Projekt Arkitektperler,

Projekt ArkitektPerler
En digitalisering af arkitekters billeder

Kunstakademiets Arkitektskoles
Bibliotek
August 2009

Indeks

Indeks ...................................................................................................................................................2
Projekt ArkitektPerler ..........................................................................................................................3
Kort resumé..................................................................................................................................3
Baggrund......................................................................................................................................3
Formål ..........................................................................................................................................5
Mål ...............................................................................................................................................6
Målgrupper...................................................................................................................................6
Analyser ...............................................................................................................................................6
Interessentanalyse ........................................................................................................................6
Risikoanalyse ...............................................................................................................................9
Fremgangsmåde .................................................................................................................................12
Strategi .......................................................................................................................................12
Prioriteret billedmateriale ..........................................................................................................13
Beskrivelse af delmål og faseplan..............................................................................................14
Projektorganisation ............................................................................................................................16
Styregruppe ................................................................................................................................16
Projektgruppe .............................................................................................................................16
Referencegruppe ........................................................................................................................17
Økonomi ............................................................................................................................................17
Kommenteret budget (bilag 3) ...................................................................................................17
Finansieringsplan…………………………………………………………………………...….18
Fremtidsscenarie ................................................................................................................................19
Bilag ...................................................................................................................................................21
Bilag 1. Liste over prioriteret billedmateriale............................................................................22
Bilag 2. Faseplan........................................................................................................................27
Bilag 3. Budget……………………………………………………………………………..….33

Projekt ArkitektPerler, Projektplan 2
Alexandra Nilsson, 18. august 2009

Projekt ArkitektPerler

Kort resumé
Projektets formål er at digitalisere og gøre diassamlinger etableret ved Kunstakademiets
Arkitektskole (KA) tilgængelige. Billederne er primært taget af arkitekter – professorer, lektorer,
som har været ansat ved KA – og rummer en kæmpe billedressource for alle, forskere som
offentligheden, med interesse for arkitektur. Samlingerne giver bl.a. mulighed for at se arkitektur,
konstruktioner, byrum mm, der i dag har ændret sig markant eller ikke eksisterer længere. Ligesom
de også giver et unikt indblik i de inspirationskilder, arbejdsmetoder og værker, der ligger til grund
for særligt de ældre arkitekters arbejde. Arkitekter, der har været ansat ved KA og hvis samlinger
projekt ArkitektPerler ønsker at fremtidssikre.

At digitalisere og gøre diassamlingerne tilgængelige på internettet gennem billeddatabasen KA-
billeder (ka-billeder.karch.dk) vil bevare samlingerne for eftertiden, gøre dem synlige og dermed
sikre en fortsat brug af dem, formidle arkitektur til en meget bred målgruppe samt berige den
digitale kulturarv.

Baggrund
Arkitektfaget er og har altid været et meget visuelt fag. Billedmaterialet bliver anvendt til
registrering, dokumentation, inspiration, forelæsninger, forskning, publikationer mm. Billederne
bliver typisk taget på studie- og forskningsrejser. Der er tradition for at enkeltpersoner, gennem et
langt og aktivt liv i arkitektfaget, etablerer endog meget store billedsamlinger. På KA, og ved
tidligere professorer og undervisere fra KA, forefindes derfor et meget stort billedmateriale
bestående af både analoge (dias) og digitale billeder.

I takt med at brugen af digitale billeder har fået stadig større anvendelse og diasfremvisere er blevet
erstattet af computere og projektorer, er diassamlingernes brug kraftigt reduceret. Dette på trods af,
at flere af samlingerne repræsenterer et unikt visuelt kildemateriale fra det 20. århundrede. De
dokumenterer både en fælles arkitektonisk kulturarv samt steder og bygninger, både nationalt og
internationalt, der i dag har ændret sig eller slet ikke eksisterer længere.


Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (KASB) ønsker at bevare denne unikke del af skolens
historie og forskning og er begyndt at indsamle dias fra KA’s institutter og studieafdelinger.
Ligesom man også har modtaget diassamlinger fra medarbejderne, når de går på pension. Der er
dog flere diassamlinger, der er fulgt med medarbejderen, når engagementet ved KA er ophørt. Med
mindre der ikke gøres en aktiv indsats for at bevare disse ældre billedressourcer vil de forsvinde.

KASB indledte derfor en digitaliseringsproces af udvalgte dele af diassamlingerne. Efter
undersøgelser og en udvælgelsesproces valgte KA, at investere i billeddatabasesystemet
CUMULUS samt en iQSmart skanner, som håndterer både 24x36 og 6x6 dias. Dias fra C. Th.
Sørensen, Tobias Faber, Mogens Breyen og Karen Zahles samlinger blev udvalgt til skan og en
studentermedhjælp har skannet og registreret dias samt tilgængeliggjort dem i KA-billeder (ka-
billeder.karch.dk). Frivillige medarbejdere så som professor Steen Høyer og tidligere lektor Palle
Dyreborg har været (og er stadig) en stor hjælp for identifikation, skanning, udredning mm. af
diassamlingerne. Endvidere har en projektmedarbejder været ansat i et forprojekt i seks måneder til
dels at lancere billeddatabasen KA-billeder og dels at klargøre diassamlingerne til projekt
ArkitektPerler. KA-billeder er etableret for at have en samlet digital billedbase på KA med både –
de historiske billeder (som primært er dias) – samt de moderne og nutidige billeder som fødes
digitale og som er en del af forskere og underviseres arbejdsgrundlag.

KA-billeder blev i foråret 2009 tilgængelig over internettet (ka-billeder.karch.dk). Det er en ikke-
kommerciel billeddatabase, der administreres af KASB. Alle med internetadgang kan søge og
downloade billeder. P.t. er der 7500 billeder og den vokser dagligt. Ydermere er KA-billeder blevet
videreudviklet så alle forskere og undervisere ved KA kan registrere og tilgængeliggøre deres
billeder i billeddatabasen direkte via internettet og uafhængigt af tilstedeværelse på KA. KA-
billeder er etableret for at have en samlet digital billedbase på KA med både – de historiske billeder
(som primært er dias) – samt de moderne og nutidige billeder som fødes digitale og som er en del af
forskere og underviseres arbejdsgrundlag.

Danmarks Kunstbibliotek modtager billedmateriale og dias fra danske tegnestuer og har også delvis
modtaget dias fra tidligere ansatte på KA. KASB har et bredere sigte med at bevare og digitalisere
dias fra skolens ansatte, idet synsvinklen er rettet bredt mod undervisning såvel som forskning
indenfor alle KA’s fagområder: arkitektur, byggeri, teknik, byplanlægning, design, rum og form.


På baggrund af ovenstående erfaringer, samt ønsket om at bevare og synliggøre diassamlingerne for
en langt bredere målgruppe, er Projekt ArkitektPerler opstået. Projekt ArkitektPerler vil bringe
diassamlingerne frem i lyset, så de igen kan blive anvendt til undervisning og forskning. Ved at
tilgængeliggøre dem i billeddatabasen KA-billeder vil en bred målgruppe af både fagfolk og
offentlighed få adgang til billeder af arkitektur taget gennem de sidste 60 år.

Projektet vil fokusere på diassamlinger af tidligere professorer og lektorer tilknyttet KA. Der er
allerede indsamlet diassamlinger fra nogle af de mest anerkendte danske arkitekter, så som tidligere
rektor Tobias Faber (1915) og landskabsarkitekten C. Th. Sørensen (1893-1979). 1 Det forventes, at
billeder fra netop denne gruppe kan sige meget om arkitektfagets udvikling i Danmark, tendenser i
arkitektfaget gennem tiden, hvilke interesser og inspirationskilder, der har dannet grundlaget for
deres arbejde, ligesom de også vil synliggøre væsentlige dele af den arkitektoniske kulturarv. Dette
valg giver både en naturlig afgrænsning af et meget omfattende billedmateriale og repræsenterer en
særdeles faglig tung del af den samlede billedmasse.

