnethed.
Som med video, er forældrene mest bekymrede
over den tid børnene bruger på at se tv, men
de er klar over, at de selv må gøre noget ved
tidsforbruget, når de mener, det er for stort.
Spil
Størstedelen af forældrene gør noget for at
sikre sig, at spil er egnede for deres børn. Det er
imidlertid sværere for forældrene at vurdere spils
egnethed ud fra kassetterne end, når de skal
vurdere en video. Flere skal se det i funktion for
rigtigt at kunne vurdere spillets egnethed.
Også når det gælder spil er forældrenes største
bekymring overvejende den tid, som børnene
bruger på at spille. Men flere udtrykker, at de selv
ved for lidt om spil og det at spille.
”Det er svært at følge med - han ved mere end mig
- jeg vil gerne på pc-kursus.
Jeg vil gerne have mere viden om, hvordan man
lokker piger til pc’er.”
Generelt kan forældrene ikke lide voldsspil, men er
de er meget positive over for spil i forhold til den
læring, som børnene får.
Internet
Alle forældrene gør noget for at sikre sig i omkring
deres børns brug af nettet, men forældrene savner
viden om, hvorledes de kan beskytte deres børn,
f.eks. filtre.
Forældre efterlyser også en guide til hvad nettet
er og hvad nettet ikke er i forhold til børn - en
hjemmeside.
Der er generelt ikke noget stort forbrug af nettet i
hjemmene. Hos ingen af de interviewede er der fri
adgang for børnene. Hovedreglen er, at børnene
kun må bruge nettet efter aftale med forældrene,
og at forældrene skal godkende, hvad det bruges
til. Ofte deltager forældrene, når børnene er på
nettet.
Chat er forældrenes største bekymring, men
også mulighed for, at børnene kommer ind på
uegnede sider bekymrer forældrene. Forældrene
er bekymrede for, hvem børnene kommer i kontakt
med, og de fleste (med større børn) har talt med
børnene om faren ved chat.
Forældrenes bekymring i forhold til, at børnene
bruger nettet uhensigtsmæssigt andre steder end
hjemme gælder primært skolen, idet der ikke er fri
adgang hos kammerater.
Kun få af de interviewedes børn spiller på nettet, og
hos disse er det chatten i forbindelse med spillene,
der bekymrer.
Generelt er forældrene dog positive overfor brug
af nettet. Internettet er fortræffeligt til at hente
informationer til opgaver m.v.
16. 16 Internationalt samarbejde
Medierådet for Børn og Unge indgår i projektet
Safety, Awareness Facts and Tools – kaldet ”SAFT”,
sammen med tilsvarende institutioner fra Irland,
Island, Norge og Sverige. Projektet har fået støtte
fra EU-programmet IAP Internet Action Plan, og
målet er at undersøge børns brug af Internettet.
Projektet gik i luften den 1. september 2002 og
afsluttes den 1. maj 2004.
SAFT-projektets formål
• At få mere viden om, hvordan ”tweens”(børn
og teenager) bruger Internettet og de poten-
tielle faldgruber i den forbindelse
• At opnå viden om forældrenes nuværende
kendskab til sikker brugaf Internettet og om
deres fremtidige informationsbehov
• At give færdselsregler, der kan lære
europæiske børn sikker adfærd på Internettet
SAFT forløb
Partnerne i SAFT-projektet har i Danmark, Norge,
Sverige og Island udført en omfattende komparativ
spørgeskemaundersøgelse angående forældres
holdning til deres børns brug af Internettet. En
tilsvarende undersøgelse af børn og unges
Internetbrug blev præsenteret maj 2003. Fra
efteråret 2003 vil en rapport over undersøgelsernes
resultater være tilgængelig. Undersøgelserne
skal skabe platform for udformning af
informationskampagner, der skal henvende sig til
målgrupperne børn, unge, forældre og lærere.
