forfejlet debat om overvågning af skolebørn.

1. Fredag den 9. december 2011 Debat 25
KORT SAGT
Stormens følger
Når det nu igen går vildt for sig
med storm og orkan hen over
Danmark, så skulle TV 2 sende
en reporter ud i klitterne ved
vestkysten og få sat fokus på
den voldsomme erosion her.
For Hanstholm Havn er beton,
men klitterne er sand, og ved
hver storm tager bølgerne man-
ge meter klit med sig tilbage, og
klitlandskabet står i fare for helt
at forsvinde. Det sand kommer
ikke tilbage efter stormen, når
kysten står maltrakteret tilbage,
og kun de kæmpestore grimme
bunkers ”pryder” vores kyst.
Lene B. Møller
Solbakken 3C, Risskov
Travlhed i Post Danmark
Distributionschef i Post Dan-
mark Brian Christensen anfører
i JP 28/11, at man ser meget al-
vorligt på postbudes eventuelle
overtrædelse af færdselsloven.
Så får man travlt i Post Dan-
mark. For alle, der bor i bymæs-
sig bebyggelse, har vel set det
lokale postbud køre op på forto-
vet eller holde mod køreretnin-
gen. Hvordan skulle buddet el-
lers også kunne nå en postkasse
fra bilsædet og ind over forto-
Forfejlet angreb på klassisk musik
vet?
Ole Nørris
Clausensvej 12, Hobro
En mærkelig politik
Den rytmiske musik er ikke underprioriteret i medierne i forhold til den klassiske. At jeg er indvandringsmodstan-
der, skal ikke være en hemme-
lighed. Men at der sidder men-
mark, faktisk er den så udbredt, at reagere kreativt i en kollektiv sam- med 1,95 mia. kr. tjener den ryt- nesker i Danmark og bestem-
SØREN RASTOGI antydningen af et klassisk musik- menhæng, være innovativ mm. miske musik langt flere penge. mer, at en lille syvårig skal tages
pianist kulturelt magtmonopol er aldeles Men det samme kan også siges Rytmisk musik får også langt fra sin mor og søster og sendes
Drosselvej 14, 1. forfejlet. om dele af den klassiske musik, li- mere privat støtte. alene tilbage til Thailand, det er
Aarhus V Den rytmiske musik er ikke ge som det egentlig kun kan siges I øvrigt har rytmiske musikere så forfærdeligt, at det ikke er til
underprioriteret i medierne i for- om bestemte genrer inden for den ikke markant dårligere arbejdsbe- at holde ud at tænke på. Der er
hold til den klassiske. rytmiske musik. tingelser end klassiske. en mærkelig politik i dette land,
JONAS NØRGAARD I DR er forholdet i sendefladen Hvis kronikørerne mener, at ryt- Der er ca. 1.000 fastansatte klas- hvor kriminelle indvandrere
organist og cembalist 70 pct. rytmisk og 30 pct. klassisk. misk musik bør have forrang for siske musikere og sangere i Dan- kan boltre sig, mens en lille
Arkonagade 20, 1. Læg dertil de mange kommer- klassisk, fordi børn og unge i for- mark. pige på syv år, som klarer sig
København V cielle radio- og tv-kanaler, hvor vejen har et forhold til den, så er De har en gennemsnitlig årsløn fint i en dansk skole, bare skal
klassisk musik ikke forekommer. argumentet cirkulært. på ca. 400.000 kr. inkl. pension. 20 ud, og det skal være lørdag.
Folkeskolens musikundervis- pct. af de rytmiske musikere har Basta. Jeg håber, at moderen går
ning er nærmest udelukkende ryt- Rytmiske musikere tjener godt en årsløn på over 400.000 kr., og under jorden.
I Jyllands-Postens kronik 6/12 præ- misk orienteret, og det samme gør Det tredje argument er, at den ryt- med ca. 7.000 rytmiske musikere i Elinor Bjeldbak
senterer Henrik Marstal, Peter sig i stigende omfang gældende på miske musik er kulturbærende og Danmark vil det sige, at for hver Bjørnøgade 25, Aalborg
Danstrup og Kresten Osgood tre gymnasierne. dele af den af så høj kvalitet, at de fastansat klassisk musiker er der en
argumenter for en øget offentlig
støtte til rytmisk musik.
Marstal, Danstrup og Osgood
kæmper en kulturkamp, der for
fortjener øget støtte.
Det er vi for så vidt enige i.
rytmisk musiker, der tjener mere.