Formål
Formålet med projektet er en bevaring og hermed digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse
af diassamlinger fra KA.

 En digitalisering vil overføre de fysiske dias til et nyt og fremtidssikret medie, så
samlingerne bevares for eftertiden.
 Den efterfølgende registrering i billeddatabasen KA-billeder vil skabe overblik over de
righoldige billedsamlinger samt generere en stor mangfoldighed til KA’s samlede
billedmasse, da lignende materiale ikke forefindes digitalt.
 Samlingernes værdi som billedressource vil blive væsentlig forøget. Ved en nem og
overskuelig tilgængeliggørelse vil en langt større gruppe end hidtil få adgang til billederne.
Ligesom mulighederne for at søge på tværs af samlingerne vil åbne op for en langt bredere
indgang til arkitektur og skabe en udbytterig synergi. Man vil få mulighed for at se
arkitekturen gennem en ”arkitekts øjne”.

1
KASB har p.t. modtaget ca. 80.000 dias. Derudover vil projekt ArkitektPerler blive forøget med ca. 70.000 flere dias
indsamlet fra tidligere professorer og undervisere.


Mål
Det er målet, at projekt ArkitektPerler vil præsentere en billeddatabase, KA-billeder, med over
150 000 billeder af arkitektur og andet med relation til arkitektur senest 3 år efter at de økonomiske
midler er indhentede.

Målgrupper
Projektet henvender sig til flere målgrupper afhængig af deres interesser og formål. Det henvender
sig til arkitekter, arkitektstuderende og andre fagpersoner, der kan anvende billederne til forskning
enten af specifikke bygningsværker, byer, rum mm eller personstudier af ophavet til samlingerne.
Det henvender sig også til en bred folkelig målgruppe, der har en generel interesse i arkitektur.

Analyser
Interessentanalyse
Der sondres mellem interne (ved KA) og eksterne interessenter. Projektets interne interessenter er
projektorganisationen, ledelsen og medarbejdere. Sidstnævnte kan opdeles i tre grupper: 1.
Nuværende forskere og undervisere 2. Afgåede forskere og undervisere 3. En referencegruppe, der
bistår med faglig vurdering. Endelig er der studerende, der anvender billeder til studie- og
forskningsopgaver.

Eksterne interessenter er de personer og organisationer i omverden, der vil blive berørt af projektet.
Fonde, Mikrodan, der håndterer digitaliseringsopgaven, arkitekter i Danmark, Arkitektskolen
Aarhus, Danmarks Kunstbibliotek, andre danske og internationale institutioner og
universitetsbiblioteker med en kontaktflade til arkitektfaget, udenlandske arkitekter og forskere,
almen omverden med adgang til ka-billeder.karch.dk.


Nr. Interessent Indstilling, forventninger, Betydning for projektet Inddragelse i projektet,
udbytte behov for påvirkning
1 Projektorganisationen Positiv Aktiv rolle, sikre fremdrift og -
succes
2 KA ledelsen Positiv, dog afventende Overvejende en passiv rolle, Ledelsen skal inddrages for en
men ledelsen bør have en aktiv forankring i KA samt for en
rolle ved etablering af en KA fremtidssikring, så der altid er
billedpolitik, der bl.a. kan fokus på KA’s værdifulde
understøtte projektet billedressource. De skal have
info/påvirkning om vigtigste
tiltag
3 Nuværende Overvejende positive, Aktiv/passiv rolle De skal informeres om
medarbejdere/ ønsker base af høj kvalitet, projektets udvikling (eks.
brugere (der på men vil ikke afsætte tid til at information pr. mail, når
længere sigt også skal være aktivt med i projektet betydningsfulde milepæle nås,
registrere deres f. eks når en kendt og
billeder i basen) estimeret diassamling er blevet
tilgængeliggjort),
succeshistorier formidles,
basens fulde brug skal
anskueliggøres og sagen
”sælges”, så de kan blive
aktive brugere
4 Tidligere Positive og kan afsætte tid Aktiv rolle Aftaler laves om overdragelse,
medarbejdere der til udredning de skal have en opdatering,
afleverer dias- når projektet er færdigt med
samlinger til skan deres diassamlinger og ellers
kun ved afslutning af projektet
5 Referencegruppe Positive, vilje til at hjælpe – Aktiv rolle Skal inddrages ved helt
dog i begrænset omfang. konkrete problemstillinger og
INTERNE

skal have al den information
der kræves for at tage stilling
6 Studerende Positive Passiv rolle -


7 Fonde Neutrale Afgørende for projektets Før ansøgning inddrages fonde
succes for at udrede problemstilling
og høre om mulighederne for
støtte, der bør laves plan B,
hvis der ikke finansieres en
projektmedarbejder. Hvem
overtager?
8 Mikrodan Neutrale Aktiv rolle i start af projekt Skal udelukkende levere en
serviceydelse, løbende kontakt
under forløb
9 Attention Solution v. Neutral/positiv Aktiv når han skal bruges, Skal inddrages når nødvendigt
EKSTERNE

Jesper Arentoft (der mest til uvikling af KA-
har leveret cumulus billeder
databasen KA-
billeder)
10 Arkitekter, generelt Antagelig positive Passiv rolle -
11 Arkitektskole, Århus Positive, oplagt med Passiv rolle Informeres om projektet
samarbejdsmuligheder
12 Danmarks Positive, oplagt med Passiv rolle Informeres om projektet
Kunstbibliotek samarbejdsmuligheder
13 Institutioner Positive Passiv rolle Kan informeres om projektet
14 Udland: arkitekter, Neutrale/positive Passiv rolle Kan informeres om projektet
forskere
15 Almen omverden Neutrale/positive Passiv rolle Markedsføring ved afslutning
med netadgang af projekt

For projektets fremdrift og succes skal der være særlig fokus på interessenter 3-5 og 7. Fondene (7)
er afgørende for projekt ArkitektPerlers gennemførelse. Findes midlerne ikke, kan projektet ikke
startes. Det anbefales, at en medarbejder (projektleder) fokuserer fuldt på opgaven og følger op på
ansøgninger. Evt. afslag bør begrundes, så man efterfølgende kan søge mere målrettet. Projektet er
ikke afhængigt af KA medarbejdere (3). Dog er gruppen vigtig, både fordi de er kommende brugere
og da man ønsker, at de på længere sigt vil registrere deres billeder og berige ka-billeder.karch.dk.
De skal være med til at udvikle basen til en stadig attraktiv billedløsning for arkitektur. En
mulighed, der allerede eksisterer i dag, men som ikke anvendes tilstrækkelig. Det er af stor
betydning for det videre, fremadrettede arbejde, at der gøres reklame for projektet overfor netop


denne gruppe. Det er derfor vigtigt at opnå nogle relativt hurtige succeshistorier, således, at gruppen
kan se værdien af projektet. Ophaverne til diassamlingerne (4) er naturligvis også afgørende for
projektets fremdrift. Løbende dialog sikrer et godt samarbejde. Ligeledes er referencegruppen (5)
også af betydning om end indenfor en begrænset del af projektet. Gruppen skal vurdere
projektgruppens forslag til skan (bilag 1). Derefter vil enkelte personer blive inddraget ved evt.
identifikation af dele af diassamlinger. For både gruppe 3 og 5 vil dialog og inddragelse sikre
projektet en større forankring i KA – en god forudsætning for fremtidens brug af ka-
billeder.karch.dk.