Resultaterne og udviklingen af SAFT-projektet kan
følges på internetadresserne www.medieraadet.dk
eller www. saftonline.dk. Her vil der også være
gode råd om børns internetbrug, ligesom du kan få
adgang til:
• En uddannelsespakke, der skal opmuntre børn
til at blive kritiske internetbrugere. Der vil være
øvelsesmateriale, som børn og forældre kan
løse i fællesskab
• Safe Use Guide - internetbranchens bidrag
til SAFT-projektet bliver en guide til sikker
internetbrug
Forældres holdning til børns brug af Internettet
Hovedresultaterne fra undersøgelsen af
forældrenes holdning børns brug af Internettet til
har vist:
• Forældre i de nordiske lande er bekymret
for sikkerhed ved Internet, men mangler den
nødvendige viden om Internettet
• Danske forældre er mindre bekymrede
og mere positive over for deres børns
Internetbrug end i de andre nordiske lande
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
SAFETY, AWARENESS FACTS AND TOOLS (SAFT)
17. 17Internationalt samarbejde
• Danske forældre går ind for færre regler og
mindre kontrol
• Danske forældre er usikre på filtre, men
mener derimod, at vejen frem er undervisning
og vejledning af forældre og børn
• Ifølge forældrene bruger danske børn
Internettet markant mindre til skolearbejde
end børnene i de andre lande
• Ifølge forældrene bruger danske børn mest
Internettet til at surfe og spille spil
• Forældrene i de andre lande bekymrer sig
mest for Internettets pornosider, mens danske
forældre er mest bekymret for børnenes
tidsforbrug på Internettet
EU-programmet IAP Internet Action Plan Safety, Awareness Facts and Tools
18. 18 Internationalt samarbejde
Medierådet for Børn og Unge har deltaget i et
internationalt samarbejde om at udvikle en fælles
europæisk mærkningsordning til computerspil.
Målet med mærkningsordningen er at give
vejledende aldersmærkning og mulighed for at
orientere sig om computer- og konsolspil.
Mærkningsordningen har fået navnet PEGI
- Pan European Games Information. Ordningen
indebærer, at computerspil, det vil sige PC-,
Playstation-, X-box- og Gamecubespil, mærkes
med alderskategori og symbol, der angiver
kriteriegrundlaget for klassificeringen.
Alderskategorierne er 3+, 7+, 12+, 16+ og
18+. Et spil vil kun være mærket med en enkelt
alderskategori.
Symbolerne viser om spillet indeholder vold, sex,
diskrimination, stoffer, frygt eller sprog, der kan
virke kritisabelt og skal gøre det mere tydeligt for
forbrugerne hvorfor spillet har fået en bestemt
alderskategori samt spillets indhold.
Den fælles europæiske ordning trådte i kraft 1.
april 2003, og har fungeret sideløbende med
andre ordninger indtil 1. juli 2003, hvor PEGI bliver
obligatorisk for de forhandlere, der har tilmeldt sig
ordningen.
På www.pegi.info kan forbrugerne kan se
begrundelserne for alderskategorierne.
PEGI ordningen vil afløse den engelske ELSPA
mærkningsordning samt formentlig komme til at
afløse den danske mærkningsordning, der blev
introduceret i 2001.
Medierådet for Børn og Unge vurderer, at den
nye ordning vil være til gavn for forbrugerne, som
får bedre mulighed for at orientere sig, når der
arbejdes med samme mærker og aldersangivelser
på alle spil i Europa. Det må anses som positivt, at
der bliver mere vejledning omkring kategorier og
klassificeringer.
COMPUTERSPILSMÆRKNING
Vold Sex Diskrimination Stoffer Frygt Kritisabelt sprog
De 5 alderskategorier går fra 3+ til 18+
20. 20 Vidensudvikling
Medierådet for Børn og Unge påbegyndte i foråret
2003 en undersøgelse af børn og unges brug af
computerspil. Undersøgelsen gennemføres på
foranledning af Kulturministeriet. Undersøgelsens
resultater forventes klar i efteråret 2003.
Baggrunden for undersøgelsen er, at børn og
unge ændrer medievaner i disse år. Ved siden
af tv og spillefilm udvikler computerspil sig til at
være et af de væsentligste medier i børn og unges
kulturforbrug. Tidligere dansk forskning viste, at
børnene anskuer computerspil som leg, og skelner
mellem fiktion og virkelighed.
Computerspil er et område, der er i konstant
forandring. Der er sket en voldsom stigning i
spillenes udbredelse, både til pc, spillekonsoller og
Internet. Samtidig bliver der i højere grad udviklet
spil, der er meget tidskrævende, og yderligere er
nogle af spillene inden for de sidste par år blevet
mere komplekse og livagtige. Dette har ført til
behovet for en ny opdateret viden om computerspil.
