Empfohlen
Weitere ähnliche Inhalte
Ähnlich wie _CFIA_Cases.pptx
Ähnlich wie _CFIA_Cases.pptx (20)
_CFIA_Cases.pptx
- 1. CASES
- 2. ”Tilgangen til projektet er, at vi fra start har involveret medarbejderne i udviklingen af de her prototyper, og at de bidrager til at tilpasse prototyperne, så de fungerer bedst muligt i den daglige praksis.” Niels Schmidt Petersen, Projektleder ITK, Borgerservice og Biblioteker CASE: GOOGLE GLASS SOM KOMMUNALT ARBEJDSREDSKAB Metoder: deltagerobservation / brugerrejse / workshop / servicekortlægning
- 3. ”Vi har udviklet indberetningsløsningen ud fra et større kendskab til brugerne. Det har styrket kvaliteten af løsningen og bidraget til, at vi forhåbentlig når vores målsætning om, at 85% skal udfylde rigtigt i første forsøg. Samtidig er vi nu klædt bedre på til at involvere borgere i fremtidige innovations- og digitaliseringsprocesser.” Hanne Hedegaard, Teamleder, Center for Miljø og Energi CASE: MENINGSFULD DIGITALISERING AF OLIETANKSBLANKET Metoder: interview / deltagerobservation / prototyping / servicekortlægning
- 4. ”Det har været godt at få nogle udenforstående til at hjælpe med at påpege og isolere problemstillinger på en måde, som er let at aflæse og diskutere i arbejdsgruppen. Det har givet et rigtigt godt bidrag og afsæt for, at arbejdsgruppen kunne finde gode løsninger.” Lene Hartig Danielsen, chef, Borgerservice Metoder: deltagerobservation / kortlægning af rum og wayfinding / rumlige analyser / indsigter / prøvehandlinger CASE: BEDRE BRUGEROPLEVELSER I BORGERSERVICE
- 5. ”Jeg er selv kommet i borgerindgangen og er blevet pænt modtaget. Men da jeg så indgangen igennem servicerejsen, og specielt igennem borgerinterviewene kunne jeg se, at ‘hold da op! Her er noget vi må kigge på!’ (...) vi er kommet hele vejen rundt [om udfordringen]. Her har vi lavet en hel løsning.” Kim Heikki, Projektleder, Beskæftigelsesforvaltningen Metoder: deltagerobservation / interview / brugerrejse CASE: DEN GODE BORGERMODTAGELSE
- 6. ”Design af besjæling giver en struktureret proces til at arbejde med sine idéer. Altså turde slippe fantasien løs, komme ned i detaljen om, hvem der gør hvad, og have hele refleksionen bag om, hvorfor det virker eller ikke gør. Én ting er at få en idé, men at arbejde med den, som vi har gjort, er noget andet.” Plejehjemsforstander Metoder: deltagerobservation / interview / workshop / prøvehandlinger CASE: DESIGN AF BESJÆLING
- 7. ”Det har haft betydning for PPR og Katrinebjergskolen at samarbejde med CFIA omkring Nest programmet, idet CFIA har bidraget med en gennemtænkt og struktureret proces, som har åbnet døre til indsigt og mod til handling i vores regi. CFIA har med deres særlige tilgang til os, respekt for innovation, design og oversættelse til lokale virkeligheder været stærkt inspirerende.” Stine Clasen, udviklingskonsulent, PPR Metoder: designsprint / prototyping CASE: SPREDNING AF NEST
- 8. ”Prøvehandlingerne har skabt en god fortælling, som gør at områderne selv efterspørger ‘Klagerejsen’. Indtil videre har fire områder efterspurgt en klagerejse på en kompleks klagesag, som de sidder med.” Benedicte Schulin, Projektleder, Sundhed og Omsorg Metoder: klagerejsen / prøvehandlinger CASE: KLAGEDREVET INNOVATION
- 9. ”Samarbejdet på tværs af magistratsafdelingen har betydet, at flere ‘stemmer’ er blevet hørt i processen – eksempelvis foreninger og aktører uden for de gængse kulturmiljøer. Vi fik gennem processen afklaret, hvor de oplagte samarbejder til de andre afdelinger ligger, hvor der er mulighed for fælles indsatser.” Mette Damm, Kulturforvaltningen Metoder: design probes / samtalesaloner CASE: UDVIKLING AF NY, ÅBEN KULTURPOLITIK