Risikoanalyse
Projektets svagheder er delvist blevet belyst ved ovenstående interessentanalyse (de nævnte grupper
3-5 og 7). Nærværende risikoanalyse kan være med til at afhjælpe nogle af de mulige problemer,
der kan opstå. De beskrevne risici/opmærksomhedsområder er nævnt i en rækkefølge svarende til
projektets levetid.

Nr. Problem Årsager Konsekvenser Forebyggelse/løsninger
1 Manglende finansiering Ikke tilstrækkelig Projektet bliver ikke til Begrundelse for afslag
opbakning fra fonde, noget analyseres og
ansøgningerne har været ansøgningerne målrettes
”dårlige”, ikke målrettede bedre, netværk bruges, evt.
nok, konkurrencen er hård inddragelse af skolens
ledelse for ”moralsk”
opbakning og hjælp
2 Diassamlinger indløber ikke Ophaver vil alligevel ikke Projektet bliver afhængigt Løbende kontakt med
efter planen samarbejde, er bortgåede af mange eksterne faktorer, ophaverne om hvordan og
e. lign. der er svære at kontrollere, hvorledes materialet
billedmassen får ikke det afleveres og tilbageleveres
samme omfang som
projekteret
3 Det digitaliserede materiale kan Metadata er meget Materialet lever ikke op til Studentermedhjælp bør
dårligt eller slet ikke anvendes mangelfuld, de kvalitetsmæssige krav have fokus på kvalitet i
billedkvaliteten er dårlig fra (kommende) brugere, de registrering, research hvor
anvender ikke basen, det muligt, udfylde de tomme
bliver en ”død” base, huller. Ligeledes skal
fremtidig finansiering projektet formidle


bliver svær at indhente resultaterne på en sober og
ærlig måde, ikke give folk
for store forventninger,
formidle et realistisk
billede af, hvad der kan
forventes
4 Digitalisering for dårlig kvalitet Mikrodan lever ikke op til Projektet forsinkes, man Projektmedarbejder og
forventningerne, skal finde ny ekstern studentermedhjælp skal
ambitionerne er ikke leverandør, budgettet have stor fokus på
blevet afstemt mellem skrider kvalitetskontrol, løbende
KASB og leverandør dialog med Mikrodan,
forventningsafstemning
5 Digitalisering forløber ikke Mikrodan bliver forsinket Projektet forsinkes, Løbende opfølgning med
planmæssigt projektmedarbejder Mikrodan, dialog særlig
”mangler” arbejde pga med henblik på
afhængighed af nummerering og
arbejdsprocessen, indsats nedpakning
kan ikke målrettes
6 Ingen eller lidt forankring i Manglende opbakning, Billeddatabasens fremtidige Projektet præsenteres
KASB manglende ressourcer til vedligeholdelse, løbende for KASB,
opfølgning formidling, markedsføring videndeling, plan for
(særlig overfor KA) lever markedsføring og ud-
ikke op til ambitionerne delegering af evt. opgaver
7 Ingen eller lidt forankring i KA Manglende interesse for Billeddatabasen bliver en Formidling af succes-
projektets forløb og brug ”død” base, fremtidig historier, inddragelse ved
af digitaliseret materiale, finansiering bliver svær at identifikation af specifikke
ingen lyst til at bidrage til indhente dias, projektet fremlægges
basen ledelse mm
8 Ingen eller lidt interesse fra Ringe markedsføring af Billeddatabasen begrænses Projektmedarbejder
offentligheden, manglende projektets resultater og til at være et KA-projekt udarbejder løbende en
nytteværdi basens muligheder for uden ekstern rækkevidde, markedsføringsplan
almene mennesker ambitionerne nås ikke
9 De fysiske diassamlinger ved Der er ingen arkivalsk Fonde betragter projekt En billedpolitik bør
KASB funderet bevaringsplan for som visionsløst eller formuleres (oplæg er
diassamlingerne, de mangelfuldt, KASB lavet), KB kontaktes for en
optager plads, hvad skal ”oversvømmes” af dias og evt. overdragelse af
vi med dem? bliver interimistisk materiale
Fremtidsscenarie mangler opbevaringsplads


Risiko 1, 3, 7 og 8, har en moderat til sandsynlig forekomst med en efterfølgende påvirkning af
projektet. Nogle af dem ligger udenfor projektgruppens umiddelbare rækkevidde, f. eks. 1-2, og
disse bør i det mindste overvåges. Projektmedarbejder og -gruppe bør jævnligt rette sin
opmærksomhed og energi på dem. Den største risiko for projektets succes er som sagt manglende
finansiering (1). Der bør derfor i projektets opstart være stor fokus på dette.

Der skal også være opmærksomhed på ophavet til diassamlingerne (2). Er ophaver stadig positiv
indstillet overfor projektet? Kan de aftalte diassamlinger uden problemer afhentes? Kan der være
koordineringsproblemer mellem afhentning, opbevaring og skan? Hvor skal samlingerne opbevares
mens de afventer skan? Problemstillinger, der ikke kan løses i skrivende stund, men som den
kommende projektgruppe bør overveje.

Det vurderes som en risiko (3), at nogle diassamlinger har billeder med lidt eller ingen metadata, at
billedkvaliteten eller bevaringen er dårlig. Eftersom digitale brugere har store krav til brugsværdien
af digitalt materiale, skal der fra projektgruppens side være fokus på kvalitet og brugbarhed.
Projektmedarbejder og studentermedhjælpere skal kvalitetssikre dels skanningerne og dels
tilgængeliggørelsen. Hvor der med fordel kan researches og udfyldes metadata-huller, bør dette
også gøres.

Hvad angår risiko 7 skal der være særlig fokus på information og kommunikation af projektet:
nyheder (KA’s intranet samt gennem nyheder på KA-billeders hjemmeside), mails til relevante
personer, når særlige diassamlinger er tilgængelige, informere ledelsen mm.

Endelig er der spørgsmålet omkring de fysiske dias (8). Skulle man følge de billedarkivalske
henvisninger for bevaring af sådant materiale ville KASB slet ikke kunne opbevare dem. Man bør
overveje, hvad der skal gøres med dem. Særlig da nogle af diassamlingerne muligvis kan blive
testamenteret eller overdraget KASB efter projektet. Hvordan skal de opbevares, registreres mm.
Det anbefales, at der laves en billedpolitik for KASB eller et oplæg til en KA billedpolitik.


Fremgangsmåde
Strategi
I erkendelse af, at der er tale om en meget stor billedmasse (ca. 150 000 dias) har det vist sig
hensigtsmæssigt at opdele materialet i tre ambitionsdele. Det har været ønskeligt, at projektet
begynder med det materiale, som der kombineret set vurderes vil have arkitektfagets største
interesse, er mest bevaringsværdigt (i fare for at forsvinde) samt genererer hurtige succeser (fase 1).
Samtidigt er det også nødvendigt, at fremtidens brugere mødes med en digital billedsamling, der i
sin komplethed og bredde er i stand til at opfylde brugernes behov og facilitere brede
formidlingsmæssige tiltag (fase 2 og 3). Alle faser er derfor af betydning for projekt ArkitektPerler.

Denne fremgangsmåde, at opdele billedmassen, har store fordele i forhold til projektets udvikling.
Efter digitaliseringen af fase 1 laves en evalueringsrapport med de erfaringer projektgruppen har
gjort sig omkring processen, best-practice indenfor massedigitalisering, metadataindsamling og
tilgængeliggørelse. Rapporten vil danne grundlag for det videre arbejde med de resterende
diassamlinger (fase 2 og 3).

Herved forventes det, at man kan optimere arbejdsgange og økonomi. Det vil ligeledes sikre, at
projektet gør bedst brug af den teknologiske udvikling, da man ikke har låst sig fast på specifikke
krav og løsninger, men kan tilpasse, omprioritere og inkorporere ændringer afhængig af indhentede
erfaringer. Ydermere gør det også materialet mere fleksibelt at arbejde med, når der skal skrives
ansøgninger til fonde. Materialet kan opdeles og tilpasses ansøgningerne.