Den nye computerundersøgelse, vil komme til at
indeholde forskellige dele, der samlet skal give et
billede af, hvem der spiller, hvordan spil bruges, og
hvilke typer af spil, der spilles.
Yderligere vil der blive set på, om der eventuelt
kan være skadelig effekt af brug af computerspil
og hvilke psykologiske, sociale og kulturelle
indvirkninger computerspil har på børn og unge.
Endelig vil der indgå en oversigt over, hvordan
computerspil mærkes i forskellige europæiske
lande.
Medierådet for Børn og Unge vil sammenfatte
de fire delundersøgelser og give ministeren en
anbefaling vedrørende børn og unges brug af
computerspil.
VIDENSUDVIKLING
COMPUTERSPILSUNDERSØGELSE
Ulvepigen Tinke, ASA Film, Danmark, 2002. Fotograf: Nille Leander
22. 22 Vidensudvikling
MEDIERÅDETS BØRNEPANEL
Medierådet for Børn og Unge er fortsat
meget tilfredse med børnepanelet, der styrker
børneperspektivet i filmcensorernes arbejde.
Børnepanelet består af en 4. og 7. klasse.
4. klassepanelet har inden for det sidste år set én
film, og 7. klasse har set tre film.
Metode
I det forgangne år har der været en løbende
udvikling af den metode, der bruges til at få indblik
i børnepanelets opfattelse af film. Metoderne
har taget hensyn til differencen i panelets
udviklingsniveau, og derfor er metoderne ikke ens.
For 4. klassens vedkommende er forsøgt med
gruppeinterview og interview af hele panelet på en
gang. Gruppeinterview af 20 minutters varighed
med grupper på to børn har vist sig at fungere
bedst, idet børnene ved denne interviewform kom
lettere til orde og nuancer i børnenes oplevelser
fremstår mere tydeligt.
Det har desuden været afprøvet, om det ville være
en fordel, at panelet inden interviewene nedskrev
stikord om filmens handlingsforløb, som kunne
bruges som udgangspunkt for interviewene. Denne
metode er dog forladt igen, da den ikke viste sig at
være gavnlig for interviewenes udvikling.
For 7. klassens vedkommende har der været
tale om, dels interviews af store grupper og
dels interviews af grupper på to. Det viste sig, at
interview af grupper på to var den mest givende
metode, idet der her var størst mulighed for at
spørge ind til den enkeltes holdning og forståelse
af filmen. Besvarelse af spørgeskemaer blandt den
del af panelet, der ikke blev interviewet, har vist sig
at være en god metodisk form, til at få indsigt i den
resterende del af panelets oplevelser af filmen.
Den samlede vurdering af metoden til børnepanelet
er, at undersøgelse af 7. klassen ved interview
af grupper på to og spørgeskemaer fungerer
tilfredsstillende, ligeledes har det vist sig at
interview af grupper på to i 4. klassen, var en god
metode.
Hvilke film har børnepanelet set
4. klassen har set filmen Ulvepigen Tinke, der er
vurderet Tilladt for alle, men frarådes for børn under
7 år.
Filmen Ulvepigen Tinke bringer temaer som
spænding og sorg på banen, idet filmen handler
om en fattig og forældreløs pige. Filmen indeholder
blandt andet en scene, hvor pigen Tinke begraver
sin mor. Vurderingsudvalget ønskede at undersøge,
hvordan sådanne følelsesladede episoder virker
på yngre børn. Det viste sig, at børnepanelet var
meget optaget af både de spændende og sørgelige
elementer i filmen.
7. klassen har set filmene Dragejægerne, The
Sweetest Thing og De Grønne Slagtere.
Dragejægeren er vurderet Tilladt for børn over 15
år.
Filmen Dragejægeren bringer temaer som
spænding, uhygge og vold op til debat. Filmen
23. 23Vidensudvikling
indeholder voldsomme kampscener og lydeffekter.
Da filmen i Sverige blev klassificeret Tilladt for
børn over 11 år, ønskede vurderingsudvalget
undtagelsesvis at vise en film for børnepanelet, der
var klassificeret højere end deres eget alderstrin.
The Sweetest Thing er vurderet Tilladt for alle.
Filmen The Sweetest Thing indeholder scener med
seksualitet og erotik. Vurderingsudvalgets anser
filmen for at indeholde utvetydigt seksuelle scener
uden at være pornografiske. Filmen bringer derfor
temaet seksualitet, der er centralt i ungdomsfilm, på
banen på en humoristisk måde. Vurderingsudvalget
ville gerne have indblik i børnepanelets holdning
til det seksuelle tema i film, der har de unge som
målgruppe.
