Katrine, Camilla, Sofie

1. Det periodiske system
Sofie, Camilla og Katrine

2. Det periodiske system:
Det periodiske system er et system der opdeler grundstofferne efter antallet
af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.
Det periodiske system er delt op i hovedgrupper (de lodrette kolonner) og
perioder de vandrette rækker.
Det periodiske system er delt ind i 8 hovedgrupper og 10 undergrupper.
Den hovedgruppe grundstoffet står i, viser hvor mange elektroner atomet har
i den yderste skal. Det er disse elektroner der bestemmer grundstoffets
kemiske egenskaber.
Perioderne (de vandrette rækker) viser antallet af elektronskaller i de enkelte
atomer.

4. Det periodiske system: Oktetreglen
Under 8. hovedgruppe giver en elektronfordeling med 8
elektroner i den yderste skal en særlig stabil struktur. Hvis det
drejer sig om den første skal er det dog 2 elektroner der gør
strukturen særlig stabil. Atomerne fra hovedgrupperne har
derfor en tilbøjelighed til at enten afgive eller optage så mange
elektroner, at elektronstrukturen af den yderste skal kommer til
at svare til en ædelgas.
Ædelgasreglen = Oktetreglen:
Kemiske forbindelser, hvor atomerne har ædelgasstruktur i
yderste skal, er meget stabile.

5. Atomets opbygning:

6. Hvad er en Ion?
En ion er et atom der har mistet eller optaget en eller flere elektroner, og
derved har fået en elektrisk ladning.
Der findes både negativt og positivt ladede ioner.
Ioner med modsatte ioner kan tilsammen danne et salt feks. Spaltet opløst
køkkensalt.
Grundstofferne vil gerne ligne deres nærmeste ædelgas, derfor går de på
ionform. Feks. Flours nærmeste ædelgas er grundstof nummer 10. Flour
skal optage en elektron for at ligne grundstof nummer 10, så når fluor går
på ionform kommer den til at hedde F-.

7. Forsøg: Ioner kan lede elektricitet
Matrialer: Ampefatning, 2 kulstænger, vand salt, 2 krokodillenæb,
strømforsyning
Teori: Når et salt opløses, går atomerne
på ionform (Na+ og Cl- ioner)
Kun vand med ioner kan lede
elektricitet.

8. Forsøg: Ionvandring
Materialer: glasplade, et stykke vådt trækpapir, en strimmel pH-papir,
strømforsyning (jævnstrøm), saltsyre (H+ ionen)
Teori: Ioner er ladede
partikler: H+ ionen vil vandre mod
minus

9. Sammensatte ioner:
En sammensat ion, har
flere sammensatte
atomer der har afgivet
eller modtaget en eller
flere elektroner.
Eksempler på det
kunne være:
SO4– (sulfat) ,
CO3– (carbonat) ,
NH4+ (ammonium)

10. Isotoper
Isotoper er et grundstof af atomer (rettere atomkerner) der har samme atomnummer, men
forskellige atommasse.
Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes at et grundstofs isotoper har samme
placering i det periodiske system.
Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige
isotoper indeholder det samme antal protoner.
Eksempel:
Oxygen har atomnummer 8,
som står oppe i venstre hjørne.

11. Forsøg: Adskillelse af to grundstoffer-elektrolyse af vand
Materialer: elektrolysekar, vand, 1 tsk. svovlsyre (som katalysator)
Teori:
Vand er et kemisk stof, der består af
hydrogen H (H2) og oxygen (O2)
Vand er en kemisk forbindelse (H2O),
ved elektrolyse skiller man de
forbindelser hydrogen
Og oxygen fra hinanden.
Forsøg:
-Et elektrolysekar fyldes med vand
hvori der
Puttes 1 tsk. Fuld svovlsyre.
-2 reagensglas fyldes med vand og
sættes ovenpå ”hullerne i elektrokaret”.
-Der tændes for strømforsyningen.
-Det ene reagensglas bliver nu fyldt
med hydrogen og den anden fyldt med
oxygen