- 11. ”Det er ret specielt at fagfolk, frivillige, erhvervsrepræsentanter og flygtninge arbejder sammen, som de har gjort her. Her har de kunnet spille ind med deres perspektiv og efterfølgende være med til at udvikle løsningsforslag.” Rose Zainali-Gill, Projektleder Innovation i Aarhus: Fremme Ligeværd CASE: NY FLYGTNINGEHANDLEPLAN I AARHUS Metoder: brugerrejse / interview / deltagerobservation / workshop / indsigter / karakterprofiler
- 12. ”Vi fandt hurtigt ud af, at Mobilitets Servicen ikke skulle løse komplekse rejsemønstre, som vi havde antaget forinden. […]. I stedet for at facilitere den ubesværede rejse, skulle vores nye service facilitere den ubesværede dag. Dette var noget af en erkendelse og gjorde opgaven for sprintholdet mere kompleks end først antaget. Men den kompleksitet var nødvendig for at kunne udvikle en løsning.” Gustav Friis, Projektleder, Teknik og Miljø Metoder: designsprint / prototyping CASE: MOBILITY AS A SERVICE
- 13. ” Vi fik nogle borgermøder, som var noget helt andet end de almindelige ‘stolerække borgermøder’ – og det tiltrak og fik engageret nogle borgere, som ikke normalvis vil deltage i en politikudvikling. ” Henrik Traberg, Leder, Sekretariatet Metoder: oplevelsesdesign / mønstergenkendelse / workshop CASE: NY POLITIK FOR BIBLIOTEKER OG BORGERSERVICE
- 14. ”Der har været en grundig proces med mange involverede, hvor vi har fået viden om, hvordan borgernes syn på os er.” ”Vi har fået lavet nogle konkrete løsninger, som øger kvaliteten af vores arbejde og på sigt nok også effektiviteten. De løsninger var vi ikke selv kommet frem til. ” Metoder: observationer / interview / adfærdsdesign / prototyping CASE: OPKRÆVNINGEN Jesper Staberg, Leder, Opkrævningen
- 15. ”Det har været en stor inspirationskilde for Sociale Forhold og Beskæftigelse at samarbejde med CFIA. CFIA har med deres tilgang til design bidraget til en spændende, struktureret og indbringende proces, hvor borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere er blevet hørt og inddraget. Med CFIAs tilgang har vi fået en bred indsigt, og der er skabt nye idéer i form af prototyper. Det har været en proces, der har vendt vores ”plejer” på hovedet, og det har været sundt og givet os nye perspektiver” Lotte Henriksen, Socialchef, Sociale forhold og Beskæftigelse Metoder: interview / indsigter / ideudvikling / prototyping CASE: BEDRE SAMMENHÆNG I OVERGANGEN TIL VOKSENLIVET
Hinweis der Redaktion
- OPGAVEN Hvordan kan Google Glass være et brugbart arbejdsredskab i Aarhus Kommune? Det har magistratsafdelingerne, Sundhed og Omsorg, Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice, undersøgt. CFIA bistod den tværmagistratslige projektgruppe felt-studier og som sparringspartnere i udviklings- og evalueringsfasen. På trods af, at projektet er et udviklings- og forsøgsprojekt, hvor teknologi og koncept afprøves inden for relativt afgrænsede områder og med en lille gruppe testpersoner, gav det et billede af, hvordan Google Glass kan skabe værdi for kommunalt ansatte. METODE OG PROCES CFIA’s første opgave var at opkvalificere projektgruppens feltarbejde. Der blev udarbejdet en observations- og spørgeguide ud fra en antropologisk forståelse af, at mange faktorer påvirker, hvordan vi agerer i dagligdagen. Projektgruppen udførte derpå feltarbejde og udvalgte på denne baggrund tre use-cases. Igennem iteratio-ner af tests med prototyper, blev muligheder for udvikling identificeret og evalueret. Én servicekortlægning viste, hvordan sårpleje kan effektiviseres og forbedres ved hjælp af Google Glass. Servicekortlægning og brugerrejser blev lavet for udvalgte arbejdsgange, og viser udfordringer og muligheder, den nye teknologi giver. Kortlægningerne blev kvalificeret med relevante medarbejdere fra magistratsafdelingerne i en workshop, der