Den gængse holdning i børnepanelet var, at det
er naturligt, at ungdomsfilm som denne viser
seksuelle og erotiske scener, og de fandt ikke
filmen grænseoverskridende. Børnepanelet tillagde
den humoristiske præsentation af de seksuelle og
erotiske scener stor vægt.
De Grønne Slagtere er vurderet Tilladt for børn over
11 år.
Filmen De Grønne Slagtere er blevet revurderet
og revurderingen medførte ændring i afgørelsen.
Vurderingsudvalget fandt filmen vanskelig at
genrebestemme, og mente derfor det var vigtigt
at få indblik i børnepanelets oplevelse af filmen.
Filmen indeholder scener, hvor mennesker blive
dræbt, slagtet og deres kroppe bliver solgt som
kød i en slagterforretning. Alt dette fremstilles ved
en barok humor med mange komiske elementer.
Vurderingsudvalget var i tvivl om, børn primært ville
hæfte sig ved de noget dramatiske scener, og blive
skræmt over filmen, eller om børnene ville opfatte
filmen som underholdning.
De færreste i børnepanelet blev dog skræmte
af filmen, og de hæftede sig alle ved den
underholdende og komiske kontekst. De ’grænse
overskridende’ elementer med slagtede mennesker
var der kun enkelte børn, som tog direkte afstand
fra.
Erfaringer
Vurderingsudvalgets erfaringer med børnepanelet
har været meget positive. Efterfølgende diskussion
af de forskellige films temaer og børnenes reaktion
herpå har været frugtbare og oplysende.
Nordisk Institut for Kvinder og Kønsforskning er
af ligestillingsministrene i de nordiske lande blevet
bedt om at udarbejde et oplæg til undersøgelse
af, hvordan udbredelsen af pornografi påvirker
opfattelsen af kvinder og mænd.
FÆLLES NORDISK AFDÆKNING AF PORNOGRAFI
Medierådet for Børn og Unge følger dette tiltag
nøje, idet Medierådets forskningsrepræsentant
Ning de Coninck-Smith sidder i en
baggrundsgruppe for kommissoriet.
24. 24 Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002
Vurderingsudvalget har i 2002 vurderet 183 film,
166 filmtrailere, 223 videoer, 15 videotrailere, 32
DVD film, 87 DVD-trailere med baggrundsmateriale
og 2 reklamer.
Reklamer
Reklamer, der skønnes åbenbart uskadelige, skal
ikke vurderes af Vurderingsudvalget, men kan vises
foran film, der er Tilladt for alle, Tilladt for alle, men
frarådes børn under 7 år, Tilladt for børn over 11 år
og Tilladt for børn over 15 år.
Dansk Reklame Film oplyser, at der i 2002
har været vist 142 nye reklamefilm, hvilket er
en fremgang fra 2001, hvor der blev vist 120
reklamefilm. Vurderingsudvalget har i 2002 set to
reklamer, som Dansk Reklame Film ikke skønnede,
var åbenbart uskadelige.
I år 2001 indførtes børnereklamer, som vises ved
filmforestillinger, der henvender sig til børn. Siden
KLASSIFICERINGER I 2002
opstarten af børnereklamer, har der kun været
klaget over én reklame for alkohol, som blev vist før
en film, der havde fået vurderingen Tilladt for børn
over 11 år, men som havde børn som målgruppe
(Harry Potter).
Antal film & fordeling på kategorier 1999 – 2002
Tabel 1. Talmaterialet i tabellen kan være behæftet med en smule usikkerhed, da film
der vurderes i slutningen af året, sandsynligvis først har premiere året efter, ligeledes er
film med premiere i starten af et år, sandsynligvis vurderet året før.
Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve Ialt
1999 26 42 27 19 2 116
2000 44 48 41 32 5 170
2001 35 44 40 21 8 148
2002 41 43 61 34 4 183
Dansk Reklame Film har overfor Medierådet
oplyst, at man er opmærksom på problemet, idet
ledsagereglen medfører, at forældre tager yngre
børn med ind til film, der har en 11 eller en 15
års aldersgrænse. Sammen med repræsentanter
for filmbranchen vil man finde en løsning, således
at reklamer for alkohol ikke vises foran film, der
overvejende ses af børn - uanset aldersgrænse.
