1. Afvanding af storbyer
2016
[KAN GRØNNE TAGE HJÆLPE?]
5. SEMESTER SPECIALE RAPPORT AF
HENRIK PEDERSEN
1028441@UCN.DK | hpweb@hpweb.dk

2. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
1
2016
Titelblad
Titel: Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
Type: Speciale rapport
Forfatter: Henrik Pedersen
Bygningskonstruktøruddannelsen UCN Aalborg
5. Semester, BKab0214, F2016
1028441@ucn.dk / hpweb@hpweb.dk
Periode: 24.03.2016 – 16.05.2016
Afleveringsdato: 16.05.2016
Projektvejleder: Meinhardt Thorlund Haahr
Antal anslag inkl. mellemrum: 45.746

3. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
2
Forord
Denne rapport tager udgangspunkt i baggrundsviden om skybrud og de efterfølgende omkostninger.
Rapporten vil derefter gennemgå nogle af de tiltag som København og Aarhus kommuner fortager sig, for at
fremtidssikre deres byer. Herefter gennem rapporten den grundlæggende viden om grønne tage, støttet op
med tekniske beregninger, med det formål, at give fagfolk en ide om, hvad grønne tage kan og om de kan
hjælpe.
Der sendes en tak til Sølvi Dam Joensen, fra Teknik- og miljøforvaltningen hos Københavns kommune, for at
fremsende København kommune Klimatilpasning- og investeringsredegørelse 2015. Samt en tak til Mette
Qvist, fra Green Building Council Denmark, for hjælp med DGNB kriterium.

4. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
3
Indholdsfortegnelse
Indledning.......................................................................................................................................................... 5
1.0 Problemformulering .................................................................................................................................... 6
Problemet:..................................................................................................................................................... 6
Problemstilling:.............................................................................................................................................. 6
Problemformulering:..................................................................................................................................... 6
Metode:......................................................................................................................................................... 6
Afgrænsning: ................................................................................................................................................. 6
2.0 Teori afsnit:.................................................................................................................................................. 7
Hvad er et skybrud?....................................................................................................................................... 8
Hvad er problemet med et skybrud? ............................................................................................................ 8
Kommer der mere nedbør?........................................................................................................................... 9
Hvad er omkostningerne ved oversvømmelser?......................................................................................... 11
Hvad gør man i dag?.................................................................................................................................... 14
Forsinkelser.............................................................................................................................................. 14
Nye Ledninger.......................................................................................................................................... 14
Privat investeringer ................................................................................................................................. 14
Frakobling fra kloakken og overløb ......................................................................................................... 14
Grønne tage............................................................................................................................................. 14
Delkonklusion.............................................................................................................................................. 15
3.0 Grønne tage............................................................................................................................................... 16
Hvad er grønne tage? .................................................................................................................................. 17
Fordele ved grønne tage ............................................................................................................................. 18
Forlænger levetiden ................................................................................................................................ 18
Smukke at se på....................................................................................................................................... 18
Køler......................................................................................................................................................... 18
Øget biodiversitet.................................................................................................................................... 18
Optager vand........................................................................................................................................... 18
Renere luft............................................................................................................................................... 18
Teknisk data................................................................................................................................................. 19
Hvor meget hjælper grønne tage? .............................................................................................................. 21
Hvad gør man i dag?.................................................................................................................................... 22
Hvad kan problemerne være ved grønne tage?.......................................................................................... 23
Det er dyrt ............................................................................................................................................... 23

5. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
4
Begrænset muligheder............................................................................................................................ 23
Lokalplanen kan drille.............................................................................................................................. 23
Tungt........................................................................................................................................................ 23
Skybrud sket lokalt .................................................................................................................................. 23
Delkonklusion.............................................................................................................................................. 24
Diskussion........................................................................................................................................................ 25
Hvad bringer fremtiden?............................................................................................................................. 26
Vil de metoder der bruges i dag være nok? ................................................................................................ 27
Kan grønne tage hjælpe?............................................................................................................................. 28
Hvad med DGNB?........................................................................................................................................ 29
Er der andre ting man skal være opmærksom på? ..................................................................................... 29
Fredet og bevaringsværdige bygninger................................................................................................... 29
Solceller ................................................................................................................................................... 29
Konklusion ....................................................................................................................................................... 30
Figuroversigt.................................................................................................................................................... 31
Litteraturliste................................................................................................................................................... 32

6. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
5
Indledning
En af vores tids største udfordringer, er de voldsomme klimaændringer som sker over alt på jorden. Selv
Danmark, som ellers ligger i et lille ”smørhul”, ren klimamæssigt, går ikke frit. Disse klima ændringer
forårsager mere ekstremt vejr. Ekstremt vejr, som allerede i dag, viser sig her i Danmark i form af øget
nedbørsmængder, voldsommere og hyppigere storme mv.
Et fænomen har især inden for de senere år trukket store overskrifter og kostede Danmark flere milliarder.
De store og voldsomme skybrud, hvor voldsomme mængder af regn falder inden for et kort tidsrum, har
presset de eksisterende løsninger. De eksisterende løsninger har vist sig utilstrækkelig eller i så dårlig stand,
at overfladevandet ikke kan ledes hurtigt nok væk. Dette har forårsaget store oversvømmelser i lavtliggende
områder i flere stor byer – Især København har været hårdt ramt. Dette problem vil forsætte med at vokse i
nærmeste fremtid. Alt tyder nemlig på, at vi i Danmark, skal forvente flere og voldsommere skybrud
sommeren over.
Dette stiller krav til fremtidens by. Man er i dag nød til at tænke i andre baner, når man skal løse problemet
med oversvømmelser fra f.eks. skybrud. Et logisk bud på en løsning vil være, at lave større rør til bortledning
af vandet. Dette er dog en utrolig bekostelig opgave, som samtidig vil betyde store gener, for de folk der bor,
arbejder eller på anden vis bruger byen. Veje, fortove og stier ville skulle graves op, når nye og større rør skal
ligges i jorden. Eksisterende skal måske flyttes for at gøre plads osv.
Nogle steder er det muligt at grave kanaler i byzoner. Dette er naturligvis lettere og billigere end at ligge nye
store rør i jorden. Til gengæld optager regnvandskanaler og regnvandsbassiner store arealer, som måske
kunne have været brugt til byudvikling.
Der skal man andre ord nytænkning til. Er det muligt at mindske mængden af regnvand som skal ledes bort?
Kan man lokalt opsamle regnvand og lede det bort senere eller genbruge det på stedet? Eller kan man lave
lavzoner, hvor man midlertidig kan godkende oversvømmelse af et område?
Dette speciale vil tage udgangspunkt i disse nye måder at tænke på og komme med et beregning eksempel
for, hvor meget regnvandsmængden kan mindskes. Samt give dens bud på, hvordan god byggestil og
tankegang kan være med til, at sikre fremtidens by mod oversvømmelser.

7. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
6
1.0 Problemformulering
Problemet:
På grund af klimaforandringer, vil vi i fremtiden opleve flere skybrud. Disse skybrud kan føre til store
oversvømmelser, med enorme udgifter til følge. Det er derfor vigtigt at der allerede nu, tænkes og planlægges
løsningsmodeller, der kan afhjælpe dele af de skader, der kan opstå som følge af et skybrud.
Omkostningerne ved at sikrer enhver by mod oversvømmelser, skal altid holdes op imod de omkostninger
der er, ved at udbedre skaderne.
Problemstilling:
- Hvad er problemerne med skybrud i dag?
- Hvor meget koster et skybrud?
- Hvilke tiltag laves i dag og i fremtiden?
- Hvad kan man ellers gøre?
- Hvordan kan DGNB hjælpe?
Problemformulering:
Hvordan kan vi mindske mængden af regnvand, som skal bortledes via kloaksystemet og dermed lette presset
på hele kloaksystemet og renseanlægget?
Metode:
Rapporten kigger på hvilke tiltag der laves i dag, samt i fremtiden. Med fokus på grønne tage, kigger
rapporten på, om det er muligt at tilbageholde noget af regnvandet, der hvor der det falder, i stedet for at
skulle lede det væk.
Der vil blive brugt data fra Københavns kommune og deres klimaplan, viden fra Aarhus kommune Water
Smart City, data fra videnskabelige artikler om skybrud over Danmark samt data fra producenterne bag
grønne tage.
Afgrænsning:
Den øget nedbørsmængder, de kraftigere og hyppigere skybrud, sætter især vores storbyer, hvor vandet kan
have svært ved at komme væk, under pres. Et pres som koster milliarder af kroner af udbedre. Denne rapport
tager et kig på, hvad der gøres i dag og om grønne tage kan være med til, at hjælpe mod oversvømmelser.

8. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
7
2.0 Teori afsnit:
I dette afsnit vil rapporten se nærmere på, hvad skybrud er og hvilke problemer der er med bortledelse af
større mængder af regnvand i storbyer. Afsnittet kigger også på økonomien ved problemstillingen, hvor der
tages udgangspunkt i Københavns Kommune klimaplan.
Formål med afsnittet, er at give læseren en teoretisk baggrundsviden om, hvilke forhold der gør så gældende,
hvad man allerede gør sig dag og hvad planen er i fremtiden. Dette holdes op i mod de økonomiske aspekter
og hvilke overvejelser det giver.
Afsnittet starter meget bredt, for at kunne give det bedst mulige billede af den nuværende problemstilling.

9. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
8
Hvad er et skybrud?
Når DMI varsler risiko for skybrud, skal det forstås som øget risiko for intens nedbør over kortere tid. Der er
ingen fast beskrivelse for, hvor meget nedbør, der skal til eller hvad kortere tid præcis er. Hos DMI kalder de
det, et skybrud hvis der falder mere end 15mm nedbør på 30min. (Hansen 2015)
Et skybrud kan dog godt stå på over længere tid, f.eks. faldt der over København i 2011 hele 135mm nedbør
på blot 3 timer. (Hansen, 2. Juli - Et år siden det københavnske skybrud 2012) Skybruddet over København i
2011 endte med enorme udgifter til følge. Senere hen er København blevet ramt af store skybrud i 2014 og
2015. (Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober 2015)
Hvad er problemet med et skybrud?
Problemerne med/ved skybrud er faktisk mange. De store og intense nedbør skybrud, rammer oftest lokalt.
Derfor er det kun dele af kloaknetværket, som kan lede de store vandmængder væk. Selv om rørene i
København er store, har de ikke kapacitet nok til, at kunne håndtere de enorme mængder af regnvand, der
pludselig kommer ved et skybrud. Det vand som ikke kan bortledes via kloaknetværket, forbliver på
jordoverfladen, hvor det søger mod de lavere beliggende områder. I storbyer, er det som oftest kælder, p-
huse og andre konstruktioner som ligger under jorden, samt lavere beliggende bydele, der vil blive ramt
hårdt.
Når storbyer som København oversvømmes, medfølger store økonomiske udgifter. Biler, kælder, butikker,
veje som bliver undermineret mv., føjer alt sammen til de samlet udgifter for genoprettelse. Desuden har det
også miljømæssige konsekvenser.
Flere steder i København oplevede man, at kloaknettet i forbindelse med skybruddet i 2011 blev så overfyldt,
at beskidt kloakvand blev presset tilbage gennem stikledningerne og op i kælder og lejligheder. Det
forurenede vand øgede risikoen for smittefarer for mennesker.
Figur 1 - Oversvømmelse af kælder med kloakvand (Teknologisk Institut 2016)

10. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
9
Et andet miljømæssigt problem, er at alt det vand som løber på jordoverfladen, ikke føres hen til de
kommunale rensningsanlæg. Vandet løbet i stedet for direkte ud i å-løb, søer og havnebassiner. Med sig, kan
det føre en lang række af f.eks. rest kemikalier, såsom olie, benzin og diesel fra biler, busser og lastvogne,
spildevand fra kloakken og døde dyr som f.eks. rotter. Dette kan have kortvarig indflydelse på badevandet
ved havnebassiner, som dog vil blive renset af den naturlig strømning i vandet. Kemikalier rester er dog stærkt
uønsket i vores natur og kan medfører skader på dyr og plante liv.
En anden miljømæssig udfordring, der er kommet med den øgede nedbørsmængde og hyppigere skybrud.
Er stigning af grundvandet. Grundvandet ligger under store dele af Danmark, når vi får meget nedbør, vil
store dele af vandet sive ned i vores grundvand, som dermed stiger. Dette har faktisk fået betydning for vores
natur, som allerede nu ændre sig i takt med det stigende grundvand. Vi vil i fremtiden kunne se store
mose/sump områder, hvor der tidligere har været eng arealer (Ritzau 2016). Træer vil have sværere ved at
rodfæste sig ordentligt i den bløde og våde jord (Christensen u.d.). Dette kan medfører flere væltede træer
under kraftig stormvejr. Uden vores store træer og enge til at optage vand, kan problemet med
oversvømmelser blive endnu større. Desuden vil enhver stigning i grundvandet, være et problem i byzoner
og for byggebranchen, hvor kældre, parkeringshuse med videre skal beskyttes mod indsivende grundvand.
Samtidig kan det blive dyrere at fundere en ny bygning pga. blød jord
Kommer der mere nedbør?
Skybrud er ikke noget nyt. De har altid været en del af klimaet i Danmark. Mængden af nedbør har dog været
stigende. Sammenligner man reference tallene fra 1961 til 1990, med tallene fra 2004 til 2013, kan man se,
at gennemsnittet er gået fra 712mm pr. år til 767mm pr. år. (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen
2015)
De stigerne nedbørsmængder, er dog ikke ensbetydende med kraftigere skybrud. Ser man på de 2 skemaer
nedenfor, kan man se at vi 1931 havde et utroligt kraftigt skybrud (Marstal, Ærø) og at 1967 stadig holder
rekorden for mest nedbør på en måned.
Figur 2 - Oversigt over de største skybrud i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen 2015)
Figur 3 - Oversigt over største nedbørsmængde i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen 2015)
Så det er ikke så meget den øgede nedbørsmængde, der spiller ind. Det er det faktum at vores nedbør i dag,
falder mere koncentreret over kortere perioder og at de kraftige skybrud er blevet mere almindelige. I 2011
regnede det f.eks. i dagene op til det kraftige skybrud. Det betød at jorden allerede var mættet af vand og
dermed ikke kunne optage mere, da skybruddet lod 135mm regn falde over København. Dette mønster i

11. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
10
vores nedbør opstår hyppigere og med større skybrud, er vi kommet i den situation, at vores nuværende
systemer til at bortlede nedbør, ikke længere kan følge med, når det for alvor regner.
Gentagelsesperioden
Gentagelsesperioden er en statistik over hvor oftest der sket kraftige skybrud i Danmark. Den bygger på hvor
mange mm nedbør der kommer over et given tidsrum. Ud fra mange års data, har man så udarbejdet et
skema, der groft viser hvor mange år, der går i mellem de kraftige skybrud. Gentagelsesperioden bruges
oftest af kommuner, når de skal planlægge deres klimatilpasninger projekter.
Figur 4 - Gentagelsesperioder for skybrud (Skanderborg Kommune u.d.)
Skemaet er vejledende og ikke en garanti for, hvornår der vil komme et kraftig skybrud.

12. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
11
Hvad er omkostningerne ved oversvømmelser?
Der er naturligvis store forskelle på, hvor store udgifter der efterfølgende er, når der har været
oversvømmelse. Det kommer an på, hvor store oversvømmelserne er, hvor oversvømmelser rammer mv.
Dog ligger en ting fast. Oversvømmelser i en storby, koster mange penge.
I skemaet nedenfor viser skadesudbetaling ved kraftig i regn fra 2006 til 2010
Figur 5 - Omkostninger ved skybrud 2006 til 2010 (Forsikring og Pension 2011)
Disse udgifter blegner dog i forhold til, de udgifter der kom efter skybruddet over København i 2011. Over
90.000 skader blev registreret i dagene efter skybruddet med en gennemsnitlig skadespris på 67.000kr.
Derfor løb udgifterne i skadeserstatning op i 6,2 milliarder kroner. (Hansen, 2. Juli - Et år siden det
københavnske skybrud 2012)
Citat:
Figur 6 - Citat om omkostninger ved skybruddet i København 2011 (Vester 2012)
Skybruddet over København i 2011 var med sine 135mm, blandt de største skybrud der har ramt Danmark,
dog uden at være det største. Med udsigt til større og hyppigere skybrud i fremtiden pga. klimaforandringer,
står byer som København med store udfordringer.
I ”Klimatilpasning- og investerings redegørelsen” fra oktober 2015 fremlægger Københavns kommune, den
mest ambitiøse klimatilpasningsplan der er lavet i Danmark. Redegørelsen tager udgangspunkt i de store
skybrud fra 2011, 2014 og 2015.
Redegørelsen indeholder 300 konkrete projekter, som Københavns kommune ønsker at gennemføre i løbet
af de næste 20 år. Alle projekter har fokus på, hvordan man mindsker følgeskader af oversvømmelser. For
som citatet nedenfor, så godt beskriver – Så er det ikke muligt at forhindre oversvømmelser.
Citat:

13. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
12
Figur 7 - Citat fra Lene B. Duus om dimensionere af kloakker (Berth 2015)
Lene Bassø Duus har været med til at udvikle “Water Smart City” I Aarhus. Hvor man via smart løsningerne,
kan styre vandet i rørene. Så man kan lede vandet derhen hvor der er plads. Deres systemer er dimensioneret
efter, det man kalder 10 års hændelser. Ved kraftigere nedbør er det målet, at Aarhus’ terræn skal udformes
sådan, at overflade vand ledes bort fra det lavt liggende centrum og ud mod havnen. På den måde skulle man
gerne undgå en dyr oversvømmelse af byens centrum.
I København har man samme mål, med deres 300 projekter fordelt over hele byen. Det er dog ikke nok, bare
at komme med en række løsninger. Løsningerne skal også kunne betale sig rent økonomisk. Et skøn på dette
fremgår også af redegørelsen af oktober 2015.
Citat:
Figur 8 - Investeringsredegørelse for Københavns kommune 300 punkts plan (Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober
2015)
Dette kort citat, klargør meget godt de udfordringer vi står overfor. Udbygning af vores nuværende
kloaksystem kan hurtigt vise sig at være for dyrt. Undlader man dog sig at gøre noget, vil det også give store
udgifter. Derfor er vi nød til at tænke alternativt og komme med nye ideer og løsninger på problemet.

14. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
13
Skemaet nedenfor viser Københavns kommune vurdering af omkostninger og gevinster ved de planlagte
anlægs opgaver.
Figur 9 - Økonomisk vurdering af omkostninger/gevinst for København (Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober 2015)

15. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
14
Hvad gør man i dag?
Som nævnt er man allerede i gang, med at sikre vores storbyer mod de kraftige skybrud. Både Aarhus og
København har sat gang i store projekter, som skal hjælpe byen i forbindelse med oversvømmelse. Rapporten
vil nu tage et kig på nogle af hovedpunkterne fra Klimatilpasning- og investeringsredegørelse af oktober 2015.
For yderlig og uddybende beskrivelse, kan man fordel læse Københavns kommune Klimatilpasning- og
investerings- redegørelse af oktober 2015, hvor man kan finde dybdegående materiale om alle 300 projekter.
Forsinkelser
En lang række af de 300 projekter, har til formål at forsinke regnvandet. Dette kan gøres ved
at opsamle / omlede vandet på udvalgte steder. Såsom parken, grønne veje mv. Ved at
forsinke vandet, ”gives” kloaknetværket mere tid, til at lede vandet væk.
Skybrudsveje, der normalt fungere som veje i hverdagen, skal være med til, at lede overflade
vand, hen mod forsinkelses steder, når kloaknetværket ikke kan tage i mod mere vand.
Nye Ledninger
Nogle steder vil det ikke være muligt, at lave midlertidig opbevaring af overfladevand eller lave
forsinkelsesveje. Her vil Københavns Kommune gøre brug af nye og større kloakrør, til at aflede
vandet.
Privat investeringer
Private investeringer i højvandslukker, skal sikre private ejendomme mod tilbage løbende
vand i forbindelse med skybrud og kraftig regn. På den måde kan en stor del, af de høje
forsikringsomkostninger undgås.
Frakobling fra kloakken og overløb
For at mindske presset på kloaknetværket, foreslås det at der opføres LAR systemer (Lokal
afledt regnvand) opføres. Man forventer en øget nedbørsmængde på 30% over de kommende
år. Mindskning af presset på kloaknetværket, skal bl.a. være med til at sikre mod overløb, hvor
ikke renset overfladevand løber direkte i havnen. Desuden øges kapaciteten på de kommunale
rensningsanlæg, for at hindre overløb.
(Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse Oktober 2015)
Grønne tage
I Københavns kommune er der desuden, en målsætning om at lave 150.000m2
grønne tage på
kommunale bygninger inden 2025. De 150.000m2 grønne tage skal være med til at optage
nedbør, samt at sikre en CO2 neutral by.
(Københavns Kommune 2013)
I Aarhus har man valgt at lave flere store underjordiske regnvandsbassiner, som kan indeholde store
mængder af regnvand, sammensat med højteknologisk styring af rørsystemet og terrænformning af nye
bydele og ved renovering af gamle, så overflade vandet løber derhen, hvor kommunen ønsker det. Aarhus
kalder dette system for Smart Water City. (Berth 2015)
Der er med andre ord mange forskellige bud på, hvordan fremtidens byer kan håndtere den øgede nedbørs
mængde og de hyppigere skybrud, der vil forekomme. En mulighed ser dog ud til, at være forbi gået. Denne
mulighed vil rapporten nu, via en delkonklusion, komme nærmere ind på og give sit bud på, hvordan den kan
indføres.

16. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
15
Delkonklusion
Klimaforandringer er kommet for blive og vil blive en stor del af vores fremtid. Øget nedbør og forhøjet
grundvandsspejl er bare to af de ting, vi skal forholde os til, når fremtidens by skal planlægges og udformes.
Som teori afsnittet beskriver, er det nødvendigt med nytænkning, når det gælder håndtering af afvanding af
vores storbyer.
En lang række tiltag er allerede sat i gang, i f.eks. Aarhus og København, hvor formålet er at mindske
følgeskader af de oversvømmelser, der kan opstå i forbindelse med kraftig nedbør og/eller skybrud. Disse
tiltag er vurderet ud fra effekt og omkostninger – kort og godt – Kan det betale sig at gennemfører dem.
Et punkt falder dog igennem. Ingen af de artikler, redegørelser eller andet, som denne rapport har haft
adgang til, nævner muligheden for at gøre brug af grønne tage i større omfang. Københavns kommune
nævner LAR*1
systemer, dog uden at nævne brugen af grønne tage. Selv om Københavns Kommune har
planer om at anlægge 150.000m2
grønne tage, er disse ikke nævnt i deres Klimatilpasning- og investerings-
redegørelse.
Rapporten vil nu gennemgå hvilke fordele, der kan være ved at bruge grønne tage i byzoner. Rapporten vil
kigge på de generelle fordele og muligheder, hvilken betydning/indvirkning grønne tage kan have på byen
samt kigge på teknisk data.
1
LAR = Lokal afledning af regnvand

17. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
16
3.0 Grønne tage
I dette afsnit vil rapporten kigge på, hvad grønne tage er og hvilke fordele man kan opnå ved at bruge dem.
Dette gøres både gennem faglig vurdering, tekniske data og den erfaring man har i dag om grønne tage.
Rapporten vil endvidere kommer med sit bud på, hvordan man sikrer at brugen af grønne tage vil blive en
fast del af både nybyg og renovering i byzoner.

18. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
17
Hvad er grønne tage?
Grønne tage er en række forskellige tagopbygningen, hvor det øverste dække består af en opbygning af let
muld og mos/græs ruller på toppen. Alt efter muligheder, behov og ønsker kan et grønt tag opbygges på
forskellige måder og i forskellige tykkelser.
Det er muligt at bruge grønne tage på bygninger, hvor taghældningen ikke overstiger 30 grader og hvor
tagkonstruktion kan bære vægten fra et grønt tag. Det er altid vigtigt at man grundigt undersøger og beregner
om den eksisterende tagkonstruktion, kan udskiftes med et grønt tag.
Et grønt tag kan veje fra 50kg/pr m2
og helt op til 350kg/pr m2
. Her til kommer vægten af undertaget, som
typisk vil være en tagpap løsning. Vægten for grønne tage, tages altid ud fra vandmættet tilstand.
Alt efter hvilken opbygning og hvilken hældning man har på taget, er der flere forskellige muligheder for
hvilken grønt vækst, det er muligt at få på taget. En af de mest almindelige er en mos-løsning, som kræver et
minimum af vedligeholdelse og som er meget vejrbestandig.
Har man et fladt tag, er det muligt at vælge en løsning, som
giver mulighed for at plante mindre træer og bukser.
Grønne tage kan bruges stort set over alt, på hustage, skuer og
carport/garageanlæg. Så længde at hældning ikke overstiger de
30 grader2
og at konstruktionen kan bære vægten fra den
valgte løsning.
Billedet ved siden af viser den minimale vægt og byggehøjde
ved brug af Sedum mosruller, samt opbygning af løsningen ud
fra en given tag hældning.
2
Maksimal hældning kan varigere afhængig af valgte producent
Figur 10 - Minimums kravene til byggehøjden på
grønne tage samt vægt (VEGTECH Tage 2016)

19. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
18
Fordele ved grønne tage
At gøre brug af grønne tage, kan have en lang række fordele. Både for den bygning, hvor det grønne tag bliver
lagt på og for de lokale nærområde. I dette afsnit vil rapporten kigge på, hvilke fordele man kan opnå med
grønne tage.
Forlænger levetiden
En af de første fordele man opnår, ved at bruge grønne tage, er en forlænget levetid af det
underliggende tag. Det grønne tag virker som et naturligt UV filter og beskytter dermed den
underliggende tagpap mod de skadelige stråler fra solen.
Smukke at se på
Grønne tage er smukke at se på. Dette kan måske virke som en underlig ting at nævne. Det er
dog dokumenteret at grønne og naturlige omgivelser, har en positiv indvirkning for de
mennesker der opholder sig i området.
Køler
Grønne tage er med til at køle om sommeren og holde på varmen om vinteren. Dette er en
stor fordel, da det betyder, at de meget energi krævende klimaanlæg eller airconditionsanlæg
skal arbejde mindre og dermed forbruge mindre strøm.
Øget biodiversitet
En anden og meget høj aktuelt fordel, ved brug af grønne tage. Er at grønne tage er med til, at
øge biodiversiteten. Bier, insekter og sommerfugle nyder godt af de grønne tage, hvor de kan
finde føde. Fugle som lever af insekter, får dermed også ekstra levegrundlag. I dag er der
meget fokus på, i hele Europa faktisk, at vores bistand af vilde bier er drastisk faldende, fordi
deres leveområder forsvinder. Bier er utrolig vigtigt for vores vilde blomster, som er afhængig
af at bien spreder dens pollen. Derfor er det også vigtigt at vi gør, alt hvad vi kan, for at vilde
bier får de bedst mulige levevilkår – også i vores storbyer.
Optager vand
Den nok mest interessante fordel i sammenhæng med denne rapport, er det faktum at grønne
tage er i stand til at optage og fastholde store vandmængder. Afhængig af opbygning og type
vurderer man at grønne tage kan tilbage holde mellem 50-80% af den nedbørs mængde de
rammes af. Dette er med til at mindske presset på det eksisterende kloaknetværk betydeligt.
Renere luft
Især i storbyer, hvor der ikke er de helt store grønne områder, til at rense luften for CO2, kan
grønne tage gøre en forskel. Det er et kendt faktum at planter, træer, græs mv. forbruger CO2
og afgiver O2, altså ilt. Grønne tage kan med andre ord, være med til at give en bedre
luftkvalitet i vores storbyer.
(Miljøpunkt Østerbro u.d.) (Rambøll Danmark A/S 2014)

20. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
19
Teknisk data
Hvor meget kan grønne tage rent faktisk opsamle af regnvand? I denne korte gennemgang er der taget
udgangspunkt i produktdata for VegTech’s grønne tage. Som blandt andet står bag de populærere Sedum
tage.
Nedenfor viste skema, viser en beregnet afløbskoefficient ved brug af forskellige opbygninger af grønne tage.
Som skemaet viser, jo tykkere en opbygning, jo mere vand kan det opsamle og holde på.
Figur 11 - Afløbskoefficienter for grønne tage under 30 grader hældning (Rambøll Danmark A/S 2014)
For at give et billede af, hvor meget vand de forskellige løsninger kan holde tilbage og dermed aflaste
kloaknetværket med, sammenlignet med mere traditionelle tagløsninger, såsom skifertag, tegltag eller
tagpap, er det nødvendigt at lave nogle overslagsberegninger, ud fra de data som VegTech stiller til rådighed,
samt Rambølls beregning af afløbskoefficienten. Desuden tager rapporten fat i SBI 185, hvor
afløbskoefficienten for tage, flise belagtområder mv. kan aflæses. (Statens Byggeforskningsintitut SBI 1997)
For tage gælder en afløbskoefficient på 1. Det vil sige at alt det nedbør, der rammer på et tag, ledes videre
ned i det kommunale kloaknetværk og føres videre til rensningsanlægget. Kan man sænke afløbskoefficient,
er det med til at lette presset på kloaknetværket samt rensningsanlægget.
Tager man udgangspunkt i figur 10, kan man se, at allerede ved 20 - 40mm tyk vækstlag kan man sænke
koefficienten til 0,60. Svarende til at 40% af nedløbet bliver holdt tilbage i et såkaldt LAR systemet. Går man
op til over 500mm, sænker man koefficienten til 0,10. Altså hele 90% af nedbørret kan nu håndteres lokalt.
Så et sted mellem 40 – 90% af den nedbør, der rammer et tag, vil kunne opsamles lokalt.
Det kan naturligvis være en stor hjælp, for både kloaknetværket og for rensningsanlægget. Som skal håndtere
betydelige mindre mængder vand fra nedbør. Desuden er løsningen med grønne tage, oftest mere
miljøvenlig end f.eks. faskiner. De grønne tage er nemlig gode til at rense vandet lokalt (Rambøll Danmark
A/S 2014), hvor i mod faskiner, har været meget udskældt for at lede ikke renset vand direkte ned i jorden,
hvorfra det kan løbe ned i vores grundvand.
Tager man et kig på VegTech systemer og hvor meget vand de kan holde pr. m2
, er det muligt at sætte nogle
mere præcise tal på, hvor store mængder af vand de 40 – 90% rent faktisk dækker over. VegTech har lavet
beregninger over, hvor meget vand, deres forskellige opbygninger kan indeholde ved maximal vandmæthed.
Kigger man på de to figur 11 og 12 kan man se, at VegTech’s tyndeste løsning – System XMS 0-4, med en
bygge højde på 50mm, kan rumme op til 19 L/m2
i vandmættet tilstand og deres XSUG 5-14 system kan
rumme helt op til 53 L/m2
.

21. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
20
Figur 12 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XMS system) (VegTech Byg 2014)
Figur 13 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XSUG system) (VegTech Byg 2014)
Disse tal, kan man så gange på ens tagarealet, for at få et overblik over hvor mange liter vand, (nedbør) den
valgte løsning kan tilbageholde. Kigger man i Københavns Miljøregnskab – Tema og bynatur af november
2013, udarbejdet af Teknik og Miljøforvaltningen kan man læse, at København planlægger at oprette
150.000m2
grønne tage, i deres mål om at blive CO2 neutral. (Københavns Kommune 2013)
Tager man disse 150.000m2
og ganger op med tallene fra VegTech, får vi følgende tal:
System XMS 0-4
19 L/m2 x 150.000m2 = 2.850.000 Liter vand
System XSUG 5-14
53 L/m2 x 150.000m2 = 7.950.000 Liter vand
Noget som denne rapport gerne vil have haft data om, var det samlede areal af tage i København. Gerne
inddelt i tagtyper og hældninger. Denne type data har det desværre ikke været muligt at få udleveret pga.
rettigheder mv. Derfor kan der ikke laves en mere uddybende beregning.

22. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
21
Hvor meget hjælper grønne tage?
Tager vi udgangspunkt i skybruddet fra 2011 over København, hvor der over Botanisk Have, som var det sted
der fik mest, faldt 135,2mm nedbør. De 135,2mm kan vi omregne til liter pr. m2
og dermed sammenligne
med tallene fra sidste kapitel. Herefter kan der så laves en procentberegning, der kan vise hvor mange
procent af nedbørret, de 150.000m2
grønne tage, kunne have hjulpet med at tilbageholde, hvis de havde
befundet sig ved Botanisk have.
Formel for at omregne nedbør i mm til liter pr. m2
, er fundet på Bolius hjemmeside. Se figur 13 nedenfor.
Beregnings eksempel:
Nedbør: 135,2mm = 1,352 dm
Areal: 150.000m2
= 15.000.000dm2
135,2 dm x 15.000.000 dm2
= 20.280.000 liter
Minimum LAR effekt: 2.850.000 liter
Maksimal LAR effekt: 7.950.000 liter
20.280.000 = 100%
202.800 = 1%
2.850.000 / 202.800 = 14,0%
7.950.000 / 202.800 = 39,2%
Denne hurtige beregning viser altså at selv ved et meget kraftig skybrud, som det i 2011, kunne grønne tage
have tilbageholdt mellem 14% og op til 39,2% af den nedbør der kom. Selv om det er langt fra de 90%, er det
stadig en stor del, som kan tilbageholdes lokalt.
Det resultat passer også meget godt ind i det, tidligere vurderinger har givet. Nemlig den at grønne tage, er
gode til at aflaste kloaknetværket ved almindelig nedbør, men effekten taber pusten lidt ved kraftigt nedbør
og skybrud.
Figur 15 - Vurdering af grønne tage reduktionsevne af afledt regnvand (Rambøll Danmark A/S 2014)
Figur 14 - Omregn af nedbør mm til liter vand/pr
m2 (Schmeichel 2014)

23. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
22
Hvad gør man i dag?
I dag arbejder Københavns kommune allerede med, at udbrede brugen grønne tage. De har lavet forskellige
projekt materialer, hvor i de beskriver hvilke muligheder der er med grønne tage, hvilke fordele der følger
med ved de grønne tage og ideer til hvor man kan gøre brug af grønne tage.
Københavns kommune eget mål er 150.000m2
grønne tage på kommunale bygninger. Dette skal ske ved at
bruge grønne tage på nybyg, hvor taghældningen er under de 30 grader og ved renovering af ældre
bygninger, hvor taghældningen ligeledes er under 30 grader.
De 150.000m2
lyder naturligvis af rigtigt meget. De skal dog ses i lyses af 2 tidligere målsætninger, hvor
København havde endnu større ambitioner. I en målsætning fra 2009, var det målet at der inden udgangen
af 2015 skulle være 325.000m2
med grønne tage i København (Østergaard 2009). I 2012 er denne målsætning
ændret til 200.000m2
(Horisont Gruppen 2012), som igen blev rettet ned til 150.000m2
i 2013. (Københavns
Kommune 2013)
I planen fra 2009 nævnes det, at et af målene var at overbevise de enkelte bygherrer om, at grønne tage ikke
kun er en fordel for miljøet, men også en økonomisk fordel. Desuden ville man i 2009 arbejde på, at indfører
krav om grønne tage ved byfornyelse og ved opførelse af nye bydele i udbudsmaterialet. På den måde vil det
ikke kun være de kommunale bygninger, som vil være underlagt kravet om grønne tage.
Præcis hvorfor at målet om 325.000m2
grønne tage, er faldet til 150.000m2
, er der desværre ingen præcis
begrundelse for. Det kan måske skyldens økonomien bag projektet, som måske har vist sig at ikke at holde.
Det kan også skyldes at det ikke har været muligt, at få det skrevet ind som krav i udbudsmateriale, som var
et af målene fra 2009.

24. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
23
Hvad kan problemerne være ved grønne tage?
Der er ingen tvivl om, at grønne tage tilbyder en lang række fordele, især når det bruges i byzoner. Dog kan
der også være en række ulemper ved grønne tage, som måske kan være med til at bremse brugen af dem.
Disse ulemper vil rapporten nu tage et kig på.
Det er dyrt
Grønne tage koster ca. 400-600kr mere pr. m2 at opføre, end de mere traditionelle tage. Sådan
en ekstra udgift kan hurtigt løbe op i store beløb. I en branche hvor billigst, oftest ses som
bedst, kan det være svært at overbevise en bygherre om, hvorfor han skal vælge en dyr løsning
frem for en billig. (København Kommune 2010)
Begrænset muligheder
Selv om der findes mange projekter med grønne tage, som ser virkelig godt ud. Så er det et
faktum at grønne tage egner sig bedst til flade tage og maximal op til 30 grader hældning. Det
er teknisk muligt at lave grønne tage, med hældning over 30 grader. Dette kræver dog yderlig
beregning for opbygning, mere vedligeholdelse samtidig med, at evnen til at opsamle og holde
på vand bliver nedsat.
Netop taghældning kan være et stort problem. Mange ældre tage er lavet med 40-45 grader
hældning. Ved en renovering, kan man stå overfor 2 store problemstillinger, hvis man ønsker
et grønt tag. Skal man ændre på hele tagkonstruktionen, så at den får en hældning på 30
grader eller derunder, eller skal man betale ekstra for en løsning der passer til en hældning
over 30 grader.
Lokalplanen kan drille
Skal man opnå fuld effekt af et grønt tag, så skal taghældningen være mindre end de 30 grader.
Dette kan blive et problem på mange ældre bygninger, da deres taghældning typisk vil være
mellem 40-45 grader. Tit er hældningen på taget, samt tagbelægningen skrevet ind i en
lokalplan, for at sikre et ensartet udseende i lokalområdet. Dermed kan lokalplaner i visse
tilfælde være med, til at spænde ben for opførelse af grønne tage.
Tungt
Afhængig af hvor stor en byggehøjde man ønsker, er grønne tage tunge. De letteste vejer ca.
50kg/m2 og helt op til 130kg/m2. Man kan derfor ikke bare, ligge et grønt tag oven på et
eksisterende tag. Det kræver beregninger af den eksisterende tagkonstruktion, før man ved
hvilken løsning man kan bruge og om det overhovedet er muligt med et grønt tag. (VEGTECH
Tage 2016)
Skybrud sket lokalt
Som det er lige nu, er det mest i nye byzoner man gør brug af grønne tage. Dette kan gøres
fordi det her er lettere at udforme lokalplanen, således at det bliver betinget, at grønne tage
skal indgå. Desuden er det lettere at tage højde for taghældningen ved nybyggeri. Desværre
tager skybrud ikke højde for, hvor de grønne tage befinder sig. Skybrud er oftest lokale og
rammer et begrænset område. Er der ingen grønne tage i det område der bliver ramt, kan
løsningen naturligvis ikke hjælpe med at holde på regnvandet.

25. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
24
Delkonklusion
Der er altså både en lang række fordele og ulemper, ved at gøre brug af grønne tage i byzoner. Som de teknisk
data og beregninger viser, kan grønne tage være meget nyttige ved almindelig nedbør, hvor det vil kunne
tilbageholde mellem 40-90% af vandet. Desuden er der en lang række andre fordele, ved grønne tage, som
man skal huske at tænke med ind, når man planlægger nye byzoner og fornyelse af ældre byzoner.
Kigger man udelukket på, om grønne tage kan være til hjælp ved skybrud, er billedet lidt mere broget. Som
beregningen viser i teknisk data, er det muligt at bruge grønne tage, som et middel effektiv LAR system. Dette
kræver dog at de grønne tage, bliver spredt over hele byen og ikke kun koncentrere sig omkring nye bydele.
Her kan der kommer problemer med både lokalplaner, taghældninger, fredet bygninger mv. Disse ting kan
være med til at spænde ben for, en effektiv opbygningen af grønne i de ældre byzoner. Desuden spiller
vægten og økonomien også meget ind, når der skal udføres både nybyg og renovering.
Gennem en diskussion vil rapporten nu forsøge, at give et billedet af, hvad der virker i dag og hvad der kan
gøres, for at gøre brugen af grønne tage endnu mere udbredt.

26. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
25
Diskussion
Dette afsnit tager udgangspunkt i den viden og data som rapporten har indsamlet og gennemgået. Målet
med selve diskussionen er at kigge på fordele, ulemper samt de problemstillinger der er ved at gøre brug af
grønne tage i vores storbyer. For dermed danne et fælles grundlag for en konklusion, som vil komme til sidst
i denne rapport.

27. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
26
Hvad bringer fremtiden?
Ved at kigge på de kilder der er brugt i denne rapport og den data de har bidraget med, er det tydeligt at vi i
fremtiden kan forvente mere nedbør. Der er allerede fra 1960 og frem til i dag sket en stigning i nedbør. Et
bud fra Københavns Miljø og Teknik udvalg, siger op til 30% mere nedbør om 100 år. Det er dog ikke så meget
den stigende nedbørsmængde, der ligger pres på vores byer, men mere den måde nedbøren falder på.
Vi kommer til at opleve langt mere intense nedbørsperioder, hvor der på kort tid kommer store mængder af
nedbør i form af regn f.eks. som vi så i 2011 skybruddet med 135,2mm på 24timer. Igen i 2014 og 2015 over
København, kom der utroligt store mængder på kort tid, som forårsagede oversvømmelser. Noget som vi
normalt ikke vil opleve med så kort mellemrum. (Se evt. beskrivelser af 5-10 årshændelser på side 10)
Derfor er det meget vigtigt at vores kommuner, begynder at planlægge fremtidens byer allerede nu. Det er
ikke nok ”bare” at smide større rør i jorden. Dette er oftest meget dyrt og meget besværligt i eksisterende
byzoner. Veje skal afspærres, til gene for folk og erhvervslivet i byen. Det kan blive nødvendigt at flytte andre
rør, for at gøre plads til de nye og større kloakrør. Alt sammen dyrt og besværligt og sjældent rentabel i den
sidst ende. Dog kan der være steder/områder, hvor alternative metoder ikke er mulige og hvor behovet for
at kunne lede ekstra regnvand hurtigt væk, opvejer de økonomiske udgifter, samt de gener der måtte være
for folk i lokalområdet.
Det er er vigtigt at huske, at sætte økonomien op i mod hinanden, som vist på figur 8 på side 12 fra
Københavns kommune. Netop økonomien og de muligheder/begrænsninger den giver, kan være med til at
tvinge kommunerne, til at finde på alternative måder på hvordan overfladevand skal/kan bortledes, med
mindst mulig skade til følge.
Fremtiden bringer uden tvivl et stort stykke arbejde med sig, når det drejer sig om afvanding af vores byer.
Hvor kommunerne bliver nød til, at lægge planer der bygger både på analyser om, hvad man forventer af
nedbør, samt hvad økonomien vil være bag det samlede projekt.

28. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
27
Vil de metoder der bruges i dag være nok?
Kigger man på de eksisterende kloakrør i dag, så står det klart, at disse ikke kan følge med, ved de kraftige
skybrud. Derfor arbejder flere kommuner allerede i dag, med alternative løsninger, som skal delvis hindre /
dels mindske risikoen for de kraftige oversvømmelser. Aarhus kommune er allerede i gang med et stort stillet
projekt og Københavns kommune er kommet med en konkret plan, der indeholder 300 projekter af
forskellige størrelser.
Det er dog vigtigt at notere sig at man i begge kommuner, er indstillet på, at deres løsninger ikke virker ikke
100%. Det er ikke sådan, at når projekterne står færdige, så vil byerne aldrig mere opleve oversvømmelser.
Begge byer satser på, at kunne styre overflade vandet og dermed undgå de helt store skader efter et skybrud.
Det er ligeledes værd at bemærke, at Københavns 300 projekter, vil tage op til 20 år at færdiggøre.
Det er derfor svært, at vurdere om de metoder, der bliver indført i dag, vil være tilstrækkelig. Dels har vi
endnu ikke set den fulde effekt af de valgte løsninger, dels kan der ske meget på 20 år, både hvad angår
nedbørsmængder og med økonomien bag de mange projekter (Som dem i København). Vil det være
økonomisk muligt at fuldfører dem alle? Eller kan man blive nød til, at springe over, hvor gæret er lavest
nogle steder? Og hvilken konsekvens vil det få for det samlede projekt? Det er alt sammen nogle spørgsmål,
som man endnu ikke kender svarerne på.
Kigger man på Aarhus Kommunes samlede løsning, er det dimensioneret ud fra, det man kalder 10-års
hændelser, som er beskrevet på side 10. Det har man valgt på grundlag af, at det vil være umuligt at
dimensionere ud fra f.eks. 50 eller 100 års hændelser. Det vil ikke være økonomisk rentabel, at investere i
systemer, som ”kun” vil komme til nytte 1 gang hver 50 år. Dermed godkender man også, at det ikke er alle
oversvømmelser man kan undgå. Ud fra den antagelse, kan man vurdere at den valgte løsning, har den
ønskede effekt.

29. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
28
Kan grønne tage hjælpe?
Det store spørgsmål i denne rapport, er om grønne tage kan hjælpe, med at mindske konsekvenserne af et
skybrud? Som beregningerne på side 20 og 21 viser, er der ingen tvivl om, at grønne tage har evnen til at
kunne mindske den mængde af regnvand, der skal bortledes – Også i forbindelse med kraftig nedbør og
skybrud. Beregningen viste at, hvis det kraftige skybrud fra 2011, havde ramt et tagareal på 150.000m2
og
havde dette tagareal været dækket af grønne tage, så kunne mellem 14% og 39% af nedbørret havde været
opsamlet lokalt (LAR).
Den beregning skal man naturligvis tage et kig på. Der er en række punkter, som beregningen ikke kan tage
højde for. F.eks. består en by af andet end tage. Der er veje, fortov, markedspladser og andre belagte arealer,
som leder overfaldet vandet direkte i kloaknetværket. Så når man kigger om grønne tage kan hjælpe, er det
vigtigt at man undersøger, hvor meget af et given område, rent faktisk består af tage og hvilken slags tage og
hældninger der er. Det skal så tages med i en endelig beregning.
Som nævnt under Teknisk Data, har det ikke været muligt, at fremskaffe data om dette, pga. nogle
rettigheder, der gør at Københavns kommune ikke må videre give disse informationer til andre.
Desuden virker grønne tage bedst, hvis det bruges på flade tage og maximal op til 30 graders hældning. Det
er muligt at lave grønne tage over 30 graders hældning, men så mindske effekten da overfladevand vil løbe
hurtigere af. Samtidig bliver de dyre at konstruere, da der skal laves om på opbygningen mv.
Er det dog muligt i en byzone, at opføre store arealer med grønne tage, er det ikke små mængder vand, det
kan tilbageholde. Desuden skal man, når man vurdere brugen af grønne tage, også tage højde for alle de
andre fordel der følger med. Som (Rambøll Danmark A/S 2014) bl.a. skriver, giver grønne tage et bedre klima
byer, da det er med til at sænke temperaturen, det giver renene luft, det renser regnvand mv. Der er altså
en LANG række fordel ved grønne tage, som kan være med til, at opveje de omkostninger der kan være, ved
at etablere dem.
Som det er lige nu, er det lettest at etablerer grønne tage i nye byzoner. Her er det nemlig muligt at
dimensionere tagkonstruktionen efter det. Samtidig med, at det er muligt at indskrive det i en lokalplan, så
at udbudsmaterialet stiller krav om grønne tage. Det er straks mere besværligt ved eksisterende bydele, især
hvis de er ældre. Her skal man hver gang ind og beregne, om den eksisterende tagkonstruktion kan holde.
Desuden kan der i lokalplanen være benspænd. F.eks. krav til taghældning og tagbelægning.
Man kan på den baggrund argumentere for, at kommunerne skal forsøge at løse op for de allerede
eksisterende lokalplaner. Samtidig med at man i nye byzoner stiller krav, via lokalplanen, om brugen af
grønne tage. Desuden er det også nødvendigt at kigge på de økonomiske aspekter. Mange bygherrer går
oftest efter den billigste løsning, når de enten bygger nyt eller renoverer. Her kan man måske kigge på
mulighederne, for at give økonomisk tilskud, hvis en bygherre vælger en grøn tagløsning.

30. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
29
Hvad med DGNB?
DGNB er en hurtigt voksende certificeringsordning, som især kommunerne og regionerne er begyndt, at tage
til sig. F.eks. stiller Region Nordjylland i dag krav om, at alle bygninger der opføres for dem, skal leve op til
DGNB sølv certificering (Efter dansk standard3
)
For totalrenovering af eksisterende ejendomme gælder
de samme kriterier, som for nybyg. Som man kan læse i
udklippet ved siden af, så anbefaler DGNB allerede
brugen af grønne tage. Naturligvis ud fra den devise om,
at det skal være bæredygtigt at bruge. Her ser DGNB både
på økonomien, miljømæssige fordele mv.
Ud fra det, kan man vurdere at DGNB vil løbe ind i, samme
”problemer” som er beskrevet tidligere i denne rapport.
Nemlig at grønne tage på eksisterende bygninger, kan
være en økonomisk tung opgave, der kan være svær at
retfærdiggøre over for en bygherre.
DGNB er på vej, med en ny vejledning for mindre
renoveringer, for eksisterende bygninger. Det er dog ikke
muligt endnu at læse, om der her vil komme nye kriterier
og hvilke punkter evt. nye kriterier vil påvirke.
Er der andre ting man skal være opmærksom på?
Selv om rapporten her, kommer vidt omkring. Har der ikke været plads til det hele. Der er dog to ting som
rapporten ønsker at nævne, uden at gennemgå det nøjere.
Fredet og bevaringsværdige bygninger
København er en historisk by, som går lang tilbage i tiden. Derfor er der også mange fredet og
bevaringsværdige bygninger i København. Her er det naturligvis ikke altid muligt at gøre brug
af grønne tage. Faktisk var der registreret over 1700 fredet bygninger i København i 2013
(Danmark Statistik 2013)
Solceller
København er meget aktiv, med at indfører solceller i kommunen. Mange tror at brugen af
solceller, forhindre brugen af grønne tage. Dette er dog ikke korrekt. Solceller og grønne tage
kan godt bruges sammen. (ZinCo u.d.)
På den måde kan man forene to grønne teknologier, i målet på at nå et CO2 neutral København
i 2025
3
Dansk DGNB har Guld, Sølv og Bronze certificering. I Tyskland er der Platin, Guld, Sølv og Bronze certificeringer.
Figur 16 - DGNB kriterium 15 om arealbehov (Green
Building Council Denmark u.d.)

31. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
30
Konklusion
Kigger vi tilbage på rapporten, er der ingen tvivl om, at kommunerne står overfor store udfordringer i den
nærmeste fremtid. De store problemer med kraftigere og hyppigere skybrud sætter de eksisterende
kloaknetværk under pres. Flere gange har man set, at de nuværende løsninger slet ikke er nok, med store
konsekvenser til følge. Såsom store oversvømmelser, kloakvand der løber tilbage gennem stikledninger og
ind i folks kælder og boliger. Overfladevand der løber direkte i havnebassiner og forårsager midlertidige
forureninger. Alt sammen med store økonomisk udgifter til følge. Hvor beregninger anslår at København vil
have skadesomkostninger for 20 milliarder kroner, hvis de ikke foretager noget. Og selv med de tiltag de
planlægger, vil der stadig være store milliard udgifter som følge af de helt kraftige skybrud.
De løsningstiltag som både København og Aarhus kommune planlægger, samt i visse tilfælde allerede er ved
at udføre bygger på, at lede overfladevandet, derhen hvor det gør mindst skade, såkaldte vand-
opsamlingssteder, hvorfra vandet langsomt kan sive, når der igen er plads i kloaknetværket. Desuden arbejde
der på at kunne omlede og dermed forsinke vandet. Dette skulle gerne være med til, at mindske presset på
kloaknetværket. Begge kommuner anerkender at de ikke kan forhindre oversvømmelser. Derfor arbejde
Aarhus kommune også med terrænformning i deres nye bydele. Så at overfladevandet ledes væk fra centrum
og ud mod havnen. Alle disse tiltag, skal være økonomisk bæredygtige. Dvs. de skal kunne tjene sig selv ind
over tid. Om disse løsninger på sigt er holdbare og effektive nok, er naturligvis svær at spå om, da mange af
disse endnu ikke er udført og blot er på tegnearket indtil videre.
Kigger man på, hvad der ellers kan gøres, for at støtte/hjælpe de nye tiltag, springer grønne tage frem.
Københavns kommune har allerede planer om 150.000m2
grønne tage inden 2025. Som beregninger viser i
rapporten, er det muligt med grønne tage at tilbageholde store mængder af nedbør lokalt, en såkaldt LAR
løsningen. Desværre er grønne tage både en tung og dyr løsning og kan derfor være svær at bruge på
eksisterende bygningerne, samt det kan være svært at overbevise en bygherre om fordelene ved et grønt
tag. Der er ellers ifølge rapporten, ingen tvivl om, at grønne tage kunne være til stor hjælp, også i forbindelse
med et skybrud.
Rapporten tog også et kig på, om DGNB kunne være med til at udbrede brugen af grønne tage. DGNB kræver
at der er økonomisk bæredygtighed i alle kriterier. Derfor vil DGNB løbe ind i samme ”problemer” som nævnt
ovenover.
Skal man fremme brugen af grønne tage, er man nød til at lave nogle nye tiltag. I nye byzoner kan man skrive
det ind i lokalplanen, at der er krav om grønne tage. Ved eksisterende byzoner, kan det være nødvendigt at
ændre i lokalplanen, så det bliver muligt at bruge grønne tage, samt at ændre på taghældningerne. Desuden
kan man med fordel, tilbyde økonomisk tilskud til private bygherre, som ønsker at ligge grønt tag på deres
ejendomme, for på den måde, at gøre det mere økonomisk bæredygtigt.
Kan man med sådanne tiltag øge arealet af grønne tage i f.eks. København og Aarhus, er det rapportens
vurdering, at de grønne tage vil have en positiv indflydelse, både hvad angår at mindske følgeskader af
kraftige skybrud, samt bymiljøet som helhed.

32. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
31
Figuroversigt
Figur 1 - Oversvømmelse af kælder med kloakvand (Teknologisk Institut 2016) ............................................. 8
Figur 2 - Oversigt over de største skybrud i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen 2015) 9
Figur 3 - Oversigt over største nedbørsmængde i Danmark (Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen
2015).................................................................................................................................................................. 9
Figur 4 - Gentagelsesperioder for skybrud (Skanderborg Kommune u.d.) ..................................................... 10
Figur 5 - Omkostninger ved skybrud 2006 til 2010 (Forsikring og Pension 2011)........................................... 11
Figur 6 - Citat om omkostninger ved skybruddet i København 2011 (Vester 2012)....................................... 11
Figur 7 - Citat fra Lene B. Duus om dimensionere af kloakker (Berth 2015)................................................... 12
Figur 8 - Investeringsredegørelse for Københavns kommune 300 punkts plan (Klimatilpasnings- og
investeringsredegørelse Oktober 2015).......................................................................................................... 12
Figur 9 - Økonomisk vurdering af omkostninger/gevinst for København (Klimatilpasnings- og
investeringsredegørelse Oktober 2015).......................................................................................................... 13
Figur 10 - Minimums kravene til byggehøjden på grønne tage samt vægt (VEGTECH Tage 2016) ................ 17
Figur 11 - Afløbskoefficienter for grønne tage under 30 grader hældning (Rambøll Danmark A/S 2014) ..... 19
Figur 12 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XMS system) (VegTech Byg 2014)... 20
Figur 13 - Vægt og maximal vandholdende kapacitet for grønne tage (XSUG system) (VegTech Byg 2014) . 20
Figur 14 - Omregn af nedbør mm til liter vand/pr m2
(Schmeichel 2014) ...................................................... 21
Figur 15 - Vurdering af grønne tage reduktionsevne af afledt regnvand (Rambøll Danmark A/S 2014)........ 21
Figur 16 - DGNB kriterium 15 om arealbehov (Green Building Council Denmark u.d.) .................................. 29

33. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
32
Litteraturliste
Berth, Martin. I fremtidens byer skal landskabet formes til at modstå skybrud. Aarhus: ing.dk (Ingeniøren),
2015.
Cappelen, John. Teknisk Rapport 11-13 - Ekstrem nedbør i Danmark. København: Klima & energiministeriet,
2012.
Christensen, Malte Abildgaard. »www.bolius.dk.« Bolius. u.d.
Danmark Statistik. »www.dst.dk.« Vers. Nr. 362. Danmark Statistik. 1. Juli 2013.
www.dst.dk/nytudg/19383.
DMI. »www.dmi.dk.« Vers. Nr. 6 - 2014. 1. Oktober 2014. www.dmi.dk/klimaforandringer.
Forsikring og Pension. »Klimatilpasning.dk.« 1. Marts 2011.
http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2011/marts2011/sensommerensskybrudfoertetild
efrygtedeomkostninger.aspx.
Green Building Council Denmark. »http://www.dk-gbc.dk/.« Green Building Council Denmark. u.d.
http://www.dk-gbc.dk/publikationer.aspx.
Hansen, Niels. »2. Juli - Et år siden det københavnske skybrud.« 2. Juli 2012:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/2-juli-et-aar-siden-det-koebenhavnske-skybrud/.
—. »www.dmi.dk - Hvad kan man forvente, når DMI varsler skybrud.« DMI. 4. Maj 2015.
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2015/05/hvad-kan-du-forvente-naar-dmi-varsler-
skybrud/.
Horisont Gruppen. Tagene i København skal være grønne. København: Horisont Gruppen, 2012.
Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse . København: København Kommune, Oktober 2015.
København Kommune. »Økonomisk konsekvenser af retningslinjer for grønne tage.« København: Teknik og
Miljøforvaltningen, 29. April 2010.
Københavns Kommune. Tema om bynatur. København: Teknik- og miljøforvaltningen, 2013.
Miljø- og fødevareministeriet / Naturstyrelsen. Klimatilpasning - Nedbøret i Danmark fra 1874 til i dag.
DMI, 2015.
Miljøpunkt Østerbro. Grønne tage - Inspirationskatalog med gode råd og eksempler fra Østerbro og
København. København: Miljøpunkt Østerbro, u.d.
Rambøll Danmark A/S. Grønne tage - LAR metode katalog. Aarhus: Aarhus Kommune - Natur og Miljø /
Teknik og Miljø, 2014.
Ritzau. »Eksperter advarer: Store dele af Danmark er ved at blive til sump.« TV2, 29. Januar 2016.
Schmeichel, Katrine. »Hvor meget regn falder der i min have?« www.bolius.dk. 22. Oktober 2014.
https://www.bolius.dk/hvor-meget-regn-falder-der-i-min-have-24145/.
Skanderborg Kommune. Hvad er et skybrud - Klimatilpasning. Skanderborg: Natur og Miljø, u.d.
Statens Byggeforskningsintitut SBI. »SBI 185 - Afløbinstallationer.« Kap. Kapitel 5 s. 79. SBI, 1997.

34. Afvanding af storbyer – Kan grønne tage hjælpe?
33
Teknologisk Institut. »Skybrudssikring af bygninger.« 26. Januar 2016.
http://skybrudssikringafbygninger.dk/kaelderoversvoemmelse/sikring-mod-oversvoemmelse/.
VegTech Byg. »Vegtech.« VegTech Byg. Oktober 2014. http://www.vegtech.dk/gronne-tage-og-
taghaver/sedum-urt-gras/.
VEGTECH Tage. VEGTECH. 2016. http://www.vegtech.dk/gronne-tage-og-taghaver/mos-sedumtag/.
Vester, Hilmar. »Regningen efter sidste års skybrud eksploderer.« dr.dk, 23. November 2012:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/regningen-efter-sidste-aars-skybrud-eksploderer.
Weldingh, Line. »Døde rotter påvirker ikke badevandet.« Østerbro Avis, 10 2015.
ZinCo. www.zinco.dk. u.d. www.zinco.dk/page137.aspx.
Østergaard, Nicolai. København: Nu skal der græs på storbyen tage. København: ing.dk (Ingeniøren), 2009.