Empfohlen
Weitere ähnliche Inhalte
Andere mochten auch
Andere mochten auch (20)
Ähnlich wie Ppp den danske model
Ähnlich wie Ppp den danske model (11)
Mehr von Mogens Mogensen
Mehr von Mogens Mogensen (20)
Ppp den danske model
- 1. DEN DANSKE MODEL MED KIRKE OG ORGANISATONER ’ Mogens S. Mogensen Intercultural.dk
- 2. STATSKIRKEN Den kirkelige organisationsform under luthersk ortodoksi •Kongen som kirkefyrste •Sognekirken m sognepræst •Hjemmet m husfaderen 2
- 3. PIETISMEN Den kirkelige organisationsform •Sognekirken – gudstjenester mv. •Konventikler – bibelstudier, bøn, fællesskab 3 Spener: ”Et fromt ønske om en reform af den evangeliske kirke” 1675
- 6. DEN KIRKELIGE ELLIPSE-STRUKTUR Den officielle Folkekirke De frie kirkelige organisationer
- 7. Den traditionelle arbejdsdeling Den officielle folkekirke • Gudstjeneste • Kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, brylluper, vielser, begravelser • Sjælesorg De frie kirkelige organisationer • Undervisning (inkl. B/U) • Diakoni • Mission
- 8. DE TRATDITIONELLE STRUKTURER Den officielle folkekirke • Sogne • Provstier • Stifter • Kirkeministerium • FK institutioner mv De frie kirkelige organisationer • Lokal-foreninger • Landsforeninger • Paraply-organisationer • Institutioner
- 9. Ellipse-strukturen under opbrud • Urbaniseringen • Sekulariseringen • Svækkelse af de kirkelige retninger • Økonomien • Sognegårde og sognemedhjælpere • Globaliseringen • Reform-proces i Folkekirken
- 10. Reformproces i Folkekirken fra 2005 under Heinsen og Haarder • Den blå betænkning: ”Opgavefordeling sogn – provsti – stift” – fra regelstyring til mål- og rammestyring • Lovforslag 27 – vedt. Dec. 2006 - om samarbejde på provstiplan mv. • Lovforslag 53 vedtaget i februar – vedt. Feb. 2007 – lokal finansiering af præstestillinger • Budgetsamråd vedr. Fællesfonden • Folkekirkens Udviklingsfond • Lovforslag 160 – vedt. juni 2007 – om menighedsråd og op til 1 % stiftsskat • Betænkning 1491 –”Folkekirkens lokale økonomi” – off. aug. 2007
- 11. Den blå betænkning 1477 (2006) ”Opgaver i sogn, provsti og stift” ”Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser … Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave”
- 12. Den grønne betænkning 1491 ”Folkekirkens lokale økonomi” ”Traditionelt har forholdet mellem folkekirken og de frie organisationer været sådan, at folkekirken har stået for gudstjenester og kirkelige handlinger, mens organisationerne har stået for kirkelig undervisning, diakoni og mission. I de senere år er sognemenighederne imidlertid generelt blevet mere opmærksomme på hele det felt af opgaver, der traditionelt har været varetaget af organisationerne. Det gælder ikke mindst kirkelig undervisning og diakoni og viser sig bl.a. i den øgede ansættelse af sognemedhjælpere” (s. 192).