25. 25Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002
Film
Vurderingsudvalget ser ikke alle film, fordi der
ikke er indsendelsespligt i Danmark. Film, der ikke
indsendes, skal annonceres og mærkes som ”Tilladt
for børn over 15 år”.
I år 2002 vurderede vurderingsudvalget 183 film.
Vurderingerne var næsten ligeligt fordelt mellem,
Tilladt for alle og Tilladt for alle, men frarådes for
børn under 7 år, med henholdsvis 22 % og 23 %
af det samlede antal af film, der blev vurderet. Flest
43 film, der havde premiere i årets løb, blev ikke
vurderet. Det er næsten en 1⁄4 af samtlige film der
havde premiere, men der er indsendt væsentlig
flere film til vurdering end i 2001, hvilket må
noteres som positivt.
FAFID (Foreningen af Filmudlejere i Danmark)
samarbejder med Medierådet om at film, der ville
få en lavere grænse end 15 indsendes til vurdering
i Medierådet. Det er ikke ulovligt at undlade at
indsende film til vurdering, men konsekvensen er, at
filmen får aldersklassificeringen Tilladt for børn over
15 år uden, at dette bygger på en faglig vurdering.
En manglende vurdering af aldersklassificering
bevirker, at Medierådet for Børn og Unge ind
imellem får henvendelser fra offentligheden, der
ikke kan forstå, hvorfor en film har fået denne
vurdering.
På www.medieraadet.dk kan man slå film op
og se vurdering, begrundelse for denne og
handlingsreferat. Film, der ikke er blevet vurderet,
bliver oplyst som, Tilladt for børn over 15 år uden
faglig vurdering.
Antal video & fordeling på kategorier 1999 – 2002
Tabel 2. Talmaterialet i tabellen kan være behæftet med en smule usikkerhed, da film
der vurderes i slutningen af året, sandsynligvis først har premiere året efter, ligeledes er
film med premiere i starten af et år, sandsynligvis vurderet året før.
Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve Ialt
1999 121 51 27 26 2 227
2000 134 57 29 13 4 237
2001 143 58 36 17 2 256
2002 99 53 45 15 11 223
film blev vurderet til Tilladt for børn over 11 år i alt
33 %. Færrest film blev vurderet til Tilladt for børn
over 15 år i alt 19 %.
Ved sammenligning med året før er der flere film,
der får en højere aldersklassificering. Film, der
vurderes Tilladt for børn over 11 år, og film, der
vurderes Tilladt for børn over 15 år, er begge steget
procentvis i antal afgørelser.
27. 27Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002
Video (VHS)
Vurderingsudvalget ser ikke alle videoer, fordi der
ikke er indsendelsespligt i Danmark. Videoer, der
ikke indsendes og som ikke tidligere er vurderet som
film, skal mærkes som ”Tilladt for børn over 15 år”.
Der har været et fald i antal af videoer, der blev
vurderet i 2002 sammenlignet med de tidligere år.
I 2002 har der været vurderet 223 videoer, hvor
antallet af vurderinger i 2001 var på 254, hvilket
er et samlet fald på 42 videovurderinger. Faldet af
vurderinger ligger hovedsagligt blandt de film, der
Foreningen af Danske Videogramdistributører om,
hvor mange videoer, der i alt i blev udsendt i 2002.
DVD
Vurderingsudvalget ser ikke alle DVD’er, fordi der
ikke er indsendelsespligt i Danmark. DVD’er, der
ikke indsendes og som ikke tidligere er vurderet som
film eller video, skal mærkes som ”Tilladt for børn
over 15 år”.
DVD films distributører kan genbruge film- eller
videoafgørelserne, derfor er antallet af DVD, der
sendes til vurdering begrænset. Hvis film udkommer
i samme eller mindre format, og indholdet er identisk,
er det ikke nødvendigt at få dem vurderet igen.
I 2002 er der vurderet færre DVD’er sammenlignet
med de to foregående år. I 2002 blev der
vurderet 119 DVD’er mod 240 i 2001. Men det
tilsyneladende fald er mere udtryk for områdets
udvikling, idet vi nu modtager en ”samlet” DVD, hvor
vi tidligere modtog ekstramaterialet separat.
