5. Piaget sætter den kognitive udvikling i centrum (tænkningens udvikling):
•Barnet er aktivt handlende – sin egen lille forsker af verden (konstruktion).
•Piaget laver observationer af hverdagen og af forsøg (egne børn).
•Vores personlighed – den måde vi tænker, oplever og handler på – er bestemt af
vores kognitive skemaer (en metafor)
Psykoanalysen sætter den emotionelle udvikling i centrum, og mener, at
mennesket er præget af intrapsykiske drifter (forsvarsmekanismerne og det
ubevidste).
Behaviorismen sætter adfærden i centrum, og mener, at mennesket i høj
grad er et produkt af omgivelsernes prægning (stimuli og respons).
6. Hvad er det teorien gerne vil sige noget om – eller er gode til at sige noget om?
Eksempler:
Menneskets tanker: Kognitionspsykologi
Menneskets følelser: Psykodynamisk teori
Menneskets adfærd: Behaviorismen
Menneskets ambitioner: Humanistisk psykologi
Menneskets valg: Eksistentiel psykologi
7. Grundantagelse:
Den måde vi tolker omverden på, har afgørende indflydelse på vores
handlinger og adfærd (vores personlighed).
Dvs. vi kan reagerer forskelligt på den samme situation – fordi vi tolker
den forskelligt.
Dvs. vi er ikke viljeløse ofre for de ydre påvirkninger, men vi forholder os
aktivt og tolkende til dem (konstruktivisme).
Vores tolkning foregår via kognitive skemaer – det er en metafor for
indre mentale strukturer, som på en systematisk måde gemmer på
vores erfaringer (generaliserede erfaringer).
8. Hvad er grisefodbold?
Vores kognitive skemaer guider os mod en bestemt retning
(briller/assimilation) i stedet for at vi er åbne.
VIGTIGT BEGREB – FORFORSTÅELSE…..
9. 9
De to linjer er lige lange. Dette kaldes Müller-Lyer illusion.
Helheden styrer vores opfattelse af delene = helhedsloven
Gestalt-love
10. Hvad ser du?
Vores forventninger eller kognitive skemaer hjælper os med at tolke situationen.
Dvs. vores forventning har betydning for hvad vi ser!!
Tænk på elevers forventninger til en idrætstime…….
11. Konkurrence – op og stå – sig FARVEN ikke ordet.
Når man er færdig må man sætte sig ned.
12. Børn skaber deres kognitive strukturer (tænkemåder) gennem aktivitet
(erfaringer).
Børns kognitive strukturer udvikles gennem bestemte stadier (de fire
tænkeperioder - BIOLOGI)
Tilpasningen består af to processer: assimilation og
akkomodation. (næste slide)
Tilpasning sker fordi vi stræber efter ligevægt (vi ønsker at verden giver
mening).
13. Den proces, hvor man optager de erfaringer, man gør sig, i de kognitive
skemaer man allerede har.
Dvs. man tilpasser så at sige virkeligheden til vores opfattelse af
verden.
Eksempler:
Når barnet ”putter” katten ind i hundeskemaet og siger vov vov.
Når vi antager at bestemte grupper af mennesker har en bestemt
personlighed (stereotypier og fordomme).
Hvis vi aldrig har spillet badminton og holder ketsjeren som en
stegepande..
14. Når vi reviderer vores hidtidige skemaer, på baggrund af de nye erfaringer vi gør
os (ændrer skemaer, opdeler skemaer, laver nye skemaer).
Piaget kalder det differentiering og generalisering.
Dvs. vi tilpasser eller justerer vores opfattelse af verden til virkeligheden.
Eksempler:
Barnet erfarer at en kat og en hund ikke er helt det samme.
Man lærer personer fra en gruppe at kende og ændrer mening (Kontaktteorien)
Når man forstår at den gode clear i badminton laves med siden til nettet
- Og her kan eksempelvis videofeedback spille en rolle!
15. Brug 2 minutter alene:
Se om du kan komme i tanke om en
situation fra dit idrætsliv hvor du har
gennemgået en væsentlig akkommodativ
læring
Brug 2 minutter med sidemanden.
Del jeres oplevelser
16. Skemaer:
Nye erfaringer omdannes til skemaer (kognitive mønstre) – dvs. barnets aktuelle teori.