- 14. FOLKEKIRKENS MISSIONS INTEGRATION I FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD • Udtryk for nært samarbejde mellem den officielle folkekirke og missionsselskaberne • Udtryk for at den officielle folkekirke vedkender sig mission også som kirkens opgave 14
- 15. UDVALG OM EN MERE SAMMENHÆNGENDE STYRINGSSTRUKTUR FOR FOLKEKIRKEN Repræsentanter for de frie kirkelige organisationer •Medlemmer af i udvalget •Foreslås i debatoplæg som medlemmer af kirkeråd 15
- 16. Holdninger til organisationer i den officielle folkekirke • Uvidenhed & kritik • Paradigmeskift i kirkeforståelsen • Forventninger til organisationerne • Hindringer for samarbejde
- 17. Revolution i forholdet mellem kirke og organisationer? ”Der er sket en mindre revolution i forholdet mellem de frivillige kirkelige organisationer og folkekirkens styringsorganer gennem de sidste 25 år. Endnu i sin Kirkeret fra 1976 understregede departementschef August Roesen, at [de] to størrelser ikke må sammenblandes hverken økonomisk eller juridisk…. I store dele af folkekirken er samarbejdet [i dag] mellem menighedsråd og frivillige organisationer i dag lige så stor en selvfølge, som det for Roesens form for statskirke var en umulighed”
- 18. Kirken i organisationers bestemmelser • ”KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk- lutherske lære”. ” • ”Foreningen … er fælleskirkelig og parti-upolitisk …. det kristne evangelium, således som ette kommer til udtryk i de bibelske tekster og den apostolske bekendelse, …. den kristne kulturarv”
- 19. Holdninger til kirken i organisationer • Alternativ til sognekirken • Supplement til sognekirke • Selvstændig i forhold til folkekirken • En del af folkekirken • Folkekirken – det er også os • Struktur- og økonomiproblemer i forhold til folkekirken
- 20. Den officielleDen officielle kirkes styrkekirkes styrke Organisationer-Organisationer- nes svaghednes svaghed Forankring iForankring i gudstjenestengudstjenesten Manglende forankring iManglende forankring i gudstjenestengudstjenesten Høj legitimitet iHøj legitimitet i befolkningenbefolkningen Opleves undertiden somOpleves undertiden som sekteriskesekteriske Stabilt medlemstalStabilt medlemstal Stærkt faldendeStærkt faldende medlemstalmedlemstal Stærk og stabilStærk og stabil økonomiøkonomi Usikker og vigendeUsikker og vigende økonomiøkonomi Stor teologiskStor teologisk rummelig ogrummelig og mangfoldighedmangfoldighed Sørre teologiskSørre teologisk ensartedhed i denensartedhed i den enkelte organisationenkelte organisation
- 21. Organisationer-Organisationer- nes styrkenes styrke Den officielleDen officielle kirkes svaghedkirkes svaghed Frivillighed ogFrivillighed og engagementengagement Bygger på lønnetBygger på lønnet arbejdskraftarbejdskraft LægmandsbaseretLægmandsbaseret PræstefikseretPræstefikseret Erfaring og ekspertiseErfaring og ekspertise mht. undervisning,mht. undervisning, diakoni og missiondiakoni og mission Mgl. erfaring ogMgl. erfaring og ekspertise på disseekspertise på disse områderområder Ofte effektive ledelses-Ofte effektive ledelses- strukturerstrukturer Svage ledelses-Svage ledelses- strukturerstrukturer Stor fleksibilitetStor fleksibilitet Bureaukratisk, hierarkiskBureaukratisk, hierarkisk
- 22. Typer af relationer mellem kirker og organisationer
- 23. 1. Isolations-modellen Manglende gensidig anerkendelse I stedet for samarbejde, er der konkurrence og konflikt
- 24. 2. Arbejdsdelings-modellen • Arbejdsdeling på basis af gensidig anerkendelse • Ingen indblanding • Et begrænset samarbejde
- 25. 3. Konsulent-modellen Levering af konsulent ydelser på markeds- vilkår. På basis af etablering af kompetencecentre på særlige områder
- 26. 4. Kontrakt-modellen Samarbejde på basis af ofte implicit kontrakt mellem organisation og kirke Varetagelse af bestemt arbejde modsvares af økonomisk og anden støtte Siden 1886 har Det Danske Bibelselskab haft retten til at udgive den autoriserede danske bibel. Samme år blev det ved kongelig resolution besluttet, at menighederne i Den Danske Folkekirke nytårsdag skal optage en kollekt til Bibelselskabet.
- 27. 5. Råds-modellen Etablering af formaliseret samarbejde, hvor repræsentanter for de to strukturer indgår i råd, udvalg mv. Rådet kan være inspiratorisk, rådgivende, besluttende eller i visse tilfælde operationelt.
- 28. 6. Projekt-modellen Et forpligtende formaliseret og operationelt samarbejde mellem kirke og frie kirkelige organisationer, der i fællesskab etablerer en organisation til varetagelse af en kirkelig opgave.
- 29. 7. Integrations-modellen . Integration af frie kirkelige organisationers arbejde i kirkens struktur De frie kirkelige organisationer mister deres selvstændighed samtidig med at arbejdet få officiel karakter.
- 30. En dansk model? Behov for udvikling af en dansk model for samspil mellem menigheder og kirker og de frie kirkelige organisationer om løsning af kirkelig opgaver
- 31. En dansk model? En videreudvikling af en kombination af: • Arbejdsdelings-modellen • Konsulent-modellen • Kontrakt-modellen • Råds-modellen • Projekt-modellen
Hinweis der Redaktion
- Til Trankebar blev i 1705 udsendt de tyske missionærer Bartholomäus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau som udtryk for den danske konges omsorg for alle sine undersåtters religiøse liv.