Sideløbende med selve skan, registrering og tilgængeliggørelse bør den kommende projektgruppe
overveje et informationsflow for projektet. Flere interessenter har, som nævnt, behov for
information på forskellige niveauer. Her tænkes særligt på de interne interessenter: KA ledelse,
forskere og undervisere. Det vil være oplagt at integrere dette med markedsføringen af KA-billeder
generelt. Eftersom KA-billeder også er et redskab for de samme interessenters opbevaring af
billeder født digitalt, har administrator (p.t. Daniel Gunnarsson) en løbende dialog med dem. Under
promovering af KA-billeder kan man med fordel også gøre reklame for Projekt ArkitektPerler.


Prioriteret billedmateriale
Materialet repræsenterer en bred billedmasse etableret af tidligere ansatte ved KA, fortrinsvis
professorer. Materialet er fundet ved at kontakte professorer, som man vidste, havde store
diassamlinger og som kunne have både forskningsmæssig og almen interesse. Professorerne har
været positive overfor projektet og stiller deres diassamlinger til rådighed.

På grund af projektets omfattende billedmasse har Kulturministeriets rapport: ”Digitalisering af
Kulturarven – endelig rapport fra digitaliseringsudvalget” (2009) været til inspiration i forhold til at
faseinddele et meget stort og næsten uoverskueligt materiale. 2 Projekt ArkitektPerler har derfor i
lighed med rapporten opdelt materialet i tre ambitionsfaser (se bilag 1). De tre faser bygger ovenpå
hinanden. Fase 1 indeholder materiale, der som minimum bør digitaliseres, fase 2 og 3 omfatter
yderligere materiale, der giver en større komplethed. Samlet set er faserne 1-3 den absolut mest
ambitiøse plan, der indeholder al billedmateriale, der er blevet samlet i forbindelse med projektet.

Fase 1
Billedmaterialet, der forefindes i fase 1 tager fortrinsvis udgangspunkt i en udvælgelse af særlige
materialer og der vil kun i sjældne tilfælde være tale om digitalisering af komplette samlinger.
Materialet er blevet udvalgt på baggrund af flere kriterier: som bevaring af billedmateriale fra de
ældste professorer, som dokumentation for bygninger og byrum, der har ændret sig eller hastigt
udvikler sig, ophavers primære forskningsområde, forskningsinteresse ved tilgængeliggørelse,
forventet interesse fra arkitekter og almenheden. Kriterier, der samlet set vil sikre, at
digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af diassamlingerne vil bevare et vigtigt kildemateriale,
skabe visuel værdi og give gode formidlingsmuligheder.

Fase 2
Billedmateriale i fase 2 giver et yderligere lag til fase 1 ved en langt mere omfattende digitalisering.
Der er særlig lagt vægt på en yderligere spredning af emner (dansk arkitektur, kirker, Afrika mm)
samt at supplere emnerne fra fase 1 så der opnås større komplethed. Flere billeder fra Fabers
samling vil blive tilgængeliggjort. Dette vil sikre en større volumen og dermed give brugerne en
større grad af fri (og spontan) bevægelse i den digitale arkitektoniske kulturarv. Den større volumen
vil samtidig også give bedre muligheder for samarbejde med andre institutioner, større

2
http://www.kum.dk/sw75986.asp


forskningsmuligheder, samt kunne anvendes internationalt. Eksempelvis kan billeder fra Afrika få
betydning for den lokale befolknings kulturarv og forskning, idet billederne er tilgængelige over
Internettet.

Fase 3
I fase 3 sigtes der efter at digitalisere al resterende billedmateriale, der er blevet indsamlet i
forbindelse med projektet. I denne fase er fokus på komplethed. De store diassamlinger
digitaliseres, bevares og tilgængeliggøres i deres helhed. Billeddatabasen vil kunne tilbyde en stor
kritisk masse, der vil byde på langt større muligheder for tværgående brug, bedre
formidlingsmuligheder og træfsikre søgemuligheder. Denne ressource vil være stedet, hvor man vil
kunne finde et sagligt og fagligt arkitektur kildemateriale.

Beskrivelse af delmål og faseplan
For udarbejdelse af faseplanen (bilag 2) har følgende forudsætninger gjort sig gældende.
Projektmedarbejderen er fuldtidsansat. Arbejdet planlægges selvstændigt, men det vurderes, at
dagene kan fordeles med tre dage til planlægning og koordinering af dias til skan, og to dage til
registrering og tilgængeliggørelse af digitaliserede dias. To studentermedhjælpere er ansat for 30
timer om ugen. Arbejdet planlægges sammen med projektmedarbejderen og der kan flekses med
færre eller flere timer hver uge. Ud fra tidligere erfaring vurderes der at kunne registreres ca. 30
dias i timen. Mikrodan kan efter egne oplysninger skanne ca. 50 dias i timen, ca. 6500 dias om
måneden. Nærmere beskrivelse af arbejdsgang følger nedenfor.

Delmål 1. Digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 1.
Delmål 1 er digitalisering, registrering og tilgængeliggørelse af fase 1 dias. Der er en total af 26 460
stk. dias. For at disse kan håndteres ved den mest optimale arbejdsgang vil samlingen blive delt i
fire dele (à 6615 stk). Således kan man nå at kvalitetskontrollere skanningen inden de følgende dias
sendes til skan. Klargøring, nummerering, nedpakning, beskrivelser på lister og udsending foretages
af projektmedarbejderen. Firmaet Mikrodan, beliggende i Rødovre, skanner billederne efter de
kvalitetskrav, der er formuleret ved tilbudsgivningen. Når dias er blevet skannet og tilbagesendt til
KASB foretager projektmedarbejderen en kvalitetskontrol. Dette indebærer, ved en repræsentativ
udvælgelse, at sammenligne original dias med skan. En kvalitetskontrol af hvert enkelt dias vil også
blive foretaget automatisk under registreringen af de enkelte dias. Registreringen foretages både af


studentermedhjælpere og projektmedarbejdere. Dette indebærer, at overføre billeder fra ekstern
harddisk til billeddatabasen, det vurderes om der er behov for billedbehandling (primært beskæring
af sorte rander), registrering af billeder (med metadata) og endelig tilgængeliggørelse af det
digitaliserede materiale i ka-billeder.karch.dk

Ved delmål 1.s afslutning skal projektmedarbejder lave en evaluering af arbejdsprocessen,
udfærdige best-practice samt konkludere om arbejdet kan optimeres, om tidsplanen skal justeres,
om Mikrodan lever op til forventningerne og give anbefalinger for det videre arbejde. Der laves en
rapport. Efter fase 1 kan det også vurderes om evt. eksterne samarbejdspartnere (Danmarks
Kunstbibliotek og Aarhus Arkitektskole) kan indtræde i projektet.

Delmål 1 forventes at være afsluttet indenfor 32 uger efter at støtte er opnået.

Fremgangsmåde samme som under delmål 1, dog uden evaluering og afrapportering.

Delmål 2 forventes at være afsluttet indenfor yderligere 52 uger.

Fremgangsmåde samme som under delmål 1, dog uden evaluering og afrapportering.

Delmål 3 forventes at være afsluttet indenfor yderligere 48 uger.

Samlet set vil projektet tage 132 uger, hvilket svarer til 3 år, når ferie ikke er medregnet.

I takt med, at diassamlingerne bliver digitaliseret vil de blive returneret til ophavet. Et ønske, der
blev udtrykt af flere ophavere. Det er dog muligt, at man ved dialog med ophavet kan komme til en
slags aftale om langtidsopbevaring ved KASB – hvis dette indgår i en billedpolitik. I de tilfælde,
hvor de fysiske dias overdrages KASB vil de blive opbevaret på magasin.