Et barn der har lært at gribe om sin sutteflaske prøver en dag at gribe om sin rangle: herved udvider barnet
sit gribeskema (generalisering af skemaer).
Hver gang barnet i den kommende tid griber efter noget bruger det gribeskemaet som efterhånden bliver
mere og mere sikkert (konsolidering af skema).
Når barnet har grebet mange ting, vil det en dag kunne skelne mellem bløde og hårde ting, eller runde og
firkantede (differentiering af skemaer). Det deler skemaet i underskemaer
En dag vil barnet se ranglen, gribe om den og sutte på den. Det er en forening af tre skemaer: se skemaet,
gribeskemaet og sutteskemaet (forening af skemaer)
Udviklingen i skemaer er altså: generalisering, konsolidering, differentiering og forening.
Opgave med sidemanden – prøv at overføre dette til undervisning af begyndere i
boldspil/boldbasis
17. Alder Stadium Eksempler
Fødsel - 2 år Senso-motorisk Senso = sanse og motorisk = bevægelse
Erfarer verden via sanserne og bevægelse
Sutte, slå og ryste skemaer
Barnet udvikler objektpermanens (objektkonstans)
Barnet starter udviklingen af den mentale repræsentation (klods=bil)
2 - 7 år Præ-operationel Den før-logiske fase
Barnet fortsætter udviklingen af den mentale repræsentation.
Kan nu bruge symboler: barnet leger at kluden er en hovedpude (lege )
Sproget udvikles (tænkning kommer før sprog)
Barnet er egocentrisk: verden tolkes ud fra barnets perspektiv (viser far bogen på hovedet)
Tænkningen er intuitiv (bygger på de umiddelbare sanseindtryk)
Barnet er animist (tillægger døde ting bevidsthed)
7 - 11 Konkret -operationel Barnet begynder at tænke logisk, men konkret.
Operationer = sammenkæder situationer (modsat intuitiv)
Eks. Barnet kan fastholde mængden af saft når det hældes fra det ene glas til det andet. (Konservation)
Egocentrering → decentrering (Kommunikation)
Rollelege og regellege
11 år og opefter Abstrakt- operationel Barnet kan tænke abstrakt og hypotetisk
Hvad vil der ske hvis…?
Syllogismer: bananer kan kun vokse hvis det er varmt, der er koldt på grønland, kan der vokse bananer i
Grønland?
Barnet kan lave en moralsk vurdering: væltede drengen koppen med vilje?
18. Senso-motorisk fase: mangel på objektpermanens
(objektkonstans)
http://www.youtube.com/watch?v=ue8y-JVhjS0&feature=related
Præ-operationel fase: mangel på konservation:
http://www.youtube.com/watch?v=GLj0IZFLKvg
19. Andre har erfaret at børn er mere kompetente – eksempelvis ikke egocentriske i
så lang tid: opgaven skal bare være mere meningsfuld (Martin Hughes).
Der er sat spørgsmålstegn ved hvorvidt tænkningen er universel – dvs. kulturelt
uafhængig (Luria).
20. Hvad ser du på det højre billede?
En vase eller to ansigter? Kan du se begge dele på en gang?
Vi er nu ved figur-grund-loven. Vi kan ikke se begge dele på en
gang fordi vores perception straks organiserer det vi ser i figur og
grund. Når vi fokuserer på det ene bliver det andet baggrund og
modsat.
Vasen hedder Rubins vase
21. 21
Hvilken figur er størst?
Hjernen har en tendens til at give todimensionelle billeder dybde. Ting der er placeret højest opfattes
som længst væk. Bl.a. derfor ser den øverste figur størst ud.
22.
23. Født samme år som Piaget i Hviderusland (1896-1934, døde af Tuberkulose)
Stor bred akademisk baggrund som Piaget – men forskellige fag (biologi og
sprogforsker)
Levede i Sovjetunionen der dengang var adskilt fra den vestlige verden – forskede
under det kommunistiske regime og delte det marxistiske menneskesyn, hvor
mennesket ses som et socialt individ fra fødslen, der via sine handlinger former og
omformer sig selv i den sociale praksis.
Piaget og Vygotsky har aldrig mødt hinanden!