- Pietismen : Den grundlæggende pietistiske lære blev første gang formuleret af Philipp Jacob Spener (1635-1705), der kaldes lutherdommens 2. reformator. Dette skete i hans bog fra 1675 Pia Desideria (som betyder fromme ønsker). Hans kongstanker var at kristne ikke blot skulle mødes i kirken, men også ved møder i hjemmene (de såkaldte konventikler). Dér skulle man sammen læse og studere i Bibelen . Kristendommen skulle ikke være et præstevælde, men et levende og kærligt liv. Pia desideria 1675. 1. The earnest and thorough study of the Bible in private meetings, ecclesiolae in ecclesia ( "little churches within the church" ) 2. The Christian priesthood being universal, the laity should share in the spiritual government of the Church 3. A knowledge of Christianity must be attended by the practice of it as its indispensable sign and supplement 4. Instead of merely didactic, and often bitter, attacks on the heterodox and unbelievers, a sympathetic and kindly treatment of them 5. A reorganization of the theological training of the universities, giving more prominence to the devotional life 6. A different style of preaching, namely, in the place of pleasing rhetoric, the implanting of Christianity in the inner or new man, the soul of which is faith, and its effects the fruits of life Spener efterfulgt af Francke – bygger Halle og Halle-pietismen op. Inkluderer diakoni. Frederik 4 (1699-1730): På sine gamle dage blev Frederik 4. grebet af pietismen . Til Trankebar blev i 1705 udsendt de tyske missionærer Bartholomäus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau som udtryk for den danske konges omsorg for alle sine undersåtters religiøse liv. Det var de første missionærer, som udsendtes af en luthersk kirke Han etablerede hedningemissionen i Grønland (1721) under Hans Egedes ledelse og oprettede 240 almueskoler på kronens ryttergodser. I skolerne, der også blev kaldt rytterskoler , skulle bør n lære at læse og at blive kongetro undersåtter. Han lod også bygge Det Kongelige Vajsenhus i København. Christian 6. – 1730-46 stærkt påvirket af pietismen Zinsendorf, der var i familie m Chr. 6’s kone tog til bryllupet i 1730 for at fremme herrnhutismens sag i Danmark 1732 – 33 fik Zinsendorf lov til at sende herrnhutiske missionærer til Grønland og De Vestindiske øer 1739 kom der tilladels til oprettelse af ”Det Københavnsk Brødresocietet” 1745 fik brødrene lov til at sende emissærer ud for at holde lukkede møder Tilsluttede sig til sidst Halle-pietismen, der var statskirkelig!
- Christian 6 . – 1730-46 Zinsendorf der var i fam m. Chr. 6’s kone, tog til Kbh for at være med til bryllupet og fremme mulighederne for Brødremenigheden i DK Dhr. 6 stærkt påvirket af pietismen – Halle-pietismen, der var statskirkelig! Konventikelplakaten var et dekret vedtaget den 13. januar 1741 , der forbød religiøse sammenkomster (en konventikel ) i hjemmene uden sognepræstens samtykke og tilstedeværelse. Pietismen lagde store vægt på den individuelle tro , og derfor kunne dette udgøre en fare for enheden i Danmarks statskirke . Den danske stat tog i 1700-tallet brodden af pietismen ved at gøre den til statsreligion. Den gren af pietismen, som man antog, var den hallensiske pietisme , der havde et positivt forhold til stat og kirke. Det viste sig dog, at der skulle en mere stram lovgivning til for at holde styr på de mere radikale pietister, og det førte derfor til dette dekret i 1741. der fornyedes og skærpedes ca. 1800 og 1835 imod haugianisme (se Hans Nielsen Hauge) og nye gudelige vækkelser. Dekretet slog fast, at kun sognepræsten måtte holde disse møder og også tale ved dem. Naturligvis måtte man gerne i familien holde morgen- og aftenandagt uden præstens medvirken, men der måtte ikke inviteres folk til for at holde denne andagt. En undtagelse var dog små møder for en snæver flok, hvor man kortfattet talte om Bibelen. Disse møder skulle naturligvis være godkendt af den lokale sognepræst. Dekretet i praksis blev ophævet af den senere Christian den 8. i 1839 under indtryk af de gudelige vækkelser
- Vækkelserne kan ses som del af den uro, der førte til enevældens fald 1848, og fik betydning for grundtvigianisme, Indre Mission og baptisme senere i 1800-t
- I den officielle folkekirkestruktur kan man igen skelne mellem en embedsmandssøjle og de folkevagtes søjle.