Projektorganisation
Projektorganisationen er sammensat af en styregruppe, projektgruppe samt referencegruppe.

Styregruppe:
Ditte Jessing (formand), NN fra
KA, Projektmedarbejder og Dorthe
Bendtsen fra KASB

Projektleder:
Ditte Jessing

Referencegruppe (KA)

Projektgruppe:
Andreas Trier Mørch,
Projektmedarbejder,
Studentermedhjælpere

Styregruppe
Styregruppen består af overbibliotekar Ditte Jessing, Arkitekt ved KASB Dorthe Bendtsen,
projektmedarbejder og NN fra KA. Sidstnævnte sikrer en forankring ved KA. Ditte Jessing er tillige
projektleder og har det økonomiske ansvar ligesom hun også sikrer en løbende opfølgning på
fondene.

Projektgruppe
Projektgruppen består af Andreas Trier Mørch, projektmedarbejderen og to studentermedhjælpere.
De tre sidstnævnte skal ansættes, når midlerne er indhentede. Andreas Trier Mørch har allerede
ansvaret for billeder ved KASB og administrerer billeddatabasen Arkitekturbilleder.dk. Ligeledes
besidder han den faglige viden omkring håndtering af billeder og deres digitalisering.
Projektmedarbejderen har ansvaret for, at projekt ArkitektPerler når de beskrevne del- og hovedmål,


at der afrapporteres og at der i det hele taget er fremdrift i projektet (heri kontakt til skanningsfirma,
kvalitetssikring mm). Studentermedhjælperne har ansvaret for registrering og videre
tilgængeliggørelse i ka-billeder.karch.dk.

Referencegruppe
Som nævnt er billedmaterialet blevet inddelt i 3 faser. Materialet er blevet udvalgt på baggrund af
flere kriterier (som nævnt under beskrivelsen af de 3 faser) og blevet forelagt en referencegruppe.
Referencegruppen består af en udvalgt gruppe fra Kunstakademiets Arkitektskole, der repræsenterer
hver sit forskningsinstitut: Dag Petersson (Institut 1), Katja Bülow (Institut 2), Peder Duelund
(Institutleder, Institut 3), Merete Ahnfeldt-Mollerup (Institut 4).

Økonomi

Kommenteret budget
Projektet har følgende omkostninger: Skanning ved Mikrodan, registrering ved
studentermedhjælpere, planlægning samt sikring af projektets fremdrift ved projektmedarbejder.
Derudover er der overhead for studentermedhjælperne og projektmedarbejderen. En ekstern
konsulent, Jesper Arentoft (der har etableret Cumulus billeddatabasen KA-billeder), sikrer en
løbende udvikling af KA-billeder. Endelig er der løbende udgifter til IT relaterede omkostninger så
som: software og årligt billeddatabase abonnement

Ud fra faseplanen vil projektmedarbejderen og studentermedhjælperne være ansat i 3 fulde år.
Studentermedhjælperne vil dog ikke være aflønnede under ferie.

Beregningen af udgifter er som følgende: Skanning er baseret på indhentet tilbud fra Mikrodan (se
bilag 4). 3 Et dias-skan à 5 kr. Det 1. år regnes med 48 482 dias, 2. år med 54 588 dias og endelig det
3. år med 47 915 dias. De forskellige antal dias pr. år skyldes, at materialet er blevet opdelt i
overskuelige dele baseret faseinddelingen. De tre faser har forskellig antal dias.

3
Mikrodan blev fundet ved en anbefaling fra Det Danske Filminstitut, der har anvendt firmaet til skan af mikrofilm.
Der blev ligeledes hentet tilbud fra Autotext i Norberg samt talt med Det Kongelige Bibliotek. Mikrodan blev valgt for
deres konkurrencestærke tilbud, kvaliteten, Det Danske Filminstituts anbefaling samt firmaets fordelagtige beliggenhed
på Sjælland, der faciliterer en nem transport samt personlig dialog.


Honorar til konsulent er 1250 kr. i timen. Der vurderes et behov af 5 timer om året til at optimere
KA-billeder. Dette relativt lave timetal skal ses i lyset af, at KA-billeder allerede er en
velfungerende billeddatabase, der i sig selv ikke kræver meget vedligeholdelse. Konsulentens
arbejde vil primært omhandle udvikling af banner og muligheden for at lave nyheder på websiden
samt andre formidlingsmæssige tiltag.

Projektmedarbejderens løn er beregnet ud fra akademiker løn 35 640 kr. mdr. inkl. pension, ATP
mm. Det første år er kun regnet med løn til 11 måneder, da ferien vil være selvbetalt. To følgende år
er beregnet med 12 måneders løn. Studentermedarbejdernes løn er baseret på den gængse for KASB
studentermedhjælpere, hvilket vil sige 8300 kr. mdr. inkl. feriepenge og ATP. Der vil ikke være løn
i ferieperioden, her regnet som fire uger. Der beregnes derfor med 11 måneders løn x 2, eftersom
der regnes med to studentermedhjælpere. Overhead er beregnet til 44 % af lønomkostningerne for
projektmedarbejder og studentermedhjælpere.

IT vedligehold er de to Cumulus abonnementer til henholdsvis Work Group Client (20000 årligt) og
Web Client (3000 årligt). Ligeledes er der det første år også beregnet indkøb af server til
udskiftning af den nuværende.

Sammenlagt koster projektet 3.357.246 kr. Heraf søges 2.550.125 kr. finansieret ved hjælp af
eksterne midler og 807.121 kr. ved hjælp af egen finansiering.

Den fremtidige drift, der består af vedligeholdelse af base, markedsføring, kommunikation til KA
samt sikring af basens kvalitative og kvantitative fremdrift, varetages af KASB. To faste
medarbejdere vil, som en del af deres opgaver, sikre driften.

Finansieringsplan
Projektets største økonomiske poster: skan samt aflønning af projektmedarbejder og
studentermedarbejdere, søges støttet ved eksterne midler gennem fonde. 4 Overordnet er der tale om

4
En liste med ca. 20 fonde er blevet udfærdiget på baggrund af materiale fra Forskningsforvaltningen ved KA (liste
forefindes i Archibald, KA-billeder, projekt ArkitektPerler). Dette materiale angav fonde, der specifikt støtter arbejde
med arkitektur. Ydermere er Internettet blevet afsøgt for at spore fonde, der specifikt giver til digitaliseringsprojekter.
Her blev kun en international fond fundet.


både store fonde samt mindre, der giver til smalle områder. Eftersom projektmaterialet er blevet
opdelt i de tre faser er der mange muligheder for at søge til dele af projektet eller hele projektet.

Som nævnt søges 2.550.125 kr. dækket ved hjælp af ekstern finansiering. Indledningsvist søges en
fond af gangen for at målrette ansøgningen bedst muligt. Det vurderes som en god mulighed, at
store fonde vil have interesse for projektet, hvorfor disse indledningsvist vil blive kontaktet. Heraf
er den mest oplagte Fonden Realdania. Fonden støtter projekter der har med det byggede miljø at
gøre. Derudover er indledt et samarbejde med KA omkring finansiering af KA projekter. Fonden vil
blive søgt om det fulde beløb. Vil Fonden Realdania ikke indgå i et samarbejde eller kun for en
begrænset del søges andre store fonde. Augustinus Fonden, Bikubenfonden og BGfonden, er blevet
kontaktet og deres umiddelbare holdning til projektet har været positiv.