resulterede i flere idéer til hvordan Google Glass kan bidrage til forbedrede arbejdsgange. RESULTAT Projektet resulterede i prototyper af apps til Google Glass. Ved at inddrage kom-munale medarbejdere, er idéer og prototyper løbende kvalificeret og justeret. Der-ved er prototyperne tilpasset den virkelighed, de skal anvendes i. Projektet viser, der findes flere situationer, hvor teknologi som Google Glass er værdiskabende som arbejdsredskab. Særligt stemmestyring og dermed håndfrie funktion viser sig nyttig i mange arbejdssituationer. Dog er teknologien endnu ikke helt moden til at blive rullet ud som arbejdsredskab i den kommunale sektor.
- OPGAVEN Center for Miljø og Energi ønsker at styrke de digitale selvbetjeningsløsninger og første indsats fokuserer på indberetning af olietanke. En vurdering fra CME lyder, at kun 30% af de nuværende indberetninger laves rigtigt første gang. Målet er, at 85-90% af brugerne via den digitale selvbetjening skal kunne udfylde indberetningen rigtigt fra start. Center for Miljø og Energi er allerede gået i gang med at udvikle en digital selvbetjeningsløsning, men ønsker at kende mere til brugernes oplevelser med at udfylde olietanksblanketten. CFIA og CME har derfor arbejdet med at afdække indsigter og omsætte disse til en konkret prototype på den digitale løsning. METODE OG PROCES Første step var at lave en række forberedende workshops med projektgruppen. Formålet var også at klæde medarbejderne på til selv at kunne udføre bruger-centrerede arbejdsprocesser efterfølgende. Dernæst blev en researchfase igangsat for at få et indblik i processen hos Center for Miljø og Energi og hos olietanksejerne. CFIA lavede observationsarbejde og interviews med fagprofessionelle. Den viden blev omsat i en prototype på en digital løsning, hvor den digitaliserede proces gennemgås fra start til slut i papir-format. I interviewene med ejere af olietanke blev deres seneste indberetning afdækket og den nye digitale proces testet. RESULTATER Center for Miljø og Energi har lanceret en selvbetjeningsløsning, som borgere og virksomheder skal bruge, når de skal registrere en olietank. Selvbetjeningsløsningen baserer sig på de principper, der blev identificeret som afgørende i researchfasen: tydelighed om formålet med selvbetjeningsløsningen, vejledningsunivers, så brugerne bliver hjulpet på vej og tvivlsspørgsmål minimeres samt klart og forståeligt sprogbrug i selvbetjeningsløsningen. Selvbetjeningsløsningen er i brug, og der tegner sig allerede et billede af, at flere borgere og virksomheder registrerer korrekt i første omgang.
- OPGAVEN CFIA har hjulpet Borgerservice med at få indblik i brugernes anvendelse af an- komstområdet på DOKK1. Enkle observationsmetoder og efterfølgende design-greb har skabt forbedringer. METODE OG PROCES Designere fra CFIA har, af flere omgange, observeret borgernes brug af og flow i ankomstområdet. På den måde blev forskellige spidsbelastningstidspunkter og dertilhørende behov tydelige. Observationerne er blevet suppleret med mini-interviews med borgere og medarbejdere. CFIA præsenterede af flere omgange resultater og nøgleindsigter for en tværfaglig arbejdsgruppe med ansvar for områdets udvikling. Præsentationerne stillede skarpt på udfordringerne, kortlagte data samt udledte indsigter. Observationerne har blandt andet haft fokus på ventesituationen, ankomst, num-mersystemet, de tilstødende arealer og selvbetjeningsløsningen. RESULTAT På baggrund af de præsenterede observationer og indsigter til arbejdsgruppen blev en række prøvehandlinger sat i gang i og omkring Borgerservices venteom-råde. Disse har blandt andet som formål at eliminere uhensigtsmæssig kødannel-se og klynger af mennesker, der blokerer for de ventendes udsyn.
