4. Identifikatorer for personer
– ORCID (Open Reseacher and Contributer ID)
– ISNI (International Standard Name Identifier)
• Scope for de 2 systemer
• Væsentligste forskelle og berøringsflader
5. ORCID
Open Researcher and Contributor ID
– Både register og API
• Scope
– Forskningsaktiviteter
– Nulevende personer
– Både forfattere og andre bidragydere, fx oversættere
6. ORCID
• Alle (forskere) kan registrere sig selv – eller videregive
opgaven til et “trusted party”
• Det er gratis – men man opfordres til medlemsskab
• Integration i forsknings- og publiceringsworkflows
• Integration med andre identifikatorer – fx. Scopus,
ResearcherID, ISNI
7. ISNI
International Standard Name Identifier
(ISO Standard 27729:2012 )
• Både register og API
• Scope
– Rettighedsstyring
– Nulevende og afdøde personer
– Ophav og andre bidragydere til kreative værker mv.
8. ISNI
• Tildeles af et Assignment Agency
• En ISNI-profil er ikke nødvendigvis
omfattende
• Et værktøj til linkning af datasæt
• Tæt samarbejde med VIAF og
Wikipedia/WIKIData
12. ISNI vs. ORCID
• Der er færre personer der er omfattet af scopet for ORCID end der er
personer eller personas der potentielt er omfattet af ISNI
• ORCID er forskerdrevet og kun levende personer kan oprettet et ORCID-ID.
ISNI er bibliotekar/algoritme-styret, og kan tildeles til såvel nulevende som
afdøde ophav mv. – baseret på offentligt tilgængelige værker
• ORCID er et subset af numre I ISNI-basen – dvs. samme syntaks – svarende
til forholde mellem ISBN og EAN
• Samarbejde trods forskelligheder - Der er aftale om at de 2 systemer skal
samarbejde med henblik på yderligere integration.
13. ORCID og ISNI i DK
• Deff-projekt vedr. tildeling af ORCID-ID til danske
forskere
• Import af ISNI til nationalbibliografiske
autoritetsposter
• Autoritetsdatastrategien – analyse og anbefaling
vedr. brug af unikke identifikatorer
14. st@dbc.dk
Tak for jeres opmærksomhed
By Benjamin Gimmel, BenHur (FreePiP (Free Pictures Project) via Wikimedia Commons