Lagde fundamentet for den kulturhistoriske skole (næste slide).
Er meget populær i dag. (eksempelvis Cooperative Learning)
24. Psykologisk retning udviklet i Sovjetunionen i 1920érne og 1930érne.
Er udviklet uafhængigt af den vestlige psykologi – indtil 1960érne.
Den kulturhistoriske skole er enig med Piaget i, at det er gennem menneskets aktivitet
med omverdenens objekter, at det udvikler sine psykiske processer.
Men:
Piaget: fokusere på omverdenen som universel + passiv
Vygotsky: fokusere på omverdenen som kulturel og historisk specifik + aktiv.
Et dialektisk-materialistisk menneskesyn: mennesket og de materielle
omgivelser udvikler sig i et gensidigt påvirkende (dialektisk) samspil.
(Carvinski, store hoveder på tennisketchere….)
Vi er afhængige af den kultur og det miljø vi fødes ind i – men vi er ikke ofre!
25. Gennem aktiviteter konstruerer vi vores viden. Der er således ikke tale om en indre
kopi af den ydre verden – den konstrueres aktivt af individet.
Piaget er konstruktivist: mennesket konstruerer selv sin viden gennem sine
erfaringer.
Vygotsky er sociokulturel: mennesket konstruerer sin viden i samspil med andre
Vygotsky: barnets tilgang til den materielle verden formidles socialt – og samtidig
formidles den kultur som barnet er en del af!
26. ZNU – Zonen for nærmeste udvikling.
Forskellen på hvad man kan alene og sammen med andre kompetente.
Eksempel: Lægge puslespil sammen med far eller storesøster.
Teorien kan også bruges på voksne:
•Stilladslæring (når det er lært fjernes stilladset)
•Gruppearbejde (To tænker bedre end en + forskellige kompetencer + synergieffekt)
Det vigtige for Vygotsky er processen - at barnet hele tiden er i ZNU.
Derfor giver det ikke mening at teste barnet alene (som Piaget gør)
.
27. Bemærk: to børn med den samme aktuelle udviklingszone har ikke
nødvendigvis den sammen potentielle udviklingszone.
Bemærk: figuren er ikke udarbejdet af Vygotsky!
Eksempel: 2 piger der er ca. lige gode til håndbold bliver rykket op
på 1. holdet. Den ene udvikler sig meget i en positiv retning. Den
anden bliver nærmest dårligere og mister motivationen.
30. For Vygotsky optræder mentale funktioner 2 gange. Første gang som en social
aktivitet og anden gang som en individuel aktivitet.
Fra en interpsykisk funktion til en intrapsykisk funktion.
Eks.: drengen der har været i zoo med sin mor bliver spurgt af sin mor hvad de
så (hjælp til erindring eller dannelsen af kognitive strukturer).
Senere fortæller barnet selv sin far hvad de så.
”Det enkelte menneskes bevidsthed formes og
udvikler sig gennem internaliseringsprocesser, hvor
det lærer at anvende en given kulturs kognitive og
symbolske redskaber, ikke mindst via sproget”
31. Menneskets tænkning/viden er altid situeret i en bestemt
kontekst (ikke universel).
Vores tænkning er distribueret, og har dermed sit
udspring uden for os selv, i den måde vores redskaber,
vores sprog, vores kultur og vores hverdag er indrettet
på.
Indføring i en idrætskulturs praksis!
Relationelle færdigheder!
32. Centralt i Vygotskys arbejde er hans skelnen mellem lavere og højere
psykiske niveauer.
Udviklingen af de højere niveauer sker via internalisering af sociale og
kulturelle former (adskiller os fra dyr).
Med de højere psykiske niveauer bryder han samtidig med den
behavioristiske tradition:
”Vygotsky forkaster forestillingen om elementære funktioner som de
”byggesten”, mere komplekse former for adfærd og handlen består af. I
stedet hævder han, at højere former for psykologisk adfærd allerede
eksisterer i historisk udviklede menneskelige praksisser, og at individer ved
at interagere i disse praksisser har mulighed for via internalisering at udvikle
evnen til at frembringe og kontrollere disse handleformer”.
Internalisering = inderliggørelsen af sociale og kulturelle former.