Mange af de kvaliteter, kronikø-
Der skal prioriteres
Da den klassiske musik i samme længst er vundet. Men vi må angribe præmissen rerne tillægger rytmisk musik, er Helle Thorning-Schmidt udtaler
ombæring i urimelig grad kritise- Det andet argument er, at ryt- om, at rytmisk musik er decideret de samme, som man traditionelt vedrørende debatten om billi-
res, føler vi os nødsaget til at svare. misk musik medvirker til at skabe underfinansieret i forhold til klas- forsvarer avantgardekunst med. gere kollektiv trafik: »De, der
Det første argument er, at ryt- og udvikle den kulturelle og soci- sisk. Men hvorfor taler de så ikke for mener, at billetpriserne skal
misk musik i forvejen har vundet ale identitet blandt især børn og Den rytmiske musik får 1 mia. øget støtte til avantgardemusik? sættes ned, skylder et svar på,
tidlig anerkendelse i Danmark. Det unge. kr. i offentlig støtte, den klassiske Er det mon fordi, det er de færre- hvor pengene skal komme fra.«
er fuldstændig korrekt. Kronikørerne fremhæver den 1,3 mia. kr. ste af de rytmiske musikere og de- Det har hun endnu ikke hørt.
Den rytmiske musik som helhed rytmiske musiks positive egenska- Men med en samlet indtjening res publikum, der i virkeligheden Svaret fra mig er at undlade
er allestedsnærværende i Dan- ber: evnen til at improvisere, til at på over 6 mia. kr. over for klassisk opfatter deres musik sådan? diverse forhøjelser af kontant-
hjælpsydelser, herunder afskaf-
felse af starthjælp m.v. Mon
ikke det kan dække en del takst-
Forfejlet debat om overvågning af børn
nedsættelser. At pengene skal
komme et sted fra, er vi enige
om. Der skal blot prioriteres
anderledes end hidtil.
Mette Lundberg Skolerne har købt et didaktisk pro- hvordan vi vil bruge de nye digita- stepladsen og tredjeplads sidste år. Bente Lysgaard Mikkelsen
direktør for Politik & Kommunikation gram, der kan give eleverne en le muligheder i undervisningen af Tallene er et vink med en vogn- Emil Ernstsvej 146, Engesvang
IT-Branchen bedre undervisning. vores børn. Det må ikke blive en stang. Vi har mere end nogen sin-
Lærerne kan for eksempel vise isoleret for eller imod-diskussion de brug for en klar køreplan for,
Skal lærerne overvåge vores børn deres skærm til alle eleverne for at om overvågning. Så kommer nog- hvordan vi vil bruge it fremover i SKRIV TIL OS
på nettet, når de er i skole? gennemgå opgaver, chatte med le fremsynede skoler helt urimeligt vores folkeskoler. I stedet for snæ-
Det var temaet i en artikel i Jyl- elever i andre lokaler, hvis de har til at stå i et negativt lys. vert at diskutere overvågning bør N Send gerne et læserbrev til
lands-Posten 7/12. Der har altid brug for hjælp, eller låse alle skær- Jeg frygter desværre, at den ak- vi tage fat på de tre grundlæggen- Morgenavisen Jyllands-Posten
været en berøringsangst over for me, hvis læreren gerne vil have al- tuelle debat om overvågning kan de udfordringer, som folkeskolen på debat@jp.dk
overvågning i Danmark, og artik- les fulde opmærksomhed. få mange skoler til at tøve med at har: For det første er der behov for N Vi bringer kun indlæg alene
len satte derfor naturligt nok gang Og ja, læreren har også mulig- få mere it i undervisningen. Des- at fokusere på udvikling og brug af sendt til JP og beder om, at ind-
i hele mediemøllen fra morgen til hed for at følge med i, hvor langt værre. For Danmark halter alvor- nye digitale læringsmidler. For det læg markeres med ”Kun for JP”.
aften. Det er meget ærgerligt, at eleverne er kommet med deres op- ligt bagud. andet er der brug for en indsats, så Vi forbeholder os ret til
folkeskoler, der tænker nyt og bru- gaver. Eller rettere: Vi bliver ganske en- alle skolers computere og netværk forkortelser.
ger nye digitale løsninger i deres kelt overhalet af en stribe andre fungerer optimalt. Og for det tred- N Breve sendes til:
undervisning, nu bliver sat i gabe- Vigtig overvågningsdebat lande i øjeblikket. På den seneste je skal lærerne have løftet deres it- Debatredaktionen
stokken som overvågningsskoler. Debatten om overvågning er vig- rangliste over it-kompetencer fra kompetencer. Jyllands-Posten
For sagen er, at skolerne selvføl- tig, men det er afgørende at få hele World Economic Forum er Dan- Vi skal ikke have it for at overvå- Grøndalsvej 3, 8260 Viby J.
gelig ikke har købt et it-program billedet med. Vi har brug for en mark dumpet ned på en syvende- ge, men fordi det kan styrke ele- Se også www.jp.dk
for at kunne overvåge eleverne. bred diskussion i Danmark om, plads. Det sker efter tre år på før- vernes færdigheder og kundskaber.