Det har ikke været muligt at få oplysninger fra
Foreningen af Danske Videogramdistributører om,
hvor mange DVD’er, der i alt i blev udsendt 2002.
Antal DVD’er & fordeling på kategorier 1999 – 2002
Tabel 3. Talmaterialet i tabellen kan være behæftet med en smule usikkerhed, da film
der vurderes i slutningen af året, sandsynligvis først har premiere året efter, ligeledes er
film med premiere i starten af et år, sandsynligvis vurderet året før.
DVD Alle 7 år 11 år 15 år Prøve Ialt
1999 56 31 13 17 0 117
2000 97 42 26 5 0 170
2001 136 66 36 2 0 240
2002 66 31 21 1 0 119
De Grønne Slagtere, M&M Productions, Danmark, 2002. Fotograf: Rolf Konow
er vurderet til Tilladt for alle, idet antallet i denne
alderskategori er faldet med 44.
Fordelingen af videoerne er sådan, at hovedparten
af de videoer der blev vurderet ligger i kategorierne
Tilladt for alle eller Tilladt for alle, men frarådes
for børn under 7 år. Disse to kategorier udgjorde
tilsammen 68 % af det samlede antal af videoer, der
blev vurderet.
Det har ikke været muligt at få oplysninger fra
28. 28 Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002
Trailere
Vurderingsudvalget ser ikke alle trailere. En trailer,
der ikke er vurderet af vurderingsudvalget, bliver
aldersklassificeret til Tilladt for børn over 15 år, uden
faglig vurdering. Traileren kun må vises i forbindelse
med en film med tilsvarende aldersklassificering.
Vurderingsudvalget har i 2002 vurderet 166 trailere
til de film, der vises i biografen. Medierådet for Børn
og Unge har sammenholdt antallet af trailer, der blev
vurderet med antallet af film (183), der blev vurderet.
27 % af de film, der blev sendt til vurdering, har ikke
fået den/de tilsvarende trailer(e) vurderet og ifølge
oplysning fra FAFID (Foreningen af Filmudlejere i
Danmark) er der altid en eller flere trailere tilknyttet
en film. Konsekvensen af, at trailere ikke er blevet
vurderet er, at de kun kan vises foran 15 års film.
Dette stemmer dårlig overens med det faktum, at
mere en halvdelen af de film, der ikke indsendes
trailere til, er aldersklassificeret til Tilladt for alle eller
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
FAFID - Foreningen af Filmudlejere i Danmark - har
taget hånd om sagen, og i sidste kvartal af 2002 er
der sket en forbedring, så der nu indsendes flere
trailere til vurdering.
Medierådet følger denne udvikling nøje.
Danske, norske og svenske afgørelser
Der er gennemgående overensstemmelse mellem
de skandinaviske landes vurderinger af film. Der er
dog enkelte forskelligheder, specielt i forbindelse
med film, der indeholder erotiske og voldelige scener.
Et eksempel på forskellig vægtning af erotiske
scener, ses ved vurderingen af filmen The Sweetest
Thing, som i Danmark blev vurderet til Tilladt for alle.
Sveriges vurdering var Tilladt for alle, men frarådes
for børn under 7 år. Norges vurdering var Tilladt for
børn over 11 år.
Både den norske og svenske begrundelse hæfter
sig ved, at sex er omdrejningspunkt i filmens
samtaler. I den danske begrundelse bemærkes dette
også, men den danske begrundelse går mere på, at
filmen ikke har nogen skræmmende elementer.
Medierådet for Børn og Unge arbejder med de
overordnede kriterier for klassificering af seksuelle
film med henblik på afklaring af om der i dette
tilfælde skal klassificeres efter egnethed, hvilket
filmloven i dette ene tilfælde giver hjemmel til.
Et eksempel på en film med voldelige scener, der
er blevet vurderet forskelligt er Ghost World. Filmen
er i Danmark vurderet til Tilladt for alle, hvor den i
Sverige er vurderet til Tilladt for alle, men frarådes for
børn under 7 år og i Norge er den vurderet til Tilladt
for børn over 11 år. Både i Norge og Sverige er
aldersgrænsen begrundet med, at filmen indeholder
voldelige scener, men i Danmark understreges, at
disse er præsenteret på humoristisk vis og derfor
ikke antages at være skræmmende for børn.
Revurderinger
Der har i 2002 været klaget over to af vurderings-
udvalgets afgørelser. Ved revurdering valgte
vurderingsudvalget at ændre begge afgørelser.