Afhængig af de store fondes tilslutning søges også mindre fonde, der forventeligt giver mindre
beløb mellem 25 og 50.000 kr. Eksempelvis kan S. C. Van Fonden, der yder støtte til fremme af
interessen for kinesisk kunst og kultur søges til at digitaliserer T. Fabers Kina-billeder. Til Sophus
Frandsen diassamling søges Sophus Fonden, der netop støtter områder indenfor lys og belysning,
hvorfor Frandsens samling er oplagt eftersom han bl.a. forskede i lys. Ligeledes er Bergiafonden
samt Aase og Ejnar Danielsens Fond blevet kontaktet. Førstnævnte kan søges til løn af eksempelvis
studentermedhjælperne i form af et arbejdslegat.

Egen finansiering på 807.121 kr. dækker alt vedrørende Cumulus, både software og konsulent,
indkøb af ny server ligesom KA dækker overhead for projektets medarbejdere.

Fremtidsscenarie
Ud over de allerede nævnte formål for projektet, bør nævnes nogle forhold, der vil skabe stor
nytteværdi i fremtiden.

 Billeddatabasen KA-billeder er lavet i et billedhåndteringssystem kaldet Cumulus. Et system
anvendt af mange institutioner og virksomheder eksempelvis Det Kongelige Bibliotek,


Nationalmuseet, Kulturarvsstyrelsen, VELUX A/S og mange andre. Dette muliggør
tværfagligt samarbejde, hvori data relativt nemt kan udveksles og tilgængeliggøres.

 Projektet kan med fordel udvikles til et samarbejde med Danmarks Kunstbibliotek og
Aarhus Arkitektskole. Kunstbiblioteket har allerede en diasudlånssamling samt modtaget et
ukendt antal dias, der p.t. er uden registrering. Eftersom udlånssamlingen så småt er under
afvikling vil det være oplagt at samarbejde omkring en synliggørelse af samlingen. Ligesom
dette også kunne være en mulighed for de løseligt modtagne diassalinger. Aarhus
arkitektskole har også modtaget diassamlinger og er p.t. i gang med at digitalisere Steen
Ejler Rasmussens diassamling. Her vil et samarbejde om overførsel af data og billeder
mellem institutioner også være oplagt.

 Billeddatabasen vil lægge et godt fundament for KA’s internationale forskningssamarbejde
eftersom partnere vil kunne dele billedmateriale gennem KA-billeder. Her tænktes særlig på
de mange projekter i Afrika, hvorfra basen vil få et særdeles visuelt tungt materiale.

 Projekt ArkitektPerler vil lægge et godt fundament for det videre arbejde med en bevaring af
KA’s store billedressourcer. Professorer, forskere og undervisere vil få stor nytte af
billeddatabasen og dermed også et godt incitament til at lægge egne billeder født digital i
basen.

 Projektet vil tilføre en offentlig institution en masse erfaring vedrørende massedigitalisering.
En udfordring mange taler om, men ikke særlig mange får ført ud i livet. KASB vil på
længere sig gerne dele ud af den høstede viden og erfaring med andre institutioner, der
sidder med samme problemstillinger.


Bilag

Følgende bilag er vedlagt:

Bilag 1. Prioriteret liste
Bilag 2. Faseplan
Bilag 3. Budget (i den elektroniske version forelægger den i separat folder)


Bilag 1. Liste over prioriteret billedmateriale

OPHAV EMNE ANTAL BEGRUNDELSE (som gør det unikt for projektet) 5
FASE 1
C. Th. Sørensen (1893- Havekunst og 5000 C. Th. Sørensen var, og regnes stadig for, en af de mest
fremtrædende landskabsarkitekter både nationalt og internationalt.
1979) landskabs-
Ikke bare hans konkrete arbejder, men også hans faglige og
Tidl. professor ved KA planlægning folkelige formidlingsindsats, har haft en uudslettelig betydning for
dansk landskabskultur. Endnu i dag kan man genfinde det
1940erne-1960erne
landskabssyn, han formidlede, både i nydesignede offentlige
anlæg og i private haver. En omfattende billedsamling på ca.
20.000 6x6 dias fra mange forskellige lande, vidner om et uhyre
engageret og systematisk researcharbejde i emnet.
Ved at digitalisere ¼ af C. Th. Sørensens dias (som
punktnedslag):
 Får man et indblik i en anerkendt havekunstners
inspirationskilder
 Bliver de billeder, der dannede grundlag for C .Th.
Sørensens formidling gjort tilgængelige for forskere,
studerende og almindeligt haveinteresserede
 Se billederne i farver (tidl. i s/h)
Hans Munk Hansen Arkitekturhistorisk 2000 Munk Hansen må være en af de mest berejste danske arkitekter.
Før hans ansættelse ved KA var han aktiv arkitekt i Mellemøsten,
(1929-) e værker fra en
hvorfor mange af hans byggerier er opført udenfor Danmarks
Tidl. professor ved KA lang række lande, grænser. Under sin ansættelse ved KA (1967-1996) gennemførte
han utallige studierejser. Alt i alt rummer Munk Hansens
egne værker
diassamling kvalitetsbilleder af både referenceværker og almene
værker fra store dele af Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien.
Hans Munk Hansens billeder fra Mellemøsten vil have interesse
langt ud over Danmarks grænser, i det det er vanskeligt at finde
billeder fra disse områder fra før moderniseringen.
Ved at digitalisere Munk Hansens dias:
 Kan man se referenceværker, der i dag er helt ændrede
eller borte
 Kan man se byrum fra en række lande (særlig
mellemøstlige), der de sidste årtier har udviklet sig så
meget, at bybilledet helt har ændret sig
 Får såkaldt anonym arkitektur en visuel ”stemme”
 Få et samlet billede af hans egne værker
Keld Helmer-Petersen Referenceværker 7000 Helmer-Petersen er professionel fotograf og har opnået en bred
international anerkendelse for sine billeder. Han arbejdede tillige
(1920-) fra Europa, USA
som arkitekturfotograf og underviste ved KA. Keld Helmer-
Tidl. lektor ved KA og Pakistan Petersens billeder vil have interesse langt ud over Danmarks
grænser, både på grund af emnerne og på grund af deres høje
1950erne- 2004
fotografiske kvalitet.
Ved at digitalisere Helmer-Petersens dias:
 Kan man se ikke publicerede billeder af meget høj
kvalitet

5
Hvor det er muligt har jeg opdelt materialet. Hvor dette ikke er muligt f.eks. hvor materialet er ordnet alfabetisk e.lign
(altså ikke i emner, der nemt kan overskues) forventes skanningen simpelthen af være enten i en fortløbende rækkefølge
eller som punktnedslag. Dette må være op til ansvarshavende/kommende projektgruppe.