Ved at deltage i kulturen bliver den gjort til ens egen
Lære at bruge en badmintonketcher…
Tryk: Vygotsky og idræt i folkeskolen
33. Brug 2 minutter alene:
Se om du kan komme i tanke om en situation
fra dit idrætsliv, hvor det var væsentligt for din
læring, at du var sammen med andre, der var
mere kompetente end dig selv.
Brug 5 minutter med sidemanden.
Del jeres oplevelser
34. Jean Piaget (1896-1980)
Biolog = naturvidenskab, det biologiske fundament for udvikling
Schweiz: vestlig tankegang
Vigtigste begreber:
Skemaer (kognitive mønstre)
Forforståelse
Assimilation: nye ting tilpasses eksisterende skemaer,
Akkommodation: Skemaer tilpasses nye ting
Faseteori
- Sensomotorisk (-2): erfaring ved at sanse og bevæge sig,
- Præ operationel (2-7): før logisk
- Konkret operationel (7-11): konkret logisk
- Abstrakt operationel (11-): abstrakt og hypotetisk, hvad nu hvis
Barnet udvikler sig primært alene
- Gælder universelt
- Konstruktivist – barnet konstruerer viden gennem erfaring
- Tænkning før sprog – sproget udtrykker tanken
Piaget formår meget konkret at beskrive barnets kognitive udvikling
Lev Vygotsky (1896-1934)
Sprogforsker = sprogets rolle for udvikling
Hvide Rusland: Marxistisk menneskesyn, social fra fødslen
Vigtigste begreber:
ZNU (zonen for nærmeste udvikling)
- Forskellen på det man kan alene og sammen med andre
Stilladslæring (fjernes når det er lært)
Gruppearbejde
Synergi effekt, 1+1 er 3
Mentale funktioner optræder altid to gange: socialt + individuel (efter
zoo hjælper mor barnet med at erindrer, herefter fortæller barnet selv
til sin far)
Barnet udvikler sig i samspil med verden
- Er kulturelt bestemt
- Er sociokulturel – konstruerer viden i samspil med andre
- Sproget er en aktiv del af tankernes udvikling
Vygotsky formår at inddrage kulturen, sproget og det sociales betydning
35. Konstruktivistisk læring er baseret på elevernes aktive
deltagelse i problemløsning og kritisk tænkning i forbindelse
med en læringsaktivitet, som de anser for relevant og
engagerende. De "konstruerer" deres egen viden ved at
afprøve ideer og metoder, der er baseret på deres tidligere
viden og erfaring, og benytter disse i en ny situation, hvorefter
den nyerhvervede viden integreres med de forud eksisterende
intellektuelle konstruktioner.
Forforståelse….. Den narrative metode…….Dialogblomst……
36. Eleverne har behov for et socialt rigt læringsmiljø, hvor de kan
undersøge emner med deres lærere og medstuderende.
Mulighederne for at arbejde sammen med mere erfarne
medstuderende er specielt vigtige for at hjælpe den studerende med
at udvikle højere erkendelsesfunktioner. Støtte til læringen kan også
stamme fra undervisningsmaterialer som grafiske oversigter,
arbejdssedler og vejledende praksis osv..
Gruppearbejde…stilladsering….støtte….sprog…..kultur
37. En kombination af teambuilding, repetition
og konkurrence
Bjarke – log in med egen Google konto
Live – team
Spil definition and term
https://quizlet.com/latest
Studerende: afvent til Bjarke har åbnet
38. Piaget Vygotsky
Læringssyn Individuelt, kognitivt Socialt, kulturhistorisk
Viden Kognitive skemaer Betydningsskabelse
formet af kulturen
Vidensudvikling Individuel>Social Social>Individuel
Pædagogisk praksis Hensynstagen til
individuel
videnskonstruktion
(forforståelsen,
refleksion)
Opbygning af sociale
processer (Teamtilgang,
mesterlære og
praksisfællesskab)
42. Undersøgelser viser, at børn ikke kan
identificere par i intime situationer,
fordi de ikke har denne type billeder
lagret i deres erindring.
Børn ser ni delfiner.
Denne test viser, om dit sind allerede
er ødelagt. Har du problemer med at
finde delfinerne indenfor seks
sekunder, er det helt galt.