Den ene klage var over filmen Gamle mænd i nye
biler, der blev ændret til Tilladt for børn over 11 år.
Den anden klage var over videoen Parole Officer,
der blev ændret til Tilladt for alle, men frarådes børn
under 7 år.
Ghost World, MGM Studios, USA, 2002
30. 30 Den administrative virkelighed
Medierådets møder
Medierådet for Børn og Unge har haft 4 møder i
perioden 2002 til 2003. Helle Mogensen Thorsens
og Claus Due Pedersens beskikkelsesperiode
udløb 17. april 2003. Der er bestikket 2 nye
rådsmedlemmer, Søren Sørensen og Birthe Hjortdal
Larsen. 2 rådsmedlemmer er genbeskikket, Estrid
Sørensen og Loke Havn.
Vurderingsudvalgets møder
I samme periode har der været afholdt et antal
møder i vurderingsudvalget. Vurderingsudvalget
består af formanden for Medierådet, rådets to
børnesagkyndige medlemmer samt suppleanter.
Møderne i vurderingsudvalget bruges til at
koordinere vurderingsvirksomheden, diskutere
praksis og forberede sager om vurderingskriterier
m.m. til Medierådet.
Sekretariatet
Den daglige drift af Medierådet for Børn og Unge
styres af sekretariatet, der er bemandet med to
faste stillinger – en sekretariatschef og en film- og
IT-ansvarlig samt eventuelt en til to enten studenter,
praktikanter eller projektmedarbejder.
Hjemmeside
Medierådet for Børn og Unges sekretariatet
formidler løbende ca. 700 vurderinger årligt til
samtlige biografer, filmudlejere, videodistributører
og de største dagblade. Det er disse informationer,
som offentligheden skal bruge i deres dagligdag
som vejledning i det store medieudbud.
Medierådet bruger Internettet som informations-
og vejledningsvirksomhed. Formålet er dels at
formidle viden og dels at udbrede kendskabet til
Medierådets virke. Medierådet for Børn og Unges
hjemmeside ses årligt af ca. 70.000 besøgende.
Medierådet arbejder vedvarende på en forbedring
af hjemmesiden, som et led i at udnytte den
tilgængelige teknologi til at højne service niveauet.
Medierådets hjemmeside har både en
brancheindgang og en forbrugerindgang. Formålet
med opdelingen af hjemmesiden er at gøre
det lettere, at målrette søgningen og finde den
informationer, der ønskes. På forbrugersiden
er det blandt andet muligt at få vejledning om
vurderingsudvalgets vurderinger og de symboler
samt ordforklaringer, der benyttes i forbindelse med
film, computerspil m.m.
MOVI
Medierådet for Børn og Unge har investeret i
en ny database - MOVI - Medierådets Online
Vurderings Interface, som er klar til brug efteråret
2003. MOVI automatiserer hele processen omkring
klassificeringen af film, video og trailere. Det
betyder, at forløbet fra at en distributør anmoder
om vurdering til, at denne modtager den endelig
afgørelse, nu udelukkende foregår online. MOVI
er derfor med til at effektivisere den daglige
arbejdsgang i Medierådet, at mindske muligheden
for fejl i de oplysninger distributører indsender
og yderligere medvirker MOVI til en kortere
DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED
31. 31Den administrative virkelighed
behandlingstid for Medierådets kunder og dermed
til en øget service.
Trailerdatabase
I 2002 har Medierådet udviklet en ny
trailerdatabase, som er etableret ved hjælp af
en bevilling fra Kulturministeriet. Udviklingen
af databasen har vist sig at være vellykket, idet
database har kapacitet til at omstille sig efter både
branchen og forbrugernes behov.
Databasen har to indgange, én, der er forbeholdt
branchen, og én, der er forbeholdt forbrugerne.
Opdelingen i de to indgange giver mulighed for at
differentiere indholdet og derved tage hensyn til, at
målgrupperne efterspørger forskellige informatio-
ner. Gennem både branche- og forbrugerindgang
han man lejlighed til at vælge en simpel eller en
avanceret søgefunktion, hvilket skal optimere ser-
vice og give en effektiv søgning.