 Kan man se professionelle billeder af arkitektur, der
spænder geografisk og emnemæssigt uhyre bredt
 Se billeder af områder og bygninger, der har ændret sig
eller ikke eksisterer længere
Mogens Krustrup (1921-) Corbusier og 1510 Krustrup er internationalt kendt og har gennem hele sit liv arbejdet
med Corbusiers værker. Med tiden er det blevet til et uvurderligt
Tidl. docent ved KA materiale relateret
billedmateriale af samtlige Corbusiers arbejder tillige med en
til Corbusier omfattende registrering af Corbusiers inspirationskilder.
Samlingens komplethed kombineret med en høj fotografisk
1950-1980erne
kvalitet giver billederne en meget høj værdi.
Ved at digitalisere Krustrups dias af Corbusier:
 Kan man se hvordan Krustrup arbejdede
 Kan man studere Corbusiers samlede værker et sted og
facilitere overblik og tilgængelig forskning
 Se de kontekster Corbusier berørte med sin arkitektur
og design
Sophus Frandsen Billeder relateret 400 Frandsen har intet mindre end en unik evne for opfattelsen af lys
og hele faget omkring lysforskning. Derfor er hans diassamling en
(1927-) lysforskning og
ganske særlig og enestående samling, hvori fokus naturligvis er på
Tidl. docent ved KA anvendt til lyset, dets kvaliteter, betydning mm
Ved at digitalisere Frandsens dias:
forelæsninger
 Får offentligheden en sjælden mulighed for at se
kvalitativt høje billeder af forholdet mellem arkitektur
og lys
 Kan forskere og studerende studere Frandsens teori og
metode
Thorkel Dahl Dansk Vestindiske 200 Dahl har bl.a. arbejdet indgående med de Dansk Vestindiske Øer
og en del af billedsamlingen stammer derfor fra hans rejser og
(1932-) Øer
research omkring emnet. Det er en uvurderlig dokumentation idet
Tidl. rektor ved KA 1961 ca. 50 % af de affotograferede bygninger i dag er væk.
Ved at digitalisere Dahls dias:
 Kan danske forskere og alment interesserede se og
studere dokumentation for dansk kolonial kulturarv
 Kan forskere og alment interesserede fra de Vestindiske
Øer se bygninger, der ikke længere er bevarede
Tobias Faber (1915-) Kinesisk arkitektur, 6000 Fabers studier af kinesisk arkitektur og kultur blev en milepæl i
hans virke og demonstreret gennem to publikationer,
Tidl. rektor og professor Kina generelt
forelæsninger og som rejseguide. Han rejste til Kina utallige gange
ved KA 1976-1990erne og tog samlet 6000 dias. Kun et fåtal af disse blev publiceret i
hans to bøger og da primært i s/h.
Ved at digitalisere Fabers dias fra Kina:
 Får man et samlet billede af Fabers indtryk fra Kina,
hans inspirationskilder og observans
 Kan man se Kina fra en periode, hvor man, efter
kulturrevolutionen, lige havde åbnet op for turister
 Se billederne i farver (tidl. primært i s/h)
Ture Wester (1941-2008) Konstruktion og 4350 Wester havde med sin baggrund som ingeniør den rette
forudsætning for at tænke arkitekturens elementer sammen i et
Tidl. lektor ved KA geometri
bæredygtigt samspil mellem materialer og konstruktion. Naturen
1970erne-ca. 2002 gav inspiration til komplicerede konstruktioner, hvilket de mange
billeder af sneglehuse, søpindsvin og blade vidner om. Mange af
Westers dias er billeder af bygninger under konstruktion. Eftersom
det er billeder der ikke kan rekonstrueres er der tale om et unikt
billedmateriale.
Ved at digitalisere ½ af Westers dias (som punktnedslag):
 Kan alle få et indblik over Westers arbejdsmetoder og


 Kan forskere, lærere og studerende få et sjældent
indblik i konstruktioner, der ikke længere er visible i
dag
 Få et omfattende og meget helhedsorienteret materiale
af naturbilleder, der inspirerer til arkitekturens
konstruktion
TOTAL ANTAL 26.460 dias
FASE 2
Bente Beedholm (1939-) Store dele af Afrika 2000 Beedholms virke har særlig været centreret omkring den 3.
verdens byplanlægning og hun har i den sammenhæng opholdt
Tidl. rektor og lektor ved (nord, øst og vest)
sig meget i Afrika. Da hun sidenhen blev ansat ved KA blev
KA 1980-1990erne byggeteknik hendes fagområde.
Ved at digitalisere Beedholms dias:
 Vil basen blive beriget med arkitektur fra Afrika, som
kompletterer basens øvrige afrikanske billeder
 Gør det muligt for afrikanske forskere og almenhed
at se deres egen kulturarv.
Finn Barnow (1940-) Afrika, Indien, 10 000 Barnow har i en lang årrække beskæftiget sig med bysystemer
og byarkitektur med en sjælden evne til at integrere
Nepal, Italien og
sammenhænge mellem det sociale, det rumlige og det
Grækenland, både arkitektoniske
Ved at digitalisere Barnows dias:
reference og
 Sættes arkitekturen i en social kontekst, hvorfor
anonym arkitektur, billederne også rummer mange skildringer af
1961-1991 menneskets daglige gøren i en arkitektonisk
sammenhæng
Jørgen Andreasen (1942-) Byplanlægning i 5000 Andreasen har i en lang årrække arbejdet med projekter i Afrika
og anses for en kapacitet i emnet byplanlægning og
Lektor ved KA Afrika
bæredygtighed i Afrika.
1969-2007 Ved at digitalisere Andreasens dias:
 Får afrikanske forskere og studerende en sjælden
mulighed for at udforske et bredt billedmateriale fra
deres egen kultur
 Vestlige studerende får til gengæld mulighed for at få
et indblik i arkitektur fra en radikal anderledes kultur
end den vestlige
Kjeld de Fine Licht Antikken, danske 6300 Kjeld de Fine Licht har ikke kun en fortid ved KA, men var
også i en årrække direktør for Det Danske Institut i Rom. Han
(1931-) kirker
har derfor førstehåndskendskab til bl.a. antik og ældre italiensk
Tid. lektor ved KA 1950 og frem arkitektur. Arbejdet ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet har
også beriget diassamlingen med mange billeder af danske
kirker.
Ved at digitalisere ½ af Kjeld de Fine Lichts dias (som
punktnedslag):
 Får man mulighed for et samlet billede af mange
danske kirker
 Får man høj kvalitative billeder af antikke værker
Knud Holscher (1930-) Studierejser til 10 000 fra Holscher er blandt Danmarks mest prisvindende arkitekter og
designere og international anerkendt. Selvom han har stået bag
Tidl. professor ved KA Marokko, Bali, studierejser +
mange velkendte byggerier (så som Københavns lufthavn og
Japan, USA, 8500 fra Syddansk Universitet) er det som designer han har slået sit navn
fast.
Yemen mm professionelle
Ved at digitalisere Holschers dias:
1950 og frem virke  Får man et komplet billede af alle hans værker fra
hans professionelle virke


 Kan man få indblik i hans inspirationskilder samt et
samlet billede af hans rejsevirke
Mogens Krustrup (1921-) Antikken, 5620 Ved at digitalisere den resterende del af Krustrups dias:
Tidl. docent ved KA Anatolien særlig  Får man et komplet billede af Krustrups studier og
virke
Istanbul + en hel  Vil særligt den antikke samt byzantinske arkitektur
del fra Danmark blive belyst

(kirker)
1950erne og frem
Mogens Sehested (1934-) Referenceværker 10 000 Sehesteds virke ved KA, Institut for Bygningskultur, spænder så
bredt både at han har beskæftiget sig med arkitektur og
Tidl. lektor ved KA og anonym
arkitekturhistorie fra stort set det meste af verden. Dette
arkitektur fra alle afspejles også i hans diassamling
Ved at digitalisere Sehested dias (som punktnedslag):
renæssancen og til i
 Får man suppleret med en diassamling der i kvalitet
dag. er uovertruffen
1959-2004  Får man emnemæssigt en meget stor bredde fra
rokoko til moderne byggeri
Tobias Faber (1915-) Dansk arkitektur i 5500 Faber spændte forskningsmæssigt meget bredt, en særlig fokus
havde dog dansk arkitektur med håndbøger og artikler samt
Tidl. rektor og professor Danmark,
personstudier af f.eks. Arne Jacobsen o.a. Hans diassamling af
ved KA 1960-1980erne dansk arkitektur er særdeles omfattende og varierende
Ved at digitalisere Fabers dias
 Får man et indgående kendskab til dansk arkitektur
både den velkendte og den anonyme
TOTAL ANTAL 62 920
FASE 3
C. Th. Sørensen (1893- Havekunst og 15 000 Ved at digitalisere den resterende del af C. Th. Sørensens dias:
1979) landskabs-  Vil man få et komplet billede af C. Th. Sørensens
studier, arbejder, praksis og virke
Tidl. professor ved KA planlægning
1940-1960erne
Eduard Troelsgaard Utzon, 200 Troelsgaard har en baggrund som civilingeniør og har derfor
interesseret sig for arkitekturens byggefaser. Interessant er det, at
(fødselsår ukendt) Balthazar Neumann
hans samling bl.a. indeholder billeder fra byggeperioden af Utzons
Tidl. lektor ved KA 1970erne Bagsværd Kirke samt mange billeder af den tyske arkitekt
Balthazar Neumann (1687-1753).
Ved at digitalisere Troelsgaards dias:
 Får man et indblik i arkitekturens forskellige
byggefaser
 Får man en berigelse af KA-billeder.karch.dk med
billeder af barok arkitektur
Erik Hansen Forskellige temaer 1568 Hansen var bl.a. en af drivkræfterne for opmålingen af antikke
græske værker og i en årrække underviser ved KA. Hans
(1927-) med fokus på
diassamling afspejler de mange forskellige temaer han mestrede
Tidl. lektor ved KA beboelsen: døre, Ved at digitalisere Hansens dias:
vinduer, tage mm  Får man indblik i nogle af arkitektfagets grundsten
med emner som: døre og vinduer, tegl og
Antagelig 1950- tagkonstruktioner, bygningsarkæologi, bevaring og
1960erne restaurering mm

