Christian Bason discusses the value of public sector innovation and co-creation/co-production with citizens in developing new public policies and services. He outlines two paradigm shifts - from professionals producing to experts co-creating with citizens, and from authorities providing services to citizens to authorities and citizens co-producing outcomes together. Effective co-creation involves experiencing issues from a citizen's perspective, prototyping ideas, and designing with an understanding of human behavior. Co-production can optimize existing systems or redefine them by investing in new capacities and facilitating platforms for different actors to work together. Public managers face challenges in transitioning to more collaborative models and redesigning systems through co-creation and co-production.
18. Design
Challenging
Reimagining problems & opportunities
Human
Understanding drivers of behaviour
Experimental
Prototyping as a vehicle for learning
Concrete
Visualising to enable cross-cutting dialogues
24. Anapproach that seeksto leverage
allavailable resourcesto produce
the best possible outcomesfor
citizensand societyat the lowest
possible cost.
Co-production
28. Not a new
phenomenon, but a
new awareness
Policies and services do
not ”arrive” in a vacuum
Fit with recipients’
experience and practices
shapes outcomes
Other actors are always
part of the picture
34. 1. New professional identities for public
service staff: How to make the transition
from ‘authority’ to ‘platform’?
2. Radical redesign of public systems:
Everything could potentially change...
3. What is the role of public managers in a
model of co-production?
Challenging public services
35. The leadership challenge
“My staff don’t question the new insights
we gained from involving citizens. But
they question the consequences for our
organization”.
Public Manager
Metode Designspil Hvorfor ikke spille og lege sig frem til nye løsninger og muligheder? Designspil er en struktureret tilgang til at organisere og involvere deltagere i en udviklingsproces. Ofte vil et designspil have nogle faste elementer i form af eksempelvis et bræt og nogle elementer, som bliver produceret af deltagerne selv. Spillet kan have mange forskellige former såsom brætspil, videokort, legoklodser eller dartskiver. Designspil egner sig godt til at indgå i en udviklingsproces, hvor deltagerne har forskellige interesser og præferencer. I spillet får projektdeltagerne mulighed for at beskrive, udvikle og forhandle forskellige løsningsforslag og ideer. Samtidig kan det legende element i et spil give energi til processen, og spillet kan kombinere overraskende elementer med hinanden og derved udløse nye ideer. Et designspil kan: Bruge tilfældighedsprincippet systematisk o • g inspirere til nye ideer. • Være et demokratisk element, hvor alle deltagerne er involverede. • Introducere energi og humor i udviklingsprocessen.
Evt Anne Lind historien
Metode Servicerejse Kortlægning er en af de simpleste, men alligevel mest brugbare metoder til at forstå og visualisere brugerens oplevelse af en service. Servicerejsen nedbryder serviceprocessen kronologisk til sekvenser og udpeger berøringsflader, interaktion mellem borger og myndighed, og formidler rejsen som en samlet oplevelse set med brugerens øjne. Med en servicerejse afdækkes eventuelle afstande mellem det ideelle forløb og det oplevede forløb, og dermed bliver potentialet for forbedring udpeget. Det er et analyseredskab, som fastholder servicens kompleksitet og udpeger såvel potentialer som uhensigtsmæssigheder i forhold til den aktuelle service. En servicerejse kan benyttes som: Værktøj til at stimulere idégenering, når en service skal justeres e • ller re-designes. • Middel til at sammensætte de rigtige ressourcer, kompetencer, virkemidler og aktører i relation til serviceforløbet.
Metode Servicerejse Kortlægning er en af de simpleste, men alligevel mest brugbare metoder til at forstå og visualisere brugerens oplevelse af en service. Servicerejsen nedbryder serviceprocessen kronologisk til sekvenser og udpeger berøringsflader, interaktion mellem borger og myndighed, og formidler rejsen som en samlet oplevelse set med brugerens øjne. Med en servicerejse afdækkes eventuelle afstande mellem det ideelle forløb og det oplevede forløb, og dermed bliver potentialet for forbedring udpeget. Det er et analyseredskab, som fastholder servicens kompleksitet og udpeger såvel potentialer som uhensigtsmæssigheder i forhold til den aktuelle service. En servicerejse kan benyttes som: Værktøj til at stimulere idégenering, når en service skal justeres e • ller re-designes. • Middel til at sammensætte de rigtige ressourcer, kompetencer, virkemidler og aktører i relation til serviceforløbet.
Derfor hedder det ”mere for mere”
Det nye er ikke at adfærd og effekter skabes af den kontekst – det nye er at vi tænker det strategisk ind. Er det nyt eller er det noget som altid har været der, men vi har bare ikke set skoven for bare træer? EN effekt er netop et resultat af en indsats Der er samproduktion overalt i dag, det nye er at arbejde struktureret med det. På side 1 i effektmålingsbogen der står der at du aldrig isoleret selv kan tage : Alle effekter af policy og services bliver samproduceret i dag!! Det handler grundlæggende om at erkende 1. at vi ikke skaber effekter isoleret set. og 2. At vi kun er én ud af mange brikker der kan skabe effekter.
I fredericiamodellen der beder man ikke de ældre om bare at tage strømperne på. Der gør man noget helt nyt. Borgere, der henvender sig til kommunen med anmodning om praktisk eller personlig hjælp, tilbydes at indgå i et intensivt rehabiliteringsprogram, hvor borgeren i løbet af 6-8 uger sættes i stand til selv at varetage opgaven.
“ In the past, the left focused on the state and the right focused on the market. We’re harnessing that space in between – society – the ‘hidden wealth’ of our nation.” David Cameron, 2011