- OPGAVEN Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) vil sikre, at man som borger føler sig velkommen og godt modtaget i MSB’s borgerindgange. CFIA har, sammen med projektledere fra de to forvaltninger, undersøgt, hvordan MSB i dag møder borgere, som opsøger kommunens tilbud, og hvordan man frem-adrettet sikrer, at velkomst og fysiske rammer understøtter et positivt møde med kommunen. METODE OG PROCES Sammen med de to projektledere fra forvaltningerne udforskede CFIA borgernes oplevelser i to udvalgte borgerindgange. De endelige anbefalinger bygger på 22 interviews med borgere og medarbejdere, kortlægning af borgernes rejse fra start til slut samt 30 timers observationer ved de to indgange. Indsigter og udfordringer blev løbende kvalificeret af en tværfaglig ressourcegruppe af medarbejdere og le- dere fra de to indgange. Igennem workshops er indsigter blevet omsat til forbed-ringspotentialer, og der er udviklet to koncepter, der skal testes. Den iterative proces har vekslet mellem indsamling af viden og erfaringer, analyse og udvikling i projektgruppen og kvalificerende workshops med ressourcegruppen. RESULTAT Processen har ført til en prototype på et fælles servicekoncept ”Den Gode Borger-indgang” og et eftersyn af servicerejsen ”fra start til slut”, som skal testes i de to bor- gerindgange. Formålet med ”Den Gode Borgerindgang” er at sikre ensartethed i modtagelsen af borgere på tværs af indgange i MSB. Det er vigtigt, da modtagel-sen lige nu er meget personafhængig. Eftersynet af servicerejsen ”fra start til slut” fokuserer på at gå vigtige kontaktpunkter igennem for at højne borgernes oplevelse og forberede dem bedst muligt på mødet med MSB.
- OPGAVEN De aarhusianske plejehjem skal emme af sjæl og liv og være et sted, hvor man vil ende sine dage. CFIA har sammen med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) og ekstern konsulent Mette Mikkelsen set på, hvornår besjæling finder sted på fem af Aarhus Kommunes plejehjem og udarbejdet nogle udviklingsspørgsmål, som kan danne ramme for en målrettet besjælingsindsats på det enkelte plejehjem. I Design af besjæling har forstandere og medarbejdere været med til at sætte deres præg på, hvordan de udviklingsspørgsmål kan omsættes til konkrete handlinger, der kan styrke besjælingen på netop deres plejehjem. METODE OG PROCES Design af besjæling bygger på et dybdegående feltarbejde på fem plejehjem i Aarhus Kommune. Herfra er der udarbejdet udviklingsspørgsmål, som kan danne ramme for en målrettet besjælingsindsats på det enkelte plejehjem. I Design af besjæling bliver det enkelte plejehjem inviteret til at udvikle konkrete handlinger, som skal sikre, at besjæling er en del af kerneopgaven. Fra hvert plejehjem deltager en forstander og fem medarbejdere. I løbet af tre workshops bliver plejehjemmene introduceret til designmetoder og lærer at arbejde systematisk med idéudvikling og afprøvning af idéer. RESULTAT Det dybdegående feltarbejde, udviklingsspørgsmålene og designmetoderne har været med til at danne en ramme for at arbejde målrettet med besjælingsindsats på det enkelte plejehjem. Det store fokus på at afprøve idéer og gøre dem konkrete har været en katalysator for at ændre rutiner og få konkret erfaring med at eksperimentere sig klogere. Det har klædt medarbejdere og ledere på til hele tiden at udvikle besjælingsindsatsen på det enkelte plejehjem. Flere plejehjem har arbejdet med idéer til at være nysgerrige på beboernes livshistorier og lære det enkelte menneske bedre at kende. Forstanderne understreger, at både beboere, pårørende og medarbejdere oplever, at de konkrete handlinger bidrager positivt til at besjæle deres plejehjem.
