Et fotoptojekt om brugen af digitale billeder i arbejdet med mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. Et projekt i Dansk, Kultur og Kommunikation, pædagoguddannelsen UCSyd, Aabenra

1. Digitale billeder –
Et eksamensprojekt i Dansk, Kultur og Kommunikation
Pædagoguddannelsen UC Syd, Aabenraa

2. Projektets praktiske del:
• At lave en fotobog om en gruppe beboere på et bosted. Billederne er
taget i de sidste uger, inden de fraflytter deres gamle bosted, som er
saneringsmodent og skal rives ned.
• Beboerne flytter ind i nybyggede lejligheder på samme matrikelnummer,
men de deles ud over 3 forskellige afdelinger, med delvist nye
bofæller/personale.
• Jeg har i dette projekt selv fotograferet og redigeret bogen. Dette skyldes
dels tidsrammen for projektet og dels hensyn til beboerne, som befandt
sig midt i en ret turbulent tid, og derfor havde meget andet om ørene.
• I ”real life” ville beboerne i langt større grad være deltagere i den
praktiske proces, ved i så høj grad som muligt at fotografere og redigere
billederne og bogen.
• Bogen er ikke i sig selv målet, og kan ikke stå alene. Projektet skal
snarere ses som et middel, et redskab til pædagogisk arbejde på flere
niveauer.

3. • d
Om bogen:
De efterfølgende billeder viser enkelte
sider fra bogen, som er på 26 sider.
Den dårlige kvalitet skyldes, at de er
fotograferet fra computeren, da bogen
i skrivende stund ikke ikke er leveret.
Selve redigeringen af bogen er enkel:
Billederne uploades fra computeren,
der vælges layout, baggrund og evt.
clipart og passepartout. Der er
uendeligt mange kombinations-
muligheder, og der kan downloades
mere materiale. Det er supersjovt og
ret enkelt
Som pædagogisk aktivitet er der
masser af muligheder, og de fleste
udviklingshæmmede vil kunne have
glæde og udbytte af at deltage.
Prisen var 199 kr for den valgte model,
A4-størrelse med softcover.
Yderligere oplysninger om produktet
kan ses her:
http://www.cewefotobog.dk/fotoboeg
er.php

8. Formål:
Med den gruppe mennesker, der her er tale om,
(udviklingshæmmede med et forholdsvist godt udviklet
talesprog), er formålet med bogen:
1. At den kan fungere som et middel til kommunikation for
såvel borger som personale.
2. At fortælle livshistorie
3. At fastholde beboerens hukommelse.
Derudover kan digitale billeder bruges mange andre forskellige
måder, afhængigt af brugergruppens kompetencer.

9. Kommunikation
Kommunikation foregår mellem mennesker der vil hinanden noget, og som
inviterer hinanden ind i en verden af følelser, oplevelser og tanker. (Lorentzen 2007)
• Betingelse for god kommunikation: Intersubjektivitet og fælles oplevelsesverden.
• Intersubjektivitet kan vha. billeder opnås gennem samspil og fælles aktiviteter.
Den fælles proces med at fremstille, redigere og se på billeder kræver samspil,
hvorved der opleves samhørighed og nær kontakt. – ”bølgelængde” eller
intersubjektivitet.
• Billeder kan fungere som et middel til at fastholde eller skabe en fælles
oplevelsesverden. De kan fastholde fælles oplevelser, som senere kan bruges til
at skabe en dialog, men det kan også í sig selv være en fælles oplevelse at kigge
på billeder, og sammen gå ind den verden billederne beskriver.
• Billeder kan for den udviklingshæmmede være et hjælpemiddel til selv at starte
en dialog, eller udtrykke ønske om kommunikation – og hvad der skal
kommunikeres om.
• Digitale billeder kan bruges på forskellige måder, alt efter, hvor meget sprog den
udviklingshæmmede behersker, og hvilke kompetencer der arbejdes henimod.
(Thomsen, F. S. 2011).

10. Livshistorie.
• Mange udviklingshæmmede bor på bosteder størstedelen af
deres liv, og har dermed ikke familie, der deltager i deres
daglige liv og kan fortælle historier fra, og dele minder om
fortiden.
• Det er vigtigt at kunne fortælle historien om hvem man er, og
da udviklingshæmmede ofte ikke selv kan fortælle historierne
uden hjælp, kan billeder være et hjælpemiddel, som kan
fortælle historien med få, eller uden ord.
• Da der ofte er stor udskiftning af personale på bostederne, er
det vigtigt, at nyt personale har mulighed for at danne sig et
andet indtryk af beboeren end hvad der fremgår af div.
journaloptegnelser. Billedfortællinger viser mennesket bag
journalen.

11. At fastholde hukommelse.
Kommunikationshandicappede husker ikke nødvendigvis dårligt, men de kan have svært ved at
udtrykke det de husker. Her kan digitale billeder være en stor hjælp til at få gang i dialogen.
Mange kommunikationshandicappede har dog skader i hjernen, som bevirker, at de har svært ved
at huske og derved også lære. Skaderne rammer ikke nødvendigvis hele hukommelsen, og det
er derfor individuelt, hvordan man pædagogisk bedst kan arbejde med at støtte den.
Hukommelsen består forenklet set af arbejdshukommelse (korttidshukommelse), og
langtidshukommelse. Den sidste er sammensat af følgende dele:
1. Procedural hukommelse (”Tavs viden” om ubevidste, automatiserede færdigheder, hvordan
ting gøres, feks. bevægelsesmønstre som at cykle)
2. Deklarativ hukommelse, som er opdelt i episodisk hukommelse (personlige erindringer der
knytter sig til tid og sted) og semantisk hukommelse (ordforråd og almen viden)
Det er især den deklarative hukommelse, som kan støttes ved at arbejde med billeder. Billeder kan
indeholde store mængder informationer om tid, sted, begivenheder, følelser, relationer mm.
og dermed støtte den episodiske hukommelse. Billeder kan desuden gennem dialog bruges
til at træne den semantiske hukommelse, som man kender det fra sprogstimulering på
børneområdet.
(Bruus-Jensen mfl. 2000)

12. Kilder
1. Bruus-Jensen, Lisbeth, Hansen, P. (2000). Digitale billeder - en nødvendig
kommunikationsform (1 udg.). Roskilde: Forlaget Udvikling.
2. Lorentzen, P. (2007). Fra tilskuer til deltager (1 udg.). Aalborg:
Materialecenteret.
3. Thomsen, F. S. (2011). Mening skaber vi sammen. I K. Mark (Red.),
Pædagogens arbejde med sprog og billeder (1. udg., s. 163-188).
Akademisk Forlag.