Karen Zahle Færøerne (1993), 700 Ved at digitalisere Zahles dias:
 Vil man få mulighed for at supplere tidligere samlingers


(fødselsår ukendt) Kina (1997)
Tidl. lektor ved KA
Kjeld de Fine Licht Referenceværker i 6300 Ved at digitalisere den resterende del af Kjeld de Fine Lichts
dias:
(1931-) Europa og
 Får man høj kvalitative billeder af europæiske
Tid. lektor ved KA Mellemøsten referenceværker fra ældre tid (som punktnedslag)
Merete Ahnfeldt- Mies van der Rohe 2500 Ahnfeldt-Mollerups forskningsområde er teori og historie, med
særlig interesse for den kunstneriske metodes placering i dette felt.
Mollerup (1963-) mm
Sin Ph. D omhandlede Mies van der Rohe.
Lektor ved KA 1989-2000 Ved at digitalisere Ahnfeldt-Mollerups dias:
 Vil man finde værker af Mies van der Rohe fra en mere
utraditionel vinkel, samt billeder, der fortolker det
19.århundredes arkitektur på en ny måde.
Thorkel Dahl Referenceværker fra 4000 Ved at digitalisere den resterende del af Dahls dias:
(1932-) rejser  Vil man få et komplet billede af Dahls forskning og
interesser
Tidl. rektor ved KA
Tobias Faber (1915-) Reference og 22.200 Ved at digitalisere den resterende del af Fabers dias:
Tidl. rektor og professor anonyme værker fra  Vil man få et komplet billede af Fabers billedsamling,
hans rejser, forskning, interesser og inspirationskilder
ved KA Europa, Asien,
Skandinavien, Afrika,
USA
Ture Wester (1941-2008) Konstruktion og 4700 Ved at digitalisere den resterende del af Westers dias:
Tidl. lektor ved KA geometri  At få et komplet billede af Westers studier, arbejder,
praksis og virke
1970erne-ca. 2002
NN 4436 Ekstra dias ved sletning af Lars Marcussen og Mette Pihler, til
kommende diassamlinger
TOTAL ANTAL 61 604


Bilag 2. Faseplan

Et arbejdsår er beregnet til 44 uger, således at ferie og helligdage ikke indgår i nedenstående plan.

Uger Arbejdsopgaver Milepæle Møder
Proj.medarb. Student.med. x 2 Mikrodan
1 Opstart, planlægning, Styregruppemøde og
indsamling af dias Projektgruppemøde
(løbende)
2 Opstart, planlægning,
indsamling af dias
(løbende)
3 Klargøring af dias.
Fase 1/1
4 Klargøring af dias.
Fase 1/1
5 Klargøring, send fase 1
til skan
6 Klargøring af dias. 1/2. Skan, fase 1/1
fase
7 Klargøring af dias. 1/2. Skan, fase 1/1
fase
8 Buffer Skan, fase 1/1
9 Klargøring, send fase Skan, fase 1/1
1/2 til skan
10 Modtagelse af skan Buffer
fase 1/1,
kvalitetskontrol,
registrering
11 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 1/2 Projektgruppemøde,
fase 1/1, 1/1 opstart med
kvalitetskontrol, studentermedhjælpere
registrering
12 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 1/2
fase 1/3, registrering 1/1
14 Klargøring, send fase Registrering fase Skan, fase 1/2
1/3 til skan, registrering 1/1
15 Modtagelse af skan Registrering fase Buffer Fase 1/1 færdiggjort.
fase 1/2, 1/1 Basen beriget med 6615
kvalitetskontrol, dias siden start
registrering
16 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 1/3
fase 1/2, 1/2
kvalitetskontrol,
registrering
fase 1/4, 1/2
registrering
fase 1/4, 1/2
registrering


fase 1/3, 1/2 Basen beriget med
kvalitetskontrol, 13 230 dias siden start
registrering
21 Modtagelse af skan Registrering fase Skan, fase 1/4 Projektgruppemøde,
fase 1/3, 1/3 Midtvejsmøde
kvalitetskontrol, for fase 1
registrering
fase 2/1, 1/3
registrering
fase 2/1, 1/3
registrering
fase 1/4 1/3 Basen beriget med
kvalitetskontrol, 19 845
registrering dias siden start
fase 1/4 1/4
kvalitetskontrol,
registrering
27 Evaluering, klargøring Registrering fase Skan, fase 2/1
af fase 2/2 Registrering 1/4
28 Evaluering, klargøring Registrering fase Skan, fase 2/1
af fase 2/2 Registrering 1/4
29 Afrapportering, send Registrering fase Skan, fase 2/1
2/2 til skan, 1/4
Registrering
30 Afrapportering, Registrering fase Buffer
Modtagelse af skan 1/4
fase 2/1
kvalitetskontrol,
Registrering
31 Modtagelse af skan Registrering, Buffer
fase 2/1 opsamling
kvalitetskontrol,
Registrering
32 Afrapportering hele Registrering, Buffer Fase 1/4 færdiggjort.
ugen opsamling Basen beriget med
26 460 dias siden start.
Fase 1er færdiggjort
33 Registrering hele ugen Registrering fase Skan, fase 2/2 Evalueringsrapport ang.
2/1 digitalisering af fase 1.
34 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/2 Projektgruppemøde
fase 2/3, 2/1 ang. rapport, evt.
registrering ændringer
implementeres


kvalitetskontrol, 32 752 dias siden start.
registrering
fase 2/2 2/2
kvalitetskontrol,
registrering
registrering
fase 2/3
2/3kvalitetskontrol,
registrering
44/ 1. Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/4
arbejdsår fase 2/5, registrering 2/3
1 Klargøring af dias, Registrering fase Skan, fase 2/4 Projektgruppemøde,
fase 2/5, registrering 2/3 Midtvejsmøde
for fase 2
registrering
fase 2/4 2/4
kvalitetskontrol,
registrering
registrering
fase 2/5 2/5
kvalitetskontrol,
registrering


registrering
fase 2/6 2/6
kvalitetskontrol,
registrering
registrering
fase 2/7 2/7
kvalitetskontrol,
registrering
registrering
fase 2/8 2/8
kvalitetskontrol,
registrering
2/10 til skan, 2/8
registrering
registrering
fase 2/9 2/9
kvalitetskontrol,
registrering
3/1til skan, registrering 2/9


Projekt Arkitektperler,

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Projekt Arkitektperler,

Ähnlich wie Projekt Arkitektperler, (8)

Mehr von LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film

Mehr von LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film (20)

Projekt Arkitektperler,