- OPGAVEN Nest er en pædagogisk praksis, som er udviklet i New York og startet op på Katrinebjergskolen. 12 børn går i klasse med fire børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Det særligt kendetegnende ved Nest, er den bevidste stillingtagen til og stringens i, hvordan der arbejdes. Mange skoler og forvaltninger lader sig inspirere af Nest, f.eks. de visuelle støttesystemer og pauseområderne. Udfordringen kan være at fastholde kvaliteten, hvis der alene implementeres delelementer. Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan skoler og forvaltninger kan få en erkendelse af det filosofiske fundament i Nest? CFIA har sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Katrinebjergskolen arbejdet med at sikre spredning af Nest uden at give køb på de bærende principper og værdier. METODE OG PROCES I CFIA ønsker vi hele tiden at avancere vores tilgange og metoder. Derfor afprøvede vi Googles SPRINT som metode i samarbejdet med PPR og Katrinebjergskolen for at sikre momentum og fokus på konkrete løsninger. Et sprint går i grove træk ud på at samle syv mennesker i fem dage for at omsætte en konkret udfordring til et koncept, der er blevet testet af relevante brugere og relevante interessenter. Vi startede således med udfordringen mandag, og fredag var der udviklet tre prototyper, der på hver sin måde skulle få ledere og medarbejdere til at erkende det filsofiske fundament i Nest. Efter sprintet blev prototyperne til færdige produkter, der blev præsenteret på den Nationale konference om Nest programmet 7.11.17. RESULTAT Der blev skabt en visuel fortælling og ramme, der sikrer, at værdier og principper fra Nest modellen kommunikeres troværdigt til skoler og forvaltninger, der ønsker at lade sig inspirere af Nest i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. For at understøtte spredningen af Nest, er der udviklet forskellige produkter: En visuel identitet, 3 videoer, der kommunikerer Nest principper samt workshopformater, der understøtter dialog om Nest.
- OPGAVEN Klager kan være en vanskelig sag. Det kan være en svær opgave at skulle indføre nye værktøjer og arbejdsgange, som kan bidrage til læring og forandring, fordi alle involverede i klagesagen har noget på spil. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg ønsker at bruge klager konstruktivt til at forbedre den eksisterende praksis for klagehåndtering og driften ude i områderne. Inspireret af Roskilde Kommune vil MSO sammen med CFIA, afprøve og tilpasse tilgangen ”Klagedrevet Innovation”, der har værktøjet ”Klagerejsen” som omdrejningspunkt. METODE OG PROCES Sammen med projektlederen har CFIA planlagt og gennemført en række prøve-handlinger, hvor værktøjet ”Klagerejsen” afprøves med udvalgte medarbejdere og ledere på to forskellige komplekse klagesager i et område, som har sagt ja tak til at deltage. Efter hver prøvehandling evalueres ”Klagerejsen” og tilpasses på denne baggrund. Ved at afprøve og tilpasse ”Klagerejsen” gennem prøvehandlinger, sikrer vi, at værktøjet er relevant og værdifuldt, inden vi forstyrrer alle områderne med et nyt værktøj og arbejdsgang. Samtidig får ”Klagerejsen” ambassadører ude i områderne, fordi de ledere og medarbejdere, vi prøvehandler sammen med, deler erfaringer med deres kollegaer. RESULTAT Samarbejdet omkring ”Klagedrevet Innovation” har resulteret i en manual for hvornår, hvordan og med hvem ”Klagerejsen” anvendes i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Denne manual betyder, at medarbejdere fremover kan gen-nemføre ”Klagerejsen”, når det er relevant. På et overordnet plan er resultatet, at man i det område, der har afprøvet ”Klagerejsen”, er lykkedes med at drage læring ud af to komplekse klagesager og skabe en positiv forandring for både borgere, medarbejdere og ledelse. Prøvehandlinger med ”Klagerejsen” som værktøj har ført til en række initiativer ude i området, som blandt andet har resulteret i ændrede ar-bejdsgange og forbedret kommunikation med pårørende.
