Indlæg på KLs kommunaløkonomiskeTopmøde KØF Claus Thykjær

1. Styr på de ustyrlige specialundervisningsudgifter i
Gribskov Kommune
KØF 13. jan 2012 | Vicekommunaldirektør Claus Thykjær

2. □ Fokus primært på styring og
budgetoverholdelse ikke det mere
pædagogiske og skolefaglige!

3. Gribskov Kommune
Fakta:
□ Ca. 40.000 indbyggere
□ 8 skoler (3 med to afdelinger)
□ Alle skoler fuldt udbygget 0.-9. kl. (undt.10.kl)
□ Skolerne har mellem 360 og 730 elever
□ Skolestrukturændring pr. 1.8.2012
□ 5 skoler (4 med to afdelinger)
□ Skolerne mellem 429 og 1090 elever

4. Baggrund
□ Budgetdannelsen ved kommunesammenlægningen
□ Merforbrug på SP på ca. 10% i løbet af 1½ skoleår
□ Generel dårlig erfaring med adskilt kompetencer og ansvar
□ Små skoler storforbrugere af SP-resurser
□ Analyse af distrikterne ved Danmarks Statistik viste ingen
socioøkonomiske forskelle

5. Opgaven: Få styr på det ustyrlige !
- Ny organisering og styringsmodel fra 2008
□ Fokus på kvalitativt bedre løsninger og øge effekten af
specialpædagogiske indsatser
□ Krav om overholdelse af de økonomiske rammer
□ Tættere kobling mellem fagligt ansvar, beslutningskompetence
og økonomisk ansvar
□ Gennemsigtige og tydelige visitationsprocesser
□ Opbygge skolernes egen-kompetencer

6. 1. Principper for organisation og
visitation
Justeret kompetencedeling mellem skoler og centralt VIS:
1. Skolelederne har beslutningskompetence ift SP indsatser på
egen skole
2. Skoleleder indstiller til VIS til fælles kommunale SP-tilbud
3. VIS har beslutningskompetence til fælles kommunale og
eksterne SP-tilbud

7. 2. Kvalitetsudvikling og dokumentation
Udvikle og dokumentere kvalitet/effekt i de
specialpædagogiske indsatser gennem:
□ Standardiserede beskrivelser - ”Indsatsprofiler”
□ Metoder og tilgange til opfølgning på måling og
dokumentation af effekt
□ Læring og innovation

8. 3. Økonomisk styring
□ Øget sammenhæng mellem fagligt og økonomisk ansvar
□ Øge skolernes egne handlemuligheder - uden eksklusion
□ Bevægelse mod udligning af serviceniveau
□ Skolerne har ansvar og kompetence, dér hvor de reelt har
mulighed for at påvirke – og kun dér
Model:
 Alle budgetlagte midler til indsatser på Skoler og FO også
specialklasser og - grupper lægges ud til skolerne.
 Skolelederene bliver det centrale omdrejningspunkt for
prioritering

9. Hvad er der kommet ud af det?
□ Budgetoverholdelse - merforbrug er nedbragt
□ Flere lokale indsatsmuligheder og større
omkostningsbevidsthed. Fælles styringssprog
□ Fra ølkasseregnskabet på antal timer til mål for indsats
□ Jo større enheder jo bedre fungerer modellen
□ Balancen mellem det faglige og det økonomiske fokus hos
hhv psykologer og skoleledere, samt øget transparans
□ Ny dialog mellem skolerne

10. Tema 1 Økonomiske incitamenter

11. ca. 45 mio.
kr.
ca. 30 mio.
kr.

12. SP pladser
300
250
200
Pladser
Enkeltintegrerede i skoler og FO
150 I alt uden for almenklasser
Fælles tilbud Gribskov
Andre kommuner
100
50
0
07/08 08/09 09/10 10/11 11/12

13. Incitamenter
□ Styringsfokus bliver en synlig erkendelse på lavere niveau.
Bevidsthed om at alle valg koster
□ Fokus på at holde børnene inden for egen indflydelse (eller
helt ud), det fælles niveau er under pres
□ Større bevidsthed om, hvad indsatser koster
□ Fra ølkasseregnskabet på antal timer til mål for indsats

14. Hvad bliver det næste skridt?
□ Få flyttet resurser fra SP-rammen til almenrammerne
□ Udlægge den anden halvdel af SP-budgettet til skolerne
□ Ændre prismodel fra at være udgiftsbaseret til at blive
adfærdsregulerende
□ Udvikling af specialtilbud - inklusionsstrategi
□ Lignende model på dagtilbudsområdet

15. Tema 2 Decentrale styringsredskaber

16. Styring af SP-rammen
□ Løbende styring på
□ Forbrug på centralt budget
□ Forbrug på den enkelte skoles budget
□ Skolerne dokumentation af indsatser på cpr.
□ Løbende dialog mellem skolerne og administrationen om
ændringer i forbrug – mere fleksibilitet i den løbende
tildeling
□ Overblik over omfang af bistand i distriktet
□ Lokal styring med afsæt i mål for indsatsen

17. Incitamenter
□ Fokus på mål for indsats og ikke antal
timer
□ Fleksibilitet mellem skole og FO – og i
indsatser på skolerne
□ Mulighed for at tiltrække mere
kvalificeret faglighed. Længere
planlægningshorizont.
Fra løse timelærere til fast personale
□ Ansvar for alle elever i distriktet – ikke
”dumping-elever”

18. Vores erfaringer
□ Kun lidt uro og utryghed det første skoleår
□ Ingen klagesager i Klagenævnet i skoleåret 2010/2011
□ Jo større enheder jo bedre fungerer modellen
□ Balancen mellem det faglige og det økonomiske fokus hos
hhv psykologer og skoleledere
□ Ny dialog mellem skolerne
Vi er nu klar til næste fase!