12. Ionbindinger:
En ionbinding er en kemisk
forbindelse mellem ioner.
Feks. Køkkenalt (natriumchlorid) er
en sammensætning af Na+- og CI-ioner.
Køkkensalt holdes sammen af
positive og negative tiltrækninger
(mellem metaller og ikke metaller)

13. Forsøg: Fremstilling af køkkensalt
Materialer: Sikkerhedsbriller, Saltsyre og natriumhydroxid, "røre maskine",
digital pH-måler, evt. pH-papir porcelæns skål, bunsenbrænder
Forsøg:
-Saltsyre og natriumhydroxid blandes i bægerglas til det har
en pH værdi på omkring 7 (måles med digital pH-måler)
-Væsken hældes op i porcelænsskål og koges
Indtil vandet er fordampet og der ligger salt tilbage

14. RESULTAT = KØKKENSALT
Teori: HCl + NaOH → NaCl + H2O
H+ + Cl- + Na+ + OH- → NaCl + H2O
Køkkensalt består af en kemisk forbindelse
mellem natrium og chlor - de danner en
ionbinding imellem sig.
Saltkrystallerne dannes, når
saltvandsopløsningen opvarmes og vandet
fordamper.

15. Kovalante bindinger:
En kovalant binding er det
samme som
elektronparbinding og
molekylforbindelse.
Det er en kemisk binding
mellem to atomer
(ikkemetaller eller
halvmetaller).
Kovalante bindinger tegnes tit
med enten en
elektronprikformler eller
stregformler.

16. Forsøg: vand kan bryde krystalgitter
Materialer: Sikkerhedsbriller, Kobbersulfat, keramikskål, bunsenbrænder, vand
Forsøg:
-Blåt kobbersulfatpulver puttes i en keramikskål.
-Pulveret brændes med bunsenbrænder til det ændrer farve til grå-hvid.
-Pulveret tages af varmen og der dryppes to dråber vand i pulveret.
-Den blå farve vil nu komme tilbage og pulveret blive flydende.

17. Teori:
Den blå farve i kobbersulfat skyldes
vandmolekyler.
Atomerne i et saltkrystal sidder i et fast gitter,
dette gitter kan brydes af en polær væske
(vand), - molekylerne brydes i frie ioniserede
atomer.
(CuSO4 opløses til Cu++ og SO42-) og (NaCl
opløses til Na+ og Cl-)

18. Polære/oxygen bindinger

19. Forsøg: Polære væsker danner
overflade spænding
Materialer: Petriskål, vand, clips
Forsøg:
-Fyld en petriskål helt med vand.
-Prøv så at få en clips til at flyde på vandet.

20. Teori: Vand er et eksempel på en polær væske, den
danner overfladespænding, fordi vandmolekylerne
danner et net - de hænger sammen. Vandmolekylet
danner en vinkel på 105 grader - er svagt positiv
lader i den ene side og svagt negativt ladet i den
anden side.

21. Metalbindinger
De yderste elektroner i
metalatomerne afgives til en
fælles elektronsky.
Her kan elektronerne bevæge
sig frit.
Det er disse elektroner, der gør
et metal kan gøres magnetisk,
lede elektricitet.

22. Forsøg: Metal kan lede elektricitet og
varme
Materialer: Metalplader (jern), lampefatning med pære, ledninger,
strømforsyning og krokodillenæb.
Forsøg:
-Sæt en strømforsyning til.
-Sæt pladen sammen med ledninger vha. krokodillenæb.
-Få lampen til sidst lampen til lyse.

23. Jernplade
Teori: De yderste elektroner i et
metal afgives til en fælles
elektronsky - det er disse
elektroner, der leder elektricitet og
varme.
Det er også elektronskyen der gør
at metal er formbart og f.eks. kan
trækkes til en tynd tråd.