- OPGAVEN I udformningen af kulturpolitikken for 2017-2020, som også har været gældende i kulturhovedstadsåret (2017), har Kultur og Borgerservice ønsket at skabe en in- volverende samarbejdsproces og inddrage viden fra kommunens øvrige magi-stratsafdelinger. CFIA har rådgivet inden for det tværgående procesarbejde og fun- geret som medtilrettelægger og procesfacilitator i forbindelse med de forskellige aktiviteter. METODE OG PROCES For at opnå en indsigt i Kulturudvalgets tanker og ideer udsendte CFIA og pro-jektteamet, en fysisk opgavepakke (designprobe) til hver enkelt medlem. Her skulle de visualisere og dokumentere ideer til vigtige temaer og aktører samt be-skrive, hvad der gør en kulturpolitik god. Besvarelserne på opgavepakkerne var med til at sætte retningen for den videre proces, hvor kulturforvaltningen, kommunens magistratsafdelinger og eksterne kulturpersoner, mødtes til kultursamtaler i fem samtalesaloner. Hver salon blev tilrettelagt og gennemført af CFIA, i tæt samspil mellem Kultur-forvaltningen og de pågældende magistratsafdelinger. RESULTAT Gennem ni opgavepakker og fem samtalesaloner har Kulturforvaltningen opnået nye indsigter og fået hands-on erfaring med at arbejde brugerinvolverende. Inddragelsen af repræsentanter fra kulturlivet, aktører fra andre fagligheder, magistratsafdelingerne og øvrige interessenter har åbnet arbejdsprocessen op og givet indsigt i, hvad de specifikke målgrupper efterspørger inden for kulturom-rådet. Det involverende samarbejde har givet inspiration og konkrete input til udformningen af den kommende kulturpolitik.
- OPGAVEN Magistraten i Aarhus Kommune igangsatte den 1. februar 2016 arbejdet med en ny flygtningehandleplan. Det politiske fokus er at lykkes med integrationsopgaven og sikre den bedst mulige modtagelse af flygtninge. Der er behov for fælles overblik og ”serviceeftersyn” af det eksisterende modtageapparat, med fokus på nye flygtninges vej ind i det aarhusianske samfund. Der skal arbejdes med ind-satser bredt ift. skole, job og behandling samt inddragelse af civilsamfundet og frivillighed. Målet for planen er at ortlægge udfordringer og potentialer og styrke indsatserne omkring emnerne: et sundt og aktivt liv; velfungerende børn og unge i skole og daginstitution samt uddannelse og beskæftigelse til voksne. METODE OG PROCES Det har været vigtigt for arbejdet med ny en handleplan at udforske problemfel-tet ved at inddrage flere perspektiver omkring flygtningeområdet. Derfor har både flygtninge, fagpersoner på tværs af Aarhus Kommune, virksomhedsrepræsentanter, foreninger og civilpersoner deltaget i udviklingsarbejdet. Til at konkretisere og illustrere nye flygtninges oplevelse af at ankomme til byen og kontakt med det kommunale system, er der udformet en omfattende brugerrejse, baseret på 25 interviews, 5 workshops med ca. 100 deltagere samt observationer. Fremstillingen af serviceeftersynet som en visuel brugerrejse er effektiv, da den overskueliggør et kompliceret tværfagligt område og gør det muligt at finde problemstillinger fra borgernes perspektiv, og agere på dem med nye og bedre løsninger. Brugerrejsen viser forholdet mellem de forskellige krav, forpligtelser og tilbud og hvor disse er gensidigt afhængige. Den illustrerer således behovet for styrket samtænkning og dialog for at lykkes endnu bedre i fremtiden. RESULTATER Det fælles overblik og enorme arbejde blev den 29. august 2016 præsenteret for Magistraten, der vedtog en ny flygtningehandleplan. Brugerrejsen udgjorde et centralt element i den samlede flygtningehandleplan. Herudover er der udarbejdet et idékatalog med 16 forslag til forbedringer. Disse forslag bliver nu færdigudviklet og implementeret i de relevante magistratsafdelinger.