Det særlige ved brancheindgangen er, at branchen
kan søge information på film-, video-, DVD- og
trailerafgørelser. Derudover har branchen mulighed
for at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvori de kan få
information om en eller flere af følgende:
• Nyhedsbrev
• Medierådets trailervurderinger
• Filmvurderinger for branchen
Forbrugerindgangen kan benyttes til at søge på
film, video og DVD. Også her er der mulighed for
at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvori forbrugerne kan
vælge at få en eller flere af følgende informationer:
• Nyhedsbrev for børn og forældre
• Filmvurderinger for børn og forældre
Samarbejdspartnere
Medierådet for Børn og Unge har i 2002
videreudviklet sine relationer til andre offentlige og
private organisationer, institutioner og myndigheder,
der arbejder med børn som målgruppe. Formålet
med knytte disse relationer er, at de forskellige
organisationer og fagområder skal få glæde af
hinandens erfaringer og viden. Dette skal være med
til at forny institutionen og sikre den bedst mulige
kvalitet i den service, der ydes.
Væsentlige samarbejdspartnere i år 2002/
2003 har været Foreningen af Danske
Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere
i Danmark (FAFID), Danske Biografer, Danske
Reklame Film (RMB), Multimedieforeningen, Medie-
og Tilskudssekretariatet, Det Danske Filminstitut,
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber,
Børnerådet, Biblioteksstyrelsen, Red Barnet, IT-
Brancheforeningen i Danmark, Voldskilddringsrådet
i Sverige, Statens Filmtilsyn i Norge, IKT- Norge
(IKT), Markeds- og Mediainstituttet as (MMI) i
Norge, Heimili og Skoli (Heimeli) på Island, National
Centre for Technology in Education (NCTE) i Irland.
32. 32 Den administrative virkelighed
ØKONOMISKE NØGLETAL FOR 2002
Indtægter
Finanslovbevilling
Vurderingsgebyr
Driftsindtægt (leje)
Tipsmidler fra Kulturministeriet
Indtægt i alt
Udgifter
Vederlag til Råd og Vurderingsudvalg
Drift af sekretariat inkl. husleje
MOVI database
Informations- og vejledningsvirksomhed inkl. trailerdatabase
Overført til 2003
Udgifter i alt
Safety, Awareness Facts and Tools (SAFT) – Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
I efteråret 2002 blev der af EU programmet Internet Action Plan bevilliget
10 mio. Euro til Safety and Awareness For Tweens (SAFT), heraf går 1.2 mio.
til Medierådet for Børn og Unge.
Indtægter
EU bevilling, 1. rate
Indtægter i alt
Udgifter
Drift
Overført til 2003
Udgifter i alt
DKK
1.700.000
565.000
65.000
140.000
2.470.000
DKK
450.000
1.400.000
200.000
320.000
100.000
2.470.000
DKK
400.000
400.000
DDK
130.000
270.000
400.000
Gamle Mænd I Nye Biler, Thura Film, Danmark, 2002. Fotograf: Alexandra Dahlström
Medierådets drift
Det økonomiske grundlag for Medierådet for Børn og Unges arbejde er i
overvejende grad den årlige finanslovsbevilling.
34. 34
Medierådet for Børn Og Unge
Karsten Gynther,
seminarielektor, cand. pæd.,
formand for Medierådet for Børn og Unge
Ning de Coninck-Smith,
lektor, dr. phil.
Lars Gjerlufsen,
højskolelærer, exam. pæd. i medie/
informationskundskab
Loke Havn,
direktør, cand. merc.*
Estrid Sørensen,
cand. psych. ph.d. studerende *
Claus Due Pedersen,
direktør **
Helle Mogensen Thorsen,
økonom **
Birthe Hjortdal Larsen,
børnehaveleder, socialpædagog ***
Søren Sørensen,
direktør, civilingeniør ***
Vurderingsudvalg
Karsten Gynther,
seminarielektor, cand. pæd. ,formand
Martin Brandt-Pedersen,
undervisningskonsulent
Lars Gjerlufsen,
højskolelærer, exam. pæd. i medie/
informationskundskab
Peter G. Hjørnet,
seminarielærer
Susanne Gjessing,
konsulent for skolebiblioteker, IT og medier *
Estrid Sørensen,
cand. psych. ph.d. studerende *
Genbeskikket pr. 18. april 2003 *
Afbeskikket pr. 17. april 2003 **
Beskikket pr. 18. april 2003 ***
MEDIERÅDETS & VURDERINGSUDVALGETS MEDLEMMER