- OPGAVEN Hvordan skaber vi et attraktivt alternativ til énmandsbilismen i Aarhus og omegn? Projektet Mobility as a Service i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, arbejder med denne udfordring, når de gerne vil gøre Aarhus til en god by for alle ved at imødekomme trængsel skabt af de mange biler med kun én passager. Som almindelig borger kan det være svært at forestille sig andre løsninger på trængsel end flere vejbaner og mere offentlig transport. Men disse løsninger er ikke altid mulige eller rigtige for byen. Derfor skal der attraktive alternativer til, der skal gøres lige så konkrete som en ekstra vejbane, for at borgerne kan og vil forholde sig til dem. METODE OG PROCES CFIA har planlagt og faciliteret et intensivt designsprint, baseret på Google Ventures Sprint-metode, hvor et sprinthold kommer fra udfordring til testet prototype på én uge. Vores tværfaglige sprinthold bestod af udvalgte medarbejdere fra Teknik og Miljø samt en designer, en tech-oplevelsesøkonom og en facilitator fra CFIA. Sprintugen er en effektiv og hurtig måde at udvikle behovsdrevne og konkrete løsningsforslag, som potentielle fremtidige brugere kan forholde sig til igennem tests. Den systematiske proces bringer desuden nye brugercentrerede indsigter til sprintholdet, som kvalificerer udviklingen af løsninger. RESULTAT Resultatet af samarbejdet er en tidlig prototype på en ny service: ”Optur”. App’en trækker ikke på rigtige data, men er udviklet med henblik på at lade borgere forholde sig til, hvordan fremtidens mobilitetssystem kan se ud i deres hverdag. Design og interaktionsdesign er ikke i højsædet i denne tidlige prototype og den endelige service vil sandsynligvis se anderledes ud og have andre funktionaliteter. Prototypen er sammen med indsigter fra sprintugen blevet omsat til en kravspeci-fikation, som en ekstern udbyder skal udvikle videre til en færdig mobilitetsservice.
- OPGAVEN Hvordan skaber vi et attraktivt alternativ til énmandsbilismen i Aarhus og omegn? Projektet Mobility as a Service i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, arbejder med denne udfordring, når de gerne vil gøre Aarhus til en god by for alle ved at imødekomme trængsel skabt af de mange biler med kun én passager. Som almindelig borger kan det være svært at forestille sig andre løsninger på trængsel end flere vejbaner og mere offentlig transport. Men disse løsninger er ikke altid mulige eller rigtige for byen. Derfor skal der attraktive alternativer til, der skal gøres lige så konkrete som en ekstra vejbane, for at borgerne kan og vil forholde sig til dem. METODE OG PROCES CFIA har planlagt og faciliteret et intensivt designsprint, baseret på Google Ventures Sprint-metode, hvor et sprinthold kommer fra udfordring til testet prototype på én uge. Vores tværfaglige sprinthold bestod af udvalgte medarbejdere fra Teknik og Miljø samt en designer, en tech-oplevelsesøkonom og en facilitator fra CFIA. Sprintugen er en effektiv og hurtig måde at udvikle behovsdrevne og konkrete løsningsforslag, som potentielle fremtidige brugere kan forholde sig til igennem tests. Den systematiske proces bringer desuden nye brugercentrerede indsigter til sprintholdet, som kvalificerer udviklingen af løsninger. RESULTAT Resultatet af samarbejdet er en tidlig prototype på en ny service: ”Optur”. App’en trækker ikke på rigtige data, men er udviklet med henblik på at lade borgere forholde sig til, hvordan fremtidens mobilitetssystem kan se ud i deres hverdag. Design og interaktionsdesign er ikke i højsædet i denne tidlige prototype og den endelige service vil sandsynligvis se anderledes ud og have andre funktionaliteter. Prototypen er sammen med indsigter fra sprintugen blevet omsat til en kravspeci-fikation, som en ekstern udbyder skal udvikle videre til en færdig mobilitetsservice.
- OPGAVEN Hvordan skaber vi et attraktivt alternativ til énmandsbilismen i Aarhus og omegn? Projektet Mobility as a Service i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, arbejder med denne udfordring, når de gerne vil gøre Aarhus til en god by for alle ved at imødekomme trængsel skabt af de mange biler med kun én passager. Som almindelig borger kan det være svært at forestille sig andre løsninger på trængsel end flere vejbaner og mere offentlig transport. Men disse løsninger er ikke altid mulige eller rigtige for byen. Derfor skal der attraktive alternativer til, der skal gøres lige så konkrete som en ekstra vejbane, for at borgerne kan og vil forholde sig til dem. METODE OG PROCES CFIA har planlagt og faciliteret et intensivt designsprint, baseret på Google Ventures Sprint-metode, hvor et sprinthold kommer fra udfordring til testet prototype på én uge. Vores tværfaglige sprinthold bestod af udvalgte medarbejdere fra Teknik og Miljø samt en designer, en tech-oplevelsesøkonom og en facilitator fra CFIA. Sprintugen er en effektiv og hurtig måde at udvikle behovsdrevne og konkrete løsningsforslag, som potentielle fremtidige brugere kan forholde sig til igennem tests. Den systematiske proces bringer desuden nye brugercentrerede indsigter til sprintholdet, som kvalificerer udviklingen af løsninger. RESULTAT Resultatet af samarbejdet er en tidlig prototype på en ny service: ”Optur”. App’en trækker ikke på rigtige data, men er udviklet med henblik på at lade borgere forholde sig til, hvordan fremtidens mobilitetssystem kan se ud i deres hverdag. Design og interaktionsdesign er ikke i højsædet i denne tidlige prototype og den endelige service vil sandsynligvis se anderledes ud og have andre funktionaliteter. Prototypen er sammen med indsigter fra sprintugen blevet omsat til en kravspeci-fikation, som en ekstern udbyder skal udvikle videre til en færdig mobilitetsservice.
- OPGAVEN Hvordan skaber vi et attraktivt alternativ til énmandsbilismen i Aarhus og omegn? Projektet Mobility as a Service i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, arbejder med denne udfordring, når de gerne vil gøre Aarhus til en god by for alle ved at imødekomme trængsel skabt af de mange biler med kun én passager. Som almindelig borger kan det være svært at forestille sig andre løsninger på trængsel end flere vejbaner og mere offentlig transport. Men disse løsninger er ikke altid mulige eller rigtige for byen. Derfor skal der attraktive alternativer til, der skal gøres lige så konkrete som en ekstra vejbane, for at borgerne kan og vil forholde sig til dem. METODE OG PROCES CFIA har planlagt og faciliteret et intensivt designsprint, baseret på Google Ventures Sprint-metode, hvor et sprinthold kommer fra udfordring til testet prototype på én uge. Vores tværfaglige sprinthold bestod af udvalgte medarbejdere fra Teknik og Miljø samt en designer, en tech-oplevelsesøkonom og en facilitator fra CFIA. Sprintugen er en effektiv og hurtig måde at udvikle behovsdrevne og konkrete løsningsforslag, som potentielle fremtidige brugere kan forholde sig til igennem tests. Den systematiske proces bringer desuden nye brugercentrerede indsigter til sprintholdet, som kvalificerer udviklingen af løsninger. RESULTAT Resultatet af samarbejdet er en tidlig prototype på en ny service: ”Optur”. App’en trækker ikke på rigtige data, men er udviklet med henblik på at lade borgere forholde sig til, hvordan fremtidens mobilitetssystem kan se ud i deres hverdag. Design og interaktionsdesign er ikke i højsædet i denne tidlige prototype og den endelige service vil sandsynligvis se anderledes ud og have andre funktionaliteter. Prototypen er sammen med indsigter fra sprintugen blevet omsat til en kravspeci-fikation, som en ekstern udbyder skal udvikle videre til en færdig mobilitetsservice.